Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/81@1983-06-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

INDLEDNING

1. Ved lov nr. 620 af 8. december 1982 er som ny § 138 b i lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 333 af 27. juni 1980 med senere ændringer, indføjet en bestemmelse, hvorefter socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tillade, at der for en forsøgsperiode oprettes andre SOCIALPÆDAGOGISKE TILBUD FOR BØRN og ANDRE INSTITUTIONSFORMER FOR BØRN OG VOKSNE end dem, der er omtalt i bistandslovens afsnit VI og VII. I forbindelse med en sådan tilladelse kan socialministeren godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom. Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.

Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 1983.

FORSØGSVIRKSOMHED INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

2. De ændrede levevilkår for befolkningen og de begrænsede offentlige ressourcer gør det nødvendigt, at der iværksættes forsøg og eksperimenter med udviklingen af nye metoder til at forebygge, afbøde eller opfylde sociale behov. Forsøgsordninger kan sigte mod at tilvejebringe mere fleksible løsninger, og de kan opstå ud fra lokale ønsker om øget selvforvaltning, brugerindflydelse og ansvar for egen situation, der kan medvirke til at fremme den gensidige sociale ansvarlighed i et lokalområde.

Som et led i arbejdet med at finde frem til nye løsninger, er det vigtigt, at forsøgsvirksomheden inden for hele det sociale område styrkes.

For at understøtte forsøgsvirksomheden og omstillingen i kommunerne har socialministeriet udsendt cirkulære af 24. november 1982 om kommunalbestyrelsernes beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet. Cirkulæret har til formål at belyse kommunernes store handlefrihed på området, samt ved eksempler at vise begrænsninger på området uden for den sociale lovgivning med henblik på den forestående omstillingsvirksomhed inden for den offentlige sektor, der i særlig grad søges fremmet i disse år. I tilknytning til dette cirkulære har socialstyrelsen i december 1982 udsendt en vejledning om fornyelse af indsatsen for småbørn og småbørnsfamilier, så kommunerne heri kan hente inspiration til iværksættelse af alternative foranstaltninger, som er mindre ressourcekrævende end de traditionelt forekommende. Vejledningen skal navnlig anvendes i planlægningsrunden 1983, som vedrører planerne 1984-88. Der henvises i denne forbindelse til socialministeriets vejledning af 30. juni 1983 om stop for nyetablering af daginstitutioner for børn og af plejehjem for ældre samt begrænsning af ressourceforbruget i øvrigt. I 1983 påregnes udsendt en vejledning på ældreområdet om omlægning og fornyelse af indsatsen for ældre. Vejledningen skal navnlig anvendes i planlægningsrunden 1984, som vedrører planerne 1985-89.

Forsøgsvirksomhed finder allerede sted inden for store dele af det sociale område. Den forsøgsvirksomhed, som sker inden for rammerne af de almindelige bestemmelser i bistandsloven, kræver ikke godkendelse af socialministeren efter bistandslovens § 138 b, og kan finde sted som hidtil.

FORSØGSVIRKSOMHED EFTER BISTANDSLOVENS § 138 B

3. For yderligere at understøtte omstillingsvirksomheden inden for bistandslovens dag- og døgnforanstaltningsområde er der i bistandslovens § 138 b tilvejebragt hjemmel til, at socialministeren kan godkende, at der etableres forsøgsordninger, hvorefter der oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII i bistandsloven.

Det er HENSIGTEN MED FORSØGSBESTEMMELSEN at understøtte mulighederne for det lokale initiativ på området, således at der som alternativ til de eksisterende pasnings- og institutionsformer etableres mere smidige og utraditionelle former - der kan gå på tværs af de hidtidige pasnings- og institutionsordninger. Der er herved skabt mulighed for, at også privatpersoner og private organisationer i højere grad kan bidrage til løsningen af de sociale opgaver og således medvirke til at give forældre og brugere en langt større mulighed for at vælge lige netop den løsning, der tilgodeser den enkeltes behov bedst muligt.

4. Der er adgang til at søge etableret forsøg for de foranstaltninger, der er omtalt i bistandslovens afsnit VI og VII, mellemformer heraf eller alternativer hertil, d.v.s. inden for følgende områder:

Den formidlede dagpleje for børn.

Daginstitutioner for børn.

Særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Familiepleje for børn.

Døgninstitutioner for børn og unge.

Rådgivningscentre for børn og unge.

Daginstitutioner for voksne (daghjem og dagcentre).

Plejehjem og beskyttede boliger.

Revalideringsinstitutioner.

Svangre- og mødrehjem.

Forsorgshjem.

Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap - herunder særlige plejehjem.

