Vejledning om inddragelse af jordbrugskommissionerne i behandlingen af naturforvaltningsprojekter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/220@1990-11-26/da
Indhold
Vejledning om inddragelse af jordbrugskommissionerne i behandlingen af naturforvaltningsprojekter 1.
Indledning
Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen.
Vejledningen har til formål at beskrive de tilfælde, hvor jordbrugskommissionerne bør inddrages ved behandlingen af forslag til naturforvaltningsprojekter m.v. Disse tilfælde omtales under pkt. 3.
I pkt. 2 gives en generel omtale af naturforvaltningsloven og dens administration. Pkt. 4 indeholder en omtale af reglerne i landbrugsloven og reglerne om jordbrugskommissionernes inddra gelse i behandlingen af naturforvaltningsprojekter. I tilslut ning hertil omtales Jordbrugsdirektoratets opgaver i forbindel se med sådanne projekter.
2. Naturforvaltningsloven og dens administration
Reglerne i naturforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 330 af 24. maj 1989) tager sigte på at yde støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv.
På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen) kan erhverve fast ejendom eller yde lån og tilskud til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, private m.v. til fremme af lovens formål. De årlige bevillinger anvendes normalt således: 40 % af midlerne til naturbevaring og naturgenopretning, 40 % til statslig skovtilplantning og 20 % til aktiviteter til gavn for friluftslivet.
I medfør af lovens § 8 er der nedsat et rådgivende udvalg (Naturforvaltningsudvalget), der bistår Skov- og Naturstyrelsen i sager af større betydning. Udvalget består af repræsentanter for en række myndigheder og organisationer.
Skov- og Naturstyrelsen og Amtsrådsforeningen har den 6. september 1990 indgået »Aftale om samarbejde og arbejdsdeling mellem amterne og Skov- og Naturstyrelsen om administrationen af naturforvaltningsmidlerne« (jr.nr. SN 402-0057). Baggrunden for aftalen er, at Skov- og Naturstyrelsen årligt yder amtskommunen et generelt tilskud til mindre natur- og friluftsprojekter på ikke-statsejede arealer. Aftalen indebærer herudover bl.a., at amterne og statsskovdistrikterne orienterer hinanden om alle projekter forud for deres iværksættelse.
Projekter vedrørende naturbevaring og naturpleje kan f.eks. gennemføres ved aftale mellem amtet og de enkelte lodsejere i et område, f.eks. vedrørende driften af engarealer, overdrev og heder.
Store naturgenopretningsprojekter, f.eks. genopretning af en tørlagt sø, kan medføre så omfattende ændringer af naturtilstanden, at det kan være nødvendigt, at arealerne erhverves af det offentlige.
Skovtilplantning af nye statsskove vil normalt finde sted inden for de områder, der udpeges som skovrejsningsområder i regionplanlægningen. Der kan dog også foretages tilplantning med henblik på arrondering af bestående statsskove. Den statslige skovtilplantning forudsættes gennemført på arealer, der erhverves af Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne).
Udbygningen af muligheder for friluftslivet sker dels ved indgåelse af aftaler med lodsejere om offentlighedens adgang, f.eks. ad stier og markveje, dels ved erhvervelse af arealer til offentlige anlæg, parkeringspladser m.v.
Miljøministeren kan sælge fast ejendom. De dele af erhvervede landbrugsejendomme, som ikke er nødvendige til gennemførelse af naturforvaltningsprojekter, vil blive søgt frasolgt i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven.
I forbindelse med naturforvaltningsprojekter kan det overvejes at gennemføre projektet som et led i en jordfordeling. Dette må bl.a. bero på projektets karakter og ejendomsstrukturen i området, herunder om det ønskede projektformål kan gennemføres, og om de berørte lodsejere ønsker jordfordeling. Der henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 22. juni 1990 om gennemførelse af jordfordeling.
3. Jordbrugskommissionernes inddragelse i behandlingen af na turforvaltningsprojekter
Ved behandlingen af forslag til naturforvaltningsprojekter bør jordbrugskommissionen inddrages med henblik på en vurdering af, om projektet bør gennemføres ud fra en jordbrugsmæssig synsvinkel efter nærmere retningslinier, der omtales nedenfor under pkt. 3.1-3.3. Jordbrugskommissionerne sekretariatsbetjenes af amtet, der som omtalt i afsnit 2 inddrages i alle naturforvaltningsprojekter.
Ved naturforvaltningsprojekter m.v., der rejses af amter eller statsskovdistrikter, bør disse myndigheder i de enkelte tilfælde vurdere, på hvilket tidspunkt jordbrugskommissionen mest hensigtsmæssigt inddrages i sagens behandling. Ved naturforvaltningsprojekter, der rejses af andre, er det også hensigtsmæssigt, at jordbrugskommissionen inddrages på projektstadiet.
