Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1978/218@1978-11-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ved lov nr. 280 af 8. juni 1977 er lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, som ændret ved lov nr. 258 af 26. maj 1976, ændret således, at inddrivelse af alle familieretlige underholdsbidrag fra den 1. januar 1979 foretages af kommunernes sociale udvalg (i kommuner med magistratsordning af magistraten).

I en cirkulæreskrivelse af 11. september 1978 har justitsministeriet givet nærmere retningslinier for oversendelse af verserende sager fra politiet (i København overpræsidiet) til kommunerne.

Ved cirkulære af 29. november 1978 har justitsministeriet i medfør af lovens § 2, stk. 2, fastsat de nærmere regler for inddrivelse af underholdsbidrag.

Reglerne uddybes i denne vejledning, der udover selve hovedafsnittet om inddrivelse i Danmark på grundlag af en dansk resolution tillige indeholder 3 mindre afsnit om inddrivelse i Danmark på grundlag af et dokument udfærdiget i udlandet, afsnit II, inddrivelse i udlandet på grundlag af en dansk resolution, afsnit III, og endelig inddrivelse i udlandet på grundlag af en udenlandsk resolution, afsnit IV.

I. Inddrivelse i Danmark på grundlag af en dansk resolution

1. Ved inddrivelse her i landet følges reglerne i justitsministeriets cirkulære om inddrivelse af underholdsbidrag. I det følgende knyttes nogle uddybende bemærkninger af betydning for inddrivelsesmyndighedens administration af reglerne til cirkulærets enkelte kapitler.

Det bemærkes, at inddrivelsesmyndigheden som en selvfølge bør yde bistand til inddrivelse her i landet på grundlag af en dansk resolution, selv om den bidragsberettigede ikke har ophold her.

Til kap. 1: Anmodning om bistand og eftersøgning af skyldneren (cirkulærets §§ 1-4).

2. Anmodningen om bistand til inddrivelse fremsættes af den, der er berettiget til bidraget:

a) Ved ægtefællebidrag er det den pågældende ægtefælle, cfr. nedenfor under c.

b) Ved børnebidrag er den berettigede den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang, det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution (jfr. lov om børns retsstilling § 18, stk. 2).

Barnet selv kan således ikke selv anmode om bistand til inddrivelse.

c) Er det offentlige efter børnetilskudslovens § 28 (på grund af forskudsvis udbetaling) eller i medfør af bistandslovens § 8 indtrådt i retten til et underholdsbidrag, er det offentlige berettiget til bidraget. Når der i det følgende omtales en bidragsberettiget, kan dette således godt være det offentlige, f. eks. det sociale udvalg, selv om resolutionen lyder på f. eks. en ægtefælles navn. For at undgå fejltagelser eller misbrug kan der om fornødent på en resolution foretages notering om, at der er sket indtræden i retten.

Kun den umiddelbart berettigede kan få foretaget inddrivelse efter reglerne i inddrivelsesloven. Der kan derfor ikke ydes bistand til f. eks. en afdød bidragsberettigets bo eller arvinger.

3. Anmodning om bistand til inddrivelse fremsættes af den bidragsberettigede over for det sociale udvalg (magistraten) i bopælskommunen.Den berettigede er hverken ved den første anmodning eller senere forpligtet til at møde personligt. Den berettigede er dog forpligtet til at give nærmere oplysninger om forhold, der kan være af betydning for inddrivelsen, jfr. cirkulærets § 2, stk. 3, og kan i den forbindelse f. eks. pålægges at udfylde et oplysningsskema.

4. Forinden inddrivelse iværksættes, påser det sociale udvalg (magistraten), der har modtaget anmodningen om bistand, at de nødvendige oplysninger m. v., jfr. cirkulærets § 2, er til stede. Fremgår det af de foreliggende oplysninger, at bidraget er faldet bort, kan der ikke ske inddrivelse af bidrag, der ligger efter bortfaldstidspunktet. Den bidragsberettigede skal have meddelelse om sagens afvisning af denne grund. Er inddrivelsessag allerede verserende, og foretages inddrivelsen af en anden kommune end den, der har modtaget anmodningen om bistand, kan det endvidere være nødvendigt at give denne kommune meddelelse om bortfaldstidspunktet.

