Skrivelse om delegation af visse beføjelser i medfør af lov om banker og sparekasser.(fra industriministeriet til tilsynet med banker og sparekasser)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1982/108@1982-06-15/da
Indhold
Mellem industriministeriet og tilsynet med banker og sparekasser har det været drøftet at overføre industriministeriets beføjelse i henhold til § 19, stk. 5, i lov om banker og sparekasser til tilsynet. Videre er det i ministeriet taget op til overvejelse tilsvarende at overføre ministeriets beføjelse i henhold til lovens § 16, stk. 1, 2. pkt.
Lovens § 19, stk. 5, er sålydende:
»Direktører, vicedirektører, underdirektører og filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra handelsministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen. De kan dog eje, drive og deltage i administration af fast ejendom. Handelsministeren kan i ganske særlige tilføælde tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led.«
Lovens § 16, stk. 1, er sålydende:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. De skal have bopæl her i landet, medmindre handelsministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af handelsministeren.«
Industriministeriet bemyndiger herved tilsynet med banker og sparekasser til indtil videre at udøve beføjelserne i henhold til lovens §§ 19, stk. 5, og 16, stk. 1, 2. pkt.
De af tilsynet trufne afgørelser kan indankes for industriministeren.
Underskrift 1
Industriministeriet, den 15. juni 1982 Erling Jensen /Erik Bruun Hansen