Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1989/87@1989-06-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

-INDHOLDSFORTEGNELSE TIL KAPITEL XI

Beregning af pension

1. Indledning

2. Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1

a) Den personlige indkomst

b) Kapitalindkomsten

c) Det beregnede formueafkast

3. Beregning og anvendelse af indtægtsgrundlag Eksempler på opgørelse af det nye indtægtsgrundlag

4. Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

5. Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

6. Opgørelse af indtægtsgrundlag Grundbeløb til 67-69-årige Indtægt ved personligt arbejde

7. Afrunding af indtægtsgrundlaget

8. Fradragsbeløb for 67-69-årige

9. Grundbeløb til førtidspensionister

10.-14.Forhøjelse ved bortgivelse

15.Afrunding

16.Fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb for førtidspensionister Fradragsbeløb

17.Fradrag for sociale pensioner mv.

18.Fradrag for ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension

19.Oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlag

20.Uaktuelle fradrag og tillæg pr. 1. januar 1989

21.Udenlandske indtægter

22.Opgørelse af indtægtsgrundlag for tillæg Invaliditetstillæg

23.-24.Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg efter §

17, stk. 1 og 2.

25.Nedsættelse af pension (indtægtsregulering) Anvendelse af bilagene Grundbeløb

26.Invaliditetstillæg

27.Pensionstillæg og personligt tillæg

28.Ægteskabstillæg

29.Brøkpension

30.Afrunding af den beregnede pension

31.Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering

32.Den første pensionsberegning

33.Oplysninger

34.Klageregler

Vejledningens kapitel XI

Beregning af pension

Indledning

1. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser, se pkt. 3-6, 33 og 43-48 i Sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 25. januar 1988. Visse af ydelserne er uafhængige af indtægtsforhold, medens andre indtægtsreguleres.

Uafhængig af indtægtsforhold er folkepensionens grundbeløb til personer over 70 år, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, huslig bistandstillæg og afløsningsbeløb.

De indtægtsregulerede ydelser er pensionens grundbeløb til personer under 70 år, invaliditetstillæg, pensionstillæg, personligt tillæg og ægteskabstillæg.

For de indtægtsregulerede ydelser gælder ikke de samme regler for beregning af ydelsen. Der kan således være forskelle med hensyn ti beregningsmæssige fradrag og tillæg, ligesom der kan gælde forskellige satser for nedtrapning af ydelserne.

Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 2. Ved lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomst- og formueskat fo personer mv. (personskatteloven) er der som led i skattereformen med virkning fra og med indkomståret 1987 gennemført væsentlige ændringer af reglerne om indkomstopgørelse og skatteberegning. Det har betydet, at det hidtil anvendte indkomstgrundlag for beregning af social pension "socialindkomsten" ved lov nr. 353 af 1. juli 1988 med virkning fra 1. januar 1989 er erstattet af et nyt indtægtsgrundlag.

Det nye indtægtsgrundlag består af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Efter de nye regler om personlig indkomstbeskatning i personskatteloven opdeles de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst.

Endvidere skal der efter pensionslovens § 28, stk. 1 i indtægtsgrundlaget medregnes et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver.

a) Den personlige indkomst

Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten, det vil eksempelvis sige:

1)lønindkomst, honorarer o.lign.

2)indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed

3)pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven

4)underholdsbidrag og andre løbende ydelser

5)uddannelsesstøtte o.lign.

6)anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, er det dog kun den del af et overskud, der overføres fra virksomheden til den erhvervsdrivende, der er personlig indkomst.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages en række fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. præmier og bidrag mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt udgifter, der medgår til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomster ved selvstændig virksomhed.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, opgøres virksomhedens overskud således, at alle virksomhedens indtægter medtages, og udgifter, herunder renteudgifter, fradrages se endvidere pkt. 6

b) Kapitalindkomsten

Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

1)renteindtægter - renteudgifter

2)skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab

3)beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7

4)aktieudbytte og skattegodtgørelse

5)skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier mv.

6)overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lign.

De nævnte indtægter og udgifter skal normalt medregnes i kapitalindkomsten.

For selvstændige erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen, skal de nævnte erhvervsmæssige indtægter eller udgifter samt erhvervsmæssige renteudgifter indgå i kapitalindkomsten. For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregne efter virksomhedsskattelovens § 7 og indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud medregnes i personlig indkomst i det omfang, det overføres til den selvstændige.

For vekselerere m.fl. skal indtægter, der normalt beskattes som kapitalindkomst, indgå i den personlige indkomst, se pkt. 12 i Skattedepartementets cirkulære af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove.

Om beregning af rentenedslag for pensionister, der er fyldt 67 år, se pkt. 32.

c) Det beregnede formueafkast

Det beregnede formueafkast af visse former for lavt forrentede aktive efter § 28, stk. 1, nr. 2 a-d medregnes i indtægtsgrundlaget ved beregning af pension. Det beregnede formueafkast er indført, for a pensionister, der placerer midler til en lav rente, ikke stilles gunstigere. Til den personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst tillægges derfor et beregnet formueafkast, der opgøres efter afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget (for 1987 11 pct.).

Hvis den opgjorte formue af lavt forrentede aktiver til beregning af formueafkast er negativ, fragår den i den tilsvarende opgjorte formue hos en eventuel ægtefælle. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.

Formueafkastet beregnes ved at gange kursværdien af visse aktiver med afkastsatsen. De aktiver, der beregnes formueafkast af, er bl.a. danske aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser samt al udenlandsk formue, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Afkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Der skal ikke beregnes formueafkast af aktie- og andelsbeviser vedrørende aktie- og andelsboliger.

I det beregnede formueafkast fradrages det faktiske afkast.

Det faktiske afkast er summen af de beløb, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 4, dvs. beløb:

a) der efter ligningslovens §§ 16A eller 16B, stk. 1 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvor der indeholdes udbytteskat

b)den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger p medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter

c)skattegodtgørelse, jf. selskabslovens § 17A

d)udenlandske kapitalindkomster.

Hvis det faktiske afkast er negativt, sættes det til 0. Er den anden ægtefælles faktiske afkast positivt, fragår det faktiske negative afkast dog heri. Er det faktiske afkast herefter negativt, sættes det til 0.

I de tilfælde, hvor det faktiske afkast er større end det beregnede afkast, sættes det beregnede afkast til 0. Et evt. overskydende beløb overføres til den anden ægtefælle, hvis dennes faktiske afkast er mindre end det beregnede afkast.

Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres herefter med en eventuel negativ kapitalindkomst, der ikke allerede er bragt til fradrag ved opgørelsen af grundlaget for 6 pct.'s skatten. Det beregnede formueafkast kan dog ikke reduceres til mindre end 0, dog kan en resterende negativ kapitalindkomst overføres til den anden ægtefælle.

Ved udligning som følge af fordelingen af formue og kapitalindkomst mellem ægtefæller, er det en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Overgangsordning vedrørende fradrag for negativ kapitalindkomst

Med det nye indtægtsbegreb er den hidtidige mulighed for at foretage fradrag for renteudgifter begrænset, da der kun kan foretages fradrag for renteudgifter i det omfang, der er en positiv kapitalindkomst eller et beregnet formueafkast at foretage fradraget i. Dog fragår også renteudgifter, der kan fradrages i henhold til skattereformens overgangsordning.

