Vejledning om godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn under 14 år, jf. bistandslovens § 48 a
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/112@1990-06-01/da
1. Indledning
Ved Lov nr. 211 af 3. april 1990 er der med bistandslovens § 48 a indført en nyordning, hvorefter forældre til alvorligt syge børn under 14 år kan modtage en godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom nedsætter deres arbejdstid.
Godtgørelsen har til formål at give forældre bedre muligheder for at nedsætte eller ophøre med deres arbejde, mens barnet er sygt.
Godtgørelsen giver ikke ret til orlov fra arbejdsgiveren. Det vil derfor bero på en individuel eller kollektiv aftale, om arbejdstageren helt eller delvis kan få fri fra sit arbejde.
Godtgørelsen kan ydes til moderen og/eller faderen, og den svarer til de sygedagpenge, som modtageren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom.
I de fleste tilfælde er det en betingelse, at barnets sygdom skønnes at vare i 25 dage eller mere. Hvis modtageren er enlig og berettiget til ordinært børnetilskud, jf. § 2, nr. 1 eller nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, kan der udbetales godtgørelse fra 1. sygedag, hvis barnet er indlagt på hospital eller lignende behandlingsinstitution.
I det følgende skal der nærmere redegøres for nyordningen.
Som bilag 1 er medtaget Socialministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 1. juni 1990 om udbetaling af godtgørelse efter bistandslovens § 48 a. Som bilag 2 er medtaget bestemmelsen i bistandslovens § 48 a.
2. Almindelige krav til sygeperioden
Hovedbetingelsen er, at barnet er under 14 år, og at barnet er alvorligt sygt, hvilket vil sige, at barnet har behov for behandling og pleje på et hospital eller lign.
behandlingsinstitution i 25 dage eller mere.
Hvis det skønnes lægeligt forsvarligt, at barnet under sygdomsforløbet helt eller delvis behandles og plejes i hjemmet, kan der også ydes godtgørelse, forudsat at der er tale om sammenhængende sygeperioder på 25 dage eller mere.
Når der fra hospitalet eller den behandlingsansvarlige læge foreligger en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at det skønnes, at sygdommen vil kræve behandling og pleje i 25 dage eller mere, kan der ydes godtgørelse fra sygdomsperiodens start.
Der henvises til § 1 i bekendtgørelse nr. 447 af 1. juni 1990 om udbetaling af godtgørelse efter bistandslovens § 48 a.
3. Særlige lempelige betingelser, når barnet er indlagt på hospital, og barnet lever sammen med en af sine forældre, der er enlig
Ved enlige forstås i denne forbindelse forældre, der er berettiget til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Der stilles ikke krav om en vis længde af sygeperioden, såfremt børn af enlige forældre er indlagt på hospital eller lignende behandlingsinstitution.
Opholder barnet sig i hjemmet under sygdommen, skal de krav til sygeperiodens længde, som er nævnt under pkt. 2, være opfyldt, for at der kan ydes godtgørelse til en enlig far eller mor.
Udbetaling af godtgørelse til den anden af forældrene forudsætter ligeledes, at betingelserne under pkt. 2 er opfyldt.
4. Hvad betyder det, at der ikke er overensstemmelse mellem skønnet over sygdommens forventede længde og dens faktiske forløb ?
Det er iflg. pkt. 2 tilstrækkeligt, at der foreligger en lægeerklæring med et skøn over, hvor længe sygdommen vil vare.
Hvis der udbetales godtgørelse på grundlag af et skøn over sygdommens varighed, og det senere viser sig, at barnet bliver rask, inden der er forløbet 25 dage, skal godtgørelsen ikke tilbagebetales. Hvis der f.eks. foreligger en lægeerklæring om et forventet sygdomsforløb på 30 dage, kan der ydes godtgørelse fra 1. sygedag, såfremt de øvrige betingelser for at modtage godtgørelsen er opfyldt. Viser det sig f.eks. siden, at barnet bliver rask efter 14 dage, skal den udbetalte godtgørelse for de 14 dage ikke tilbagebetales. Det følger af de almindelige betingelser, at der ikke kan ydes godtgørelse, når barnet ikke længere er sygt.
Det kan også forekomme, at et forventet kortvarigt sygdomsforløb bliver længere end ventet. I disse tilfælde vil der gå nogen tid, inden det står klart, at der er grundlag for at yde en godtgørelse. Hvis en af forældrene på grund af sygdommen har nedsat sin arbejdstid, kan der ydes godtgørelse regnet fra sygdomsperiodens start.
5. Godtgørelsen ydes til barnets far eller mor, og der kan pr. uge ikke ydes godtgørelse for mere end normal overenskomstmæssig arbejdstid (p.t. 37,5 timer pr. uge)
Den økonomiske godtgørelse ydes til barnets far og/eller mor, og den kompenserer for et indtægtstab i forbindelse med nedsat arbejdstid i forbindelse med barnets sygdom.