Ved godkendelse af forsøg efter bistandslovens § 138 b er der kun adgang til at godkende ændringer inden for de nævnte områder i bistandsloven. Der er dog samtidig adgang til at godkende forsøg, selv om der sker en fravigelse af bistandslovens regler om betalingsordninger og udgiftsfordeling. Specielt for så vidt angår daginstitutionsområdet vil betalingsordningerne dog begrænses af, at forældrebetalingen ikke kan fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgrupper i kommunen.

5. Som eksempler og modeller for forsøgsordninger inden for DAGFORANSTALTNINGSOMRÅDET FOR BØRN kan nævnes følgende:

- privatarrangeret pasning ved fremmed hjælp for eget og andre børn i eget hjem.

Eksemplet rummer, at en enkeltperson ansætter en person (en slags dagplejer), der i hjemmet skal passe familiens eget barn/børn. Det offentlige tilskud gives, fordi familien tillige vil påtage sig at passe andre børn, som man finder frem til via venner, beboerområde, pladsanvisning, annoncering eller lignende. En dispensation fra dagplejebestemmelserne kræves, fordi bistandslovens §§ 63-64 ifølge fortolkning kun omfatter det tilfælde, at dagplejen foregår i dagplejerens eget hjem. Der er derfor tale om en udvidelse af det hidtidige dagplejebegreb.

- 2 eller flere (eventuelt forældre) passer i eget hjem flere end 5 børn.

De 2 voksne kan være en dagplejer, der ansætter en hjælper, 2 dagplejere, forældre, der slår sig sammen, pædagoger eller lignende. Herved får de 2 voksne mulighed for at passe flere end 5 børn. Dette eksempel kræver ligeledes dispensation fra dagplejereglerne, der alene omhandler EN dagplejer.

Initiativet må ske på privat basis.

- en gruppe forældre passer på skift egen gruppes børn (eventuelt også flere) i et af hjemmene eller på skift i hjemmene.

Her tænkes på den situation at en gruppe forældre, der har deltidsarbejde, skiftende arbejdstider eller lignende finder sammen. De har tid til overs til at passe hinandens børn og får et tilskud til denne opgave fra kommunen.

- en eller flere passer i lejede eller kommunale lokaler andre, eventuelt egne børn.

Både kommuner og forældregrupper kan tage initiativ til at etablere en børnegruppe. Til en gruppe på 8-10 børn kan eventuelt ansættes 2, heraf måske en med pædagogisk uddannelse.

Åbningstiden kan afpasses efter forældrenes behov. Velegnet kan være en nedlagt mindre institution, undervisningslolaler, samlingssal på ældreinstitution, menighedssal etc. Fordelene ved denne ordning er, at de positive sider fra institution og dagpleje samordnes - små hjemlige forhold og flere kontaktmuligheder - samtidig med, at udgifterne er væsentlig mindre.

- en eksisterende legestue gøres selvstyrende.

Der tænkes på, at en eksisterende ordning i højere grad styres af forældreråd/bestyrelse ved, at kommunen ikke anviser efter gældende budget- og regnskabssystem, men at institutionen drives med støtte af et kommunalt tilskud (puljebeløb).

Eksemplet vil nok være en mulighed ved de såkaldte legesteder, hvor børnene møder i få timer nogle dage om ugen, og udgiftsniveauet derfor er relativt lavt; eksemplet kan imidlertid også anvendes ved andre institutionsformer. Forældrene får herved ansvar for institutionens økonomi.

- forældregrupper former løsninger inden for rammerne af et givet budget.

Her tænkes på den situation, at kommunen afsætter et bestemt puljebeløb til pasning af børn inden for et afgrænset område. Brugerne må derefter tilpasse deres ønsker med hensyn til bl.a. form, åbningstid og serviceniveau efter rammen. Forbrug ud over rammen skal betales af forældrene. Modellen er især anvendelig ved planlægning af tilbud, men kan også anvendes ved tilpasning af såvel et områdes institutioner som den enkelte institution.

Tilsynet med dagforanstaltningerne påhviler kommunen, der skal påse, at forholdene i pågældende hjem/sted i socialpædagogisk, sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig henseende er forsvarlige.

6. Inden for DØGNINSTITUTIONSOMRÅDET, som i bistandsloven er henlagt til amtskommunernes ansvar, er der efter de gældende bestemmelser mulighed for at etablere et varieret udbud af institutionspladser enten gennem oprettelse af amtskommunale institutioner eller ved, at amtskommunerne indgår overenskomst med private selvejende institutioner. De enkelte institutionstyper er ifølge loven imidlertid beregnet til en bestemt personkreds, f. eks. børn og unge, mødre med småbørn o.s.v.

