Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/137@1990-07-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indledning

Undervisnings- og Forskningsministeriet har på grundlag af ændrede bestemmelser i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. juni 1989 som ændret ved lov nr. 435 af 13. juni 1990 samt betænkning nr. 1092 fra 1987 om folkeskolens specialundervisning, udarbejdet nye regler for folkeskolens specialundervisning. De nye regler, som er indeholdt i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 537 af 16. juli 1990 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, er udformet ud fra følgende hovedprincipper:

1) De tidligere bestemmelser om specialundervisning var inddelt i 7 regelsæt, der hver omhandlede en specifik art af funktionsnedsættelse. Denne opdeling af specialundervisningsreglerne kan imidlertid være uhensigtsmæssig, idet elevers funktionsvanskeligheder i mange tilfælde går på tværs af de opstillede kategorier eller ikke kan henføres til nogen af disse. Man har derfor i overensstemmelse med betænkningen udarbejdet et fælles regelsæt for specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Reglerne om specialundervisning i børnehaveklasser er desuden overført til det fælles regelsæt.

Man har derimod fundet det mest hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte bestemmelserne om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn i en særlig bekendtgørelse, jf. for tiden Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979, som ændret ved bekendtgørelse nr. 318 af 15. juni 1982.

2) I de tidligere bekendtgørelser og cirkulærer var der bestemmelser om de nærmere former for specialundervisning. Disse bestemmelser er ophævet for at give de kommunale skolemyndigheder, herunder skolebestyrelserne, mulighed for at indrette fleksible ordninger, som opfylder elevernes individuelle behov, og som kan afpasses efter de givne ressourcer.

3) Der er gennemført en styrkelse af forældrenes rettigheder for at sikre, at elever og forældre i videst muligt omfang har bestemmelsesret og indflydelse på beslutninger vedrørende den specialpædagogiske bistands iværksættelse og forløb.

4) Det er ved udformningen af bestemmelserne forudsat, at iværksættelse af specialundervisning kun finder sted i situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe skolevanskeligheder inden for rammerne af den almindelige undervisning, og at skolerne i videst muligt omfang søger at forebygge, at elever får skoleproblemer. Folkeskolens almindelige undervisning må derfor tilrettelægges således inden for de givne ressourcer, at også svagere og anderledes fungerende elever får optimale udviklingsmuligheder.

Der kan peges på følgende muligheder for konkrete initiativer med henblik på at forebygge skolevanskeligheder hos elever:

Der kan i overensstemmelse med betænkningens forslag afsættes flere dansktimer til alle i 3. og 4. klasse.

Der vil kunne indføres danskaktiviteter og aktiviteter vedrørende regning/matematik i børnehaveklasser, herunder i forbindelse med samordnet indskoling, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 23, stk. 3.

De praktiske og musiske fag kan styrkes bl.a. i indskolingsfasen, jf. direktoratets temahæfte nr. 2 »Praktisk-musiske fag i samordnet indskoling.«

På de ældste klassetrin vil man kunne anvende mulighederne for, at eleverne kan opfylde undervisningspligten ved praktisk arbejde som alternativt element ved folkeskolens undervisning af bogligt svage elever.

På 10. klassetrin er der mulighed for at opstille helt eller delvis prøveløse undervisningstilbud, hvor undervisningens indhold adskiller sig så meget fra det traditionelle boglige, at der herved skabes nye muligheder for at gøre skolen mere spændende, ikke mindst for de skoletrætte elever.

5) Ved etablering af midlertidig støtte i medfør af folkeskolelovens § 4, stk. 6, vil man i mange tilfælde kunne forhindre, at lettere faglige problemer hos elever udvikler sig til egentlige indlæringsvanskeligheder, der nødvendiggør iværksættelse af specialundervisning.

Den udvidede adgang til at tilbyde supplerende undervisning, som er indført ved den ændrede bestemmelse i folkeskolelovens § 4, stk. 6, tager sigte på elever, der har vanskeligheder ved at følge med i klassens almindelige undervisning - navnlig i dansk - fordi de behøver lidt mere tid end andre elever til at tilegne sig de fornødne færdigheder m.v. Nogle af disse elevers vanskeligheder kan afhjælpes ved, at forældrene hjemme støtter skolens undervisning. For andre elever er dette ikke tilfældet, og her kan der være behov for et tilbud fra skolens side om nogle ekstra timer i en kortvarig periode.

Herudover påhviler det som hidtil skolen at etablere supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag, fordi de:

1) har været uden undervisning i længere tid på grund af sygdom, ophold i udlandet el.lign. eller

2) er overflyttet fra en skole, hvor undervisningen i faget med hensyn til indhold og metoder væsentligt adskiller sig fra undervisningen på den nye skole.

Desuden kan man om nødvendigt iværksætte supplerende undervisning i 1. klasse for elever, der påbegynder deres skolegang i denne klasse, uden at have fulgt en undervisning i et eller flere fag, som skolen har iværksat i børnehaveklassen i forbindelse med en samordnet indskoling.

Bestemmelserne om supplerende undervisning omfatter også fremmedsprogede elever. Der henvises til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever § 9 samt til afsnit 8 og 9 i den tilhørende vejledning.

Muligheden for at iværksætte supplerende undervisning må ikke føre til, at der lægges mindre vægt på differentieringen af undervisningen i klassen under hensyn til elevernes forskellige indlæringsforudsætninger.