Det er en forudsætning, at modtageren er berettiget til sygedagpenge, og godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren ville være berettiget til, hvis pågældende selv var syg.
Til barnets far og mor kan der samlet højst ydes en godtgørelse svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid (p.t. 37,5 timer om ugen).
Forældrene afgør selv, om og i givet fald hvorledes de vil udnytte denne mulighed.
Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes den samlede ret til godtgørelse for ialt 37,5 timer pr. uge skal fordeles, gælder følgende:
Lever barnets forældre sammen, og har de fælles forældremyndighed over barnet, har moderen ret til at få en godtgørelse, der svarer til de timer, hun nedsætter sin arbejdstid. En ikke udnyttet del kan benyttes af faderen.
Har kun en af forældrene forældremyndigheden over barnet, skal forældremyndighedens indehaver tilgodeses først.
Hvis barnets forældre ikke lever sammen, og de har fælles forældremyndighed, skal den af forældrene, barnet opholder sig mest hos, tilgodeses. Kan dette ikke afgøres, har den af forældrene, som har samme folkeregisteradresse som barnet, fortrinsret til godtgørelsen.
Reglerne om fordeling af godtgørelsen mellem forældrene fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 447 af 1. juni 1990 om udbetaling af godtgørelse efter bistandslovens § 48 a.
I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at det almindelige loft på p.t. 37,5 timer pr. uge ikke skal gælde. Som et eksempel kan nævnes situationer, hvor barnets sygdom er så alvorlig, at det skønnes rimeligt, at begge forældre kan være sammen med barnet. I disse tilfælde kan der ydes en godtgørelse, der beregnes for hver af forældrene svarende til den nedsatte arbejdstid.
Godtgørelsen kan dog ikke overstige de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til.
6. Modtageren skal have ret til sygedagpenge, og godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom
Det er en forudsætning, at modtageren af godtgørelsen opfylder beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Reglerne i dagpengeloven om beregning af sygedagpenge gælder også i disse tilfælde, jf. § 9 i dagpengeloven. Derimod gælder dagpengelovens regler om anmeldelse og dokumentation ikke, idet disse bestemmelser er knyttet til modtagerens egen sygdom.
For lønmodtagere beregnes godtgørelsen på grundlag af det antal timer, forældrene nedsætter deres arbejdstid med, og den svarer til den timeindtægt, som forældrene ville have været berettiget til under sygefraværet efter dagpengeloven.
Selvstændige, der ikke har tilsluttet sig den frivillige forsikring, har efter dagpengeloven ikke ret til sygedagpenge fra 1. sygedag. Da dette ville kunne afskære nogle selvstændige fra at kunne modtage godtgørelsen fra barnets 1. sygedag, er det fastsat, at selvstændige - forudsat de øvrige betingelser er opfyldt - vil kunne få udbetalt godtgørelse fra begyndelsen af barnets sygeperiode.
Det følger af de almindelige regler om sygedagpenge til selvstændige, at disse skal nedsætte deres arbejdstid til mindst halvdelen for at være berettiget til en godtgørelse.
7. Særligt om ophør af retten til godtgørelse
Når betingelserne for at modtage ydelsen ikke er opfyldt, kan der ikke udbetales godtgørelse. Dette gælder f.eks., når barnet bliver rask, hvis modtageren ikke længere har ret til at modtage sygedagpenge, når en enlig forsørger, jf. pkt. 3, ikke længere er berettiget til ordinært børnetilskud m.v.
Endvidere kan der højst ydes godtgørelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
8. Administration af ordningen
Pligten til at udbetale godtgørelse påhviler den kommune, som efter reglerne i bistandslovens § 10, stk.3, anses for barnets opholdskommune.
Barnets forældre skal ansøge kommunen om at få godtgørelsen udbetalt. Ansøgeren skal give de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om betingelserne for at udbetale godtgørelsen er opfyldt, herunder lægeerklæringer vedrørende sygdommen, jf. foran punkt 2 og 3.
Ansøgning om udbetaling af godtgørelse skal indgives til kommunen senest 1 uge, efter at barnet er blevet rask eller er udskrevet fra hospitalet.
Det følger af de almindelige bestemmelser i bistandslovens § 18, at forældrene har pligt til at oplyse om, hvornår barnet er rask.
Kommunens udgifter anmeldes til refusion efter reglen i bistandslovens § 133, stk. 2, dvs. at staten refunderer 50 pct.
af kommunens udgifter til godtgørelse.
9. Klageregler
Kommunens afgørelser efter bistandslovens § 48 a kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
10. Forholdet til bistandslovens § 48
Med indførelse af den nye støtteordning i § 48 a er der 2 regelsæt, der giver forældre mulighed for at opnå lønkompensation. Det ene tager sigte på børn med handicap, og lønkompensationen er her et led i det kompleks af ydelser, som disse familier har ret til efter bistandslovens § 48 på grund af merudgifter som følge af barnets handicap.
