Vejledning om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/147@1990-08-02/da
Indhold
I. Indledning
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 28. december 1989 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser adskiller sig på en række punkter fra de regler, der gjaldt før 1. januar 1990. De vigtigste ændringer er følgende:
1. Godtgørelsens størrelse
Den tidligere regel om forhøjet godtgørelse til visse kursister (25 pct. reglen) er ophævet, så godtgørelsen fremover ikke kan være højere end højeste dagpenge i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, som kursisten er eller kunne være medlem af. For kursister under 18 år kan godtgørelsen fortsat ikke overstige hidtidig indtægt, og for virksomhedsansatte deltagere på VTP-kurser svarer godtgørelsen fortsat til halve dagpenge.
2. Søgnehelligdage
Den hidtidige hjemmel til at udbetale godtgørelse for søgnehelligdage i kursusperioden er ophævet, se dog vejledningen til § 4, stk. 1.
3. Ansøgningsfrist
Efter de hidtil gældende regler bortfaldt retten til godtgørelse m.v., såfremt ansøgningsskema ikke var afleveret inden kursets afslutning. Nu er ansøgningsfristen forlænget til 4 uger efter sidste kursusdag.
4. Klageinstans
Kursusnævnet er nedlagt og fremtidige klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution, et AF-kontor eller en A-kasse skal nu stiles til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klager over afgørelser skal fortsat ske skriftligt og indgives til den, der har truffet afgørelsen.
II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer
Til § 1
Den primære målgruppe er kursister, der har eller søger arbejde som specialarbejdere, faglærte, tekniske tegnere og assistenter, handels- og kontorfunktionærer samt arbejdsledere rekrutteret fra LO-området med umiddelbar kontakt til arbejderne, jf. vejledningen til § 3.
Akademikere og andre højere uddannede kan få adgang til at deltage i kurserne, men vil normalt ikke være berettiget til godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi.
Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at kurset afholdes efter en godkendt undervisningsplan.
Tab af arbejdsmuligheder er tilstrækkeligt til at opnå godtgørelse. En kursist, der ikke har haft indtægt forud for kurset, f.eks. en hjemmearbejdende husmoder, vil således have ret til godtgørelse - forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt - hvis kursusdeltagelsen forhindrer pågældende i at påtage sig et arbejde.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen fastslår, at kursisten skal have en nærmere bestemt tilknytning til arbejdsmarkedet. Om kursisten har denne tilknytning afgøres ud fra en konkret vurdering af pågældendes beskæftigelsessituation.
I ordene »sædvanligt omfang« ligger, at pågældende skal være arbejdssøgende på de arbejdsvilkår - fuldtid eller deltid - der er normale inden for branchen/faget.
Normalt vil det forhold, at kursisten er tilmeldt AF, være tilstrækkeligt som dokumentation for, at pågældende er arbejdssøgende. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan dog også dokumenteres på anden måde f.eks. ved arbejde eller løfte om arbejde inden for kursusemnets område.
Der vil kun kunne ydes godtgørelse under deltagelse i kurser, der vedrører kursistens hovedbeskæftigelse.
Det har ingen indflydelse på retten til godtgørelse, at pågældende i kursusperioden har karantæne i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Revalidender, der under afslutning af en revalideringsproces deltager i kurser under loven om arbejdsmarkedsuddannelser er berettiget til godtgørelse som hidtil.
Til § 2, stk. 1
En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse for specialarbejdere, der deltager i efteruddannelseskurser for faglærte og for faglærte, der deltager i specialarbejderkurser. Kursisterne har ret til godtgørelse, selv om de ikke er arbejdssøgende i sædvanligt omfang inden for kursusemnets område.
Til § 2, stk. 2
Bestemmelsen omhandler det forhold, at en faglært søger arbejde som specialarbejder, dvs. befinder sig i en erhvervsskiftesituation.
Kursisten må sandsynliggøre f.eks. gennem tilmelding til arbejdsformidlingen, at der foreligger en erhvervsskiftesituation, og skal i øvrigt opfylde betingelserne i § 1.
Ved A-kassens/AF-kontorets vurdering af, om erhvervsskiftet er reelt begrundet, skal man se bort fra det forhold, at pågældende er faglært.
Til § 3
En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse til andre grupper, der kan sidestilles med specialarbejdere eller faglærte arbejdere m.v., jf. kapitel 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og som deltager i specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser. Lovens kapitel 5 omfatter bl.a. arbejdsledere, tekniske tegnere og tekniske assistenter.
Disse kursister skal ikke opfylde betingelsen i § 1 om at være arbejdssøgende som lønmodtagere i sædvanligt omfang inden for det område, som kurset er beregnet for, men til gengæld skal kursusdeltagelsen have til formål at kvalificere de pågældende inden for det arbejdsområde, hvor de har eller søger arbejde.
Som arbejdsledere i relation til § 3 anses personer, der fungerer som nærmeste foresatte til de specialarbejdere og faglærte, der er ansat i virksomheden. Området for § 3 vil typisk være arbejdsledere, der er rekrutteret fra specialarbejdernes og de faglærtes egne rækker. Det følger af vejledningen til § 1, at arbejdslederfunktionen skal være pågældendes hovedfunktion.
Til § 4, stk. 1
Søgnehelligdage er dækket af begrebet »ferie«. Der vil dog ikke kunne ydes godtgørelse for søgnehelligdage, for hvilke kursisten har opsparet søgnehelligdagsgodtgørelse.