Beslutningen om at tilbyde en elev supplerende undervisning træffes af skolens leder efter samråd med forældrene og klassens lærere. Hvis der ved skolen er oprettet et specialcenter, jf. vejledningens afsnit vedrørende bekendtgørelsens § 3, stk. 9, kan det være hensigtsmæssigt at drøfte tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning her.

6) For de elever, som ikke i tilstrækkelig grad kan støttes inden for rammerne af den almindelige undervisning, herunder ved supplerende undervisning, må der ske henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Der er ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen lagt vægt på, at specialundervisningen må være af meget forskellig karakter og omfang. Som det fremgår af vejledningens afsnit vedrørende bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må den specialpædagogiske bistand endvidere betragtes som en del af folkeskolens samlede indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

De enkelte bestemmelser

Om forståelsen af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen skal i det følgende anføres:

ad § 1, stk. 1

Efter bekendtgørelsen er børn i børnehaveklasser nu omfattet af samme regelsæt som elever i 1.-10. klasse. Dette beror på, at det af den nugældende udformning af folkeskolelovens § 10 fremgår, at aktiviteterne i børnehaveklasser omfatter undervisning, samt at der ved samordning af undervisningen i børnehaveklasse, 1. eventuelt 2. klasse i henhold til folkeskolelovens § 23, stk. 3, kan være behov for også at koordinere den specialpædagogiske indsats i børnehaveklassen og i 1. og 2. klasse med hensyn til de fag, som er omfattet af samordningen.

ad § 2

For at skabe grundlag for den fornødne helhed i skolens indsats over for elever med særlige behov er det præciseret, at specialpædagogisk bistand omfatter alle sådanne foranstaltninger, som må anses for hensigtsmæssige og nødvendige for elevernes undervisning.

Fysioterapi og ergoterapi (nr. 2), tekniske hjælpemidler (nr. 4), personlig assistance (nr. 5) etc. kan således i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for.

Hvis personlig assistance udgør en elevs eneste særlige behov, kan folkeskolelovens § 19, stk. 2, ikke bringes i anvendelse.

De nævnte foranstaltninger hører endvidere alene under de sociale myndigheders ansvar i tilfælde, hvor de iværksættes som en mere generel bistand. Med hensyn til nødvendige tekniske hjælpemidler er det en forudsætning for skolemyndighedernes forpligtelse til at afholde udgifterne, at de primært anskaffes af hensyn til undervisningen af eleven.

ad § 3, stk. 1

I 70-erne skete der en betydelig forøgelse både i forbruget af specialundervisningstimer og i antallet af elever, der henvises til specialundervisning.

Denne udvikling, som i løbet af 80-erne har stabiliseret sig på et niveau, hvor ca. 12,5 pct. af folkeskolens elever henvises til specialundervisning i kortere eller længere perioder, hænger bl.a. sammen med, at den almindelige undervisnings muligheder for at tilpasse sig elevernes forskellige forudsætninger er blevet reduceret, hvilket ikke mindst har været udpræget i centrale fag som dansk, regning/matematik og engelsk.

Det er ministeriets opfattelse, at det ikke mindst af pædagogiske grunde vil være hensigtsmæssigt at skabe bedre muligheder for at imødekomme individuelle undervisningsbehov inden for rammerne af den almindelige undervisning eller i tæt tilknytning til den, således at behovet for specialundervisning kan reduceres.

Særlig støtte bør derfor tilrettelægges med udgangspunkt i den almindelige undervisning, og således at den mindst indgribende foranstaltning altid søges etableret før en mere indgribende.

Det påhviler enhver lærer at tilrettelægge og gennemføre sin undervisning på en så differentieret måde, at den i størst muligt omfang modsvarer de forskelle i indlæringsforudsætninger, som klassens elever har.

Hvor en lærer oplever, at vedkommendes egne muligheder for undervisningsdifferentiering er opbrugte, bør der kunne tilbydes rådgivning og vejledning med henblik på en eventuel yderligere differentiering. Denne vejledning kan gives af det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor eller andre konsulenter med særlig viden eller erfaring i individualiseret undervisning.

Nogle elever vil ikke i tiltrækkeligt omfang kunne støttes ved hjælp af optimal undervisningsdifferentiering inden for det fastlagte ugentlige timetal, idet deres problem er, at de behøver længere tid til at tilegne sig stoffet. For disse elever bør den særlige støtte gives i form af supplerende undervisning i faget ved den lærer, som har klassen i pågældende fag, jf. pkt. 5 i indledningen.

I tilfælde, hvor der skal etableres ekstra undervisning, må man overveje, om denne undervisning skal gennemføres på grundlag af bestemmelsen i folkeskolelovens § 4, stk. 6, 2. pkt., eller som supplerende specialundervisning, jf. bekendtgørelsens § 7, nr. 1a og § 16, stk. 2. Kun i sidstnævnte tilfælde skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering. Afgørelsen afhænger af sagens karakter, herunder forældrenes ønsker, samt om der er tale om en elev, der har fået ekstra undervisning allerede i en tidligere periode.

