Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/184@1990-10-01/da

Indhold

1. Indledning

Cirkulæret er udarbejdet som led i gennemførelsen af betænkning nr. 1058/1986 om arbejde, undervisning og fritid.

I. Arbejdstid.

Ad § 1, stk. 1.

Kravet om en fordeling af den normale arbejdstid med mindst 7 timer på hver af ugens 5 første dage er bl.a. begrundet i ønsket om at bevare fredag som en reel arbejdsdag, at muliggøre fremstillinger uden for arbejdstiden på alle ugens hverdage og ud fra en forventning om, hvorledes kommende arbejdstidsnedsættelser vil indvirke på arbejdsdagens længde.

Det skal bemærkes, at der ikke er fastsat nogen bestemt opmønstringstid. Direktoratet er indforstået med, at opmønstringstiden på arbejdsdage af hensyn til gennemførelsen af de fastlagte personalebesparelser lokalt fastsættes mellem kl. 06 og 07.

Ad § 1, stk. 2.

De indsattes spisepauser på ikke over 29 minutter indregnes således fremover i arbejdstiden. Det skal i denne forbindelse præciseres, at de indsatte - som på det almindelige arbejdsmarked - står til rådighed i spisepausen, og at spisning i anstalterne i videst muligt omfang bør finde sted på beskæftigelsesstederne under tilsyn af de tilknyttede værkmestre/enhedsfunktionærer.

En kort pause af indtil 15 minutters varighed vil kunne tillades enten formiddag eller eftermiddag i det omfang, arbejdet tillader det.

En daglig pause af ikke over 29 minutters varighed kan godkendes og indregnes i arbejdstiden for indsatte med delt arbejdstid, såfremt en sådan pause findes nødvendig med henblik på indtagelse af et måltid. Pausen træder i så fald i stedet for en kort pause.

Godkendte pauser kan ikke placeres i yderpunkterne af arbejdstiden, således at denne i realiteten nedsættes.

Aflønning under godkendte pauser, der indregnes i arbejdstiden, ydes i overensstemmelse med § 12.

Afbrydelser i arbejdstiden.

Under henvisning til cirkulærets § 12 samt principperne i betænkning nr. 1058 skal det understreges, at afbrydelser i arbejdstiden som altovervejende hovedregel ikke bør finde sted.

Øvrige personalegruppers nødvendige henvendelser til indsatte i arbejdstiden bør så vidt muligt ske ved personligt fremmøde på den indsattes arbejdsplads eller fx via værkmestre ne/enhedsfunktionærerne.

Fremstillinger i arbejdstiden uden for beskæftigelsesstedet bør kun finde sted i ganske særlige tilfælde, fx såfremt dette er påkrævet i forbindelse med en lægelig godkendt behandling eller af andre afgørende behandlingsmæssige grunde, hurtig tilvejebringelse af en nødvendig forklaring i forbindelse med en disciplinærsag, nødvendiggøres af udefra kommende forhold eller har lovhjemmel eller hjemmel, der sidestilles hermed, fx fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 27.

Besøg i arbejdstiden kan ikke tillades, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, fx besøg af nærtstående personer bosiddende i udlandet. Endvidere kan fravær til besøg af nærtstående personer og besøgende tilknyttet en godkendt besøgsordning, fx Røde Kors, tillades i maksimum 2 sammenhængende timer ugentligt, såfremt den besøgendes arbejdstid, børnepasningsmuligheder, lang rejsetid, besøgsrumskapaciteten i de lukkede anstalter eller andre særlige grunde gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at placere besøget uden for normal arbejdstid. Ved nærtstående personer forstås ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem der er en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd.

Af hensyn til varetagelsen af den almindelige rådgivning til de indsatte bør anstalterne drage omsorg for, at arbejdstiden for anstalternes personale tilrettelægges således, at fremstillinger og besøg kan finde sted i fornødent omfang uden for den indsattes arbejdstid.

Tidligere godkendte ordninger, herunder forsøgsordninger, vedrørende arbejdstidens tilrettelæggelse ophæves herved.

II. Aflønning.

Generelt.

Ad § 2.

