Vejledning om stop for nyetablering af daginstitutioner for børn og af plejehjem for ældre samt begrænsning af ressourceforbruget i øvrigt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1983/83@1983-06-30/da
Indhold
INDLEDNING
I en tid med begrænsede ressourcer er det nødvendigt, at ressourcerne bruges på den rigtige måde. Dette stiller større krav til udformningen af de ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, først og fremmest i form af større fleksibilitet.
På det sociale område er der derfor behov for en omstilling, som må søges fremskyndet mest muligt. De ret stive institutionsformer må opblødes, og man må gennem nytænkning søge imod løsninger, der kan dække skiftende behov. I denne omstillingsproces er det vigtigt, at den enkelte, grupper af personer og frivillige organisationer inddrages, for at der kan skabes en større ressourcebevidsthed og ansvarlighed hos brugerne. Dette kan ske gennem iværksættelse af alternative foranstaltninger på de sociale serviceområder og gennem anvendelse af bistandslovens forsøgsbestemmelser. Der er den 29. juni 1983 af socialministeriet udsendt en vejledning om adgang til at etablere forsøg efter bistandslovens § 138 b og om finansiering af forsøg. Der skitseres heri eksempler på typer af forsøg, som det vil være ønskeligt at få iværksat. Det understreges endvidere i forsøgsvejledningen, at forsøgene i sig selv bliver en del af strukturomlægningen, idet samme forsøgsside eller forsøgstype kan afprøves i forskellige kommuner.
For yderligere at fremme omstillingsprocessen, er temaet »Fornyelse af indsatsen for småbørn og småbørnsfamilier« indgået i den sociale og sundhedsmæssige planlægning i den planrunde, der blev indledt i kommunerne og amtskommunerne i slutningen af 1982, det vil sige planerne for 1984 og følgende år. Tilsvarende er det i forbindelse med omstillingsprocessen på ældreområdet besluttet, at der i den planrunde, der indledes i slutningen af 1983, det vil sige planerne for 1985 og følgende år, skal indgå temaet »Omlægning og fornyelse af indsatsen for ældre«. Socialstyrelsen vil i tilknytning til temaet i efteråret 1983 udsende en vejledning med en række eksempler på, hvorledes man kan anvende alternative foranstaltninger for ældre.
Socialministeriet finder anledning til at understrege, at det på de sociale serviceområder er kommunalbestyrelser og amtsråd, der i første række ud fra sociale og økonomiske hensyn endeligt fastlægger omfanget og standarden af serviceforanstaltninger også i tilfælde, hvor der efter aftale eller praksis forudsættes forhandlinger med organisationer med flere.
Det har således bl.a. været hensigten med socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om kommunalbestyrelsernes beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet at gøre kommunerne opmærksom på, hvor store variationsmuligheder, der er på daginstitutionsområdet for kommunernes adgang til at fastsætte finansieringsform, standard m.v., herunder hvilket personale, der skal ansættes.
For så vidt angår private, selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med, f.eks. legesteder, eksisterer de tilsvarende variationsmuligheder.
I cirkulære af 24. november 1982 om begrænsning af ressourceforbruget på de sociale serviceområder kom socialministeriet med henstillinger til kommunalbestyrelserne om, at der ikke i 1983 iværksattes nybyggeri af de traditionelle former for daginstitutioner for børn, og at personaletallet i disse institutioner søgtes bragt ned på niveauet for de summariske maksimumsgrænser, og at der i det hele taget skete en nøje overvejelse af ansættelse af yderligere personale på dette område.
På plejehjemsområdet henstillede socialministeriet, at kommunalbestyrelser med et højt forbrug af plejehjemspladser og personale søgte dette forbrug tilpasset det niveau, der er gældende for landets kommuner i almindelighed, og at der i øvrigt ikke bevilges personaleforbrug ud over, hvad der er indgået i kommunernes plan- og budgetlægning.
Gennemførelsen af den nødvendige omstillingsproces er betinget af, at kommunalbestyrelser og amtsråd ikke fastholder den hidtidige struktur og dermed fastlåser ressourceanvendelsen.
For yderligere at understøtte omstillingsprocessen har socialministeriet fundet det nødvendigt at komme med skærpede henstillinger til kommunalbestyrelserne på disse serviceområder.
I. Nybyggeri
BØRNEOMRÅDET
1. Det HENSTILLES KRAFTIGT til kommunalbestyrelser og amtsråd indtil videre at forlænge det gældende STOP for nybyggeri af daginstitutioner for børn og unge og at undlade at etablere nye daginstitutionspladser. Det HENSTILLES, at nytilkomne børn i videst muligt omfang søges placeret i alternative og mindre ressourcekrævende foranstaltninger.
ÆLDREOMRÅDET
2. Det HENSTILLES KRAFTIGT til kommunalbestyrelser og amtsråd at indføre STOP for etablering af nye plejehjemspladser, indtil omstillingsplanlægningen er gennemført.