Af hensyn til de pensionister, der har en negativ kapitalindkomst, fx. pga. større renteudgifter end renteindtægter, er der i § 63, stk. 3-7 fastsat en overgangsordning, således at en negativ kapitalindkomst udover 3.000 kr., der ikke allerede er fradraget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt. I så fald nulstilles indtægtsgrundlaget.

Bundfradraget på de 3.000 kr. gælder for hver ægtefælle. En ikke anvendt del af bundfradraget overføres ikke til den anden ægtefælle.

En resterende negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 hos den ene ægtefælle overføres og fradrages i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 hos den anden ægtefælle. Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 må dog heller ikke efter dette fradrag blive negativt hos denne ægtefælle. Er dette tilfældet, nulstilles indtægtsgrundlaget

Ved fradrag for en ægtefælles resterende negative kapitalindkomst i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, hos den anden ægtefælle, gælder der også for denne ægtefælle et bundfradrag på 3.000 kr.

Overgangsordningen er gældende indtil 1993, således at en negativ kapitalindkomst ud over 3.000 kr. fradrages fuldt ud i 1989, med 3/4 i 1990, med 1/2 i 1991 og 1/4 i 1992, dog må indtægtsgrundlage efter § 28, stk. 1 og 2 ikke som følge heraf blive negativt.

Beregning og anvendelse af indtægtsgrundlag

3. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb til førtidspensionister efter pensionslovens § 28 opgøres som udgangspunkt således, at den personlige indkomst tillægges den positive kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Ved opgørelsen tages der hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller.

Endvidere tages der ved opgørelsen hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om fremførsel af et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overførsel af underskud til en ægtefælle.

Personskattelovens overgangsregler finder ligeledes anvendelse.

Det nye indtægtsgrundlag anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28, stk. 1-3 foretage visse beregningsmæssige fradrag og tillæg.

-tillæg for det beregnede formueafkast, se pkt. 2c, -fradrag for social pension mv., se pkt. 17, -tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 10-14, -fradrag for pension, udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension, se pkt. 18. Se endvidere oversigten i pkt. 19.

Efter lovens § 27, stk. 1, skal indtægtsgrundlaget for grundbeløb til folkepensionister i alderen fra 67-70 år fortsat opgøres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. §§ 21 og 22 i bekg.(SM) og pkt. 6 om opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Eksempler på opgørelse af det ny indtægtsgrundlag

Eksempel 1

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 og ægtefælle 2 kr. kr. kr. Indkomstoplysninger Arbejdsindtægt 10.000 75.000 85.000 Renteindtægter 6.000 0 6.000 Renteudgifter 0 5.000 5.000 Skattegrundlag (selvangivet) Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst 6.000 - 5.000 1.000 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 10.000 75.000 Den mellem ægtefællerne udlignede kapitalindkomst 1.000 0 Indtægtsgrundlag 11.000 75.000 Eksempel 2 Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987: Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 og ægtefælle 2 kr. kr. kr. A. Indkomstoplysninger 1) Løn, dagpenge, pension mv. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000 2) Renteindtægter 5.000 0 5.000 3) Udenlandsk kapitalindkomst - 10.000 5.000 - 5.000 4) Aktieudbytte og skattegodtgørelse 0 15.000 15.000 5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000 B. Formueoplysninger 6) Kursværdi af danske aktier mv. 0 100.000 100.000 7) Udenlandsk formue - 10.000 75.000 65.000 C. Skattegrundlag a) 8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000 9) Kapitalindkomst - 10.000 - 25.000 - 35.000 D. Opgørelse af indtægtsgrundlag 10) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst (6 pct.'s grundlag før bundfradrag (§ 28, stk. 1, nr. 1) 150.000 10.000 160.000 D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast 11) Lavt forrentede aktiver ialt 11)=6)+7)(§ 28, stk. 1, nr. 2) - 10.000 175.000 165.000 12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede aktive i positive (§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000 13) Opgørelse af beregnet formueafkast, 11 pct. af beløbene i 12)(§ 28, stk. 1, nr. 2) b) 0 18.150 18.150 D 2. Reduktion med faktisk afkast 14) Faktisk afkast af lavt forrentede papirer 3)+4) (§ 28, stk. 1, nr. 4) - 10.000 20.000 10.000 15) Modregning mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast (§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000 16) Resterende formueafkast (= beregnet formueafkast-faktisk afkast)13)-15) (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 17) Modregning mellem ægtefællerne af positivt resterende formueafkas i evt. negativt resterende formueafkast (§ 28, stk. 1, nr. 5). Bliver resultatet negativt, sættes det til 0 0 8.150 8.150 D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst 18) Negativ kapitalindkomst fra pkt. 9 (§ 28, stk. 1, nr. 6) - 10.000 - 25.000 35.000 19) Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapitalindkomst 17)+18)(§ 28, stk. 1, nr. 6) - 10.000 - 16.850 - 26.850 20) Overførsel af en resterende negativ kapitalindkomst til den anden ægtefælle (hvis negativt hos begge, sættes beløbene til 0) (§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0 D 4. Indtægtsgrundlag 21) Indtægtsgrundlag (10)-(20) 150.000 10.000 160.000 D 5. Overgangsordningen 22) Bundfradrag 3.000 3.000 23) Resterende negativ kapitalindkomst (19)- (22) c). (Er blot et af beløbene i pkt. 20 større end 0, er der ingen resterende ne- gativ kapitalindkomst) - 7.000 13.850 24) Fradrag i indtægtsgrundlaget for resterende negativ kapital- indkomst: a) i 1989 med 100% af (23) - 7.000 - 13.850 b) i 1990 med 75% af (23) - 5.250 - 10.388 c) i 1991 med 50% af (23) - 3.500 - 6.925 d) i 1992 med 25% af (23) - 1.750 - 3.463 D 6. Indtægtsgrundlag i overgangsperioden 25) a) i 1989 (10)-(24a) 143.000 0 143.000 b) i 1990 (10)-(24b) 144.750 0 144.750 c) i 1991 (10)-(24c) 146.500 3.075 149.575 d) i 1992 (10)-(24d) 148.250 6.537 154.787 D 7. Indtægtsgrundlag i overgangsperioden nedrundet efter § 28, stk. 4 26) a) i 1989 143.000 0 143.000 b) i 1990 144.700 0 144.700 c) i 1991 146.500 3.000 149.500 d) i 1992 148.200 6.500 154.700

a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i den videre beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten modregne positiv og negativ kapitalindkomst mellem ægtefællerne, uanset om overgangsordningen finder anvendelse eller ej.

b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For 1987 = 11 pct.

c) Den reducerede negative kapitalindkomst, som den fremgår af pkt.

19 for det pågældende indkomstår.