5. Vedrørende bortfald af bidrag kan opstilles følgende vejledende regler.

A. Ægtefællebidrag:

a) I tilfælde, hvor et bidrag er fastsat under samlivsophævelse i medfør af § 8, jfr. § 6, i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), vil et sådant bidrag falde bort ved: 1) endelig separation eller skilsmisse, 2) samlivets genoptagelse. Bortfaldstidspunktet vil normalt være den dag, hvor begivenheden indtræder. Da et bidrag sædvanligvis er fastsat til betaling månedsvis forud, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af bidraget i perioden fra forfaldstidspunktet til den pågældende begivenhed.

b) Ved separation eller skilsmisse vil der altid i forbindelse hermed være truffet bestemmelse om bidragspligten. Denne kan være ubegrænset eller fastsat til et bestemt tidsrum. I tilfælde, hvor bidragspligten er tidsbegrænset, falder et løbende bidrag bort fra den dag, hvor pligten ophører.

c) Endvidere bortfalder bidragspligten, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden, jfr. § 51 i lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven).

d) Overøvrigheden kan efter anmodning ændre bidraget, eventuelt til 0 kr. Dette kan bl. a. forekomme i tilfælde, hvor den berettigede har et vist personligt ellet økonomisk interessefællesskab (d.v.s. typisk samlever) med en anden person, i tilfælde, hvor den berettigedes og/ eller den pligtiges personlige og økonomiske forhold har ændret sig væsentligt, eller i tilfælde, hvor der er betalt bidrag i en periode, der overstiger samlivets varighed. Det vil i sådanne tilfælde fremgå af overøvrighedens afgørelse, hvilket tidspunkt ændringer i bidragets størrelse får virkning fra.

B. Børnebidrag:

a) Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år, jfr. § 14, stk. 2, i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling (børneloven). Dette indebærer, at der normalt må foretages en forholdsmæssig beregning af bidraget for den sidste periode inden det fyldte 18. år.

b) Bidraget til en datter ophører, når hun indgår ægteskab, medmindre overøvrigheden bestemmer andet, jfr. børnelovens § 14, stk. 2.

c) Pligten til at betale bidrag bortfalder endvidere ved barnets eller den bidragspligtiges død eller ved barnets bortadoption. Et løbende bidrag falder bort fra den førstkommende forfaldsdag, jfr. børnelovens § 14, stk. 4.

d) Når der er fastsat bidrag til et barns undervisning eller uddannelse udover det fyldte 18. år, vil bidraget falde bort fra det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes, og ikke fra førstkommende forfaldsdag.

e) Bidraget vil endvidere efter anmodning kunne nedsættes af overøvrigheden, eventuelt til 0 kr., hvis barnet er i stand til at forsørge sig selv helt eller delvis, hvilket normalt vil være tilfældet, når barnet har en egenindtægt, der overstiger ca. 21/2-3 gange fadernormalbidraget.

6. Såfremt bidraget skal inddrives af en anden kommune end den, bidragsberettigede er bosat i, gives der så vidt muligt i forbindelse med oversendelsen meddelelse om, hvilken kommune der forestår inddrivelsen (inddrivelsesmyndigheden). Den bidragsberettigede vil kunne henvende sig til såvel inddrivelsesmyndigheden, som til sin egen kommune om sagen, f. eks. med henblik på at få orientering om sagen, aktindsigt eller lignende. Udbetaling af inddrevne beløb sker dog gennem den berettigedes kommune.

Til kap. 2: Afkrævning og afhøring af skyldneren (cirkulærets §§ 5-7)

7. Efter modtagelse af sagen afkræver inddrivelsesmyndigheden snarest muligt skyldneren det skyldige beløb i overensstemmelse med reglerne i cirkulæret.

8. Betaler skyldneren ikke efter afkrævning, kan han tilsiges til en afhøring, d.v.s. en samtale om sine personlige og økonomiske forhold.

Møder skyldneren ikke efter tilsigelse, bør han forinden anmodning om politiets bistand tilsiges på ny med oplysning om, at han kan blive fremstillet ved politiets hjælp.

