Gelex

Vejledning om bygningsdrift 1990

OphævetVersion 1990-10-01fra 1990-11-29 til 2006-01-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/217@1990-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 4, stk.
    2. § 5, stk.
    3. § 6.
    4. § 7.
  2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Almindelig orientering

3. Gennemgang af bekendtgørelsen

Bilag 1: Bekendtgørelse af 18. juli 1990 om bygningsdrift

Bilag 2: Administrative forskrifter og vejledninger, der berører bygningsdrift

Bilag 3: Hjælpemidler til drift

Bilag 4: Eksempel på indhold af en driftplan

1. Indledning

Et nyt sæt regler

I 1986-87 trådte et sæt regler i kraft, der skal sikre kvaliteten i det statslige og statsstøttede byggeri under projektering, udførelse og i drift. De nye regler går i hovedtræk ud på følgende:

a. Den enkelte ydelse under projektering og udførelse skal kvalitetssikres.

b. Der skal under udførelsen og i forbindelse med afleveringen sikres en effektiv kontrol med den samlede kvalitet.

c. Drift herunder vedligehold af byggeriet forudsættes at ske efter nærmere fastlagte planer.

d. Der gennemføres et eftersyn af byggeriet kort før udløbet af en periode på 5 år, som udgangspunkt regnet fra afleveringen.

e. Der er fastsat en ensartet 5-årig periode for rådgiveres, entreprenørers og leverandørers ansvar for fejl og mangler.

f. En byggeskadefond er oprettet for byggeri, der efter 30. juni 1986 får støtte efter lov om boligbyggeri eller efter ældreboligloven.

Vejledningens grundlag

Bygge- og Boligstyrelsen har udsendt bekendtgørelse af 18. juli 1990 om bygningsdrift, som knytter sig til pkt. c ovenfor. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 1 til vejledningen og er i det følgende benævnt bekendtgørelsen.

Vejledningens indhold

Vejledningen indledes med en almindelig orientering om bekendtgørelsens baggrund. Herefter er dennes enkelte paragraffer omtalt og kommenteret.

Vejledningen indeholder tillige en række råd og anvisninger om bygningsdrift.

Bekendtgørelsen indeholder følgende bestemmelser:

- de omfattede byggerier (§ 1),

- gennemførelse af bygningsdrift i overensstemmelse med god driftskik (§§ 2-3),

- udarbejdelse og efterlevelse af driftplaner (§ 4),

- driftplaners indhold (§ 5),

- offentligt tilsyn (§ 6),

- ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 7).

Forholdet til andre retningslinier om drift

Bekendtgørelsen indeholder nogle overordnede krav til driften i byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden.

Bekendtgørelsen suppleres således af de bestemmelser, der gælder for den pågældende form for byggeri. For det almennyttige boligbyggeris vedkommende, er der fx givet nærmere retningslinier for boligselskabernes henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt til fornyelser i Boligstyrelsens cirkulære af 25.10.1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi mv. Som bilag 2 til vejledningen er optrykt en liste over gældende administrative forskrifter og vejledninger, herunder også for lette kollektivboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Tilhører lette kollektivboligerne, ungdomsboligerne eller ældreboligerne et almennyttigt boligselskab, er det dog de for almennyttig boligvirksomhed gældende regler om drift, der finder anvendelse. For de offentligt støttede private andelsboliger er der ikke i de gældende regler fastsat retningslinier for driften, og her er det således alene bekendtgørelsen der gælder.

Der er iøvrigt metodefrihed med hensyn til, hvorledes bygningsejeren vil opfylde bekendtgørelsens krav om god driftskik. Vejledningen anviser nogle eksempler herpå, men herudover findes et omfattende fagligt materiale om driftforhold i byggeriet. Ligeledes findes en række systemer for vedligehold og anden drift og for økonomisk styring, herunder energistyring. Som bilag 3 til vejledningen er optrykt en liste over fagligt materiale og hjælpemidler, som giver et overblik over eksisterende alment, teknisk fælleseje, der kan anvendes i bygningsdriften.

Målgrupper

Vejledningen tager umiddelbart sigte på byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden.

Vejledningen vil imidlertid også kunne anvendes ved andet byggeri, der har fået tilsagn om støtte efter lov om boligbyggeri. Endvidere vil principperne i vejledningen i nogen udstrækning være anvendelige på byggeri, der er opført uden offentlig støtte.

Vejledningens målgrupper er bygningsejere og bygherrer samt kommunalbestyrelser. De sidste i det omfang de fører tilsyn med det pågældende byggeri, jf. bemærkningerne nedenfor til § 6.

2. Almindelig orientering

Drift og kvalitetssikring

En indsats for at sikre en god bygningsdrift er en naturlig følge af indsatsen for at kvalitetssikre byggeriet under opførelsen. Når byggeriet må antages at være afleveret med få iboende muligheder for svigt, bør dette gode resultat ikke gå tabt ved, at svigt opstår i driften.

Fordele ved god bygningsdrift

Også ud over denne sammenhæng med kvalitetssikringen er der vægtige grunde til at sikre en god bygningsdrift:

- Stigende udgifter til bygningsdrift.

- Store vedligeholdsproblemer, bl.a. på grund af manglende hensyntagen til holdbarhed og vedligeholdskrav under projekteringen, og på grund af manglende forståelse for betydningen af vedligehold.

- Mange byggerier har indeklimaproblemer, og årsagerne kan i en del tilfælde henføres til mangelfulde driftforhold, fx på rengørings eller energistyringsområdet.

- Mange af de nyere konstruktioner og materialer har andre brugsegenskaber og er mere komplicerede at håndtere end gængse produkter. De stiller dermed nye krav til drift, herunder vedligehold.

- Skadeforsikringer for byggerier indeholder bestemmelser om, at forsikringen ikke dækker skader, opstået som følge af manglende almindeligt vedligehold.

- Byggeskadefonden for støttet boligbyggeri efter boligbyggeriloven og ældreboligloven dækker ligesom skadeforsikringer ikke skader, i det omfang disse skyldes manglende vedligehold. Betydelige dele af de byggeskader, der optræder i det nyere byggeri, har forbindelse med manglende eller for sent iværksat vedligehold. Også i de tilfælde, hvor skaderne ikke direkte skyldes vedligeholdsmæssige mangler, ville de ofte have været af betydeligt mindre omfang, hvis der var blevet gennemført en systematisk vedligeholdsindsats.

- I forbindelse med ansøgninger om støtte fra Byggeskadefonden har bygningsejeren bevisbyrden for, at konstaterede skader i byggeriet omfattes af fondens dækning og ikke skyldes fx manglende vedligehold. Det er derfor af stor betydning, at bygningsejeren overfor fonden kan dokumentere, at driften af byggeriet er gennemført i overensstemmelse med god driftskik. Bygningsejerne har således en betydelig egeninteresse i at følge bekendtgørelsens regler om bygningsdrift.

Sæsonudjævning

Bygningsdriften bør også indbefatte en planlægning af vedligeholdsaktiviteterne under hensyntagen til ønsket om en sæsonudjævning af aktiviteten på bygge- og anlægsområdet.

Forudsætninger

Bygningsdrift er i de fleste tilfælde kompliceret.

Bygningsdrift omfatter samtlige ydelser, som er en forudsætning for, at et byggeri kan fungere tilfredsstillende i hele sin levetid. Omfanget og hyppigheden af de enkelte driftydelser afhænger af en lang række faktorer, som har med bygningens opførelse og anvendelse at gøre, såsom:

- De anvendte byggematerialers holdbarhed og dertil knyttede vedligeholdskrav.

- Bygningens beliggenhed, indretning og brug.

- Krav til driftstandard og bygningslevetid.

Desuden påvirker de enkelte driftområder hinanden indbyrdes.

Der kan således ikke fastlægges ensartede regler for alle bygninger.

Særlige krav til bygningsdrift

Er byggeriet udformet på en måde, der gør bygningsdele særlig sårbare overfor vejrpåvirkninger, må kravene til bygningsdriften afpasses herefter, og der må eksempelvis sættes ind med ekstra overvågning, vedligehold og pasning, således at det sikres, at bygningsdelene kan holde i den normale levetid.

Tilsvarende gælder, hvis det viser sig, at bygningsdele har en ringere holdbarhed end forudsat.

Vekselvirkning

God bygningsdrift fremkommer ved en vekselvirkning mellem driftplaner, konsekvent efterlevelse af disse, løbende registreringer, analyser af drifttilstanden og ajourføring af driftplanerne.

Organisationsformer

Driften kan organiseres på en række måder. Som oftest vil der være tale om en kombination af flere af følgende måder:

- Frivillig og ulønnet bistand fra beboerne (her tænkes ikke på den drift, som måtte være overdraget disse). Eksempelvis renhold udføres efter tur.

- Ansat driftpersonale uden særlig sagkyndig baggrund. Eksempelvis gårdmænd og andre ejendomsfunktionærer.

- Ansat driftpersonale med sagkundskab. Eksempelvis ejendomsinspektører og håndværkere.

- Konsulentbistand, fx arkitekt- og ingeniørfirmaer.

- Serviceaftaler. Eksempelvis aftaler om, at leverandører/entreprenører sørger for pasning og vedligehold.

Bygningsejerens afgørelse

Normalt vil der i det enkelte byggeri som nævnt blive tale om flere af disse organisationsformer. Bygningsejeren må træffe beslutninger herom og herunder lægge vægt på risikoen for, at usagkyndig behandling kan føre til, at driftforstyrrelser forvolder tab, eller at anlæg og installationer beskadiges.

Eventuelt kan der blive tale om at lade vedligeholdet høre under en særskilt vedligeholdsorganisation, etableret af bygningsejeren.

Praktiske forhold

Bygningsejeren må indgå de nødvendige ansættelsesaftaler og aftaler med konsulentfirmaer og servicefirmaer.

Der må fastlægges arbejdsplaner og driftrutiner for personalet.

Ved nybyggeri bør driftorganisationen være etableret, således at den kan påbegynde sit arbejde på det tidspunkt, hvor byggeriet tages i brug.

Uddannelse

Bygningsejeren - eller antagne konsulenter - må sørge for, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og får den nødvendige videreuddannelse, fx i fyringsøkonomi, energistyring og brug af edb. Driftpersonalets kvalifikationer er væsentlige for driftstandarden.

