Vejledning om tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/149@1990-07-24/da
Indhold
Indledning
Den tekniske udvikling har medført, at man i dag råder over flere, bedre og mere skånsomme anæstesimetoder end tidligere. Imidlertid kræves der ved anvendelsen af nogle af disse metoder og visse nyere anæstesimidler en specialkundskab, som ikke alle sygehuse råder over. Den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse kan derfor ikke ydes på samme niveau som på større sygehuse.
Ved organisationen af patientbehandlingen må der tages hensyn til disse forskelle i serviceniveau. Den efter lokale forhold bedst mulige betjening sikres gennem samarbejde mellem sygehusene og udarbejdelse af visitationsretningslinier.
1. Assistance ved operationer, herunder præoperativ vurdering og postoperativ overvågning og behandling
Patienterne bør inden for de lokale muligheder tilbydes den, i forhold til indgrebets art og patientens tilstand, mest hensigtsmæssige anæstesi (generel anæstesi, ledningsanalgesi incl. epidura/spinal analgesi m.v.), planlagt og varetaget af personale med den fornødne specialkundskab.
Alle patienter bør vurderes anæstesiologisk forud for en operation, ligesom postoperativ overvågning og behandling under anæstesiologisk ledelse er af betydning for den kirurgiske behandlings forløb.
Den ansvarlige anæstesiologiske overlæge har ansvaret for at fastlægge principper for denne præ- og postoperative undersøgelse og behandling.
Ved generel anæstesi bør 2 kvalificerede personer være til stede på operationsstuen eller umiddelbart kunne komme til stede, hvis behovet opstår. Den ene skal som hovedregel være anæstesilæge. I nogle tilfælde kan anæstesien, efter anæstesilægens vurdering, gennemføres af anæstesisygeplejerske.
Ved planlagte operationer gælder de nævnte principper.
Ved akutte operationer kan man blive nødt til at fravige principperne. Den ansvarlige anæstesilæge må vurdere om anæstesien i særlige tilfælde kan gennemføres af en anæstesisygeplejerske efter telefonisk rådgivning.
2. Assistance til andre patientgrupper
Væsentlig er bistand i behandlingen af akut kredsløbssvigt og respirationssvigt, endvidere ledsagelse af patienter ved overflytning til andet sygehus.
Vagthavende anæstesisygeplejerske yder den nødvendige bistand til de vagthavende læger på andre afdelinger og i skadestuen, som forudsættes veluddannet i genoplivningsprocedurerne.
3. Smertebehandling
Bistand til behandling af patienter med kroniske vanskeligt behandlelige smertetilstande er en del af den tidssvarende anæstesiologisk betjening.
Anæstesiologiske speciallæger vil som hovedregel varetage den smertebehandling, som i et begrænset omfang hensigtsmæssigt også kan finde sted på mindre sygehuse.
1. Selvstændig anæstesiafdeling
Afdelingen bemandes med 3 (2) anæstesiologiske overlæger, der har beredskabsforpligtelse, som omfatter fremmøde efter behov.
Afhængigt af vagtbelastningen skal der herudover være en eller to anæstesisygeplejersker i vagt.
2. Samarbejde med anæstesiafdeling på andet sygehus
Afdelingen bemandes med 1 (2) anæstesiologiske overlæger, som varetager den planlagte virksomhed og dækker det lægelige beredskab i forbindelse hermed. Afdelingen bemandes endvidere med anæstesisygeplejersker, som deltager i den planlagte virksomhed og desuden dækker døgnberedskabet.
Det akutte anæstesiologiske beredskab dækkes enten,
a) gennem samarbejde med andet sygehus, således at de to afdelinger i fællesskab påtager sig den akutte betjening af begge sygehuse, eller
b) gennem visitationsretningslinier for akutte patienter, som tilrettelægges under hensyn til de faktiske muligheder for anæstesiologisk lægebistand.
3. Anæstesiologisk betjening fra andet sygehus
Anæstesiologisk konsulentbistand fra andet sygehus varetager planlagt kirurgi på et vist antal dage om ugen (»skemalagte dage«). Anæstesisygeplejersker deltager i den planlagte virksomhed og dækker desuden døgnberedskabet.
Den akutte betjening kan i begrænset omfang varetages enten gennem telefonisk rådgivning fra de anæstesiologiske konsulenter eller samarbejdet kan udbygges til en egentlig akut betjeningsforpligtelse udgående fra den anæstesiologiske afdeling, evt. i et sådant omfang at det andet sygehus betjener begge sygehuse døgnet rundt.
Visitationen af akutte patienter skal tilrettelægges under hensyn til den valgte ordning.
1. Den anæstesiologiske overlæge
På sygehuse, hvor den anæstesiologiske betjening fuldt ud sker fra en anæstesiologisk afdeling på et andet sygehus, påhviler ansvaret for udarbejdelsen af beskrivelsen, dette sygehus' anæstesiologiske overlæge.
