Gelex

Skrivelse om forsøg efter bistandslovens § 138 b om dagforanstaltninger for børn og unge (Til samtlige kommuner og amtskommuner)

OphævetVersion 1985-08-02fra 1985-11-12 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1985/86@1985-08-02/da

Indhold
  1. Indledning

Socialministeriet har godkendt en række forsøg efter bistandslovens § 138 b om dagforanstaltninger for børn og unge i tilfælde, hvor der ikke er tale om egentligt pasningsbehov (typisk kaldet legestuer og legesteder).

På baggrund af erfaringerne fra disse forsøg har socialministeriet overvejet, om der er grundlag for at fastholde krav om dispensation efter § l38 b som forudsætning for ydelse af kommunalt tilskud til disse dagtilbud.

Sammenslutningen af sociale udvalg har endvidere over for socialministeriet tilkendegivet, at mange kommuner finder det utilfredsstillende, at den eneste mulighed for at yde tilskud til legestuer er at søge disse godkendt som forsøg efter bistandslovens § l38 b.

Sammenslutningen af sociale udvalg har i denne forbindelse peget på, at der er tale om hævdvundne kommunale muligheder for kommunerne til at kunne yde tilskud til sådanne aktiviteter.

Hertil kommer, at det gennem drøftelser med undervisningsministeriet er fastslået, at der kun i meget begrænset omfang kan ydes tilskud til sådanne aktiviteter i medfør af undervisningsministeriets bestemmelser om foreningsvirksomhed for børn og unge.

Socialministeriet har i sine overvejelser taget udgangspuntk i den praksis, der havde udviklet sig med hensyn til dagforanstaltninger, der ikke kunne betragtes som »egentlige institutioner for forebyggende børneforsorg«, inden bistandslovens ikrafttræden på det da gældende lovgrundlag, og de forudsætninger, der ligger til grund for dagforanstaltningsområdets indpasning i bistandsloven. Socialministeriet finder på den baggrund, at der vil være en adgang for kommunerne til at yde tilskud - uden adgang til statsrefusion - til sådanne tilbud i form af legestuer, legesteder og lignende til børn, der ikke er omfattet af formålsbeskrivelsen for dagforanstaltninger for børn og unge.

Dette er også på linje med den eksisterende adgang for kommunerne til at yde kommunalt tilskud til forskellige former for underholdende aktiviteter til pensionister ud over det omsorgsarbejde, der er omhandlet i bistandslovens § 60.

Socialministeriet finder ikke grundlag for at fastsætte en detaljeret afgrænsning af disse tilbud, som ikke dække et egentligt pasningsbehov. Socialministeriet vil imidlertid følge området, herunder samspillet med de foranstaltninger, der er omfattet af bistandslovens regler.

Der er herefter ikke behov for, at kommunerne søger tilladelse efter bistandslovens § l38 b for at kunne yde kommunale tilskud til disse dagforanstaltninger, og indsendte, ikke-færdigbehandlede ansøgninger herom, anses for bortfaldet.

Med venlig hilsen

Elsebeth Kock-Petersen

/Birthe Frederiksen

Versioner

  1. 1985-08-02 · til 2022-07-08