Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1986/85@1986-07-22/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

Afsnit I Delpension til lønmodtagere

Kapitel 1 Almindelige betingelser

2 Aldersbetingelser

3 Bopæl i Danmark

4-12 Arbejde i Danmark

4-5 Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet

6 Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet

7-10 Nedsættelse af arbejdstiden

11 Arbejdskravet ved overgang fra efterløn

12 Lønmodtagere med ukendt eller atypisk arbejdstid

Kapitel 2 Beregning af delpension

13-14 Delpensionens størrelse

15 Aftrapning af delpension

16-17 90 pct. kontrol ved den første pensionsberegning

18 90 pct. kontrol ved genindtræden

Kapitel 3 Ændring af delpension

19 Årlig fastsættelse og fastsættelse i det første år

20 Omregning i løbet af året

21 Bortfald af delpension efter lovens § 9

22 Bortfald af delpension ved arbejdsløshed og sygdom

23-24 Genindtræden i delpensionsordningen

Afsnit II Delpension til selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Kapitel 4 Almindelige betingelser

25 Personkreds og alder

26 Bopæl i Danmark

27 Selvstændig virksomhed i Danmark

28 Beskæftigelseskrav

29 Forudgående beskæftigelse som lønmodtager

30 Aktuel beskæftigelse

31-32 Nedsættelse af arbejdstiden

33 Dokumentation for arbejdstidsnedsættelsen

Kapitel 5 Beregning af delpension

34 Delpensionens størrelse

35 Aftrapningsordning

36 90 pct. kontrollen

Kapitel 6 Ændring af delpension

37 Årlig fastsættelse af delpensionen

38 Bortfald

39 Genindtræden i delpensionsordningen

Afsnit III Fælles bestemmelser

Kapitel 7 Ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling m.v.

40 Ansøgning

41 Indhentelse af oplysninger

42 Vejledning af ansøger

43 Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra

delpension til efterløn

44 Udbetaling

45 Kontrol

46 Ophør ved 67-års alderen

47 Standsning af pensionen ved modtagerens død

48 Delpension og social pension

49 Oplysningspligt

50 Tilbagebetaling

51 Retsforfølgning og modregning mod krav på delpension

Kapitel 8 Klageadgang og administration

52-54 Klageadgang

55 Administration

56 Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 (* 1) Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension

Bilag 2 (* 1) Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt

Bilag 3 (* 1) Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension

Bilag 4 (* 1) Sikringsstyrelsens cirkulære af 22. juli 1986 om delpension

Indledning

1. Ved lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension er der fra 1. oktober 1986 gennemført en ny social ordning, hvorefter der med virkning fra 1. januar 1987 kan udbetales delpension kombineret med deltidsbeskæftigelse.

Loven er optrykt som bilag 1 (* 1) til denne vejledning.

Som bilag er desuden optrykt:

Bilag 2 (* 1): Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om

delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Bilag 3 (* 1): Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension.

Bilag 4 (* 1): Sikringsstyrelsens cirkulære af 22. juli 1986 om

delpension.

I sammenhæng med delpensionsloven er der gennemført ændringer i lov om dagpenge under sygdom eller fødsel og i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60-67 år. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er således omfattet af loven.

Det er beskæftigelsen efter nedsættelsen af arbejdstiden, som er afgørende for, om ansøgeren omfattes af delpensionsordningen som lønmodtager eller som selvstændig.

Delpension som lønmodtager udbetales, hvis ansøgeren efter arbejdstidsnedsættelsen har dagpengegivende lønindtægt, således som dette begreb er fastlagt ved socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Delpension som selvstændig udbetales, hvis ansøgeren efter arbejdstidsnedsættelsen har dagpengegivende anden erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes pågældendes egen arbejdsindsats.

Delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har principielt ret til delpension. Retten kan dog være begrænset af lovens krav til den forudgående arbejdsmæssige tilknytning til Danmark.

Det er en betingelse, at ansøgeren har en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet af nyere dato, og at pågældende nedsætter sin arbejdstid ved overgangen til delpension.

Delpensionen beregnes med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Delpension udbetales således med samme beløb til alle uafhængig af indkomsten kun afhængig af omfanget af arbejdstidsnedsættelsen. Delpensionen kan dog højst udgøre 90 pct. af forskellen mellem den hidtidige arbejdsindtægt og den nedsatte arbejdsindtægt efter overgangen.

Endvidere aftrappes delpensionen efter lignende princip som

efterlønnen.

Vejledningen består af tre hovedafsnit.

I afsnit I beskrives reglerne om delpension til lønmodtagere. I afsnit II beskrives reglerne for selvstændige erhvervsdrivende herunder medarbejdende ægtefæller.

Afsnit III indeholder en række fælles bestemmelser om ansøgning,

udbetaling, ophør, tilbagebetaling m.v.

I vejledningen er der henvisninger til lov om delpension, socialministeriets og sikringsstyrelsens bekendtgørelser og til sikringsstyrelsens cirkulære.

For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om delpension anvendes »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 og til sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 22. juli 1986 skrives der henholdsvis bekg. (SM) og bekg. (SIS). Ved henvisning til sikringsstyrelsens cirkulære af 22. juli 1986 skrives »cirk«.

Afsnit I

2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere i alderen fra 60 til 67

år, lovens § 1, stk.1.

Den nedre aldersgrænse svarer til det tidspunkt, hvorfra der tidligst kan udbetales efterløn. Den øvre aldersgrænse svarer til aldersgrænsen for folkepension.

Der henvises til pkt. 42 om det sociale udvalgs pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren om mulighederne for ydelser efter anden lovgivning.

Bopæl i Danmark

3. Det er en betingelse for ret til delpension, at modtageren har

fast bopæl her i landet, lovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Ved fast bopæl i Danmark forstås på samme måde som efter lov om social pension, at modtageren har sit hjem her i landet. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til landet. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret.

Bopælskravet kan ikke opfyldes ved hyre på dansk skib, se pkt. 7 om kravet om arbejde her i landet eller på dansk skib.

Kravet om fast bopæl i Danmark er opfyldt under modtagerens midlertidige ophold i udlandet f.eks. ferieophold, hvis pågældende bevarer en reel faktisk bopæl her i landet.

Længden af ferieopholdet i udlandet begrænses dog af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, hvorefter arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der mindst er 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Delpensionsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, lovens § 23.

Delpension kan således ikke udbetales i forbindelse med arbejde på Færøerne og i Grønland.

Ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland eller ved tilflytning fra udlandet kan delpension tidligst udbetales efter 9 måneders beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Pågældende skal derudover opfylde betingelsen om 10 års fuldt bidrag til ATP inden for de sidste 20 år.

Arbejde i Danmark

Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet

4. Det er en forudsætning for deltagelse i delpensionsordningen, at modtageren har en forudgående stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og tilknytningen skal være af nyere dato.

Som dokumentation for lønmodtageres stabile tilknytning til arbejdsmarkedet kræves efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der inden for de seneste 20 år før overgangen til delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget.

Et års anciennitet i ATP-ordningen opnås af medlemmer, der ikke er fyldt 60 år, ved indbetaling i årets løb af bidrag for 44 uger eller 11 måneder og af de medlemmer, der er fyldt 60 år, ved indbetaling af bidrag for 36 uger eller 9 måneder.

Bidragsindbetalinger i det enkelte år herudover godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå fuld anciennitet.

Perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægt i form af dagpengegivende anden erhvervsindtægt, ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved afgørelsen af, om betingelserne om ret til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4 er opfyldt. 12 måneders beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende ligestilles med 1 års anciennitet i ATP-ordningen, se § 3 i bekg. (SM). Bestemmelsen har betydning for personer, der før overgangen har været selvstændige erhvervsdrivende.

Oplysningerne om ATP-bidragene kan fås ved henvendelse til ATP, se pkt. 41 om indhentelse af oplysninger.

5. I lovens § 21 er medtaget en overgangsbestemmelse for personer, der, når ordningen træder i kraft, og de første år derefter, opnår alderen for delpension.

Bestemmelsen giver adgang til delpension i perioden indtil den 1. januar 1992 for personer, som der er indbetalt ATP-bidrag for i de seneste 10 år før overgangen til delpension, når bidragene for hvert af årene udgør, hvad der mindst svarer til 2/3 af fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget.

Overgangsreglen sikrer, at der for personer med over 20 timers ugentlig arbejde gives adgang til delpension, hvis der over en 10 års periode har været en så stabil erhvervstilknytning, at der hvert af årene er indbetalt ATP-bidrag. Ved ordningens ikrafttræden vil reglen sikre ret til delpension for personer, der siden 1977 har arbejdet hvert af årene indtil 1987 på halv tid.

Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet

6. Ved overgangen til delpension skal modtageren fortsat være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4) er det en betingelse for delpension, at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet i mindst 9 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib. Kravet skal sikre, at der reelt bliver tale om en gradvis overgang fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen, og at delpensionen gives som kompensation for en bortfalden arbejdsindtægt.

Kravets udformning betyder, at sygeperioder eller arbejdsløshedsperioder på op til 3 måneder inden for de seneste 12 måneder ikke afskærer den pågældende fra delpension.

Kravene til den forudgående og aktuelle tilknytning til arbejdsmarkedet gælder også for en efterlønsmodtager, der ønsker at overgå til delpension. Beskæftigelseskravene skal i disse tilfælde være opfyldt inden overgangen til efterløn, lovens § 2, stk. 2. Der henvises til pkt. 43 om vejledning om overgang fra efterløn til delpension.