På visse felter er der krav til uddannelsen af driftpersonale, fx i forbindelse med gasinstallationer. På andre felter er særlig uddannelse meget væsentlig, selv om der ikke er krav herom. Dette gælder eksempelvis drift af ventilationsanlæg.

Træning

Udover uddannelse vil der i mange driftorganisationer være behov for træning i personalets eget miljø i anlæggenes funktion. Instruktion og træning kan indgå i aftaler med leverandører, eller kan leveres af de projekterende.

Anvendelse af edb

Der er en meget betydelig udvikling i gang på edb-området, som fører til, at edb-baserede systemer i vidt omfang kan anvendes indenfor bygningsdriften. Det gælder overvågning af bygninger, herunder varsling af svigt, og det gælder forsyningsstyring, vedligeholdsstyring, regnskabsførelse og anden forvaltning. Denne udvikling kan betyde væsentlige ændringer i driften indenfor et kortere åremål. Bl.a. kan man med edb-anvendelse opnå forbedrede muligheder for at lagre og håndtere mange data over lange tidsforløb, samt muligheder for hurtigt at kunne uddrage erfaringer, foretage sammenligninger og gennemføre alternative beregninger.

Område i udvikling

Også bortset fra edb-området vil bygningsdrift altid være under udvikling. Dette indebærer, at bekendtgørelsen og vejledningen må påregnes revideret fra tid til anden, og at bygningsejerne eller disses rådgivere må følge med i nyheder og ændringer på området, således at de til stadighed kan leve op til kravene til god driftskik.

Det er derfor ikke givet, at en bestemt driftindsats, der måtte være optimal på eet tidspunkt, også er det på et senere tidspunkt, hvor forudsætningerne kan være anderledes.

Information til brugerne

I bygningsdriften bør der lægges betydelig vægt på informationsmateriale til brugerne for at fremme en god brugeradfærd. Beboeres og andre brugeres behandling af lejligheder, andre lokaler og friarealer er afgørende for, om en bebyggelse fremtræder som værende i god drift. Informationsmaterialet kan bestå i brugeranvisninger og i orienterende stof, der kan forklare forbud og advarsler og i det hele fremkalde den holdning, at god bygningsdrift er et anliggende for alle i bebyggelsen.

3. Gennemgang af bekendtgørelsen

Stk. 1. § 1 Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri. Byggeskadefondsbyggeri Bekendtgørelsen danner nogle overordnede obligatoriske rammer for drift af byggerier omfattet af Byggeskadefonden. Andet byggeri Også i andet byggeri er der imidlertid behov for en tilsvarende ramme for driften, og bekendtgørelsen samt ikke mindst denne vejledning vil kunne anvendes i den statsstøttede bygningsmasse udenfor Byggeskadefonden, i statsbyggeriet og i andet byggeri, jf. også indledningen. Driften er bygningsejerens opgave Det er bygningsejeren, som skal overholde bekendtgørelsen, og som altså skal udarbejde og efterleve en driftplan og i det hele organisere driften. Det må afhænge af de konkrete forhold og af gældende forskrifter, om funktionen som bygningsejer udøves af een eller flere personer, af en administrator, en forretningsfører, et offentligt organ, en bestyrelse, en afdelingsbestyrelse eller et andet beboerdemokratisk organ. Bekendtgørelsen omhandler ikke direkte brugerindflydelse , dvs. de rettigheder og forpligtelser beboerne har med hensyn til driften. Der tænkes her på de regler om medindflydelse, beboerdemokrati, om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning, der er fastsat i lov om boligbyggeri, lov om leje, lov om andelsboligforeninger og andre fællesskaber, vedtægter for byggeriet og i de enkelte lejekontrak ter/boligoverenskomster/andelsbeviser. Bygningsejeren bør etablere klare grænseflader mellem de dele af driften, der varetages af henholdsvis ejer og lejere/andelshavere.

Stk. 1. § 2 Bygningsdrift skal gennemføres således, at byggeriet i overensstemmelse med god driftskik opfylder sine funktioner og fremtræder i en forsvarlig stand. Drift kontra opførelse Bygningsdrift drejer sig om perioden efter byggeriets ibrugtagning, og driftfasen begynder således principielt ved ibrugtagningen, jf. § 4, stk. 2. Mangelafhjælpning efter afleveringen hører dog ikke til driftfasen. To formål Bygningsdriften har to hovedformål: a) Byggeriet skal danne en brugbar fysisk ramme om de funktioner, der foregår i den. b) Byggeriet skal være i en forsvarlig bygningsteknisk tilstand af hensyn til brugeres og omgivelsers sikkerhed og for at undgå spild af økonomiske værdier. Hvis der i byggerier er særlige, bevaringsværdige værdier, skal bygningsdriften tillige hæge om disse. Brugbar til funktionen Formål a) vedrører byggeriet som fysisk ramme for de funktioner, der foregår heri. Driften vil i forhold til dette formål i særlig grad være rettet mod at optimere brugen af byggeriet, samtidig med at driften bidrager til, at byggeriet yder sine brugere tilfredsstillende forhold. Der er i denne forbindelse særlig grund til at pege på den voksende erkendelse af indeklimaets betydning for brugere, samt sammenhængen mellem et tilfredsstillende indeklima og god bygningsdrift. Ved indeklima forstås i denne sammenhæng den del af det fysiske indeklima, der bestemmes af bygningen, herunder bygningens installationer, de anvendte byggematerialer samt indretningen og brugen af bygningen. Udenfor falder fx arbejdsmiljøforhold og indeklimapåvirkninger fra møbler, andet inventar og aktivitetsudfoldelse i bygningen. Når det anføres, at der er en sammenhæng mellem et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima og god bygningsdrift, er det ikke ensbetydende med, at det i dag på alle felter er muligt at stille kvantificerede, målelige krav til indeklimaet, som skal overholdes. Men det understreges, at et godt indeklima er af afgørende betydning for menneskets sundhed, trivsel, arbejdsindsats og produktivitet og derfor er en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, og at bygningsdriften har stor indflydelse på fastholdelsen af et godt indeklima. Bygningsejeren bør derfor for det første sikre brugerne et indeklima i overensstemmelse med de intentioner, der er nedlagt i projekteringen af byggeriet. Derudover bør bygningsejeren løbende tage sig af indeklimaet og i rimeligt omfang reagere på klager og undersøgelser og sætte ind på at få ulemper kortlagt og afhjulpet. Bygningsejeren bør også forsyne lejere og brugere med anvisninger om bygningsbestemte indeklimatiske forhold, såsom udluftning, og holde sig ajour med ny viden på området, herunder de løbende revisioner af bygningsreglementet, som også kan være relevante i eksisterende byggeri. Særlige hensyn til indeklimaet må tages, hvis bygninger tjener specielle formål, fx som boliger for allergikere. Forsvarlig teknisk tilstand Formål b) vedrører byggeriets tekniske tilstand, og driften er i relation til dette formål rettet mod, at byggeriet til stadighed er forsvarligt at opholde sig i. Der ligger heri, at der må gribes ind uden hensyn til økonomien, hvis der i byggeriet opstår fysisk fare for brugere eller omgivelser. Oftest vil det være risikoen for konstruktive svigt som følge af nedslidning eller erosion/korrosion samt utætheder i klimaskærmen eller andre bygningstekniske svigt, der udgør de mest iøjnefaldende faremomenter. Der kan imidlertid også forekomme svigt i installationer og afløbssystemer, der vil kunne forvolde skade på såvel personer som ting. Kravet om, at byggeriet er i en forsvarlig tilstand, kan derfor ikke generelt overføres til bestemte bygningsdele, men må for hver enkelt byggeri konkretiseres ud fra en samlet vurdering af byggeriets konstruktion, dets anvendelse, dets øjeblikkelige, tekniske tilstand samt de relevante offentlige forskrifter. Bevaringsværdig Såfremt bygningen er bevaringsværdig, indgår samtlige de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre byggeriets fysiske bevaring, i driften. God driftskik I § 2 optræder begrebet »god driftskik«, som er en retlig standard i stil med »god kvalitetssikringsskik« og »god markedsføringsskik«. Begrebet udtrykker, at driften skal gennemføres omhyggeligt og med brug af den viden, der til enhver tid er kendt i driftfaglige kredse, fx i form af hjælpemidler, der må betragtes som alment teknisk fælleseje. Det er således efter bekendtgørelsen et krav, at bygningsejere altid er ajour med udviklingen eller sørger for at have bistand, der er det. Bekendtgørelsen forudsætter således en vis professionalisme i driften, herunder professionel overvågning på felter, som kræver teknisk indsigt. I bilag 3 angives en række af de hjælpemidler om drift, der findes som alment teknisk fælleseje. Økonomisk drift Bygningsdriften skal i øvrigt søges gennemført på den mest økonomiske måde. Almindelige krav om forretningsmæssig gennemførelse gælder således også bygningsdriften, og driftpersonalet må være instrueret herom og uddannet dertil. Økonomisk drift omfatter en lang række forhold - eksempelvis opnåelse af rabatter, udnyttelse af el-tariffer og udbud af vedligeholdsarbejder - som falder udenfor denne vejledning, men som er afgørende for, at en rationelt tilrettelagt drift bliver til en god driftøkonomi. Særlig opmærksomhed må rettes mod energiøkonomien, som ud over ejerens økonomiske interesser også har samfundsøkonomisk og ressourcemæssig betydning.

