Vejledning om Social pension
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/228@1990-10-29/da
SOCIALSTYRELSENS VEJLEDNING NR. 6
AF 29. OKTOBER 1990 - J.NR. - 601-26/88 601-30/88
Indholdsfortegnelse
Afsnit I
1. Indledning
Kapitel I Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele
2-3. Lovens pensionstyper
4. Personligt tillæg
5. Bistands- og plejetillæg
6. Invaliditetsydelse
Kapitel II Aldersbetingelser
7-8. Aldersbetingelser for ret til folkepension og
førtidspension
Kapitel III Indfødsret
9. Dansk indfødsret
10-17. Udlændinges ret til pension
10. Udlændinge med 10 års bopæl
11. Flygtninge
12. Diplomater mv.
13. Personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71
14-15. Personkredsen efter forordningen
16. Beskæftigelseskravet for arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende
17. Personer omfattet af overenskomster med andre lande. (Oversigt over indgåede overenskomster)
Kapitel IV Bopæl
18. Bopæl i Danmark
19. Pension under midlertidigt ophold i udlandet
20. Pension ved fast bopæl i udlandet
21. Oversigt over hvilke ydelser, der udbetales i udlandet
22. Færøerne og Grønland
Kapitel V Mindstebopælstid
23. Pensionslovens § 4
24. Forholdet til EF-reglerne
25. Forholdet til overenskomster
Kapitel VI Optjeningsprincippet
26. Folkepension
27. Førtidspension
28. Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark
29. Flygtninge
30. Beskæftigelsesperioder i EF-lande og lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst
31. Efterlevende ægtefæller
Kapitel VII Ret ifølge overgangsbestemmelser
32. Afløsningsbeløb
33. Personer der har ret til pension 1/10-1984
34. Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret (pensionslovens § 67)
35-36. Ægteskabstillæg
37-38. Ventetillæg
39. Venteydelse
40. Alderstillæg
41. Invaliditetstillæg
42. Husligt bistandstillæg
43. Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene
44. Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid
45. Reglen i § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 og fravigelse af pensionslovens § 3, stk. 5
Afsnit II
invaliditetsydelse
Kapitel VIII Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse
46. Oversigt over pensionsformer
47. Bedømmelse af helbred
48-53. Bedømmelse i pensionssager
48. Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med
vurderingen af erhvervsevnen
49-52. Bedømmelse af sociale forhold iøvrigt
50. Alder
51. Tilknytning til arbejdsmarkedet
52. Beskæftigelsesmuligheder
53. Mulighed for forbedring af erhvervsevnen
54-61. Bedømmelsesgrundlag for gifte
55-58. Former for bedømmelsesgrundlag
55. Fuldt erhverv
56. Supplerende erhverv
57. Arbejde i eget hjem
58. Social indikation for supplerende erhverv
59-61. Valg af bedømmelsesgrundlag
59. Arbejdsperiode
60. Timetal
61. Indtægt
62. Bedømmelsesgrundlag ved fast samliv
63-68. Økonomiske forhold
64-65. Bedømmelse af økonomiske forhold som led
i vurderingen af erhvervsevnen
66-68. Bedømmelse af økonomiske forhold i øvrigt
69-82. Betingelser for de enkelte pensionsformer
69. Højeste førtidspension efter § 14, stk. 1
70-71. Mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2
72. Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1
73. Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2
74. Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3
75-77. Invaliditetsydelse
78. Invaliditetsydelse til døve og svært tunghøre
79. Bistands- og plejetillæg
80-81. Bistandstillæg
82. Plejetillæg
83. Forholdet til arbejdsløshedsforsikringslovens regler om dagpenge og efterløn
Kapitel IX Ændring af tilkendt pension og regler om hvilende pension
84-93. Ændring af tilkendt pension
85-88. Beslutning om genoptagelse
85-86. Kommunalbestyrelsen
87. Revaliderings- og pensionsnævnet
88. Pensionistens adgang til selv at rejse sag
89. Ændring eller bortfald efter det 60. år
90. Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk.
3, nr. 1 og 2
91. Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3
92. Ændring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og
invaliditetsydelse
93. Tidspunkt for ændring eller bortfald
94. Hvilende pension
Afsnit III
Kapitel X Ansøgning og sagsbehandling
95. Indgivelse af ansøgning
96-99. Sagsbehandling
100. Vejledning af ansøgeren
101. Indhentelse af oplysninger
102-111. Oplysning af sager om førtidspension og
invaliditetsydelse
Kapitel XI Beregning
112. Beregning af pension
113. Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
a) Den personlige indkomst
b) Kapitalindkomsten
c) Det beregnede formueafkast
114. Beregning og anvendelse af indtægtsgrundlag
Eksempler på opgørelse af det nye indtægtsgrundlag
115. Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget
116. Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget
117. Opgørelse af indtægtsgrundlag
Grundbeløb til 67-69-årige
Indtægt ved personligt arbejde
118. Afrunding af indtægtsgrundlaget
119. Fradragsbeløb for 67-69-årige
120. Grundbeløb til førtidspensionister
121-125. Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse
126. Afrunding
127. Fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af
grundbeløb for førtidspensionister
Fradragsbeløb
128. Fradrag for sociale pensioner mv.
129. Fradrag for ydelser efter lov om arbejdsmarkedets
tillægspension
130. Oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af
indtægtsgrundlag for grundbeløb til førtidspensionister
131. Oversigt over tillæg og fradrag, der bortfaldt pr.
1. januar 1989
132. Udenlandske indtægter
133. Opgørelse af indtægtsgrundlag for tillæg
Invaliditetstillæg
134-135. Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg
efter § 17, stk. 1 og 2.
136. Nedsættelse af pension (indtægtsregulering)
Anvendelse af bilagene (tabellerne)
Grundbeløb
137. Invaliditetstillæg
138. Pensionstillæg og personligt tillæg
139. Ægteskabstillæg
140. Brøkpension
141. Afrunding af den beregnede pension
142. Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering
143. Den første pensionsberegning
144. Oplysninger
145. Klageregler
Kapitel XII Udbetaling mv.
146. Udbetalingstidspunkt
147. Udbetalingsmåde
148. Forskud på pension
149. Underretning om tjenestemandspension
150. Administration af pension
151. Udbetaling i udlandet
Kapitel XIII Ændring af pension
152. Årlig fastsættelse
153-161. Omregning i løbet af året
162. Efterregulering
163-165. Tilbagebetaling
166. Frakendelse, overflytning og hvilende pension
167. Overgang fra førtidspension til folkepension
168-180. Udbetaling af pension under ophold på institution
181. Bortfald af ikke hævet pension
182. Retsforfølgning mod krav på pension herunder
modregning i pensionskrav
183. Forældelse
184. Standsning af pensionsudbetaling ved
pensionistens død
185. Pension til efterlevende ægtefælle
Kapitel XIV Personligt tillæg
186. Generelt om personligt tillæg
187. Refusion og rådighedsbeløb
188-191. Almindeligt personligt tillæg
189. Medicin
190. Bistand og pleje
191. Diæt-kost
192. Varmetillæg - petroleumstillæg
193. Beregning
194. Særligt personligt tillæg
Kapitel XV Klageadgang
195. Afgørelse efter loven
196. Klage over sagsbehandlingen
Kapitel XVI Administration
197. Kommunerne
198. Kommunalbestyrelsens kompetence
199-200. Bopælskommuneforpligtelse
201. Flytning
202-206. Den regionale organisation
Amtsrådene
Revaliderings- og pensionsnævnene
207. Den centrale organisation
208. Personfradrag for pensionister ved beregning af skat.
Bilagsfortegnelse
Bilag 1 Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, jf.
bekendtgørelse af lov om social pension nr. 497 af 4. juli 1989
Bilag 2 Uddrag af lov nr. 386 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om regulering af overførsler m.v.
Bilag 3 Uddrag af lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v.
Bilag 4 Lov nr. 585 af 20. august 1990 om ændring af lov om social pension (tillæg til petroleumsafgift)
Bilag 5 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension
Bilag 6 Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 30. juli om ansøgning og udbetaling mv. af social pension
Bilag 7 Socialstyrelsens cirkulære nr. 146 af 30. juli 1990 om social pension
Bilag 8 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 24. august 1990 om ændring af bekendtgørelse om social pension
Bilag 9 Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 609 af 22. august 1990 om
ændring af bekendtgørelse om ansøgning og udbetaling mv. af
social pension
Bilag 10 Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger mv.
AFSNIT I
almindelige betingelser
for ret til pension
Indledning
1. Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af lov om social pension og lov nr. 353 af 1. juli 1988 om ændring af indkomstgrundlaget i en række love og ophævelse af lov om socialindkomst er der sket en række ændringer i pensionsloven.
Der er desuden vedtaget en række andre love, som har indflydelse på pensionslovens område.
Udover at beskrive de ændringer, som de vedtagne love medfører er vejledningen blevet ajourført og justeret på baggrund af den praksis og de fortolkningsbidrag, som er kommet til siden udgivelsen af vejledningen om social pension af 25. januar 1988.
Denne vejledning erstatter vejledningen af 25. januar 1988 med tilhørende ændring af 16. juni 1989.
Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 er der sket en fremrykning af samspilsløsningen for pensionister. Samspilsløsningen, som Folketinget vedtog i sommeren 1987, og som skulle være endelig gennemført i 1995, er nu fremrykket, således at den vil være gennemført i 1993. Samspilsløsningen sigter mod at gennemføre en lettelse af de såkaldte samspilsproblemer for pensionister med ekstraindtægter: De indkomstafhængige pensionsydelser, dvs. det personlige tillæg, pensionstillægget og grundbeløbet, aftrappes i forlængelse af hinanden. Dette medfører, at indtægtsgrænsen for pensionisters ekstraindtægter førend aftrapningen af pensionstillægget og grundbeløbet begynder, hæves væsentlig i perioden frem til 1993.
Ved loven er der desuden sket en forhøjelse af pensionsbeløbene for pensionister, der har ingen eller kun mindre ekstraindtægter. Med forhøjelsen er der tilsigtet en udjævning af forskellene mellem pensionsbeløbene til enlige og samgifte pensionister, så pensionisters ægteskabelige status efterhånden ikke får betydning for pensionens størrelse (individualprincippet).
Ved lov nr. 353 af 1. juli 1988 er der indført nye regler for opgørelse af indkomstgrundlaget til brug for beregning af social pension. Lov om socialindkomst er samtidig ophævet. I stedet bruges den personlige indkomst og positive kapitalindkomst.
Hertil lægges et eventuelt beregnet formueafkast af visse lavt forrentede aktiver.
Ved lov nr. 354 af 1. juli 1988 om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal ændredes beregningsgrundlaget for pristallet, således at udgangspunktet nu er januar 1988 (pristal 100) i stedet for januar 1980.
Ved lov nr. 375 af 7. juni 1989 er der som led i effektiviseringen af inddrivelsen af det offentliges restancer med virkning fra 1.
juli 1989 indført udpantningsret for tilbagebetalingskrav for uretmæssigt oppebåret pension efter pensionslovens §§ 42 og 43, stk. 1.
Ved lov nr. 196 af 23. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af omstrukturering/nedlæggelse af Sikringsstyrelsen og Socialstyrelsen er der sket ændringer i den centrale organisation. Socialstyrelsen varetager fra den 1. juli 1989 de opgaver på pensionslovens område, der tidligere hørte under Sikringsstyrelsen.
Ved lov nr. 389 af 7. juni 1989 om ændring af den sociale styrelseslov samt forskellige lovbestemmelser om det sociale udvalg er det sociale udvalgs selvstændige kompetence ophævet med virkning fra 1. januar 1990. Kompetencen i sociale anliggender er herefter henlagt til kommunalbestyrelsen. Socialministeriet har udsendt vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger mv. indenfor den sociale lovgivning.
Ved lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab er der med virkning fra 1. oktober 1989 indført mulighed for at 2 personer af samme køn kan indgå registreret partnerskab.
Registreret partnerskab sidestilles - med enkelte undtagelser - med ægteskab. Pensionslovens regler for gifte skal derfor anvendes på personer, der har indgået registreret partnerskab.
Ved lov nr. 386 af 13. juni 1990om ændring af forskellige lovbestemmmelser om regulering af overførsler mv. er der indført nye regler for regulering af pensionsbeløb mv. Samtidig forhøjes grundbeløbet for samgifte pensionister, således at størrelsen af grundbeløbet herefter blive ens for samgifte og andre pensionister. Desuden forhøjes det beløb, efter hvilket der sker en nedsættelse af tildelte personlige tillæg med 1 procent, for gifte fra 450 kr. til 600 kr. Loven har virkning fra 1991.
Ved lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v. er § 45 i lov om social pension ændret, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for at indhente oplysninger om pensionistens økonomiske forhold, også i elektronisk form, fra skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.
Ved lov nr. 422 af 13.juni 1990 om ændring af personskatteloven er der med virkning fra og med indkomståret 1991 indført nye regler for forhøjet personfradrag til enlige pensionister. Herefter vil kun pensionister som er reelt enlige have ret til det forhøjede personfradrag for enlige.
Ved lov nr. 585 af 20. august 1990 om ændring af lov om social pension er der med virkning fra 22. august 1990 efter pensionslovens § 17, stk. 4 indført et særligt tillæg til dækning af petroleumsafgift til pensionister, der anvender petroleum i dunke til opvarmning af boligen.
Vejledningen består af tre hovedafsnit.
I afsnit I beskrives pensionsbegrebet, pensionens bestanddele og betingelserne om alder, indfødsret, bopæl og optjening. Sidst i afsnittet gives der en beskrivelse af i hvilke tilfælde, der er ret til pension efter overgangsbestemmelser.
I afsnit II beskrives de regler, der gælder for tilkendelse, ændring og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse.
I afsnit III omtales reglerne for ansøgning, beregning og udbetaling af pension.
I vejledningen er der henvisninger til lov om social pension, Socialministeriets og Socialstyrelsens bekendtgørelser og Socialstyrelsens cirkulære.
For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten.
Ved henvisning til lov nr. 217 af 16. maj 1984 med senere ændringer om social pension anvendes »pensionsloven«, og »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 med senere ændringer og til Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 30. juli 1990 med senere ændringer skrives der henholdsvis bekg. (SM) og bekg. (SOS). Ved henvisning til Socialstyrelsen cirkulære af 30. juli 1990 skrives »cirk.«.
Efter § 49, stk. 9 i lov om social pension bekendtgør chefen for Socialstyrelsen 2 gange om året de regulerede pensionsbeløb mv., der har gyldighed fra 1. juli og 1. januar. Denne bekendtgørelse sker i form af en bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse. Når der i teksten henvises til tabeller, er det til bilagene i Socialstyrelsens bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse.
De enkelte pensionstypers bestanddele
--------------------------------------------------------------------- Grundbeløb Pensions- Invaliditets Erhvervs Førtids- tillæg beløb udygtig- beløb heds- beløb --------------------------------------------------------------------- Folkepension x x --------------------------------------------------------------------- Højeste førtidspension x x x x --------------------------------------------------------------------- Mellemste førtidspension x x x --------------------------------------------------------------------- Forhøjet almindelig førtidspension x x x --------------------------------------------------------------------- Almindelig førtidspension x x ---------------------------------------------------------------------
2. Folkepension kan udbetales til alle, der er fyldt 67 år. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år indtægtsreguleres grundbeløbet, hvis indtægterne ved personligt arbejde overstiger en vis størrelse, se afsnit III pkt. 119.
Førtidspension kan udbetales til personer i alderen 18-67 år, når visse betingelser er opfyldt, se afsnit II.
3. Førtidspension er al pension, bortset fra invaliditetsydelse, til personer under 67 år.
Modtagere af invaliditetsydelse betragtes i almindelighed ikke som pensionister og er således heller ikke berettiget til personligt tillæg.
Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er:
Folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg, personlige tillæg og tillæg efter lovens kap. 11 om overgangsregler mv. En nærmere beskrivelse af tillæggene efter kap. 11 findes i afsnittets kap. VII om ret efter overgangsbestemmelser.
Der findes i loven følgende pensionstyper: Folkepension, højeste og mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension.
Af skemaet på foregående side fremgår det, hvilke bestanddele der indgår i de enkelte pensionstyper.
Som det fremgår af skemaet, ind-går grundbeløb og pensionstillæg ialle pensionstyper. Invaliditetsbeløbet indgår i højeste og mellemste førtidspension, mens erhvervsudygtighedsbeløbet alene indgår i højeste førtidspension.
Afgørende for, om der indgår et førtidsbeløb i en pension, tilkendt efter lovens § 14, stk. 3, er, om pensionen er tilkendt før eller efter det fyldte 60. år. Hvis den tilkendes med virkning fra et tidspunkt før det fyldte 60. år, indgår et førtidsbeløb i pensionen (forhøjet almindelig førtidspension) til den pågældende.
Det er alderen ved ansøgningens indgivelse, der er afgørende for retten til førtidsbeløbet og ikke tidspunktet for påbegyndelsen af pensionsudbetalingen den 1. i måneden efter, jf.
udbetalingsreglen i § 33, stk. 1. Se pkt. 46. Retten til førtidsbeløbet bevares indtil overgangen til folkepension. Hvis pensionen tilkendes med virkning efter det 60. år, udbetales almindelig førtidspension, der er af samme størrelse som en folkepension.
4. Til alle pensionstyper kan der ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, se afsnit III, kap. XIV.
5. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes personer i alderen 18-67 år sammen med anden pension.
Et sådant tillæg bevares efter det 67. år, som tillæg til folkepensionen. Om betingelserne for at få tilkendt bistands- og plejetillæg, se afsnit II, pkt. 79-82.
6. Til personer, der ikke modtager social pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, kan der tilkendes en invaliditetsydelse. Det samme gælder personer, der har svære kontaktvanskeligheder på grund af alvorlig høreskade, se nærmere afsnit II, pkt. 75-78. Af skemaet på side 17 fremgår størrelsen af de enkelte ydelser efter loven, ligesom det fremgår af skemaet, om de enkelte ydelser indtægtsreguleres og om de er skattepligtige. I skemaets 1. kolonne er både lovens beløb anført, og de beløb, der udbetales pr. 1. juli 1990. Ydelserne efter loven reguleres 2 gange om året pr. 1. januar og pr. 1.
juli.
--------------------------------------------------------------------- Størrelse årlig ------------------------ Lovens tal pr. 1/7 1990 Indtægts- Skatte- reguleres pligtig --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer over 70 år 40.836 kr. 44.508 kr. - + Samgifte pensionister: 38.904 kr. 42.408 kr. --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til -do- + + personer i på grundlag alderen fra 67 af til 70 år pensionistens indtægt ved personligt arbejde --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til -do- + + personer på grundlag under 67 år af pensionistens egen indtægt --------------------------------------------------------------------- Invaliditets- beløb 18.216 kr. 19.860 kr. - - Hvis ægtef. modt. højeste eller mellemste førtidspension eller invaliditetsydelse: 15.504 kr. 16.896 kr. --------------------------------------------------------------------- Erhvervs- udygtigheds- beløb 26.352 kr. 28.728 kr. - + Hvis ægtef. modt. højste førtids- pension: 19.068 kr. 20.784 kr. --------------------------------------------------------------------- Bistands- tillæg 19.008 kr. 20.724 kr. - - --------------------------------------------------------------------- Plejetillæg 37.944 kr. 41.364 kr. - - --------------------------------------------------------------------- Førtidsbeløb 9.504 kr. 10.968 kr. - - --------------------------------------------------------------------- Pensions- tillæg 10.500 kr. 11.448 kr. + + på grundlag af egen og evt. ægtefælles indtægt --------------------------------------------------------------------- Invaliditets- ydelse 18.324 kr. 19.968 kr. - - Hvis ægtef. modt. højeste eller mellemste førtidspension eller invaliditetsydelse: 14.868 kr. 16.212 kr. --------------------------------------------------------------------- Personlige Ydes til pensionister, hvis - tillæg økonomiske forhold er særlig vanskelige, se kap XIV. - ---------------------------------------------------------------------
7. Aldersbetingelsen for ret til folkepension er 67 år.
8. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen 18-67 år.
Højeste førtidspension kan dog kun tilkendes personer under 60 år, og pension på rent socialt grundlag kan som hovedregel kun tilkendes personer, der er fyldt 50 år, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.
Førtidspension efter lovens § 14, stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over 60 år.
9. Retten til pension efter pensionsloven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret.
Efter indfødsretslovgivningen skal såvel dansk gifte kvinder som dansk gifte mænd selvstændigt søge indfødsret.
Indenrigsministeriet har fra maj 1981 indført ligestilling mellem mænd og kvinder, således, at praksis for at erhverve statsborgerskab nu er den samme for kvinder og mænd.
Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler som dansk gift, bevarer dog denne ret, se kap. VII, pkt. 44.
Udlændinges ret til pension
Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.
Udlændinge med 10 års bopæl
10. Efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1 gælder betingelsen om dansk indfødsret ikke for udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der søges om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.
Flygtninge
11. Indfødsretskravet er ligeledes fraveget for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 og § 8 i udlændingeloven, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 2.
De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er dels flygtninge, der efter konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling er anerkendte flygtninge med bopæl i Danmark (A-flygtninge), dels flygtninge, der ikke er omfattet af konventionsreglerne (B-flygtninge).
Opholdstilladelse efter § 8 gives til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvote-flygtninge).
Efter pensionsloven har således samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 7 og § 8 i udlændingeloven ret til ydelser efter pensionslovgivningen på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, om de pågældende er statsløse.
Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983 gav Danmark ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattede af flygtningekonventionen, men hvor der kunne anføres lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.
Personer, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, som nu er lovfæstet i udlændingelovens § 7, stk. 1, nr. 2, er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 i lov om social pension.
Hvis det af ansøgning om pension til en udlænding fremgår, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis, kan spørgsmålet om hans flygtningestatus forelægges for Direktoratet for Udlændinge med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og evt. CPR.nr. af den myndighed, der behandler ansøgningen om ydelser i henhold til lov om social pension.
Diplomater mv.
12. Efter lovens § 2, stk. 3, kan Socialministeriet fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser.
Denne bestemmelse har baggrund i lovens § 2, stk. 2, om adgang til pensionsydelser for udlændinge med længere ophold her i riget og for flygtninge.
Det har ved lovens § 2, stk. 2, ikke været hensigten at åbne adgang til dansk pension for herboende udenlandske diplomater mfl. De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i bekg. (SM).
Herefter har diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer ikke ret til ydelser efter lov om social pension.
De nævnte diplomater mv. er ikke fuldt skattepligtige her i landet og omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.
Persongrupperne i bekendtgørelsens § 1 kan nærmere afgrænses således:
a) Chefen for herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer samt det diplomatiske personale.
b) Udsendte konsuler og konsulatsembedsmænd ved herværende konsulære repræsentationer, der er udenlandske statsborgere, og som ikke har fast bopæl her i landet.
c) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som administrativt og teknisk personale ved herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer, og som ikke har fast bopæl her i landet.
d) Udenlandske statsborgere, der er konsulatsfunktionærer ved konsulater, ledet af udsendte konsuler, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.
e) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som hushjælp ved herværende udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt private tjenestefolk ved diplomatiske repræsentationer, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.
f) Familiemedlemmer til de under a-d nævnte personer, der tilhører disses husstand, og som er fritaget for beskatning i samme omfang.
g) Udenlandske statsborgere, der har fast ophold her i landet, og som i øvrigt er beskæftiget for en udenlandsk stat eller internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.
Ved afgørelsen af spørgsmålet fast bopæl i b)-f) lægges efter dansk praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.
Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 3, at der for persongrupperne under a)-g) i visse tilfælde kan være ret til pensionslovens ydelser efter andre internationale regler, fx EF-reglerne.
Endvidere følger det af § 2 i bekendtgørelsen, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter pensionsloven.
Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk teknisk administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, jf. c) i den nærmere afgrænsning af bekendtgørelsens § 1, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende på grund af en samlever eller andre forhold ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.
Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter pensionsloven og optjene pension efter det tidspunkt, hvor der er konstateret fast bopæl her i landet. For at der kan foreligge fast bopæl er det dog en betingelse, at pågældende er blevet fuldt skattepligtig i Danmark.
Personer omfattet af EF-forordning
nr. 1408/71
13. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anvendes de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af forordningen har krav på ligestilling med danske statsborgere med hensyn til retten til dansk pension.
Retten til ligestilling betyder i denne forbindelse, at betingelsen om dansk indfødsret i pensionsloven fraviges for forordningens personkreds.
Medlemsstater i EF er Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Det forenede Kongerige (Storbritannien) og Forbundsrepublikken Tyskland.
Personkredsen efter forordningen
14. Det fremgår af bekg. (SM), at indfødsretskravet i lovens § 2, stk. 1, og § 68 ophæves for følgende personer:
1) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en EF-medlemsstat.
2) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i en EF-medlemsstat.
3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 1) og 2), uanset den efterlevendes nationalitet.
4) Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i en EF-medlemsstat eller statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat, og afdøde har optjent ret til dansk pension efter overenskomst med andre lande.
Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet.
Det bemærkes, at kravet om dansk indfødsret i overgangsreglerne i loven af 7. juni 1972 også ophæves for de persongrupper, der er nævnt under 1)-4). Om disse overgangsregler, se kap. VII, pkt. 43.
15. Som arbejdstager anses efter bilag I.B.1 i forordningen enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,
a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).
Som selvstændig erhvervsdrivende anses efter bilag I.B.2 enhver person, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser efter denne lov på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Beskæftigelseskravet for arbejds-
tagere og selvstændige erhvervs-
drivende
16. Retten til pension for de personer, der er nævnt under pkt. 14 er betinget af, at de pågældende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har været beskæftiget i Danmark i sammenlagt mindst 1 år mellem det 15. og 67. år.
Beskæftigelse i udlandet i dansk interesse sidestilles med beskæftigelse her i landet.
Om retten til pension i tilfælde hvor der samtidig optjenes ret til pension i beskæftigelseslandet, se kap. VI, pkt. 30.
Hvis kravet om 1 års beskæftigelse er opfyldt for en EF-arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, kan der i Danmark tillige udbetales førtidspension til den pågældendes familiemedlemmer, der bor hos eller forsørges af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende.
Som anført i kap. V, pkt. 24 indebærer EF-reglerne om sammenlægning af optjeningsperioder i andre EF-lande, at der uanset lovens krav om en mindstebopælstid på 3 år kan være ret til en dansk brøkpension uden anden tilknytning til Danmark end, at den her omhandlede beskæftigelsesbetingelse er opfyldt.
Personer omfattet af overenskomster med andre lande
17. Danmark har indgået følgende overenskomster om social sikring med andre lande, hvorved pensionslovens regler om dansk indfødsret er fraveget:
a) Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952, Lovtidende C 1952, side 722, nr. 47 og senere ændringer i bekendtgørelse af 28. juni 1958, Lovtidende C 1958, side 277, nr. 37.
Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954, Lovtidende C 1954, side 171, nr. 44.
Overenskomst af 27. august 1959 med England om social tryghed, jf.
Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960, Lovtidende C 1960, side 126, nr. 14.
Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande, men kun hvis personerne ikke er omfattet af EF-reglerne.
Der kan fx være tale om personer, der har boet i Danmark, og som har været beskæftiget i et andet EF-land, men aldrig i Danmark.
b) Den midlertidige europæiske overenskomst af 11. december 1953 om ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt ydelser til efterlevende, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1955, Lovtidende C 1955, side 138, nr. 34.
Overenskomsten anvendes kun på personer, hvis de ikke er omfattet af EF-reglerne eller andre konventioner.
Efter denne overenskomst kan der ydes pension til statsborgere fra følgende lande, som indtil nu har ratificeret overenskomsten:
Belgien, Cypern, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Det forenede Kongerige (Storbritannien), Spanien, Sverige og Tyrkiet.
c) Forenede Nationers konvention om flygtningens retsstilling af 28. juli 1951, se Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. november 1964, Lovtidende C 1954, side 268, nr. 53.
d) Konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954, se Justitsministeriets bekendtgørelse af 7. juli 1960, Lovtidende C 1960, side 325, nr. 54.
e) Konvention af 22. januar 1976 mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 og Sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ aftale om gennemførelsen af konventionen, Lovtidende C 1978, side 313, nr. 44.
f) Konvention af 22. juni 1977 mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 og Sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om administrativ aftale om gennemførelse af konventionen, Lovtidende C 1979, side 500, nr. 87.
g) Den nordiske konvention om social tryghed af 5. marts 1981.
Konventionen ligestiller statsborgere i de andre nordiske lande med danske statsborgere efter en vis kortere bopælstid her i landet, se de fællesnordiske vejledende bemærkninger til den nordiske konvention om social tryghed.
h) Konvention af 1.marts 1982 mellem Danmark og Pakistan om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983, Lovtidende C 1983, side 410, nr. 75.
i) Konvention af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social sikring, ændret ved tillægskonvention af 18.september 1985, se Sikringsstyrelsens vejledning af 10. december 1986, Lovtidende C 1984, side 56, nr. 18.
j) Overenskomst af 12. april 1985 mellem Danmark og Canada om social sikring. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 20. december 1985.
k) Konvention af 16. juni 1987 mellem Danmark og Østrig om social sikring. Konventionen trådte i kraft den 1. marts 1988. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 25. februar 1988.
l) Konvention af 23. november 1987 mellem Danmark og Quebec om social sikring. Konventionen trådte i kraft 1. april 1988. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 22. marts 1988.
m) Konvention af 15. februar 1988 mellem Danmark og Marokko om social sikring. Konventionen trådte i kraft 1. april 1988. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1988.
Det følger af bekg. (SM), at de administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, som er nævnt ovenfor og udstedt efter de tidligere love, forbliver i kraft. Herved opretholdes også cirkulæreskrivelse af 19. januar 1984 fra Sikringsstyrelsen om betydningen af ændringen af den danske pensionslovgivning pr.
1. januar 1984 for pension erhvervet efter internationale bestemmelser om social sikring.
18. Retten til pension er efter § 3, stk. 1, i loven betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.
Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tillægges pension, og ved udbetalingen af pensionen.
Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.
Om fravigelse af bopælskravet henvises til punkterne 19 og 20.
Retten til pension er yderligere betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år.
Reglerne om mindstebopælstid omtales i kap. V.
Retten til fuld pension er for personer over 67 år betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget. For personer under 67 år er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Reglerne om optjening af dansk pension omtales i kap. VI.
Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller dog i en længere periode, og om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.
Pension under midlertidigt ophold i
udlandet
19. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.
Pension ved fast bopæl i udlandet
20. I det følgende gennemgås i hvilke tilfælde, der er adgang til pension ved fast bopæl i udlandet.
Retten til pension i udlandet kan omfatte retten til at få tillagt pensionen, efter at der er sket bosættelse i et andet land.
Retten til pension i udlandet kan også være begrænset til en ret til at medtage pension, der er tillagt i Danmark inden bosættelsen i et andet land.
a. Personer over 67 år med dansk indfødsret, der har optjent fuld pension, eller en brøkpension på baggrund af mindst 30 års bopælstid, har ret til at få tillagt pension overalt i udlandet, se lovens § 3, stk. 2. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke.