Nedsættelse af arbejdstiden

7. Efter overgang til delpension skal lønmodtageren fortsat have arbejde i Danmark eller på dansk skib, men arbejdstiden skal være nedsat i forhold til den arbejdstid, som pågældende hidtil har haft.

Det tidligere arbejde kan have været heltids-eller deltidsarbejde.

Efter nedsættelsen af arbejdstiden skal deltidsarbejdet ligge inden for de grænser, der er fastlagt i lovens § 3, stk. 1.

8. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse skal være på mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til delpension fratrukket den gennemsnitlige forventede ugentlige arbejdstid for den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for de sidste 9 måneder før ansøgningen betragtes perioder, hvor ansøgeren har været syg som døde perioder og medregnes således ikke ved opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Det samme gælder perioder med lovmæssigt afholdt ferie, men ikke perioder med arbejdsløshed.

Arbejdstidsnedsættelsen skal ske i den samlede arbejdstid. En person, der har bibeskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig, skal også medregne denne beskæftigelse i sin arbejdstid. Ved opgørelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en bibeskæftigelse som selvstændig kan den opgørelsesmåde, som er angivet i § 2 i bekg. (SIS), anvendes analogt.

Det kræves ikke, at arbejdstidsnedsættelsen sker hos samme arbejdsgiver eller i samme arbejdsforhold. 9. Efter overgangen til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid være mindst 15 timer og højst 30 timer.

Lønmodtagere, der efter arbejdstidsnedsættelsen har 14 timers beskæftigelse og derunder, kan således ikke opnå delpension. Det samme gælder lønmodtagere, der arbejder mere end 30 timer pr. uge i gennemsnit.

Kravene skal være opfyldt i den første 6 måneders periode efter overgangen og på årsbasis, se pkt. 45 om kontrol.

10. Arbejdstidens placering kan aftales mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Dog skal der i hvert kvartal være mindst 20 arbejdsdage, hvor der mindst arbejdes den andel af normal arbejdstid, som er aftalt.

20-dages reglen sikrer, at de arbejdsfri perioder ikke bliver urimeligt lange. Samtidig åbner reglen mulighed for at tilgodese ønsker om orlovsperioder m.v. Ferie sidestilles med arbejdsfri perioder.

Der henvises til pkt. 21 om bortfald af delpension, hvis betingelserne i lovens § 3 ikke længere er opfyldt.

Arbejdskravet ved overgang fra efterløn

11. Efter lovens § 3, stk. 2, kan chefen for sikringsstyrelsen fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reglerne er fastsat i § 1 i bekg. (SIS), hvorefter arbejdstiden skal opgøres på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn. Der henvises til pkt. 17. Lønmodtagere med ukendt eller atypisk arbejdstid

12. Efter lovens § 3, stk. 2, kan chefen for sikringsstyrelsen fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer med ukendt arbejdstid.

Reglerne er fastsat i § 2 i bekg. (SIS).

For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved at dividere den ugentlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige henholdsvis kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg), som offentliggjort af Danmarks Statistik hvert år for april kvartal i det foregående år.

Reglerne er således fastsat i overensstemmelse med den beregningsmåde, som anvendes efter ATP-loven og som anvendes i dagpengeloven ved beregning af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

For lønmodtagere med atypisk arbejdstid opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således, at den er udtryk for lønmodtagerens fulde sædvanlige arbejdstid. For lønmodtagere beskæftiget i en fast arbejdsturnus med skiftende arbejdstid pr. uge opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid eksempelvis på grundlag af hele turnusperioden.

13. Delpensionen beregnes med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Ved beregning af delpensionens størrelse er udgangspunktet et årligt basisbeløb, der svarer til det højeste beløb, der til enhver tid årligt kan opnås i sygedagpenge.

Basisbeløbet pr. 1. januar 1987 udgør 106.704 kr., dvs. 52 x det ugentlige dagpengemaksimumbeløb.

Reguleringen af basisbeløbet følger reguleringen af sygedagpengene.

Hvis en delpensionist ved overgangen til delpension har fået nedsat sin delpension på grund af 90 pct. kontrollen ved den første pensionsberegning, reguleres dette nedsatte delpensionsbeløb på samme måde som basisbeløbet.

Delpension udbetales med et fast beløb, der beregnes efter omfanget af arbejdstidsnedsættelsen og pensionens størrelse begrænses derfor af de krav, der er stillet til denne og til den aktuelle arbejdstid, se pkt. 8-11.

14. Delpensionen beregnes på årsbasis med samme andel af basisbeløbet, som nedsættelsen af arbejdstiden udgør af den fulde arbejdstid på 39 timer. Den årlige delpension udgør med andre ord 1/39 af basisbeløbet for hver hele time arbejdstiden nedsættes, se lovens § 4, stk. 2. Arbejdstidsnedsættelsen kan højst beregnes ud fra en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer. Hvis den pågældende før overgang til delpension har haft en arbejdstid på eksempelvis 50 timer ugentlig, tages den del af arbejdstiden - her 11 timer - der overstiger 39 timer ugentlig, ikke i betragtning.

Arbejdstidsnedsættelsen opgøres i hele timer. Ved en arbejdstidsnedsættelse på f.eks. 10 1/2 time, får alene de 10 timer betydning for fastsættelse af delpensionens størrelse.

Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 15 timer, medfører, at den største delpension, der kan udbetales, bliver på 24/39 af basisbeløbet. Den højeste delpension vil herefter kunne udbetales i de tilfælde, hvor arbejdstiden nedsættes med 24 timer ugentlig fra 39 til 15 timer.

Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 15 timer samtidig med, at den ugentlige arbejdstid skal nedsættes med mindst 1/4, medfører, at den mindste delpension vil udgøre 5/39 af basisbeløbet. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen skal således være på mindst 20 timer, for at betingelsen i lovens § 3 er opfyldt.

Med et basisbeløb på 106.704 kr. bliver den højeste delpension

således

106.704 x 24 ------------- = 65.664 kr. 39

mens den laveste delpension bliver på

106.704 x 5 ------------- = 13.680 kr. 39

Aftrapning af delpension

15. I lovens § 4, stk. 3, er der fastsat en aftrapningsordning for delpension.

Aftrapningsreglen er udformet på lignende måde som for efterløn.

Delpensionen kan efter 2 1/2 år ikke overstige 80 pct. af det antal niogtredivtedele af basisbeløbet, som den pågældende er berettiget til, og efter yderligere 2 år ikke overstige 70 pct. heraf. Nedsættelsen sker i basisbeløbet. Der henvises til eksempel 2 i pkt. 16, hvor det beløb, der nedsættes til 80 pct. er de 32.832 kr. Til udbetalingsperioden medregnes udover den aktuelle periode med delpension, tidligere perioder med delpension og en eventuel periode med efterløn, men ikke perioder, hvor der alene er udbetalt arbejdsløsheds/sygedagpenge.

Hvis 2 1/2 års grænsen eller 4 1/2 års grænsen falder den 1. i en måned, omregnes fra denne dato, ellers omregnes fra den næstfølgende første, se pkt. 20.

90 pct. kontrol ved den første pensionsberegning

16. Den årlige lønindtægt, der anvendes ved den første pensionsberegning efter lovens § 4, stk. 4, er den dagpengegivende lønindtægt opgjort efter socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, se § 3, stk. 1 i bekg. (SIS). Lovens § 4, stk. 4 sætter en øverste grænse for, hvad den enkelte lønmodtager kan modtage i delpension. Ved den første pensionsberegning kan den beregnede delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige dagpengegivende lønindtægt før overgangen til delpension og den forventede årlige lønindtægt efter overgangen, opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af dagpengegivende lønindtægt.

Hvis betingelserne i bekendtgørelsen om dagpengegivende indtægter for at fastsætte den dagpengegivende indtægt efter et skøn er opfyldt, kan den beregnede delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem denne skønsmæssigt fastsatte dagpengegivende indtægt og den forventede årlige indtægt efter overgangen til delpension.

Hvis en person har været udtrådt af delpensionsordningen i mindre end et helt kalenderår, er den årlige lønindtægt, der anvendes ved pensionsberegningen efter en genindtræden, den dagpengegivende lønindtægt, der blev anvendt ved førstegangsberegningen, se § 3, stk. 2 i bekg. (SIS). Den dagpengegivende lønindtægt ved førstegangsberegningen ændres dog således, at den svarer til den arbejdstid lønmodtageren havde efter sin udtræden af ordningen, se iøvrigt pkt. 18, eks. 4.

Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Af de følgende eksempler fremgår det, at 90 pct. begrænsningen ved den første pensionsberegning kun bevirker en nedsættelse af delpensionen i de tilfælde, hvor den dagpengegivende lønindtægt før overgangen ligger i nærheden af eller under det årlige basisbeløb, der er lig med dagpengenes maksimum.

For at lette læsningen af eksemplerne er de indtægtsbeløb, der anvendes, angivet i afrundede lige tal.

Eksempel 1

Årlig dagpengegivende indtægt før overgangen: 140.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 10 timer fra 39 til 29 timer.

Forventede årlige indtægt efter overgangen: 105.000 kr.

Delpensionens størrelse fastsættes efter en arbejdstidsnedsættelse på

10 timer til 106.704 x 10 ------------- = 27.360 kr. 39

90 pct. af forskellen mellem den dagpengegivende årlige lønindtægt før overgangen og den forventede årlige indtægt efter overgangen (140.000 - 105.000) = 31.500 kr.

