Vejledning om vejes registrerings- og adkomstforhold. (Til kommunalbestyrelser og amtsråd samt praktiserende landinspektører)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/154@1983-10-05/da
Indhold
Ejendomsretten til vejarealer er sparsomt omtalt i vejlovgivningen, og uklarheder om adkomstspørgsmål giver i praksis anledning til forskellige problemer. Flere kommuner har således rettet henvendelse til matrikeldirektoratet om en vejledning, især om forholdene for private fællesveje. Matrikeldirektoratet har derfor efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder og Kommunernes Landsforening udarbejdet denne vejledning om vejes registrerings- og adkomstforhold. Justitsministeriet, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark og Den danske Landinspektørforening har tiltrådt vejledningen.
Vejledningen omhandler ikke Københavns og Frederiksberg kommuner.
Indhold:
1. Registrerings- og adkomstforhold for eksisterende veje.
2. Ændring af registrerings- og adkomstforhold ved omklassificering af veje.
3. Registrerings- og adkomstforhold for nye private fællesveje.
Bilag: Eksempel på meddelelse til dommeren.
Matr.dir. M.C.J. 1980 nr.937.
1. Registrerings- og adkomstforhold for eksisterende veje.
1.1. Offentlige vejarealer, der er udskilt i matriklen, har ikke matr.nr. og er normalt ikke angivet i tingbogen. De er anført på matrikelkortet og i matriklen med en litrabetegnelse (se under 1.6 om de særlige sønderjyske forhold).
Der er således ikke tinglyst adkomst til disse vejarealer, men det følger af § 88, stk. 1, i lov om offentlige veje, at de tilhører de pågældende vejbestyrelser.
1.2. Offentlige vejarealer, der ikke er udskilt i matriklen, henligger under en eller flere private ejendommes matr.nr. Vejene er normalt vist på matrikelkortet, men fremgår kun af matrikelregistret i de tilfælde, hvor det er anført, at en del af arealet for de pågældende matr.nre. er vej. Det fremgår i sådanne tilfælde normalt ikke af matriklens oplysninger, om vejarealet i dag er offentlig vej eller privat fællesvej.
Vejene fremtræder matrikulært og adkomstmæssigt som en del af de ejendomme, de fører over, selv om vejarealerne tilhører de pågældende vejbestyrelser. Dette forhold giver jævnligt anledning til misforståelser og henvendelser fra ejerne af de pågældende ejendomme.
Vejbestyrelsernes ejendomsret til sådanne veje kan være fastslået ved aftale eller ekspropriation, eller ved at der er truffet beslutning om, at en eksisterende vej overtages som offentlig. Grænserne for ejendomsretten fastslås ved at en vej udskilles i matriklen, jf. §§ 88 og 89 i lov om offentlige veje. De nærmere regler for udskillelse findes i §§ 51-53 i udstykningsbekendtgørelsen (bkg.nr. 129 af 23-3-1982).
1.3. Private fællesveje er almindeligvis indtegnet på matrikelkortet som en del af de matr.nre., vejene fører over. De fremgår arealmæssigt af matrikel og tingbog på samme måde som ikke-udskilte offentlige veje, jf. ovenfor.
Ejendomsretten til disse vejarealer tilkommer ejerne af de matr.nre. vejene fører over, også selv om ejeren i visse tilfælde ikke selv benytter vejarealet. Det antages, at ejeren normalt selv har ret til at benytte vejen.
Det bemærkes, at ejerforholdet ikke har betydning for vejenes vedligeholdelse i henhold til lov om private fællesveje.
1.4. En del private fællesveje udgør et helt matr.nr., og vejarealet er således helt afgrænset af skel.
For sådanne »vejejendomme« er den matrikulære og adkomstmæssige registrering entydig.
1.5. I forbindelse med matrikulerings- og nymålingsarbejder i ældre tid er nogle private veje (i købstæder og landsbyer) matrikulært registreret ved en litrabetegnelse på samme måde som udskilte offentlige veje. Der er normalt ingen oplysninger om nuværende adkomstforhold for disse arealer i matrikel eller tingbog.
1.6. I Sønderjylland er offentlige veje og private veje i offentligt eje som regel registreret under et fælles matr.nr. for hvert ejerlav. Disse matr.nre. er optaget i tingbogen med kommunen eller amtskommunen som formel ejer. De øvrige private vejes matrikulære og adkomstmæssige registrering er i Sønderjylland overensstemmende med forholdene i det øvrige land, jf. pkt. 1.3 og 1.4.
1.7. Almene veje svarer registreringsmæssigt til private fællesveje, jf. pkt. 1.3 - 1.6.
2. Ændring af registrerings- og adkomstforhold ved omklassificering af veje.
2.1. Opklassificering af privat fællesvej til offentlig vej.
Når en vejbestyrelse i medfør af § 21 eller § 23 i lov om offentlige veje beslutter at optage en privat fællesvej eller en almen vej som offentlig vej, skal vejarealet udskilles i matriklen, jf. lovens § 88, stk. 1, samt § 52 i udstykningsbekendtgørelsen. Selv om det private vejareal er selvstændigt registreret ved matr.nr. (evt. ved litra, som anført ovenfor), foretages udskillelse af hensyn til bestemmelsen i § 88, stk. 2, i lov om offentlige veje om, at hævd ikke kan vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen.
De nødvendige ændringer i tingbogen sker på grundlag af matrikeldirektoratets approbationsskrivelse og består i arealændring for (evt. afgang af) de matr.nre., som vejarealet udskilles fra.