Reglen i § 3, stk. 2, giver direkte adgang for de 67-årige til at få tillagt pension ved fast bopæl i udlandet. Bestemmelsen i § 3, stk. 2 betyder tillige, at personer med dansk indfødsret, der ved det fyldte 67. år har haft 30 års bopælstid, kan medtage en her tillagt folkepension ved senere flytning til udlandet, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, se herom pkt. b.
b. Personer med dansk indfødsret kan medtage en tillagt pension overalt i udlandet, hvis pensionisten har haft mindst 10 års bopæl her i riget i optjeningstiden umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Ved ansøgning om pension efter det fyldte 67. år skal 10-års kravet være opfyldt ved det fyldte 67. år, se lovens § 3, stk. 3. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke.
Reglen har betydning for alle pensionister under 67 år og for folkepensionister over 67 år, som har haft mindre end 30 års optjeningstid og derfor ikke har ret til at medtage pensionen efter reglen i lovens § 3, stk. 2, se pkt. a.
Bestemmelsen i § 3, stk. 3 omfatter alle pensionister.
Det er som nævnt en betingelse efter § 3, stk. 3, at pensionen er tillagt inden udrejsen.
Om ret til at medtage pension til udlandet ifølge overgangsregler, se kap. VII, pkt. 35.
c. Socialstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, se lovens § 3, stk. 4.
Dispensationsadgangen angår således alene adgang til at medtage en her tillagt pension til udlandet.
Hvis pension ønskes udbetalt i udlandet, skal vedkommende gøres opmærksom på, at dispensationsansøgning skal indgives inden udrejsen eller i umiddelbar forbindelse hermed. Socialstyrelsens praksis for ved dispensation i enkelttilfælde at tillade, at en tilkendt pension medtages til udlandet er ret streng. Det er ved behandlingen af alle ansøgninger hovedsynspunktet, at der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.
I Socialstyrelsens bedømmelse indgår bl.a. spørgsmålet om det antal år, de pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt, har der dog undertiden været meddelt afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen. Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse, eksempelvis ansøgning fra unge førtidspensionister, hvis forældre bor i udlandet. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.
d. Pension kan ydes til personer, der har bopæl i en anden EF-medlemsstat, jf. bekg. (SM).
Retten til pension ved bopæl i et andet EF-land omfatter ikke alene retten til at medtage pensionen ved flytning fra Danmark til et andet EF-land, men også retten til at få tillagt pension under bosættelsen i en anden medlemsstat. Der kan dog ikke tillægges pension efter overgangsreglerne i lovene af 7. juni 1972 til personer, der på tidspunktet for tilkendelsen har bopæl uden for Danmark. Derimod kan en pension i henhold til overgangsreglerne medtages ved flytning til et andet EF-land. Om disse overgangsregler se kap. VII. pkt. 43. Retten til pension i et andet EF-land gælder for følgende personer:
1) Danske statsborgere.
2) Statsborgere i en EF-medlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en EF-medlemsstat, der som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende har optjent ret til dansk pension.
3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 2), men kun når pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid i Danmark.
e. Pension til en person, der flytter til et andet nordisk land, kan ydes efter reglerne i den nordiske konvention. Retten omfatter danske statsborgere og statsborgere fra andre nordiske lande.
Pensionen udbetales efter konventionen indtil det tidspunkt, hvor de tidsmæssige betingelser for at modtage pension fra tilflytningslandet er opfyldt, dog højst i 3 år efter flytningen.
Danske statsborgere, der efter pensionsloven har ret til at få udbetalt pension i udlandet, bevarer denne ret ved flytning til et andet nordisk land, jf. pkt. 20a, 20b og pkt. 21. Den danske pension udbetales i disse tilfælde kun med det beløb, hvormed den danske pension overstiger den pension, der er ret til fra det andet nordiske land, se de fællesnordiske vejledende bemærkninger til den nordiske konvention om social tryghed.
Der kan ligeledes ydes pension under bopæl i et af de lande, som Danmark har indgået tosidig overenskomst med, hvis betingelserne i de enkelte overenskomster er opfyldt. Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande samt på danske statsborgere. Se i øvrigt den enkelte overenskomsts bestemmelse om personkreds.
Der henvises til oversigten i kap. III, pkt. 17 over de overenskomster, Danmark har indgået.
Om den nærmere fravigelse af bopælskravet henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af Sikringsstyrelsen.
Hvilke ydelser udbetales i udlandet
21. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk.
2-4, omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16 og 17 (bistands- og plejetillæg og personlige tillæg), tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg) og invaliditetsydelse, se lovens § 3, stk. 5.
Pensionstillæg og ægteskabstillæg kan ikke udbetales i udlandet, se dog kap. VII, overgangsreglen i pkt. 45, vedrørende personer, der modtog pension i udlandet den 1. januar 1970.
Alle lovens ydelser kan udbetales til personer, der har ret til pension i et andet EF-land i medfør af EF-reglerne, se pkt. 20 d). Dette gælder også pensions- og ægteskabstillæg, se overgangsreglerne i kap. VII, pkt. 36.
Personer, der modtager pension ved flytning til et andet nordisk land efter reglerne i den nordiske konvention, bevarer ligeledes retten til disse tillæg.
Personer, der kan modtage pension under bopæl i et andet land efter reglerne i de tosidede overenskomster, som Danmark har indgået, har ikke ret til at modtage pensionstillæg, personlige tillæg, bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse.
Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af Sikringsstyrelsen. På hvert af konventionsområderne er der et tilhørende sæt blanketter. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.
Færøerne og Grønland
22. Lov som social pension gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dansk pension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk.
1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.
Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se herom pkt. 20. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse.
Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland, se herom pkt. 19.
Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter lovens §§ 4, 5 og 6. Den medregnes derimod ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.
Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk pension af den nye opholdskommune uden fornyet ansøgning.
Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Færøernes socialforvaltning (Almannastovan), jf. cirk. og bekg. (SOS) hvoraf det fremgår, hvorledes de færøske pensionsydelser omsættes til danske pensionsydelser.
Danske pensionister, der flytter til Færøerne har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark. Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Færøernes socialforvaltning, postboks 196, FR-100 Torshavn, der da vil udbetale pågældende den færøske pension, jf. cirk.
Ved en grønlandsk pensionists flytning til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk pension. Pågældende kan herefter søge dansk pension.
Ved en dansk pensionists flytning til Grønland standses udbetalingen af dansk pension, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension på Grønland, jf. cirk. Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, både med hensyn til betingelser for tilkendelse af pension og pensionens størrelse.
Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grøn-lands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæleboderne 2, 1122 København K.
I ganske enkelte tilfælde kan det dog efter en restriktiv vurdering af de konkrete omstændigheder, anses forsvarligt at betragte et ophold ud over 1 års varighed på Grønland for midlertidigt.
Eksempelvis i en situation, hvor en ung hjemmeboende førtidspensionist er afhængig af forældrenes pleje og i en periode på op til 2 år skal have bopæl på Grønland sammen med forældrene.
23. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, se lovens § 4.
Personer, der anses for flygtninge efter udlændigelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til kap. VI, pkt. 29.
Forholdet til EF-reglerne
24. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes en brøkpension på grundlag af en mindstebopælstid på 1 år. En mindstebopælstid på 3 år medfører, at EF-reglernes sammenlægningsprincip får betydning for retten til dansk pension. Princippet går ud på, at der ved bedømmelsen af, om der skal åbnes ret til dansk pension, skal tages hensyn til optjeningsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning. Mindstebopælskravet i Danmark på 3 år kan således opfyldes ved en sammenlægning med optjeningsperioder i andre EF-lande.
Pensionens størrelse skal derimod alene afpasses efter bopælsperioden i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på grundlag af en bopælstid i Danmark på mellem 1 og 3 år.
Forholdet til overenskomster
25. Pensionslovens krav om 3 års mindstebopælstid er i overensstemmelse med den ventetid, der i almindelighed gælder efter den nordiske konvention.
Derimod indeholder flere andre overenskomster, som Danmark har indgået, krav om bopæl i Danmark i længere tid end 3 år for at opnå ret til dansk pension.
Overenskomsterne vil blive taget op til genforhandling bl.a. med henblik på en tilpasning af overenskomsterne til 3-årskravet i pensionsloven.
Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af Sikringsstyrelsen. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.
26. Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl mellem det 15. og det 67. år.
Efter den 1. oktober 1989 kan danske statsborgere, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ikke længere tillægges fuld folkepension uafhænging af optjeningstid efter bestemmelsen i pensionslovens § 68.
Opfylder pensionisten ikke betingelsen om fuld pension, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 67. år og 40 års fast bopæl.
Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år.
Eksempel 1
En person, der bliver pensionist ved det fyldte 67. år, har efter det 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage) og 40 år, dvs. efter nedrunding 37 fyrretyvendedele af fuld pension.
Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele som førtidspensionen.
Førtidspension
27. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år, og pensionsalderen for alderspension er 67 år, dvs. den længste teoretiske mulige optjeningstid er 52 år. Da retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40 år betyder det, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 52 mulige for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/52 eller tilnærmelsesvist 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.
Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 67 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), jf. lovens § 6, stk. 1.
Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1 fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 6, stk. 2.
Brøken for beregning af pension vil se således ud:
faktisk bopælstid (i måneder) ------------------------------- 4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)
Ved beregning efter § 6, stk. 2 afrundes bopælstiden til nærmeste hele antal måneder, dvs. at en bopælstid på et antal hele år + nogle måneder altid skal omregnes til måneder. Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 10.
Eksempel 2
En person på 50 år bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).
Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).
Brøken for beregning af brøkpension:
30 360 --------eller i måneder--------- 4/5 x 35 4/5 x 420 eller 360 x 5 1800 ------- = ---- 420 x 4 1680
altså en brøk, der er større end 1. Den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid og der er i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1.
Eksempel 3
En person på 40 år bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det 15. år og tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).
Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:
5 år (60 måneder) ------------------------- eller 4/5 x 25 år (300 måneder) 60 x 5 1 ------- = - 300 x 4 4
Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 10/40 af fuld pension.
Eksempel 4
En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.
Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x 12 + 10 = 334 måneder.
Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det 15. år til pensionstilkendelsen (57 - 15) x 12 + 4 = 508 måneder.
Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:
334 måneder 334 x 5 ----------------- eller ------- 4/5 x 508 måneder 508 x 4
Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til:
334 x 5 40 x ------- = 32,87 fyrretyven- 508 x 4
dedele, der nedsættes til 32/40 af fuld pension.
Perioder sidestillet med faktisk
bopælstid i Danmark
28. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret i de kommuner, hvor pågældende har haft bopæl.
Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:
1) Forhyring med dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.
Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.
For ægtefæller til personer, der udsendes som danske repræsentanter mv., medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos een eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis een eller begge forældrene får ligestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.
Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.
Om eventuel beregning af pension på grundlag af afdøde ægtefælles bopælstid, se overgangsreglerne i kap. VII, punkterne 37 og 50.
Flygtninge
29. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge. Det gælder uanset om de pågældende får dansk indfødsret. Som »oprindelsesland« regnes lande, som pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens § 7. En mulig dokumentation vil kunne være et flygtningepas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se kap. V, pkt. 23.
Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet.
Bopælstider, for hvilke der er ret til pension i oprindelsesland eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke tillige medregnes som bopælstider i Danmark.
Eksempel 5
30-årig vietnameser modtages i Danmark, som flygtning efter anmodning fra FN's flygtningekommissær. I en alder af 35 år søger han førtidspension. Han har boet i Vietnam, til han var 29 år.
Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han vil således være berettiget til fuld pension.
Beskæftigelsesperioder i EF-lande
og lande, med hvilke Danmark har
indgået overenskomst
30. Efter EF-forordning nr. 1408/71 er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er omfattet af forordningen, alene undergivet lovgivningen i een medlemsstat. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er beskæftiget. Dette gælder, selv om den pågældende er bosat på en anden medlemsstats område eller den virksomhed, der beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område.
Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EF-medlemsland, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig dansk pensionsret.
Grænsearbejdere, dvs. arbejdstagere, eller selvstændige erhvervsdrivende som er bosat i en medlemsstat og beskæftiget i en anden medlemsstat, er efter den ovenfor anførte hovedregel undergivet beskæftigelsesstatens lovgivning. Det fremgår af bilag VI B 6 a) i EF-forordning nr. 1408/71, at perioder, i hvilke en grænsearbejder, som er bosat i en anden medlemsstat end Danmark, har været beskæftiget i Danmark, i forhold til dansk lovgivning skal anses som bopælsperioder. En arbejdstager eller selvstændig, der er bosat i Tyskland og beskæftiget her i landet, optjener derfor dansk pensionsret på grundlag af sin beskæftigelsestid i Danmark.
Omvendt vil en person, der er bosat i Danmark, men som arbejder i Tyskland, ikke i den periode, hvor pågældende arbejder i Tyskland, optjene ret til dansk pension, uanset at pågældende har bopæl i Danmark.
Der gælder en række undtagelser fra reglen om, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er undergivet beskæftigelseslandets lovgivning. Der henvises herved til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere mfl., pkt. 5, side 7-9.
Danske statsborgere, der i medfør af overenskomst med et andet land opnår pensionsret i beskæftigelseslandet, optjener heller ikke i denne periode dansk pensionsret. Der gælder dog særlige regler efter den nordiske konvention. Dansk pension ydes efter konventionen på grundlag af den samlede bopælstid i Norden.
Herudover kan der være ret til tillægspension fra et andet nordisk land, beregnet på grundlag af beskæftigelsesperioder i landet, se de fællesnordiske vejledende bemærkninger til den nordiske konvention om social tryghed.
Om pension til en person der flytter til et andet nordisk land, se pkt. 20 e.
Efterlevende ægtefæller
31. Ved EF-forordning nr. 1660/85 af 13. juni 1985 er der i EF-forordning nr. 1408/71, bilag VI, afsnit B. Danmark, pkt. 3, indsat bestemmelser om en afledet ret til dansk social pension for en efterladt ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark.
I pkt. 3b) bestemmes det, at en efterlevende ægtefælle til en grænsearbejder eller sæsonarbejder er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark.
I pkt. 3c) bestemmes det, at en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bortset fra grænsearbejdere eller sæsonarbejdere, er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark forud for den 1. januar 1984. Optjeningsperioder efter den 1. januar 1984 giver derimod ikke den efterlevende ægtefælle ret til en afledet pension.
Det er en betingelse for den afledede pensionsret for efterlevende ægtefæller efter både grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.
Som anført i pkt. 3d) er det desuden en betingelse for den afledede pensionsret, at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden ikke i en anden medlemsstat havde en beskæftigelse, som gav ret til pension efter den anden stats bestemmelse om tvungen pensionsforsikring, eller allerede modtog en pension efter en anden stats tvungne pensionsordning.
Perioder, hvori der er udført sådan pensionsberettigende beskæftigelse, og perioder, hvori der er modtaget pension efter en anden medlemsstats tvungne pensionsordning, skal fragå i de optjeningsperioder, som den afledede pension beregnes efter.
Dette gælder dog ikke, hvis det årlige pensionsbeløb fra den anden stat ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb. I så fald ses der bort fra disse beskæftigelses- eller pensionsperioder, og pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles optjeningsperioder.
1) Pension efter § 3, stk. 1, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til højeste førtidspension i pensionsloven.
2) Pension efter § 3, stk. 2, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til mellemste førtidspension i pensionsloven.
3) pension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension i pensionsloven.
32. Det følger af § 65 i pensionsloven, at personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som fra denne dato overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og førtidspension mv. skal have udbetalt et afløsningsbeløb af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1, nr. 8, i pensionsloven.
Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet, der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger afløsningsbeløbet. Hvis den pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3 i pensionsloven, anvendes bestemmelsen ikke.