Stk. 1. § 3 Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af byggeriet og dettes installationer og friarealer. I § 3 opregnes følgende fem driftaktiviteter: - forsyning - renhold - vedligehold - pasning - overvågning Fælles drift I BPS-publikation nr. 66 er angivet en række alment acceptable definitioner på aktiviteter indenfor bygningsdrift. Disse svarer til bekendtgørelsens aktiviteter, bortset fra, at der af BPS-aktiviteten »Fælles drift« alene er medtaget pasning og overvågning. Forvaltningsopgaver Egentlige forvaltningsopgaver som fx beboerservice, opkrævning af husleje/boligafgift, betalingssystemer for vaskeri og betaling af skatter og forsikringspræmier er ikke medtaget blandt de aktiviteter, som bygningsdriften omfatter. Det samme gælder udlejningsforhold bortset fra lejekontrakternes og boligoverenskomsternes bestemmelser om vedligehold og anden bygningsdrift. Er forvaltningsopgaven imidlertid direkte knyttet til en af de nævnte fem aktiviteter, regnes den som del af bygningsdriften og er følgelig omfattet af bekendtgørelsen. Fx omfatter »drift« ikke blot udskiftningen af svigtende vandrør, men også konstateringen af svigtet, indhentning af tilbud på udskiftningen, afbrydelse af vandforsyningen, kontrol af det færdige arbejde og økonomisk afregning. Installationer I § 3 er nævnt, at bygningsdriften omfatter byggeriets installationer. Når installationer er nævnt særskilt, er det for at fremhæve, at installationer ofte er de mest sårbare og omhukrævende bygningsdele i driften. Friarealer Når der i bekendtgørelsen og vejledningen tales om bygningsdrift, omfatter denne også byggeriets friarealer. Fællesanlæg Bygningsdriften omfatter også fællesanlæg, såsom vaskerianlæg. Tekniske anlæg Udenfor bygningsdriften falder tekniske anlæg, der ejes og drives af særlige selskaber, fx telefonanlæg, samt udstyr, der ejes eller indsættes af lejere og brugere. Forsyning Forsyning tager sigte på funktioner som rumopvarmning, rumafkøling, ventilation, belysning, energi til komfurer, energi til husholdningsapparater og maskineri i byggeriet, brugsvand og afløb samt anlæg for affald og for kommunikation, eksempelvis antenneanlæg. Funktionerne omfatter såvel fastlæggelse og fremskaffelse af forsyningsmængderne som betjening af forsyningsanlæggene, herunder kontrol, registrering og måling samt anlæggenes rensning og justering. Energiøkonomiske hensyn har betydelig vægt. Overvågning Overvågning skal sikre, at skadelige begivenheder undgås eller får begrænset virkning. Midlerne er fx. centrale tilstandsovervågningsanlæg, gasstyringsanlæg og fugtmåleranlæg samt vagt- og alarmordninger, herunder brand- og tyverialarmanlæg og brandslukningsmateriel. Pasning Pasning skal sikre, at selve brugen af byggeriet ikke skader dette udover slid og ælde. Pasningsforskrifter udtrykkes især i brugsvejledninger. Et eksempel på pasning er udluftning. Renhold Renhold omfatter udvendig rengøring af friarealer såsom fejning, snerydning, græsslåning og anden pleje af beplantede arealer og eventuel udvendig bygningsrengøring samt indvendig rengøring , vinduespudsning og rensning af kanaler og ventilationsanlæg. Ikke mindst er det væsentligt at undgå tilsmudsning af filtre og varmeflader i ventilationsanlæg og deraf følgende formindsket ydelse. Rengøring og rensning har ikke blot hygiejnisk værdi, men har også væsentlig betydning for oplevelsen af indeklimaet og miljøet i bred forstand og dermed for byggeriets gode funktion. Renhold omfatter såvel angivelse af det hygiejniske niveau, der ønskes, som de foranstaltninger, der sikrer dette. Vedligehold Vedligehold tager sigte på at sikre byggeriet mod følger af slid, ælde og svigt. Vedligehold omfatter således samtlige aktiviteter, der har til formål at opretholde bygningsdeles (og friarealers) ydeevne, og derigennem byggeriets kvalitet og brugsværdi. Vedligehold omfatter almindeligt vedligehold, planlagt og periodisk vedligehold, fornyelser og hovedistandsættelse som nærmere angivet nedenfor. Endvidere falder eftersyn og vurdering af bygningens tilstand ind under vedligeholdet. Opdelingen på almindeligt vedligehold, planlagt og periodisk vedligehold mv. er foretaget i overensstemmelse med Boligstyrelsens cirkulære af 25.10.1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi mv. Desuden henvises til Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16.3.1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, samt styrelsens vejledning herom af samme dato. Almindeligt vedligehold Ved almindeligt vedligehold forstås de løbende vedligeholdsarbejder (akut eller efter behov), der foretages, når der konstateres skader eller andre svigt på dele af byggeriet og dets installationer. Planlagt og periodisk vedligehold Ved planlagt og periodisk vedligehold (dvs. kontinuerligt vedligehold) forstås de forebyggende vedligeholdsarbejder, som udføres efter en forudgående økonomisk og teknisk planlægning. Fornyelse Ved fornyelse forstås udskiftning af bygningsdele eller installationer, hvis ydeevne er faldet til under acceptabelt niveau. Hovedistandsættelse Ved hovedistandsættelse forstås en samlet mere omfattende vedligeholdsindsats, som er nødvendig for at bringe en bygningsdel op på eller i nærheden af det oprindelige kvalitetsniveau. Hovedistandsættelse bør ikke forekomme som et alternativ til et kontinuerligt vedligehold, idet sidstnævnte normalt vil være økonomisk mere rationelt, når byggeriets samlede levetid tages i betragtning. Kontinuerligt vedligehold udelukker dog ikke, at vedligeholdsarbejder samles i rimelige portioner. Sådanne kan være rationelle og dermed billigere, idet bl.a. stilladser og inddækninger kan udnyttes bedre. Udenfor bygningsdrift - og dermed udenfor bekendtgørelsen - falder tilbygning til bygninger samt ombygning. Endvidere falder forbedring og modernisering, dvs. ændringer, der hæver bygningens standard og tilføjer byggeriet og dets omgivelser en øget brugsværdi, udenfor vedligeholdet. Under forbedringer og moderniseringer medregnes energibesparende foranstaltninger, der ikke er et led i det oprindelige tilsagn om offentlig støtte.

§ 4, stk.

Stk. 1. 1. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Bestemmelsen i § 4 om driftplaner er den centrale i bekendtgørelsen, idet den foreskriver, at byggeriet skal drives systematisk efter en særlig udarbejdet plan - en driftplan. Denne plan skal sikre, at bygningsdriften planlægges, budgetteres, styres og gennemføres således, at bekendtgørelsens krav til byggeriet opfyldes. Der er derimod ingen bestemte krav til den måde, driften skal gennemføres på - her er der som tidligere nævnt principielt metodefrihed. I bilag 4 til denne vejledning er til illustration medtaget et eksempel på en driftplan. I praksis vil driftplanen formentlig ofte blive udarbejdet af tekniske rådgivere, fx af dem, der projekterer byggeriet. Men det er bygningsejeren, der skal sørge for, at planen udarbejdes, og at den bliver fulgt. Driftplanen skal redegøre for de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre opfyldelsen af § 2. Planen må derfor tage udgangspunkt i de kvalitative krav til byggeriets udseende, funktion og tilstand, der udspringer af denne bestemmelse. Bygningsejeren skal som grundlag for driftplanen især formulere sine mål for: - Byggeriets ydre fremtræden. - Byggeriets brugsmæssige funktioner, herunder indeklimaet. - Energiforbrug. - Byggeriets vedligeholdstilstand og herunder også den tilstræbte sikkerhed mod svigt i bygningsdele og -funktioner. Særlige situationer I unormale situationer (svigt i bygningen, brand, afbrydelse af forsyninger) må bygningsejeren selvfølgelig handle uafhængig af driftplanen.

Stk. 1. 1. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Bestemmelsen i § 4 om driftplaner er den centrale i bekendtgørelsen, idet den foreskriver, at byggeriet skal drives systematisk efter en særlig udarbejdet plan - en driftplan. Denne plan skal sikre, at bygningsdriften planlægges, budgetteres, styres og gennemføres således, at bekendtgørelsens krav til byggeriet opfyldes. Der er derimod ingen bestemte krav til den måde, driften skal gennemføres på - her er der som tidligere nævnt principielt metodefrihed. I bilag 4 til denne vejledning er til illustration medtaget et eksempel på en driftplan. I praksis vil driftplanen formentlig ofte blive udarbejdet af tekniske rådgivere, fx af dem, der projekterer byggeriet. Men det er bygningsejeren, der skal sørge for, at planen udarbejdes, og at den bliver fulgt. Driftplanen skal redegøre for de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre opfyldelsen af § 2. Planen må derfor tage udgangspunkt i de kvalitative krav til byggeriets udseende, funktion og tilstand, der udspringer af denne bestemmelse. Bygningsejeren skal som grundlag for driftplanen især formulere sine mål for: - Byggeriets ydre fremtræden. - Byggeriets brugsmæssige funktioner, herunder indeklimaet. - Energiforbrug. - Byggeriets vedligeholdstilstand og herunder også den tilstræbte sikkerhed mod svigt i bygningsdele og -funktioner. Særlige situationer I unormale situationer (svigt i bygningen, brand, afbrydelse af forsyninger) må bygningsejeren selvfølgelig handle uafhængig af driftplanen.

Stk. 1. 1. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Bestemmelsen i § 4 om driftplaner er den centrale i bekendtgørelsen, idet den foreskriver, at byggeriet skal drives systematisk efter en særlig udarbejdet plan - en driftplan. Denne plan skal sikre, at bygningsdriften planlægges, budgetteres, styres og gennemføres således, at bekendtgørelsens krav til byggeriet opfyldes. Der er derimod ingen bestemte krav til den måde, driften skal gennemføres på - her er der som tidligere nævnt principielt metodefrihed. I bilag 4 til denne vejledning er til illustration medtaget et eksempel på en driftplan. I praksis vil driftplanen formentlig ofte blive udarbejdet af tekniske rådgivere, fx af dem, der projekterer byggeriet. Men det er bygningsejeren, der skal sørge for, at planen udarbejdes, og at den bliver fulgt. Driftplanen skal redegøre for de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre opfyldelsen af § 2. Planen må derfor tage udgangspunkt i de kvalitative krav til byggeriets udseende, funktion og tilstand, der udspringer af denne bestemmelse. Bygningsejeren skal som grundlag for driftplanen især formulere sine mål for: - Byggeriets ydre fremtræden. - Byggeriets brugsmæssige funktioner, herunder indeklimaet. - Energiforbrug. - Byggeriets vedligeholdstilstand og herunder også den tilstræbte sikkerhed mod svigt i bygningsdele og -funktioner. Særlige situationer I unormale situationer (svigt i bygningen, brand, afbrydelse af forsyninger) må bygningsejeren selvfølgelig handle uafhængig af driftplanen.

