Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/127@1990-06-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ved lov nr. 364 af 7. juni 1989 blev § 55, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. ændret således, at optjening af arbejdskravet for selvstændige erhvervsdrivende forudsætter, at de har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Væsentlighedskravet blev lovfæstet for at sikre, at der fremover sker en egentlig efterprøvelse af, om arbejdskravet er opfyldt. Væsentlighedskravet skal således sikre, at arbejdet med den selvstændige virksomhed har haft et sådant omfang, at det kan sidestilles med en fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager.

Ved ophør/udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en særskilt efterprøvelse af, om medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang. Dette sker efter samme retningslinier som ved optagelse. Da der kan ske væsentlige forandringer i tiden fra optagelsen til ophøret, er det ikke tilstrækkeligt at henvise til, at en sådan efterprøvelse af væsentlighedskravet har fundet sted ved optagelsen.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige dog fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan f.eks. være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis medlemmet i andre relationer, f.eks. ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Væsentlighedskravet er i princippet det samme, hvad enten medlemmet har været eneindehaver af en virksomhed, een af flere indehavere eller eventuelt medarbejdende ægtefælle.

Ved opgørelsen af arbejdskravet skal det afgøres, inden for hvilket tidsrum den dagpengesøgende senest kan anses for at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt 26 uger. »Sæsonmæssig virksomhed« medregnes ved opgørelsen af arbejdskravet kun med den periode, hvor der har været tale om personligt arbejde i væsentligt omfang.

Såfremt en virksomhed med drift i væsentligt omfang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes altid til arbejdskravet med den almindeligt gældende, fulde arbejdstid for lønmodtagere inden for det offentlige område.

Til opfyldelse af arbejdskravet kan også medregnes enkeltstående opgaver af selvstændig karakter, hvis opgaven har haft en sådan varighed - normalt mindst 1 måned - at det sammenholdt med arbejdets art og indtjeningen herved kan dokumenteres, at der har været tale om beskæftigelse i væsentligt omfang.

Udøvelse af selvstændig virksomhed med iværksætterydelse tæller som ledighed ved beregning af arbejdskravet.

Ovenstående finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et medlem fejlagtigt har stået i en lønmodtagerkasse, selv om pågældende måtte anses for at have sin hovedbeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende. Ved opgørelsen af arbejdskravet kan derimod ikke indgå selvstændig virksomhed, der har været accepteret som bibeskæftigelse efter bibeskæftigelsesbekendtgørelsen.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. juni 1990 Birger Stein / Jørn Wæver

Versioner

1. 1990-06-28 · til 1994-05-09