II. Dagforanstaltninger for børn og unge
3. Socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om begrænsning af ressourceforbruget på de sociale serviceområder er for så vidt angår dagforanstaltninger for børn og unge med enkelte ændringer i hovedtræk indarbejdet i dette afsnit som punkterne 4-9.
PERSONALEFORBRUGET I DAGINSTITUTIONER
4. Det HENSTILLES, at kommunalbestyrelser tager personaleforbruget i daginstitutioner op til nøjere overvejelse. Kommunalbestyrelsen bør herved være opmærksom på, om personaleforbruget er særlig højt i enkelte institutioner eller institutionstyper inden for kommunen, eller om niveauet generelt er højt i forhold til andre tilsvarende kommuner.
Socialministeriet skal i denne forbindelse UNDERSTREGE, at det personaleforbrug, der indgår i beregningen af de summariske maksimumsgrænser for refusionsberettigende udgifter, er et forsvarligt udgangspunkt for den konkrete vurdering af de særlige stedlige forhold, som kan begrunde en højere eller lavere personalenormering ved kommunens daginstitutioner som helhed eller ved den enkelte institution.
For kommuner, hvor personaleforbruget ved dagforanstaltninger som helhed er højere end det niveau, der ligger til grund for beregningen af de summariske maksimumsgrænser, skal det STÆRKT HENSTILLES til kommunalbestyrelsen, at den tager initiativ til en reduktion af personaletallet. Dette kan også ske ved, at der indskrives flere børn i institutionen. Tilsvarende HENSTILLES det til kommunalbestyrelser, der planlægger et højere personaleforbrug, end det, der ligger til grund for beregningen af de summariske maksimumsgrænser, at en sådan forhøjelse ikke gennemføres.
Også for kommuner, hvis personaleforbrug ikke ligger over det nævnte niveau, skal det HENSTILLES, at der ikke generelt foretages forbedringer af personalestandarden.
FORØGET ANVENDELSE AF INSTITUTIONERS PLADSKAPACITET
5. I socialministeriets cirkulære af 22. december 1982 om maksimumsgrænser for de refusionsberettigende udgifter for daginstitutioner er fastsat maksimumsgrænser vedrørende størrelsen af udgifter, hvoraf statens tilskud til daginstitutioner for børn og unge beregnes. Grundlaget for beregningen af de summariske maksimumsgrænser er i cirkulæret ændret fra normerede pladser og institutionens åbningstid til antal af indskrevne børn og indskrivningstimer. Om de nærmere regler henvises til cirkulæret.
Gennem denne omlægning søges der tilskyndet til størst mulig udnyttelse af den enkelte institutions pladskapacitet, således at det også herigennem kan sikres, at de begrænsede ressourcer kommer så mange børn til gode som muligt.
FLEKSIBEL INSTITUTIONSANVENDELSE
6. Med udgangspunkt i den stedlige viden om det faktiske fremmøde-mønster ved kommunens daginstitutioner for børn, det vil sige børnenes faktiske benyttelse/tilstedeværelse i institutionen over året/ugen/dagen HENSTILLES det til kommunalbestyrelsen at søge udnyttelsen af institutionskapaciteten forbedret gennem størst mulig fleksibilitet i anvendelsen. Der kan f.eks. peges på:
a. Fleksibel anvendelse af deltidspladser bl.a. med sigte på tider, hvor børnefremmødet i øvrigt er lavt. Kommunalbestyrelsen bør fremme dette gennem tilrettelæggelsen af forældrebetalingen, således at taksten varierer i forhold til det timetal, børnene indskrives til. Samtidig undgås det, at forældrene nødsages eller tilskyndes til at indskrive børnene til et væsentligt højere timetal, end de faktisk regner med at benytte.
b. Kombineret anvendelse af daginstitutioner til forskellige aldersgrupper, f.eks. til skolebørn om eftermiddagen og til mindre børn om formiddagen.
c. Samordnet tilrettelæggelse af ferieafvikling mellem institutioner indbyrdes, eventuelt også med dagplejen, så ferieafviklingen i videst muligt omfang kan ske ved hel eller delvis lukning af institutioner.
d. Samarbejde mellem de respektive forvaltninger f.eks. omkring fastlæggelse af åbningstider i daginstitutioner og skemalægningen i skolerne. Herved kan hensynet til udnyttelsen af daginstitutionerne indgå i skemalægningen, og daginstitutionerne kan få bedre mulighed for at udnytte ledig kapacitet under børnenes skolegang.
e. Tilpasning af den enkelte institutions, eventuelt afdelings åbningstid sådan, at man undgår at holde flere institutioner åbne på tider, hvor børnefremmødet også efter punkter a-d vil være lavt.
ANVENDELSE AF DAGPLEJEN
7. Ved cirkulæreskrivelse af 31. oktober 1980 har socialministeriet henstillet til kommunalbestyrelserne at fremme anvendelsen af offentlig formidlet dagpleje som ligestillet alternativ til daginstitutioner for 0-2-årige. Offentlig formidlet dagpleje vil fortsat kunne anvendes for børn over denne alder.
Der er fortsat grund til at fremhæve, at den formidlede dagpleje kan frembyde fordele både økonomisk og i henseende til fleksibel anvendelse.