Stk. 1. 1. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Bestemmelsen i § 4 om driftplaner er den centrale i bekendtgørelsen, idet den foreskriver, at byggeriet skal drives systematisk efter en særlig udarbejdet plan - en driftplan. Denne plan skal sikre, at bygningsdriften planlægges, budgetteres, styres og gennemføres således, at bekendtgørelsens krav til byggeriet opfyldes. Der er derimod ingen bestemte krav til den måde, driften skal gennemføres på - her er der som tidligere nævnt principielt metodefrihed. I bilag 4 til denne vejledning er til illustration medtaget et eksempel på en driftplan. I praksis vil driftplanen formentlig ofte blive udarbejdet af tekniske rådgivere, fx af dem, der projekterer byggeriet. Men det er bygningsejeren, der skal sørge for, at planen udarbejdes, og at den bliver fulgt. Driftplanen skal redegøre for de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre opfyldelsen af § 2. Planen må derfor tage udgangspunkt i de kvalitative krav til byggeriets udseende, funktion og tilstand, der udspringer af denne bestemmelse. Bygningsejeren skal som grundlag for driftplanen især formulere sine mål for: - Byggeriets ydre fremtræden. - Byggeriets brugsmæssige funktioner, herunder indeklimaet. - Energiforbrug. - Byggeriets vedligeholdstilstand og herunder også den tilstræbte sikkerhed mod svigt i bygningsdele og -funktioner. Særlige situationer I unormale situationer (svigt i bygningen, brand, afbrydelse af forsyninger) må bygningsejeren selvfølgelig handle uafhængig af driftplanen.

§ 5, stk.

Stk. 1. 1. I driftplanen angives 1) de nødvendige driftaktiviteter, herunder driftrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholdsarbejders udførelse, under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer skal påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer,der er nødvendige for at efterleve planen. Både driftniveau og driftudstyr Driftplanen sigter såvel på fastlæggelsen af det kvalitetsniveau, der ønskes indenfor driftområderne (funktion og forsvarlig stand), som på de aktiviteter, der skal tjene til at opnå niveauet. Niveauet må under overholdelse af bekendtgørelsen lægges ud fra en afvejning af behov mod økonomi. Der er ikke herved foretaget ændringer med hensyn til forpligtelsen til at foretage henlæggelser mv. efter boligbyggerilovgivningen og ældreboliglovgivningen. Almennyttige bebyggelser, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger skal således fortsat foretage henlæggelser mv. i overensstemmelse med de for disse bebyggelser gældende regler. Driftrutiner Driftrutiner kan eksempelvis være instrukser til driftpersonalet om betjening og pasning af installationer og om daglige eftersyn, om brug af checklister og om udfyldning af måleskemaer og afgivelse af driftrapporter. Vedligehold I driftplanen skal angives, hvilke vedligeholdsarbejder der skal foretages på bygningen. Endvidere skal driftplanen indeholde en fordeling af vedligeholdsarbejderne over tidsrum af eksempelvis 5 til 10 år. Afsnittet i driftplanen om vedligehold bør grunde sig på forudsætninger om, hvilken udvendig og indvendig vedligeholdsstand byggeriet skal have og på forudsætninger om bygningsdelenes levetid. Tilstræbt vedligeholdstilstand Det er i § 2 bestemt, at bygningen til enhver tid skal være i forsvarlig stand. Bygningsejeren kan også vælge en bedre vedligeholdstilstand end det blot forsvarlige, enten fordi dette antages at kunne betale sig i det lange løb, eller fordi en højere standard ønskes. Bygningsdeles levetid Udgangspunktet for vedligeholdet er bygningsdelenes levetid, hvad enten det drejer sig om kendte faktiske levetider eller fikserede sådanne. Dette gælder både ved projekteringen og ved udarbejdelse af driftplan. Bl.a. er levetiderne en forudsætning for totaløkonomi i projekteringen, ligesom der på grundlag af bygningsdeles forskellige levetid kan projekteres med varierende grader af udskiftelighed. De forudsatte levetider fastlægges i og med valgene af materialer og bygningsdele under projekteringen, og det er normalt de projekterende rådgiveres sag at skaffe den fornødne viden herom og forklare bygherren forholdet mellem levetid, funktion og pris. Der findes en vis viden om levetider, og fikserede levetider fastsættes ofte til praktisk brug. På dette område sker der en stadig udvikling, som byggeriets parter må holde sig ajour med. Bortset fra tilfælde, hvor der specielt opføres byggerier med kort levetid eller vælges bygningsdele med henblik på udskiftning efter få års levetid uden vedligehold, må det altid lægges til grund, at bygningsdele skal holdes vedlige, og at der således skal regnes med udgifter hertil. Levetider er normalt ikke ensbetydende med den yderste grænse for fysisk holdbarhed, men fastsættes ud fra erfaringer om, hvornår en bygningsdel bliver meget bekostelig at holde vedlige, og hvornår risikoen for svigt i bygningsdelen når op over en vis grænse. Levetiden kan forlænges eller forkortes gennem stor, henholdsvis lille, vedligeholdsindsats, og det er afvejningen af dette forhold, som er et af de væsentligste ved planlægning af en bygnings drift. Er en bygningsdel udsat for teknisk eller brugsmæssig forældelse, kan dette evt. føre til, at levetiden ud fra et skøn må sættes kortere end til den rimelige fysiske levetid. Er et byggeri eller en bygningsdel i sig selv bevaringsværdig, bør der principielt regnes med, at levetiden skal være evig. I praksis indebærer dette, at der må ofres mere på vedligeholdet, end hvad forholdet mellem funktion og udgift normalt tilsiger, og at udskiftning kun må ske, når den er uomgængelig. Metodefrihed Der er ingen krav i bekendtgørelsen om, hvorledes vedligeholdet nærmere skal gribes an. Bygningsejeren har metodefrihed og kan således vælge såvel forebyggende (planlagt og periodisk) vedligehold som afhjælpende vedligehold eller en kombination. Det forudsættes dog som nævnt ovenfor, at vedligeholdet tilrettelægges under iagttagelse af gældende regler for det støttede byggeris økonomi. Afhjælpende vedligehold bør dog kun anvendes på en måde, så der er overblik over de forventede arbejder, og disse kan budgetteres og indgå i fordelingen af vedligeholdsarbejderne i perioder. Fordelingen af vedligeholdsarbejderne over tid skal sikre sammenhæng i arbejdet og en rimelig budgetteringsmæssig fasthed. Nødvendige midler skal afsættes Driftplanens brugbarhed er afhængig af, at der står de nødvendige økonomiske driftmidler bag den. Det er derfor i bekendtgørelsen angivet, at driftplanen skal indeholde en angivelse af de økonomiske ressourcer, der tjener til at opfylde planen. Bekendtgørelsen må følges op af vilje og evne hos bygningsejeren til at afsætte de økonomiske midler, der løbende skal til. Der ligger i bekendtgørelsen en fremhævelse af, at driften, herunder ikke mindst vedligeholdet, skal være i orden og ikke prioriteres lavere end andre aktiviteter. Besparelser i forhold til, hvad der kræves for at opfylde bekendtgørelsens krav, vil normalt være meget kortsigtede og betale sig dårligt, idet følgen er tekniske, brugsmæssige og miljømæssige mangler i byggeriet og større udgifter sidenhen til genopretning. Kontoplan I det omfang kontoplaner anvendes, forudsættes samme kontoplan anvendt ved budgettering af driftudgifter og ved regnskab over disse. Herved vil driftregnskabet kunne anvendes umiddelbart til uddragning af nøgletal for driften, hvilket har betydning for den løbende styring af denne samt for en sikker budgettering. Nøgletal gør det også lettere at finde frem til forbedringer i driftforholdene. Anvendelse af en ensartet kontoplan vedr. driftsudgifter er endvidere en af forudsætningerne for, at der kan opbygges erfaringstal vedr. udgifterne til bygningsdrift. Driftplanens opbygning Driftplanen bør opbygges på en sådan måde, at den bliver så nemt forståelig og håndterlig som muligt for det personale, der skal arbejde med den i det daglige. Anvendelse af bygningsdelskort som angivet i bilag 4 vil være praktisk. Pligt til at efterleve driftplanen Når driftplanen er fastlagt, er det bygningsejerens pligt at sørge for, at den efterleves.