9. Fremsætter skyldneren indsigelse om, at skylden er betalt helt eller delvis, at den er bortfaldet ved eftergivelse, forældelse eller på anden måde, eller at bidraget er faldet bort, bør en sådan indsigelse forelægges den berettigede.

Afviser den berettigede, at der er sket betaling, eller at der er sket bortfald på anden måde, har skyldneren bevisbyrden herfor.

Til illustration heraf kan anføres følgende eksempler på indsigelser: Indsigelser om, at betaling er sket, kan dokumenteres med kvittering eller lignende. I tilfælde, hvor der er udfærdiget resolution om børnebidraget, og hvor den bidragspligtige flytter sammen med den berettigede, kan der ikke under samlivet på grundlag af en sådan resolution ske inddrivelse af bidrag, der er forfaldne efter samlivets optagelse, idet formodningen er for, at den pligtige i kraft af samlivet opfylder sin løbende forsørgelsespligt. Restancer vedrørende tiden før samlivets begyndelse kan inddrives på sædvanlig måde.

Indsigelse om, at bidragsgælden er forældet eller eftergivet, kan kun i meget klare tilfælde, f. eks. hvor der foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse fra den berettigede om eftergivelse eller lignende, tages til følge.

Indsigelse om, at der er sket modregning med fordringer, som skyldneren har på den berettigede, vil praktisk taget altid kunne afvises.

Indsigelse om, at bidragsforpligtelsen er ophørt af de grunde, som er nævnt ovenfor under pkt. 5, bør undersøges nærmere. Der bør herunder eventuelt gives vejledning om muligheden for ved ansøgning til overøvrigheden at få nedsat bidraget, jfr. pkt. 5, A, d, og 5, B, e. Den omstændighed, at skyldneren har ansøgt om nedsættelse eller har indbragt en bidragsafgørelse for justitsministeriet, vil kun helt undtagelsesvis, f. eks. hvor den berettigede har optrådt svigagtigt, kunne bevirke, at inddrivelsessagen udsættes.

Inddrivelsesmyndighedens afgørelse om, hvorvidt en indsigelse vil kunne tages til følge, kan indbringes for amtsankenævnet (i København eller Frederiksberg den sociale ankestyrelse). Skyldneren kan endvidere få indsigelsen prøvet af fogedretten i tilfælde, hvor bidragsskylden søges inddrevet ved tilbageholdelse i løn m. v. eller udpantning.

Til kap. 3: Aftale om betalingsordning (cirkulærets §§ 8-11)

10. Er der truffet aftale om afdragsvis betaling af en restance for et løbende bidrag, gælder denne aftale, medmindre skyldnerens forhold ændrer sig, også for fremtidige bidrag, der begæres inddrevet. Skyldneren orienteres herom i forbindelse med aftalens indgåelse, ligesom der i forbindelse med afkrævningen for fremtidige bidrag bør gives ham underretning om, at aftalen stadig er gældende, og om den samlede restance, der herefter skal afdrages.

Til kap. 4-6: Reglerne om tvangsmæssig inddrivelse (§§12-33)

11. De tvangsmæssige inddrivelsesmidler kan være af meget indgribende betydning for skyldneren og bør derfor ikke bringes i anvendelse, førend mulighederne for en frivillig betaling er udtømt.

Inddrivelsesmyndigheden afgør i den enkelte sag, om en restance skal inddrives ved tilbageholdelse i løn, m.v. eller udpantning. Afsoning kan derimod bringes i anvendelse, hvis inddrivelse ikke kan ske på anden måde.

12. I tilfælde, hvor en bidragsberettiget anmoder om bistand til inddrivelse af et større tilgodehavende, vil adgangen til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning ofte være forældet for en del af kravet, jfr. cirkulærets § 41. Inddrivelse for denne del vil herefter alene kunne ske ved udpantning.

Tilbageholdelse i løn m.v.:

13. Protesterer skyldneren mod et pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., forelægger inddrivelsesmyndigheden sagen for fogedretten til afgørelse. Sagen skal forelægges fogedretten såvel i tilfælde, hvor skyldneren anfører, at gælden er betalt, bortfaldet eller lignende, jfr. ovenfor pkt. 9, som i tilfælde, hvor indsigelsen vedrører størrelsen af det beløb, der skal tilbageholdes.

