Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/82@1983-06-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Med vedtagelse af lov nr. 196 af 25. maj 1983 om ændring af lov om den sociale ankestyrelse, bistandsloven m.v. (Ændring af klageadgangen m.v.) er gennemført en forenkling og harmonisering af reglerne om klage til amtsankenævn og den sociale ankestyrelse på det sociale område.

Ændringerne har virkning fra den 1. juli 1983 og vedrører loven om den sociale ankestyrelse, bistandsloven, dagpengeloven, lovene om folke-, invalide- og enkepension (efter 1. januar 1984 lovene om folke-, invalide- og førtidspension og børnetilskudsloven.

Vejledningen omfatter en bredere gengivelse af lovens bindende bestemmelser og den praksis, der er om klageregler. Herudover indeholder den vejledende uddybninger af, hvorledes reglerne på grundlag af lovens forarbejder m.v. efter socialministeriets opfattelse bør fortolkes.

Endelig indeholder den i punkterne 5, 9 og 10 nogle vejledende henstillinger om administrationen af reglerne. Når teksten er af vejledende karakter, er der anvendt udtryk som »bør«, »efter socialministeriets opfattelse« og lignende.

VEJLEDNINGENS ANVENDELSESOMRÅDE OG SYSTEMATIK.

2. Beskrivelsen af klagereglerne efter lovændringen omfatter alene klager over INDHOLDET, dvs. resultatet af den afgørelse, der er truffet.

Vejledningen omfatter ikke de tilfælde, hvor der alene klages over den MÅDE, på hvilken en sag er blevet behandlet, uden at der samtidig klages over afgørelsens indhold.

Vejledningen omfatter heller ikke klager over FORSORGENS UDØVELSE.

Vejledningen er opbygget således:

Pkt. 3-5 indeholder generelle regler om klage, der er fælles for de berørte love. Det drejer sig om, at den altovervejende hovedregel er, at der kun er een ankemulighed (pkt. 3), regler om klagefrister (pkt. 4) og principper for hvem der er klageberettiget og klagevejledning (pkt. 5).

Pkt. 6-8 redegør for den særlige ankemulighed, der er for så vidt angår afgørelser af principiel betydning truffet af amtsankenævnet (pkt. 6), og det beskrives, hvornår en afgørelse har principiel betydning (pkt. 7), samt hvem der træffer beslutning herom (pkt. 8).

Pkt. 9 og 10 indeholder en henstilling til de sociale myndigheder om, at der ved administrationen af de særlige regler om klage over afgørelser af principiel betydning følges en bestemt fremgangsmåde.

I de følgende punkter foretages en gennemgang af klagereglerne i de enkelte love, således at der lægges vægt på at beskrive eventuelle undtagelser fra hovedreglen om een klagemulighed, og på hvordan reglerne er ændret i forhold til tidligere.

BISTANDSLOVEN beskrives i pkt. 12, DAGPENGELOVEN beskrives i pkt. 13, lovene om folke-, invalide- og enkepension i pkt. 14 og BØRNETILSKUDSLOVEN i pkt. 15.

I pkt. 16 redegøres for overgangsbestemmelser i forbindelse med lovændringen, og i pkt. 17 omtales det, på hvilke områder denne vejledning ændrer/ophæver gældende cirkulærer m.v.

HOVEDREGLEN OM EN OG KUN EN ANKEMULIGHED.

3. HOVEDREGLEN for klager i sociale sager er, at der kun er een ankemulighed for afgørelser truffet af de sociale myndigheder.

Det sociale udvalgs afgørelser kan således normalt indbringes for amtsankenævnet, hvis afgørelser normalt er endelige, jfr. dog pkt. 6-8.

I Københavns og Frederiksberg kommuner kan afgørelserne indbringes for den sociale ankestyrelse.

Afgørelser truffet af revaliderings- og pensionsnævnene og af amtskommunens social- og sundhedsforvaltning kan ligeledes indbringes for den sociale ankestyrelse.

Afgørelser truffet af sikringsstyrelsen kan normalt indbringes for den sociale ankestyrelse.

I de enkelte love kan der være fastsat særlige bestemmelser, der fraviger hovedreglen, f.eks. ved at visse områder undtages fra klageadgang, eller ved at der fastsættes særlige klageregler. Der henvises herom til afsnittene om de enkelte love.

KLAGEFRISTER.