Eksempel 3

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Ægtefælle 1 og ægtefælle 2 kr. kr. kr. Indkomstoplysninger Arbejdsindtægt 10.000 75.000 85.000 Aktieudbytte, incl. skattegodtgørelse 5.000 0 5.000 Afkast af udenlandsk formue 0 -10.000 -10.000 Formueoplysninger (lavt forrentede aktiver) Kursværdi af danske aktier 200.000 0 200.000 Udenlandsk formue 0 -50.000 -50.000 Skattegrundlag (selvangivet) Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst 0 - 5.000 - 5.000 Opgørelse af beregnet formueafkast Lavt forrentede aktiver ialt § 28, stk. 1, nr.3 200.000 - 50.000 150.000 Modregning mellem ægtefæller af negative lavt forrentede aktiver § 28, stk. 1, nr.3 150.000 0 150.000 Opgørelse af beregnet formueafkast 11% af 150.000 § 28, stk. 1, nr. 2 16.500 0 16.500 Reduktion med faktisk afkast Faktisk afkast 5.000 - 10.000 - 5.000 og reduktion mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast, 0 - 5.000 - 5.000 Det negative afkast sættes til 0 § 28, stk. 1, nr. 4 0 0 0 Resterende formueafkast beregnet - faktisk § 28, stk. 1, nr. 5 16.500 0 16.500 Reduktion med negativ kapitalindkomst Negativ kapitalindkomst 0 - 5.000 - 5.000 Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapitalindkomst og modregning mellem ægtefællerne, § 28, stk. 1, nr. 6 11.500 0 11.500 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst (sættes til 0) 0 0 0 Beregnet formueafkast 11.500 0 11.500 Indtægtsgrundlag 21.500 75.000 96.500 Eksempel 4 Enlig selvstændig erhvervsdrivende kr. Virksomhedens aktiver 150.000 Virksomhedens gæld 50.000 Virksomhedens renteudgifter 6.000 Udgifter til erhvervelse af indkomsten *) 2.000 Indtjening 75.000 *) Et eksempel på fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. a) Pensionisten er udenfor virksomhedsordningen Personlig indkomst kr. Indtægt 75.000 Fradrag til erhvervelse af indkomst etc. 2.000 Personlig indkomst 73.000 Kapitalindkomst Renteudgifter 6.000 Kapitalindkomst -6.000 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 73.000 Kapitalindkomst sættes til 0, fordi den er negativ, jf. lovens § 28, stk. 1 0 Indtægtsgrundlag 73.000 Overgangsordning, jf. § 63 Resterende negativ kapitalindkomst 6.000 Bundfradrag 3.000 Fradrag i indtægtsgrundlag, jf. § 28, stk. 1 og 2 i 1989 med 100% af 3.000 73.000 - 3.000 Indtægtsgrundlag 70.000

b) Pensionisten er indenfor virksomhedsordningen

Virksomhedens overskud opgøres for sig. Ved opgørelsen er der foretaget fradrag for virksomhedens renteudgifter og fx for udgifter til erhvervelse af indkomsten. Overskuddet opdeles i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Den del af det resterende overskud samt et evt. opsparet overskud i virksomheden fra et tidligere år, der hæves, indgår i den personlige indkomst. Kapitalafkastet skal hæves hvert år og indgå i kapitalindkomsten.

Personlig indkomst

kr. Virksomhedens overskud 67.000

(udgifter til erhvervelse af indkomsten samt virksomhedens renteudgifter er fratrukket)

Kapitalafkast 11.000 Resterende overskud der overføres til personlig indkomst 56.000

Kapitalindkomst

Kapitalafkast (11% af virksomhedens nettoværdi, afkastgrundlaget)

11% af (150.000 - 50.000) 11.000 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 56.000 Kapitalindkomst = kapitalafkast 11.000 kr. Indtægtsgrundlag 67.000 kr.

I eksemplerne 1-4 er der alene foretaget en opgørelse af indtægtsgrundlaget. Der henvises til pkt. 16 om fradrag i indtægtsgrundlaget og til pkt. 25 om indtægtsregulering af pensionen.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget 4. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet opgøres på samme måde, som de skattepligtige indtægter her i landet og indgår i indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 28, stk. 2 og §§ 22-23 i bekg.(SM), dvs. de indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

Vedrørende tillæg for beregnet formueafkast af udenlandsk formue, se pkt. 2.c.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

5. Kapitalerstatninger, herunder alle menerstatninger, der er bevilge efter den 1. april 1987 efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, indgår ikke i den skattepligtige indkomst og dermed ikke i indtægtsgrundlaget ved beregning af de indkomstafhængige pensionsydelser. Afkastet af erstatningerne indgår derimod i den skattepligtige indkomst og medregnes derfor i indtægtsgrundlaget.

Kapitalerstatning udbetalt efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling og afkast heraf kan ikke medføre nedsættelse af ydelser, der i øvrigt måtte tilkomme den pågældende efter den sociale lovgivning. Det samme gælder godtgørelse til blødere, der har fået konstateret HIV-smitte ( det virus, der forårsager AIDS-sygdom ) efter behandling med blodprodukter, samt afkastet af godtgørelsen.

Ydelser efter kapitel 9 i bistandsloven skal fortsat ikke medregnes i indtægtsgrundlaget, ligesom ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde heller ikke skal medregnes, da de ikke indgår i det nye indtægtsbegreb, jf. lov nr. 839 af 18. december 1987.

De indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget, medregnes hverken i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Der skal heller ikke beregnes formueafkast efter § 28, stk. 1, nr. 2 af de formuer, hvor afkastet ikke kan medføre nedsættelse af ydelser efter loven.

Vedrørende oplysninger om de indkomstarter, der anvendes ved beregnin af social pension, se pkt. 33.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget

Grundbeløb til de 67-69-årige

Indtægt ved personligt arbejde

6. Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet er forskelligt for pensioniste i alderen fra 67 til 70 år og pensionister under 67 år.

For de 67-69-årige indtægtsreguleres grundbeløbet på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se lovens § 27, stk. 1.

Indtægt ved personligt arbejde fremkommer dels som lønindtægt dels som indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed i hvis drift den pågældende tager aktiv del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk 1, jf. § 21, stk.1 i bekg. (SM). Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.

Arbejdsindkomsten opgøres fremover på grundlag af personskattelovens regler og kun arbejdsindtægter, der indgår i den personlige indkomst, vil kunne nedsætte grundbeløbet for de 67-69-årige. Der henvises til pkt. 2a)-c), hvor det nye indtægtsgrundlag er beskrevet.

Indtægter i form af honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde.

Indtægter ved personligt arbejde i udlandet, der ikke er skattepligti her i landet, medregnes på samme måde som indtægter, der er skattepligtige her i landet jf. § 22 i bekg. (SM), se pkt. 21 om udenlandske indtægter.

Lønindtægt

For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der foretages ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således lig med det (brutto) beløb, hvormed indtægten indgår i den personlige indkomst.

Ydelser efter dagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, medregnes som indtægt ved personligt arbejde.

Ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om ulykkesforsikring med dertil hørende love og anordninger samt ydelser efter lov om besættelsestidens ofre, skal derimod ikke medregnes ved indtægtsreguleringen på grundlag af arbejdsindtægt, da der ikke er tale om midlertidige ydelser.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, kan der foretages fradrag for bidrag og præmier til pensionsordninger. Disse fradrag kan ikke foretages ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægt ved personligt arbejde, jf. § 21, stk. 1 i bekg. (SM).

Det er således det bruttobeløb, hvormed indtægten indgår i den personlige indkomst, der skal anvendes ved beregning af grundbeløb til 67-69-årige. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg foretages derimod fradrag for bidrag og præmier til pensionsordninger.

Indtægt fra egen virksomhed

For selvstændige erhvervsdrivende er der i personskattelovens § 3, stk. 2 hjemmel til at foretage fradrag for udgifter, der medgår ti at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsterhvervelsen. Bidrag og præmier til pensionsordninger fradrages dog ikke ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, da disse udgifter ikke er med ti at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, jf. § 21, stk. 2, nr. 2 i bekg.(SM).

For selvstændige, der benytter virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud.

Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst og kun den resterende del af overskuddet henregnes til den personlige indkomst. Kapitalafkastet, der opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 7-9 beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, der for 1987 udgør 11 pct.

For at selvstændige erhvervsdrivende inden- og udenfor virksomhedsordningen ikke skal stilles væsentlig forskelligt ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for regulering af grundbeløbet, fratrækkes der i den personlige indkomst for selvstændige udenfor virksomhedsordningen et formueafkast af virksomhedens nettoværdi (afkastgrundlaget), beregnet på samme måde som for selvstændige i virksomhedsordningen, jf. § 21, stk. 2, nr. 1 i bekg. (SM).

Hvis det beregnede formueafkast er negativt, kan afkastet dog ikke fratrækkes ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Da selvangivelsen ikke indeholder oplysning om erhvervsaktiver og - passiver samt formuenedsalg, må socialforvaltningen selv indhente disse oplysninger. Om beregning af pension for personer inden- og udenfor virksomhedsordningen, henvises til pkt. 32.

Indkomst ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst, selvom indkomsten på grund af pågældendes manglende aktive deltagelse i driften efter de hidtidige regler skulle behandles som formueindkomst og ikke som arbejdsindtægt. Efter skattereformen er det således ikke længere i skattemæssig henseende nødvendigt at skelne mellem aktive og passive indkomster ved selvstændig virksomhed.

Derimod er forudsætningen for, at indtægt fra egen virksomhed ved pensionsberegningen kan anses for indtægt ved personligt arbejde, at den pågældende tager aktivt del i virksomhedens drift, jf. § 21, stk. 1 i bekg. (SM).

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 27, stk. 1 for de selvstændige har det derfor fortsat betydning at kunne fastslå, om pensionisten selv deltager aktivt i virksomhedens drift.

Socialforvaltningen kan ved afgørelsen af, om en virksomhedsindtægt anses for indkomst ved personligt arbejde, søge vejledning hos skattemyndighederne.

Nedenfor er nævnt nogle eksempler på, at den selvstændige må anses for at tage aktivt del i virksomheden.

Overskud ved udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom medregnes i almindelighed ikke ved opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde. Overskud af udlejningsejendomme medregnes dog, når pensionisten i det daglige deltager i driften a virksomheden, som fx når pensionisten har ejendomsadministration som erhverv, eller hvor arbejdet med udlejningen iøvrigt kan sidestilles hermed.

Deltagelse i kommanditselskab, interessentselskab mv. er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at indtægten fra virksomheden skal medregnes som indtægt ved personligt arbejde. Kun hvis denne deltagelse kan betegnes som aktiv, vil indtægten kunne medregnes.

Beløb overført til medarbejdende ægtefælle efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 2 fragår ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt jf. § 21, stk. 2 i bekg.(SM). Hvis den medarbejdend ægtefælle selv er pensionist under 70 år, medregnes den overførte indtægt som medarbejdende ægtefælle som indtægt ved personligt arbejde ved beregning af den pågældendes egen pension.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende indenfor virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til den erhvervsdrivende.

Opsparet overskud, der overføres, medregnes i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres. Overførte beløb indgår således i beregningen af grundbeløbet til 67-69-årige, hvis pensionisten tager aktivt del i driften af virksomheden i det år, hvor overskuddet overføres.

Afrunding af indtægtsgrundlaget 7. Den opgjorte indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 6, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Fradragsbeløb for 67-69-årige 8. Ved beregning af grundbeløb for 67-69-årige nedsættes den opgjorte indtægt med et fradragsbeløb. Beløbet er af samme størrelse som ved indtægtsregulering af grundbeløb til førtidspensionister, jf. pkt. 16.

Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder således først, når arbejdsindtægten overstiger et beløb, der pr. 1. juli 1989 udgør 59.700 kr. jf. lovens § 27, stk. 3.

Fradragsbeløbet reguleres en gang årlig pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober, jf. lovens § 49 .

Eksempel 5

Opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb til 67-69-årige.

a) Lønmodtagere kr. Bruttoarbejdsindtægt 80.000

Bruttoarbejdsindtægt =

den personlige indkomst uden fradrag, jf. § 21, stk. 1 i bekg.(SM)

Indtægtsgrundlag 80.000

b) Selvstændige udenfor virksomhedsordningen kr.

Arbejdsindtægt 80.000

Nettoværdi af virksomhed

(afkastgrundlaget) 100.000

Udgifter til erhvervelse af indkomst

2.000

Arbejdsindtægt, der indgår i den personlige indkomst

80.000

Fradrag for beregnet kapitalafkast, jf. § 21, stk. 2, nr. 1 i bekg.

(SM) 11.000

Fradrag for udgift til erhvervelse af indkomst, jf. § 21, stk. 2, nr.

2 i bekg. (SM) 2.000 Indtægtsgrundlag 67.000

c) Selvstændige indenfor virksomhedsordningen kr. Virksomhedens overskud 78.000 Beregnet kapitalafkast (overført til kapitalindkomsten) 11.000 Resterende overskud (overført til personlig indkomst) 67.000 Indtægtsgrundlag 67.000

Grundbeløb til førtidspensionister

Indtægtsgrundlaget (personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst)

9. For pensionister under 67 år indtægtsreguleres grundbeløbet med udgangspunkt i et indtægtsgrundlag, der består af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen.

Indtægtsarter

Indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1 består af personlig indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst. Hertil lægges et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver. Dette nye indtægtsgrundlag er nærmere beskrevet i pkt. 2a)-c).

De indkomster, der skal anvendes ved beregning af grundbeløbet for de 18-67-årige, er:

1) Personlig indkomst

2) Kapitalindkomst

3) Beregnet formueafkast af de aktiver, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 2a)-d)

4) Faktisk formueafkast af de aktiver, der er nævnt under 3)

Størrelsen af eventuel udenlandsk ikke-skattepligtig indkomst og skattefri pensioner fra EF-land, opdeles og beregnes på samme måde som i § 28, stk. 1, dvs. som personlig indkomst og kapitalindkomst

Det nye indtægtsgrundlag anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28, stk. 3 foretages visse beregningsmæssige fradrag og tillæg:

- Fradrag for social pension, og skattepligtig pension fra EF-land

mv., se pkt.17.

- Tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 10-14.

- Fradrag for pension, udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension, se pkt. 18.

Vedrørende anvendelsen af overgangsreglen i § 63, stk. 3-7, om fradra for negativ kapitalindkomst, se pkt. 2 og 19.

Indtægtsperiode

Indtægtsgrundlaget skal, på samme måde som socialindkomsten blev det, opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår.

Eksempelvis skal det indtægtsgrundlag, der anvendes i 1989, således opgøres på basis af indkomsten i 1987.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse 10. Ved bekg. (SM) §§ 24-26 er der fastsat nærmere regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget i tilfælde af bortgivelse.

Ved beregning af den fiktive indtægt anvendes 8 pct. af det bortgivne beløb ud over 8.000 kr. årlig for hver gavemodtager.

Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget med de 8 pct. kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre, men ikke ved dispositioner til fordel for pensionisten selv.

11. De sociale myndigheder skal i de praktisk mest forekommende bortgivelsessituationer anvende den opgørelse, som amtsskatteinspektoraterne foretager.

Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse på 8.000 kr., som anvendes ved beregning af gaveafgift.

Derudover anerkendes, at beløb ydet til hjemmeboende børns underhold og såkaldte "møbelgaver", ikke betragtes som bortgivelse. Beløb, der indbetales på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter, er ligeledes gaveafgiftsfri og anses ikke for bortgivelse, jf. § 44, stk. 3, nr. 3 i lovbekg. nr. 62 af 6. februar 1987 om arve- og gaveafgift.

For ægtepar, der har ydet gaver fra både fælleseje og særeje, gælder dog, at der alene anerkendes et fradrag på 8.000 kr. for hver gavemodtager i modsætning til gaveafgiftsreglerne, hvor 8.000 kr.' fradrag anvendes både ved bortgivelse fra fælleseje og fra hver ægtefælles særeje.

Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.

Rentefri lån til børn anses efter amtsskatteinspektoraternes gældende praksis ikke for at være en disposition, som medfører gaveafgift a den anslåede renteindtægt.

En sådan rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse.

Er skyldforholdet ikke reelt, kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Også her vil gaveafgiftsmyndighedernes praksis være afgørende for, om lånet er gaveafgiftspligtigt og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.

Gaveafgiftsberegning foretages sædvanligvis kun en gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under et. Fristen for indgivelse af gaveanmeldelserne er normalt 1. februar i året efter, at gaven er givet.

Amtsskatteinspektoratet, inden for hvis område giveren bor, sender kopi af gaveafgiftsberegningen til det sociale udvalg i giverens bopælskommune.

I mange bortgivelsessituationer vil der ikke være anledning til omregning af pension efter den forventede fremtidige indtægt. Ved vurderingen af, om beregningen efter bortgivelse vil give et andet resultat end det hidtidige, må bortfaldet af formueindtægten og de fiktive indtægt nemlig tages i betragtning samtidig. Hvis omregnin dog skal ske, inden amtsskatteinspektoratets opgørelse foreligger, må det sociale udvalg foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, bortgivelsen vil medføre. Det sociale udvalg kan om fornødent indhente en udtalelse fra amtsskatteinspektoratet om det bortgivne beløbs størrelse.

12. Arveforskud såvel til nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er præciseret i bekendtgørelsen, at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Gaver til fx kommuner omfattes således ikke af bortgivelsesreglerne.

13. Foruden ved de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse. Forhøjelsen beregnes fortsat kun af det beløb, der overstiger 8.000 kr.

Det sociale udvalg kan, jf. pensionslovens § 45, om fornødent indhent en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om på hvilket niveau, underholdsbidraget ville blive udmålt.

Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Forhøjelsen sker kun ved frivilligt afkald på retten til at sidde i uskiftet bo.

Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af det udskiftede beløb efter fradrag på 8.000 kr.

Ved det udskiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til børn mv., bortset fra arv til pensionisten som efterlevende ægtefælle - inden betaling af arveafgifter, men efter fradrag af boomkostninger.

Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct. af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr. og efter fradrag af den arveafgift, der skulle have været betalt.

14. Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidrag kunne være tildelt.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget sker hos den, der har foretaget dispositionen. Hvis der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.

Om opgørelsen af indtægtsgrundlaget, se pkt. 19.

Afrunding

15. Den beregnede indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 9-20, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb for førtidspensionister

Fradragsbeløb

16. Ved beregning af grundbeløb for pensionister under 67 år gælder e fradragsbeløb. Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder med andre ord først, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 9-20 overstiger fradragsbeløbet.

Den 1. januar 1989 forhøjedes fradragsbeløbet for såvel enlige som gifte som følge af samspilsløsningen. Grundbeløbet indtægtsreguleres herefter, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 9-21 overstiger et beløb på 59.700 kr. pr. 1. juli 1989, gældende for både enlige og gifte. Beløbet svarer til fradragsbeløbet for pensionister i alderen 67-69 år.

Nedenfor er angivet en oversigt over forhøjelsen af fradragsbeløbet for grundbeløb for samtlige pensionister i perioden 1.januar 1989 - 1. januar 1993 (pristal januar 1988 = 100):

1.1.1989 1.1.1990 1.1.1991 1.1.1992 1.1.1993 kr. kr. kr. kr. kr. enlige 58.000 70.100 70.100 71.000 78.000 gifte 58.000 70.100 70.100 80.000 93.000

(for hver pensionist)

Beløbet reguleres en gang årlig pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober, jf. lovens § 49.

Fradrag for sociale pensioner mv.

17. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget medregnes skattepligtige sociale pensioner ikke.

Efter § 28, stk. 3, nr. 1 skal der således foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig pension.

Det samme gælder for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivninge i en EF-medlemsstat, hvor pensionen er omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

I de tilfælde, hvor der er ret til en social pension fra Danmark og et eller flere af de lande, som Danmark har indgået overenskomst med om social sikring, skal den udenlandske sociale pension sålede ikke medtages ved indtægtsreguleringen af den danske pension.

Der kan endvidere efter lovens § 28, stk. 3, nr. 2 ske fradrag for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget, se bekg. (SM) § 23, stk. 2.

Det vil være tilfældet for de danske pensioner, der udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, og som på grund af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende bopælsland er fritaget for beskatning af pensionen her i landet.

Endelig skal der ske fradrag for grundpension udbetalt efter artikel 19, stk. 5 (overskydende pension) i den nordiske konvention om social tryghed.

Fradrag for ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension 18. Pension udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension skal fradrages ved beregning af grundbeløbet.

Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister over 62 år med ret til ATP-pension efter afdød ægtefælle, jf. § 11 i lov om arbejdsmarkedets tillægspension.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb til førtidspensionister.

19. Indtægtsgrundlaget opgøres for hver ægtefælle for sig.

Indtægtsgrundlag for grundbeløb:

1. Udgangspunktet er pensionistens personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst, der anvendes ved beregning af 6 pct.'sindkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.