14. Sker der samtidig inddrivelse til flere bidragsberettigede, opstår spørgsmålet om fordelingen i tilfælde, hvor hele beløbet ikke kan inddrives. Da offentlige krav på underholdsbidrag viger for private krav på sådanne bidrag, vil disse spørgsmål navnlig kunne opstå i tilfælde, hvor der inddrives flere private krav. Fordelingen mellem disse krav foretages i sådanne tilfælde af inddrivelsesmyndigheden, jfr. lovens § 9 og nedenfor pkt. 17.

15. Ved inddrivelse hos sømænd, som omfattes af sømandsskatteordningen, gælder særlige regler, jfr. justitsministeriets cirkulære om sømandsskattekontorets inddrivelse af underholdsbidrag. Opmærksomheden henledes på, at der ved pålæg om tilbageholdelse i løn m. v. hos disse personer skal anvendes en specialblanket, der kan rekvireres fra sømandsskattekontoret.

Udpantning:

16. Er udpantning foretaget, sker en eventuel realisation af det udpantede ved inddrivelsesmyndighedens foranstaltning. Da eventuelle udækkede udgifter ved realisationen i modsætning til udgifter ved selve udpantningen skal dækkes af den, der er berettiget til bidraget, bør realisation, når der er risiko for udækkede udgifter, kun ske med den pågældendes samtykke. Medens bortsalg af løsøre oftest vil være risikofrit, er der ved tvangsauktion over fast ejendom jævnligt udgifter til foranstående panthavere i det omfang, disse ikke får deres omkostninger dækket ved auktionen, ligesom der kan være udgifter til en eventuel advokat, som behandler auktionssagen for inddrivelsesmyndigheden. Den berettigede bør derfor navnlig i sådanne tilfælde vejledes herom samt tillige orienteres om, at der ved henvendelse til overøvrigheden vil være mulighed for eventuelt at få bevilget fri proces til realisationen.

Til kap. 7: Afregning til bidragsberettigede og fordeling af inddrevne beløb mellem flere bidragsberettigede (cirkulærets §§ 34-35)

17. Har flere bidragsberettigede begæret inddrivelse, og er det beløb, der inddrives, ikke tilstrækkeligt til dækning af alle bidragskravene, fordeles det inddrevne beløb mellem de berettigede efter den inddrivende myndigheds afgørelse. En tilkendegivelse herom fra skyldneren i forbindelse med frivillig betaling til inddrivelsesmyndigheden skal normalt respekteres. Ved konkurrence mellem privates krav på underholdsbidrag og det offentliges krav herpå gælder reglerne i cirkulærets § 15, stk. 3. Konkurrence mellem flere private krav, som f. eks. pct.-tillæg til børnebidrag og ægtefællebidrag eller bidrag til 2 ægtefæller, vil ofte opstå i forbindelse med tilbageholdelse i løn m.v., jfr. ovenfor pkt. 14. I denne situation vil man som regel kunne lade tidsprioriteten, d.v.s. tidspunktet for tilbageholdelsespålæggets meddelelse, eventuelt tidspunktet for anmodningens fremsættelse, være afgørende for fordelingen.

Til kap. 7: Udvandring (cirkulærets §§ 36-40)

18. Vil skyldneren ved udvandring stille sikkerhed for bidragspligten i form af selvskyldnerkaution, skal sådan kautionserklæring afgives over for inddrivelsesmyndigheden. Forinden erklæringen afgives, skal kautionisterne vejledes om kautionens retsvirkninger: Ved selvskyldnerkaution er kautionistens forpligtelse til at betale ikke afhængig af, om debitor kan betale, d.v.s. at kautionisten herved forpligter sig til at betale det pågældende underholdsbidrag, så snart skyldneren ikke betaler til forfaldstid. Når en kautionist har betalt, kan han dog forlange beløbet hos den bidragspligtige. Kautionisten skal endvidere vejledes om, at bidraget hos kautionister kan inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. eller udpantning efter reglerne i inddrivelsesloven.

