Vejledning om behandlingen af klager over lokale radio- og fjernsynsprogrammer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/66@1983-02-28/da
Indhold
Efter § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio og fjernsynsvirksomhed, som ændret ved lov nr. 249 af 27. maj 1981, kan ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og radiorådet give andre end Danmarks Radio tilladelse til inden for enkelte lokale områder at sprede lyd- og billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg eller at fordele sådanne programmer ved hjælp af kabelanlæg.
Ministeren for kulturelle anliggender har i september 1981 nedsat et udvalg, som har til opgave at udarbejde forslag til retningslinier for forsøgenes gennemførelse, behandle og foretage indstilling vedrørende ansøgninger om tilladelse til lokal forsøgsvirksomhed og afgive indstilling om anvendelsen af de tilskudsmidler, der forventes at være til rådighed for forsøgene. Udvalget skal tillige følge forsøgene med henblik på afgivelse af en redegørelse, der eventuelt kan danne grundlag for en varig ordning med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
I februar 1982 anmodede ministeren udvalget om at påtage sig at virke som et organ, hvortil lyttere og fjernseere kunne henvende sig med klager over lokal programvirksomhed. Denne funktion indgår som et led i udvalgets opfølgning af forsøgsvirksomheden. Udvalget har i øvrigt adgang til af egen drift at tage de enkelte virksomheders programmer op til vurdering uanset om en klage måtte foreligge.
Under henvisning hertil meddeler ministeriet for kulturelle anliggender følgende retningslinier for behandlingen af klager over lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, som rettes til udvalget:
1. Klagen må vedrøre bestemte, udsendte programmer eller programserier, ikke programvirksomheden i almindelighed.
2. Der kan blive tale om såvel berigtigelsessager (klager over fejlagtige oplysninger om faktiske forhold) som andre klagesager, f.eks. om freds- og æreskrænkelser, der ikke giver anledning til retsforfølgning ved domstolene.
3. Klagen må i første instans rettes til den ansvarlige ledelse af vedkommende lokale radio- eller fjernsynsforetagende. En klage til udvalget må vedrøre en afgørelse, truffet af denne ledelse.
4. Klagen kan kun indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Et praktisk eksempel er en berigtigelsessag, hvor klagen indbringes af den, som er blevet forurettet ved en forkert oplysning om et faktisk forhold. Eventuelt vil det kunne forekomme, at fejlagtige oplysninger bør rettes i samfundets interesse, og i et sådant tilfælde må enhver kunne rejse krav herom.
5. Klagen må rettes mod det ansvarlige radio- eller fjernsynsforetagende.
6. Klagen må indbringes for udvalget inden 4 uger efter at det lokale radio- eller fjernsynsforetagendes afgørelse er meddelt klageren. Virksomhedens afgørelser skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for udvalget og om fristen herfor.
7. Udvalgets afgørelser i klagesager kan indbringes for ministeriet. En sådan afgørelse bør indbringes inden 4 uger efter at den er meddelt klageren. Udvalgets afgørelser skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for ministeriet og om fristen herfor.
8. Udvalget kan pålægge vedkommende radio- eller fjernsynsforetagende at berigtige fejlagtige oplysninger om faktiske forhold, der er udsendt af virksomheden, og kan træffe afgørelse om berigtigelsens indhold, form og plads. Udvalget kan ikke i øvrigt træffe afgørelser, der er bindende for virksomheden, men kan alene fremsætte sin opfattelse af sagen. Tilsvarende retningslinier kan ventes fulgt af ministeriet i tilfælde, hvor dette træffer den endelige administrative afgørelse i en klagesag.
9. Udvalgets udtalelser som klageinstans offentliggøres. Udvalget kan pålægge vedkommende lokale radio- eller fjernsynsforetagende at give meddelse om udvalgets udtalelse i sine udsendelser og kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske. Tilsvarende retningslinier kan ventes fulgt af ministeriet i tilfælde, hvor dette træffer den endelige administrative afgørelse i en klagesag.
10. Intet af udvalgets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører institutioner, virksomheder eller organisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Det samme gælder for sager, hvori han i øvrigt er personligt eller økonomisk interesseret, eller når andre omstændigheder foreligger, som er egnede til at vække tvivl om hans fuldstændige upartiskhed. Udvalget afgør selv i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling. I beslutningen herom deltager alle udvalgets medlemmer.
11. Vedkommende lokale radio- eller fjernsynsforetagende skal have adgang til at udtale sig om den for udvalget indbragte klage. Udvalget kan foretage undersøgelser angående de enkelte sager og kan om nødvendigt opfordre parterne til personligt at møde for udvalget og redegøre for sagen. Hvis en part under sagens behandling fremsætter begæring om at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, skal denne begæring imødekommes, og sagens afgørelse udsættes, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.
12. Udvalget er berettiget til at nedsætte et underudvalg til behandling af klager over lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. For et sådant underudvalg udpeges en formand. Udvalgets eller underudvalgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Afgørelsen skal ledsages af grunde. Den skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel resultatet som begrundelsen.
13. Adgangen til klage efter nærværende retningslinier udelukker ikke indbringelse af sager om lokal programvirksomhed for domstolene.
Underskrift 1
Ministeriet for kulturelle anliggender, den 28. februar 1983 P. M. V. J. Harder Rasmusen /Kirsten Østman