De fastsatte regler om aflønning for indsatte, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning, omfatter samtlige kriminalforsorgens institutioner. Til trods for, at AUF-betænkningen umiddelbart tager sigte på kriminalforsorgens anstalter, er det fundet hensigtsmæssigt at etablere et ens aflønningssystem i hele kriminalforsorgen. Principperne i AUF-betænkningen bør i videst muligt omfang bringes til anvendelse i samtlige institutioner.

Ad § 3.

Aflønningssystemet er bygget op med en fast grundløn pr. time til alle indsatte, der deltager i egentlig produktions-virksomhed, økonomidrift, undervisning samt produktionsskole. Som følge af, at der ikke er indført selvforplejning og selvforvaltning i samtlige institutioner, er aflønningen for beskæftigelse samt ydelse af kostbeløb og selvforvaltningsbeløb af administrative grunde delt. De nærmere regler for ydelse af kostbeløb og selvforvaltningsbeløb fremgår af afsnit III.

Ad § 4.

Individuelle akkorder afskaffes og kan alene anvendes til indsatte, der udfører cellearbejde. For indsatte beskæftiget ved akkordarbejde forudsættes akkorden fastsat således, at der ved en normal arbejdsindsats kan opnås en aflønning, der svarer til en ugeløn for timelønnede for arbejde af samme art. Indsatte, der er beskæftiget i enrum på grund af bortvisning eller af andre disciplinære grunde, skal ikke kunne opnå en aflønning pr. uge, der overstiger den løn, der udbetales til timelønnede pr. uge. Der skal i den forbindelse peges på, at den akkordlønnedes indtjening i disse tilfælde fx kan reguleres ved, at mængden af de enheder, der tildeles den indsatte til udførelse, svarer til den daglige indtjening ved almindelig timeløn. (Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13).

Tillæg til grundlønnen.

Ad §§ 6 og 7.

Indsatte, der har været beskæftiget i 4 uger på samme arbejdsplads i den egentlige produktion, økonomidrift, deltaget i undervisning samt i produktionsskoler bør tildeles et stabilitetstillæg pr. time.

Tildelingen af tillægget forudsætter, at den indsatte har ydet en tilfredsstillende arbejdsindsats. Vurderingen heraf foretages af den ledende værkmester/undervisningsleder mv. Med henblik på yderligere at modvirke hyppige omplaceringer og for at give indsatte med lange opholdstider mulighed for via aflønningen at søge dækket en større del af de udgifter, som de har bl.a. i forbindelse med udgange, kan der efter yderligere 8 ugers beskæftigelse - dvs. efter 12 ugers beskæftigelse i alt - på samme arbejdsplads ydes et kompetencetillæg pr. time. Dette gælder imidlertid ikke for indsatte, som deltager i produktionsskole bl.a. på grund af, at disse indsatte også skal have en økonomisk tilskyndelse til at gøre sig egnet til at virke i enten egentlig undervisning eller i den egentlige produktionsvirksomhed og økonomidrift. Ydelse af kompetencetillæg forudsætter en helt konkret vurdering af den ledende værkme ster/enhedsfunktionær/undervisningsleder mv. af den indsattes arbejdsindsats, arbejdsmæssige kvalifikationer og stabilitet i øvrigt.

For så vidt angår indsatte, der er udstationerede eller på frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde, er det en forudsætning for tildeling af kompetencetillæg, at der indhentes en udtalelse fra uddannelses-/arbejdsstedet vedrørende den pågældendes arbejdsindsats, stabilitet mv.

Ved vurderingen i forbindelse med tildeling af såvel stabilitets- som kompetencetillæg bør der bl.a. lægges betydelig vægt på, om den indsatte har mødt rettidigt, og om det præsterede arbejde umiddelbart er blevet godkendt.

Såfremt den indsatte bliver ustabil efter tildeling af stabilitets og eventuelt kompetencetillæg, - dvs. i gentagne tilfælde møder for sent, udebliver eller bortgår fra beskæftigelsesstedet -, eller den pågældende yder en mindre tilfredsstillende indsats - dvs. ikke udviser passende flid - skal det nærmere vurderes, hvorvidt tillæggene skal bortfalde, jfr. § 14.