4. Som hovedregel er der i de enkelte love fastsat bestemmelser om, at klage skal indgives inden 4 uger, efter man har modtaget meddelelse om afgørelsen. Denne frist gælder også for anmodninger til ankestyrelsen om optagelse af en principiel sag til behandling, jfr. pkt. 8. Klagefristen løber fra det tidspunkt, da klageren har fået meddelelse om afgørelsen, det vil efter praksis sige fra det tidspunkt, da det kan anses for godtgjort, at meddelelsen er NÅET FREM til pågældende. Formanden for amtsankenævnet og ankestyrelsens chef kan se bort fra en overskridelse af fristen, når der i det enkelte tilfælde er særlig grund hertil.

Klage kan efter praksis indgives ved skriftlig eller mundtlig henvendelse til den myndighed, der er kompetent til at optage klagesagen til behandling. Ankestyrelsen har dog oplyst, at den anser en klage for rettidig, når den er modtaget af det sociale udvalg eller amtsankenævnet, inden klagefristen er udløbet. Der henvises herved til pkt. 9.

For klage over amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelser efter bistandsloven til den sociale ankestyrelse gælder ingen frist. For sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke gælder særlige regler. Det skal videre fremhæves, at klagefristen på 4 uger for klage over det sociale udvalgs afgørelser på bistandslovens område er ny. Der henvises i øvrigt til pkt. 12.

Efter børnetilskudsloven gælder der ingen frist for klage til amtsankenævnet. Der henvises herved til pkt. 15.

HVEM KAN KLAGE OG KLAGEVEJLEDNING.

5. Om ADGANGEN TIL AT KLAGE OVER AFGØRELSER i sociale og dermed beslægtede sager gælder, at afgørelsen kan påklages af den, hvem afgørelsen vedrører (eller hans repræsentant), og i øvrigt af enhver, der har en RETLIG INTERESSE i sagen.

Af hensyn til ansøgerens bedømmelse af klagemulighederne er det af betydning, at de myndigheder, der træffer afgørelse i 1. eller 2. instans, i meddelsen til pågældende omtaler de bestemmelser, der danner grundlag for afgørelsen, og de forhold, der er afgørende for sagens udfald. Det HENSTILLES derfor, at afgørelser af indgribende betydning forsynes med skriftlig begrundelse.

Man skal videre HENSTILLE, at de kommunale sociale myndigheder som et led i deres almindelige rådgivningsvirksomhed i forbindelse med afgørelsen giver den enkelte ansøger vejledning om klagemulighederne (herunder om eventuelle klagefrister og om udformningen af klagen). Iøvrigt henvises til pkt. 9 og 10.

SÆRLIGT OM AMTSANKENÆVNSAFGØRELSER.

6. I overensstemmelse med hovedreglen om een ankemulighed er amtsankenævnets afgørelser normalt endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kun i de særlige tilfælde, hvor sagen skønnes at være AF PRINCIPEL BETYDNING, kan den efterprøves af den sociale ankestyrelse. Det er ankestyrelsen, der afgør, om en sag er principiel, og beslutning om dette træffes af to ankechefer. I tilfælde af uenighed træffer chefen for ankestyrelsen beslutningen.

Hvis ankestyrelsen finder, at sagen ikke indeholder spørgsmål af principiel betydning, kan sagen herefter ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Går beslutningen ud på, at sagen kan optages til behandling, vil sagen blive behandlet som andre sager i ankestyrelsen, og den vil blive afgjort på sædvanlig vis i et møde, hvori deltager 2 ankechefer og to beskikkede medlemmer og i visse tilfælde med deltagelse af chefen for ankestyrelsen.

HVORNÅR HAR EN AFGØRELSE PRINCIPIEL BETYDNING.

7. På baggrund af lovens forarbejder kan man som VEJLEDENDE RETNINGSLINIER for ankestyrelsens beslutning lægge til grund, at en sag har principiel betydning, hvis den omfatter forhold, den sociale ankestyrelse ikke tidligere har taget stilling til. Det vil hyppigst være i forbindelse med gennemførelse af ny lovgivning, hvor det kan have principiel betydning at få klarlagt, hvordan de nye bestemmelser fortolkes af ankestyrelsen, men også en afklaring af spørgsmål i relation til bestående lovgivning kan være principielle.