Andre elever har indlæringsvanskeligheder, der nødvendiggør en særlig tilrettelæggelse af undervisningen. Dette medfører, at undervisningen og den specialpædagogiske bistand må varetages af lærere og andre, der har særlige forudsætninger med hensyn til den pågældende elevs eller elevgruppes problemer. Denne specialundervisning kan gives som erstatning for eller som supplement til den almindelige undervisning.

Folkeskolens indsats for at sikre elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, spænder således fra ekstraordinær undervisningsdifferentiering til specialundervisning erstattende den almindelige undervisning i et eller flere, måske alle, fag. Både af ressourcemæssige og af pædagogiske grunde er det vigtigt, at vurderingen af de forskellige behov samt overvejelserne om, hvilken støtte der i de enkelte tilfælde skal iværksættes, foregår samlet. Hvis der på skolen er oprettet et specialcenter, jf. vejledningens afsnit ad § 3, stk. 9, kan det anbefales at lade disse overvejelser foregå her.

ad § 3, stk. 4

Ifølge folkeskolelovens § 11, stk. 2, forudsætter iværksættelse af specialundervisning pædagogisk-psykologisk rådgivning. Baggrunden for dette krav er, at de implicerede læreres vurdering af elevens behov for særlig støtte skal efterprøves af en sagkyndig instans. Endvidere skabes der ved en pædagogisk-psykologisk rådgivning størst mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, bliver relevant i forhold til elevens problemer.

Hvis klasselæreren eller andre af elevens lærere vurderer, at en elevs undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstillingen bør indeholde en grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem elevens forudsætninger og mulighederne for at tilrettelægge en relevant undervisning inden for klassens almindelige rammer. Det må herunder præciseres, hvilke former for undervisningsdifferentiering, der har været forsøgt, og hvilke særlige årsager, der kan være til, at elevens problemer ikke er blevet afhjulpet på tilstrækkelig vis.

Indstillingen afgives af klasselæreren og udarbejdes af den eller de lærere, som har taget initiativ til, at elevens situation analyseres og vurderes med henblik på eventuel iværksættelse af særlig støtte. Af hensyn til en grundig, helhedspræget beskrivelse bør også andre relevante lærere samt eleven og dennes forældre inddrages i drøftelserne forud for udarbejdelsen af indstillingen.

Hvis der ved skolen er etableret et specialcenter, kan disse drøftelser finde sted her.

Hvis forældrene ved drøftelserne med klasselæreren ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, må læreren endnu en gang overveje, om man skal søge andre løsningsmuligheder på skolevanskelighederne inden for rammerne af den almindelige undervisning. Fastholder klasselæreren sin indstilling, må sagen forelægges for skolens leder, der afgør, om det må anses for absolut påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en belysning af elevens eventuelle behov for specialundervisning.

ad § 3, stk. 5-7

Pædagogisk-psykologisk rådgivning omfatter i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning: En pædagogisk-psykologisk vurdering af elevens skoleproblemer, et forslag om, hvorledes disse problemer kan tænkes afhjulpet samt eventuelt udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk rapport.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering

Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens faglige, personlige eller sociale problemer med henblik på at yde skolen samt eleven og dennes forældre rådgivning om relevante muligheder for at afhjælpe elevens problemer. I mange tilfælde kan vurderingen gennemføres som en analyse af elevens situation på grundlag af foreliggende oplysninger, eventuelt suppleret med samtaler med elevens lærere eller andre nøglepersoner.

I andre tilfælde er en mere grundig og dybtgående undersøgelse af elevens individuelle funktionsvanskeligheder påkrævet, hvilket forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Hvor omfattende undersøgelsen skal være afhænger af elevens situation, men ofte kan det være nødvendigt at foretage en række pædagogiske eller psykologiske prøver. I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra sagkyndige uden for det skolepsykologiske rådgivningskontor.

Forældrene skal altid inddrages centralt i forløbet, dels fordi de som oftest kan bidrage med nødvendige oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder for at hjælpe eleven.

Forslaget

Det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor må orientere eleven og dennes forældre om de lokale muligheder for at yde eleven støtte og give disse råd om de løsninger, der må anses for mest hensigtsmæssige. Ved udarbejdelsen af forslaget skal der lægges afgørende vægt på forældrenes ønsker. Det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor kan eventuelt anvende den fremgangsmåde, at man foreslår forældrene at medunderskrive forslaget.

Hvis forældrene ikke ønsker specialundervisning iværksat eller ikke kan tilslutte sig det konkrete forslag, skal dette oplyses i forbindelse med forelæggelsen af forslaget for skolens leder, der træffer afgørelsen i sagen på grundlag af bestemmelserne i § 3, stk. 8.

Forslaget skal indeholde en stillingtagen til formen, omfanget og arten af specialundervisningen, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt undervisningen skal gives som specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, eller i henhold til § 19, stk. 2.

I nogle tilfælde vil konklusionen af den pædagogisk-psykologiske vurdering - under hensyn til forældrenes og elevens ønsker eller af andre grunde - gå ud på, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand. I så fald bør det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor orientere skolelederen herom og eventuelt, efter samråd med denne, drøfte elevens situation med dennes lærere og herunder foreslå mulige foranstaltninger inden for rammerne af den almindelige undervisning for at afhjælpe elevens problemer.