Med forsøgsbestemmelsen bliver det muligt at etablere institutioner, hvori kan optages forskellige aldersgrupper, f. eks. fædre og/eller mødre med deres større børn. Amtskommunerne får endvidere mulighed for at etablere forsøgsordninger, hvor, man indgår i samarbejde med private om løsning af institutionsopgaver, uden indgåelse af en egentlig overenskomst.

7. Inden for ÆLDREOMRÅDET giver de gældende bestemmelser i bistandsloven vide muligheder for at gennemføre forsøg med ændrede måder at tilrettelægge arbejdet på. I vidt omfang vil man kunne kombinere anvendelse af ressourcer, der er til rådighed for ældre i eget hjem og på institutioner. Det er tillige muligt at yde støtte til grupper af pensionister, der selv ønsker at sætte aktiviteter igang.

Inden for bistandslovens område er det derfor især ydelses- og betalingsreglerne, der kan give anledning til forsøg efter bistandslovens § 138 b.

Som eksempler og modeller for forsøgsordninger inden for ældreområdet, der nødvendiggør fravigelse af gældende regler i bistandsloven, kan nævnes følgende:

- indførelse af andre betalingssystemer i f.eks. plejehjem, jfr. forslagene i ældrekommissionens 3. og afsluttende delrapport »Sammenhæng i ældrepolitikken«.

Der tænkes her på ordninger, hvor pensionen, der efter gældende regler går til betaling for plejehjemsopholdet, helt eller delvis udbetales som en samlet sum til beboernes egen rådighed til dækning af nærmere angivne udgifter, f.eks. kost, rengøring, befordring, deltagelse i dagcenteraktiviteter etc. Herved opnås mulighed for en vis opblødning af institutionsgrænserne, således at plejehjemmet i højere grad kommer til at fungere som beskyttet bolig eller kollektivbolig. Det vil sige, at bistanden udmåles i forhold til den enkelte beboers behov og ikke ud fra det samlede tilbud, plejehjemmet yder.

- udvidet anvendelse af midlertidige plejehjemsophold. Ud over de allerede kendte former f.eks. aflastning af familie under dennes eller pensionistens egen sygdom - kan tænkes midlertidige plejehjemsophold, hvor plejehjemmets særlige behandlings/træningsfaciliteter udnyttes med henblik på vedligeholdelses- og genoptræning samt vurdering af bistandsbehov. I den forbindelse kan tænkes særlige betalingsordninger for midlertidige ophold, jfr. foran.

- institutioner for børn, unge og ældre.

Der tænkes her på kommunale og amtskommunale dagforanstaltninger for flere alderskategorier, f.eks. ungdomsklubber, klubber for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og dagcentre for ældre, hvor alle kan vælge sig ind på aktiviteter, uafhængigt af alder, og hvor der administrativt sker en fordeling af udgifterne under hensyn til en rimelig fordeling af benyttelsen, evt. kombineret med forsøg med fælles betalingsordninger.

- Grupper af ældre (eller pårørende) former en løsning, der tilfredsstiller gruppens behov inden for rammerne af et givet budget, f.eks. ved at etablere en form for dagcentervirksomhed. Kommunen støtter aktiviteten ved at tildele gruppen et pengebeløb (puljebeløb). Hvad gruppen evt. forbruger ud over puljen må betales af brugerne.

Generelt kan nævnes forsøg, hvori indgår omstilling, ændret anvendelse af de givne ressourcer, ændret opfyldelse af eksisterende behov samt forsøg, hvor sociale behov opfyldes under mere private former. Brugere og pårørende kan deltage aktivt ikke alene i selve forsøgets udførelse, men også i den planlæggende fase.

GODKENDELSE AF BETALINGSORDNINGER OG ORDNINGER VEDRØRENDE ÆNDRET UDGIFTSFORDELING

8. Efter bistandslovens § 138 b, stk. 2, er der i forbindelse med tilladelse til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b, stk. 1, adgang til at godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling selv om ordningerne fraviger reglerne herom.

Ansøgninger om forsøg, der medfører merudgifter for staten, skal forelægges bevillingsmyndighederne på sædvanlig vis.

Om mulighederne for at opnå støtte fra socialstyrelsens forsøgsudvalg og for at få andel i den på finansloven opførte reserve til omstilling inden for den offentlige sektor henvises til vejledningens pkt. 13 og 14.