I eksemplet skal delpensionen ikke nedsættes, da 90 pct. af forskellen mellem den dagpengegivende lønindtægt og den forventede årlige indtægt overstiger den delpension, der er fastsat efter en arbejdstidsnedsættelse på 10 timer.

Eksempel 2

Årlig dagpengegivende indtægt før overgangen: 107.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 12 timer fra 35 til 23 timer.

Forventede årlige indtægt efter overgangen: 71.000 kr.

Delpensionens størrelse fastsættes efter en arbejdstidsnedsættelse på

12 timer til

106.704 x 12 ------------- = 32.832 kr. 39

90 pct. af forskellen (107.000 - 71.000) = 32.400 kr.

Delpensionen nedsættes på grund af 90 pct. begrænsningen fra 32.832 kr. til 32.400 kr.

Eksempel 3

Årlig dagpengegivende indtægt før overgangen: 300.000 kr.

Arbejdstiden før overgangen: 45 timer.

Arbejdstiden nedsættes med 20 timer til 25 timer.

Forventede årlige indtægt efter overgang: 170.000 kr.

Delpensionen fastsættes efter en arbejdstidsnedsættelse på 39 - 25

timer = 14 timer, idet arbejdstidsnedsættelsen højst kan regnes fra en ugentlig arbejdstid på 39 timer.

Delpension:

106.704 x 14 ------------- = 38.304 kr. 39

90 pct. af forskellen (300.000 - 170.000) = 117.000 kr.

Delpensionen skal således ikke nedsættes i dette tilfælde.

17. Når en person overgår fra efterløn til delpension, svarer

basisbeløbet efter lovens § 4, stk. 1 til den beregnede efterlønssats ved overgangen til delpension omregnet til årsbasis, se § 4 i bekg. (SIS). Ved den første pensionsberegning anvendes med andre ord efterlønnen med den reduktion, modtageren fik ved overgangen til efterløn. Delpension reguleres i et sådant tilfælde på samme måde som basisbeløbet, se lovens § 4, stk. 1.

Arbejdstiden fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn, se § 1 i bekg. (SIS) og pkt. 11. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse er herefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn, fratrukket den gennemsnitlige forventede ugentlige arbejdstid efter overgangen til delpension. Delpensionen fastsættes herefter på grundlag af denne arbejdstidsnedsættelse.

90 pct. kontrol ved genindtræden

18. Den 90 pct. kontrol, der foretages ved den første pensionsberegning, se pkt. 16, foretages ligeledes i de tilfælde, hvor en person genindtræder i delpensionsordningen, efter at delpensionen har været bortfaldet efter § 9 i loven.

Hvis delpensionen har været bortfaldet på grund af sygdom eller arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 13 uger, jfr. lovens § 10, stk. 1, skal der ikke, når retten til delpension genindtræder, foretages en ny 90 pct. kontrol.

Eksempel 4

Årlige dagpengegivende indtægt før overgangen 120.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 10 timer fra 39 til 29 timer.

Forventede årlige indtægt efter overgangen 89.231 kr.

Delpensionens størrelse fastsættes efter en arbejdstidsnedsættelse på

10 timer til

106.704 x 10 ------------- = 27.360 kr. 39

90 pct. af forskellen mellem den dagpengegivende årlige lønindtægt før overgangen og den forventede årlige indtægt efter overgangen (120.000 - 89.231) = 27.692 kr.

Delpensionen nedsættes ikke på grund af 90 pct.'s begrænsningen.

Den 1. juni 1987 øger delpensionisten sin gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 35 timer og betingelserne i lovens § 3 er ikke længere opfyldt. Efter lovens § 9, stk. 1, 2. punktum udbetales delpensionen sidste gang for juni måned 1987.

Den 1. marts 1988 nedsættes arbejdstiden fra 35 timer til 26 timer, og der søges på ny om delpension. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de seneste 9 måneder før anden overgang til delpension fra 1. juni 1987 til 1. marts 1988 udgør 35 timer om ugen.

Den årlige delpension fastsættes nu efter en arbejdstidsnedsættelse

på 9 timer til

106.704 x 9 ------------- = 24.624 kr. 39

Da den pågældende ikke har været udtrådt af delpensionsordningen i et helt kalenderår, skal den dagpengegivende årlige lønindtægt ved førstegangsberegningen ændres, så den svarer til den arbejdstid, lønmodtageren har haft efter sin udtræden, jfr. § 3, stk. 2, sammenholdt med stk. 1 i bekg. (SIS). Denne indtægt udgør i eksemplet

120.000 x 35 ------------- = 107.692 kr. 39

Den forventede årlige indtægt efter nedsættelsen til de 26 timer udgør 80.000 kr. 90 pct. af forskellen mellem den dagpengegivende indtægt ved førstegangsindtræden nedsat efter § 3, stk. 2 i bekg.

(SIS) og den forventede årlige indtægt efter 2. overgang til delpension (107.692 - 80.000) = 24.923 kr.

Delpensionen skal i eksemplet ikke nedsættes på grund af 90 pct.'s begrænsningen ved genindtræden i ordningen.

Hvis arbejdstiden i eksemplet først nedsættes den 1. juni 1989 fra 35 timer til 26 timer, og der først på dette tidspunkt på ny søges om delpension, har den pågældende været udtrådt af delpensionsordningen i mere end et helt kalenderår. I dette tilfælde anvendes den dagpengegivende lønindtægt, jfr. § 3, stk. 1 i bekg. (SIS) ved den første pensionsberegning efter genindtræden.

19. Delpension fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår.

Arbejdstiden i det foregående kalenderår anvendes dog kun ved fastsættelse af delpension for personer, der har haft ret til delpension hele det foregående kalenderår.

For den første 6 måneders periode efter overgang til delpension fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode.

For perioden efter den første 6 måneders periode og indtil den 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode.

Fastsættelse af delpension efter den første 6 måneders periode og hver 1. april giver det sociale udvalg lejlighed til at kontrollere, om betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden har været og fortsat er opfyldt.

Fastsættelsen af delpensionen hver 1. april og fastsættelsen af delpensionen efter den første 6 måneders periode sikrer desuden, at det sociale udvalg i videst muligt omfang, har en faktisk arbejdstid som grundlag for beregning af delpensionen.

Omregning

20. Delpensionen omregnes, hvis den gennemstnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen, lovens § 8, stk. 2.

Ved omregningen lægges normalt arbejdstiden i det løbende kalenderår til grund. Der skal således foretages en sammenligning mellem på den ene side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra den 1. januar i det løbende kalenderår frem til arbejdstidsændringen og på den anden side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra arbejdstidsændringen til den 31. december. Omregning kan kun ske, hvis ændringen udgør 2 timer og derover.

Omregning i den første 6 måneders periode sker efter tilsvarende princip, men alene på grundlag af arbejdstiden i denne periode, lovens § 8, stk. 3.

Hvis der ikke har været ret til delpension hele året sker omregningen på grundlag af den del af arbejdstiden, der ligger efter overgangen til delpension.

For at lette læsningen af eksemplerne nedenfor anvendes ordet »arbejdstid« i stedet for »den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid«.

Eksempel 5

Lønmodtageren går på delpension den 1. januar 1987 og har efter

overgangen en arbejdstid på 25 timer.

Den 1. oktober 1987 ændres arbejdstiden til 20 timer. Der skal omregnes fra den 1. oktober 1987, da arbejdstiden er ændret mere end 2 timer pr. uge, se lovens § 8, stk. 2. Samtidig skal kravet om omfanget af arbejdstidsnedsættelsen i lovens § 3 være opfyldt.

Hvis arbejdstiden på de 20 timer fortsætter uændret, vil der den 1. april 1988 fortsat skulle udbetales delpension på grundlag af nedsættelsen af arbejdstiden til de 20 timer. Først ved den årlige fastsættelse den 1. april 1989 vil delpensionen kunne fastsættes på grundlag af arbejdstiden i det forudgående kalenderår, se loven § 8 stk. 1, idet der først på det tidspunkt foreligger et fuldt kalenderår med den ændrede arbejdstid.

Eksempel 6

Lønmodtageren overgår til delpension den 1. april 1987 og har efter overgangen en arbejdstid på 20 timer. Den 1. november 1987 ændres arbejdstiden til 24 timer.

Der skal omregnes fra 1. november 1987, da arbejdstiden ændres med mere end 2 timer pr. uge. Først ved den årlige fastsættelse af delpension den 1. april 1989 fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden det forudgående kalenderår, idet der først på det tidspunkt foreligger et fuldt kalenderår (fra 1. januar 1988 - 31. december 1988) med den ændrede arbejdstid.

Bortfald af delpension efter lovens § 9

21. Delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen om arbejde her i landet eller på dansk skib eller betingelsen om fast bopæl her i landet, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis delpensionisten eksempelvis flytter til udlandet den 15. marts udbetales delpensionen sidste gang for februar måned.

Hvis betingelserne om arbejdstidsnedsættelsens omfang efter lovens § 3 ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvor disse betingelser ikke længere er opfyldt.

En delpensionist, der den 1. april 1987 øger sin arbejdstid fra 30 til 32 timer, får således udbetalt delpension sidste gang for april måned 1987, fordi kravet i lovens § 3 om, at arbejdstiden højst må være på 30 timer om ugen, ikke længere er opfyldt.