Rapporten

Hvis særlige forhold taler herfor, kan det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor udarbejde en rapport angående undersøgelsen. Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor en elevs særlige behov er vidtgående eller komplicerede, og hvor de beslutninger, der lægges op til, er af mere indgribende karakter. Der bør endvidere altid udarbejdes en rapport, hvis forældrene ønsker det.

Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor skal gøre forældrene bekendt med indholdet af rapporten. Endvidere skal forældrene orienteres om, at de har ret til at få en kopi af rapporten, jf. forvaltningsloven.

Den pædagogisk-psykologiske rapport fremsendes til skolens leder til orientering. Klasselæreren og andre, der har medvirket ved indstillingen til den pædagogisk-psykologiske vurdering, bør orienteres om indholdet. I den forbindelse kan andre lærere, der underviser eleven, efter behov gøre sig bekendt med rapportens indhold.

Rapporten må behandles som fortroligt materiale.

Det anbefales, at rapporten, efter at skolen er orienteret, tilbagesendes til pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor.

Oplysninger fra rapporten kan kun videregives af pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor til andre selvstændige forvaltningsmyndigheder, f.eks. børnepsykiatriske afdelinger, i tilfælde, hvor betingelserne i forvaltningslovens § 28 er opfyldt, dvs. at forældrenes samtykke som hovedregel skal foreligge.

ad § 3, stk. 9

Grundlaget for beslutningen

Skolelederens beslutning træffes på grundlag af forslaget fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor. Skolelederen er imidlertid ikke bundet af forslaget om, hvorledes de beskrevne vanskeligheder bør afhjælpes, men må dog lægge det oplyste om karakteren af elevens skolevanskeligheder til grund.

I tilfælde, hvor skolen har etableret et specialcenter, indgår drøftelser her ligeledes i grundlaget for skolelederens beslutning.

Rammerne for beslutninger om specialundervisning

Beslutningerne om specialundervisning må træffes inden for de givne rammer for undervisningen samt den fastsatte bevilling for specialundervisning.

Med hensyn til bevillingen til specialundervisning kan der eksistere forskellige modeller, herunder:

1) Central bevilling til specialundervisningen

Kommunalbestyrelsen afsætter en bevilling til specialundervisning på alle skolerne i kommunen. Det kan overlades lederen af det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor at administrere bevillingen. Denne ordning indebærer, at der ved et forslag fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor til skolelederen om et bestemt antal specialundervisningstimer til en elev er sikkerhed for, at der findes ressourcer til at gennemføre forslaget.

2) Ordninger med decentral bevilling

Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af elevtallet m.v. tildele de enkelte skoler en bevilling til specialundervisningen. Bevillingen kan også fastsættes på grundlag af det eventuelt forskelligartede behov for timer til specialundervisning, som de enkelte skoler erfaringsmæssigt har.

Bevillingen administreres af skolens leder efter principper, som skolebestyrelsen eventuelt har fastsat vedrørende skolens specialundervisning.

Ressourcerne til specialundervisning kan også indgå i en samlet økonomisk ramme til skolen, således at det tilkommer skolebestyrelsen at afsætte ressourcerne til specialundervisningsområdet, jf. folkeskolelovens § 39 e, stk. 3. Skolebestyrelsen må være opmærksom på, at disse ressourcer skal være tilstrækkelige til at sikre, at der kan etableres specialundervisning i det nødvendige omfang gennem hele skoleåret. De konkrete afgørelser træffes af skolens leder inden for rammerne af de afsatte ressourcer.

I løbet af skoleåret kan der opstå et behov for specialundervisningstimer, der går ud over, hvad de enkelte skoler på forhånd kunne forudse. Dette kan f.eks. ske ved, at der i skoleårets løb på en skole optages tilflyttede elever med behov for et stort antal specialundervisningstimer. Da det også i denne situation skal sikres, at elever med dokumenteret behov for specialundervisning i alle tilfælde får deres behov opfyldt i fornødent omfang, kan det anbefales, at kommunen ved de decentrale ordninger afsætter en særlig bevilling til at imødegå sådanne ekstraordinære situationer.

De under 1 og 2 nævnte bevillinger kan efter lokal beslutning eventuelt være omfattet af en fælles bevilling for specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning.

Specialcentret

I betænkning 1092 vedrørende folkeskolelovens specialundervisning foreslås, at der oprettes et specialcenter, der drøfter anvendelsen af tildelte ressourcer til alle former for særlig støtte på en skole. Oprettelse af det omtalte center indebærer, at de konkrete beslutninger, skolelederen skal træffe vedrørende iværksættelse af særlig støtte, drøftes og overvejes inden for dettes rammer.

Specialcentret kan ud over skolens leder bestå af en medarbejder fra det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor samt repræsentanter for lærerne fra den almindelige undervisning og fra specialundervisningen.

Ved oprettelse af det nævnte specialcenter får skolens leder mulighed for at drøfte de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov i et forum, hvor den fornødne undervisningsmæssige og pædagogisk-psykologiske ekspertise er til stede.

