Vejledning til den mellem Danmark og Luxembourg den 17. november 1980 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1982/74@1982-04-28/da
Indhold
Indledning
1. Ved en mellem Danmark og Luxembourg den 17. november 1980 afsluttet overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning er der fastsat en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og luxembourgsk side.
Overenskomsten bygger såvel i sin udformning som i sit indhold på OECD's modelkonvention af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de af Danmark i nyere tid indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
I det følgende vil kun blive gjort bemærkninger til de artikler, der har særlig betydning eller afviger fra modelkonventionen.
Ikrafttræden m.m.
2. Overenskomsten trådte i kraft den 22. marts 1982 og finder anvendelse første gang for så vidt angår kildeskatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1979 (art. 30), samt for så vidt angår formueskat for året 1979 og følgende år.
For så vidt angår skatter af indkomst og formue vedrørende regnskabsår, som ikke følger kalenderåret, finder overenskomsten første gang anvendelse på skatter - bortset fra kildeskat - af indkomst og formue vedrørende regnskabsår, som slutter den 1. januar 1979 eller senere.
Overenskomstens anvendelsesområde
3. Ifølge § 1 i en til overenskomsten knyttet protokol finder overenskomsten ikke anvendelse på holding-selskaber, som er omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning herom. Den finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af.
Definitioner
4. I art. 3 angives de almindelige definitioner.
Ifølge art. 3, stk. 1, b), omfatter udtrykket "Danmark" den del af kontinentalsoklen, som Danmark kan udforske og udnytte. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland og således heller ikke de til disse dele af riget hørende dele af kontinentalsoklen.
Fordeling af beskatningsretten
5. Beskatningsretten til indtægter af skibs- og luftfart i international trafik og til formue i sådan virksomhed samt til realisationsgevinst ved salg af aktiver (bortset fra fast ejendom) i en virksomhed af denne art, der er omtalt i art. 8, art. 13, stk. 3, og art. 22, stk. 3, tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
En regel for SAS er indeholdt i art. 8, stk. 4.
6. I art. 10 er beskatningsretten til udbytter delt mellem "bopælsstaten" (den stat, hvori modtageren er hjemmehørende, se herom art. 4) og "kildestaten", således at kildestaten kan beholde 15 pct. af bruttoudbyttet i udbytteskat (i datterselskabsforhold med mindst 25 pct. aktiebesiddelse dog kun 5 pct.).
7. Såvel renter som royalties (art. 11 og 12) kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat.
8. Indkomst ved personlige tjenesteydelser kan ifølge art. 15 som hovedregel beskattes i den stat, hvori arbejdet udføres.
Herfra gælder de sædvanlige undtagelser, nemlig ifølge stk. 2 den såkaldte 183-dages-regel, og ifølge stk. 3 særreglen om, at vederlag for arbejde, som udføres på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Endvidere bestemmes, at SAS-fly-personale hjemmehørende i Danmark kun kan beskattes her.
9. Ifølge art. 16 tilkommer beskatningsretten til bestyrelseshonorarer og lignende vederlag den stat, hvori selskabet er hjemmehørende. Denne beskatningsret kan Danmark udnytte med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2, a), og finansministeriets bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969. Bestemmelsen gælder også honorarer og lignende til medlemmer af et tilsynsråd for et selskab.
10. Ifølge art. 17 er beskatningsretten til vederlag oppebåret af kunstnere og sportsfolk tillagt den stat, hvori disse personers virksomhed er udøvet.
I stk. 2 er tilføjet en bestemmelse, hvorefter samme regel finder anvendelse, selv om den pågældende f.eks. måtte være engageret gennem et bureau, hvortil vederlaget betales. Danmark er imidlertid ikke for tiden i stand til at udnytte denne beskatningsret.
11. Ifølge art. 18, stk. 1, tilkommer beskatningsretten til private pensioner den stat, hvori pensionisten er hjemmehørende.
I stk. 2 bestemmes, at udbetalinger i henhold til den sociale sikringslovgivning (herunder f.eks. folkepension) kun kan beskattes i udbetalingsstaten. Denne beskatningsret kan Danmark udnytte med hjemmel i kildeskattelovens § 2, jfr. § 43, stk. 2, c), og finansministeriets bekendtgørelse nr. 145 af 28. marts 1969.
12. Ifølge art. 19 tilkommer beskatningsretten til vederlag (undtagen pensioner) i forbindelse med offentlige hverv den stat, hvorfra vederlaget hidrører, medmindre arbejdet udføres i den anden stat, og erhververen er fast bosiddende og statsborger i den anden stat. I så fald tillægges beskatningsretten denne anden stat.