En delpensionist, der i forbindelse med overgangen nedsætter sin arbejdstid fra 35 timer til 26 timer om ugen, øger den 1. april 1987 sin arbejdstid til 28 timer om ugen. Delpensionen udbetales sidste gang for april måned, fordi betingelsen om, at arbejdstiden skal være nedsat med mindst 9 timer eller 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen, ikke længere er opfyldt.

Hvis arbejdstiden i et kvartal ikke er tilrettelagt således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal, se lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., bortfalder delpensionen fra den 1. i måneden efter, at betingelsen ikke længere er opfyldt.

Hvis betingelsen om mindst 20 arbejdsdage inden for januar kvartal ikke har været opfyldt, udbetales delpension således sidste gang for marts måned. Hvis der foreligger en arbejdsaftale, der går ud på, at delpensionisten arbejder de første 6 uger af hvert kvartal, og pensionisten bliver syg eller arbejdsløs efter 2 uger af den aftalte arbejdsperiode inden for kvartalet, bortfalder delpensionen først med udgangen af den måned, hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom eller arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 13 uger, se lovens § 10, stk. 1. Perioder med sygdom og arbejdsløshed medregnes ikke ved vurderingen af, om betingelsen i lovens § 3, stk. 1, 3. punktum er opfyldt.

Bortfald af delpension ved arbejdsløshed og sygdom

22. Delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren i en sammenhængende periode på 13 uger har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom eller har været arbejdsløs.

Delpension forudsætter fortsat erhvervsaktivitet i form af indtægtsgivende deltidsarbejde, men kan dog udbetales for en kortere periode, selv om arbejdsindtægten bortfalder midlertidigt på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Hvis betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt, kan der udbetales syge- eller arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at der udbetales delpension, ligesom der kan udbetales kontanthjælp efter bistandsloven i 13 ugers perioden.

Retten til delpension bortfalder først, når modtageren har været fraværende på grund af sygdom eller arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 13 uger.

Sygefravær og arbejdsløshed under 13 uger betragtes derimod som »døde« perioder ved beregning af delpension.

Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter lov om delpension, beregnes på grundlag af den sikredes delpension, jfr. § 22a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Når delpensionen er bortfaldet efter lovens § 10, stk. 1, beregnes dagpengene til den sikrede i den fortsatte sygeperiode på grundlag af lønnen for deltidsarbejdet og delpensionen. Dagpengene beregnes i overensstemmelse med dagpengelovens § 24 og vil således udgøre 90 pct. af den dagpengegivende indtægt, dog højst dagpengenes maksimum.

Oplysning om en sammenhængende sygeperiode vil foreligge i social- og sundhedsforvaltningen i kommunen, når der udbetales sygedagpenge. I de tilfælde, hvor der er en arbejdsgiverperiode, dog først efter ca. 14 ugers sygdom. Oplysning om perioder med arbejdsløshedsdagpenge kan kontrolleres i arbejdsløshedskasserne, se § 5 i cirk. i de tilfælde, hvor den pågældende har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis lønmodtageren i en sammenhængende periode på 13 uger har været uden beskæftigelse uden at have ret til arbejdsløshedsdagpenge, f.eks. fordi den pågældende ikke er arbejdsløshedsforsikret, har kommunen alene mulighed for at få denne oplysning fra lønmodtageren selv. Kommunen kan dog være bekendt med en arbejdsløshedsperiode, fordi den pågældende har modtaget hjælp efter bistandsloven.

Det fremgår af vejledningen på meddelelsen om udbetaling af delpension, at modtageren af delpension snarest muligt skal give social- og sundhedsforvaltningen meddelelse om sygefravær eller arbejdsløshed, der forventes at vare mere end 13 uger. Om modtagerens oplysningspligt, se i øvrigt pkt. 49.

En delpensionist, der har været syg i 8 uger og derefter genoptager arbejdet for på ny at blive sygemeldt for en 12 ugers periode, rammes således ikke af bortfaldsreglen. Tilbagefald på grund af samme sygdom betragtes i delpensionsordningen som en ny sygeperiode i modsætning til, hvad der gælder efter dagpengelovens § 3, stk. 2.

Hvis modtageren af delpension har været syg eller arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger den 14. juni, udbetales delpensionen for sidste gang for juni måned, se lovens § 10, stk.

1.

Hvis en delpensionist efter en sygeperiode eller arbejdsløshedsperiode med fuldt fravær genoptager arbejdet delvis, vil den pågældende kunne være berettiget til nedsatte dagpenge.

Perioder med nedsatte syge- eller arbejdsløshedsdagpenge tæller ikke med i den 13 ugers periode, som er nævnt i delpensionslovens § 10, stk. 1. Hvis arbejdstiden i den periode, hvor der udbetales nedsatte dagpenge er på under 15 timer om ugen, vil delpensionen imidlertid bortfalde, fordi lovens betingelse om en minimumsarbejdstid ikke længere er opfyldt, jfr. lovens § 3.

Delpension bortfalder i et sådant tilfælde dog først, når den pågældende har været fraværende fra arbejdet helt eller delvis i en sammenhængende periode på 13 uger.

En delpensionist, der genoptager arbejdet delvis efter en sygeperiode har naturligvis ret til mindst 13 ugers delpension ved sygefravær på samme måde som delpensionisten, der har været fuldt fraværende på grund af sygdom.

Eksempel 7

En delpensionist, der ved overgangen til delpension nedsatte sin arbejdstid fra 39 timer til 30 timer om ugen bliver sygemeldt den 1. juni 1987. Efter at have været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom i 6 uger genoptages arbejdet delvist med 20 timer om ugen. Der udbetales nedsatte sygedagpenge for de 10 timers fravær fra arbejdet, som skyldes sygdom, og delpensionen udbetales uændret i eksemplet med 9/39 af basisbeløbet. Perioden med nedsatte dagpenge medregnes ikke i 13-ugersperioden efter delpensionslovens § 10, stk. 1. Delpension kan udbetales i hele den periode, hvor de nedsatte dagpenge udbetales, uanset om den delvise sygeperiode varer udover 13-ugersperioden.

Hvis delpensionisten i eksemplet får udbetalt nedsatte dagpenge i en længere periode, kan spørgsmålet om omregning blive aktuelt. Der henvises til pkt. 20 om omregning i løbet af året og til pkt. 19 om årlig fastsættelse og fastsættelse det første år.

Hvis der i stedet for nedsatte sygedagpenge udbetales nedsatte

arbejdsløshedsdagpenge gælder det samme.

Eksempel 8

En delpensionist, der ved overgang til delpension nedsatte sin arbejdstid fra 39 til 20 timer om ugen genoptager efter en sygeperiode på 6 uger med fuldt fravær arbejdet i 10 timer om ugen. Der udbetales nedsatte dagpenge for de 10 timer, som den pågældende er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom.

Delpensionisten opfylder ved sin delvise genoptagen af arbejdet ikke den arbejdsmæssige minimumsbetingelse på 15 timer om ugen, se lovens § 3, stk. 1. Hvis den hele og delvise uarbejdsdygtighed varer ud over 13 uger regnet fra 1. sygedag bortfalder delpensionen med udgangen af den måned, hvor 13-ugersperioden udløber.

Genindtræden i delpensionsordningen

23. Hvis delpension har været bortfaldet efter lovens § 9, se pkt. 21, skal alle betingelserne for at komme ind i ordningen på ny være opfyldt ved genindtræden. Med andre ord stilles der samme krav som ved en førstegangsansøgning, og der foretages en ny beregning af delpensionen, herunder en 90 pct. kontrol efter lovens § 4, stk. 4, se pkt. 18.

Kravet efter lovens § 3 om nedsættelse af arbejdstiden i forhold til den foregående 9 måneders periode, skal således være opfyldt, uanset om der har været udbetalt delpension i en del af perioden.

Eksempel 9

En delpensionist, der gik på delpension 1. januar 1987, opfylder den 1. maj 1987 ikke længere betingelserne for at modtage delpension, idet arbejdstiden pr. denne dato sættes op fra 30 til 35 timer om ugen.

Delpension udbetales sidste gang for maj måned, se lovens § 9, stk. 1. Den 1. november 1987 ændres arbejdstiden fra 35 timer om ugen til 28 timer om ugen, og der søges om delpension. I de sidste 9 måneder (=39 uger) før 1. november 1987 har den ugentlige arbejdstid været på 30 timer om ugen i 13 uger og på 35 timer i 26 uger: samlet arbejdstid i alt på 39 uger = 1300 timer.

I de seneste 39 uger (9 måneder) før ansøgning om genindtræden, har den pågældende således haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 1300 : 39 = 33, 33 timer. Efter lovens § 3 skal arbejdstiden nedsættes med mindst 9 timer eller 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen. I eksemplet skal arbejdstiden ved genindtræden nedsættes med mindst 1/4 af 33,33 timer = 8,33 timer. En arbejdstidsnedsættelse fra 35 til 28 timer er således ikke tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i lovens § 3 om arbejdstidsnedsættelsens omfang. Da arbejdstidsnedsættelsen opgøres i hele timer, skal den pågældende ved sin genindtræden nedsætte sin arbejdstid med 9 timer til 24 timer.

24. Ved genindtræden i delpensionsordningen i de tilfælde, hvor retten er bortfaldet på grund af arbejdsløshed eller sygdom, se pkt. 22, genoptages udbetalingen, uanset om betingelserne om forudgående arbejde ikke er opfyldt, se lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4. Dette gælder også i den situation, der er nævnt i eksempel 8.