19. Når der er stillet sikkerhed for en bidragsforpligtelse, skal overøvrigheden på det sted, hvor sikkerhedsstillelsen er sket, frigive sikkerheden helt eller delvis, hvis grundlaget for at kræve den opretholdt ikke længere er til stede, f. eks. på grund af at bidragspligten ophører. Såfremt inddrivelsesmyndigheden kommer til kendskab om omstændigheder, som gør, at der skal ske frigivelse, bør man derfor give meddelelse herom til den pågældende overøvrighed.

Inddrivelse på Færøerne eller Grønland

20. Inddrivelsesloven gælder for Færøerne. Lov nr. 280 af 8. juni 1977 er dog ikke sat i kraft på Færøerne. Hustrubidrag og børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis, skal derfor fortsat inddrives af politimesteren i Torshavn. Ved forskudsvis udbetaling af børnebidrag sker udbetalingen af de sociale myndigheder (almannastovan), medens sådanne bidrag inddrives af skattemyndighederne (gjaldstovan). Anmodning om bistand til inddrivelse på Færøerne skal sendes til de respektive myndigheder.

Ved inddrivelse i Danmark til en berettiget, der opholder sig på Færøerne, bør afregning i sager, der er modtaget fra politimesteren, ske direkte til den berettigede og ikke gennem politimesteren.

21. Inddrivelsesloven gælder ikke i Grønland. Ved inddrivelse i Grønland kan der derfor efter den grønlandske lovgivning alene anvendes løntilbageholdelse eller fogedforretning. Afsoningsinstituttet eksisterer derimod ikke.

Enhver tvangsmæssig inddrivelse sker i henhold til reglerne i den grønlandske retsplejelovs kap. 7 ved politiet.

Sagen sendes med anmodning om inddrivelse til det politidistrikt, hvor bidragspligtige er bosat. Fremsendelsen til et politidistrikt bør således ikke ske gennem politimesteren i Grønland. Forinden fremsendelsen vil det derfor være nødvendigt at have nøjagtige oplysninger om bidragspligtiges bopæl i Grønland og om muligt om, hvor vedkommende er ansat. Tilstrækkelig sikker oplysning vil i praksis navnlig kunne fås fra 1) dansk folkeregister (framelding til et bestemt sted i Grønland), 2) den pågældendes slægtninge eller bekendte i Danmark eller 3) grønlandsministeriets personalekartotek over alle offentligt ansatte personer i Grønland, telefon 01 - 13 68 25.

I de tilfælde, hvor skyldnerne ikke er hjemmehørende i Grønland, men opholder sig der ifølge arbejdskontrakt (hvilket navnlig vil være tilfældet på baserne under Danish Arctic Contractors) med lønindbetaling på gagekonto i Danmark, skal den inddrivende myndighed selv meddele pålæg om løntilbageholdelse over for den danske arbejdsgiver.

Sagen skal således ikke fremsendes til Grønland i disse tilfælde.

II. Inddrivelse i Danmark på grundlag af et bidragsdokument udfærdiget i udlandet

22. Danmark har i to konventioner forpligtet sig til at foretage inddrivelse her i landet i overensstemmelse med inddrivelseslovens regler på grundlag af bidragsdokumenter udfærdiget i udlandet:

a) Den nordiske konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag omhandler inddrivelse på grundlag af dokumenter udfærdiget i et af de øvrige nordiske lande.

Ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963, som ændret ved bekendtgørelse af 29. november 1978, og justitsministeriets cirkulære nr. 128 af 28. juni 1963, som ændret ved cirkulære af 29. november 1978, er der udsendt nærmere retningslinier for inddrivelsen i henhold til denne konvention.