TILPASNING AF DAGFORANSTALTNINGERNE TIL DET FALDENDE BØRNETAL
8. Det faldende børnetal kan bevirke overkapacitet af dagforanstaltninger for nogle aldersgrupper eller i dele af kommunen. Det faldende børnetal og andre befolkningsforskydninger vil ligeledes kunne frigøre lokaler og andre ressourcer under andre forvaltninger, f.eks. i skolevæsenet.
Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på de muligheder, som kan ligge heri for at begrænse kommunens anlægsbehov. Dette kan f.eks. ske ved at omstille foranstaltninger til andre aldersgrupper, etablere aktiviteter, der kan aflaste traditionelle institutionsløsninger.
FRITIDSHJEM OG FRITIDSKLUBBER
9. Særligt for børn i de første 3-4 skoleår er fritidshjem og fritidsklubber (fuldtids eller deltids) eller kombinationer heraf i voksende grad blevet alternative foranstaltninger. Opmærksomheden henledes derfor særligt på, at fritidshjem bør kombineres med fritidsklub for de børn, der ikke har behov for den fremmødekontrol og mere intensive pædagogiske indsats, der foregår i fritidshjem.
I de senere år er der i voksende omfang indrettet fritidshjem og -klubber efter bistandsloven i lokaler på eller i tilknytning til skoler, og i et samarbejde mellem skole- og socialsektor. Herudover findes forskellige former for skolefritidsordninger. Foranstaltningerne kan tilrettelægges fleksibelt og varieret afhængig af de stedlige behov bl.a. med hensyn til børnenes fremmøde og nødvendigheden af kontrol heraf. Kommunalbestyrelsen bør sikre den nødvendige samordning mellem fritidshjem, fritidsklubber m.v., herunder at beslutninger om etablering af institutioner træffes på det fornødne sammenhængende grundlag.
III. Foranstaltninger for ældre
10. Som det er fremhævet i den ældrepolitiske redegørelse i december 1982 til folketinget, er det noget centralt i ældrepolitikken, at de ældre, der ønsker det, skal have mulighed for at kunne blive længst muligt i eget hjem. Det er derfor nødvendigt at bestræbe sig på at etablere et større udbud af egnede boliger til ældre, og navnlig af boliger med varierende grader af bistand.
I de seneste år er sket en vækst i plejehjemspersonalet udover hvad den beskedne vækst i antal af plejehjemspladserne kan begrunde. Socialministeriet har derfor i forbindelse med gennemgangen af kommunernes udbygningsplaner for 1982-87 i en række tilfælde direkte opfordret kommunerne til at tage det eksisterende og planlagte ressourceforbrug på plejehjemsområdet op til fornyet overvejelse.
En overdimensioneret plejehjemssektor med et stort personaleforbrug kan virke hindrende for en ønskelig udvikling i retning af, at der i højere grad satses på alternative boligformer, hvortil der kan knyttes en mere fleksibel og behovsorienteret bistand.
11. Man skal henlede opmærksomheden på forskellige publikationer, der er udsendt af socialstyrelsen. Det drejer sig om »Vejledning om bedre ressourceanvendelse i ældresektoren« fra 1980 og hæftet »Ældre«, der blev udsendt til samtlige kommuner og amtskommuner i november 1982 i forbindelse med tilbagemeldinger på udbygningsplanerne 1982-87. Der peges heri på forskellige forhold, der har betydning for en sammenhængende ældrepolitik. Endvidere skal peges på den i juni 1983 udsendte pjece »Døgnberedskab-hjemmehjælp«.
PERSONALE På ÆLDREOMRÅDET
12. For at opnå den bedste anvendelse af kommunernes begrænsede personaleressoucer inden for ældreområdet HENSTILLES det til kommunalbestyrelserne, at FORDELINGEN af det samlede personaleantal mellem institutionerne og andre foranstaltninger overvejes nøje. Man skal understrege, at brugen af hjemmehjælpere, omsorgsmedarbejdere m.v. vil øge den kommunale handlefrihed på ældreområdet.
Man skal derfor HENSTILLE til kommunalbestyrelser i kommuner, der har et relativt højt forbrug af personale på plejehjem, at dette forbrug søges tilpasset til det niveau, der er gældende for landets kommuner i almindelighed. Det skal endvidere KRAFTIGT HENSTILLES til kommunalbestyrelserne, at de ikke øger personaleforbruget ved plejehjem, så længe omstillingsplanlægningen ikke er gennemført.
Særligt skal det KRAFTIGT HENSTILLES til amtsrådene, ikke at forøge personaleforbruget ved plejehjem, som drives af amtskommuner efter bistandslovens § 79, jfr. § 80.
IV. Ophævelse af cirkulære
13. Samtidig med udsendelsen af denne vejledning ophæves socialministeriets cirkulære af 24. november 1982 om begrænsning af ressourceforbruget på de sociale serviceområder.
Underskrift 1
SOCIALMINISTERIET, DEN 30. JUNI 1983 PALLE SIMONSEN /Hanne Moos