På sygehuse, hvor det anæstesiologiske samarbejde med andet sygehus alene omfatter akutte funktioner (d.v.s. hvor der er ansat en eller to anæstesiologiske overlæger), påhviler ansvaret sygehusets administrerende anæstesiologiske overlæge.
Beskrivelsen af ansvars- og opgavefordelingen skal omfatte følgende punkter og forhold:
a) Omfanget af anæstesilægens tilstedeværelse ved planlagte operationer,
b) omfanget af anæstesilægens fremmøde og rådgivning i forbindelse med akutte operationer,
c) udarbejdelse af retningslinier for præ- og postoperativ vurdering og behandling i samarbejde med den kirurgiske overlæge,
d) tilrettelæggelse og ledelse af sygehusets øvrige anæstesiologiske funktioner,
e) bistand til den kirurgiske overlæge ved udarbejdelse af retningslinier for visitationen af akutte patienter,
f) uddannelse og oplæring af anæstesisygeplejersker,
g) udarbejdelse af retningslinier for anæstesisygeplejerskernes arbejde med særlig vægt på, hvilke arbejdsopgaver, der kan varetages, når der ikke er anæstesilæge til stede bl.a. med angivelse af i hvilke tilfælde der bør være to anæstesisygeplejersker til stede og i hvilke tilfælde anæstesilægen skal tilkaldes.
2. Anæstesisygeplejersken
Det er anæstesisygeplejerskens ansvar at udføre anæstesien efter de af den anæstesiologiske overlæge fastlagte retningslinier. Såfremt anæstesisygeplejersken er i tvivl skal hun rådføre sig (evt. telefonisk) med den vagthavende anæstesilæge på samme eller andet sygehus.
3. Den kirurgiske overlæge
På sygehuse uden fuld akut anæstesiologisk betjening, har den kirurgiske overlæge ansvaret for at der, i samarbejde med den anæstesiologiske overlæge, udarbejdes visitationsretningslinier vedrørende behandling og overflytning af patienter til andet sygehus.
Retningslinierne skal omfatte stillingtagen til hvilke typer planlagte operationer, der kan gennemføres på sygehuset, visitationen af akutte patienter samt varetagelsen af stærkt hastende, livstruende situationer. Der skal ved udarbejdelsen tages vidtgående hensyn til, at den anæstesiologiske betjening på sygehuse med kun delvis betjening af anæstesilæge ikke kan ydes på samme niveau, som på sygehyse med lægeligt beredskab døgnet rundt.
Det er den kirurgiske overlæges ansvar, at der i en akut situation tages konkret stilling til,
a) om patienten bør overflyttes til et andet sygehus,
b) om en nødvendig akut operation kan udskydes til en tilkaldt anæstesilæge kan være til stede, eller om det må anses for forsvarligt, at indgrebet udføres alene med bistand fra den (de) på stedet vagthavende anæstesisygeplejerske(r),
c) om en operation af en akut indlagt patient kan udskydes og senere indgå i afdelingens planlagte operationsprogram,
d) om der foreligger en situation, hvor et hurtigt indgreb er afgørende nødvendigt (evt. livsreddende) og operationen derfor må foretages.
1. Akutte abdominalkirurgiske patienter bør indlægges direkte på sygehuse med anæstesiologisk lægeligt beredskab, da omkring en trediedel af disse patienter vil få behov for kirurgisk behandling.
2. Akutte ortopædkirurgiske patienter kan modtages, såfremt arbejdet tilrettelægges således, at den operative behandling af knoglebrud m.m. finder sted som led i den planlagte operationsvirksomhed, når der er anæstesilæge tilstede. Der kan blive tale om en sekundær visitation til specialafdeling.
3. Obstetriske patienter (fødsler) bør principielt ikke modtages på sygehuse uden lægelig anæstesibetjening i døgnvagt. Såfremt en sygehuskommune af geografiske eller andre årsager vælger at bevare et fødested på et sygehus uden anæstesiologisk beredskab, skal visitationen af disse patienter tilrettelægges meget nøje og i tæt samarbejde med nærmeste specialafdeling. I tilfælde, hvor der alligevel er behov for akutte operative indgreb, skal den ansvarlige anæstesiologiske overlæge på det andet sygehus inddrages.
4. Akutte medicinske patienter og andre ambulanceindbragte patienter (fra trafikulykker m.m.) kan i visse tilfælde modtages på akutsygehuse uden lægeligt anæstesiologisk beredskab. Det er imidlertid nødvendigt, at der i retningslinierne tages hensyn til tilrettelæggelsen af den præhospitale behandlingsindsats og organisationen af denne. Dette kan føre til ændrede regler for indbringning og visitation af visse patientkatagorier. Der skal foreligge udførlige retningslinier for sygehusets behandling af sådanne akutte tilstande og det lægelige og sygeplejefaglige personale forventes veluddannet heri.
4. juli 1986 vedrørende anæstesibetjeningen på de mindre sygehuse.