Der er her taget hensyn til skattelovgivningens regler om overførsler af indkomster og underskud mellem ægtefæller, fremførsel af underskud til de følgende indkomstår samt personskattelovens overgangsregler.

2. Hertil lægges tillæg af beregnet formueafkast af lavt forrentede aktiver med fradrag af det faktiske formueafkast. Dette beløb reduceres yderligere med en eventuel negativ kapitalindkomst.

Ved denne opgørelse er der mulighed for overførsler mellem ægtefæller

3. Efter overgangsordningen fratrækkes i resultatet af 1 og 2 en negativ kapitalindkomst ud over 3.000 kr., der ikke allerede er kommet til fradrag. Resultatet efter fradraget må dog ikke blive negativt.

En ikke anvendt del af bundfradraget på 3.000 kr. overføres ikke til den anden ægtefælle.

En negativ kapitalindkomst, der herefter ikke er kommet til fradrag hos den ene ægtefælle, kan overføres til fradrag hos den anden ægtefælle. Resultatet må dog ikke hos nogen af ægtefællerne blive negativt. I givet fald sker der en nulstilling.

4. I opgørelsen efter pkt. 1-3 sker der herefter fradrag og tillæg for:

a. Fradrag for social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF- medlemsstat eller efter lovgivningen i et land, med hvilken der er indgået overenskomst om samordning af pension. Fradrag for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.

b. Fradrag for pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

c. Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lign.

Såfremt slutresultatet af 1 - 4c ved beregning af grundbeløb for den ene ægtefælle er negativt, nulstilles beløbet, og der sker ikke overførsel til den anden ægtefælle.

Det bemærkes, at et negativt beløb overføres til den anden ægtefælle ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg, da indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.

5. Indtægtsgrundlaget nedrundes, se pkt. 15.

6. Dette indtægtsgrundlag nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se pkt. 16.

7. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget efter pkt. 6.

Oversigt over tillæg og fradrag, der bortfaldt den 1. januar 1989

20. De tillæg og fradrag, der er nævnt nedenfor, er bortfaldet dels som følge af lov nr. 388 af 10. juni 1987 (ophævelse af visse samordningsbestemmelser), lov nr. 390 af 10. juni 1987 og lov nr. 128 af 12. marts 1988 (samspilsløsningen) og som følge af lov nr. 353 af 1. juli 1988 (ophævelse af socialindkomsten).

Bortfald af beregningsmæssige fradrag

-Det tidligere fradrag i pensionsloven for ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 i lov om social bistand er bortfaldet med ophævelse af socialindkomsten. Disse ydelser indgik i socialindkomsten, men indgår ikke i det nye indtægtsgrundlag for beregning af pension.

-Fradrag for indtægt ved personligt arbejde eller indtægt af anden art end formueindtægt er bortfaldet som led i samspilsløsningen.

-Fradragsbeløb for pensionsindtægter, livrente mv. er bortfaldet som et led i samspilsløsningen.

-Fradraget for de 67-69-årige pensionister i overskud af egen virksomhed på 4 pct. af nettoværdien er bortfaldet. Det erstattes af et fradrag for selvstændige, der ikke er omfattet af virksomhedsordningen, svarende til et formueafkast af virksomheden nettoværdi beregnet som for selvstændige omfattet af virksomhedsordningen, se pkt. 6.

-Fradrag i indtægten ved opgørelse af indtægt for udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten for lønmodtagere er bortfaldet, da der ikke i personskatteloven, der e grundlaget for det nye indtægtsgrundlag, er mulighed for fradrag for disse udgifter, således som det var tilfældet efter socialindkomstloven.

-Som følge af det ændrede indtægtsgrundlag kan renteudgifter, udover de skattemæssige overgangsregler, kun fratrækkes i det omfang, de kan modregnes i positiv kapitalindkomst eller er fratrukket efter reglerne for virksomhedsordning. Nettorenteudgifter kan ikke fratrækkes. Om overgangsordningen, se under pkt. 2c).

Bortfald af beregningsmæssige tillæg

-Reglerne for formuetillæg og ejerboligfradrag for pensionister er borfaldet med ophævelse af socialindkomstloven og erstattet af reglerne om fiktivt afkast af visse lavt forrentede aktiver jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 2-6.

-Tillæg i indtægtsgrundlaget for samordningsfradrag i tjenestemandspensionen er bortfaldet. Fra den 1. januar 1989 er de den tjenestemandspension, der indgår i den personlige indkomst, de medregnes i indtægtsgrundlaget. Pensioner, som reglen har virkning for, omregnes med virkning fra 1. januar 1989.

Udenlandske indtægter

21. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i visse tilfælde også i indtægtsgrundlaget.

Det gælder indtægt ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtigt her i landet, jf. § 22 i bekg.(SM). Ved opgørelsen af denne indtæg indgår de indtægter, og fratrækkes de fradrag, som gælder for arbejdsindtægt, der er skattepligtig her i landet, jf. § 21 i bekg (SM) og pkt. 6.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opdeles og beregnes på samme måde som i § 28, stk. 1, jf. § 23, stk.1 i bekg. (SM) og pkt. 4.

Pensioner nævnt i § 28, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, fratrækkes i det opgjorte indtægtsgrundlag, hvis de indgår heri, jf. § 23, stk. 2 i bekg. (SM).

Opgørelse af indtægtsgrundlaget for tillæg

Invaliditetstillæg

22. Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget opgøres på samme måde som ved grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt. 9-15.

Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2

23. Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel samlevende ægtefælles samlede indtægter.

Indtægten opgøres som ved beregning af grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt. 9-15, og pkt. 17-19, idet der dog ikke foretages fradrag for ATP.

Der foretages heller ikke fradrag for overskydende pension efter artikel 19, stk. 5 i den nordiske konvention om social tryghed.

Tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 10-14, finder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget, ægteskabstillægget og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 anvendelse for begge ægtefæller.

24. Indtægtsregulering af pensionstillægget begynder, når indtægten opgjort efter pkt. 23 overstiger et fradragsbeløb, der pr. 1. juli 1989 udgør 15.500 kr. for enlige og 30.900 kr. for gifte.

Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af lov om social pension m.fl. er den periode, hvor fradragsbeløbet for pensionstillægget som følge af samspilsløsningen gradvist forhøjes, fastsat til perioden fra 1. januar 1989 - 1. januar 1993.

Forhøjelserne af fradragsbeløbet for pensionstillægget sker i ovennævnte periode med 7.000 kr. om året for enlige og 14.000 kr. om året for gifte.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget.

Fra 1. januar 1988 reguleres alle fradrag en gang årligt pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for forudgående oktobe kvartal, første gang den 1. januar 1989 på grundlag af reguleringspristallet for oktober 1988.

Fradragsbeløbet for personligt tillæg, der pr. 1. januar 1989 udgør 10.800 kr. for enlige og 21.600 kr. for gifte, reguleres dog ikke i perioden 1. januar 1989 til 1. januar 1993.

Nedsættelse af pension (indtægtsregulering)

25. Anvendelse af bilagene (tabellerne) i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse.

Grundbeløb

Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efte henholdsvis pkt. 6-8 for de 67-69-årige og pkt. 9-19 for pensionister under 67 år.

