Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/102@1990-05-17/da
Indhold
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 fastsat regler om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Til § 1. Arbejde i efterlønsperioden
Reglerne om arbejde i efterlønsperioden fremgår af lovens § 75 c og af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 304 af 17. maj 1989 om arbejde i efterlønsperioden. Bekendtgørelsen præciserer, hvilket arbejde, der kan udføres i efterlønsperioden, og hvordan arbejdstiden beregnes i relation til 200 timers reglen.
Bestemmelsen i § 1 skal derfor sammenholdes med bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.
Til § 2. Indtægter m.v.
Bestemmelsen giver efterlønsmodtagere mulighed for at have borgerlige ombud og offentlige og private hverv under forudsætning af, at skattepligtige beløb, der modtages for hvervet, fradrages i efterlønnen. Fradraget beregnes som beskrevet i § 12, stk. 1.
Der skal ske fradrag i efterlønnen, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag el.lign.
Udbetales der kun mindre beløb, som ikke er skattepligtige, til dækning af faktiske udgifter forbundet med hvervet, medfører beløbet ikke fradrag i efterlønnen. Som eksempler kan nævnes beløb udbetalt til dækning af øget telefonbrug, transport, fortæring etc.
Fradraget beregnes for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i efterlønnen beregnes. I tvivlstilfælde må efterlønsmodtageren indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri. Det er dog uden betydning, om efterlønsmodtageren på grund af andre skatteregler ikke faktisk får skattefrihed for (en del af) beløbet f.eks. på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.
Som eksempler på hverv og borgerlige ombud inden for den offentlige sektor, hvor indtægter m.v. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes:
1) medlem af kommunalbestyrelse, borgmester, rådmand, udvalgsformand,
2) medlem af skolebestyrelse,
3) medlem af folketinget,
4) nævning, domsmand, lægdommer, opfyldelse af vidnepligt,
5) tilforordnet ved valg,
6) det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser m.v.,
7) medlem af menighedsråd eller andre kirkelige hverv,
8) vurderingsmand og
9) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn o.lign.
Selv om en indtægt er delt i f.eks. rådighedsvederlag og aflønning for faktisk forbrugte timer, medfører det samlede beløb fradrag i efterlønnen.
Plejevederlag, som oppebæres i henhold til bistandslovens § 66, formidlet døgnophold for børn og unge, er omfattet af bestemmelsen. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i efterlønnen. Det forudsættes dog, at plejeforholdet ikke i medfør af andre regler i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen betragtes som lønarbejde.
Som eksempler på hverv inden for den private sektor, hvor indtægter m.v. er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes:
1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,
2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger samt kulturelle foreninger og
3) medlem af repræsentantskab, kredsråd o.lign.
Det skal bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende.
Til § 3. Omregning af indtægter inden for 200 timers reglen
Bestemmelsen giver medlemmer, der ikke fuldt ud udnytter retten til 200 timers arbejde, mulighed for at opgøre indtægter, jf. § 2, inden for den resterende del af de tilladte 200 timer. Da antallet af arbejdstimer først kendes ved kalenderårets afslutning, sker reguleringen i januar det efterfølgende år.
I optjeningsåret foretager arbejdsløshedskassen fradrag for indtægten i overensstemmelse med reglen i § 2, sammenholdt med § 12, stk. 1. Har medlemmet ved kalenderårets afslutning ikke fuldt ud udnyttet retten til 200 timers arbejde, omregnes indtægten til timer med den omregningssats, der var gældende på udbetalingstidspunktet. Det antal omregnede timer, der kan opgøres i den resterende del af 200 timer, medfører ikke fradrag i efterlønnen, og tilbageholdt efterløn efterbetales til medlemmet. Opfyldningen af 200 timers reglen sker i samme rækkefølge, som fradraget er foretaget i optjeningsåret.
Retten til at omregne indtægter inden for 200 timers reglen gælder også for det kalenderår, hvor medlemmet overgår til efterløn, og det kalenderår, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen.
Til § 4. Pensionsordninger m.v.
Løbende udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist financieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.
Følger pensionsordningen af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører fradrag.
Fradragsbestemmelsen omfatter også løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension og f.eks. borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af folketinget.
Reglen finder anvendelse på den samlede pension, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbidraget. Er perioden af længere varighed, deles pensionsudbetalingen, så kun den del af pensionen, der hidrører fra perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold, medfører fradrag.
Privattegnede pensionsordninger, som er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for denne bestemmelses område. Hvis en arbejdsgiver, f.eks. som led i en betalingsserviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og viderebetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning, er pensionsordningen uden for denne bestemmelses område.
Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i efterlønnen, når ydelsen udbetales med et fast løbende beløb af en tidligere arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænset. Bestemmelsen omfatter f.eks. ventepenge eller tilsvarende ydelser, der udbetales i forbindelse med fratræden i henhold til lov, reglement eller aftale, når der ikke er knyttet en arbejdsforpligtelse til udbetalingen.