Når der i forsøgsordningerne indgår foranstaltninger, hvor de offentlige udgifter fordeles efter forskellige regler (f.eks. foranstaltninger med kommunal/statslig, med kommunal/amtskommunal, med alene kommunal eller med alene amtskommunal finansiering), skal det på forhånd fastlægges, hvordan udgifterne til foranstaltninger under forsøget fordeles. Dette kan f.eks. ske ved at fastlægge den vægt, hvormed de forskellige foranstaltninger og de dertil hørende finansieringsregler indgår i det samlede forsøg og dermed i den samlede udgiftsfordeling.

Udgiftsfordelingen mellem modtagere af den sociale ydelse og kommune/amtskommune/stat skal godkendes for hvert enkelt forsøg, hvor de almindelige bestemmelser fraviges. Særligt ved forsøg inden for dagforanstaltningsområdet gælder, at forældrebetalingen ikke kan fastsættes højere end den sædvanlige betaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.

ANSØGNINGSPROCEDURE

9. Kommuner/amtskommuner, der ønsker at gennemføre forsøg efter bistandslovens § 138 b, skal indsende ansøgning herom til socialstyrelsen. Institutioner, organisationer, private og andre kan tillige tage initiativ til gennemførelse af forsøg. Ansøgninger om forsøg fra institutioner, organisationer, private og andre skal indsendes gennem kommunen/amtskommunen og videresendes til socialstyrelsen såfremt kommunalbestyrelsen/amtsrådet kan anbefale forsøgets gennemførelse. Kommunen/amtskommunen er ansvarlig for forsøgets afvikling, også hvor forsøgets praktiske gennemførelse er overdraget til institutioner, organisationer, private og andre. Flere kommunalbestyrelser og/eller amtsråd kan søge i fællesskab. Alle relevante parter bør informeres og inddrages i forsøgsvirksomheden fra det tidligst mulige tidspunkt og til afslutningen af forsøget.

Ansøgninger stiles til socialministeriet og sendes til socialstyrelsen. Ansøgninger bør indeholde oplysninger om:

- Forsøgets titel og kontaktperson.

- Forsøgets formål, baggrund, problemstilling, indhold, metoder og omfang.

- Tidsplan.

- Ledelsesforhold.

- Hvilke regler i bistandslovens afsnit VI og VII der ønskes fraveget, herunder betalingsregler og udgiftsfordeling. Ved forsøg med pædagogiske tilbud til børn oplyses om forældrebetaling, jfr. § 138 b, stk. 2, 2. pkt.

- Forsøgets budget og finansiering.

- Forsøgets økonomiske konsekvenser.

- Hvordan borgerne/brugerne tænkes informeret om forsøget.

- Tilsyn med forsøget, herunder ændrede krav til forvaltningen med hensyn til rådgivning og tilsyn.

- Forsøgets evaluering.

Administrative problemer i forbindelse med afvikling af forsøg, af f.eks. konterings- og refusionsmæssig karakter, vil blive søgt afhjulpet fra centralt hold i videst muligt omfang.

En tilladelse fra socialministeriet til at etablere forsøgsordning vil indeholde en præcisering af de fravigelser fra reglerne, der kan godkendes og øvrige betingelser for forsøgets godkendelse, herunder krav om en vis registrering af personer, der omfattes af en forsøgsordning. Amtskommune, berørte kommuner, amtsankenævn, den sociale ankestyrelse, den kommunale revision og socialstyrelsen får samtidig kopi af tilladelsen.

VURDERING AF FORSØG

10. Gennem de årlige revisioner/ajourføringer af social- og sundhedsplanlægningen efter den sociale styrelseslovs § 11 vil den enkelte kommune kunne beskrive og vurdere de enkelte forsøgsordninger. Kommunalbestyrelsen får derved mulighed for at vurdere forsøgsordninger i sammenhæng med øvrige ordninger på området og sammenholde resultater med mere langsigtede politiske målsætninger.

På grundlag heraf vil de centrale myndigheder kunne følge forsøgsordninger på dagforanstaltnings- og institutionsområdet ved gennemgang af de årlige social- og sundhedsplaner. Registrering af forsøgsordninger i planlægningssystemet er ligeledes en nødvendig forudsætning for at kunne vurdere, hvorvidt den enkelte kommune for eksempel opfylder sin forpligtelse til at etablere pasningsmuligheder m.v. for børn.

De centrale myndigheder vil ved de årlige tilbagemeldinger i planlægningssystemet kunne informere kommunalbestyrelser og amtsråd om de forskellige lokale forsøgsordninger og tilskynde til et mere hensigtsmæssigt og effektivt ressourceforbrug på området.