Hvis disse betingelser skulle være opfyldt i denne situation, ville det udelukke personer, der een gang havde mistet retten til delpension på grund af manglende beskæftigelse, fra umiddelbart at indtræde i ordningen.

Når retten til delpension genindtræder vil modtageren få udbetalt en delpension, der svarer til den sats, jfr. lovens § 4, stk. 3, som den hidtil udbetalte delpension gav ret til. Hvis den pågældende før retten til delpension bortfaldt, f. eks. fik udbetalt 80 pct. af det fulde beløb efter lovens § 4, stk. 2, fortsættes på den sats efter, at der på ny er ret til delpension.

Afsnit II

erhvervsdrivende m.fl.

25. Delpension kan udbetales til personer i alderen 60-67 år, der har anden erhvervsindtægt end lønindtægt (selvstændige erhvervsdrivende), se lovens § 1, stk. 1. Det er beskæftigelsen efter nedsættelsen af arbejdstiden, som er afgørende for, om ansøgningen om delpension skal bedømmes med henblik på optagelse i delpensionsordningen for lønmodtagere eller ordningen for selvstændige. Ansøgere kan kun optages i ordningen for selvstændige, når de pågældende efter overgangen udelukkende er beskæftiget som selvstændige.

Anden erhvervsindtægt end lønindtægt defineres i overensstemmelse med indtægtsbegreberne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Anden erhvervsindtægt end lønindtægt er de indkomster, der henregnes til dagpengegivende anden erhvervsindtægt i socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter.

Sådanne indtægter er overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed og andre erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, og som ikke henregnes til dagpengegivende lønindtægt. Det gælder f.eks. indtægter fra en udlejningsejendom, når overskuddet skyldes ejerens arbejdsindsats.

En medarbejdende ægtefælle har dagpengegivende anden erhvervsindtægt, når en del af den anden ægtefælles skattepligtige indkomst ved beregning af indkomstskat anses for indtjent af den medarbejdende ægtefælle. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dagpengegivende indtægter.

Reglerne om adgangskriteriet og indtægts- og arbejdsforhold, der for lønmodtagere er fastsat i lovens §§ 2-4, er fraveget for selvstændige erhvervsdrivende i socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (bilag 2).

Sikringsstyrelsen har i bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension (bilag 3) fastsat regler om årlig fastsættelse, kontrol og bortfald vedrørende delpension for selvstændige erhvervsdrivende, der fraviger lovens §§ 7-10.

Bopæl i Danmark

26. Det er en betingelse for at opnå ret til delpension, at modtageren har fast bopæl her i landet, se § 2 i bekg. (SM).

Der henvises til afsnit I om lønmodtagere, pkt. 3, der finder tilsvarende anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Selvstændig virksomhed i Danmark

27. Retten til delpension er betinget af, at modtageren er beskæftiget ved selvstændig virksomhed her i landet eller på dansk skib, se § 2 i bekg. (SM).

Beskæftigelseskrav

28. For at kunne optages i delpensionsordningen for selvstændige er det en betingelse, at ansøgeren opfylder følgende beskæftigelseskrav, se § 1, stk. 3 i bekg. (SM):

1) har haft dagpengegivende anden erhvervsindtægt i 4 af de seneste 5 år før overgangen,

2) har haft dagpengegivende anden erhvervsindtægt i de seneste 9 måneder inden overgangen,

3) at den seneste årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt inden overgangen har udgjort mindst 15/39 af basisbeløbet, og

4) har været beskæftiget på fuld tid de seneste 5 år inden overgangen.

Den forudgående beskæftigelse som selvstændig, herunder beskæftigelsen som medarbejdende ægtefælle, skal således have været af en vis længere varighed og af et vist omfang for at kunne berettige til optagelse i delpensionsordningen for selvstændige.

Det er en betingelse, at ansøgeren i 4 ud af de seneste 5 år har haft anden erhvervsindtægt end lønindtægt, se § 1, stk. 3 i bekg.(SM). Der regnes her med hele regnskabsår. Perioder med beskæftigelse som lønmodtager indgår ikke i denne beregning.

Virksomhedens omfang måles ved størrelsen af den anden erhvervsindtægt, virksomheden giver. Den seneste årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt inden overgangen til delpension som selvstændig, skal mindst udgøre 15/39 af basisbeløbet, se § 1, stk. 3 i bekg. (SM). Ved beregningen af denne indtægt anvendes ligeledes ansøgerens regnskabsår. En eventuel lønindtægt kan ikke medregnes i dette indtægtsgrundlag.

Ved den seneste årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt forstås den indtægt, der er opgjort på grundlag af den seneste slutlignede skattepligtige indkomst.

Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnes på årsbasis. Mindsteindtægten udgør pr. 1. januar 1987 kr. 41.040.

Forudgående beskæftigelse som lønmodtager

29. Den selvstændige virksomhed før overgangen kan være kombineret med lønmodtagerbeskæftigelse. Som nævnt kan indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse dog ikke indgå i det indkomstgrundlag, der er afgørende for, om en ansøger opfylder betingelsen for at komme med i delpensionsordningen som selvstændig. Den arbejdstidsnedsættelse, der stilles krav om efter overgangen til delpension, kan helt eller delvis opfyldes ved ophør af en tidligere lønmodtagerbeskæftigelse.

Der henvises til afsnit I, pkt. 4 om, hvorledes beskæftigelsen som selvstændig, kan medregnes som optjeningsgrundlag for deltagelse i delpensionsordningen for lønmodtagere.

Aktuel beskæftigelse

30. Modtageren skal i de seneste 9 måneder inden overgangen have haft anden erhvervsindtægt end lønindtægt, se § 1, stk. 3 i bekg. (SM). Det er således en betingelse, at modtageren ved overgangen til delpension fortsat er i beskæftigelse som selvstændig.

Der er derfor ikke adgang til at gå fra efterløn til delpension som selvstændig.

Nedsættelse af arbejdstiden

31. Det er en adgangsbetingelse, at ansøgeren har været beskæftiget på fuld tid i de seneste 5 år før overgangen, se § 1, stk. 4 i bekg. (SM). Dette krav kan evt. opfyldes ved at kombinere beskæftigelsen som selvstændig med et lønmodtagerarbejde. Der stilles i denne forbindelse ingen særlige krav med hensyn til ansøgerens ugentlige arbejdstid som selvstændig isoleret set før overgangen til delpension. Adgangsbetingelsen er, som det fremgår af pkt. 28, indtægtens størrelse. Dette gælder også indtægten som medarbejdende ægtefælle.

Efter overgangen til delpension skal arbejdstiden nedsættes med mindst 19 timer i gennemsnit, se § 4, stk. 1 i bekg. (SM). Arbejdstidsnedsættelsen kan ske såvel i den selvstændige virksomhed som i en evt. lønmodtagerbeskæftigelse. Den årlige arbejdstid svarer herefter altid til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer.

Ved overgangen sker beregningen af arbejdstiden for en 6-måneders

periode.

Eksempler på arbejdstidsnedsættelser

-----------------------------------------------------------------

Forudgående Arbejdstids- Arbejdstiden beskæftigelse nedsættelse efter overgang ----------------------------------------------------------------- Mindst 39 Mindst 19 20 timer timer som timer som som selvstændig selvstændig selvstændig ----------------------------------------------------------------- 20 timer som 19 timer som 20 timer som selvstændig lønmodtager selvstændig 19 timer som lønmodtager ----------------------------------------------------------------- 29 timer som 9 timer som 20 timer som selvstændig selvstændig selvstændig 10 timer som 10 timer som lønmodtager lønmodtager

-----------------------------------------------------------------

32. Der stilles samme krav til arbejdstidsnedsættelsen for medarbejdende ægtefæller som for selvstændige i øvrigt. Den medarbejdende ægtefælle kan således nedsætte arbejdstiden i virksomheden eller eventuelt i et lønmodtagerjob.

Arbejdstidsnedsættelsen vurderes selvstændigt for den medarbejdende ægtefælle og er ikke afhængig af, om »hovedpersonen« i virksomheden også nedsætter arbejdstiden. Når den gennemsnitlige arbejdstid også for medarbejdende ægtefæller udgør 20 timer om ugen, betyder det, at den pågældende også opfylder skattelovgivningens arbejdstidsbetingelse på 3-4 timer daglig arbejdstid for fortsat at blive anerkendt som medarbejdende ægtefælle.

Dokumentation for arbejdstidsnedsættelsen

33. Modtageren skal selv godtgøre, at arbejdstiden nedsættes til 20 timer ugentlig, se § 9 i bekg. (SIS). Det gælder både i forbindelse med overgangen til delpension og i løbet af delpensionsperioden.

Arbejdstidsnedsættelsen kan ske i et lønmodtagerjob som nævnt under pkt. 31.

Når arbejdstidsnedsættelsen sker i den selvstændige virksomhed, kan arbejdstidsnedsættelsen f.eks. sandsynliggøres ved, at en del af virksomheden er blevet solgt eller bortforpagtet. Sker der ikke nogen indskrænkning i virksomhedens størrelse, kan arbejdstidsnedsættelsen ske ved, at der ansættes erstatningsarbejdskraft.

Arbejdstidsnedsættelsen kan ikke vurderes alene ud fra eventuelle ændringer i virksomhedens omsætning. Sådanne ændringer kan skyldes forhold, der ikke har forbindelse med delpensionistens arbejdstid, som f. eks. anskaffelse af ny teknik.