Det skal fremhæves, at det efter socialministeriets opfattelse ikke er tilstrækkeligt for, at sagen har principiel betydning, at afgørelsen har dybtgående indflydelse på klagerens sociale situation. Selv om afgørelsen af klageren opfattes som velfærdstruende, skal den for at kunne optages til behandling i ankestyrelsen indeholde momenter af generel karakter, særligt vedrørende retsanvendelsen, som det er af betydning at få klarlagt ankestyrelsens holdning til.

ANKESTYRELSENS BESLUTNING OM EN SAG ER AF PRINCIPIEL BETYDNING.

8. Det er i loven fastsat, at ankestyrelsen inden 14 dage fra sagens modtagelse skal træffe beslutning om, hvorvidt en sag kan optages til behandling.

På baggrund af lovforslagets bemærkninger er det socialministeriets opfattelse, at 14-dages fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor ankestyrelsen har modtaget klagen samt akterne i sagen, og at ankestyrelsens behandling skal ske på grundlag af de oplysninger, der forelå ved amtsankenævnets behandling af sagen, d.v.s. sagens akter.

Lovens 14-dages frist medfører, at klageren forventer, at der hurtigt bliver truffet en afgørelse. Klageren kan selv bidrage til en hurtig afgørelse ved at indgive sin klage til det sociale udvalg eller amtsankenævnet, som anført under pkt. 9. Det sociale udvalg og amtsankenævnet kan tilsvarende bidrage til en hurtig afgørelse ved at fremskynde klagens videresendelse.

Kommer ankestyrelsen til det resultat, at sagen er af principiel betydning og derfor vil behandle klagen, vil ankestyrelsen underrette det sociale udvalg og amtsankenævnet herom og samtidig anmode om nævnets bemærkninger til sagen.

AMTSANKENÆVNENES KLAGEVEJLEDNING.

9. Socialministeriet HENSTILLER, at amtsankenævnene i sine afgørelser vejleder klagerne om, at nævnets afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

Vejledningen bør endvidere - med en bemærkning om, at fremgangsmåden giver den korteste sagsbehandlingstid indeholde en henstilling om, at hvis man mener en sag har principiel betydning, bør klagen til den sociale ankestyrelse sendes til det sociale udvalg eller amtsankenævnet inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen.

I de tilfælde, hvor amtsankenævnet er i besiddelse af alle sagens akter, bør nævnet henstille, at en eventuel klage indgives til nævnet, der herefter videresender klagen med sagens akter til ankestyrelsen. Hvis nævnet ikke har alle sagens akter, bør nævnet henstille, at klagen sendes til det sociale udvalg, der vil videresende klagen og udvalgets papirer i sagen til amtsankenævnet, der videresender det modtagne sammen med nævnets papirer til ankestyrelsen.

VIDERESENDELSE AF KLAGER TIL DEN SOCIALE ANKESTYRELSE.

10. Hvis klagen indgives til det sociale udvalg, henholdsvis amtsankenævnet, skal socialministeriet HENSTILLE, at det til brug ved ankestyrelsens afgørelse af, om klagen er rettidig indgivet, på klagen registreres, hvornår klagen er modtaget.

Hvis klagen modtages af det SOCIALE UDVALG, skal man HENSTILLE til det sociale udvalg, at klagen snarest muligt og inden 1 uge sendes sammen med udvalgets akter til amtsankenævnet. Man skal videre HENSTILLE, at amtsankenævnet snarest muligt og inden 1 uge videresender det modtagne til ankestyrelsen sammen med nævnets egne akter.

Når klagen indgives til AMTSANKENÆVNET, og nævnet har alle sagens akter, skal socialministeriet HENSTILLE, at klagen sammen med nævnets akter i sagen sendes til ankestyrelsen. Det sociale udvalg bør underrettes om ekspeditionen.

Når klagen indgives til amtsankenævnet, og nævnet IKKE har alle sagens akter, skal man HENSTILLE, at klagen med nævnets akter sendes til ankestyrelsen, og at nævnet samtidig underretter det sociale udvalg om klagens modtagelse, hvorefter det sociale udvalg sender sine akter i sagen direkte til den sociale ankestyrelse.

Som anført under pkt. 8 træffer ankestyrelsen beslutning om, hvorvidt sagen kan optages til behandling på grundlag af sagens akter. Det er derfor ikke nødvendigt, at det sociale udvalg eller amtsankenævnet afgiver en udtalelse ved sagens videresendelse.

KLAGEREGLER I DE ENKELTE LOVE.