Stk. 1. 1. I driftplanen angives 1) de nødvendige driftaktiviteter, herunder driftrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholdsarbejders udførelse, under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer skal påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer,der er nødvendige for at efterleve planen. Både driftniveau og driftudstyr Driftplanen sigter såvel på fastlæggelsen af det kvalitetsniveau, der ønskes indenfor driftområderne (funktion og forsvarlig stand), som på de aktiviteter, der skal tjene til at opnå niveauet. Niveauet må under overholdelse af bekendtgørelsen lægges ud fra en afvejning af behov mod økonomi. Der er ikke herved foretaget ændringer med hensyn til forpligtelsen til at foretage henlæggelser mv. efter boligbyggerilovgivningen og ældreboliglovgivningen. Almennyttige bebyggelser, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger skal således fortsat foretage henlæggelser mv. i overensstemmelse med de for disse bebyggelser gældende regler. Driftrutiner Driftrutiner kan eksempelvis være instrukser til driftpersonalet om betjening og pasning af installationer og om daglige eftersyn, om brug af checklister og om udfyldning af måleskemaer og afgivelse af driftrapporter. Vedligehold I driftplanen skal angives, hvilke vedligeholdsarbejder der skal foretages på bygningen. Endvidere skal driftplanen indeholde en fordeling af vedligeholdsarbejderne over tidsrum af eksempelvis 5 til 10 år. Afsnittet i driftplanen om vedligehold bør grunde sig på forudsætninger om, hvilken udvendig og indvendig vedligeholdsstand byggeriet skal have og på forudsætninger om bygningsdelenes levetid. Tilstræbt vedligeholdstilstand Det er i § 2 bestemt, at bygningen til enhver tid skal være i forsvarlig stand. Bygningsejeren kan også vælge en bedre vedligeholdstilstand end det blot forsvarlige, enten fordi dette antages at kunne betale sig i det lange løb, eller fordi en højere standard ønskes. Bygningsdeles levetid Udgangspunktet for vedligeholdet er bygningsdelenes levetid, hvad enten det drejer sig om kendte faktiske levetider eller fikserede sådanne. Dette gælder både ved projekteringen og ved udarbejdelse af driftplan. Bl.a. er levetiderne en forudsætning for totaløkonomi i projekteringen, ligesom der på grundlag af bygningsdeles forskellige levetid kan projekteres med varierende grader af udskiftelighed. De forudsatte levetider fastlægges i og med valgene af materialer og bygningsdele under projekteringen, og det er normalt de projekterende rådgiveres sag at skaffe den fornødne viden herom og forklare bygherren forholdet mellem levetid, funktion og pris. Der findes en vis viden om levetider, og fikserede levetider fastsættes ofte til praktisk brug. På dette område sker der en stadig udvikling, som byggeriets parter må holde sig ajour med. Bortset fra tilfælde, hvor der specielt opføres byggerier med kort levetid eller vælges bygningsdele med henblik på udskiftning efter få års levetid uden vedligehold, må det altid lægges til grund, at bygningsdele skal holdes vedlige, og at der således skal regnes med udgifter hertil. Levetider er normalt ikke ensbetydende med den yderste grænse for fysisk holdbarhed, men fastsættes ud fra erfaringer om, hvornår en bygningsdel bliver meget bekostelig at holde vedlige, og hvornår risikoen for svigt i bygningsdelen når op over en vis grænse. Levetiden kan forlænges eller forkortes gennem stor, henholdsvis lille, vedligeholdsindsats, og det er afvejningen af dette forhold, som er et af de væsentligste ved planlægning af en bygnings drift. Er en bygningsdel udsat for teknisk eller brugsmæssig forældelse, kan dette evt. føre til, at levetiden ud fra et skøn må sættes kortere end til den rimelige fysiske levetid. Er et byggeri eller en bygningsdel i sig selv bevaringsværdig, bør der principielt regnes med, at levetiden skal være evig. I praksis indebærer dette, at der må ofres mere på vedligeholdet, end hvad forholdet mellem funktion og udgift normalt tilsiger, og at udskiftning kun må ske, når den er uomgængelig. Metodefrihed Der er ingen krav i bekendtgørelsen om, hvorledes vedligeholdet nærmere skal gribes an. Bygningsejeren har metodefrihed og kan således vælge såvel forebyggende (planlagt og periodisk) vedligehold som afhjælpende vedligehold eller en kombination. Det forudsættes dog som nævnt ovenfor, at vedligeholdet tilrettelægges under iagttagelse af gældende regler for det støttede byggeris økonomi. Afhjælpende vedligehold bør dog kun anvendes på en måde, så der er overblik over de forventede arbejder, og disse kan budgetteres og indgå i fordelingen af vedligeholdsarbejderne i perioder. Fordelingen af vedligeholdsarbejderne over tid skal sikre sammenhæng i arbejdet og en rimelig budgetteringsmæssig fasthed. Nødvendige midler skal afsættes Driftplanens brugbarhed er afhængig af, at der står de nødvendige økonomiske driftmidler bag den. Det er derfor i bekendtgørelsen angivet, at driftplanen skal indeholde en angivelse af de økonomiske ressourcer, der tjener til at opfylde planen. Bekendtgørelsen må følges op af vilje og evne hos bygningsejeren til at afsætte de økonomiske midler, der løbende skal til. Der ligger i bekendtgørelsen en fremhævelse af, at driften, herunder ikke mindst vedligeholdet, skal være i orden og ikke prioriteres lavere end andre aktiviteter. Besparelser i forhold til, hvad der kræves for at opfylde bekendtgørelsens krav, vil normalt være meget kortsigtede og betale sig dårligt, idet følgen er tekniske, brugsmæssige og miljømæssige mangler i byggeriet og større udgifter sidenhen til genopretning. Kontoplan I det omfang kontoplaner anvendes, forudsættes samme kontoplan anvendt ved budgettering af driftudgifter og ved regnskab over disse. Herved vil driftregnskabet kunne anvendes umiddelbart til uddragning af nøgletal for driften, hvilket har betydning for den løbende styring af denne samt for en sikker budgettering. Nøgletal gør det også lettere at finde frem til forbedringer i driftforholdene. Anvendelse af en ensartet kontoplan vedr. driftsudgifter er endvidere en af forudsætningerne for, at der kan opbygges erfaringstal vedr. udgifterne til bygningsdrift. Driftplanens opbygning Driftplanen bør opbygges på en sådan måde, at den bliver så nemt forståelig og håndterlig som muligt for det personale, der skal arbejde med den i det daglige. Anvendelse af bygningsdelskort som angivet i bilag 4 vil være praktisk. Pligt til at efterleve driftplanen Når driftplanen er fastlagt, er det bygningsejerens pligt at sørge for, at den efterleves.

§ 6.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at det almennyttige byggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. For private andelsboliger påser kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets færdiggørelse, at driftplan foreligger. Bestemmelsen er en præcisering af gældende regler, hvorefter kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed påser, at ejendommens vedligeholdstilstand er forsvarlig. Bestemmelsen gælder ikke for private andelsboliger, som ikke er undergivet kommunalt tilsyn, når byggeriet er gået i drift. Men det er i stk. 2 bestemt, at kommunalbestyrelsen skal påse, at dette byggeri får en driftplan. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvorledes den vil tilrettelægge tilsynet, herunder i hvilken udstrækning den ønsker at blive orienteret om driftplaner for nybyggeri og eksisterende byggeri under Byggeskadefonden. Ifølge § 5, stk. 2, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn underretter bygningsejeren repræsentanter for beboerne og en eventuel tilsynsmyndighed om eftersynets påbegyndelse. Såfremt kommunalbestyrelsen deltager i et sådant møde, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den forinden er blevet orienteret om driftplanerne for byggeriet, idet disse udgør en del af grundlaget for eftersynet.

§ 7.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. For byggerier, der har skæringsdato før den 1. januar 1991, jf. § 4, stk. 2, har bekendtgørelsen dog først virkning fra den 1. juli 1991, og driftplaner skal foreligge senest fra denne dato. Bekendtgørelsens ikrafttræden og overholdelse Bekendtgørelsens ikrafttræden er fastsat til 1. juli 1990. Dog har bekendtgørelsen først virkning fra den 1. juli 1991 for byggerier, der er taget i brug eller tages i brug før 1. januar 1991. Baggrunden herfor er, at ejerne af de eksisterende byggerier må have en vis tid til at indrette sig på bekendtgørelsen, herunder udarbejde driftplaner.

Bilag 1. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse

Bekendtgørelse om bygningsdrift.

I medfør af § 56, stk. 2, § 65, § 73 og § 82*1) i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989 og § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 7. oktober 1988 med senere ændringer, fastsættes:

Stk. 1. § 1 Bekendtgørelsen gælder for byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 62 b i lov om boligbyggeri. Byggeskadefondsbyggeri Bekendtgørelsen danner nogle overordnede obligatoriske rammer for drift af byggerier omfattet af Byggeskadefonden. Andet byggeri Også i andet byggeri er der imidlertid behov for en tilsvarende ramme for driften, og bekendtgørelsen samt ikke mindst denne vejledning vil kunne anvendes i den statsstøttede bygningsmasse udenfor Byggeskadefonden, i statsbyggeriet og i andet byggeri, jf. også indledningen. Driften er bygningsejerens opgave Det er bygningsejeren, som skal overholde bekendtgørelsen, og som altså skal udarbejde og efterleve en driftplan og i det hele organisere driften. Det må afhænge af de konkrete forhold og af gældende forskrifter, om funktionen som bygningsejer udøves af een eller flere personer, af en administrator, en forretningsfører, et offentligt organ, en bestyrelse, en afdelingsbestyrelse eller et andet beboerdemokratisk organ. Bekendtgørelsen omhandler ikke direkte brugerindflydelse , dvs. de rettigheder og forpligtelser beboerne har med hensyn til driften. Der tænkes her på de regler om medindflydelse, beboerdemokrati, om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning, der er fastsat i lov om boligbyggeri, lov om leje, lov om andelsboligforeninger og andre fællesskaber, vedtægter for byggeriet og i de enkelte lejekontrak ter/boligoverenskomster/andelsbeviser. Bygningsejeren bør etablere klare grænseflader mellem de dele af driften, der varetages af henholdsvis ejer og lejere/andelshavere.