Den, der forestår gennemførelsen af et projekt, har ansvaret for, at der indhentes tilladelse efter landbrugsloven, jf. pkt. 3.1.
Ved forelæggelse af forslag til erhvervelser og naturforvaltningsprojekter for jordbrugskommissionen bør projektbeskrivelsen normalt indeholde de oplysninger, der fremgår af Skov- og Naturstyrelsens standardskema (»indstillingsskema«), jf. bilag 1. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 15. december 1989 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven omtaler de oplysninger, som er nødvendige for, at jordbrugskommissionen kan give de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven i forbindelse med behandling af et projekt. Der henvises iøvrigt til Landbrugsministeriets publikation »Landbrugsloven med tilknyttede forskrifter« (1990).
W 3.1. Projekter m.v., der forudsætter tilladelse efter land brugsloven
Vurderingen af, om et projekt bør gennemføres, afhænger bl.a. af, hvorvidt jordbrugskommissionen vil kunne give de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989).
Gennemførelse af projekter m.v., der indebærer, at landbrugspligtige arealer inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, forudsætter tilladelse fra jordbrugskommissionen.
Inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse af varig karakter, f.eks. etablering af større søarealer, forudsætter, at landbrugspligten ophæves efter reglerne i lovens § 4. Inddragelse af arealer til en midlertidig ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kræver dispensation fra dyrkningspligten i lovens § 7a. Mindre arealer kan dog inddrages til sådanne formål, uden at det er nødvendigt at indhente tilladelse.
En ændring af arealanvendelsen, hvorved jorderne overgår fra en jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. dyrkningsjord, til en anden jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. vedvarende græs eller overdrev, kan derimod gennemføres uden tilladelse efter landbrugsloven. Skovplantning kræver heller ikke tilladelse efter landbrugsloven, bortset fra i områder, hvor skovtilplantning er uønsket i en endelig vedtaget regionplan. Amtsrådet kan dog i særlige tilfælde meddele tilladelse til skovplantning inden for disse områder. Indtil den 1. september 1991 gælder en særlig overgangsordning. Der henvises til bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989 om skovplantning på landbrugsejendomme.
Erhvervelse af en del af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres udstykning. Sager om udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme kræver som hovedregel tilladelse efter landbrugsloven fra jordbrugskommissionen. Visse udstykningssager, der opfylder nærmere angivne betingelser, kan dog gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en landinspektør. Der henvises til bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.
Offentlige myndigheders erhvervelse af hele landbrugsejendomme kræver ikke tilladelse efter landbrugsloven. Anvendelse af en ejendom til ikke-jordbrugsmæssige formål m.v. forudsætter dog tilladelse, jf. ovenfor. Endvidere gælder reglerne vedrørende landbrugsejendommes drift, samdrift og forpagtning i lovens §§ 7-12. Hvis beboelsesbygningen på en landbrugsejendom ønskes nedrevet, skal der indhentes tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. reglerne i lovens §§ 7 og 8.
3.2. Projekter og erhvervelser, der forelægges Naturforvalt ningsudvalget Ved naturforvaltningsprojekter og forslag til erhvervelser, der berører jordbrugsmæssige interesser, skal der som hovedregel indhentes en udtalelse fra jordbrugskommissionen.
Det gælder både situationer, hvor projektets gennemførelse forudsætter tilladelse efter landbrugsloven, f.eks. ved genoprettelse af en tørlagt sø, og hvor projektet kan gennemføres uden tilladelse efter landbrugsloven, f.eks. erhvervelse af en hel landbrugsejendom med henblik på etablering af overdrevsarealer og lignende. Høring af jordbrugskommissionen undlades dog, når der er tale om erhvervelse af en hel landbrugsejendom til skovtilplantning, og ejendommen i sin helhed ligger inden for et område, der i en endelig godkendt regionplan er udlagt som skovrejsningsområde.
Er der tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor hovedparten af jorderne ligger inden for et skovrejsningsområde, medens en eller flere mindre lodder ligger uden for skovrejsningsområdet, høres jordbrugskommissionen, bl.a. under hensyn til afhændelse af lodderne til sammenlægning med andre landbrugsejendomme efter reglerne i landbrugsloven, jf. pkt. 2.
Er der tale om et større, samlet projekt, der omfatter flere ejendomme, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at jordbrugskommissionen overvejer at give en principiel tilslutning til projektet, således at detailprojekter og erhvervelse af de enkelte landbrugsejendomme inden for området kan gennemføres uden yderligere høring af jordbrugskommissionen.
Jordbrugskommissionens udtalelse vil indgå i det materiale, der forelægges for Naturforvaltningsudvalget.
3.3. Øvrige projekter
Projekter, der ikke er omfattet af retningslinierne ovenfor, forelægges for jordbrugskommissionen, såfremt amtet eller Skov- og Naturstyrelsen efter sagens karakter finder det påkrævet.