Centret behandler løbende henvendelser fra lærere og andre om elever, der har - eller er i risiko for at udvikle - skolevanskeligheder og drøfter elevens problemer med de pågældende lærere og med forældrene. Hvis der er behov herfor, kan andre sagkyndige deltage i drøftelserne, f.eks. repræsentanter fra den sociale sektor. Centret vurderer om, hvorvidt elevens vanskeligheder bør søges løst forebyggende på grundlag af råd om ændret tilrettelæggelse af undervisningen, ved tilbud om supplerende undervisning eller ved indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på eventuel iværksættelse af særlig specialpædagogisk bistand.

ad § 4

Bestemmelsen om iværksættelse af specialundervisning af foreløbig karakter vedrører tilfælde, hvor der midlertidigt iværksættes specialundervisning uden forudgående pædagogisk-psykologisk vurdering. Noget sådant kan ske i situationer, hvor en elevs adfærd akut har antaget en sådan karakter, at en øjeblikkelig indsats fra skolens side er nødvendig både af hensyn til eleven selv og af hensyn til resten af klassen. Der kan herved være tale om midlertidigt at give eleven specialundervisning uden for klassen. Afgørelsen om iværksættelse af specialundervisning i de omhandlede situationer kan således uden videre træffes af skolens leder efter henvendelse fra den pågældende lærer. Forældrene skal underrettes om sagen. Hvis den iværksatte specialundervisning skønnes at ville strække sig ud over 3 uger (15 skoledage), skal den almindelige procedure i forbindelse med etablering af specialundervisning, jf. bestemmelserne i § 3 snarest muligt iværksættes.

Hvis en elevs adfærd gentagne gange nødvendiggør en øjeblikkelig henvisning til specialundervisning af foreløbig karakter, må etablering af andre former for specialundervisning overvejes.

Specialundervisning efter § 4 kan ikke anvendes som en disciplinær sanktion. Det må således være en forudsætning for at etablere specialundervisning, at der er grund til at antage, at elevens adfærd kan påvirkes i positiv retning gennem en specialpædagogisk indsats.

ad § 5, stk. 1

Afgørelsen af, om en elev skal have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 19, stk. 2, (vidtgående specialundervisning) beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde på grundlag af handicappets sværhedsgrad og en vurdering af, om eleven har behov for specialundervisning m.v. af et sådant indhold eller omfang, at denne ikke kan ydes ved kommunens egne foranstaltninger. I skønnet kan indgå en vurdering af størrelsen af udgifterne ved den nødvendige specialundervisning og anden specialpædgogiske bistand. Medfører specialundervisningen m.v. omkostninger, som væsentligt overstiger, hvad der er almindeligt for specialklasseundervisningen i kommunerne, skal amtskommunen i henhold til § 19, stk. 2, sørge for undervisningen.

Kan amtsrådet i henhold til ovennævnte retningslinier ikke tiltræde, at eleven har behov for vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, medfører dette, at kommunen må sørge for specialundervisning af eleven i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1. Kommunen har imidlertid mulighed for at indanke sagen for ministeriet, jf. folkeskolelovens § 43 a, stk. 3.

ad § 5, stk. 3

På grundlag af forsøgsbestemmelsen i folkeskolelovens § 46a vil Undervisnings- og Forskningsministeriet kunne godkende aftaler, hvorefter beslutningskompetence vedr. den vidtgående specialundervisning helt eller delvis overlades til kommunerne. Der henvises til, at undervisnings- og forskningsministeren i skrivelse af 26. april 1990 har meddelt, at han gerne ser en udvikling fremmet hen imod en gradvis overførsel af opgaver og ansvar på den vidtgående specialundervisnings område fra amtskommuner til kommuner, således som det allerede er sket nogle steder. I den forbindelse har ministeren opfordret til, at der i hvert amt nedsættes et udvalg, som kan drøfte og planlægge den vidtgående specialundervisnings udvikling inden for regionen.

ad § 5, stk. 4

Bestemmelsen om, at forældrenes ønsker om skoleplacering så vidt muligt skal imødekommes, indebærer, at der bør være forskellige muligheder at vælge imellem. Som en hovedregel bør der således kunne tilbydes både specialundervisning i den almindelige folkeskole - i specialklasse eller almindelig klasse og specialundervisning i en kommunal eller amtskommunal specialskole.

Amtskommunen og kommunerne bør derfor løbende drøfte planlægningen af den vidtgående specialundervisning under hensyn til de eksisterende behov.

Det bør således søges sikret, at der er de fornødne specialskoler til rådighed for de forældre, som ønsker denne skoleform, uden at der herved lægges hindringer i vejen for en udvikling hen imod optagelse af flere og flere elever i et almindeligt skolemiljø.

ad § 6

Det påhviler rådgivningskontoret for skolekommunen at følge udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning, bl.a. gennem drøftelser med de implicerede lærere og med forældrene og eleven med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning.

For elever, der er henvist til specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, varetages opgaven af det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor, som amtskommunen har indgået aftale med om varetagelse af opgaven eller eventuelt af særlig sagkyndige medarbejdere i amtskommunen.

I tilfælde, hvor en elev modtager specialundervisning uden for den kommune, hvor vedkommende elev bor eller opholder sig, skal rådgivningskontoret for hjemstedskommunen holdes underrettet om elevens udvikling og om trufne beslutninger bl.a. under hensyn til, at der er mulighed for, at eleven senere føres tilbage til undervisning i hjemstedskommunen.

ad § 7

Afkategorisering

Som det fremgår af indledningen, er den hidtidige inddeling af specialundervisningsbestemmelserne efter bestemte kategorier af funktionsnedsættelser opgivet.