2.2. Nedklassificering af offentlig vej til privat fællesveje.
I henhold til lov om offentlige veje, § 89, stk. 2, jf. § 90, påhviler det vejbestyrelsen at sørge for, at de nødvendige ændringer bliver foretaget i matriklen. Der er ingen regler i loven, der tager stilling til spørgsmålet om adkomstforhold for offentlige veje, der nedklassificeres til private fællesveje. Sådanne regler findes heller ikke i lov om private fællesveje.
2.2.1. Hvis det offentlige vejareal er udskilt, kan bestemmelserne om matrikulering i udstykningsbekendtgørelsens § 35 anvendes, jf. § 46, stk. 9. Efter disse bestemmelser tildeles arealet matr.nr.
Ejendomsretten til et udskilt offentligt vejareal tilkommer vejbestyrelsen og er sikret ved arealernes udskillelse i matriklen, jf. § 88, stk. 1 i lov om offentlige veje. Adkomsten ændres ikke ved ændring af arealets matrikulære registrering. Vejbestyrelsens adkomst til det nye matr.nr. vil kunne registreres i tingbogen på grundlag af dokumentation om adkomsten til det tidligere udskilte areal og dokumentation for, at det nye matr.nr. er identisk med det tidligere offentlige vejareal. Det bemærkes, at i tilfælde hvor en del af en landevej nedklassificeres til privat fællesvej, vil amtsrådet således fortsat have adkomst til arealet, medmindre adkomsten overdrages til andre (f.eks. kommunen).
Vejbestyrelsens adkomst til det nye matr.nr. vil derfor kunne noteres i tingbogen på grundlag af en særlig tilføjelse i den approbationsskrivelse, der sendes til dommeren. Attesteret kort over det nye matr.nr. vil blive medsendt til dommeren med anmodning om, at kortet videresendes til vedkommende vejbestyrelse, når adkomsten er tinglyst.
For at denne fremgangsmåde kan anvendes, må ansøgning om matrikulering ved indsendelsen til matrikeldirektoratet være vedlagt erklæring fra vejbestyrelsen om, at det areal, der søges matrikuleret, var optaget på fortegnelsen over offentlige veje, indtil det blev besluttet at nedklassificere vejstrækningen.
Eksempel på matrikeldirektoratets meddelelse til dommeren er medtaget som bilag til vejledningen.
2.2.2. Hvis det offentlige vejareal ikke er udskilt, vil det fremtidige private vejareal være registreret som en del af et eller flere matr.nre., jf. foran under 1.3. Registreringsmæssigt overgår adkomsten således fra vejbestyrelsen til ejeren af det pågældende matr.nr., hvis der ikke foretages ændringer i matrikel eller tingbog. Hvis det offentlige vejareal udskilles inden nedklassificeringen, beholder vejbestyrelsen automatisk ejendomsretten til arealet med de grænser, der er fastslået ved udskillelsen, jf. ovenfor under 2.2.1.
3. Registrerings- og adkomstforhold for nye private fællesveje.
Private fællesvejsarealer, der udgør et selvstændigt matr.nr. (se 1.4), er ofte restarealer fra udstykningsejendomme. Formelt vil den oprindelige udstykker af ejendommen som regel stå som adkomsthaver af arealet, selv om han nu er uden tilknytning til området. Dette giver problemer for praktiserende landinspektører og kommuner og for de registrerede ejere, når der skal ske henvendelse til vejejeren i forbindelse med skelændringer, vejretsspørgsmål m.v. og i forbindelse med udsendelse af ejendomsskatteskemaer. Hvis adkomsten er overdraget til en grundejerforening, der ikke fungerer i praksis, kan der opstå tilsvarende problemer.
Hvis kommunerne i forbindelse med udstykninger kan træffe aftale med udstykkerne om, at kommunen overtager de private fællesvejsarealer, der helt er afgrænset af skel og registreret ved eget matr.nr., vil det give fremtidige administrative lettelser. Private fællesveje, der efter en sådan aftale skal tilhøre en kommune, bør derfor ikke matrikulært høre sammen med f.eks. fællesarealer, men bør tildeles selvstændigt matr.nr.
Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at kommunerne kan kræve overtagelse af ejendomsretten til private fællesvejsarealer. En sådan overtagelse må derfor ske efter almindelig privatretlig aftale og effektueres ved skøde.
Da vejarealerne normalt ikke har nogen værdi for ejeren, lider ejeren ikke noget tab ved at overdrage arealerne til kommunen, så længe vejen opretholdes som færdselsareal.
Overdragelsen bør derfor normalt være vederlagsfri. Omvendt bør kommunen ikke gøre sin ejendomsret gældende ved en eventuel nedlæggelse af vejen, og arealet bør tilbydes ejerne af de tilgrænsende ejendomme, jf. privatvejslovens § 56.
Det kan endvidere bemærkes, at vejarealernes ejerforhold er uden betydning for istandsættelses- og vedligeholdelsespligten til vejene, og ejendomsretten til de private fællesveje medfører ikke i sig selv andre forpligtelser. Overtagelse af arealerne påfører således ikke kommunerne nye økonomiske forpligtelser.
Det anbefales, at praktiserende landinspektører og kommuner allerede ved forberedelse af en udstykningssag optager kontakt med henblik på en sådan ordning.
Underskrift 1
Matrikeldirektoratet, den 5. oktober 1983. P. Jakobsen /Per Bonde