Forelæggelse bør f.eks. ske, hvor der ønskes en vurdering af projekter, som indeholder metodeudviklingsaspekter af særlig jordbrugsmæssig betydning, projekter der indebærer specielle og ikke afprøvede samarbejdsformer med lodsejerne, eller projekter der har specielle produktionsmæssige eller driftsmæssige konsekvenser.
Det kan være hensigtsmæssigt, at amtet med mellemrum giver jordbrugskommissionen en generel orientering om naturforvalt ningspolitikken. Statsskovdistrikterne bør inddrages i nødven digt omfang.
Er der tale om projekter, der skal forelægges Jordbrugsdirektoratet efter reglerne i pkt. 5, skal jordbrugskommissionens udtalelse medfølge ved indsendelsen til Jordbrugsdirektoratet.
4. De jordbrugsmæssige interesser og jordbrugskommissionernes
behandling af naturforvaltningsprojekter m.v.
Ved vurderingen af, om forslag til erhvervelser og naturforvaltningsprojekter bør gennemføres, må der på baggrund af landbrugslovens formålsbestemmelser lægges vægt på,
at de bedst egnede landbrugsjorder bevares for jordbrugserhver- vene, og at der tages hensyn til ejendomme med større investeringer i bygninger og produktionsapparat m.v., herunder til ejendomme med gode og velindrettede driftsbygninger.
Det bør også indgå i vurderingen,
om der er behov for at erhverve eller inddrage hele ejendommen til projektet,
om dele af ejendomme, der erhverves, bør afhændes til supplering af nærliggende landbrug, om der er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for
suppleringsjord,
om der ved projektet sker et uheldigt indgreb for driften af restejendommen som landbrug,
om der er behov for at gennemføre jordomlægninger mellem land- brugsejendomme i forbindelse med projektet, og
om der er tale om landbrugsjorder, der nok er egnede til jord- brug, men som på længere sigt må anses som mindre egnede til jordbrugsformål, f.eks. hvis der ikke er muligheder for afvanding på grund af okkerforurening.
Er der tale om projekter med henblik på genopretning af søer og moser m.v., må det også indgå i vurderingen, at ændringer i grundvandsspejlet vil få følgevirkninger for mulighederne for afvanding og dyrkning af nærliggende landbrugsjorder.
I forbindelse med en samlet vurdering af, om et projekt bør gennemføres, bør jordbrugskommissionen medvirke til belysning af de jordbrugsmæssige interesser, f.eks. ved supplerende oplysninger om landbrugsbygninger, jordernes bonitet, afvandingsforhold, indgreb i driften m.v. Det må endvidere afklares, hvorvidt jordbrugskommissionen vil kunne give de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven, hvis projektet gennemføres.
Hvis projektet indeholder de nødvendige konkrete oplysninger til brug ved behandling af ansøgning efter landbrugsloven, bør jordbrugskommissionen behandle sagen som en ansøgning, herunder tage stilling til de nødvendige tilladelser efter landbrugsloven. I modsat fald kan der være tale om, at der efterfølgende skal fremsendes konkret ansøgning om tilladelse efter landbrugsloven til jordbrugskommissionen, jf. pkt. 3.1.
Det er vigtigt, at der tilrettelægges et smidigt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem amtet, statsskovdistriktet og jordbrugskommissionen. Ved en erhvervelsessituation er der ofte behov for at handle hurtigt, idet ejendommen ellers ikke vil kunne erhverves og dermed anvendes til det påtænkte formål.
5. Jordbrugsdirektoratets opgaver
Jordbrugsdirektoratet inddrages som medlem af Naturforvaltningsudvalget i alle projekter, der forelægges for udvalget.
Herudover varetager Jordbrugsdirektoratet en række opgaver vedrørende den fysiske planlægning m.v. i samarbejde med jordbrugskommissionerne. Der kan henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 880 af 20. december 1989 om Jordbrugsdirektoratets opgaver og beføjelser.
Jordbrugsdirektoratet inddrages derfor tillige, hvis der er tale om,
- projekter, hvis gennemførelse forudsætter ændring af region eller kommuneplan eller udarbejdelse af en lokalplan, jf.
Landbrugsministeriets cirkulære nr. 36 af 8. marts 1990 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune og lokalplanlægningen,
- projekter, der søges gennemført ved anvendelse af reglerne i
jordfordelingsloven, og
- erhvervelse af landbrugsjord og »frie jorder« i landbrugsom råder, der kræver forelæggelse for finansudvalget, jf. pkt.
62.26 i Finansministeriets budgetvejledning 1989 samt akt nr.
7 af 25. oktober 1989.
Underskrift 1
Jordbrugsdirektoratet, den 26. november 1990 J. Prieme / Chr. Jørgensen direktør fuldmægtig Bilag: Skov- og Naturstyrelsens standardskema ved erhvervelse af fast ejendom (»indstillingsskema«).