Tildelte tillæg bør således bortfalde, såfremt den indsatte har mødt for sent eller bortgået mere end 3 gange på 2 uger. Tildelte tillæg bør tilsvarende bortfalde, såfremt den indsatte arbejdsvægrer - dvs. udebliver fra beskæftigelse en hel dag - mere end 2 gange på 2 uger. Ny optjeningsperiode starter, når den pågældende på ny er blevet stabil.

Tildelte tillæg bortfalder endvidere, såfremt den indsatte skifter arbejdsplads. Dette gælder imidlertid ikke, såfremt omplaceringen alene gennemføres af anstaltsmæssige grunde eller som led i et planlagt beskæftigelsesmæssigt forløb.

Afgørelser om bortfald af tildelte tillæg behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

For så vidt angår deltagelse i produktionsskole bemærkes, at indsatte, der som led i et genoptræningsforløb overføres til egentlig undervisning eller egentlig produktionsvirksomhed og økonomidrift, umiddelbart ved overførslen bør tildeles stabilitetstillæg, såfremt det ikke er opnået under opholdet på produktionsskolen og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Indsatte, som i en begrænset del af arbejdstiden deltager i specialundervisning, bør for denne undervisningstid oppebære den løn, som de oppebærer ved hovedbeskæftigelsen.

Ad § 9.

Bl.a. med henblik på at sikre beskæftigelse for samtlige indsatte bør det tilstræbes, at overarbejde ikke finder sted. I de tilfælde, hvor overarbejde er absolut nødvendigt, bør det begrænses mest muligt. Tillægget for særligt påkrævet overarbejde ydes af grundtimelønnen samt eventuelt tildelte stabilitets- og kompetencetillæg, med den til enhver tid gældende overarbejdssats.

Ad § 10.

Formålet med bonustillægsordningen er bl.a. at søge at inddrage de indsatte i tilrettelæggelsen af beskæftigelsen, samt at skabe mulighed for at kunne reagere på en ekstraordinær god eller dårlig arbejdsindsats over for grupper af indsatte.

Bonustillægsordningen kan anvendes inden for den egentlige produktionsvirksomhed og kun i ganske særlige tilfælde inden for økonomidriften. Bonustillægsordningen vil således kunne bringes i anvendelse inden for økonomidriften ved arbejdsopgaver af helt konkret karakter, fx større renoverings- og ombygningsarbejder.

Det er forudsat, at ordningen anvendes over for grupper af indsatte, dvs. 2 til flere personer. Bl.a. beskæftigelsens art, ordresammensætning mv. kan imidlertid nødvendiggøre, at bonustillægsordningen må administreres med fornøden lempelse. I sådanne tilfælde vil det derfor undtagelsesvis være muligt fx at fravige de ovenfor nævnte gruppestørrelser.

Forudsætningen for ordningen er, at værkmestrene/enhedsfunktionærerne og de indsatte i fællesskab inden påbegyndelsen af en given arbejdsopgave nærmere drøfter arbejdstilrettelæggelsen, herunder timeforbruget. Det anslåede timeforbrug bør være så realistisk som overhovedet muligt. Skønnene forudsættes godkendt af anstaltens økonomikontor (fængselsforvalteren).

Såfremt produktionstiden bliver mindre end det aftalte timeforbrug, skal besparelsen udbetales forholdsmæssigt efter præsteret arbejdstid mellem de implicerede indsatte. Tilsvarende foretages der reduktion i grundtimelønnen, såfremt produktionstiden overstiger det aftalte timeforbrug.

Bonustillægget beregnes på grundlag af grundtimelønnen og kan kun i helt ekstraordinære tilfælde overstige 30% af denne.

Såfremt bonustillægget overstiger 30%, bør grundlaget for det skønnede timeforbrug nærmere analyseres, ligesom der skal foretages indberetning til direktoratet med begrundelse herfor.

Der skal i øvrigt foretages indberetning til direktoratet om, inden for hvilke områder bonustillægsordningen anvendes og om den konkrete baggrund herfor.

