Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/131@1990-06-19/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ved lov nr. 256 af 25. april 1990 , jf. bilag 1, er der gennemført en

ændring af bistandsloven, hvorefter der kan ydes hjælp i tilslutning

til pasning af døende i hjemmet. Loven har virkning fra 1. juli 1990.

Hjælpen omfatter:

1) Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, dog højst med et beløb, der svarer til højeste hjemmehjælperløn inklusive stedtillæg.

2) Hjælp til dækning af egenudgiften til medicin, sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til ansøgerens økonomiske forhold.

syn til ansøgerens økonomiske forhold.

3) Gratis hjemmehjælp i tilslutning til pasning af døende.

Loven indeholder ikke regler om adgang til orlov. Adgangen til orlov vil derfor stadig bero på aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Det er imidlertid forudsat ved lovens vedtagelse, at de offentlige arbejdsgivere efterlever intentionerne og bevilger orlov.

Indførelsen af regler om bistand til pasning af døende i eget hjem betyder en mærkbar udbygning af de eksisterende hjælpemuligheder.

Mange kommuner har imidlertid allerede et varieret tilbud til syge, der ønsker at tilbringe deres sidste tid hjemme. Der tilbydes eksempelvis hjemmehjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, nødvendige hjælpemidler og boligændringer samt smertebehandling og aflastningsophold. Det er en klar forudsætning, at sådanne tilbud fortsat skal kunne gives, selv om plejen udføres af en nærtstående i hjemmet. Det må herved tages i betragtning, at pleje af døende i hjemmet er en fysisk og psykisk belastende opgave. Det vil normalt også være en forudsætning for at kunne passe en døende i hjemmet, at der er mulighed for at få bistand fra læge og socialforvaltning uden for de normale træffetider.

I det følgende gives en nærmere redegørelse for ordningen.

1. Hvem omfattes af ordningen?

De nye regler omfatter alene hjælp til pleje af døende (terminalpleje). Det karakteristiske ved terminalpleje er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et afgrænset tidsrum ( oftest 2 til 6 måneder ).

Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier, men blandt de oftest forekommende vil være kræftlidelser.

Sundhedsstyrelsen har i publikationerne »Pleje og omsorg for alvorligt syge og døende« (1985) og »Terminalpleje, problemer og løsninger« (1986) beskrevet de eksisterende erfaringer og givet vejledning om, hvorledes denne specielle opgave kan løses.

2. Betingelser for etablering af plejeordning.

Det er en forudsætning for overhovedet at yde plejevederlag, at det efter en lægelig vurdering kan konstateres, at de medicinske behandlingsmuligheder er udtømt eller udsigtsløse ( terminalfasen indtrådt). Der skal yderligere foreligge en lægelig vurdering af, hvorvidt den syges tilstand nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus.

Det er ligeledes en forudsætning, at den syge og dennes pårørende er indforstået med etablering af et plejeforløb i eget hjem.

Indførelsen af plejevederlag må ikke bruges som pression over for pårørende, der ikke mener sig i stand til at påtage sig plejeopgaven, eller over for den syge, der ikke selv ønsker at modtage plejen fra sine pårørende. For de personer, der er involveret i etableringen af et plejeforløb, er det afgørende, at de informeres om sygdommen, dens forventede forløb og de hjælpemuligheder, der vil kunne tilbydes undervejs, herunder smertebehandling og aflastning. Kun herved kan de danne sig et realistisk indtryk af opgavens omfang. Dette stiller krav til sundshedsvæsnet og de sociale myndigheder om et tæt samarbejde i tilslutning til etablering af plejeforhold.

3. Hvem kan plejevederlag udbetales til?

Godtgørelse for tabt arbejdsindtægt kan ifølge § 57 a ydes til nærtstående. Herved menes f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og i øvrigt andre med så nær en tilknytning til den syge, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen.

Der kan således ikke stilles krav om et egentligt slægtsskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har været fælles bopæl forud for etablering af plejeforholdet. Det er ligeledes uden betydning for adgangen til plejevederlag, om plejen foregår i den syges eget hjem, eller om den syge tager ophold hos den, der varetager plejen.

Der kan kun ydes plejevederlag til personer, der har et indtægtstab som følge af, at de påtager sig plejeopgaven. Derfor vil der ikke kunne ydes plejevederlag til f. eks. pensionister eller efterlønsmodtagere. Heller ikke en hidtil hjemmearbejdende ægtefælle vil opfylde kravet om indtægtstab. Kommunen kan imidlertid efter konkret skøn yde anden form for støtte, jf. pkt.