Kapitel VII Afløsningsbeløb
Stk. 1. § 65 har virkning fra 1. januar 1984. Afløsningsbeløbet, der er skattepligtigt og uafhængigt af indtægt, er af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig. Ved udbetalingen af dette beløb, sikres hidtidige modtagere af laveste invalidepension med egne indtægter, at de efter skat i gennemsnit mindst vil få udbetalt et pensionsbeløb, der svarer til det halve indtægtsuafhængige invaliditetsbeløb, som de tidligere var sikret i alle tilfælde. For de pensionister, som den 1. januar 1985 kunne få ret til førtidsbeløbet, jf. § 13, nr. 3 og § 66, stk. 2, i pensionsloven, anvendes § 65 kun i tiden indtil 1. januar 1985. De pensionister, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som ikke fik udbetalt førtidsbeløbet, fordi de var fyldt 60 år inden den 1. januar 1984, har fortsat ret til afløsningsbeløbet efter den 1. januar 1985. Personer, der har ret til pension den 1. oktober 1984
33. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension mv., skal modtage enten fuld pension efter lov om social pension eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter lov om social pension som hidtil, se pensionslovens § 66, stk. 1. § 66, stk. 1, sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til pension efter de tidligere bestemmelser herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene får ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne i kap. 6 i lov om social pension.
Disse personer kan ikke udsættes for at få pension beregnet efter eventuelt mere ugunstige optjeningsregler i pensionsloven.
Flygtninge, der havde ret til pension den 1/10 1984, vil efter pensionslovens § 9 få pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.
Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret
(pensionslovens § 67)
34. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil, se § 67 i pensionsloven.
Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i pensionslovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, såfremt de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.
Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden 1. januar 1984 modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension.
Ægteskabstillæg
35. Ægteskabstillæg blev indtil 1. januar 1984 ydet til gifte folke- og invalidepensionister, hvis ægtefælle ikke selv modtog pension eller invaliditetsydelse. Personer, der den 1. januar 1984 modtog ægteskabstillæg eller senere fik ret til tillægget fra et tidspunkt før 1. januar 1984 bevarer retten til tillægget, indtil ægtefællen selv bliver pensionist, dvs. senest ved ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Vedrørende indtægtsregulering af ægteskabstillægget henvises til afsnit III, pkt. 139.
Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1.
januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Når ægteskabstillæg er bortfaldet ved separation, indtræder retten til tillægget ikke påny, hvis ægtefællerne genoptager samlivet.
Det fulde ægteskabstillæg udgør 5.676 kr. årligt pr. 1. juli 1990.
Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.
Særligt om opgørelse af bopælstid
ved ægteskabstillæg
36. Ægteskabstillægget beregnes på grundlag af den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid.
Den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid beregnes efter forholdet mellem pågældendes bopælstid og 40 år. Til den faktiske bopælstid i Danmark lægges tiden fra det tidspunkt, hvor pensionisten får ret til ægteskabstillæg og til den ikke-pensionsberettigede ægtefælles 67. år (godskrivningstiden).
Retten til ægteskabstillæg er betinget af, at den ikke-pensionsberettigede ægtefælle har haft mindst 1 års bopæl her i landet mellem det 15. og det 67. år.
Personer, der modtager pension i et andet EF-land efter EF-reglerne, har også ret til at modtage ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark fraviges.
Ventetillæg
37. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1 tilkommer enlige kvinder, der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 67. år og det fyldte 70. år, og alle andre enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år.
Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.
Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2, jf. nedenfor pkt. 38. I så fald kan alene udbetales det ventetillæg, der er højest.
Om ventetillæggenes størrelse, se Socialstyrelsens tabelbekendtgørelse.
38. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2 tilkommer alle personer - enlige kvinder dog undtaget - der er fyldt 67 år inden den 1.
april 1960. Omfattet af § 69, stk. 2 er i øvrigt alle andre personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.
For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975 uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, medmindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.
For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende:
For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes tillæg også til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller een af dem indgav begæring om folkepension.
Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller alene om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, i hvilket ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.
Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.
For ægtepar, hvor den ene er berettiget til førtidspension, og den anden til folkepension, regnes med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når førtidspensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.
Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.
Er der ikke ret til fuld optjent pension nedsættes ventetillægget tilsvarende, se pensionslovens § 69, stk. 4.
Om størrelsen, se Socialstyrelsens tabelbekendtgørelse.
Venteydelse
39. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 67-69 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.
Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt den 1. juli 1983. Personer, der fyldte 67 år den 1. juli 1983 eller senere, kan ikke opsætte begæringen om folkepension.
Venteydelse efter lovens § 69, stk. 3 udbetales til personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2 om ventetillæg.
Venteydelse beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister. For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.
Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar, skal han fortsat have beregnet ydelsen således, selv om han senere indgår ægteskab eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.
Er der ikke ret til fuld optjent pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.
Alderstillæg
40. Alderstillæg ydes kun til pensionister, som inden 1. april 1971 er fyldt 80 år, se pensionslovens § 70.
Alderstillægget udgør et fast kronebeløb, der udbetales til alle berettigede. Tillægget er således ens for samgifte og andre pensionister, uden hensyn til, om ægtefællen har ret til alderstillæg.
Alderstillægget udgør 3.240 kr. årligt pr. 1. juli 1990. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.
Invaliditetstillæg
41. Personer, der modtog invalidepension før 1. april 1966, var berettiget til invaliditetstillæg. Invalidepensionister, der den 1. april 1966 var fyldt 60 år, modtog fortsat invaliditetstillæg efter ikrafttræden af lov om invalidepension mv., med mindre de valgte i stedet at modtage invaliditetsbeløb. Invaliditetstillæg udbetales nu til folkepensionister, der har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 71. Tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1, se afsnit III, pkt. 137.
Invaliditetstillægget udgør 4.404 kr. årligt pr. 1. juli 1990.
Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.
Husligt bistandstillæg
42. Husligt bistandstillæg tilkendtes før 1. april 1966 til invalidepensionister, hvis invaliditeten bevirkede, at pensionisten måtte have væsentlig bistand til nødvendig pasning af husholdningen. Personer, som var fyldt 60 år den 1. april 1966, og som fortsat modtog invaliditetstillæg, bevarede retten til husligt bistandstillæg. Husligt bistandstillæg udbetales nu til de folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 72.
Husligt bistandstillæg udgør 7.332 kr. årligt pr. 1. juli 1990.
Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.
Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene
43. Det følger af pensionslovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til fuld folkepension for:
1) Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.
2) Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med 1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.
3) Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.
Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter 1)-3). Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i pensionslovens § 3, stk. 3.
Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, se kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d.
Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid
44. Personer, der den 1. januar 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.
De efterlevende ægtefæller, omfattet af EF-reglerne, der er nævnt under pkt. 14 er også omfattet af denne bestemmelse.
Andre overgangsbestemmelser
45. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter 1. januar 1973, og som har modtaget folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i pensionslovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972.
De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2 i lov nr. 351 af 18. juni 1969.
AFSNIT II
og ændring af førtidspension
og invaliditetsydelse
46. I dette afsnit gøres der rede for de pensionsformer, der kan tilkendes personer under 67 år. Det drejer sig om højeste førtidspension, mellemste førtidspension og almindelig førtidspension og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg.
I stedet for førtidspension kan der være mulighed for invaliditetsydelse og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg.
Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension.
Om størrelsen af de enkelte pensioner henvises til afsnit I.
Afgørende for om de øvre aldersgrænser, der har betydning for pensionsniveau og tilkendelse af tillæg ikke er overskredet er, at ansøgning er indgivet før aldersgrænsen passeres, og at ydelsen tilkendes med virkning fra før dette tidspunkt.
Dette gælder, selv om pågældende har passeret aldersgrænsen, når ydelsen som følge af lovens § 33 kommer til udbetaling den følgende 1. i måneden.
Der gøres i det følgende først mere generelt rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen og de særlige problemer om bedømmelsesgrundlaget for gifte ansøgere samt bedømmelsen af økonomiske forhold. Derefter foretages der en konkret gennemgang af betingelserne for de enkelte ydelser.
De særlige regler for gifte, der anvendes ved bedømmelse af ret til pension og tillæg, skal efter gennemførelse af lov om registreret partnerskab også anvendes på registrerede parter.
Oversigt over betingelserne for de enkelte pensionsydelser
--------------------------------------------------------------------- Højeste § 14, stk. 1 og § 15 18-60 år Erhvervsevnen førtids- Vejledn. pkt. 69 ubetydelig i ethvert pension erhverv på grund af fysisk eller psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- Mellemste § 14, stk. 2, nr. 1 18-60 år Erhvervsevnen førtids- og § 15 nedsat med omkring pension Vejledn. pkt. 70 2/3 på grund af fysisk eller psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- § 14, stk. 2, nr. 2 60-67 år Erhvervsevnen og § 15 ubetydelig i ethvert Vejledn. pkt. 71 erhverv på grund af fysisk eller psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- Almindelig § 14, stk. 3, nr. 1 18-67 år Erhvervsevnen førtids- og § 15 nedsat med mindst pension Vejledn. pkt. 72 1/2 på grund af fysisk eller psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- § 14, stk. 3, nr. 2 18-67 år a) Erhvervsevnen og § 15 nedsat med mindst Vejledn. pkt. 73 1/2 uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og b) varigt behov for forsørgelse --------------------------------------------------------------------- § 14, stk. 3, nr. 3 50-67 år a) Sociale og Vejledn. pkt. 74 helbredsmæssige forhold, herunder sociale forhold alene, taler for det, og b) varigt behov for forsørgelse --------------------------------------------------------------------- Bistands- § 16, stk. 1 18-67 år Behov for personlig tillæg Vejledn. pkt. 79-81 bistand på grund af invaliditet, eller blindhed eller stærk svagtsynethed --------------------------------------------------------------------- Plejetillæg § 16, stk. 2 18-67 år Behov for Vejledn. pkt. 79 vedvarende pleje nr. 82 eller tilsyn --------------------------------------------------------------------- Invaliditets- § 18 18-67 år De helbredsmæssige ydelse Vejledn. pkt. 75-78 betingelser for højeste eller mellemste førtidspension er opfyldt, men erhvervsindtægt udelukker disse ydelser, eller alvorlig høreskade, der medfører svære kontakt- vanskeligheder ---------------------------------------------------------------------
Bedømmelse af helbred
47. Pension kan tilkendes, hvis ansøgerens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk eller psykisk invaliditet, jf.
pensionslovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.
Der er således i første omgang tale om en rent lægelig bedømmelse af ansøgerens erhvervsevne. Bedømmelsen forudsætter, at ansøgerens helbredsforhold er grundigt undersøgt og beskrevet. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne.
Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.
At lidelsen er varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.
Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling.
Hvis ansøgeren ikke efterkommer kommunens krav om undersøgelse, må kommunen sende sin indstilling til nævnet på det foreliggende.
Følger ansøgeren heller ikke nævnets krav om at medvirke til sagens oplysning, kan nævnet enten afgøre sagen på det foreliggende eller beslutte at henlægge sagen, hvis ansøgeren ikke efterkommer kravet inden en rimelig frist, se pensionslovens § 59, stk. 3.
Ansøgeren har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.
Hvis det efter den lægelige bedømmelse skønnes nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde, kan dette moment indgå i bedømmelsen. Det kan ske i tilfælde, hvor anstrengelser ved at udføre en arbejdsopgave kan antages at medføre en alvorlig forringelse af helbredstilstanden.
I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i et samlet skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Ansøgerens sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.
En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkelig grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det er som regel kun tilfældet, når der kun er ubetydelig erhvervsevne i behold, altså i de tilfælde hvor der kan tilkendes højeste førtidspension.
Der kan også tilkendes pension, hvis erhvervsevnen er nedsat, uden at nedsættelser alene skyldes de helbredsmæssige forhold, altså når den skyldes kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold.
Der tænkes på tilfælde, hvor årsagerne til erhvervsevnens nedsættelse kun ved en meget vid fortolkning kan betegnes som invaliditet. Der er også tænkt på tilfælde, hvor der ikke er en sådan helbredssvækkelse, at den alene giver grundlag for at anse erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen, men hvor det alligevel ud fra en samlet bedømmelse er åbenbart, at ansøgeren ikke vil blive i stand til at forsørge sig selv.
For personer, der er fyldt 50 år, kan pension endelig tilkendes, når de sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at tilkendelse kan ske efter et rent socialt kriterium eller et kombineret helbredsmæssigt og socialt kriterium. Der kan tages hensyn til helbredsmæssige forhold, som medfører en mere vedvarende svækkelse af helbredet, uden at der er tale om egentlig invaliditet. Også svækkelsestilstand efter langvarig, men overstået alvorlig sygdom kan indgå i overvejelserne.
Det kan efter omstændighederne undlades at indhente lægeerklæring.
Der må dog opnås sikkerhed for, at ansøgningen ikke rummer helbredsmæssige forhold, som berettiger til en højere pensionsgrad.
Bedømmelse af sociale forhold i
forbindelse med vurdering af
erhvervsevnen
48. Pensionskriteriet nedsættelse af erhvervsevnen rummer både lægelige og sociale momenter og bygger på, at den samme lægelige invaliditet kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger. På baggrund af de lægelige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad ansøgeren er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Kun de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at ansøgeren udnytter, indgår i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til ansøgerens uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning, jf. pensionslovens § 15, stk. 2.
Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.
Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Forudsætningen for det samlede skøn er et samarbejde mellem den sociale/erhvervsmæssige sagkundskab og den lægelige sagkundskab.
Bedømmelse af sociale forhold
i øvrigt
49. Når der ikke foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen af klart helbredsmæssige grunde, må der foretages en nærmere undersøgelse af de sociale og økonomiske forhold.
Om de indtægtsforhold, der i disse tilfælde udelukker tilkendelse af pension, se pkt. 67.
Hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uanset det ikke fuldtud kan begrundes ud fra rent helbredsmæssige forhold, kan almindelig førtidspension tilkendes, når indtægten varigt ikke overstiger grænsebeløbene, der er nævnt i pkt. 67.
Når der ikke er grundlag for at fastslå en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, kan der tilkendes pension til personer, der er fyldt 50 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at en samlet bedømmelse af disse forhold viser, at der er et varigt forsørgelsesbehov.
Forsørgelsesbehovet er varigt, når det ikke bortfalder af sig selv og ikke kan afhjælpes inden det 67. år.
Varighedsbetingelsen er således kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes ved behandling, revalideringsforanstaltninger eller på anden måde.
Forsørgelsesbehovet vil normalt ikke være varigt, så længe betingelserne for at modtage midlertidige ydelser efter dagpengeloven, arbejdsløshedsforsikringsloven og bistandsloven er opfyldt.
Behovet for forsørgelse må i første række bedømmes ud fra ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægtsforhold. Der henvises til pkt. 66.
I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en ansøger reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet fyldige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detailleret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.
Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når pension tilkendes personer i alderen fra 50 til 67 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2 er mindst halvdelen, og for at blive sikker på, at nedsættelsen er varig.
Alder
50. Ansøgerens alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsørgelse vil vare. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre ansøgere. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for pensionstilkendelse.
Beskæftigelsesproblemet øges med stigende alder, og udsigten til, at revalidering, omskoling, oplæring mv. kan lykkes, aftager med stigende alder.
Tilknytning til arbejdsmarkedet
51. Det har betydning for tilkendelse af pension, at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men har mistet denne tilknytning og ikke har udsigt til, at den påny erhverves. Der skal ikke lægges afgørende vægt på, om kontakten til arbejdsmarkedet er blevet afbrudt af den pågældende selv, eller om det er sket ufrivilligt. Der må tillige ses på årsagen til arbejdsophør. Der kan også tilkendes behovsbestemt pension til personer, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det kan fx være tilfældet, når en ansøger, der har levet i parforhold, hvor kun den anden part havde erhvervsarbejde, mister forsørgelsesgrundlaget ved at fællesskabet afbrydes, eller ved at den anden part får en kraftig indtægtsnedgang. Det gælder også en ansøger, der i en længere årrække har boet sammen med og er blevet økonomisk forsørget af forældre eller andre slægtninge.