Indtægtsændringer får derimod betydning for den årlige fastsættelse af delpensionen, jfr. punkt 37.

Specielt om en medarbejdende ægtefælle gælder, at den pågældende kan dokumentere nedsættelsen af sin arbejdstid i den selvstændige virksomhed og beskæftigelsens omfang efter overgang til delpension på en af følgende to måder:

Enten gennem nyansættelse eller køb af medhjælp udefra af tilsvarende omfang som arbejdstidsnedsættelsen eller ved, at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktivitet.

Som eksempel på den første form for dokumentation kan nævnes ansættelse af en medhjælp på halv tid - svarende til nedsættelsen af den medarbejdende ægtefælles arbejdstid eller f.eks. betaling for bistand fra en maskinstation, regnskabsmæssig bistand eller lignende af samme omfang.

Det sociale udvalg må påse, at en sådan ansættelse eller bistand er varig. Det vil som udgangspunkt sige, at forholdet opretholdes så længe, der modtages delpension. Andre forhold kan imidlertid bevirke, at virksomhedens omfang ændres.

Som eksempel på den anden form for dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen kan nævnes indskrænkning af en forretnings åbningstid f.eks. til weekend og/eller sommeråbning. Der kan f.eks. også være tale om frasalg af besætning, tilplantning af ejendommens areal med træer i stedet for andre afgrøder eller en beslutning om eksempelvis en halvering af en fast kundekreds.

Der skal i alle tilfælde være tale om en varig ansættelse eller en synlig og varig indskrænkning af virksomhedens udadvendte aktiviteter. Den medarbejdende ægtefælle kan desuden dokumentere arbejdstidsnedsættelsen ved at opgive et lønmodtagerarbejde, se § 9, stk. 2, nr. 3 i bekg. (SIS).

DAGPENGEGIVENDE DAGPENGEGIVENDE ANDEN LØNINDTÆGT ERHVERVSINDTÆGT --------------------------------------------------------------- (A) Indtægt før gennemsnitlig indtjening det overgang indtjening i de seneste kalenderår 2 gunstigste ud af de seneste 5 år ---------------------------------------------------------------- (B) Fastsat indtægt gennemsnitlig - efter overgang indtjening i de 2 gunstigste ud af de seneste 5 år, svarende til 20 timer ---------------------------------------------------------------- (C) Indtægt det + - foregående regnskabsår ---------------------------------------------------------------- REGULERING ANVENDELSE ---------------------------------------------------------------- (A) Indtægt før 90 pct. kontrollen overgang ved første pensionsberegning ---------------------------------------------------------------- (B) Fastsat indtægt - 90 pct kontrollen efter overgang ved første pensionsberegning som dagpengegivende 90 pct. nedsættelsen indtægter ved den årlige + 10 pct. pensionsfastsættelse ---------------------------------------------------------------- (C) Indtægt det - 90 pct. nedsættelsen foregående ved den årlige regnskabsår pensionsfastsættelse ---------------------------------------------------------------- (D) Skønnet indtægt fortrinsvis ved den første årlige pensionsfastsættelse pr. 1/4

34. Den årlige delpension udgør altid 19/39 af basisbeløbet, se § 5, stk. 1 i bekg. (SM). Delpensionen kan dog ikke udgøre mere end 90 pct. af forskellen mellem modtagerens samlede årlige indtægt før overgang (A) til delpension og indtægten efter overgangen til delpension (B), se § 5, stk. 2 i bekg. (SM). Basisbeløbet svarer til det højeste beløb, der til enhver tid årlig kan opnås i sygedagpenge.

Aftrapningsordning

35. Delpensionen nedsættes i løbet af delpensionsperioden efter samme regler, som gælder for lønmodtagere, se § 5, stk. 1 i bekg. (SM). Når delpensionen har været udbetalt i en periode på 2 1/2 år, kan den således ikke overstige 80 pct. af 19/39 af basisbeløbet. Efter yderligere 2 år, kan delpensionen ikke overstige 70 pct. heraf.

Har udbetalingen af delpension været standset i forbindelse med en sygeperiode på mere end 13 uger, jfr. pkt. 39, sker der en sammenlægning af delpensionsperioderne, hvis udbetalingen genoptages.

90 pct. kontrollen

36. Modtagerens indtægt før overgang (A) til delpension beregnes på grundlag af indtjeningen i de 2 gunstigste år ud af de seneste 5 år, se § 5, stk. 3 i bekg. (SM). Det indtægtsgrundlag, der anvendes, er den årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt. De seneste 5 år er de seneste 5 regnskabsår,der er slutlignet af skattemyndighederne. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter om opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Har modtageren ved siden af den selvstændige virksomhed eller arbejdet som medarbejdende ægtefælle haft et lønmodtagerjob, indgår lønindtægten fra det seneste kalenderår herfra i opgørelsen af modtagerens indtægt, se § 5, stk. 3 i bekg. (SM). Efter § 3 i bekg. (SIS) anvendes den årlige dagpengegivende lønindtægt, således som den er opgjort efter socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter.

Ved den første pensionsberegning kan den beregnede delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem modtagerens samlede årlige indtægt før overgangen (A) og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen (B).

Den årlige indtægt efter overgangen til delpension fastsættes på grundlag af modtagerens anden dagpengegivende indtægt på grundlag af et gennemsnit af de 2 gunstigste af de seneste 5 opgørelser af den årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt, se § 5, stk. 3 i bekg. (SM). Heri indgår f.eks. også godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd o.lign., men ikke lønindtægter. Indtægten fastsættes således, at den svarer til en arbejdstid på 20 timer ugentlig.

Eksempler på 90 pct.'s beregningen ved overgangen til delpension

Eksempel 10

Anden dagpengegivende indtægt i de 2 gunstigste ud af de seneste 5

år:

1983: 200.000 kr. 1985: 300.000 kr., i alt 500.000 kr., hvilket giver et gennemsnit på 250.000 kr.

Lønmodtagerindtægt i det sidste år før overgangen: 50.000 kr.

Samlet indtægt før overgang (A): 300.000 kr.

Den fastsatte indtægt efter overgang (B) når ansøgeren har været

fuldtidsbeskæftiget som selvstændig

250.000 x 20 ------------- = 128.205 kr. (128.000) 39

Delpension max. 19/39 af basisbeløbet = 51.984 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før overgang og den fastsatte indtægt:

(300.000 - 128.000) x 90 ----------------------- = 154.800 kr. 100

Delpensionen skal således ikke nedsættes i dette tilfælde.

Eksempel 11

Anden dagpengegivende indtægt i de 2 gunstigste år ud af de seneste 5

år:

1983: 100.000 kr. 1985: 250.000 kr., i alt 350.000 kr., hvilket giver et gennemsnit på 175.000 kr.

Lønmodtagerindtægt i det sidste år før overgangen: 100.000 kr.

Samlet indtægt før overgang (A): 275.000 kr.

Den fastsatte indtægt efter overgang (B), når ansøgeren har anvendt

30 timer i den selvstændige virksomhed:

175.000 x 20 ------------- = 116.666 kr. (116.000 kr.) 30

Delpension max. 19/39 af basisbeløbet = 51.984 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før overgang og den fastsatte indtægt efter overgang:

(275.000 - 116.000) x 90 ----------------------- = 143.100 kr. 100

Delpensionen skal således ikke nedsættes i dette tilfælde.

37. Delpensionen fastsættes en gang om året, hver 1. april, se § 5,

stk. 5 i bekg. (SM).

Det indtægtsgrundlag, der skal anvendes ved denne fastsættelse, er modtagerens årlige indtægt, således som den blev opgjort ved overgangen til delpension (B) og modtagerens indtægt det foregående regnskabsår (C). Ved opgørelsen benyttes samme regnskabsår, som anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den fastsatte årlige indtægt ved overgangen reguleres i lighed med de dagpengegivende indtægter, se § 23, nr. 2, i dagpengeloven og socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Dertil lægges et tillæg på 10 pct., se § 5, stk. 5 i bekg. (SM).

Modtagerens indtægt det foregående regnskabsår opgøres som den dagpengegivende anden erhvervsindtægt. Heri indgår delpensionen ikke.

Hvis indtægten det foregående regnskabsår (C) herefter overstiger den fastsatte indtægt efter overgangen (B) til delpension, nedsættes delpensionsydelsen med 90 pct. af forskellen.

Hvis modtageren ikke har haft ret til delpension i hele det foregående regnskabsår, eller hvis indtægten i det foregående regnskabsår afviger væsentligt fra modtagerens aktuelle indtægt, når delpensionen skal beregnes, kan socialforvaltningen fastsætte en skønnet årlig indtægt, (D), se § 5, stk. 6 i bekg. (SM).

Bestemmelsen tager især sigte på tilfælde, hvor der ikke er forløbet et helt regnskabsår inden den første årligefastsættelse af delpensionen pr. 1. april, og vil være aktuel, når arbejdstiden - og dermed typisk indtægten - ikke har været nedsat hele det foregående år.

Hvis der efter overgangen til delpension og indtil den førstkommende 1. april kun er forløbet kortere tid, f.eks. når overgangen til delpension er sket i januar kvartal, vil der ikke være grundlag for at foretage en ændret årlig fastsættelse af delpensionen.