Bliver et medlem derimod berettiget til en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for denne bestemmelse og påvirker ikke efterlønnen.
Fradraget i efterlønnen beregnes som anført i § 12, stk. 1. Fradraget beregnes for den samlede pensionsudbetaling, såvel grundydelse som tillæg, f.eks. børnetillæg, bonus m.v.
Til § 5. Delpension
Hvis et medlem overgår fra delpension til efterløn midt i en måned, kan det ske, at der i resten af måneden udbetales både delpension og efterløn. For at undgå dobbeltdækning skal delpensionen fradrages fuldt ud i efterlønnen.
Til § 6. Arbejdsrelaterede pensioner fra udlandet
Bestemmelsen om fradrag omfatter alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Omfattet er således alle udenlandske obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og ligeledes frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens financieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.
Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds/ansættelsesforhold er ikke omfattet af bestemmelsen. Er der tvivl om, hvorvidt en pensionsordning er omfattet af bestemmelsen, påhviler det medlemmet at sandsynliggøre, at pensionsordningen er uden for denne bestemmelses område.
Fradraget i efterlønnen beregnes som anført i § 12, stk. 1. I forbindelse med hver efterlønsudbetaling omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs for møntfoden den første hverdag i måneden.
Til § 7. Andre udenlandske pensioner
Stk. 1 skal sammenholdes med lovens § 75 b, stk. 6. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at undgå dobbeltforsørgelse.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.
Bestemmelsen i stk. 2 kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister (pr. juli 1989 kr. 43.284 pr. år).
Bliver medlemmet berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller, jf. stk 1, udtræde af efterlønsordningen. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i efterlønsordningen.
Til § 8. Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse optjent i en delpensionsperiode er også omfattet af denne bestemmelse.
Ifølge bestemmelsen skal feriegodtgørelse, der udbetales umiddelbart før overgangen til efterløn, medføre fradrag i efterlønnen. Det bemærkes, at det efter ferieloven er en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie afholdes umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Ferien ligger derfor i efterlønsperioden, og situationen må sidestilles med den situation, hvor feriegodtgørelsen først udbetales efter overgangen til efterløn.
Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der f.eks. optjent 12 1/2 feriedage, sker der fradrag i efterlønnen for 12 1/2 dage.
I det ferieår, hvor overgang til efterløn finder sted, er efterlønsmodtagere underkastet de almindelige regler om feriens afholdelse og udbetaling af feriegodtgørelse.
I det eller de efterfølgende ferieår har efterlønsmodtagere ret til at få udbetalt feriegodtgørelsen for det pågældende ferieår ved ferieårets begyndelse, uanset om ferie holdes.
For at sikre, at fradraget påvirker efterlønnen ens, er det i bestemmelsen fastsat, at fradraget beregnes den første mandag efter 1. maj for alle efterlønsmodtageres vedkommende.
Til § 9. Oplysningspligt
Medlemmet har pligt til at holde arbejdsløshedskassen underrettet om indtægter omfattet af denne bekendtgørelse, både i løbet af året og i den årlige efterlønserklæring. I efterlønserklæringen skal medlemmet også oplyse om arbejde i det forløbne år.
Undlader medlemmet at opfylde oplysningspligten, kan medlemmet pålægges sanktioner i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens regler herom.
Til § 10. Indtægter fra tiden før efterlønsperioden
Ifølge § 10, stk. 1, skal indtægter, der stammer fra et arbejdsforhold før efterlønsperioden, men som udbetales i efterlønsperioden, ikke medføre fradrag - dog undtaget pension, jf. § 4 og § 6, og feriegodtgørelse, jf. § 8.
Stk. 2 bestemmer, at der ikke skal ske fradrag for en række indtægter, som stammer fra en tidligere afsluttet virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Eventuelle andre indtægter af lignende art skal behandles efter samme retningslinier.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, når arbejdet/værket etc. er helt afsluttet inden efterlønsperiodens begyndelse. Medfører en genanvendelse, genoptryk etc., at et værk skal opdateres i efterlønsperioden, behandles arbejdet efter reglerne i lovens § 75 c og bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.
Til § 11. Indtægter der ikke medfører fradrag
I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfrie indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har medlemmet en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.
Til § 12. Fradragets beregning
Ved beregning af fradraget i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 12, stk. 1, kan nedenstående formel anvendes:
indtægt/pension (pr. uge) ------------------------ = timetal omregningssats (timesats) x = timetal y = overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid Hos fuldtidsforsikrede fradrages på ugebasis: x - af efterlønnen y Hos deltidsforsikrede fradrages på ugebasis: x ------- af efterlønnen y x 2/3
Ved fradrag i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2, foretages fradraget krone for krone.
Til § 14. Ikrafttrædelse m.v.
Overgangsbestemmelsen i § 14, stk. 2, indebærer, at omregning af indtægter, jf. § 3, kan ske, når beløbet er modtaget i 1990, men før bekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. maj 1990 Vibeke Dalbro / Birgitte Behrend