Der består således ikke længere krav om at henføre elever, der henvises til specialundervisning, til en bestemt fastsat kategori af funktionsnedsættelser.

Tilsvarende er det ikke nødvendigt at opdele specialundervisningsforanstaltningerne i arter, der er beregnet for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Man bør tværtimod overveje, hvorvidt eksisterende ordninger med opdeling af specialundervisningsforanstaltninger efter handicapart er hensigtsmæssige, eller om undervisningen bør struktureres på anden måde.

Den afkategorisering, som den fælles bekendtgørelse er udtryk for, er imidlertid ikke ensbetydende med, at specialundervisningen ophører med at være karakteriseret af individuel tilrettelæggelse.

De vanskeligheder, nogle elever har i forhold til skolen, har meget forskellige årsager. En afhjælpning af disse vanskeligheder kræver således tilsvarende en forskelligartet specialpædagogisk bistand.

Der er særligt fire områder, hvor det er nødvendigt, at den almindelige undervisning suppleres med eller erstattes af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand:

1) Elevens indlæringsforudsætninger lever ikke op til de krav og forventninger, som der i almindelighed stilles i centrale fag som dansk, regning/matematik og engelsk.

2) Fagkravene i den almindelige undervisning overstiger generelt elevens præstationsmuligheder.

3) Tilrettelæggelsen af skolens undervisning og hele virksomhed indebærer krav til adfærd og socialt samspil, som eleven ikke kan honorere.

4) Elever, der på grund af specifikke funktionsnedsættelser på syns-, høre-, tale- eller motorikområdet ikke kan tilegne sig undervisningens indhold gennem de almindelige undervisningsmetoder.

Fleksibilitet, hvad angår form

Det fremgår af bestemmelserne i § 7, at specialundervisning kan organiseres på måder, der indebærer en mindre eller større udskillelse af eleverne i forhold til den almindelige undervisning. Der er imidlertid ikke herved fastsat bestemmelser om de nærmere former for specialundervisning.

Man kan således ud fra de lokale behov strukturere specialundervisningen også på grundlag af andre organisationsformer end de hidtil kendte som specialklasser, specialundervisning i klassen, klinikker, hold og enkeltmandsundervisning.

Der er endvidere heller ikke noget til hinder for, at en elev kan modtage undervisning i nogle fag og timer i en specialklasse og i andre timer i en almindelig klasse. Det må dog bestemmes, hvorvidt elevens primære tilhørsforhold gælder enten den almindelige klasse eller specialklassen.

Der er endelig ikke længere fastsat bestemmelser om elevtallet inden for de forskellige organisationsformer. Det må imidlertid forudsættes, at elevtallet afpasses efter elevernes behov og muligheder. Man må herved være opmærksom på, at elevtallet i de grupper, hvor specialundervisningen finder sted, må sættes så lavt, at der kan ske en udstrakt individualisering af undervisningen. Dette gør sig i ganske særlig grad gældende i tilfælde, hvor elever i en kort periode får intensiv specialundervisning i form af f.eks. læsekurser.

Hvad angår varigheden af specialundervisningen og antallet af timer på f.eks. hold, fastsættes dette lokalt på grundlag af elevens behov.

ad § 7, nr. 1 a og b

Hvis det er praktisk muligt, må det normalt anbefales, at specialundervisning i medfør af § 7, nr. 1, gives som et supplement til den almindelige undervisning i faget på hold m.v. eller som specialundervisning i klassen, jf. a. Elever, som får specialundervisning på hold m.v., bør endvidere såvidt gørligt deltage i alle undervisningstimerne i de obligatoriske fag. Man bør derfor overveje mulighederne for at placere specialundervisningen uden for elevernes almindelige skoledag. Opmærksomheden henledes på, at undervisningstimetallet om nødvendigt kan overstige det fastsatte daglige og ugentlige maksimum i henhold til folkeskoleloven, jf. bestemmelsen i bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Undtaget herfra er navnlig tilfælde, hvor eleven i en kort periode får intensiv specialundervisning med et stort antal timer i form af læsekurser m.v., således at eleven ikke kan deltage i alle timer i den almindelige undervisning.

ad § 8

Det skal af oversigten over skolestrukturen i kommunen fremgå, på hvilke skoler der er oprettet specialklasser, og om der er oprettet specialskoler i kommunen.

Hvis specialklasserne er indrettet med henblik på bestemte funktionsnedsættelser, bør arten af specialklasserne ligeledes fortsat angives i den nævnte oversigt.

Derimod er det ikke nødvendigt at fastsætte bestemmelser om andre specialundervisningsformer end specialklasseundervisning i oversigten over skolestrukturen, jf. det anførte om formerne for specialundervisning under afsnittet vedrørende bekendtgørelsens § 7.

Der bør endvidere optages bestemmelser om specialklasser med undervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, der er etableret på en kommunal skole efter overenskomst med amtskommunen.

For så vidt angår amtskommunens skolevæsen er der i folkeskolelovens § 39 h fastsat følgende bestemmelse: »Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som amtskommunen skal sørge for. Planen indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet«.

ad § 9, stk. 1-2

Der udarbejdes for specialklasser på almindelige skoler og på specialskoler timeplaner, der omfatter elevernes ugentlige undervisningstimetal i de enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 5.

Det er derimod ikke nødvendigt i skolens almindelige timeplan at anføre det ugentlige undervisningstimetal for andre specialundervisningsformer.