Stk. 1. § 2 Bygningsdrift skal gennemføres således, at byggeriet i overensstemmelse med god driftskik opfylder sine funktioner og fremtræder i en forsvarlig stand. Drift kontra opførelse Bygningsdrift drejer sig om perioden efter byggeriets ibrugtagning, og driftfasen begynder således principielt ved ibrugtagningen, jf. § 4, stk. 2. Mangelafhjælpning efter afleveringen hører dog ikke til driftfasen. To formål Bygningsdriften har to hovedformål: a) Byggeriet skal danne en brugbar fysisk ramme om de funktioner, der foregår i den. b) Byggeriet skal være i en forsvarlig bygningsteknisk tilstand af hensyn til brugeres og omgivelsers sikkerhed og for at undgå spild af økonomiske værdier. Hvis der i byggerier er særlige, bevaringsværdige værdier, skal bygningsdriften tillige hæge om disse. Brugbar til funktionen Formål a) vedrører byggeriet som fysisk ramme for de funktioner, der foregår heri. Driften vil i forhold til dette formål i særlig grad være rettet mod at optimere brugen af byggeriet, samtidig med at driften bidrager til, at byggeriet yder sine brugere tilfredsstillende forhold. Der er i denne forbindelse særlig grund til at pege på den voksende erkendelse af indeklimaets betydning for brugere, samt sammenhængen mellem et tilfredsstillende indeklima og god bygningsdrift. Ved indeklima forstås i denne sammenhæng den del af det fysiske indeklima, der bestemmes af bygningen, herunder bygningens installationer, de anvendte byggematerialer samt indretningen og brugen af bygningen. Udenfor falder fx arbejdsmiljøforhold og indeklimapåvirkninger fra møbler, andet inventar og aktivitetsudfoldelse i bygningen. Når det anføres, at der er en sammenhæng mellem et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima og god bygningsdrift, er det ikke ensbetydende med, at det i dag på alle felter er muligt at stille kvantificerede, målelige krav til indeklimaet, som skal overholdes. Men det understreges, at et godt indeklima er af afgørende betydning for menneskets sundhed, trivsel, arbejdsindsats og produktivitet og derfor er en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, og at bygningsdriften har stor indflydelse på fastholdelsen af et godt indeklima. Bygningsejeren bør derfor for det første sikre brugerne et indeklima i overensstemmelse med de intentioner, der er nedlagt i projekteringen af byggeriet. Derudover bør bygningsejeren løbende tage sig af indeklimaet og i rimeligt omfang reagere på klager og undersøgelser og sætte ind på at få ulemper kortlagt og afhjulpet. Bygningsejeren bør også forsyne lejere og brugere med anvisninger om bygningsbestemte indeklimatiske forhold, såsom udluftning, og holde sig ajour med ny viden på området, herunder de løbende revisioner af bygningsreglementet, som også kan være relevante i eksisterende byggeri. Særlige hensyn til indeklimaet må tages, hvis bygninger tjener specielle formål, fx som boliger for allergikere. Forsvarlig teknisk tilstand Formål b) vedrører byggeriets tekniske tilstand, og driften er i relation til dette formål rettet mod, at byggeriet til stadighed er forsvarligt at opholde sig i. Der ligger heri, at der må gribes ind uden hensyn til økonomien, hvis der i byggeriet opstår fysisk fare for brugere eller omgivelser. Oftest vil det være risikoen for konstruktive svigt som følge af nedslidning eller erosion/korrosion samt utætheder i klimaskærmen eller andre bygningstekniske svigt, der udgør de mest iøjnefaldende faremomenter. Der kan imidlertid også forekomme svigt i installationer og afløbssystemer, der vil kunne forvolde skade på såvel personer som ting. Kravet om, at byggeriet er i en forsvarlig tilstand, kan derfor ikke generelt overføres til bestemte bygningsdele, men må for hver enkelt byggeri konkretiseres ud fra en samlet vurdering af byggeriets konstruktion, dets anvendelse, dets øjeblikkelige, tekniske tilstand samt de relevante offentlige forskrifter. Bevaringsværdig Såfremt bygningen er bevaringsværdig, indgår samtlige de aktiviteter, der er nødvendige for at sikre byggeriets fysiske bevaring, i driften. God driftskik I § 2 optræder begrebet »god driftskik«, som er en retlig standard i stil med »god kvalitetssikringsskik« og »god markedsføringsskik«. Begrebet udtrykker, at driften skal gennemføres omhyggeligt og med brug af den viden, der til enhver tid er kendt i driftfaglige kredse, fx i form af hjælpemidler, der må betragtes som alment teknisk fælleseje. Det er således efter bekendtgørelsen et krav, at bygningsejere altid er ajour med udviklingen eller sørger for at have bistand, der er det. Bekendtgørelsen forudsætter således en vis professionalisme i driften, herunder professionel overvågning på felter, som kræver teknisk indsigt. I bilag 3 angives en række af de hjælpemidler om drift, der findes som alment teknisk fælleseje. Økonomisk drift Bygningsdriften skal i øvrigt søges gennemført på den mest økonomiske måde. Almindelige krav om forretningsmæssig gennemførelse gælder således også bygningsdriften, og driftpersonalet må være instrueret herom og uddannet dertil. Økonomisk drift omfatter en lang række forhold - eksempelvis opnåelse af rabatter, udnyttelse af el-tariffer og udbud af vedligeholdsarbejder - som falder udenfor denne vejledning, men som er afgørende for, at en rationelt tilrettelagt drift bliver til en god driftøkonomi. Særlig opmærksomhed må rettes mod energiøkonomien, som ud over ejerens økonomiske interesser også har samfundsøkonomisk og ressourcemæssig betydning.

Stk. 1. § 3 Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af byggeriet og dettes installationer og friarealer. I § 3 opregnes følgende fem driftaktiviteter: - forsyning - renhold - vedligehold - pasning - overvågning Fælles drift I BPS-publikation nr. 66 er angivet en række alment acceptable definitioner på aktiviteter indenfor bygningsdrift. Disse svarer til bekendtgørelsens aktiviteter, bortset fra, at der af BPS-aktiviteten »Fælles drift« alene er medtaget pasning og overvågning. Forvaltningsopgaver Egentlige forvaltningsopgaver som fx beboerservice, opkrævning af husleje/boligafgift, betalingssystemer for vaskeri og betaling af skatter og forsikringspræmier er ikke medtaget blandt de aktiviteter, som bygningsdriften omfatter. Det samme gælder udlejningsforhold bortset fra lejekontrakternes og boligoverenskomsternes bestemmelser om vedligehold og anden bygningsdrift. Er forvaltningsopgaven imidlertid direkte knyttet til en af de nævnte fem aktiviteter, regnes den som del af bygningsdriften og er følgelig omfattet af bekendtgørelsen. Fx omfatter »drift« ikke blot udskiftningen af svigtende vandrør, men også konstateringen af svigtet, indhentning af tilbud på udskiftningen, afbrydelse af vandforsyningen, kontrol af det færdige arbejde og økonomisk afregning. Installationer I § 3 er nævnt, at bygningsdriften omfatter byggeriets installationer. Når installationer er nævnt særskilt, er det for at fremhæve, at installationer ofte er de mest sårbare og omhukrævende bygningsdele i driften. Friarealer Når der i bekendtgørelsen og vejledningen tales om bygningsdrift, omfatter denne også byggeriets friarealer. Fællesanlæg Bygningsdriften omfatter også fællesanlæg, såsom vaskerianlæg. Tekniske anlæg Udenfor bygningsdriften falder tekniske anlæg, der ejes og drives af særlige selskaber, fx telefonanlæg, samt udstyr, der ejes eller indsættes af lejere og brugere. Forsyning Forsyning tager sigte på funktioner som rumopvarmning, rumafkøling, ventilation, belysning, energi til komfurer, energi til husholdningsapparater og maskineri i byggeriet, brugsvand og afløb samt anlæg for affald og for kommunikation, eksempelvis antenneanlæg. Funktionerne omfatter såvel fastlæggelse og fremskaffelse af forsyningsmængderne som betjening af forsyningsanlæggene, herunder kontrol, registrering og måling samt anlæggenes rensning og justering. Energiøkonomiske hensyn har betydelig vægt. Overvågning Overvågning skal sikre, at skadelige begivenheder undgås eller får begrænset virkning. Midlerne er fx. centrale tilstandsovervågningsanlæg, gasstyringsanlæg og fugtmåleranlæg samt vagt- og alarmordninger, herunder brand- og tyverialarmanlæg og brandslukningsmateriel. Pasning Pasning skal sikre, at selve brugen af byggeriet ikke skader dette udover slid og ælde. Pasningsforskrifter udtrykkes især i brugsvejledninger. Et eksempel på pasning er udluftning. Renhold Renhold omfatter udvendig rengøring af friarealer såsom fejning, snerydning, græsslåning og anden pleje af beplantede arealer og eventuel udvendig bygningsrengøring samt indvendig rengøring , vinduespudsning og rensning af kanaler og ventilationsanlæg. Ikke mindst er det væsentligt at undgå tilsmudsning af filtre og varmeflader i ventilationsanlæg og deraf følgende formindsket ydelse. Rengøring og rensning har ikke blot hygiejnisk værdi, men har også væsentlig betydning for oplevelsen af indeklimaet og miljøet i bred forstand og dermed for byggeriets gode funktion. Renhold omfatter såvel angivelse af det hygiejniske niveau, der ønskes, som de foranstaltninger, der sikrer dette. Vedligehold Vedligehold tager sigte på at sikre byggeriet mod følger af slid, ælde og svigt. Vedligehold omfatter således samtlige aktiviteter, der har til formål at opretholde bygningsdeles (og friarealers) ydeevne, og derigennem byggeriets kvalitet og brugsværdi. Vedligehold omfatter almindeligt vedligehold, planlagt og periodisk vedligehold, fornyelser og hovedistandsættelse som nærmere angivet nedenfor. Endvidere falder eftersyn og vurdering af bygningens tilstand ind under vedligeholdet. Opdelingen på almindeligt vedligehold, planlagt og periodisk vedligehold mv. er foretaget i overensstemmelse med Boligstyrelsens cirkulære af 25.10.1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi mv. Desuden henvises til Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16.3.1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, samt styrelsens vejledning herom af samme dato. Almindeligt vedligehold Ved almindeligt vedligehold forstås de løbende vedligeholdsarbejder (akut eller efter behov), der foretages, når der konstateres skader eller andre svigt på dele af byggeriet og dets installationer. Planlagt og periodisk vedligehold Ved planlagt og periodisk vedligehold (dvs. kontinuerligt vedligehold) forstås de forebyggende vedligeholdsarbejder, som udføres efter en forudgående økonomisk og teknisk planlægning. Fornyelse Ved fornyelse forstås udskiftning af bygningsdele eller installationer, hvis ydeevne er faldet til under acceptabelt niveau. Hovedistandsættelse Ved hovedistandsættelse forstås en samlet mere omfattende vedligeholdsindsats, som er nødvendig for at bringe en bygningsdel op på eller i nærheden af det oprindelige kvalitetsniveau. Hovedistandsættelse bør ikke forekomme som et alternativ til et kontinuerligt vedligehold, idet sidstnævnte normalt vil være økonomisk mere rationelt, når byggeriets samlede levetid tages i betragtning. Kontinuerligt vedligehold udelukker dog ikke, at vedligeholdsarbejder samles i rimelige portioner. Sådanne kan være rationelle og dermed billigere, idet bl.a. stilladser og inddækninger kan udnyttes bedre. Udenfor bygningsdrift - og dermed udenfor bekendtgørelsen - falder tilbygning til bygninger samt ombygning. Endvidere falder forbedring og modernisering, dvs. ændringer, der hæver bygningens standard og tilføjer byggeriet og dets omgivelser en øget brugsværdi, udenfor vedligeholdet. Under forbedringer og moderniseringer medregnes energibesparende foranstaltninger, der ikke er et led i det oprindelige tilsagn om offentlig støtte.

Stk. 1. 1. Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Bestemmelsen i § 4 om driftplaner er den centrale i bekendtgørelsen, idet den foreskriver, at byggeriet skal drives systematisk efter en særlig udarbejdet plan - en driftplan. Denne plan skal sikre, at bygningsdriften planlægges, budgetteres, styres og gennemføres således, at bekendtgørelsens krav til byggeriet opfyldes. Der er derimod ingen bestemte krav til den måde, driften skal gennemføres på - her er der som tidligere nævnt principielt metodefrihed. I bilag 4 til denne vejledning er til illustration medtaget et eksempel på en driftplan. I praksis vil driftplanen formentlig ofte blive udarbejdet af tekniske rådgivere, fx af dem, der projekterer byggeriet. Men det er bygningsejeren, der skal sørge for, at planen udarbejdes, og at den bliver fulgt. Driftplanen skal redegøre for de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre opfyldelsen af § 2. Planen må derfor tage udgangspunkt i de kvalitative krav til byggeriets udseende, funktion og tilstand, der udspringer af denne bestemmelse. Bygningsejeren skal som grundlag for driftplanen især formulere sine mål for: - Byggeriets ydre fremtræden. - Byggeriets brugsmæssige funktioner, herunder indeklimaet. - Energiforbrug. - Byggeriets vedligeholdstilstand og herunder også den tilstræbte sikkerhed mod svigt i bygningsdele og -funktioner. Særlige situationer I unormale situationer (svigt i bygningen, brand, afbrydelse af forsyninger) må bygningsejeren selvfølgelig handle uafhængig af driftplanen.