Indførelsen af den nye støtteordning i § 48 a ændrer ikke ved afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af bistandslovens § 48.
Det andet - bistandslovens § 48 a - tager sigte på, at forældre i almindelighed kan få mulighed for at tage sig af deres barn, hvis det bliver alvorligt sygt i en periode.
Reglerne retter sig således til 2 forskellige grupper, men der vil i praksis kunne forekomme tilfælde, hvor forældrene opfylder betingelserne efter begge bestemmelser.
Modtager familien tabt arbejdsfortjeneste til et handicappet barn efter § 48, og barnet bliver alvorligt sygt, må forældrene vælge, om de foretrækker at fortsætte med at modtage ydelsen efter § 48, eller om de vil overgå til nyordningen efter § 48 a. Forældrene vil typisk - når der tages hensyn til skattebetalingen - få mest ud af at fortsætte med at modtage den skattefrie ydelse efter § 48. Dog vil muligheden for at dele ydelsen efter § 48 a kunne få forældrene til at vælge denne ydelse.
Et sygdomsforløb, der giver ret til godtgørelse efter § 48 a, kan også udvikle sig så uheldigt, at barnet bliver handicappet, og forældrene herved bliver berettiget til godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 48. I disse situationer har forældrene også mulighed for at vælge, om de foretrækker at modtage godtgørelse efter § 48, der ikke er skattepligtig, eller efter § 48 a, som er skattepligtig. Dog skal man være opmærksom på, at godtgørelsen efter § 48 a kun kan modtages i en vis periode.
Sammenfattende vil det altså være således, at når betingelserne for at modtage godtgørelse efter både § 48 og § 48a samtidig er opfyldt, vælger forældrene selv, efter hvilket regelsæt de ønsker denne godtgørelse. Der er imidlertid ikke mulighed for samtidig at få godtgørelse efter begge ordninger.
11. Hvad betyder det i forhold til reglerne om dagpenge ved sygdom, barsel og arbejdsløshed, at der er ydet godtgørelse efter § 48 a?
Ved vurderingen af om beskæftigelseskravene i dagpengeloven er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvis der er ydet godtgørelse efter § 48 a. Der henvises til § 10, stk. 1, og § 39, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5.
marts 1990 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
I forhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. vil godtgørelsesperioden ifølge Arbejdsministeriet kunne betragtes som en »død periode«. Nærmere regler om sådanne perioder fastsættes af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og er senest fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
633 af 17. september 1987.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 1. juni 1990 Aase Olesen / Birthe Frederiksen
Bilag 1
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 447 af 1. juni 1990
Bekendtgørelse om udbetaling af godtgørelse efter bistandslovens § 48 a
Efter § 48 a, stk. 7, i lov om social bistand som ændret ved lov nr. 211 af 3. april 1990 fastsættes følgende regler om betingelser for udbetaling af godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år:
§ 1.
Stk. 1. Betingelsen om sygeperiodens længde i § 48 a, stk. 2, anses for opfyldt, når det attesteres af en læge, som behandler barnet, at barnets sygeperiode skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende behandlingsinstitution i sammenhængende 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis det lægeligt skønnes forsvarligt.
§ 2.
Stk. 1. Ansøgning om godtgørelse skal indgives til kommunen senest en uge, efter at barnet er rask. Når godtgørelse ønskes bevilget efter bestemmelsen i § 48 a, stk. 3, skal ansøgning indgives senest en uge, efter at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution.
§ 3.
Stk. 1. Godtgørelsen beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som pågældende ville have været berettiget til under fraværet fra arbejdet, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk.
3. Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 4, jf. stk. 2, i dagpengeloven kan udbetales af kommunen.
Stk. 2. Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes godtgørelsen efter stk. 1 skal fordeles imellem dem, skal godtgørelse først ydes
1) til moderen, hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet,
2) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og
3) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed.
Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, skal der først ydes godtgørelse til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte af fravige det i stk. 1 nævnte højeste beløb, således at godtgørelse til hver af forældrene ydes svarende til den timefortjeneste, som pågældende ville have været berettiget til under fraværet fra arbejdet, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk. 3.
§ 4.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra den 2. april 1990.
Underskrift 2
Socialministeriet, den 1. juni 1990 Aase Olesen / Birthe Frederiksen
Bilag 2
Bistandsloven § 48 a, jf. lov nr. 211 af 3. april 1990
48 a. Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, kan der dog udbetales godtgørelse fra 1. fraværsdag. Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel kan udbetales af kommunen efter reglerne om sygedagpenge. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes en højere godtgørelse end fastsat i 3. pkt.
Stk. 5. Der kan højst ydes godtgørelse i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for udbetaling af godtgørelsen, herunder regler om, hvorledes godtgørelsen fordeles mellem barnets forældre.