Specialklasser er omfattet af de almindelige læseplaner for de enkelte fag. Kommunalbestyrelsen vil dog efter forslag fra skolebestyrelsen kunne fastsætte særlige læseplaner for specialklasser. Disse vil kunne omfatte nødvendige og hensigtsmæssige fravigelser m.m. fra de almindelige læseplaner.

I nogle tilfælde er en elev henvist til specialundervisning af en så omfattende karakter, at al undervisning i et eller flere, eventuelt alle, fag gives som specialundervisning således, at der kræves en tilpasning af den almindelige læseplan og timeplan evt. også af særlige planer for specialklasser, jf. ovenfor. Her anbefales det efter behov at udarbejde en individuel plan for elevens undervisning i det (eller de) pågældende fag.

Planen, der udarbejdes for hvert skoleår, tager sit udgangspunkt i den almindelige eller særlige læseplan og bør indeholde en beskrivelse af specialundervisningens indhold og tilrettelæggelse i forhold til eleven.

Denne plan bør i almindelighed udarbejdes af den eller de lærere, der har ansvaret for specialundervisningen. Planen skal drøftes med forældrene og eleven. Planen vil ofte kunne udarbejdes på grundlag af forslaget til den nærmere ordning af specialundervisningen fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor, jf. § 3, stk. 5, og det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at drøfte planen med medarbejdere herfra.

ad § 9, stk. 4

Arbejdspraktik er en særlig ordning for specialundervisningens elever på 8.-10. klassetrin. Den adskiller sig fra de almindelige erhvervspraktikformer bl.a. ved, at eleverne kan aflønnes med en såkaldt arbejdsdusør efter aftale med arbejdsmarkedets parter. Et væsentligt formål med arbejdspraktikken er at sikre eleven en foreløbig erhvervsplacering ved skolegangens ophør.

Eleverne er normalt i arbejdspraktik i ca. halvdelen af undervisningstiden, mindst dog 10 timer om ugen - enten halve dage eller halve uger - igennem hele skoleåret.

Hvis der i særlige tilfælde for en undervisningspligtig elev påtænkes længerevarende ophold i arbejdslivet, kan der meddeles hel eller delvis dispensation fra undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4. En dispensation vil bl.a. kunne gå ud på, at undervisningspligten opfyldes på en produktionsskole.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der på 10. klassetrin kan opstilles undervisningstilbud, hvor hovedvægten lægges på de praktisk-musiske fag.

Der kan endelig i medfør af folkeskolelovens § 46a etableres forsøgsordninger med alternative 8. og 9. klasser, der fastholder eleverne i et undervisningsforløb af praktisk karakter.

ad § 9, stk. 5

Bestemmelsen omfatter elever, der på grund af funktionsnedsættelser m.v. har behov for, at undervisningsforløbet i folkeskolen strækkes over 11 år. Bestemmelsen medfører, at eleverne vil kunne indstille sig til folkeskolens afgangsprøver efter et 11. skoleår.

ad § 10, stk. 2

Bestemmelsen i 1. punkt kan kun anvendes i tilfælde, hvor det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en almindelig klasse eller i en specialklasse. Ordningerne bør normalt ikke udstrækkes over mere end 1 skoleår, og det ugentlige undervisningstimetal bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på de lavere klassetrin (1.-3. klassetrin) og 6-12 undervisningstimer på de øvrige klassetrin.

ad § 11

Bestemmelsen om fritagelse for et af folkeskolens obligatoriske fag - dog ikke dansk eller matematik - tager sigte på situationer, hvor en specifik funktionshæmning på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget.

Fritagelsesmuligheden er ikke beregnet for elever, der har generelle funktionsvanskeligheder i forhold til undervisningens almindelige faglige niveau. Her må undervisningen differentieres, så den svarer til elevernes forskellighed, og der kan i den forbindelse peges på muligheden for i videre omfang at tilrettelægge undervisningen i specialklasser som ikke-fagdelt undervisning, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de frigjorte timer får anden relevant undervisning.

ad § 13

Ansøgninger om fravigelser fra prøvekrav skal indsendes til ministeriet, Folkeskoleafdelingen, i god tid før prøvens afholdelse og være ministeriet, Folkeskoleafdelingen, i hænde senest den 1. februar for så vidt angår prøver i den ordinære prøvetermin, og senest den 1. oktober for så vidt angår den ekstraordinære prøvetermin. Med hensyn til fravigelser fra prøveformer henvises nærmere til vejledning fra Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. af oktober 1983 om mulighederne for at fravige de almindelige prøveregler i forbindelse med handicappede elevers deltagelse i folkeskolens afsluttende prøver. En ændret vejledning kan forventes udsendt i nærmeste fremtid.

ad § 14, stk. 2

Når en elev flytter skole, bør et flyttebevis bl.a. indeholde oplysning om, hvorvidt eleven har været henvist til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter.

Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor kan i særlige tilfælde med forældrenes tilslutning tage initiativ til at fremsende supplerende oplysninger om eleven til det rådgivningskontor, der betjener den nye skole. En sådan fremgangsmåde bør overvejes i tilfælde, hvor en elev har specifikke undervisningsbehov, og hvor det står klart, at eleven ikke vil kunne klare skolesituationen, hvis ikke disse behov bliver tilgodeset straks ved optagelsen i den nye skole.

ad § 14, stk. 3

Som det fremgår af bestemmelsen skal pædagogisk-psykologiske rapporter som udgangspunkt tilintetgøres, når man vurderer, at de ikke længere har praktisk betydning, og senest når eleven udskrives af folkeskolen.