Bopælsstaten har også beskatningsretten til løn i offentlige hverv, når arbejdstageren ikke har taget bopæl i den anden stat alene for at udføre hvervet, og dette gælder - modsat ovenfor - uanset vedkommendes statsborgerskab.
For pensioner i forbindelse med offentligt hverv gælder, at udbetalingsstaten har beskatningsretten dertil, medmindre pensionisten er såvel statsborger som hjemmehørende i den anden stat.
I medfør af stk. 3 omfattes løn, bestyrelseshonorarer og pension for arbejde i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat m.v., af reglerne i art. 15, 16 og 18 (punkt 8, 9 og 11 ovenfor).
13. Ifølge art. 20 fritages studerende og erhvervspraktikanter for beskatning af beløb, som de modtager til deres underhold, studium eller uddannelse, såfremt beløbene betales til dem fra kilder uden for opholdsstaten.
14. Øvrige indkomster (art. 21) kan kun beskattes i bopælsstaten.
Der gælder den sædvanlige undtagelse, når indkomstmodtageren i den anden stat driver virksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted, hvortil indkomsten er knyttet.
15. Art. 22 om formuebeskatningen indeholder regler, der svarer til bestemmelserne i OECD's modelkonvention.
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
16. Danmark skal som bopælsstat som hovedregel benytte den såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning, jfr. art. 23, stk. 1, litra a) og b).
(1) Creditreglen i art. 23, stk. 1, svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 33.
Endvidere indeholder protokollens § 4, nr. 1, en bestemmelse om, at danske moderselskaber, der modtager udbytte fra et luxembourgsk datterselskab (af hvis aktiekapital det danske moderselskab ejer mindst 25 pct.), skal have nedslag i de danske skatter ikke blot for den luxembourgske skat, der er betalt af udbyttet, men også for den luxembourgske skat, der af det luxembourgske selskab er betalt af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt ("underliggende selskabsskat").
Endelig indeholder protokollen i § 4, nr. 2, en bestemmelse, hvorefter Danmark forpligter sig til, når Danmark skal yde nedslag for luxembourgske skatter, da at yde nedslaget, som om luxembourgsk skattenedsættelse for investeringsfremmende foranstaltninger ikke var indrømmet ("matching-credit").
(2) Ifølge art. 23, stk. 1, litra c), skal Danmark i visse tilfælde anvende den såkaldte "ny exemption-metode". Denne metode anvendes for så vidt angår følgende indkomster:
sociale pensioner (art. 18, stk. 2),
vederlag for offentlige tjenester under visse betingelser (art. 19, stk. 1, litra a) og b)) samt
pensioner efter offentlig tjeneste under til dels samme betingelser (art. 19, stk. 2, litra a) og b)).
Luxembourg skal som bopælsstat som hovedregel benytte den såkaldte "gammel exemption-metode" (art. 23, stk. 2, litra a)).
Nedslag for betalt dansk udbytteskat skal dog gives efter en creditregel (stk. 2, litra b)), undtagen hvor der udbetales udbytte fra et dansk kapitalselskab (der betaler dansk selskabsskat) til et luxembourgsk kapitalselskab, som i hele sit regnskabsår har ejet mindst 25 pct. af det danske selskabs kapital. Sådant dansk udbytte, der går til et luxembourgsk moderselskab, behandles skattemæssigt i Luxembourg efter hovedreglen ("gammel exemption-metoden"), art. 23, stk. 2, litra c).
Gensidig bistand
17. Art. 26 fastsætter en gensidig pligt til udveksling af oplysninger. Ifølge § 5 i slutprotokollen kan bestemmelserne i art. 26 ikke indskrænke de to landes forpligtelser i henhold til det den 19. december 1977 vedtagne EF-rådsdirektiv om udveksling af oplysninger.
Bestemmelser om bistand til inddrivelse af skatter findes i art. 27.
Henvendelse fra danske skattemyndigheder om oplysning fra Luxembourg og om bistand til inddrivelse af skatter i Luxembourg skal ske gennem hhv. statsskattedirektoratet og sømandsskattekontoret.
Overenskomstens praktisering
18. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. For såvidt angår indkomstårene 1979-81 vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For såvidt begæring om regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes inden udgangen af 1982, bemyndiges ligningskommissionerne herved til at genoptage vedkommende ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statskattedirektoratet. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde. Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1982 på begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 28. april 1982 JENS ROSMAN / Jonna Sneum