Den årlige fastsættelse af delpensionen sker på grundlag af modtagerens indtægtsforhold. Der foretages således ikke derudover en egentlig vurdering af modtagerens arbejdstid, idet det forudsættes, at modtageren arbejder 20 timer om ugen i gennemsnit, se § 4, stk. 2 i bekg. (SM).

En væsentlig indtægtsforøgelse i et regnskabsår kan føre til, at

delpensionen for fremtiden falder helt bort på grund af reglen i § 5, stk. 5, i bekg. (SM) om, at delpensionen nedsættes med 90 pct. af forskellen mellem modtagerens indtægt det foregående regnskabsår og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen til delpension.

En indtægtsnedgang i forhold til den regulerede fastsatte indtægt ved overgangen (B) bevirker som udgangspunkt ingen ændring i delpensionsydelsen, idet den fortsat udgør 19/39 af basisbeløbet, dog evt. nedsat efter § 5, stk. 2 i bekg. (SM).

En meget betydelig indtægtsnedgang kan imidlertid betragtes som udtryk for, at den selvstændige virksomhed må anses for ophørt, og delpensionsudbetalingen må standses.

Indtægtsændringer i løbet af et regnskabsår får derimod ingen betydning for den løbende delpensionsydelse, idet der først sker omregning hver 1. april. Sådanne indtægtsændringer bevirker således heller ikke, at en allerede udbetalt pension kan bortfalde med tilbagevirkende kraft, eller at der skal ske efterregulering.

Eksempel 12

Eksemplet tager udgangspunkt i eksempel 6. Fastsat indtægt efter

overgang (B): 128.000 kr. pristalsreguleret med 6 pct.: 135.680 kr. og forhøjet med 10 pct.: I alt 149.248 kr.

Indtægt det seneste regnskabsår (C): 200.000 kr. 90 pct. af forskellen mellem den regulerede fastsatte indtægt efter overgangen og indtægten det seneste regnskabsår: 45.676 kr.

Delpensionen, der hidtil har været udbetalt med det maksimale beløb på 19/39 af basisbeløbet: 51.984 kr., nedsættes med forskelsbeløbet på 45.676 kr. Delpensionen udgør efter omregningen: 6.300 kr.

Bortfald

38. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor

1) modtageren ikke længere opfylder de arbejdsmæssige betingelser for at modtage delpension, se § 10 i bekg. (SIS).

2) modtageren ikke længere arbejder her i landet eller på dansk skib og

3) modtageren ikke længere har bopæl her i landet.

Delpensionen bortfalder med udgangen af måneden, når arbejdstiden ligger åbenlyst under eller over 20 timer om ugen, se § 10 i bekg. (SIS). Der henvises i øvrigt til afsnittet om dokumentation for arbejdstidsnedsættelse pkt. 33.

Hvis modtageren ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori 13-ugers perioden udløber, se lovens § 10.

Der kan ikke udbetales delpension til en selvstændig erhvervsdrivende, når vedkommende er »arbejdsløs«, fordi virksomheden er eller må anses for ophørt.

Genindtræden i delpensionsordningen

39. Når modtageren genoptager arbejdet, efter at delpensionen har

været standset efter en 13-ugers sygeperiode, kan udbetalingen af delpension genoptages, uanset at den pågældende ikke opfylder de beskæftigelsesmæssige krav i § 1, stk. 3 i bekg. (SM). Den pågældende skal således ikke efter sygeperioden have haft beskæftigelse som selvstændig i en 9-måneders periode.

Er delpensionsudbetalingen standset, fordi modtageren ikke længere opfylder de arbejdsmæssige betingelser for at deltage i ordningen, kan der ikke ske genindtræden i ordningen, selv om de arbejdsmæssige betingelser senere vil kunne opfyldes. Genindtræden er ligeledes udelukket, hvis delpensionen er blevet bortreguleret på grund af for høj arbejdsindtægt det foregående regnskabsår. Der henvises til § 12 i bekg. (SIS).

Afsnit III

40. Det er en forudsætning for udbetaling af delpension, at der er indgivet ansøgning herom.

Ansøgning indgives til det sociale udvalg i bopælskommunen.

Det sociale udvalg undersøger, om betingelserne for delpension er opfyldt og beregner og udbetaler ydelsen.

Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan udbetales, se pkt. 44.

Ved ansøgning om delpension kan det sociale udvalg anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening.

Indhentelse af oplysninger

41. Det sociale udvalg skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af retten til delpension. Det sociale udvalg kan kræve, at ansøgeren selv, ansøgerens arbejdsgiver, offentlige myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, som er nødvendige for at tage stilling til, om der er ret til delpension og for beregning af denne, se § 15 i loven.

Kommunernes Landsforening har udarbejdet en blanket til brug ved indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiveren om ansøgerens forudgående beskæftigelse og nedsættelse af arbejdstiden, se lovens § 2, stk. 1, nr. 4 og § 3, stk. 1.

ATP afgiver oplysninger om indbetalt ATP-bidrag direkte til ansøgeren efter skriftlig eller telefonisk anmodning fra denne, se pkt. 52 om klageadgang.

Ansøgeren skal over for ATP oplyse sit CPR-nr. samt den forventede dato for overgang til delpension.

ATP modtager oplysningerne om indbetalt ATP-bidrag fra ligningsmyndighederne årsvis. Normalt vil der derfor være en periode før overgangen til delpension, hvor bidragenes størrelse endnu ikke er registreret i ATP. Bidragsoplysningerne for denne periode må derfor i givet fald fremskaffes på anden måde, f.eks. fra arbejdsgiverne.

Vejledning af ansøgeren

42. Det følger af bistandslovens regler, at det sociale udvalg har pligt til at rådgive og vejlede en ansøger.

Dette indebærer, at det sociale udvalg skal rådgive og vejlede ansøgeren med hensyn til retten til og de økonomiske konsekvenser ved overgang til delpension og om retten til ydelser efter anden lovgivning, f.eks. om retten til førtidspension og efterløn.

Hvis der er helbredsmæssige årsager til ansøgning om delpension, bør det undersøges, om der i stedet er grundlag for at søge om førtidspension.

Ansøgerens eventuelle ægtefælles forhold bør også vurderes, således at der foretages en samlet vurdering af ansøgerens og ægtefællens forhold.

Delpension og efterløn udgør alternative muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for de 60-67-årige. Det er derfor især vigtigt, at socialforvaltningen kan rådgive og vejlede om forskelle og sammenhænge mellem disse to ordninger.

Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn

43. Ved OVERGANG FRA EFTERLØN TIL DELPENSION tages der ved beregning af delpension udgangspunkt i den ugentlige arbejdstid ved overgang fra beskæftigelse til efterløn, se § 1 i bekg. (SIS).

Efterlønsmodtagere, der er gået på efterløn fra længerevarende ledighed, har således ikke mulighed for at gå på delpension. En periode med efterløn sidestilles med perioder med delpension med hensyn til aftrapning af delpensionen, se § 4, stk. 3 i loven.

Der foretages ingen 90 pct.'s kontrol ved overgang fra efterløn til delpension, se § 4 i bekg. (SIS).

Når en efterlønsmodtager er overgået til delpension er der ikke mulighed for at gå tilbage til efterløn.

Eksempel 13

En person overgår som 60-årig fra fuldtidsbeskæftigelse (39 timer) til efterløn. Arbejdsindtægten som fuldtidsbeskæftiget var 150.000 kr. Som 63-årig får pågældende imidlertid tilbudt deltidsbeskæftigelse på 15 timer pr. uge og går derfor i stedet på delpension.

Delpensionen beregnes med udgangspunkt i den ugentlige arbejdstid ved overgangen til efterløn, og delpensionen udgør derfor 24/39 af basisbeløbet svarende til 65.664 kr.

Da delpensionisten imidlertid har modtaget efterløn i mere end 2 1/2 år, aftrappes delpensionen til 80 pct. Delpensionen udgør derfor 52.524 kr. om året.

Hvis modtageren var gået på delpension som 60-årig med 15 timers ugentlig deltidsbeskæftigelse, ville delpensionen de første 2 1/2 år udgøre 65.664 kr. om året, hvorefter delpensionen ville blive nedsat til 52.524 kr. om året svarende til det beløb, der er beregnet ovenfor.

Ved OVERGANG FRA DELPENSION TIL EFTERLØN opgøres indtægten for beregning af efterløn med udgangspunkt i indtægten ved deltidsarbejde som delpensionist opregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige deltidsarbejdet plus den arbejdstidsnedsættelse, som delpensionen beregnes efter, se § 75 d, stk. 2 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Også i denne situation gælder, at perioder med delpension ligestilles med perioder med efterløn, se nævnte lov § 75 d, stk. 3, 2. pkt.

Disse principper indebærer, at en person, der overgår fra delpension til efterløn i almindelighed, vil få den samme efterlønsydelse, som pågældende ville få, hvis pågældende allerede var gået på efterløn på det tidspunkt, pågældende gik på delpension. Dette er illustreret i nedenstående eksempel:

Eksempel 14

En fuldtidsbeskæftiget (39 timer pr. uge) overgår som 60-årig til delpension og deltidsarbejde på 20 timer om ugen. Arbejdsindtægten som fuldtidsbeskæftiget var 150.000 kr., og som deltidsbeskæftiget er arbejdsindtægten 76.923 kr. om året (20/39). Delpensionen udgør de første 2 1/2 år 19/39 af basisbeløbet, svarende til 51.984 kr. om året. De næste 2 år nedtrappes delpensionen til 80 pct. svarende til 41.580 kr. om året.