Stk. 2. Planen skal foreligge ved byggeriets overgang fra anlæg til drift (skæringsdatoen). Hvis byggeriet overdrages inden denne dato, skal driftplanen udarbejdes af den oprindelige bygherre.

Stk. 3. Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren.

Stk. 4. Planen revideres efter behov af bygningsejeren, særlig med henblik på at modvirke skader i byggeriet.

Stk. 1. 1. I driftplanen angives 1) de nødvendige driftaktiviteter, herunder driftrutiner, 2) tidspunkter for vedligeholdsarbejders udførelse, under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdstilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer skal påregnes udskiftet, og 3) de økonomiske ressourcer,der er nødvendige for at efterleve planen. Både driftniveau og driftudstyr Driftplanen sigter såvel på fastlæggelsen af det kvalitetsniveau, der ønskes indenfor driftområderne (funktion og forsvarlig stand), som på de aktiviteter, der skal tjene til at opnå niveauet. Niveauet må under overholdelse af bekendtgørelsen lægges ud fra en afvejning af behov mod økonomi. Der er ikke herved foretaget ændringer med hensyn til forpligtelsen til at foretage henlæggelser mv. efter boligbyggerilovgivningen og ældreboliglovgivningen. Almennyttige bebyggelser, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger skal således fortsat foretage henlæggelser mv. i overensstemmelse med de for disse bebyggelser gældende regler. Driftrutiner Driftrutiner kan eksempelvis være instrukser til driftpersonalet om betjening og pasning af installationer og om daglige eftersyn, om brug af checklister og om udfyldning af måleskemaer og afgivelse af driftrapporter. Vedligehold I driftplanen skal angives, hvilke vedligeholdsarbejder der skal foretages på bygningen. Endvidere skal driftplanen indeholde en fordeling af vedligeholdsarbejderne over tidsrum af eksempelvis 5 til 10 år. Afsnittet i driftplanen om vedligehold bør grunde sig på forudsætninger om, hvilken udvendig og indvendig vedligeholdsstand byggeriet skal have og på forudsætninger om bygningsdelenes levetid. Tilstræbt vedligeholdstilstand Det er i § 2 bestemt, at bygningen til enhver tid skal være i forsvarlig stand. Bygningsejeren kan også vælge en bedre vedligeholdstilstand end det blot forsvarlige, enten fordi dette antages at kunne betale sig i det lange løb, eller fordi en højere standard ønskes. Bygningsdeles levetid Udgangspunktet for vedligeholdet er bygningsdelenes levetid, hvad enten det drejer sig om kendte faktiske levetider eller fikserede sådanne. Dette gælder både ved projekteringen og ved udarbejdelse af driftplan. Bl.a. er levetiderne en forudsætning for totaløkonomi i projekteringen, ligesom der på grundlag af bygningsdeles forskellige levetid kan projekteres med varierende grader af udskiftelighed. De forudsatte levetider fastlægges i og med valgene af materialer og bygningsdele under projekteringen, og det er normalt de projekterende rådgiveres sag at skaffe den fornødne viden herom og forklare bygherren forholdet mellem levetid, funktion og pris. Der findes en vis viden om levetider, og fikserede levetider fastsættes ofte til praktisk brug. På dette område sker der en stadig udvikling, som byggeriets parter må holde sig ajour med. Bortset fra tilfælde, hvor der specielt opføres byggerier med kort levetid eller vælges bygningsdele med henblik på udskiftning efter få års levetid uden vedligehold, må det altid lægges til grund, at bygningsdele skal holdes vedlige, og at der således skal regnes med udgifter hertil. Levetider er normalt ikke ensbetydende med den yderste grænse for fysisk holdbarhed, men fastsættes ud fra erfaringer om, hvornår en bygningsdel bliver meget bekostelig at holde vedlige, og hvornår risikoen for svigt i bygningsdelen når op over en vis grænse. Levetiden kan forlænges eller forkortes gennem stor, henholdsvis lille, vedligeholdsindsats, og det er afvejningen af dette forhold, som er et af de væsentligste ved planlægning af en bygnings drift. Er en bygningsdel udsat for teknisk eller brugsmæssig forældelse, kan dette evt. føre til, at levetiden ud fra et skøn må sættes kortere end til den rimelige fysiske levetid. Er et byggeri eller en bygningsdel i sig selv bevaringsværdig, bør der principielt regnes med, at levetiden skal være evig. I praksis indebærer dette, at der må ofres mere på vedligeholdet, end hvad forholdet mellem funktion og udgift normalt tilsiger, og at udskiftning kun må ske, når den er uomgængelig. Metodefrihed Der er ingen krav i bekendtgørelsen om, hvorledes vedligeholdet nærmere skal gribes an. Bygningsejeren har metodefrihed og kan således vælge såvel forebyggende (planlagt og periodisk) vedligehold som afhjælpende vedligehold eller en kombination. Det forudsættes dog som nævnt ovenfor, at vedligeholdet tilrettelægges under iagttagelse af gældende regler for det støttede byggeris økonomi. Afhjælpende vedligehold bør dog kun anvendes på en måde, så der er overblik over de forventede arbejder, og disse kan budgetteres og indgå i fordelingen af vedligeholdsarbejderne i perioder. Fordelingen af vedligeholdsarbejderne over tid skal sikre sammenhæng i arbejdet og en rimelig budgetteringsmæssig fasthed. Nødvendige midler skal afsættes Driftplanens brugbarhed er afhængig af, at der står de nødvendige økonomiske driftmidler bag den. Det er derfor i bekendtgørelsen angivet, at driftplanen skal indeholde en angivelse af de økonomiske ressourcer, der tjener til at opfylde planen. Bekendtgørelsen må følges op af vilje og evne hos bygningsejeren til at afsætte de økonomiske midler, der løbende skal til. Der ligger i bekendtgørelsen en fremhævelse af, at driften, herunder ikke mindst vedligeholdet, skal være i orden og ikke prioriteres lavere end andre aktiviteter. Besparelser i forhold til, hvad der kræves for at opfylde bekendtgørelsens krav, vil normalt være meget kortsigtede og betale sig dårligt, idet følgen er tekniske, brugsmæssige og miljømæssige mangler i byggeriet og større udgifter sidenhen til genopretning. Kontoplan I det omfang kontoplaner anvendes, forudsættes samme kontoplan anvendt ved budgettering af driftudgifter og ved regnskab over disse. Herved vil driftregnskabet kunne anvendes umiddelbart til uddragning af nøgletal for driften, hvilket har betydning for den løbende styring af denne samt for en sikker budgettering. Nøgletal gør det også lettere at finde frem til forbedringer i driftforholdene. Anvendelse af en ensartet kontoplan vedr. driftsudgifter er endvidere en af forudsætningerne for, at der kan opbygges erfaringstal vedr. udgifterne til bygningsdrift. Driftplanens opbygning Driftplanen bør opbygges på en sådan måde, at den bliver så nemt forståelig og håndterlig som muligt for det personale, der skal arbejde med den i det daglige. Anvendelse af bygningsdelskort som angivet i bilag 4 vil være praktisk. Pligt til at efterleve driftplanen Når driftplanen er fastlagt, er det bygningsejerens pligt at sørge for, at den efterleves.

Stk. 2. Driften skal dokumenteres således, at der fremkommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser som tilsynsmyndighed, at det almennyttige byggeri, ungdomsboliger, lette kollektivboliger og ældreboliger overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. For private andelsboliger påser kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets færdiggørelse, at driftplan foreligger. Bestemmelsen er en præcisering af gældende regler, hvorefter kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed påser, at ejendommens vedligeholdstilstand er forsvarlig. Bestemmelsen gælder ikke for private andelsboliger, som ikke er undergivet kommunalt tilsyn, når byggeriet er gået i drift. Men det er i stk. 2 bestemt, at kommunalbestyrelsen skal påse, at dette byggeri får en driftplan. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvorledes den vil tilrettelægge tilsynet, herunder i hvilken udstrækning den ønsker at blive orienteret om driftplaner for nybyggeri og eksisterende byggeri under Byggeskadefonden. Ifølge § 5, stk. 2, i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn underretter bygningsejeren repræsentanter for beboerne og en eventuel tilsynsmyndighed om eftersynets påbegyndelse. Såfremt kommunalbestyrelsen deltager i et sådant møde, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den forinden er blevet orienteret om driftplanerne for byggeriet, idet disse udgør en del af grundlaget for eftersynet.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.

Stk. 2. For byggerier, der har skæringsdato før den 1. januar 1991, jf. § 4, stk. 2, har bekendtgørelsen dog først virkning fra den 1. juli 1991, og driftplaner skal foreligge senest fra denne dato. Bekendtgørelsens ikrafttræden og overholdelse Bekendtgørelsens ikrafttræden er fastsat til 1. juli 1990. Dog har bekendtgørelsen først virkning fra den 1. juli 1991 for byggerier, der er taget i brug eller tages i brug før 1. januar 1991. Baggrunden herfor er, at ejerne af de eksisterende byggerier må have en vis tid til at indrette sig på bekendtgørelsen, herunder udarbejde driftplaner.

Underskrift 1

Bygge- og Boligstyrelsen, den 18. juli 1990 *1) Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 379 af 10 juni 1987, men gælder fortsat for byggeri, der har fået tilsagn før den 1. januar 1988.

Bilag 2.