11. Hovedreglen er, at der kun er een klagemulighed for afgørelser truffet af de sociale myndigheder, og i almindelighed er der en klagefrist på 4 uger. Som omtalt i pkt. 6-8 kan amtsankenævnets afgørelser dog efterprøves af ankestyrelsen, når de har principiel betydning.

I de følgende afsnit vil klagereglerne i bistandsloven, dagpengeloven, lovene om folke-, invalide- og enkepension og børnetilskudsloven blive gennemgået. Der vil herved blive lagt vægt på at fremhæve, hvorledes hovedreglen fraviges i de enkelte love, og på hvorledes reglerne er ændret i forhold til tidligere.

BISTANDSLOVEN.

12. Reglerne for klage over afgørelser efter bistandsloven følger de foran omtalte regler med følgende undtagelser, hvor efter DET SOCIALE UDVALGS (magistratens) afgørelser er endelige og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed:

1* Afgørelser om tildeling af hjemmehjælp (lovens § 57).

2* Støtte til dækning af udgifter til medhjælp efter særlige indretninger i kollektiv boliger (lovens § 59, stk. 2).

3* Omsorgsarbejde (lovens § 60).

4* Tilskud til kollektive eller individuelle transportmidler (lovens § 61).

Det sociale udvalgs afgørelser om anvisning og om betaling for husvildebolig kan indbringes for amtsankenævnet, men ikke for anden administrativ myndighed, uanset om sagen har principiel betydning (lovens § 31).

Der er ikke ved lovændringen foretaget ændringer i de særlige klageregler, der gælder for afgørelser efter bistandslovens afsnit VIII om hjælpeforanstaltninger over for børn og unge uden samtykke. Der henvises til vejledningen herom i socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke m.v.

For så vidt angår klageregler for bistand til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap på institution henvises til socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og til cirkulære af 29. juni 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

For så vidt angår sager om uenighed mellem kommunerne (lovens § 16) er der ingen ændringer, idet sager herom - uden frist - afgøres af det amtsankenævn, hvorunder den kommune, forpligtelsen gøres gældende imod, hører. Amtsankenævnets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for den sociale ankestyrelse. Gøres forpligtelsen gældende mod Københavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af den sociale ankestyrelse.

ÆNDRINGER I KLAGEADGANGEN.

Som en ændring kan afgørelser om BETALING FOR HJEMMEHJÆLP og BISTAND TIL INDIVIDUEL BOLIGINDRETNING indbringes for ankemyndigheder efter hovedreglen i pkt. 11. Dette gælder også for klage over afgørelser om optagelse i institutioner eller anbringelse i dag- eller døgnpleje og betaling herfor, afgørelser vedrørende fastsættelse af tilbagebetalingsordninger for tilbagebetalingspligtig kontanthjælp samt klage over afgørelser om hjælpemidler.

KLAGEFRISTER.

Det skal fremhæves, at klagefristen på 4 uger for klage til amtsankenævnet over det sociale udvalgs afgørelser er ny. Det samme gælder for klage til den sociale ankestyrelse over afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der ligeledes er en 4 ugers klagefrist.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og dette gælder også for løbende ydelser. Hvis en afgørelse om en løbende ydelse ønskes efterprøvet af ankemyndigheden efter klagefristens udløb, kan klageren efter socialministeriets opfattelse anmode det sociale udvalg om en ny afgørelse, der må træffes på grundlag af de aktuelle forhold. Denne afgørelse om fremtidige ydelser kan i givet fald indbringes for ankemyndigheden.

Der er ikke nogen frist for klage til den sociale ankestyrelse over afgørelser truffet af amtskommunens social- og sundhedsudvalg.

DAGPENGELOVEN.

13. I dagpengeloven kan der skelnes mellem afgørelser vedrørende dagpenge fra arbejdsgiveren, dagpenge fra det sociale udvalg og sikringsstyrelsens afgørelser.

1* DAGPENGE FRA ARBEJDSGIVEREN.

Afgørelser om retten til dagpenge fra en arbejdsgiver efter dagpengelovens afsnit I træffes uanset om arbejdsgiveren har tegnet en arbejdsgiverforsikring - som hidtil af dagpengeudvalget, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. lovens § 14.

Vedrørende afgørelser truffet af direktoratet for søfarende henvises til § 33 og 34 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 72 af 21. februar 1983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

2* DAGPENGE FRA DET SOCIALE UDVALG.

Det sociale udvalgs afgørelser om retten til dagpenge følger hovedreglen om klage, jfr. pkt. 11. Det betyder den ændring, at amtsankenævnets afgørelser som hovedregel er endelige.