Ad § 11.

På tilsvarende måde som inden for det almindelige arbejdsmarked er det en forudsætning for at yde søgne/helligdagstillæg, at den indsatte har været beskæftiget de 3 seneste dage inden søgne/helligdagen.

Dette gælder dog ikke for indsatte, der ikke har været beskæftiget på grund af manglende arbejdsopgaver samt for nyindsatte, der inden søgne/helligdagen endnu ikke har fået anvist beskæftigelse.

Ad § 12.

Der henvises til bemærkningerne under § 1, stk. 2 om afbrydelse i arbejdstiden.

Reaktioner ved tilsidesættelse af arbejdspligten.

Ad § 13-15.

Ved tilsidesættelse af arbejdspligten i form af for sent fremmøde, udeblivelse fra beskæftigelse, bortgang eller arbejdsvægring kan der udover løntræk, bortvisning, hjemsendelse uden løn og/eller afskedigelse fra det pågældende arbejdsområde alene ikendes disciplinærstraf i form af bøde i henhold til de gældende regler herom.

Der foretages løntræk for den tid, vedkommende ikke har været beskæftiget, dog således at der trækkes pr. påbegyndt time. Bl.a. som følge af, at løntræk på fx 1 times løn samt eventuelt ikendelse af bøde over for visse indsatte ikke vil have den fornødne effekt ved regelmæssigt forekommende fremmøder op til en time eller mere efter arbejdstids begyndelse, kan den pågældende hjemsendes resten af dagen uden løn, jfr. § 13, stk. 2. En sådan hjemsendelse sidestilles med arbejdsvægring/manglende opfyldelse af beskæftigelsespligten.

Udeblivelse fra beskæftigelse en hel dag betragtes som arbejdsvægring/manglende opfyldelse af beskæftigelsespligten.

Manglende opfyldelse af beskæftigelsespligten samt omplacering som følge af manglende udvisning af passende flid medfører bortfald af tildelte tillæg. Bortfald sker efter en konkret vurdering - jfr. bemærkningerne til §§ 6 og 7. Ny optjeningsperiode påbegyndes først ved arbejdsvægringens afslutning, når den pågældende på ny er blevet stabil.

I øvrigt henledes opmærksomheden på § 4, stk. 3, hvorefter den indsatte i tilfælde ved henvisning til akkordarbejde ikke kan opnå en aflønning pr. uge, der overstiger den løn, der udbetales til timelønnede pr. uge.

Det beror på den enkelte institutions interne regler, hvor den indsatte i arbejdstiden skal opholde sig, så længe vedkommende opretholder arbejdsvægring.

Af ordens- og sikkerhedsmæssige årsager kan enrumsanbringelse ske i arbejdstiden.

Der bør derimod ikke som følge af individuel beskæftigelsesvægring/arbejdsvægring gennemføres indskrænkninger i den indsattes mulighed for fællesskab mv. i fritiden, dog med undtagelse af tilfælde, hvor dette særligt er påkrævet under hensyn til orden og sikkerhed, jfr. § 2, stk. 2, nr. 4, i enrumscirkulæret.

Det bemærkes, at der ved kollektive arbejdsvægringer eller aktioner, som i øvrigt indebærer ordens- og sikkerhedsmæssig risiko, udover almindeligt løntræk fortsat kan reageres disciplinært med bøde, strafcelle, enrum mv.

I. Selvforplejning og selvforvaltning.

I det omfang der er gennemført selvforplejning og selvforvaltning ydes til de indsatte et kost- og et selvforvaltningsbeløb pr. opholdsdag. Ydelsen af disse beløb er adskilt fra aflønning i øvrigt, jfr. bemærkningerne til § 3. Dette skyldes bl.a., at visse grupper af indsatte, der ikke er beskæftiget, akkordlønnede mv. også skal modtage de nævnte ydelser samt den omstændighed, at der ikke kan foretages løntræk i kost- og selvforvaltningsbeløbet ved for sent fremmøde mv. På den baggrund er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at yde kost- og selvforvaltningsbeløbet pr. opholdsdag.

