Vejledning om administrationen af beløbsgrænsen i bistandslovens § 48, stk. 1, ved ydelse af hjælp til personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/197@1983-12-19/da
Indhold
INDLEDNING
1. Ved lov nr. 580 af 19. december 1983 er i § 48, stk. 1, i lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 356 af 19. juli 1983, indføjet en bestemmelse, hvorefter der kun ydes hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af handicappede børn i hjemmet, såfremt merudgifterne overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.
Fra beløbsgrænsen er i § 48, stk. 2, følgende grupper undtaget:
1) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap.
2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.
3) Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke selv har midler til at afholde merudgiften.
Den hidtidige § 48, stk. 2, om personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, er ved ændringerne blevet til § 48, stk. 3 og § 48, stk. 3, er blevet til § 48, stk. 4.
Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1984.
Vejledningen indeholder nogle vejledende uddybninger af, hvorledes de nye regler på grundlag af lovens forarbejder m.v. efter socialministeriets opfattelse bør fortolkes.
FORMÅL
2. Hensigten med at indføre en beløbsgrænse for ydelse af hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af handicappede børn i hjemmet er at udelukke mindre tilskud på gennemsnitlig 100-200 kr. om måneden. Det drejer sig især om udgifter til vask og særlig beklædning til børn, hvis handicap i øvrigt ikke medfører merudgifter for forældrene.
Det er ikke hensigten, at der i øvrigt skal anlægges økonomiske vurderinger ved ydelse af hjælp efter § 48, stk. 1.
BELØBSGRÆNSEN
3. Beløbsgrænsen vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter, idet udgifter, der afholdes inden for eet kalenderår, sammenlægges.
Hvis en familie har flere børn med handicap, sammenlægges merudgifterne herved.
Der vil kunne udbetales hjælp til merudgifter under 2.400 kr., hvis kommunen skønner, at de samlede udgifter i løbet af kalenderåret vil overstige 2.400 kr.
Hvis en kommune har udbetalt hjælp i henhold til § 48, stk. 1, og det senere viser sig, at den samlede årlige udgift ligger under beløbsgrænsen, skal den udbetalte hjælp ikke tilbagebetales.
Har en familie selv afholdt løbende udgifter, der overstiger 2.400 kr. i løbet af året, skal hele beløbet efterfølgende udbetales.
VIDTGÅENDE HANDICAP ELLER KRONISK LIDELSE
4. Ifølge § 48, STK. 2, gælder beløbsgrænsen i stk. 1 bl.a. ikke for:
»1) Personer der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap. 2) Personer der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse«.
Hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, ydes til forældre, der i hjemmet forsørger et barn med et handicap. Som vejledende fortolkning af begrebet handicap er det i socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven, punkt 51, udtalt, at man som udgangspunkt kan lægge vægt på, om tilstanden skønnes at ville vare længere end 1 år.
Den store og uensartede gruppe som herefter omfattes af § 48, stk. 1, kan man opdele i 3 hovedgrupper:
a) Børn med vidtgående handicap.
b) Børn med kroniske lidelser.
c) Børn med andre lidelser.
Den under a) nævnte gruppe - børn med vidtgående handicap - omfatter de tidligere særforsorgsgrupper: Blinde og stærkt svagsynede, døve og svært tunghøre, epileptikere, talelidende, vanføre, åndssvage samt børn med psykiske lidelser. Bortset fra de to førstnævnte handicap er grupperne ikke skarpt afgrænsede, hverken overfor hinanden eller overfor andre. Det beror således på en samlet konkret vurdering, om en person falder inden for et af begreberne og hvilken gruppe (vidtgående eller kronisk) pågældende hører til i.
Sammenfattende kan man om børn med vidtgående handicap sige, at hensigten med § 48, stk. 1, er at yde en sådan støtte, at barnet kan forblive i hjemmet i stedet for at komme på institution.
Hvis der opstår tvivl, om et barn har et vidtgående handicap, vil det i relation til beløbsgrænsen i § 48, stk. 1, ikke have nogen reel betydning, idet der så vil være tale om en kronisk lidelse.
Den under b) nævnte gruppe - børn med kroniske lidelser - omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, de opstår, normalt vil vedvare i hvert fald resten af barnealderen.
Som eksempler på kroniske lidelser kan nævnes sukkersyge, visse allergier, cystisk fibrose, blødersygdomme samt visse hudlidelser, hjertesygdomme og kræftlidelser.
BEHOVSVURDERING
5. Udover de i pkt. 4 nævnte undtagelser fra beløbsgrænsen er i § 48, stk. 2, følgende personer undtaget:
»Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke selv har midler til at afholde merudgiften«.
Der er ved denne bestemmelse tale om indførelse af et behovskriterium, således at der uanset merudgiftens størrelse ydes hjælp til familier, der ud fra en konkret behovsvurdering ikke skønnes at have tilstrækkelige midler til selv at afholde udgiften.
Der er således ikke tale om at fastsætte en egentlig indkomstgrænse for personer, der på grund af lav indkomst ikke skal være omfattet af beløbsgrænsen i stk. 1, men ved bedømmelsen af om der foreligger lav indkomst forstås som udgangspunkt indtægter under dagpengemaksimum.
Underskrift 1
SOCIALMINISTERIET, DEN 19. DECEMBER 1983 PALLE SIMONSEN /Ingrid Langkilde