3* SIKRINGSSTYRELSENS AFGØRELSER.

Sikringsstyrelsens afgørelser om forlængelse af dagpengeperioden efter lovens § 25, stk. 5, og om medregning af ikke dagpengegivende lønindtægter og perioder, hvori kvinden på grund af arbejdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejde under svangerskab efter lovens § 34, stk. 4, kan indbringes for den sociale ankestyrelsen, jfr. lovens § 54, stk. 2.

Sikringsstyrelsens afgørelser i forbindelse med administration af arbejdsgiverforsikringerne efter lovens §§ 11 og 13 kan indbringes for socialministeriet.

Sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende en persons generelle rettigheder i forhold til de frivillige dagpengeordninger efter kap. 11, f.eks. optagelse i ordningen, kan indbringes for den sociale ankestyrelse, jfr. lovens § 54, stk. 2.

Sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende administrationen af de frivillige dagpengeordninger efter lovens kapitel 11, f.eks. beregning af bidrag og tilbagebetaling af indbetalte bidrag, kan indbringes for socialministeriet.

UENIGHED MELLEM KOMMUNERNE OM FORPLIGTELSERNE EFTER DAGPENGELOVEN.

Uenighed mellem kommunerne om deres forpligtelse efter loven afgøres af det amtsankenævn, hvorunder den kommune hører, som forpligtelsen gøres gældende mod. Gøres forpligtelsen gældende mod Købehavns eller Frederiksberg kommuner, træffes afgørelsen af ankestyrelsen. Amtsankenævnets afgørelse kan som hidtil ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men ankestyrelsen har nu mulighed for at træffe endelig afgørelse af tvisten, hvis sagen er af principiel betydning.

KLAGEFRISTER.

For klager over sikringsstyrelsens afgørelser til den sociale ankestyrelse gælder en frist på 4 uger. Ved klage til socialministeriet gælder ingen frist.

PENSIONSLOVENE.

14. Lovene om folke-, invalide- og enkepension (efter 1. januar 1984 lovene om folke-, invalide- og førtidspension) følger hovedreglen om klage, jfr. pkt. 11.

Afgørelser truffet af chefen for sikringsstyrelsen om at se bort fra kravet om fast bopæl her i riget er dog endelige, og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For så vidt angår afgørelser om personlige tillæg, forskud på pension og begrænsninger i pensionistens dispositionsret over pensionen er der efter lovændringen tale om en vis udvidet klagemulighed, idet disse afgørelser som en nyordning kan indbringes for den sociale ankestyrelse, hvis sagen har principiel betydning.

LOV OM BØRNETILSKUD OG ANDRE FAMILIEYDELSER.

15. Reglerne for klage efter børnetilskudsloven følger hovedreglen, jfr. pkt. 11. Det betyder den ændring, at amtsankenævnets afgørelser, når de har principiel betydning, kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

Der er dog følgende undtagelser:

1* Afgørelser truffet af de sociale myndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner om tildeling af ungdomsydelse og afgørelser om en bidragsskyldigs evne til at tilbagebetale et forskudsvis udbetalt bidrag kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Efter lovændringen kan den sociale ankestyrelse dog tage sager om disse spørgsmål op, hvis ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning.

2* Der er fortsat ikke frist for indgivelse af klage til amtsankenævnene.

OVERGANGSBESTEMMELSER.

16. De ændrede regler om klageadgang har virkning fra den 1. juli 1983. Afgørelser truffet den 1. juli 1983 og senere er således omfattet af de nye regler.

Efter socialministeriets opfattelse er afgørelsens dato afgørende, og afgørelse truffet før den 1. juli 1983 skal med hensyn til klageadgang, herunder frister, behandles efter de hidtidige regler.

ÆNDRINGER M.V. AF CIRKULÆRER M.V.

17. Denne vejledning træder i stedet for pkt. 26 og 27 i socialministeriets cirkulære af 15. august 1976 om bistandslovens almindelige bestemmelser og pkt. 65 i socialministeriets cirkulære af 29. november 1978 om lov om børnetilskud og andre familieydelser.

Videre ophæves sikringsstyrelsens vejledning af 27. februar 1977 om ændring af klageadgangen i dagpengesager.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 30. JUNI 1983 PALLE SIMONSEN /Kirsten Thorball

Versioner

1. 1983-06-30 · til 1989-03-09