10.

4. Beregning af plejevederlag.

Plejevederlag ydes som godtgørelse for tabt arbejdsindtægt . Ved arbejdsindtægt forstås såvel lønindtægt som indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvad der kan sidestilles hermed.

Plejevederlag er skattepligtigt som A-indkomst.

Beregningen af plejevederlaget til personer med lønindtægt, eller hvad der træder i stedet herfor, sker ifølge § 57 b, stk. 1, på grundlag af plejerens dokumenterede gennemsnitlige indtægt i de seneste 12 måneder inden påbegyndelsen af plejeforholdet.

Arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge vil således også indgå i beregningen af plejevederlaget. Vedrørende beregningen af plejevederlag til personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, henvises til pkt. 5.

Plejevederlaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til højeste hjemmehjælperløn inklusive stedtillæg for det pågældende område.

Plejevederlag ydes uden hensyn til plejerens og den syges økonomiske forhold, og der kan ikke opkræves betaling for plejen.

Da personer med lønindtægt ikke optjener feriepenge under fravær fra arbejde, ydes der i følge § 57 b, stk. 2, et tillæg til plejevederlaget. Dette tillæg beregnes som 12,5 pct. af plejevederlaget og svarer til, hvad pågældende ville have optjent i feriegodtgørelse, hvis der havde været tale om et ansættelsesforhold. Tillægget er imidlertid ikke feriepenge i ferielovens forstand. Derfor finder reglerne i ferieloven ikke anvendelse, og beløbet kan udbetales til den pågældende til fri rådighed ved plejeforholdets ophør.

Efter bestemmelsen gives der mulighed for at yde kompensation for mistet arbejdsindtægt i forbindelse med nedsættelse af arbejdstiden. Kompensationen ydes da forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid (supplerende plejevederlag). Hvis flere deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag normalt ikke overstige højeste hjemmehjælperløn. Bestemmelsen i § 57 b, stk.

4, finder dog tilsvarende anvendelse, jf. pkt. 6.

5. Særligt om beregning af plejevederlag til selvstændige.

For personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, er der fastsat en minimumsydelse, som pr. uge svarer til 2/3 af det højeste dagpengebeløb, der pr. uge kan udbetales i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For personer med beskedne indtægter ved selvstændig virksomhed er det således ikke nødvendigt at foretage en beregning af indtægten ved den selvstændige virksomhed i forbindelse med etableringen af plejeforholdet.

Det er naturligvis en forudsætning for at yde plejevederlag til en selvstændig, at det i øvrigt kan godtgøres, at pågældende inden påbegyndelsen af plejeforholdet har udøvet selvstændig virksomhed, og at indtægten skyldes pågældendes egen arbejdsindsats.

Der er alene tale om et mindstebeløb. Det betyder, at der også til personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, kan udbetales plejevederlag op til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg, hvis pågældende kan dokumentere, at indtægten ved selvstændig virksomhed berettiger hertil. Selve indtægtsopgørelsen sker efter de regler, der er fastsat i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel om opgørelsen af selvstændiges indtægt til brug for beregningen af dagpenge. Der kan her henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990, kapitel 12, samt Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kapitel IX.

6. Undtagelsesvis mulighed for plejevederlag udover maksimumbeløbet.

Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg, jf. § 57 b, stk. 4. Det overlades til kommunalbestyrelsens vurdering, hvornår der skønnes at foreligge særlige forhold. Som eksempel kan nævnes store forsørgerbyrder.

7. Forholdet til reglerne om syge- og arbejdsløshedsdagpenge.

Der vil ved vurderingen af beskæftigelseskravet i dagpengeloven blive set væk fra perioder på indtil 2 år, hvor der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 57 a. Der henvises til §§ 10, stk. 1, og 39, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

I forhold til lov om arbejdsløshedsdagpenge vil plejeperioden ifølge Arbejdsministeriet kunne betragtes som en »død periode«. Nærmere regler om sådanne perioder fastsættes af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og er senest fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 633 af 17.

september 1987.

8. Ophør af plejeforholdet.

Udbetaling af plejevederlag ophører, når plejen af den døende ophører, dvs. når den syge afgår ved døden, eller hvis plejeforholdet ophører af andre grunde. Det må i denne forbindelse understreges, at den frivillighed, der er en grundlæggende forudsætning for etablering af et plejeforhold, medfører, at der er en ubetinget adgang for begge parter til uden varsel at bringe plejeforholdet til ophør.

Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for tæt kontakt mellem hjemmet og de implicerede myndigheder - og mellem disse myndigheder indbyrdes - for at sikre, at der løbende sker en vurdering af behovet for hjælp til løsning af plejeopgaven.

Selv om pleje foregår i hjemmet, kan der blive behov for midlertidig indlæggelse, f.eks. som led i aflastning. Da det normalt ikke vil være muligt at genoptage arbejdet kortvarigt, er det i § 57 c, stk. 1, udtrykkelig fastsat, at kortvarige indlæggelser på sygehus eller anden institution ikke i sig selv medfører bortfald af plejevederlag.

Kommunalbestyrelsen har adgang til undtagelsesvis at træffe beslutning om ophør af plejevederlag, hvis det viser sig, at hjælpen i hjemmet ikke mere kan anses for hensigtsmæssig, jf. § 57, stk. 2.

9. Anden form for hjælp i tilslutning til pleje af døende i hjemmet.

Ved lovens vedtagelse er det forudsat, at plejen i hjemmet ikke må påføre den syge udgifter, som denne ikke ville have haft, hvis plejen var foregået på sygehus.

Der kan efter § 57 d ydes hjælp til lægeordineret medicin, sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til den syges eller familiens økonomiske forhold. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre støttemuligheder og betyder, at der ydes hjælp til pågældendes egen andel af udgiften.

Der vil være adgang til at yde hjælp efter § 57 d i tilfælde, hvor betingelserne for pleje i hjemmet er opfyldt, jf. § 57 a, men hvor der ikke udbetales plejevederlag, fordi der ikke kan dokumenteres et indtægtstab som følge af plejeopgaven.

Af lovens § 57 e fremgår udtrykkeligt, at der ikke kan opkræves betaling for hjemmehjælp, der ydes i tilslutning til pasning af døende i hjemmet. Dette gælder på samme måde som for hjælp efter § 57 d, uanset om der ydes plejevederlag.

I det omfang, der f. eks. er behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, vil denne hjælp kunne ydes efter reglerne i bistandslovens §§ 58 og 59. Personer, der får hjælp efter kapitel 12 a, må således anses for at opfylde betingelserne om varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed.

10. Forholdet til andre ordninger.

Der sker ikke med denne lov nogen begrænsning i kommunernes mulighed for at yde hjælp efter andre bestemmelser, hvis disse bedre tilgodeser de konkrete behov. Det vil således fortsat være muligt at ansætte f.eks. en ægtefælle som hjemmehjælper for den døende eller yde tilskud efter § 56 til privat hjælp, som den syge selv antager. Disse muligheder vil f. eks. kunne benyttes i de tilfælde, hvor den, der udfører plejen, ikke tidligere har haft erhvervsindtægt og derfor ikke kan dokumentere et indtægtstab.

Reglerne i kapitel 12 a medfører heller ingen begrænsning i forhold til de gældende regler i § 48 om hjælp til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med fysisk eller psykisk handicap.

11. Klageregler .

Kommunalbestyrelsens afgørelser om plejevederlag og øvrige ydelser i medfør af kapitel 12 a kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 57 f.

12. Forholdet til bistandslovens almindelige bestemmelser, herunder finansiering.

Reglerne om hjælp til pasning af døende er placeret i er særligt kapitel i lov om social bistand, afsnit IV, i tilslutning til reglerne om praktisk bistand i hjemmet. Dette betyder, at de almindelige bestemmelser i bistandsloven også gælder for dette kapitel, medmindre andet er bestemt.

Reglerne i §§ 10 og 11 finder således tilsvarende anvendelse.

Udgangspunktet vil være, at +åt er den syges opholdskommune i plejeperioden, der yder hjælpen, herunder plejevederlaget, da det er den syges forhold, der er bestemmende for, om der kan ydes hjælp. Hvorvidt denne kommune vil have mulighed for at kræve sin del af udgifterne refunderet af en anden kommune, må afgøres efter reglerne i § 11.

Udgifterne til hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet finansieres efter samme regler som udgifter til praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler m.v. Den samlede hjælp, herunder plejevederlaget, betragtes i relation til fordelingen af udgifterne mellem kommune og amt som ydet til den syge.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 19. juni 1990 Aase Olesen / Birthe Frederiksen

Bilag 1

Lov nr. 256 af 25. april 1990

Lov om ændring af lov om social bistand

(Indførelse af plejevederlag m.v. ved pasning af døende)

Versioner

1. 1990-06-19 · til 1996-09-02