Det bemærkes navnlig, at inddrivelse her i landet sædvanligvis vil kunne finde sted uden attestation fra de udenlandske myndigheder om, at bidragsdokumentet opfylder de i konventionens art. 1 fastsatte betingelser for fuldbyrdelse. Forinden inddrivelsesmyndigheden i tvivlstilfælde i medfør af bestemmelsen i cirkulærets § 2 vil søge at opnå attestation, vil man eventuelt ved henvendelse til den stedlige overøvrighed kunne få vejledning om, hvorvidt dokumentet kan danne grundlag for inddrivelse, eller om attestation skal indhentes.

b) Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn. De nærmere administrative regler findes i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 17. december 1965, som ændret ved bekendtgørelse af 29. november 1978. Forinden der kan foretages inddrivelse af bidrag i henhold til denne konvention, skal overøvrigheden forsyne begæringen om inddrivelse med påtegning om, at fuldbyrdelse kan ske i Danmark, jfr. bekendtgørelsens § 6. Inddrivelse kan således ikke iværksættes, førend denne påtegning er givet.

Inddrevne beløb afregnes direkte til den, der har anmodet om inddrivelse, eller til den, vedkommende har bestemt, jfr. bekendtgørelsens § 7.

III. Inddrivelse i udlandet på grundlag af en dansk resolution

23. Ligesom der i Danmark kan ske inddrivelse på grundlag af udenlandske bidragsdokumenter, jfr. afsnit II, kan der også i udlandet i henhold til de samme konventioner ske inddrivelse på grundlag af en dansk bidragsresolution. De nærmere regler om fremsendelse m.v. findes i de tidligere nævnte administrative forskrifter.

I de tilfælde, hvor der af de udenlandske myndigheder i henhold til art. 3 i den nordiske konvention ønskes attestation, gives denne af den myndighed, der har fremsendt sagen med anmodning om inddrivelse.

I tilfælde, hvor der skal ske inddrivelse efter reglerne i FN-konventionen (jfr. afsnit IV) eller i Haagerkonventionen, fremsender inddrivelsesmyndigheden sagen til den overøvrighed, hvorunder den hører (i visse tilfælde kan inddrivelsesmyndigheden i Københavns kommune fremsende direkte til den pågældende repræsentation i udlandet). Sagen skal ved fremsendelsen være vedlagt de dokumenter m.v., som fremgår af justitsministeriets bekendtgørelser vedrørende de respektive konventioner (justitsministeriets bekendtgørelser nr. 433 og 434 af 17. december 1965 med senere ændringer).

Den kompetente inddrivelsesmyndighed er i tilfælde, hvor skyldneren tidligere har haft bopæl her i landet, den kommune, der sidst har foretaget afkrævning. I tilfælde, hvor inddrivelsessag ikke tidligere har verseret, eller hvor skyldneren aldrig har haft bopæl her i landet, er inddrivelsesmyndigheden det sociale udvalg (magistraten) i den bidragsberettigedes bopælskommune. Flytter den berettigede, sker inddrivelsen stadig gennem den kommune, hvor sagen startede, hvilket tillige indebærer, at fremsendelse til udlandet fortsat skal ske gennem overøvrigheden på dette sted.

Det bemærkes, at inddrivelsen kan være forbundet med betydelige udgifter for den berettigede (eller ved forskudsvis udlagte bidrag for det sociale udvalg) til bl. a. oversættelse af de nødvendige dokumenter m.v.

IV. Inddrivelse i udlandet på grundlag af en udenlandsk resolution

24. Ønskes der inddrivelse i et af de øvrige nordiske lande på grundlag af et bidragsdokument udfærdiget i det pågældende land, vil inddrivelsen ikke være omfattet af den nordiske konvention. I henhold til § 11 i cirkulære nr. 128 af 28. juni 1963 om den nordiske konvention er det dog en selvfølge, at inddrivelsesmyndighederne i denne situation yder bistand til inddrivelsen.

Ved inddrivelse i et land, der har tiltrådt FN-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag, har det pågældende land forpligtet sig til på nærmere angivne vilkår at medvirke til inddrivelsen. De nærmere regler findes i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 17. december 1965 om inddrivelse i henhold til FN-konventionen, som ændret ved bekendtgørelse af 29. november 1978.

Opmærksomheden henledes på, at inddrivelsen kan være forbundet med betydelige udgifter for den berettigede (eller ved forskudsvis udlagte bidrag for det sociale udvalg), jfr. bekendtgørelse nr. 433 af 17. december 1965, § 9.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 29. november 1978 Nathalie Lind /K. Hjorth

Versioner

1. 1978-11-29, til 2014-10-06