Administrative forskrifter og vejledninger, der berører bygningsdrift

(x betyder, at materialet gælder for byggeri under Byggeskadefonden)

1. Bygherrevejledning 1983. Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed mv. Byggestyrelsen. September 1983.

x 2. Boligstyrelsens cirkulære nr. 117 af 25.11.1985 om de almennyttige boligselskabers økonomi mv.

x 3. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af 14.12.1988 om almennyttig boligvirksomhed.

x 4. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 433 af 22.7.1987 om vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige boligselskabers boliger.

x 5. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 1979 af 16.3.1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn). Boligstyrelsens vejledning af 16.3.1988 om samme.

x 6. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 693 af 25.11.1988 om administration af ældreboliger. Boligstyrelsens vejledning af 25.11.1988 om administration af ældreboliger.

x 7. Boligministeriets cirkulære nr. 182 af 1.9.1976 om støtte til lette kollektivboliger mv.

x 8. Byggestyrelsens cirkulære nr. 166 af 12.11.1986 om kvalitetssikring.

x 9. Kvalitetssikring 1986. Byggestyrelsens vejledning om kvalitetssikring. Publikation nr. 90. Byggestyrelsen. December 1986.

x 10. Byggestyrelsens cirkulære nr. 2 af 6.1.1987 om brug af beton.

x 11. Byggestyrelsens cirkulære nr. 92 af 9.6.1987 om vedligehold af statens bygninger.

x 12. Byggestyrelsens skrivelse af 16.6.1987 om eftersyn af betonbygninger.

x 13. Byggestyrelsens skrivelse af 16.6.1988 om bygningssyn på betonbygninger.

x 14. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 1.7.1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning mv.

x 15. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18.7.1990 om 5-års eftersyn

x 16. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om 5-års eftersyn (ikke færdig)

Bilag 3.

Hjælpemidler til drift

1. Systematik

1.1. BPS-publikation 21, 3. udgave juni 1989: Fælles tegningsprincipper- med eksempelsamling

1.2. BPS publikation 66, maj 1988: Vedligehold af ejendomme - fælles orden.

1.3. BPS publikation 67, maj 1988: Fælles principper for vedligehold af ejendomme.

1.4. BC/SFB - Bygningsdelstavle.

Byggecentrum 1988.

2. Forholdet mellem projektering og drift

2.1. Planlægning af driftsvenligt byggeri - en anvisning.

BUR-rapport, oktober 1985.

(Indeholder en række hjælpemidler til brug under planlægningen. Der er tale om en konkretisering og systematisering af en tidligere udsendt publikation: Planlægning af driftsvenligt byggeri, BUR-rapport, august 1982).

2.2. Vejledning om totaløkonomi i byggeriet.

Byggestyrelsen, marts 1989.

(Indeholder vejledning i beregning af totaløkonomi med en række erfaringsdata).

2.3. Vejledning i udarbejdelse af driftplan FRI, april 1990.

3. Almindelig vejledning, driftssystemer, generelle erfaringer

3.1. Drifts- og vedligeholdssystem for bolig- byggeri.

SBI-meddelelse 4, SBI 1980.

(SBI-meddelelsen beskriver med udgangspunkt i et nyetableret og kun delvis afprøvet D & V-system for Vridsløselille

Andelsboligforening (VA) et drifts- og vedligeholdssystem for VVS-installationer i bygninger. Systemet er baseret på VA's samlede D & V-system).

3.2. Drift og vedligehold af boligbyggeri.

Boligselskabernes Landsforening, rapport 1.

BUR-rapport, april 1981.

3.3. Et system for energiøkonomisk drift i større bygninger.

SBI-rapport 117. Statens Byggeforskningsinstitut. 1982.

3.4. Afcheckning af kedelanlæg til fyringsolie.

SBI-anvisning 133 (med bilag). SBI 1982.

3.5. Driftsinstruktioner for ventilationsanlæg.

SBI-meddelelse 8. SBI 1983

3.6. Driftsinstruktioner for varmeanlæg.

SBI-meddelelse 30. Statens Byggeforskningsinstitut. 1983.

(Indeholder forslag til systematik for et instrumentmateriale, der opbygges under projektering og udførelse og ligger klar ved afleveringen af byggeriet).

3.7. Drift og vedligehold af boligbyggeri.

Boligselskabernes Landsforening, rapport 2. BUR-rapport, september 1983.

(Forslaget i publikation 3.2 er afprøvet, og erfaringerne samles i denne publikation).

3.8. Bygningsvedligehold - Erfaringstilbageføring.

Den Danske Vedligeholdsforenings fagudvalg om bygningsvedligehold - Erfaringstilbageføring 1984.

(Indeholder resultatet af et udvalgsarbejde vedrørende erfaringstilbageføring i forbindelse med vedligehold af bygninger. Rapporten giver en generel redegørelse for hele problematikken omkring erfaringsopsamling og -anvendelse med udgangspunkt i de forskellige parter, der har interesse heri).

3.9. Bygningsgennemgang som led i energistyring i større bygninger.

SBI-rapport 1954. Statens Byggeforskningsinstitut. 1984.

3.10. Energistyring i offentlig bygningsforvaltning med brug af edb.

SBI-rapport 170. Statens Byggeforskningsinstitut. 1985.

3.11. Energistyring med CTS-anlæg.

SBI-rapport 180. Statens Byggeforskningsinstitut. 1986.

3.12 Drift- og vedligehold af boligbyggeri 3 -grundlag for driftsystemets overførsel til EDB, BUR, marts 1987.

3.13. Check- og indstillingsliste for varmeautomatik.

SBI-anvisning 124 (med bilag). SBI 1988.

3.14. Bygningsdrift - organisation og systematik vejledning for ledere i driftsorganisationer.

SBI rapport 204. SBI 1990.

(Heri yderligere henvisning til litteratur).

3.15 Energiundersøgelse af varme- og ventilationsanlæg.

SBI-anvisning 162. SBI 1990.

3.16. Eksempelsamling for indhold i en driftplan.

udarbejdet af arkitektfirmaet Greisen og Zwinge og arkitektfirmaet Peter Olsson ApS (Bilag 4 til denne vejledning).

3.17. Drift af boligbyggeri. Boligselskabernes Landsforening

BUR-rapport, marts 1990. (Redegørelse for driftplaners grundlag og opbygning. Indeholder et eksempel på en driftplan.

3.18. Vejledning i udarbejdelse af håndbog i bygningsdrift og tilhørende driftsplan. FRI, april 1990.

4. Særlig om indeklima

4.1. Indeklimaet i boligen, SBI-anvisning 152, 1986.

4.2. Undgå fugtskader - luk vinduet op.

SBI-anvisning 76

4.3. Afcheckning af ventilationsautomatik.

SBI-anvisning 105 (med bilag. SBI 1983.

4.4. Afprøvning af programmerbar varme- og ventilationsautomatik.

SBI-anvisning 161.

4.5. Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde.

SBI-rapport 175. SBI 1986

4.6. Boligventilationssystemer.

SBI-rapport 161. SBI 1984.

4.7. Luftfugtighed i renoverede højhuse med tre ventilationsløsninger.

SBI-rapport 198. SBI 1989.

4.8. Indeklimaproblemer.

SBI-rapport 199. SBI 1989.

4.9. Måling af mineraluldsfibre i indeklimaet.

SBI-rapport 201. SBI 1989.

4.10. Udeluftventiler.

SBI-rapport 196. SBI 1989.

4.11. Måling af rengøring.

AMI-rapport 27/1988. Arbejdstilsynet.

4.12. Ventilationstekniske forbedringer for eksisterende bygninger med kogegasinstallationer, prissætning og effektvurdering.

Byggestyrelse-rapport 1987.

4.13. Støv i ventilationsanlæg.

SBI-rapport 206. SBI 1990.

5. Særlig om beton

5.1. Også beton skal vedligeholdes.

ATV, 1982.

5.2. Eftersyn af beton.

Vejledning for driftspersonale i ejendoms- og boligselskaber.

Teknologisk Institut.

Beton 3, SBI 1984.

5.3. 13 betonsygdomme.

Hvordan de opstår, forløber og forebygges.

Beton 4, SBI 1985.

5.4. Bygningssyn på betonkonstruktioner - de konstruktive forholds betydning for betonbygværkers holdbarhed.

BPS-publikation nr. 59, marts 1988.

6. Tilstandsvurdering

6.1. Bygningstilstandskontrol.

Den danske Vedligeholdsforenings fagudvalg om bygningsvedligehold, 1984.

(Rapporten er resultatet af et udvalgsarbejde under DDV, der havde til formål at udveksle erfaringer og udvikle nye eller forbedrede rutiner og metoder for tilstandskontrol af bygninger. Der gives en bred dækning af emnet med beskrivelse af samtlige hovedproblemstillinger).

6.2. Et rammesystem for tilstandsbeskrivelser samt vejledninger for eftersyn af trævinduer, flade tagpapdækkede tage og blankt murværk.

Teknologisk Institut og Jysk Teknologisk. August 1986.

(Indeholder en metode til objektiv beskrivelse af en bygnings tilstand. Endvidere forslag til skemaer og diagrammer).

6.3. Bygningssyn på betonkonstruktioner- de konstruktive forholds betydning for betonbygværkers holdbarhed.

BPS-publikation nr. 59. Marts 1988.

7. Elektronisk databehandling

7.1. Edb-styret overvågning af bygningskonstruktioner - et idekatalog.

BUR-rapport, september 1985.

(Med baggrund i erfaringerne i anvendelse af CTS-anlæg i driften af bygninger belyses mulighederne for at anvende datamat baserede anlæg til overvågning af bygningskonstruktioner).

7.2. Drift og vedligehold af boligbyggeri 3 - grundlag for driftsystemets overførsel til edb.

BUR, marts 1987.

7.3. Edb-programmer til bygningsdrift.

Byggestyrelsen. Byggeriets Udviklingsråd. BUR-rapportering. December 1987.

7.4. EDB-styret overvågning af bygningskonstruktioner

Et pilotprojekt - Etablering og drift.

BUR-rapport, januar 1990.

8. Priser

8.1. Prisbog Drift og Vedligehold.

Viemose & Spiele, 1989.

Bilag 4

Eksempel på indhold af en driftplan

Dette bilag indeholder en række eksempler på dokumenter, der indgår i en driftplan for byggeriet »Poppelparken III«

Eksemplet skal alene opfattes som udtryk for dokumenter, der må indgå i en driftplan, som opfylder driftbekendtgørelsens §§ 4 og 5. Opbygningen af bilagets eksempel tager udgangspunkt i at kunne indgå i en samlet driftplan, som beskrevet i »Drift af boligbyggeri« BUR rapport, marts 1990.

Eksempel på dele af en driftplan:

Bygningsdelsoversigt

Bygningsdelskort

Eftersynskort

Pris/mængdekort Eftersynsinstruktion/kontroljournal

Vedligeholdelsesanvisninger

Eftersynsplan

Aktivitetsplan

Driftsbudget

Driftsjournal

Forsyning. Oversigter over forbrug Renhold/pasning.

Funktionsoversigt

Versioner

  1. 1990-10-01 · til 2006-01-25