Det kan dog ofte være i elevens og forældrenes interesse, at rapporten opbevares i en periode efter ophør af skolegangen i folkeskolen med henblik på f.eks. dispensation ved optagelse på uddannelser, herunder videregående uddannelser eller dispensation for 13-reglen ved studentereksamen. De pædagogisk-psykologiske rapporter kan desuden have betydning ved ansøgning om fritagelse for militærtjeneste, ved eventuelle retslige spørgsmål m.v. og dispensation ved køreprøven.

Det vil altid være eleven og forældrene, der afgør, om rapporten skal anvendes i så henseende.

Rapporten skal opbevares i 10 år efter, at eleven er udskrevet af folkeskolen, såfremt eleven eller dennes forældre måtte ønske det. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor har ansvar for at rette henvendelse til eleven og forældrene om deres ønsker vedrørende spørgsmålet.

ad § 15, stk. 2

Med samarbejdet med andre myndigheder sigtes der navnlig på ungdomsvejledningen, arbejdsformidlingen og de sociale myndigheder.

Samarbejdet mellem de nævnte myndigheder vedrørende vejledningsindsatsen kan formidles i særlige koordinationsudvalg. Også andre myndigheder vil kunne være repræsenteret i de nævnte udvalg. I de kommuner, hvor udvalgene er nedsat, benævnes de sædvanligvis »ungdomsteam«.

ad § 17

Hvis undervisningen af en elev henføres til § 19, stk. 2, påhviler samtlige udgifter i forbindelse med elevens undervisning amtskommunen, idet kommunen dog medvirker med et fast beløb pr. elev.

Det kommunale takstbeløb fastsættes for hvert kalenderår af Undervisnings- og Forskningsministeriet efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening. Det er tanken, at takstbeløbet omtrentligt skal ligge midtvejs mellem den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen og den gennemsnitlige udgift pr. elev ved den kommunale specialklasseundervisning.

ad § 19

Opmærksomheden henledes på, at Undervisnings- og Forskningsministeriet i henhold til den nævnte bestemmelse alene vil kunne meddele dispensation fra bestemmelser i bekendtgørelsen i det omfang, en ønsket ordning ikke tillige er i strid med bestemmelser i folkeskoleloven. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 2, kun indeholder adgang til at fravige lovens §§ 4, 6, 7, 12 og 14.

ad § 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1990 samtidig med de ændrede bestemmelser i folkeskolelovens § 11, stk. 2.

Fremgangsmåden i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand må således fra denne dato bringes i overensstemmelse med de ændrede bestemmelser herom i folkeskoleloven og i bekendtgørelsen.

For så vidt angår øvrige ændringer, som er indeholdt i bekendtgørelsen og i nærværende vejledning, bemærkes, at de nye regler alene indebærer større frihedsgrader for kommunerne og skolerne. Det afgøres derfor af de kommunale skolemyndigheder, i hvilket omfang og fra hvilket tidspunkt der gennemføres ændringer i forhold til hidtidig praksis.

Bestemmelser om befordring

De særlige befordringsregler opretholdes som særskilte regler, jf. bekendtgørelse nr. 435 af 22. oktober 1979 om befordring af børn og unge, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 235 af 22. april 1987 om befordring af syge og invaliderede elever i folkeskolen.

Pædagogiske vejledninger

Følgende vejledninger og undervisningsvejledninger opretholdes indtil videre med de ændringer, der følger af det ændrede regelgrundlag:

Vejledning fra februar 1972 om folkeskolens specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser, (observationsundervisning).

Vejledning fra maj 1974 om folkeskolens specialundervisning af læseretarderede elever.

Undervisningsvejledning nr. 2 fra 1979 om specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Undervisningsvejledning nr. 1 fra 1980 om specialpædagogisk bistand til elever med sprog- eller talevanskeligheder.

Undervisningsvejledning nr. 1 fra 1982 om specialpædagogisk bistand til elever med synsvanskeligheder.

Undervisningsvejledning nr. 2 fra 1982 om specialpædagogisk bistand til elever med hørevanskeligheder.

Undervisningsvejledning nr. 3 fra 1982 om specialpædagogisk bistand til elever med bevægelsesvanskeligheder.

Direktoratet har imidlertid planlagt i 1991 at udsende følgende nye pædagogiske vejledninger til afløsning af ovennævnte vejledninger:

Vejledning om skolens særlige støttemuligheder i de centrale fag (dansk, regning/matematik og engelsk).

Vejledning om individuel tilpasning af skolens undervisning, samt af læseplanerne.

Vejledning om de pædagogiske muligheder for at afhjælpe adfærdsmæssige konflikter.

Vejledning om skolens metodiske muligheder for at imødekomme hørehæmmede, synshæmmede, talehæmmede og motorisk hæmmede elevers behov for særlig tilrettelæggelse af undervisningen.

Underskrift 1

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 16. juli 1990 P.M.V. e.b. Jørgen Hansen

Versioner

1. 1990-07-16 · til 2021-01-08