Selvstændige med fortsat
arbejdsmarkedstilknytning
For selvstændige, der fortsat driver deres virksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden er i drift i uændret eller ikke ubetydeligt omfang, ansøgerens nuværende og hidtidige arbejdsfunktion, årsagen til eventuelle ændringer samt fremtidsudsigterne for den selvstændige virksomhed.
Det må således vurderes i det konkrete tilfælde, om ansøgeren kan afhjælpe forsørgelsesbehovet. Det kan være ved at foretage nødvendige ændringer, eller ved at omlægge driften. Det kan fx også være ved at ændre arbejdssituationen, enten ved at søge beskæftigelse i en tilsvarende virksomhed eller at søge beskæftigelse indenfor andre områder. Det er således ikke tilstrækkeligt grundlag for pensionstilkendelse i sig selv, at virksomheden er urentabel eller kun giver ringe overskud.
Hvis de sociale omstændigheder medfører, at ansøgeren ikke har mulighed for at blive selvforsørgende, hverken i aktuelle beskæftigelse eller indenfor andre områder, er det ikke til hinder for tilkendelse af pension, at virksomheden fortsat er i drift i beskedent omfang.
Beskæftigelsesmuligheder
52. Til bedømmelse af, om der er mulighed for, at ansøgeren kan få og fastholde erhvervsmæssig beskæftigelse, må der gives en beskrivelse af skolegang, uddannelsesforhold og tidligere beskæftigelsesforhold. Der skal foreligge oplysning om, hvilke funktioner ansøgeren udførte, arbejdstidens længde, arbejdsforholdenes varighed og årsagen til afbrydelsen.
Arbejdsmulighederne skal bedømmes inden for pågældendes eget fag, tidligere arbejdsområde eller inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til ansøgerens hidtidige beskæftigelse. Jo længere tid der er gået fra seneste tilknytning til arbejdsmarkedet, jo sværere vil det være at genetablere tilknytningen. Denne faktor vil indgå i bedømmelsen af pensionsspørgsmålet med stigende styrke. Specielt for ældre ansøgere kan en genplacering være vanskelig.
Langvarig arbejdsløshed som følge af rationalisering, lukning af virksomhed, produktionsindskrænkning og lignende vil være forhold, der i særlig grad for ældre ansøgere giver mulighed for førtidspension.
Ved bedømmelsen af beskæftigelsesmulighederne må der tages hensyn til, hvor ansøgeren bor. Hvis der ikke er arbejdsmuligheder i nærheden af bopælen, må det bero på omstændighederne, herunder alder og forsørgelsesforhold mv., om det kan tillægges vægt, at der er beskæftigelsesmuligheder andetsteds. I denne bedømmelse må der også tages et vist hensyn til afstande og transportmuligheder fra bopæl til arbejdsplads.
Det generelle ledighedsniveau kan ikke i sig selv give ret til pension.
Mulighed for forbedring
af erhvervsevnen
53. Der kan ikke tilkendes pension, hvis det er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan antages at forbedre erhvervsevnen, jf. pensionslovens § 15, stk. 1, sidste punktum.
Bestemmelsen gælder efter ordlyden for de pensionsformer, der tilkendes som følge af en nedsættelse af erhvervsevnen, men lignende overvejelser må gøres ved tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. Ved foranstaltninger forstås udover egentlig lægelig behandling også anskaffelse af hjælpemidler, indretning af hjem og arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer etc. og egentlige revalideringsforanstaltninger.
Den omstændighed, at en ansøger ikke er motiveret for revalidering medfører ikke i sig selv, at revalideringsmulighederne i relation til pensionslovgivningen er udtømt.
Aktiv indsats -
revalidering i bred forstand
Det er en forudsætning, at kommunen udøver en aktiv beskæftigelses- og revalideringsindsats, især overfor unge.
Kommunen skal være opmærksom på og benytte sig af alle tilbud, der eksisterer både indenfor og udenfor sociallovgivningens område for erhvervsplacering, oplæring og genoptræning i videste forstand.
For unge ansøgere kan der være tale om hjælp til at gennemføre en erhvervsuddannelse, eventuelt en teoretisk uddannelse på et område, hvor de foreliggende handicap spiller en mindre rolle, og hvor kvalifikationer måske kompenserer handicappene.
For unge som ikke har et sværere fysisk eller psykisk handicap, skal andre muligheder selvfølgelig også tages i betragtning. Det gælder især når de erhvervshindrende faktorer ud over lidelsen hovedsagelig består i langvarig arbejdsløshed, utilstrækkelig skoleuddannelse, alvorlige problemer i familien, dårlige boligforhold eller generelt dårlige sociale forhold.
Ved bedømmelse af revalideringsmulighederne skal det derfor også tages med i overvejelserne, om der skal iværksættes andre foranstaltninger til bedring af de sociale forhold, inden den egentlige erhvervsrettede revalidering iværksættes.
For de noget ældre ansøgere skal der normalt tages udgangspunkt i deres tidligere erhvervstilværelse og derudfra skal genoptræning overvejes, herunder gentilvænning til en regelmæssig arbejdsindsats. Det kan fx ske gennem kortere erhvervskurser på specialområder. Revalidering kan desuden gennemføres som hjælp til speciel arbejdsplacering, hvor tidligere erfaringer og færdigheder kan finde anvendelse.
Det må tages i betragtning, at ældres mobilitet, såvel den faglige som den geografiske, er begrænset. Dette gælder både, når det drejer sig om selve arbejdsopgaven, arbejdsmiljø og arbejdsmetoder.
Der vil i særlig grad være behov for sådanne overvejelser, når det drejer sig om ansøgere, der i mange år og i langt den største del af deres erhvervskarriere har haft en tilværelse, der adskiller sig væsentlig fra vilkårene for de erhvervsområder, der ellers revalideringsmæssigt kunne være opnåelige.
Vurdering af revalideringsmuligheder under sagens behandling i nævnet
Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at ansøgeren selv derefter vil være berettiget til en pension, må der foreløbig tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Afgørelse om højere pensionsform må udsættes til spørgsmålet om forbedring af erhvervsevnen er afklaret.
Det er en naturlig forudsætning, at afslag eller udsættelser af afgørelsen, der er begrundet i, at der foreligger revalideringsmuligheder, er drøftet med kommunen. Nævnet kan godt give afslag imod kommunens opfattelse af revalideringsmulighederne. I disse tilfælde må nævnet gøre nærmere rede for baggrunden for afslaget, herunder for de muligheder for forbedring af erhvervsevnen, som efter nævnets opfattelse bør prøves.
Revalidering når der er tilkendt
pension
Også når pension er tilkendt, skal man være opmærksom på, at der kan være muligheder for at forbedre erhvervsevnen.
Personer med førtidspension kan få revalideringshjælp efter bistandsloven, hvis det er nødvendigt for at kunne bedre eller bevare en resterende erhvervsevne eller med henblik på en fuldstændig frigørelse fra pensionen.
Når der tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 til pensioner under 50 år skal sagen genoptages af kommunalbestyrelsen 5 år efter tilkendelsen. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen følger pensionisten og er opmærksom på, om der i løbet af perioden opstår ændringer i pensionisten forhold, som gør det muligt at gennemføre revalideringsforanstaltninger eller lignende.
Bedømmelsesgrundlag for gifte
54. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se pensionslovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes ansøgerens nedsættelse af erhvervsevnen i forhold til den måde, som pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på.
Bedømmelsesgrundlaget kan for en gift ansøger og en person i registreret partnerskab - mand eller kvinde - være fuldt erhverv, supplerende erhverv, arbejde i eget hjem eller supplerende erhverv på social indikation.
Baggrunden for den særlige praksis på dette område er, at den metode, der er fastsat i lovens § 15, stk. 2, til at bestemme erhvervsevnens nedsættelse, ikke umiddelbart kan anvendes for ansøgere, der har arbejdet i eget hjem.
Valget af bedømmelsesgrundlag skal ske under hensyn til arbejdsperiodens længde, timetallet og arbejdsindtægtens størrelse, se pkt. 59-61.
Bedømmelsesgrundlaget for en enlig ansøger er altid fuldt erhverv.
En ansøger, der lever i et fast samlivsforhold uden at være gift med samleveren, kan efter omstændighederne ligestilles med en gift ansøger, se pkt. 62.
Ved spørgsmål om ændring af pensionen anvendes normalt samme bedømmelsesgrundlag som ved den første tilkendelse. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe oplysninger fra den tidligere sag - hvilket bl.a. vil være tilfældet, hvis sagen er afgjort af Invalideforsikringsretten - må ansøgerens oplysninger om beskæftigelsens omfang inden pensioneringen som udgangspunkt lægges til grund.
Hvis der i et konkret tilfælde er tvivl om, hvilket bedømmelsesgrundlag der skal anvendes, vælges den vurdering, der er mest gunstig for ansøgeren.
Former for bedømmelsesgrundlag
Fuldt erhverv
55. Ansøgere, som under ægteskabet har haft heltidsarbejde uden for hjemmet, og som må opgive arbejdet på grund af en invaliderende lidelse, skal bedømmes i fuldt erhverv. Ansøgerens eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem er da uden indflydelse på afgørelsen om pensionsform.
Supplerende erhverv
56. Hvis en ansøger har haft supplerende erhvervsarbejde under sit ægteskab og har opgivet arbejdet på grund af en invaliderende lidelse, skal bedømmelsesgrundlaget være supplerende erhverv. Det vil sige, at både arbejdsevnen ved det hidtidige erhvervsarbejde og arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem skal indgå i bedømmelsen.
Det supplerende erhverv kan være af større eller mindre omfang og dermed have varierende betydning for, hvilke krav der stilles til invaliditeten.
Når ansøgeren har fordelt sin arbejdsevne nogenlunde ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af ansøgerens eventuelle ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde.
I de tilfælde, hvor ansøgeren er gift med en selvstændig erhvervsdrivende inden for landbrug, håndværk, detailhandel, mindre industrivirksomhed eller lignende, gælder der en formodning for, at bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv skal anvendes. Reglen er kun en formodningsregel. Der er altså ikke noget i vejen for, at ansøgeren kan bedømmes i fuldt erhverv eller som udelukkende beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem. Ansøgeren bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der udover deltidsarbejde i ægtefællens virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.
Arbejde i eget hjem
57. En ansøger, der udelukkende er beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, skal bedømmes på baggrund af denne funktion ved vurderingen af erhvervsevnetabet.
Hvis arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem er ophævet, eller der kun er en ubetydelig arbejdsevne i behold, er der ret til højeste førtidspension. En nedsættelse af arbejdsevnen med mere end 2/3 giver ret til mellemste førtidspension, og en nedsættelse af arbejdsevnen med ca. halvdelen giver ret til almindelig førtidspension.
Social indikation for supplerende
erhverv
58. For en ansøger, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, anvendes bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, hvis ægtefællernes forsørgelsesgrundlag ikke overstiger den indtægtsgrænse for en gift ansøger, der er fastsat i § 8 i bekg.
(SM), dvs. det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Indtægten opgøres efter reglerne i § 7 i bekg. (SM).
Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv anvendes, fordi der er formodning for, at ansøgeren ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.
Valg af bedømmelsesgrundlag
Arbejdsperiode
59. Bedømmelsesgrundlaget vælges som nævnt efter den måde ansøgeren hidtil har valgt at anvende sin arbejdsevne på.
Som hovedregel vil en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år inden for de senere år, dvs. indenfor de sidste 5-6 år, være tilstrækkelig til at anvende bedømmelsesgrundlaget fuldt eller supplerende erhverv. Det er en forudsætning, at de ændringer, der er sket i erhvervsmønstret, skyldes en invaliderende lidelse. Særlige forhold kan medføre, at en tilknytning til arbejdsmarkedet kan tages i betragtning, selvom den har varet mindre end 1 år. Tilsvarende kan der tages hensyn til arbejdsperioder, der ligger betydeligt længere tilbage, fx hvis ansøgeren har en langsomt fremadskridende eller hyppigt tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på pågældendes erhvervsmønster over en længere periode. Hvis ansøgeren har pådraget sig lidelsen i meget ung alder, kan et forsøg på at komme i arbejde være tilstrækkeligt til at overbevise om, at den pågældende ville have udnyttet sin arbejdskraft ved arbejde uden for hjemmet heltids eller supplerende.
Praksis for, hvornår bedømmelsesgrundlaget husligt arbejde i eget hjem anvendes, er under udvikling.
Man skal derfor være opmærksom på, at der vil kunne foretages en mere konkret bedømmelse af forholdene i den enkelte sag, hvor der bl.a. kan lægges vægt på, om det findes sandsynligt, at en ansøger efter en årrække som hjemmearbejdende, fx på grund af pasning af mindre børn, atter ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis invaliditeten ikke havde været til hinder herfor.
Timetal
60. Fuldt erhverv kan foreligge, selv om ansøgeren har arbejdet under det timetal, der svarer til normal fuldtidsbeskæftigelse.
Der må skønnes konkret, men udgangspunktet må være, at arbejdstiden skal ligge betydeligt over halvtidsarbejde.
Fuldt erhverv foreligger også, når ansøgeren har været beskæftiget indenfor et særligt erhverv, hvor fuldtidsbeskæftigelse finder sted med et lavere timetal end det, der normalt svarer til fuldtidsbeskæftigelse. Det er dog en forudsætning, at beskæftigelsen har haft et omfang, der ligger betydeligt over halvtidsbeskæftigelse indenfor området.
Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv forudsætter, at timetallet ikke er reduceret til det bagatelagtige.
Indtægt
61. Der kan ikke opstilles indtægtsgrænser, der adskiller fuldt erhverv fra supplerende erhverv eller supplerende erhverv fra bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem. Det er afgørende, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi.
Der må ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvor eksempelvis et heltidsarbejde over længere tid kun indbringer beløb, der langt fra svarer til den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.
Bedømmelsesgrundlag ved fast
samliv
62. Hvis en ansøger lever i et fast samlivsforhold, kan samlivet efter omstændighederne sidestilles med ægteskab, således at der anvendes samme bedømmelsesgrundlag som for gifte. En sådan vurdering forudsætter, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde betegnelsen ægteskabslignende forhold. Faktorer som fællesbørn, fælles husførelse og anskaffelse af fælles ejerbolig vil støtte en sådan antagelse. Derimod vil andre forhold som fx meget betydelig aldersforskel, kunne tale imod antagelsen.
Herudover må kræves, at samlivet har bestået gennem længere tid, og der må ikke være formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.
Personer, der lever i et partnerskab, som ikke er registreret, ligestilles med registrerede parter, hvis partnerskabet kunne registreres og der foreligger fælles husførelse mv., jf. ovenfor.
Det betyder, at der i disse situationer skal anvendes samme bedømmelsesgrundlag som for gifte og personer i registreret partnerskab.
Økonomiske forhold
63. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til ansøgerens indtægtsforhold og eventuelt til ægtefællens forhold.
Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper. I pkt. 64 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen, og i pkt. 67 omtales de økonomiske grænser, der gælder for pensionsformer, der er betinget af varigt forsørgelsesbehov.
Ved fastlæggelsen af bedømmelsesgrundlaget for hjemmearbejdende tillægges det særlig betydning, at forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger en bestemt grænse. Dette spørgsmål er omtalt under pkt. 58. Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under pkt. 90 og 91.
Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af
erhvervsevnen
64. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, dvs. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den indstillede pensionstype må anses for opfyldt.
Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på ansøgerens arbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed. Når ansøgeren ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over ansøgerens indtjeningsevne. Opgørelsen og skønnet over ansøgerens indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægten, som anvendes ved pensionsberegningen. Der henvises til pkt. 117. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.
65. Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, ansøgeren har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, jf. lovens § 15, stk.
2.
Hvis den arbejdsindtægt, ansøgeren har mulighed for at opnå, varigt anses for at være nedsat til omkring halvdelen af det sædvanlige, og der er overensstemmelse mellem den samlede sociale/erhvervsmæssige og den lægelige bedømmelse, kan almindelig førtidspension tilkendes. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud begrundes i fysisk eller psykisk invaliditet, stilles der yderligere økonomiske betingelser for tilkendelse af pension. Der anvendes en tilsvarende vurderingsmetode, hvis erhvervsevnen er nedsat til en tredjedel eller til det ubetydelige, men det forudsættes her, at nedsættelsen af erhvervsevnen udelukkende skyldes helbredsmæssige forhold.
Hvis der foreligger en indtægt, som ikke stemmer overens med den lægelige bedømmelse, skal det overvejes om bedømmelsen er afkræftet. Bedømmelsen kan fastholdes, hvis indtægten skyldes særligt gunstige omstændigheder, således at arbejdsindtægten ikke alene skyldes ansøgerens indsats.
Der kan opstå situationer, hvor en ansøger både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk.
3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 2 afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Ansøgeren har da ret til selv at vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Ansøgeren må skriftligt tilkendegive overfor kommunalbestyrelsen, hvilken af ydelserne der foretrækkes. Hvis der er en arbejdsindtægt af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig pensionist, anses ansøgeren normalt ikke for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Der vil derfor normalt ikke kunne tilkendes højeste førtidspension.
Bedømmelse af økonomiske forhold
i øvrigt
66. Der kan ikke tilkendes førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, hvis ansøgerens forventede fremtidige forsørgelsesgrundlag sammen med en eventuel ægtefælles indtægter overstiger visse grænser, se pkt. 67.
Regler for opgørelse af forsørgelsesgrundlaget findes i § 7, stk.
2-4, i bekendtgørelsen (SM).
Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget medregnes de samlede indtægter, som står til rådighed for forsørgelsen.
Ved indtægtsopgørelsen medregnes bl.a. ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægter ved personligt arbejde, efterløn, formueindtægter, pensionsindtægt mv., underholdsbidrag og fiktiv indtægt ved bortgivelse. I forbindelse med ophævelse af lov om socialindkomst er reglerne om formuetillæg afskaffet. Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget medregnes nu et tillæg for beregnet formueafkast efter lovens § 28, stk. 1, nr. 2 - 6.
Ægtefællens syge- og arbejdsløshedsdagpenge medregnes også.
Ansøgerens dagpenge indgår derimod ikke i opgørelsen af det fremtidige forsørgelsesgrundlag. Hvis ansøgeren har modtaget sygedagpenge i ansøgningsperioden, kan det - afhængig af dagpengenes varighed og størrelsen i forhold til det øvrige forsørgelsesgrundlag i ansøgningsperioden - få betydning for, fra hvilket tidspunkt pension kan tilkendes.
Der kan ikke tages hensyn til udgifter til fagforenings- og arbejdsløshedskassekontingent og andre fradrag for udgifter i forbindelse med indtægtsgivende arbejde fx befordringsudgifter.
Visse ydelser medregnes ikke, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes ved forsørgelse. Det gælder fx invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg til ægtefællen, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og over- og underskud af ejerbolig.
Ved indtægtsopgørelsen indgår kun faktisk indtjening. Det er således uden betydning for bedømmelsen af en ansøgers ret til pension, at ægtefællen har en uudnyttet erhvervsmulighed.
Indtægt hos en person, som ansøgeren lever sammen med uden at have indgået ægteskab, kan ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen.
For selvstændige erhvervsdrivende skal der foretages fradrag for udgifter - herunder renteudgifter - der kan henføres til virksomheden. Dette gælder også for selvstændige, der ikke er omfattet af virksomhedsskatteordningen.
Udgifterne kan kun fradrages, når ansøgeren tager aktivt del i driften. Hvis hele virksomheden er bortforpagtet, må indtægten ved forpagtningen ligestilles med formueindtægt, og udgifterne i forbindelse med virksomheden kan derfor ikke fratrækkes.
Når der er tale om renteudgifter, må der skelnes mellem, om renteudgifterne vedrører erhvervsmæssig gæld eller privat gæld, da kun den erhvervsmæssige del kan fradrages. For landbrugsejendomme og andre ejendomme, der både anvendes til beboelse og erhverv, kan den fordeling af ejendomsværdien, der har fundet sted på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen anses for vejledende for fordeling af gælden.
Ved vurdering af hvilke fradrag der kan foretages for selvstændige, må det tages i betragtning, at indtægten opgøres med henblik på at afgøre, om der er ret til behovsbestemt pension. Fradrag, der er af overvejende skatteteknisk karakter så som afskrivning, nedskrivning og henlæggelser, anerkendes således ikke ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget.
For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud, uanset om en del af overskuddet opspares i virksomheden.
67. Den udelukkelsesgrænse, der er nævnt i pkt. 66, er for en gift ansøger fastsat til maksimumbeløbet, der årligt kan ydes i dagpenge, se § 8 i bekendtgørelsen (SM).
Beløbet udgør pr. 1. juli 1990 ca. 128.000 kr. årligt.
For enlige er grænsen fastsat til 2/3 af grænsen for ægtepar, dvs.
ca. 85.000 kr.
Disse grænser forhøjes med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3 i børnetilskudsloven, for hvert barn ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over.
Pr. 1. juli 1990 udgør særligt børnetilskud 7.764 kr. årligt.
Udelukkelsesgrænserne betyder, at alene det forhold, at forsørgelsesgrundlaget ligger under grænserne, giver grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om forholdene i øvrigt taler for tilkendelse, jf. præciseringen heraf i § 7, stk. 1 og 5 i bekendtgørelsen (SM). Det vil sige, om der enten foreligger en varig nedsættelse med mindst halvdelen af erhvervsevnen, se lovens § 14, stk. 3, nr. 2, eller om en samlet bedømmelse af forholdene for en ansøger, der er fyldt 50 år, taler for tilkendelse, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.
68. Ved tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3, må der foretages en samlet bedømmelse af, om forholdene for en ansøger, der er fyldt 50 år taler for pension, når forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænserne, se pkt. 66 og 67.
Ved ansøgning om pension fra en gift person er det vigtigt, at der tages stilling til ægteparrets samlede pensionsmuligheder. En eventuel ansøgning fra ægtefællen må derfor behandles samtidig.
Ved bedømmelsen må der tages hensyn til, om der er tale om en forringelse af det hidtidige leveniveau, samt hvilket omfang forringelsen har haft, og hvornår den er indtrådt.
Når der er sket en forringelse af det hidtidige leveniveau, og forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænsen, vil betingelsen for tilkendelse af pension ofte være opfyldt. Det kan ikke herudover kræves, at forsørgelsesgrundlaget er betydeligt under udelukkelsesgrænsen.
Hvor der konkret er udsigt til, at en ansøgers indtægt fremtidig vil overstige udelukkelsesgrænsen, kan der gives afslag under henvisning til, at indtægten ikke varigt er under grænsen.
Der kan typisk tilkendes pension i tilfælde, hvor ægtefællen er overgået til folkepension, og forsørgelsesgrundlaget består af folkepension plus eventuelt andre indtægter, der tilsammen ligger under udelukkelsesgrænsen for ægtepar.
Overgang til 80% efterløn vil ligeledes kunne være tilstrækkelig indtægtsnedgang til, at der kan tilkendes pension, både til efterlønsmodtageren selv og til en eventuel ægtefælle, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.
Det har betydning, på hvilket niveau indtægtsforringelsen sker. Selv en mindre indtægtsnedgang kan bevirke, at der er ret til pension, hvis ansøgeren i forvejen lever på et meget lavt niveau.
Det må dog altid indgå i bedømmelsen, om ansøgeren under hensyn til helbredsforhold, alder, uddannelse og tidligere arbejdsforhold mv. må antages at kunne afhjælpe sine økonomiske problemer, jf.
vejledningens pkt. 47-53.
Der kan ikke generelt fastlægges nogen grænse for, hvornår indtægten er så lav, at der kan tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr.
3, uanset at der ikke er tale om en forringelse af leveniveauet.
Bedømmelsen afhænger af forholdene i det konkret tilfælde. Det har betydning, om det har været nødvendigt at give supplerende hjælp efter bistandsloven.
Hvis ansøgeren lever i et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller et samlivsforhold der kan føre til registreret partnerskab, og samleveren hidtil har forsørget ansøgeren, kan det medføre, at det må fastslås, at der ikke er sket ændringer i forsørgelsessituationen.
Til belysning af en selvstændig erhvervsdrivendes økonomiske situation vil det være nødvendigt at foretage en nærmere beskrivelse af virksomheden og dens udvikling, hvortil regnskaberne for de seneste 5 år kan anvendes. Samtidig må det undersøges, hvad der har været årsag til indtægtsændringerne.
Der må herefter foreligge oplysninger om virksomhedens størrelse, såvel dens omsætning som overskud, moderniseringsgrad, antal ansatte, ansøgerens egen arbejdsindsats mv. for hvert år.
Årsagerne til indtægtsændringer kan navnlig for selvstændige være komplicerede at fastlægge. Der må tages hensyn til såvel generelle forhold, som fx strukturændringer eller ændringer i lovgivningen, som til konkrete forhold i virksomheden, fx ved tilrettelæggelsen af arbejdet, investeringer, arbejdsindsats mv.
De forskellige faktorer må sammenholdes for at det kan vurderes, om der er grundlag for at antage, at indtægtsforringelsen vil blive varig.
Hvis en virksomhed i en periode kun har givet ringe eller intet overskud, og der ikke er udsigt til, at dette kan bedres, må det aktuelle beskedne niveau lægges til grund ved afgørelse af, om pension kan tilkendes.
Betingelserne for de enkelte
pensionsformer
Højeste førtidspension
69. Højeste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se pensionslovens § 14, stk.
1 og § 15. Det er endvidere en betingelse, at enhver revalideringsmulighed er udelukket.
Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer ansøgeren i at påtage sig arbejde af nogen betydning.
Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.
Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde af betydning.
Ved bedømmelse af, om der er mere end ubetydelig erhvervsevne, kan der tages udgangspunkt i, at en varig indtægt ved personligt arbejde af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig, normalt ikke kan betragtes som ubetydelig. En sådan indtægt kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.
I tilfælde, hvor en eventuel resterhvervsevne ikke giver en indtægt, der kan opgøres, må der foretages et skøn. Det gælder fx den hjemmearbejdendes indsats i hjemmet.
I de fleste tilfælde har ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke nogen arbejdsindtægt overhovedet. Det betyder, at der skal skønnes over ansøgerens tilbageværende evne til at udføre indtægtsgivende arbejde.
Mellemste førtidspension
70. Mellemste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring totrediedele, jf. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.
Det må fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen. Ved bedømmelsen af, om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, ansøgeren skønnes at kunne tjene ud fra hans kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse normalt tjener.
I bedømmelsen skal indgå bl.a. ansøgerens alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder, mens der ikke kan tillægges den generelle beskæftigelsessituation betydning.
Ved tilkendelse af denne pension er der formodning for, at der består en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a.
resultaterne af eventuelle udførte arbejdsprøvninger på revalideringsinstitutioner og i individuelle arbejdspraktikker.
Ansøgerens situation må drøftes med ham på dette grundlag og sammenholdes med hans begrundede opfattelse af den.
Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se pkt. 47, 48, 64 og 65.
71. Ansøgere, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, jf. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i pensionslovens § 14, stk. 1, se pkt. 69.
Almindelig førtidspension efter
Kapitel VIII Oversigt over pensionsformer
§ 14, stk.
Stk. 1. 3, nr. 1
72. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.
Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se pkt. 47, 48, 64 og 65.
Almindelig førtidspension efter
Stk. 1. 3, nr. 1
73. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, selv om nedsættelsen ikke alene skyldes helbredsmæssige forhold.
Pensionen tilkendes således på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Tilkendelse forudsætter yderligere, at der er et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 66 og 67.
Det er en betingelse, at erhvervsevnen varigt er betydeligt nedsat på grund af sygdom eller svækkelse. Det er vigtigt, at omfanget af invaliditeten er belyst. Det kan have betydning, fordi en nærmere undersøgelse kan vise, at ansøgeren i virkeligheden har ret til anden form for førtidspension. Det kan også have betydning at undersøge, om invaliditeten giver ret til almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold alene, nemlig i tilfælde hvor retten til almindelig førtidspension på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold er afskåret som følge af ægtefælleindtægt eller andet.
Da der er tale om situationer, hvor en varig nedsættelse af erhvervsevnen til mindst halvdelen ikke kan begrundes alene ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand, kræves det endvidere, at andre omstændigheder klart viser, at muligheden for arbejdsindtægt faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring. Derudover er det en betingelse, at ansøgerens og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter ikke overstiger de grænser, der er nævnt i pkt.
67. For en yngre ansøger vil der være formodning for, at forsørgelsesbehovet ikke er varigt. Ofte drejer det sig om personer med dårlig skolegang, ringe almene kundskaber og negative erhvervserfaringer, der strækker sig over flere år. Der kan blive tale om et langvarigt og vanskeligt forløb, førend mulighederne for revalidering mv. kan siges at være afklaret. Der kan først tilkendes pension, når en bedømmelse af dette forløb har vist, at en erhvervsplacering ikke er mulig.
Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold, se § 15, stk. 1.
Det er dog også her en betingelse, at det ikke er muligt at forbedre erhvervsevnen mere varigt. Der er især tænkt på kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år, og som på dette tidspunkt havde forsørgelsespligt over for 2 eller flere børn under 18 år.
Også for hjemmearbejdende ansøgere kan særligt belastende sociale forhold tages med ved bedømmelsen af, om arbejdsevnen i hjemmet er nedsat.
Hvis pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, tilkendes før det fyldte 50.
år, skal sagen genoptages ved udløbet af en periode på 5 år efter det tidspunkt, hvorfra pensionen har virkning, eller hvis pensionisten fylder 50 år forinden, da på dette tidspunkt, se pkt. 86.
Almindelig førtidspension efter
Stk. 1. 3, nr. 1
74. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.
Tilkendelsen forudsætter et varigt behov for forsørgelse, se pkt.
66-68. Hvis et manglende forsørgelsesgrundlag hænger sammen med helbredsmæssige forhold, spiller alderen en vigtig rolle.
Bestemmelsen giver som nævnt også mulighed for at tilkende førtidspension til personer uden helbredsforringelse.
Ved disse tilkendelser på rent socialt grundlag indgår der i bedømmelsen en række forhold, der nødvendigvis må beskrives, for at revaliderings- og pensionsnævnet kan træffe afgørelse, se pkt.
49-53.
Ændringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i tab af forsørger, kan ikke i sig selv give ret til pension. På den anden side kan tab af forsørger i forbindelse med andre faktorer som alder og manglende erhvervserfaring bringe en ægtefælle, der bliver enlig, i en situation, hvor der foreligger et varigt behov for forsørgelse.
Den samme situation kan opstå for personer, der gennem en lang årrække har passet plejekrævende børn, forældre eller andre.
Invaliditetsydelse
75. Efter pensionslovens § 18 kan invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år. Invaliditetsydelse tilkendes personer, hvis invaliditet lægeligt bedømt er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer dem fra at opnå en sådan pension.
Invaliditetsydelse kan frakendes også efter det 60. år, se lovens § 14, stk. 6.
