Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1980/168@1980-10-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

(Til kystinspektoratet.)

Ved bekendtgørelse af 17. oktober 1980 er kystinspektoratet blevet bemyndiget til at imødekomme eller afslå ansøgninger om tilladelse til på søterritoriet at anbringe:

a) høfder og andre kystsikringsanlæg,

b) kabler og rørledninger, for så vidt tilladelse til sådanne anlæg ikke meddeles af energiministeriet.

I forbindelse med udfærdigelsen af denne bekendtgørelse skal man meddele følgende:

Høfder og andre kystsikringsanlæg .

I henhold til § 1 lov nr. 235 af 12. juni 1922 om kystsikringsanlæg skal ministeriet for offentlige arbejder give samtykke til etablering af kystsikringsanlæg, der ikke udelukkende opføres på land. Bestemmelsen er en speciel konsekvens af den hovedregel, at faste anlæg og indretninger i kraft af statens højhedsret ikke må etableres på søterritoriet uden tilladelse fra staten.

Et andragende om tilladelse til anbringelse af høfder eller andre kystsikringsanlæg skal forelægges følgende myndigheder til udtalelse:

a) Farvandsdirektoratet.

b) Amtskommunen (fredningsafdelingen), i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

c) Bestyrelsen for nærliggende havn, hvis det skønnes, at anlægget vil kunne have betydning for besejlingen af havnen.

d) Vedkommende fiskeriinspektør, hvis det skønnes, at anlægget kan være til gene for fiskeriet.

Såfremt et anlæg på grund af dets konstruktion, dimensioner eller beliggenhed efter kystinspektoratets skøn vil kunne indebære væsentlige betænkligheder i naturfredningsmæssig henseende, skal kystinspektoratet endvidere indhente en udtalelse fra fredningsstyrelsen.

Kystinspektoratet må fra sag til sag skønne om, hvorvidt det kan være begrundet at høre andre myndigheder, eksempelvis vedkommende kommunalbestyrelse.

En tilladelse skal normalt indeholde i hvert fald følgende vilkår.

1. Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Hvis det ødelægges og ikke straks genopføres, skal alle rester fjernes fuldstændigt, og området skal bringes i en stand så nær den før anlæggets etablering herskende som muligt.

2. Anlægget kan af ministeriet for offentlige arbejder kræves fjernet for ejerens regning, hvis vilkårene for tilladelsen ikke overholdes, jfr. navnlig vilkår 1, eller hvis ministeriet skønner det nødvendigt. Dette sidste kan navnlig blive aktuelt, hvis det måtte vise sig, at anlægget har skadelige virkninger for kysten, eller hvis anlægget fremtræder på en skæmmende måde.

3. Der må ikke uden tilladelse foretages udvidelser eller væsentlige ændringer af anlægget. Såfremt det fjernes, skal kystinspektoratet og farvandsdirektoratet underrettes derom.

4. Almenhedens adgang til færdsel langs stranden må ikke hindres eller væsentligt vanskeliggøres ved anlæggets tilstedeværelse, jfr. § 54 i lov om naturfredning.

5. Når anlægsarbejdet er afsluttet, skal der straks gives underretning til farvandsdirektoratet derom. Meddelelsen skal ledsages af en ajourført detailplan og profilskitse, der - eventuelt ledsaget af en beskrivelse - viser anlæggets endelige udformning og vanddybderne omkring dette. Anlæggets nøjagtige placering skal desuden vises på et udsnit af målebordsbladet, Geodætisk Institut kort 1:25.000. eller på et kort eller en tegning i bedre målestoksforhold, indeholdende koordinater i en officielt godkendt koordinatprojektion.

6. Der skal på ejendommen tinglyses en deklaration med ministeriet for offentlige arbejder som påtaleberettiget til sikkerhed for opfyldelsen af de foran angivne vilkår for tilladelsen. Ved større anlæg bør denne deklaration have prioritet forud for pantehæftelser. Dette vilkår gælder ikke statslige og kommunale anlæg.

7. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 1 år efter datoen for udfærdigelsen.

Det er forudsat, at en tilladelse altid angiver matrikelbetegnelsen på den ejendom, ud for hvilken anlægget opføres. Med »ejeren« menes: den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

I en tilladelse skal der endvidere som regel gøres opmærksom på følgende:

a) Tilladelsen fritager ikke for et civilretligt ansvar for eventuelle skadelige følger, som anlægget måtte få, navnlig for naboejendomme.

b) Tilladelsen giver ingen garanti for konstruktionens stabilitet eller dens mulige uheldige udformning.

c) Tilladelsen overflødiggør ikke en eventuel nødvendig tilladelse i henhold til naturfredningsloven for anlæggets tilstedeværelse på strandbredden.

d) Der må ikke uden dertil efter råstofloven særlig indhentet tilladelse anvendes materialer fra kysten til anlægget.

Såfremt det påtænkte anlæg placeres i skel eller så nær ved naboejendom, at det kan være til direkte ulempe for naboejendom, må kystinspektoratet i overensstemmelse med hidtidig praksis søge naboejerens stilling til sagen oplyst. Naboejeren skal underrettes om den afgørelse, der træffes, jfr. bekendtgørelsens §§ 5-7.

Kabler og rørledninger .

Bestemmelserne i ministeriets vejledning af 18. maj 1977 for anbringelse af rørledninger på søterritoriet forudsættes normalt fulgt for rørledninger og i mulig udstrækning for andre ledninger og kabler.

Et andragende om tilladelse til anbringelse af kabler og rørledninger skal forelægges følgende myndigheder til udtalelse:

a) Vedkommende fiskeriinspektør.

b) Farvandsdirektoratet.

c) Industriministeriet.

d) Ejere af kabler og rørledninger i det berørte havområde.

Sager om spildevandsledninger forelægges endvidere:

e) Den myndighed, der i henhold til lov om miljøbeskyttelse er kompetent med hensyn til spildevandsudledning.

Underskrift 1

Ministeriet for offentlige arbejder, den 21. oktober 1980. P.M.V. J.L. Halck /F. Reidar Jørgensen

Versioner

1. 1980-10-21