Med henblik på at give regeringen og folketinget et fyldestgørende grundlag for en eventuel varig ændring af afsnit VI og VII vil de kommuner, der får tilladelse til at etablere forsøgsordninger, blive anmodet om ved forsøgets afslutning, eller når der foreligger tilstrækkeligt materiale hertil, at give oplysning om forsøgets administrative, økonomiske, personalemæssige, juridiske og socialpolitiske virkninger samt om borgernes reaktion på forsøgsordningerne, således at disse oplysninger kan danne grundlag for en central vurdering.

I særlige tilfælde kan der endvidere være behov for en mere dybtgående vurdering af forsøg og alternativer til de eksisterende foranstaltninger - også i løbet af forsøgsperioden. Der kan i forbindelse med godkendelse blive stillet krav om en evaluering foretaget af en uvildig forskningsinstitution som f.eks. socialforskningsinstituttet eller Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut. I ekstraordinære tilfælde, hvor et forsøg f.eks. vil kunne få mere vidtrækkende konsekvenser for den sociale lovgivning, vil der eventuelt kunne ydes bistand fra de centrale myndigheder til vurdering af et forsøg, ligesom socialforskningsinstituttet f.eks. vil kunne inddrages i evaluering af sådanne forsøg.

KLAGEBEHANDLING

11. Ifølge bistandslovens § 15 kan det sociale udvalgs afgørelser om optagelse i institutioner eller anbringelse i dag- og døgnpleje og om betalingen herfor indbringes for amtsankenævnet (i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse).

Ved bedømmelse af sager fra de kommuner/amtskommuner, der har fået tilladelse til at etablere forsøgsordninger, må ankeorganet lade forsøgsordningerne indgå med de retningslinjer, som kommunen/amtskommunen har fået tilladelse til at etablere forsøgene efter.

FINANSIERING AF FORSØG

12. Udgifter til drift af en foranstaltning, som indgår i et forsøg, afholdes efter samme regler, som gælder for finansiering af den pågældende foranstaltning, jfr. dog pkt. 7 om godkendelse af betalingsordninger. Administrative udgifter ved forsøgsvirksomhed, d.v.s. udgifter ved tilrettelæggelse, afvikling, beskrivelse, vurdering m.v. af forsøg, afholdes som alt overvejende hovedregel af kommunalbestyrelsen/amtsrådet (evt. initiativtager til forsøget).

13. Socialstyrelsen kan gennem sit forsøgsudvalg i begrænset omfang give støtte til forsøgsvirksomhed ved anvendelse af den tilskudsbevilling til forsøgsvirksomhed, som er optaget på finansloven.

Bevillingen anvendes til at støtte forsøgs- og udviklingsarbejde m.v. i den sociale sektor, eventuelt i sammenhæng med tilgrænsende områder, f.eks. sundheds-, undervisnings- eller arbejdsmarkedssektorerne.

Forsøgsudvalget kan i begrænset omfang yde økonomisk og konsultativ støtte til tilrettelæggelse, beskrivelse og vurdering af forsøgsvirksomhed, herunder vejlede om andre støttemuligheder og relevante forskningsinstitutioner m.v. Ansøgningsskema til forsøgsudvalget kan rekvireres i socialstyrelsen.

14. På finansloven er der for hvert af årene 1983, 1984 og 1985 afsat en RESERVE TIL OMSTILLING INDEN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR.

Omstillingsreserven har til hovedformål at fremme det offentliges omstillingsevne ved finansiering af midlertidige merudgifter som følge af, at der er en tidsmæssig forskydning mellem merudgifter ved påbegyndelse af nye/ændrede aktiviteter og besparelser ved den modsvarende aftrapning/afvikling af hidtidige aktiviteter.

Omstillingsreserven kan anvendes til forsøg, som har til formål at afprøve nye og billigere eller mere effektive metoder til at løse opgaverne på. Det som adskiller omstillingen fra traditionel forsøgsvirksomhed er, at der i forsøget skal indgå en nedtrapning/afvikling af hidtidige aktiviteter.

Ansøgning om midler fra omstillingsreserven stiles til finansministeriet men indsendes til socialministeriet. Såfremt ansøgningen om omstillingsmidler vedrører forsøg efter bistandslovens § 138 b, kan ansøgningen indsendes gennem socialstyrelsen.

Socialministeriet vurderer efter indstilling fra socialstyrelsen om forslaget kan støttes og ansøger i givet fald om midler fra omstillingsreserven. Om de nærmere bestemmelser for ansøgning om andel i omstillingsreserven henvises til finansministeriets cirkulæreskrivelse af 15. marts 1982.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 29. JUNI 1983 PALLE SIMONSEN /Hanne Moos

Versioner

1. 1983-06-29, til 2022-07-08