Til § 5
Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.
Til § 6
Bestemmelsen omfatter alle uddannelsessøgende, herunder efg-elever og personer, der er under uddannelse til landmand (»det grønne bevis«).
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder for de uddannelsessøgende, der samtidig med uddannelsesforløbet har erhvervsmæssig beskæftigelse af mindst 30 timer pr. uge uden for det fagområde, som uddannelsen henhører under.
Til § 7
Som arbejde af passende varighed anses normalt arbejde, der kan danne grundlag for optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 1.
Til § 8
Bestemmelsen sigter på at forebygge »kursusmisbrug«.
»Kursusmisbruget« kan bestå i, at kursister deltager i flere kurser med forskelligt erhvervsmæssigt sigte, og i at kursisten deltager i en række kurser inden for samme brancheområde, uden at dette fører til beskæftigelse.
Til § 9
Henvisningen til § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører, at godtgørelsen for en kalenderuge, uanset om kursusperioden er længere end sædvanlig arbejdstid, ikke kan overstige det i henhold til lovens § 47 fastsatte ugebeløb.
Til § 12
Reglen betyder, at ledige på EIFL-kurser ikke kan få støtte men derimod har ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. kapitel 4 og 5.
Til § 15, stk. 1
Det afgørende er, om kursisten i princippet har ret til godtgørelse. F.eks. vil selvstændige erhvervsdrivende, skifteholdsarbejdere og deltagere på aften- og weekendkurser normalt ikke være berettigede til kursusgodtgørelse og derfor heller ikke til befordringstilskud. Om godtgørelse udbetales i det konkrete tilfælde er i denne forbindelse underordnet.
Således vil f.eks. kursister under 18 år, der er uden indtægt i beregningsperioden forud for kurset, være berettiget til befordringstilskud, selv om de - som følge af den manglende indtægt - ikke får udbetalt godtgørelse. Alle kursister på erhvervsforberedende uddannelse har ret til befordingstilskud, uanset om de får støtte eller ej.
Til § 16, stk. 2
Selv om kursisten ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der aldrig kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.
Kører flere i samme private transportmiddel, kan alle få befordringstilskud.
Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den dobbelte transportafstand.
Til § 16, stk. 3
I overensstemmelse med principperne i skattelovgivningen ydes der ikke befordringstilskud for de første 20 kilometers daglige transport (10 km hver vej) svarende til en gennemsnitlig daglig transportafstand mellem bopæl og arbejde.
Maksimumsgrænsen på 120 km skal ses i sammenhæng med reglen i § 20, stk. 3, hvorefter kursister har ret til indkvartering på skolen ved en samlet afstand mellem bopæl og skole på over 120 km.
Til § 17, stk. 2
Ved offentlig transport i forbindelse med indkvartering skal der som hidtil forevises dokumentation.
Ved transport med eget transportmiddel ydes tilskud efter de samme regler som ved daglig transport. Den i § 16, stk. 3 nævnte maksimumsgrænse gælder ikke ved rejse til indkvarteringssted. Ved transport med færge ydes der ikke refusion af dokumenterede udgifter, men der ydes befordringstilskud efter den normale kilometersats på grundlag af den dobbelte afstand.
Til § 18
Henvisning til § 16 indebærer, at befordringstilskuddet skal fratrækkes et beløb svarende til 20 km.
Kursister, der er indkvarteret uden for kursusstedet, har foruden ret til godtgørelse efter § 17 også ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage til indkvarteringsstedet, jf. § 16.
Til § 20, stk. 1
Jf. bemærkningerne ad § 15.
Til § 20, stk. 3
Kursister har ret, men ingen pligt til indkvartering, når den samlede skolevej er over 120 km. Der kan i overensstemmelse med hidtidig praksis efter kursusiværksætterens afgørelse i særlige tilfælde ydes tilskud til kursister, der har en samlet skolevej under 120 km.
Bestemmelsen bør sammenholdes med § 16, stk. 3, hvorefter det daglige transporttilskud er begrænset til 120 km efter fradrag for 20 km.
Til § 21
Tilskud til kost og logi kan ydes dels som kontant tilskud og dels som naturalier.
I det omfang tilskuddet ydes som naturalier bortfalder det kontante tilskud.
Til § 29, stk. 2
Bestemmelsen sigter alene på situationer, hvor et kursus afbrydes af uforudsete årsager, som må tilskrives uddannelsesstedets forhold. Dette indebærer, at der ikke vil kunne ydes godtgørelse for søgnedage, hvor skolen har lukket f.eks. for dagene mellem jul og nytår og for fredagen efter Kr. Himmelfartsdag.
Til § 30, stk. 2
I tilfælde hvor ansøgning om godtgørelse er indgivet efter udløbet af ansøgningsfristen, skal vedkommende skole, arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingskontor meddele afslag på ansøgning.
Til § 38, stk. 1
Det er i almindelighed skolen/kursusiværksætteren, der afgør, om vedkommende har ret til adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.
En udenlandsk statsborger, der efter skolens/kursusiværksætterens bestemmelse er optaget på et kursus, har således ret til godtgørelse og tilskud, hvis vedkommende opfylder betingelserne i nærværende bekendtgørelse.
Underskrift 1
Arbejdsministeriet, den 2. august 1990 Knud Erik Kirkegaard / Henrik Nepper-Christensen