Det indtægtsregulerede månedlige grundbeløb opgøres ved brug af bilag 6. I bilaget opgøres nedsættelsen særskilt for hundredekroners-(I) tusindekroners-(II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse af grundbeløbet som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde grundbeløb, so er angivet i bilag 1.

Til brug for kommunernes vejledning er i bilag 8 angivet indtægtsgrænser for bortfald af grundbeløb.

I de følgende eksempler er de nævnte tal de beløbsstørrelser, der gælder 1. juli 1989.

Eksempel 6

En enlig førtidspensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 81.200 kr. Fradragsbeløbet er 59.700 kr., så fradraget i grundbeløbet ska beregnes efter en indtægt på 21.500 kr. Ifølge bilag 6 bliver fradraget ved denne indtægt 1.000 kr. (III) + 50 kr. (II) + 25 kr. (I) = 1.075 kr. og det månedlige grundbeløb er herefter 3.607 kr. - 1.075 kr. = 2.532 kr.

Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, divideres grundbeløbet med 40 og ganges med 17.

Det månedlige grundbeløb udgør således:

2.532 kr. x 17 = 1.076,10 kr. 40

hvilket afrundes til 1.076 kr.

Invaliditetstillæg

26. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget i henhold til tidligere lovgivning, jf. lovens § 71.

Alle modtagerne vil i dag være over 70 år og således have ret til grundbeløb uden indtægtsregulering.

Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget er det samme som for grundbeløbet til personer under 67 år, og nedtrapningen af ydelsen er ligeledes 60 pct.

Invaliditetstillægget vil derfor helt bortfalde ved et opgjort indtægtsgrundlag på 66.800 kr.

Pensionstillæg og personligt tillæg

27. Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgjort efter pkt. 23.

Hvis begge ægtefæller har ret til pensionstilllæg er fradragsprocente 15 for hver ægtefælle.

Pensionstillæggets størrelse ved forskelligt indtægtsgrundlag findes ved brug af bilag 7.

Kolonnen for "samgifte pensionister" omfatter tilfælde, hvor begge ægtefæller opfylder betingelserne for at modtage pensionstillæg.

I bilaget opgøres nedsættelsen af pensionstillægget særskilt for hundredekroners-(I), tusindekroners-(II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse som følge a indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde pensionstillæg som er angivet i bilag 1.

Indtægtsgrundlaget for beregning af personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2 er det samme, som gælder ved beregning af pensionstillægget, se pkt. 23. Der gælder dog et særligt fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for personlige tillæg, der for en enlig udgør 10.800 kr. og for gifte 21.600 kr. pr. 1. juli 1989

Personligt tillæg ydet efter § 17, stk. 1 og 2 nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29. Tillægget er bortreguleret ved indtægter over 40.700 kr. for enlige og 66.500 kr. for gifte pensionister.

Eksempel 7

Et ægtepar, hvor begge ægtefæller er folkepensionister, har et opgjor indtægtsgrundlag på 52.600 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg for gifte pensionister er 30.900 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregningen af fradraget i pensionisternes pensionstillæg, bliver derfor 21.700 kr.

Fradraget i pensionstillægget beregnes ud fra kolonnen "Samgifte pensionister" i bilag 7. Fradraget bliver efter denne tabel 250,00 kr. (III) + 12,50 kr. (II) + 8,75 kr. (I) = 271,25 kr. Fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister er 928 kr. månedlig. De pågældende pensionister skal altså hver have udbetalt et månedligt pensionstillæg på 928 kr. - 271,25 kr. = 656,75 kr., der afrundes til 657 kr.

Eksempel 8

En enlig folkepensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 26.100 kr

Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til enlige pensionister er 15.500 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradrag i pensionstillæg efter bilag 7, bliver så 10.600 kr.

Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen "Andre pensionister" og udgør 250,00 kr. (III) + 15,00 (I) kr. = 265,00 kr.

Det månedlige pensionstillæg til den pågældende pensionist er så 928 kr. - 265,00 kr. = 663,00 kr.

Berettiger bopælstiden kun til 11/40 af fuld pension, divideres pensionstillægget med 40 og ganges med 11. Det månedlige pensionstillæg udgør således: 663 kr. x 11 = 182,33 kr., hvilket afrundes til 40 182 kr.

Ægteskabstillæg

28. Indtægtsgrundlaget for ægteskabstillæg er det samme som for pensionstillæg, se pkt. 23-24.

Tillægget reguleres i fortsættelse af pensionstillægget og nedsættes med 30 kr. årligt for hver 100 kr. ægtefællernes årlige indtægt overstiger den indtægt, hvor pensionstillægget som følge af indtægtsregulering er reduceret til 0.

Nedsættelsen af pensionstillæg og ægteskabstillæg som følge af indtægtsregulering opgøres ved anvendelse af kolonnen "Andre pensionister" i bilag 7, se pkt. 23.

Den samlede nedsættelse fratrækkes summen af pensionstillæg og ægteskabstillæg, som er angivet i bilag 1.

Til brug ved kommunernes vejledning af pensionisterne er der i bilag 8 angivet indtægtsgrænser for bortfald af tillæg.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget, og modtagere af dette tillæg vil derfor blive bedre stillet, efterhånden som fradragsbeløbet for pensionstillæg forhøjes, se pkt. 24.

Brøkpension

29. Indtægtsopgørelsen til brug ved beregning af brøkpension, se afsnit 1, kap. 7 i Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 198 om social pension foretages på samme måde som for personer, der er berettiget til fuld pension. Det er ved den praktiske beregning ikke nødvendigt at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af indtægt og fradrag. Nedsættelsen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen.

Ved brug af bilagene ved beregning af grundbeløb og tillæg til pensionister, der er berettiget til brøkpension opgøres først den månedlige ydelse, der svarer til den fulde beregnede indtægt. Dett beløb nedsættes i forhold til det antal fyrretyvendedele af den fulde pension, som pågældende er berettiget til. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Afrunding af den beregnede pension

30. De beregnede pensionsydelser efter pkt. 2-29 afrundes til nærmest med 12 delelige beløb, således at de udgør hele kronebeløb på månedsbasis.

Eksempel 9

En folkepensionist, der har et opgjort indtægtsgrundlag på 15.000 kr., er gift med en kvinde på 64 år, der har et opgjort indtægtsgrundlag på 26.600 kr., og som ikke er pensionist. Ægteparret har således en samlet bruttoindtægt ud over pensionen på 41.600 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg er for gifte pensionister 30.900 kr. Den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensions- og ægteskabstillægget, er derfor 10.700 kr. Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen "Andre pensionister" i bilag 7 og udgør 250,00 kr. (III) + 17,50 kr. (I) = 267,50 kr.

Fuldt månedligt pensions- og ægteskabstillæg udgør tilsammen 1.388 kr

Den pågældende pensionist får altså udbetalt 1.388 kr. - 267,50 kr. = 1.120,50 kr., der afrundes til 1.121 kr. månedlig, forudsat begge ægtefæller på grundlag af deres bopælstid er berettiget til fuld pension.

Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering

31. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb. Pr. 1. juli 1989 er minimumsbeløbet for udbetalt pension 1.080 kr. årligt, svarende til 90 kr. månedlig.

I relation til minimumsbeløbet medregnes alle pensionsydelser bortset fra personligt tillæg, se § 6 i bekg. (SIS).

På grund af kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark for ret til pension, vil pensionen normalt mindst skulle udbetales med 3/40 af de fulde beløb.

Personer, der efter de tidligere regler havde ret til at få udbetalt pension med mindre end 3/40, bevarer denne ret, se lovens § 66, stk. 1. Det gælder også, hvis brøkpensionen er mindre end minimumsbeløbet.

Bistands- eller plejetillæg udbetales, selv om grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67-70 år er bortreguleret, se § 7 i bekg. (SIS).

Selv om almindelig førtidspension og folkepension til de 67-69-årige er helt bortreguleret, bevarer pågældende retten til efter anmodning på ny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt betinger det. Revaliderings- og pensionsnævnet skal således ikke træffe fornyet afgørelse i førtidspensionssager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.

Eksempel 10

En enlig pensionist med almindelig førtidspension har et opgjort indtægtsgrundlag på 130.100 kr. Ved hjælp af bilag 6 kan der beregnes et grundbeløb på 3.607 kr. - 3.520 kr. = 87 kr.

Af bilag 8 fremgår, at pensionstillægget til en enlig pensionist bortfalder for indtægter større end 52.600 kr. Pensionstillægget bliver derfor 0 kr.

Pensionistens samlede pension udgør derfor 87 kr. om måneden. Da dette beløb er lavere end minimumsbeløbet på 90 kr., udbetales det ikke.

Den første pensionsberegning

32. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionisten forventede fremtidige indtægt. Opgørelsen foretages således, at de aktuelle indkomstforhold opregnes til helårsbasis.

Ved førstegangsberegningen af pension, vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene. Indtægtsgrundlaget, der normalt anvendes, kan ikke benyttes ved pensionsberegningen, idet det ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

For førtidspensionister skal den første pensionsberegning derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den forventede fremtidige indkomst og formue opgjort efter retningslinierne i pkt. 9-15.

For de 67-69-årige skal den første pensionsberegning af grundbeløb dog ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde, se pkt. 6.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for forventet fremtidig indtægt skal de skatteregler, der gælder for det indkomstår, der normalt ville være lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, anvendes. Det betyder, at i 1989 anvendes reglerne for 1987, herunder størrelsen af afkastsatsen, der er fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9 for 1987.

Efter virksomhedsskattelovens § 2 skal den skattepligtige ved indgivelsen af selvangivelsen tilkendegive, om reglerne i loven skal anvendes for det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal beregningen til en selvstændig erhvervsdrivende tage udgangpunkt i forholdene i de senest afsluttede indkomstår, medmindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år.

En pensionist, der eksempelvis ikke har været tilsluttet virksomhedsordningen i det senest afsluttede indkomstår og som for fremtiden ønsker at få beregnet pension som omfattet af ordningen, kan ved fastsættelse pr. 1. januar eller ved omregning i løbet af året enten få ændret sin skattemæssige opgørelse for det seneste indkomstår eller lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

Nedslag i skatteansættelsen for personer, der er fyldt 67 år

Efter skattelovgivningens regler foretages der for personer, der er fyldt 67 år, nedslag i den skattepligtige indkomst for renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger. Det beregnede rentenedslag fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Rentenedslaget reduceres dog, hvis den skattepligtige indtægt i 1989 udgør mellem 72.100 kr. og 79.300 kr.

Disse regler har betydning ved beregning af pensionstillæg på forventet fremtidig indtægt til pensionister, der er fyldt 67 år. Reglerne bevirker at pensionen, i de situationer hvor den skattepligtige indtægt overstiger 72.100 kr., principielt ikke kan beregnes før størrelsen af rentenedslaget er beregnet. Rentenedslaget kan principielt ikke beregnes før den skattepligtig indtægt og dermed pensionen er beregnet.

Dette beregningsproblem kan løses ved følgende beregningsmetode:

Som udgangspunkt foretages en pensionsberegning, hvor der regnes med fuldt rentenedslag ved beregning af indkomstgrundlaget.

Med dette udgangspunkt foretages en beregning af den forventede skattepligtige indkomst. Viser denne beregning, at den skattepligtige indkomst i 1989 er over de beløbsgrænser, der er anført nedenfor, er det nødvendigt, at omregne pensionen uden rentenedslag:

Enlig pensionist 81.800 kr.

Pensionist gift med en ikke-pensionist 81.800

Samgift pensionist, hvor den anden ægtefælle ikke har rentenedslag 82.300 kr.

Samgift pensionist, hvor den anden ægtefælle også har rentenedslag 85.300 kr.

Beløbsgrænserne fremkommer som summen af 79.300 kr. og den skattepligtige værdi af den forøgelse af pensionstillægget, som de højeste rentenedslag giver anledning til.

Hvis indtægten derimod er under beløbsgrænsen, anvendes den først foretagne pensionsberegning.

Løsningen betyder, at der i tilfælde, hvor pensionister har skattepligtige indkomster i intervallet mellem 72.100 kr. til 79.300 kr. gives et fuldt rentenedslag i indkomstgrundlaget, selvo pensionisten efter skattereglerne får reduceret størrelsen af rentenedslaget.

Der er i de ovenfor nævnte beløbsgrænser taget højde for det ligningsmæssige fradrag på 3% af den personlige indkomst.

Oplysninger

33. Oplysninger om de indkomster, der skal anvendes ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, stilles efter lovens § 57, stk. 2 til rådighed af skattemyndighederne, ligesom skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for beregning af fradraget for negativ kapitalindkomst i forbindelse med overgangsordningen jf. § 63, stk. 3.

Skattemyndighederne stiller endvidere oplysninger til rådighed om en 67-69-årig pensionists personlige indkomst i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se pkt. 6.

I oplysningerne fra skattemyndighederne er der taget hensyn til skattelovgivningens overgangsregler.

Oplysninger om indtægts- og formueforhold til brug for beregning af pension, som ikke kan indhentes hos skattemyndighederne her i landet, må indhentes hos pensionisten.

Klageregler

34. Klage over afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, samt fastsættelsen af fradraget for negativ kapitalindkomst efter § 63, stk. 3 for den del af indkomstgrundlaget, der omfatter indkomster, der er skattepligtige her i landet, og som er opgjort for det senest afsluttede indkomstår, indgives til ligningskommissionen i slutligningskommunen senest 4 uger efter, at meddelelsen om indtægtsgrundlaget er modtaget, jf. Skatteministeriets bekg. nr. 771 af 12. december 1988 om indkomstgrundlaget i en række love. Klage over de øvrige afgørelse i forbindelse med indtægtsgrundlaget skal ske efter de almindelige regler i pensionsloven.

Underskrift 1

Sikringsstyrelsen, den 16. juni 1989 F.B. Svarrer /Gunner Harder Andersen

Versioner

1. 1989-06-16 · til 1991-01-07