Ad § 16.

Hidtil godkendte særlige takster vedrørende selvforplejning ophæves.

Det bemærkes, at indsatte, der er på udgang, der varer mere end et døgn, ikke ydes kostdel under udgangen. Tilsvarende gælder for indsatte på udgang fra institutioner uden selvforplejning. I henhold til § 22 udbetales kostdelen ugevis forud. I den efterfølgende udbetaling tilbageholdes derfor et beløb svarende til det antal dage, den indsatte har været på udgang, været syg, anbragt i enrum eller lignende.

Ad § 17.

Reglen er begrundet i ligestilling af indsatte, der er på frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde fra såvel institutioner med som uden selvforplejning.

Det bemærkes, at der ikke længere kan ydes frigangs- og udstationeringstillæg.

Ad § 18.

Bestemmelsen i udgangscirkulæret § 18, der vil blive ændret i forbindelse med ikrafttrædelsen af dette cirkulære, gælder analogt for indsatte med lønnet selvforskaffet arbejde.

Ad § 19.

Som led i ansvarliggørelse af de indsatte i overensstemmelse med forslagene i betænkning nr. 1058 om arbejde, undervisning og fritid, er det besluttet at konvertere en række af de ydelser, der i dag er gratis for de indsatte.

Der henvises til vedlagte oversigter over »gratisydelser«. Udgifter til de med + markerede genstande bør for fremtiden afholdes af den indsatte via det udbetalte selvforvaltningsbeløb pr. opholdsdag. Det henstilles, at der efter omstændighederne i videst muligt omfang foretages konvertering af de nævnte gratisydelser.

Med hensyn til sygeplejeartikler bemærkes, at dette omfatter særlige cremer, shampoo mv., som fx kan være anbefalet af læge/sygeplejerske, og som er håndkøbsvarer. Derimod er lægeordinerede artikler ikke omfattet af selvforvaltningsbeløbet.

Det bemærkes endvidere, at de indsatte af lighedsmæssige årsager og uafhængig af institutionernes lokale aftaler med frisører, skal betale et nærmere fastsat beløb for frisør. Taksten for frisør fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. En eventuel difference mellem udgift/honorar til frisøren og den fastsatte takst afholdes af institutionen.

Såfremt den indsatte ikke selv har mulighed for at vaske privat tøj mv. på grund af, at der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvforvaltningsbeløbet pr. dag med et nærmere fastsat beløb.

Det forudsættes, at de indsatte udover køb af vaskepulver mv. ikke i øvrigt har udgifter i forbindelse med vask.

Endelig skal det bemærkes, at de mængderabatter, som kriminalforsorgen hidtil har opnået ved indkøb af de ovennævnte varer mv., fortsat i videst muligt omfang bør komme de indsatte til gode, fx ved etablering af depotordninger eller centrale indkøb til institutionens butik.

V. Løsladelsesbeløb.

Ad § 23.

I overensstemmelse med AUF-betænkningens forslag bortfalder det tidligere løsladelsesbeløb for alle indsatte.

Til køb af småfornødenheder i forbindelse med løsladelsen ydes imidlertid et beløb til fængselsdømte med en opholdstid på mere end 60 dage. Løslades vedkommende endeligt efter at have været varetægtsfængslet, ydes der ikke noget beløb. Har vedkommende været på fri fod inden afsoning, medregnes opholdsdage i varetægtsfængsel (arresthus) ikke.

Løsladelsesbeløbet er ikke et led i aflønningen, og der kan ikke modregnes i beløbet.

Overgangsordning.

Ad § 24.

Der etableres en overgangsordning, hvorefter fængselsdømte, der er indsat før ikrafttrædelsen af dette cirkulære og løslades efter ikrafttrædelsen, i forbindelse med løsladelse skal have udbetalt deres optjente løsladelsesbeløb i henhold til de tidligere regler frem til datoen for ikrafttrædelsen af dette cirkulære.

Det optjente beløb pristalsreguleres efter de i § 25 nævnte regler.

E. B.

Carsten Michelsen

Versioner

1. 1990-10-01, til 2005-02-14