Som 63-årig ønsker vedkommende at overgå til efterløn. Indtægten for beregning af efterløn opgøres med udgangspunkt i indtægten ved deltidsarbejde som delpensionist opregnet til fuldtidsniveau. Dvs. indtægten for beregning af efterløn er 150.000 kr.

Den pågældende er altså berettiget til maksimum, men da der er udbetalt delpension i mere end 2 1/2 år, nedsættes maksimum i efterlønsordningen til 80 pct. svarende til 85.363 kr.

Hvis pågældende var overgået til efterløn som 60-årig, ville efterlønnen blive udbetalt med maksimum på grundlag af indtægten som fuldtidsbeskæftiget på 150.000 kr. indtil den pågældende ville være faldet for 26-ugersreglen. Efterlønnen ville derefter blive nedsat til 80 pct. af maksimum, altså til 85.363 kr.

Udbetaling

44. Delpension kan tidligst udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om delpension, og lovens betingelser er opfyldt. Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at delpensionen altid beregnes og udbetales for hele måneder. Dette gælder f.eks ved overgang fra efterløn til delpension, ved overgang fra delpension til folkepension, ved dødsfald, ved aftrapning og ved omregning af delpensionen.

Delpensionen kan således eksempelvis først udbetales fra måneden efter den måned, hvori arbejdstiden er nedsat. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i en måned, kan delpensionen dog udbetales allerede med virkning fra denne dato.

Delpensionen udbetales månedsvis bagud. Delpensionen skal være til disposition senest den sidste bankdag i den måned, delpensionen vedrører.

Modtageren og banken skal underrettes om, hvilken dag delpensionen er til disposition, se § 6 i bekg. (SIS).

Kontrol

45. Socialforvaltningen skal foretage kontrol for at sikre, at den arbejdstidsnedsættelse, der ligger til grund for beregningen af delpension, rent faktisk er sket.

Ved en sådan kontrol skal der indhentes oplysninger om modtagerens arbejdstid hos arbejdsgiveren. Kontrollen kan ske ved, at det sociale udvalg sender et skema til delpensionisten, som denne selv sørger for at få udfyldt hos sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal give oplysning om, hvor mange timer lønmodtageren har arbejdet i det forløbne år eller den forløbne periode, samt oplysninger om den aktuelle arbejdstid.

Det sociale udvalg skal indhente oplysninger om modtagerens arbejdstid mindst een gang om året til brug for den årlige fastsættelse af delpensionen.

Derudover skal der ske en førstegangskontrol af arbejdstiden efter den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

Socialforvaltningen kan herudover ved stikprøver indhente oplysninger fra skattemyndigheder og andre for at påse, om der er væsentlig uoverensstemmelse mellem den arbejdstid, der danner grundlag for beregningen af delpensionen og arbejdsindtægten.

Ophør ved 67-års alderen

46. Retten til delpension bortfalder ved det fyldte 67. år, hvor retten til folkepension indtræder. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

En delpensionist overgår ikke automatisk til folkepension fra det 67. år. Folkepension skal søges i det enkelte tilfælde og delpensionisten bliver mindet herom i rimelig tid inden det 67. år ved den meddelelse, som det sociale udvalg udsender, jfr. § 20, stk. 2 i lov om social pension.

Standsning af pensionsudbetalingen ved pensionistens død

47. Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, se § 7 i bekg. (SIS). Hvis pensionisten dør den 1. marts vil der således blive udbetalt delpension sidste gang for marts måned.

Delpension og social pension

48. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension, der er tilkendt efter § 14 i lov om social pension. Delpension kan derimod udbetales sammen med invaliditetsydelse.

På grund af reglen om, at retten til delpension bortfalder efter sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger, jfr. lovens § 10, stk. 1, vil det være undtagelsen, at en ansøgning om førtidspension når at blive indgivet, mens der endnu er ret til delpension. Hvis der - i undtagelsestilfælde - når at blive tilkendt førtidspension eller udbetalt forskud på en førtidspension fra et tidspunkt, der ligger forud for det tidspunkt, hvor delpensionen bortfalder efter lovens § 10, stk. 1, kan reglen i lovens § 14, stk. 2 anvendes, se pkt. 51.

Oplysningspligt

49. Modtageren skal oplyse det sociale udvalg om alle forandringer i sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen.

Meddelelsen om delpension bør, af hensyn til modtagerens oplysningspligt, indeholde oplysninger om delpensionens størrelse, hvilken gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og hvilken procentdel af basisbeløbet delpensionen er beregnet på grundlag af.

Ændringer i arbejdstiden kan dels medføre, at delpensionen helt bortfalder efter lovens § 3, stk. 1, dels at delpensionen skal omregnes efter lovens § 8, stk. 2.

Normalt skal der kun gives meddelelse om ændring af arbejdstiden, når denne ændres med mere end 2 timer, se § 8, stk. 2 i loven.

Hvis modtageren imidlertid har nedsat sin arbejdstid til f.eks. en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer og derefter nedsætter arbejdstiden med yderligere 1 time, skal modtageren give meddelelse til det sociale udvalg, idet betingelserne efter lovens § 3, stk. 1 herefter ikke længere er opfyldt.

Det samme vil gælde, hvis modtageren har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer og øger denne med 1 time.

Modtageren skal endvidere give oplysning om sygefravær og arbejdsløshed.

Sygefravær og arbejdsløshed af mere end 13 ugers varighed medfører bortfald af pension, se pkt. 22 og pkt. 38

Hvis modtageren tilsidesætter sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette, se pkt. 50. om tilbagebetaling.

Tilbagebetaling

50. For meget udbetalt delpension skal tilbagebetales, hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, jfr. lovens § 13. Bestemmelsen, der ikke er udtømmende med hensyn til i hvilket tilfælde, der kan kræves tilbage, svarer til tilbagebetalingsreglen i § 42 i lov om social pension. Der henvises til pkt. 168 i sikringsstyrelsens vejledning af 5 september 1984 om social pension.

Retsforfølgning mod krav på pension

51. Krav på delpension kan efter lovens § 14 ikke gøres til genstand for arrest, tvangsfuldbyrdelse eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves betalt.

Modregning i krav på delpension må i almindelighed anses for afskåret på grund af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet. Dog er der efter lovens § 14, stk. 2 adgang til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension.

Krav på for meget udbetalt delpension kan endvidere modregnes i sygedagpenge og social pension, men ikke, som efter lov om social pension, i modtagerens krav på boligstøtte.

52. Klage over afgørelser om delpension sker efter de almindelige klageregler på det sociale område, d.v.s. at det sociale udvalgs afgørelser kan indbringes for amtsankenævnet, se nærmere §§ 17 og 18 i loven.

I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og klagefrister. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 18. marts 1985 om indsendelse af afgørelser truffet af det sociale udvalg/magistraten og regionale nævn inden for det sociale område og om remonstration.

Der henvises i øvrigt til socialministeriets vejledning af 30. juni 1983 om vejledning om reglerne for klage til amtsankenævn og ankestyrelse på det sociale område.

I det omfang ATP's oplysninger om indbetalte bidrag er af betydning for afgørelsen om delpension, må eventuelle klager vedrørende ATP's konteringer efter § 28 i loven om arbejdsmarkedets tillægspension rettes til ATP's ankenævn.

53. Klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, vil oftest være forbundet med en klage over afgørelsen om delpension og bør i så fald behandles af de sociale klageinstanser i forbindelse med behandling af klagen over afgørelsen.

54. En direkte klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, kan rettes til de almindelige eller de sociale tilsynsmyndigheder. Socialministeren planlægger at udsende en generel vejledning herom.

Administration m.v.

55. Loven om delpension administreres af det sociale udvalg.

I de kommuner, hvor der er magistratsordning, varetages administrationen dog af magistraten, se den sociale styrelseslov.

Det sociale udvalgs kompetence forudsættes af udvalget delegeret til social- og sundhedsforvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af social- og sundhedsforvaltningen på det sociale udvalgs vegne.

Administrationen varetages af den aktuelle bopælskommune. Dette indebærer, at bopælskommunen skal modtage ansøgningen om delpension, indhente oplysninger til brug for behandling af ansøgningen, vejlede ansøgeren, beregne og udbetale delpensionen, samt i et vist omfang føre kontrol med, at den arbejdstidsnedsættelse, der danner grundlag for beregningen af delpension, overholdes.

Ved flytning til en anden kommune skal modtageren give meddelelse til fraflytningskommunen og desuden henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af delpension.

Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune.

Staten afholder fuldt ud udgifterne til delpension.

Da delpension udbetales månedsvis bagud, finder betalingen til kommunerne sted få dage inden kommunerne udbetaler delpension for den forløbne måned.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

56. Lov om delpension træder i kraft den 1. oktober 1986.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen sikrer, at ansøgning om delpension kan indgives og behandles, inden delpension første gang kan komme til udbetaling med virkning fra den 1. januar 1987.

Der henvises til pkt. 5, hvor overgangsbestemmelserne i lovens § 21 er omtalt.

Underskrift 1

Sikringsstyrelsen, den 22. juli 1986 F. B. Svarrer /Gunner Harder Andersen

Bilag 1 (* 1)

Bilag 2 (* 1)

Bilag 3 (* 1)

Bilag 4 (* 1)

Versioner

1. 1986-07-22, til 1992-03-26