Hvis ansøgeren både opfylder betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse og for almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, vil pågældende kunne vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse, se pkt. 65.
Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne udfra en rent lægelig bedømmelse må anses for nedsat i det omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst totrediedele.
Der skal derudover som led i bedømmelsen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten.
Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsindtægt, efter den bedømmelse, der er foreskrevet i § 15, stk. 2, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension.
Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvillighed fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod til pension.
Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv, således at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforsøget kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.
For helt unge vil en tidlig erhvervsmæssig tilpasning til et handicap i form af en egnet uddannelse ofte føre til erhverv. I disse tilfælde skal man være tilbageholdende med at tilkende en invaliditetsydelse, som det måske senere viser sig, at der ikke ville være ret til.
76. Som en konsekvens af invaliditetsvurderingen har en person, der modtager invaliditetsydelse, i princippet ret til førtidspension, hvis erhvervsindtægten ikke længere er til hinder herfor, men revaliderings- og pensionsnævnet skal foretage en ny vurdering i disse tilfælde.
Ved tilkendelse af invaliditetsydelse tages der ikke altid stilling til invaliditetens nøjagtige sværhedsgrad, dvs. om den lægeligt svarer til højeste eller mellemste førtidspension. Der er desuden ofte gået så lang tid mellem tilkendelse af invaliditetsydelsen og ansøgningen om pension, at det alene af den grund er nødvendigt at sikre, at betingelsen for ret til førtidspension fortsat er opfyldt. Det kan heller ikke udelukkes, at det er helt andre forhold end fortsat svigtende helbred, der er årsag til ophør eller nedgang i erhvervsindtægten.
Det anerkendes i praksis, at en person, der tilkendes invaliditetsydelse før det fyldte 60. år, og som ved tilkendelsen lægeligt vurderes som berettiget til mellemste førtidspension, ved ny kendelse efter det fyldte 60. år kan få ændret invaliditetsydelsen til den mellemste førtidspension. Det gælder, selvom han ikke opfylder de lægelige betingelser for højeste førtidspension.
Ændring af invaliditetsydelse til mellemste pension kan derimod ikke finde sted, hvor invaliditetsydelse er tilkendt med virkning fra det 60. år eller senere, medmindre pågældende opfylder de helbredsmæssige krav for højeste førtidspension, jf. lovens § 14, stk. 2, nr. 2.
77. En person, som mister en tilkendt førtidspension, fordi erhvervsindtægten bliver for stor, har ikke umiddelbart krav på invaliditetsydelse. Retten må afhænge af, om betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse iøvrigt er opfyldt.
Invaliditetsydelse til døve og
svært tunghøre
78. Efter pensionslovens § 18, 2. punktum, kan der tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder. Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt.
Ydelsen gives, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører forskellige vanskeligt definerbare merudgifter som følge af handicappet.
Det er en forudsætning for tilkendelse af og fortsat berettigelse til invaliditetsydelsen, at der ikke modtages førtidspension.
Hvis der tilkendes førtidspension bortfalder en tidligere tilkendt invaliditetsydelse.
Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse anses for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.
I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som fx tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.
I særlige tilfælde kan svære kontaktvanskeligheder dog også foreligge, selvom den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået.
I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorligt høreskadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).
Bistands- og plejetillæg
79. Bistandstillæg eller plejetillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Bistands- eller plejetillæg bevares efter det 67. år som et tillæg til folkepensionen, jf. pensionslovens § 37.
Bistandstillæg
80. Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller invaliditeten består af blindhed eller stærk svagsynethed.
Det er tanken, at tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter. Behov for hjælp til pasning af husholdningen giver ikke ret til bistandstillæg.
Bistandstillæg ydes, hvis helbredstilstanden i en længere periode eller varigt nødvendiggør bistand fra andre til varetagelse af personlige fornødenheder.
Det skal være invaliditet, der begrunder denne bistand.
Bistandsbehovet skal stemme med lidelsen og dens følger. Det forudsættes, at man ikke kan afhjælpe behovet ved andre foranstaltninger fx hjælpemidler, hensigtsmæssig indretning af hjemmet og lignende.
Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning.
Efter praksis tilkendes bistandstillæg dog ikke, hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude.
Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan fx dreje sig om svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at tage initiativ til noget.
Ved bedømmelsen af, om tillægget kan tilkendes, skal der ses på, om ansøgeren er enlig eller gift.
Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. Samme forudsætning gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.
Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på ubestemte tider af døgnet, eller der fx er tale om bistand, som ægtefællen kan give, uanset om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen, eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.
Det, at ægtefællen opgiver sit arbejde, giver ikke i sig selv ret til bistandstillæg, selvom det fx sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.
Derimod kan bistandstillæg tilkendes, hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs.
Når ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask mv. og indtagelse af måltider.
81. Ved tilkendelse af bistandstillæg til invaliditetsydelse skal det tages i betragtning, at den pågældende kan have særlige udgifter i hjemmet eller på arbejdspladsen til personlig bistand for at kunne passe sit arbejde.
Bistandstillæg til blinde og stærkt svagsynede kan normalt tilkendes, hvis synet på det bedste øje måles til 1/60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10), hvor synsfeltet er målt med objektstørrelse 30/1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.
Plejetillæg
82. Plejetillæg tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.
Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes af andre på ubestemte tider og mange gange i døgnet. Tillæg kan ligesom pension tilkendes i slutstadiet af en dødelig sygdom, selv om plejeperioden har været eller må antages at blive af kort varighed.
Det afgørende for om tillæg kan ydes er, at plejebehovet må anses vedvarende i den forstand, at der ikke er udsigt til, at den tilstand, der begrunder behovet, vil bedres af sig selv eller ved behandling.
Efter praksis kan der tilkendes plejetillæg, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.
Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan fx være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.
Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn.
En enlig pensionist er i en plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg.
Plejetillæg til den enlige svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten må anbringes i en plejeinstitution, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.
Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til, at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i plejetilstand, foreligger der eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden udfra en gennemsnitsbetragtning.
Forholdet til arbejdsløsheds-
forsikringslovens regler
om dagpenge og efterløn
83. Efter §§ 64 og 74 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., gælder der et særligt arbejdskrav som betingelse for retten til dagpengeudbetaling. Kun så længe dette arbejdskrav er opfyldt, kan der udbetales arbejdsløshedsdagpenge sideløbende med social pension.
Begrænsningen i dagpengeretten gælder allerede fra tidspunktet for ansøgning om social pension, dog skal arbejdskravet først være opfyldt den 1. i den følgende måned. Medlemmet har derfor pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, hvis der indgives - eventuelt allerede er indgivet - ansøgning om, eller hvis medlemmet modtager social pension.
Ved ansøgning fra en person der modtager arbejdsløshedsdagpenge, må man derfor være opmærksom på disse begrænsninger. Dette gælder især de situationer, hvor der i god tid søges om pension, og ansøgningen alene er begrundet i ændrede økonomiske forhold, der indtræder på et nærmere angivet senere tidspunkt, fx ved udløb af medlemmets almindelige dagpengeperiode. Der henvises til pkt. 107 om ansøgning om pension fra en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter § 75 b i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., kan personer, der er fyldt 60 år, overgå til efterløn.
Personer, som modtager ydelser efter pensionsloven, kan efter stk. 6 i den nævnte bestemmelse ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn med virkning fra den 1. januar 1989 ydes til personer, der modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Efterløn kan desuden ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse. Personer, der har givet afkald på invaliditetsydelse i forbindelse med overgang til efterløn, vil ved fornyet ansøgning om pension kun kunne få tilkendt mellemste førtidspension, når de lægelige betingelser for højeste pension er opfyldt.
Der er ikke mulighed for at opnå ret til efterløn gennem afkald på førtidspension. En pension må derfor normalt frakendes, for at der kan opnås ret til efterløn.
Hvis pensionen er gjort hvilende, er der dog mulighed for at opnå efterløn.
Ved hvileperiodens udløb anses pensionen for bortfaldet i forhold til efterlønsordningen, og efterlønnen kan således fortsætte.
Der må indgives ny ansøgning, hvis den pågældende ønsker at overgå til pension på ny.
Når der søges pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller 3, indgår efterlønnen som anden indtægt ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget. Pension efter disse bestemmelser er udelukket, hvis ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter inkl. efterløn overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 67.
Hvis der tilkendes pension, bortfalder efterlønnen. Personer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Udbetalingen af efterløn standses imidlertid allerede ved ansøgning om pension.
Ansøgeren har derfor pligt til at orientere arbejdsløshedskassen om pensionsansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan yde forskud på pension, jf. pensionslovens § 35. Det anbefales, at det forud for ansøgning om førtidspension til en person, der modtager efterløn, undersøges, om pågældende er berettiget til pension. Det vil herved som regel være muligt at udbetale forskud på pensionen fra det tidspunkt, hvor sagen rejses.
Hvis der gives afslag på pension, udbetales den tilbageholdte efterløn, og udbetalt forskud på pension tilbagebetales.
Efterbetaling forudsætter, at afslaget er endeligt. Er afslaget anket, kan efterbetaling derfor først foretages, når afslaget er tiltrådt af Den Sociale Ankestyrelse. Det er en betingelse for, at retten til efterløn indtræder på ny, at der er betalt kontingent i ansøgningsperioden, selvom efterlønsudbetalingen er suspenderet. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har fastsat nærmere regler om forholdet mellem pensionsydelserne og ydelser efter arbejdsløshedsloven i vejledning af 26. maj 1988 om retten til dagpenge eller efterløn for medlemmer, der ansøger om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.
84. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om ændring. Der kan være tale om forhøjelse, nedsættelse, frakendelse eller overgang til hvilende pension.
Efter pensionslovens § 37 overgår personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, til at modtage folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år.
Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.
Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af kommunalbestyrelsen eller af pensionisten selv.
Endvidere kan revaliderings- og pensionsnævnet beslutte, at en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet. Beslutningen skal fremgå af kendelsen, se pkt. 87.
Beslutning om genoptagelse
85. Kommunalbestyrelsen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er ændringer, der begrunder en forhøjelseaf pensionen. Hvis det er tilfældet,skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet om ændring for nævnet.
Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at de tidsfrister, der har betydning for pensionsniveauet, bliver overholdt, det gælder 60-årsgrænsen, der fx har betydning for, om der til pensionen ydes et førtidsbeløb og muligheden for tilkendelse af højeste førtidspension.
86. Hvis førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 er tilkendt før det fyldte 50. år, skal kommunalbestyrelsen genoptage pensionssagen ved udløbet af en periode på 5 år efter det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, da på dette tidspunkt, jf. § 9 i bekg.
(SM).
Ved genoptagelsen skal det undersøges, om pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret. Hvis kommunalbestyrelsen når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering fortsat er lige dårlig, består pensionsretten efter den oprindelige kendelse for en ny 5-års-periode.
Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, skal sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet, der efter indstilling fra kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om eventuel inddragelse af pensionen.
Når pensionisten fylder 50 år, skal kommunalbestyrelsen foranledige, at revaliderings- og pensionsnævnet afgør, om pensionisten har ret til førtidspension uden tidsbegrænsning efter § 9, jf. § 10 i bekg. (SM).
87. Revaliderings- og pensionsnævnet kan i sin kendelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet, jf. pensionslovens § 59, stk. 1, nr. 3.
Det gælder uanset den automatiske genoptagelse efter 5 år ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.
Indsættelse af kontrolbestemmelse forekommer især, når der er tale om pension til meget unge, eller i tilfælde, hvor diagnosen kan være tvivlsom, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.
Beslutning om kontrol skal meddeles ansøgeren i forbindelse med kendelsen, medmindre der efter et konkret skøn er særlige hensyn til ansøgeren, der taler imod det.
88. Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt ydelse, jf.
pensionslovens § 44, stk. 3.
Nedsættelse eller frakendelse af pensionen kan kun finde sted, hvis betingelserne herfor er tilstede, jf. lovens § 44, stk. 1. I forhold til anden lovgivning kan det eventuelt have betydning for pensionisten, at pensionen frakendes. Spørgsmålet, om den pågældende derefter i relation til anden lovgivning ligestilles med pensionister, afgøres ikke efter pensionslovgivningen.
Ændring eller bortfald efter det 60. år
89. Efter lovens § 14, stk. 6, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.
Reglen er begrundet i et hensyn til pensionisten. Der bør efter det 60. år være ro om pensionsspørgsmålet, således at der kun sker de forandringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.
Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se pkt. 88.
Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 67 år.
Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2
90. Pension efter disse bestemmelser skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, hvis der er sket en væsentlig varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen som følge af en ændring i den fysiske eller psykiske invaliditet.
Ved bedømmelse af om der er sket en ændring i invaliditeten, anvendes de oplysninger, der har ligget til grund ved afgørelse af den tidligere sag. Hvis disse ikke kan fremskaffes, hvilket vil være tilfældet, hvis sagen er afgjort af Invalideforsikringsretten, må sagen behandles som en førstegangs ansøgning.
Frakendelse eller overflytning skal ligeledes ske, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for en enlig, jf. § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte grundbeløb udgør pr. 1. juli 1990 89.016 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed inddrages, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.
Retten til pension efter § 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 bevares således altid, så længe den fysiske og psykiske invaliditet er uændret, og den personlige arbejdsindtægt ikke overstiger det dobbelte grundbeløb for enlige.
Den frakendelsesregel, der er nævnt ovenfor, må dog ses i sammenhæng med reglen i pensionslovens § 15, stk. 2, og det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte grundbeløb. Det er tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for hans fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over tredjedelen af det normale inden for hans fagområde.
Pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, således at ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, der gælder ved tilkendelse af pensionen, se pkt. 67.
For pensionister, der får pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når hans egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter ikke overstiger ca. 128.000 kr.
årligt.
Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3
91. Pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder, således at betingelsen for tilkendelse ikkelængere er opfyldt. Frakendelse på grund af forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænserne, der er nævnt i pkt. 67.
Om frakendelse af pension der udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension mv. og ophævelse af lov om enkepension mv. se pkt. 166.
Ændring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse
92. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, jf.
lovens § 44, stk. 1, nr. 3.
Bistands- og plejetillæg kan frakendes eller ændres indtil det 67.
år, se lovens § 14, stk. 6. Frakendelse kan ske, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt, uanset at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret.
Invaliditetsydelse kan dog ikke frakendes på grund af lang tids tilvænning, der bevirker, at modtageren ikke længere gør en indsats ud over det sædvanlige, som det var forudsat ved tilkendelsen.
Tidspunkt for ændring eller bortfald
93. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsætter nævnet samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.
Ved frakendelse kan nævnet beslutte, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, jf. pensionslovens § 59, stk.
1, nr. 4.
Hvilende pension
94. Efter pensionslovens § 59, stk. 2, kan revaliderings- og pensionsnævnet bestemme, at retten til pension efter § 14, stk.
1, 2 og 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende. Nævnet skal beslutte, indenfor hvilket tidsrum pensionen skal være hvilende. Dette tidsrum kan dog højst fastsættes til 3 år.
Pensionen efter § 14, stk. 3, nr. 3, kan ikke gøres hvilende.
At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i hvileperioden alene ved henvendelse til kommunalbestyrelsen. Det kan ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder.
Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.
Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om der fortsat er lægeligt grundlag for pensionen.
Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.
For pensionister, der får mulighed for revalidering, kan pensionen gøres hvilende under revalideringsforsøget. Hvilende pension er normalt en forudsætning i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med lønlignende ydelse (mindsteløn) efter bistandsloven.
I andre tilfælde kan man dog lade pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan fx tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre, at det må anses for usandsynligt at pågældende vil blive i stand til varigt at opnå en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen kan frakendes.
I disse situationer kan der særskilt ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Den faste bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 kan ikke udbetales samtidig med førtidspension. Hvis den pågældende overgår til bruttorevalideringsydelsen, forudsættes det derfor, at pensionen gøres hvilende.
Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende.
Pensionsudbetalingen kan som nævnt genoptages af kommunalbestyrelsen, hvis pågældende henvender sig, inden hvileperioden er udløbet. Samtidig med genoptagelsen af pensionsudbetalingen skal kommunalbestyrelsen give meddelelse herom til revaliderings- og pensionsnævnet.
Hvis pågældende ikke har henvendt sig inden udløbet af hvileperioden, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for nævnet, som skal tage stilling til, om pensionsretten skal frakendes.
Ved henvendelse efter udløbet af hvileperioden kan kommunalbestyrelsen ikke genoptage pensionsudbetalingen.
Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller gøres hvilende med pensionistens samtykke, jf. pensionslovens § 14, stk. 6. En hvileperiode bør derfor ikke strække sig ud over 60-årsalderen, medmindre nævnet føler sig sikker på pågældendes fortsatte ret til den tilkendte pension.
AFSNIT III
beregning og udbetaling mv.
95. Det er en forudsætning for udbetaling af pension, at der indgives ansøgning til bopælskommunen. Overgang til folkepension fra førtidspension og invaliditetsydelse fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år sker dog uden ansøgning.
Personer med bopæl i udlandet skal indgive ansøgning til den seneste bopælskommune her i landet.
Dog gælder der særlige regler om ansøgning fra personer med ret til pension fra et andet EF-land eller et land, med hvilket Danmark har indgået overenskomst om social sikring, se kap. V i cirk. og kap. III i vejledning om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl.
For søfolk uden fast bopæl i Danmark indgives ansøgningen til kommunalbestyrelsen i den kommune, i hvilken det pågældende skib hører hjemme.
Spørgsmålet om hvilken kommune, der er bopælskommune, er iøvrigt omtalt i kapitel XVI.
96. Kommunalbestyrelsen har pligt til at underrette personer, der nærmer sig den almindelige pensionsalder, om deres ret til folkepension. Der skal således sendes en meddelelse til alle personer, der fylder 67 år, og som ikke i forvejen modtager social pension. Meddelelse skal desuden sendes til personer, der fylder 70 år, og som ikke i forvejen modtager pension. Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende vil have mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter at aldersbetingelsen er opfyldt.
97. Ansøgning om pension kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af den praktiserende læge eller af socialrådgiveren på et sygehus. Hvis en person af helbredsmæssige årsager ikke kan varetage egne interesser, kan der dog søges om pension uden samtykke fra ansøgeren.
Ansøgning om pension kan indgives skriftligt eller ved, at den pågældende personligt henvender sig til kommunen. Henvendelse om økonomisk bistand anses ikke for ansøgning om pension. Kun ved udtrykkelig anmodning om pension anses ansøgning for indgivet.
Kommunalbestyrelsen kan efter pensionslovens § 21 og dagpengelovens § 23, stk. 5 rejse sag om tilkendelse af førtidspension for en person, der ikke selv ønsker at søge pension. Det kan ske i forbindelse med behandling af sager om social bistand, sygedagpenge og lignende.
98. Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Det har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan tilkendes, se pkt. 146.
Når kommunalbestyrelsen rejser sagen, anses pensionen for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det. Datoen for beslutningen skal fremgå af pensionssagen.
Når kommunalbestyrelsen genoptager en sag til kontrol efter kendelse fra revaliderings- og pensionsnævnet, anses kontrolsagen for rejst på den dato, der er fastsat i kendelsen.
Uanset om der er fastsat kontrol, skal kommunalbestyrelsen efter lovens § 44 løbende undersøge, om der er forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring. I sådanne tilfælde følges den almindelige regel, og pension anses da for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det.
Kommunalbestyrelsen skal meddele ansøgeren datoen for modtagelse af ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse eller datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om at rejse sag. Det bør desuden fremgå, at klage over fastsættelse af ansøgningstidspunktet kan indbringes for amtsankenævnet.
99. Ved ansøgning om folkepension skal kommunalbestyrelsen udlevere skemaer til brug for ansøgningen.
Ved ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse skal kommunalbestyrelsen anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Socialstyrelsen, se § 3, stk. 2 i cirk.
Sagsbehandling
Vejledning af ansøgeren
100. Det følger af bistandslovens regler, at kommunalbestyrelsen har pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren.
Det må undersøges, om der i stedet for førtidspension kan være ret til andre former for hjælp eller bistand, se § 5 i cirk.
Hvis der er brug for det, må kommunalbestyrelsen søge vejledning hos amtskommunen, arbejdsformidlingen eller andre særlige sagkyndige.
Det er væsentligt, at der så tidligt som muligt iværksættes revalideringsforanstaltninger fremfor anbefaling af førtidspension.
Selv om kommunalbestyrelsen kan anbefale alternative muligheder, kan ansøgeren dog kræve, at pensionssagen behandles, se § 2, stk. 1 i bekg. (S0S).
Der bør vejledes om, at en social pension begrænser muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Der henvises til vejledningens pkt. 83 og 107. Begrænsningerne gælder allerede fra ansøgningens indgivelse.
Inden der søges pension bør der endvidere vejledes om mulighederne for forskud på pension og om sammenhængen mellem førtidspensionen og sygedagpenge, se pkt. 128 i Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Der skal endvidere gives vejledning om pensionisternes rettigheder efter anden lovgivning. Det gælder fx med hensyn til boligstøtte, nedsat radio- og TV-licens, rejserabatordningen mv.
Der skal desuden gives vejledning om, at retten til forhøjet personfradrag for enlige pensionister med virkning fra og med indkomståret 1991 er betinget af, at pensionisten er reelt enlig.
Pensionisten skal desuden oplyses om, at der er pligt til at give meddelelse om ændringer i samlivsforhold, der kan have betydning for personfradragets størrelse, se pkt. 208.
Indhentelse af oplysninger
101. Kommunalbestyrelsen skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af sagen.
Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må som hovedregel kun indhentes fra anden myndighed, når der foreligger et samtykke fra ansøgeren, jf. § 29 i forvaltningsloven.
Samtykke bør indhentes, selv om der er hjemmel i pensionsloven til at afkræve oplysninger af andre, både myndigheder og private.
Kapitel X Indgivelse af ansøgning
Stk. 1. § 29 i forvaltningsloven sigter på, at ansøgeren skal have mulighed for indflydelse på sin sag, og gives lejlighed til at overveje, om pågældende med henblik på at opnå en begunstigelse vil afsløre rent private forhold. Ved nægtelsen af samtykke må ansøgeren acceptere at få en lavere ydelse end det ansøgte eller evt. afslag. Samtykke i disse tilfælde kan også sikres ved, at man tilkendegiver, at man efter pensionslovens § 22, stk. 2, vil indhente alle oplysninger, der er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis man ikke indenfor en vis frist hører nærmere fra ansøgeren. Ved fastsættelse af fristen bør der gives ansøgeren en vis tid - formentlig 10 - 14 dage - til at overveje spørgsmålet. Også i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen rejser pensionssagen, bør det forsøges at få samtykke til indhentelse af de nødvendige oplysninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, indhentes under henvisning til pensionslovens § 22, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan også pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter mv. kan kræves uden betaling. Oplysning af sager om førtidspension og invaliditetsydelse
102. I sager om førtidspension og invaliditetsydelse skal kommunalbestyrelsen indhente nødvendige oplysninger inden sagen forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet.
Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger, der skal indhentes, ligesom der kan være behov for, at enkelte punkter er bedre belyst end andre.
Hvis ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade, herunder en erhvervssygdom, og det må antages, at der i arbejdsskadesagen foreligger oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, kan sagsakter fra arbejdsskadesagen indhentes i Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø.
I det følgende omtales hvilke oplysninger, der normalt må foreligge, førend en sag kan anses for tilstrækkelig oplyst.
Familieforhold
Der skal normalt gives en beskrivelse af ansøgerens familieforhold.
Det kan herunder, afhængig af sagens karakter, være nødvendigt at give en beskrivelse af ansøgers opvækst og hidtidige levevilkår.
Det må oplyses, om der er tale om et støttende familiemiljø, eller om der er belastende forhold som fx dyberegående uoverensstemmelser, kriminalitet eller alkoholisme.
Hvis der foreligger samliv af ægteskabslignende karakter, må det oplyses, hvor længe samlivet har varet, og om der er fælles børn og fælles bolig.
Særlige forhold, der kan have betydning for sagen, må anføres, således fx om der i hjemmet forsørges unge børn, der er under uddannelse, eller om der er familiemedlemmer, der kræver særlig pasning, pleje eller tilsyn på grund af sygdom.
Uddannelse
Det må oplyses, om ansøgeren har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver pågældende har. Hvis der har været en unormal skolegang, fx hjælpeskole, hyppige skoleskift eller mange forsømmelser, må der gøres rede for baggrunden.
Desuden må det oplyses, om ansøger har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse.
Erhvervsforløb
Ansøgerens erhvervsforløb må belyses med en kort men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er normalt forløbet gennem de sidste 4-5 år, der navnlig er af betydning. For årene længere tilbage kan det være tilstrækkeligt at angive arten af de forskellige beskæftigelser, uden nøjagtig oplysning om varigheden.
Hvis ansøgeren er hjemmearbejdende, vil det dog ofte være nødvendigt med mere detaljerede oplysninger om erhvervsarbejde for årene forud herfor til belysning af tilknytningen til arbejdsmarkedet og fastlæggelse af bedømmelsesgrundlaget.
For de senere år oplyses arbejdets art og arbejdstidens længde, samt om der har været tale om aflønning, der er normal for det pågældende fagområde.
Hvis ansøgeren i sit hidtidige erhvervsforløb har været udsat for særligt belastende arbejdsfunktioner, der har medvirket til arbejdets opgivelse, medtages dette.
Hvis der har været tale om et beskyttet arbejdsforhold, må det anføres. Ligeledes må det oplyses, om der på arbejdspladsen har været taget hensyn til ansøgeren, fx lempeligere arbejdstid, hjælp af arbejdskammerater, lettere arbejde til normalløn.
Desuden må det bemærkes, om pågældende har haft vanskeligheder ved transport til og fra arbejde.
Tidspunktet for det definitive eller det delvise arbejdsophør må anføres, og årsagen til det. Det må pointeres, om der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kolleger.
For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, således fx om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret, fx ved tilsynsfunktioner, indkøb o.lign.
Desuden må det oplyses, om denne eventuelle reduktion skyldes sygdom eller måske er en naturlig følge af virksomhedens udvikling.
Hvis ægtefællen tager aktivt del i virksomheden, må hans eller hendes arbejdsbyrde beskrives før og efter ansøgerens sygdom, og hvis denne har nødvendiggjort fremmed medhjælp, angives medhjælpens omfang og aflønning.
For landmænd og disses ægtefæller angives ejendommens størrelse, ejendomsvurderingen, driftsform (malkekvæg, kvægopdræt eller svineavl eller ren markafgrøde), mekaniseringsgrad, vedligeholdelsestilstand af ejendommen, besætningens størrelse, og hvis der har været ændringer i disse forhold, grunden hertil.
For hjemmearbejdende skal det oplyses, hvilke huslige funktioner pågældende kan klare, og hvilke pågældende ikke kan klare.
Revalidering mv.
Hvis der har været forsøg på revalidering eller direkte erhvervsplacering, må forløbet nærmere beskrives.
Hvis revalidering mv. er opgivet, må begrundelsen anføres, fx om det skyldes ansøgerens helbredstilstand, alder, manglende evner, manglende interesse, særlige forhold i hjemmet eller manglende beskæftigelsesmuligheder på egnen.
Indtægts- og formueforhold
Der må normalt gives oplysning om arten og størrelsen af ansøgerens indtægter og formue i de seneste 3 år. Tilsvarende oplysninger for ægtefællen er nødvendige for at vurdere retten til behovsbestemte pensionsformer og for at kunne fastlægge bedømmelsesgrundlag.
Ofte vil der også være brug for at indhente oplysninger om indtægter, der vedrører perioder, der ligger længere tilbage i tiden. Det gælder fx, når bedømmelsesgrundlaget skal fastlægges for personer, der tidligere har været erhvervsaktive.
Der må indhentes oplysninger om det aktuelle forsørgelsesgrundlag samt forventede ændringer i forsørgelsesgrundlaget.
Lægelige oplysninger
Kommunalbestyrelsen må indhente alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen, fx udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler og psykologiske tests. Ofte vil det være påkrævet at anmode om en erklæring fra egen læge efter undersøgelse af ansøgeren eller en udtalelse fra ansøgerens egen læge ud fra det journalmateriale, lægen i forvejen er i besiddelse af. Disse oplysninger fra egen læge vil ofte tjene som sikkerhed for, at alle helbredsmangler, der kan være årsag til erhvervsmæssig eller social utilstrækkelighed, kommer med i vurderingen.
Hvis ansøgerens situation ikke skønnes at være tilstrækkeligt belyst hermed, må kommunen i samarbejde med den lægelige medarbejder tage stilling til, om yderligere lægelige oplysninger er påkrævet. Det kan dreje sig om undersøgelser, ambulant eller under indlæggelse, ligesom kommunen kan pege på behandlingsmuligheder, som må forsøges, før den aktuelle tilstand kan anses for varig.
Ansøgeren har efter lovens § 22, stk. 2 pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle.
Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen operation eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.
Når kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger, som amtskommunen skal betale efter lovens § 25, skal det ske efter retningslinier, der aftales mellem den enkelte amtskommune og kommunen.
Det er iøvrigt af hensyn til ansøgeren og af økonomiske og tidsmæssige grunde hensigtsmæssigt, at amtet medvirker ved indhentelse af lægelige oplysninger.
103. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er mulighed for at benytte lægelig sagkundskab ved behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse. Det gælder både med hensyn til, hvilke lægelige oplysninger der er nødvendige i sagen og med hensyn til vurderingen af ansøgerens samlede situation.
Tilrettelæggelse af den lægelige bistand må tilpasses de stedlige forhold. Som lægelig medarbejder kan anvendes læger, der er knyttet til kommunen eller eventuelt ansøgerens egen læge.
104. Kommunalbestyrelsen og amtskommunen skal samarbejde om behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse, se § 9 i cirk.
Det er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen så tidligt som muligt inddrager amtskommunen med henblik på en undersøgelse af, om der findes mulige alternativer til pension. Efter bistandslovens § 12 skal amtskommunerne yde kommunerne vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed for kommunerne.
Det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at sagerne er så godt belyst, at nævnet kan træffe afgørelse. Det er væsentligt, at der ved behandling af pensionssager er tæt kontakt mellem kommunerne og amtskommunerne, således at kommunerne, når der er brug for det, kan forhandle med amtskommunen. Hensigten er at fremme behandlingen af sagerne mest muligt og undgå unødig administration.
Samarbejdsformen aftales mellem kommunen og amtskommunen.
Samarbejdet kan fx ske ved, at amtskommunens medarbejder deltager i sagsforberedende møder i kommunen.
105. Kommunalbestyrelsen skal forelægge sagen for revaliderings- og pensionsnævnet, se § 10 i cirk.
Kommunalbestyrelsen kan ikke uden ansøgerens samtykke henlægge sagen eller stille den i bero, da det er revaliderings- og pensionsnævnet, der har kompetence til at træffe afgørelse om retten til pension. Hvis ansøgeren ønsker en afgørelse på det foreliggende grundlag, skal kommunalbestyrelsen således forelægge sagen for nævnet, selvom kommunalbestyrelsen ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt for en egentlig indstilling.
Kommunen skal påse, at betingelserne om indfødsret og bopæl er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kommunen give afslag på ansøgningen. Afgørelsen kan ankes til amtsankenævnet.
Sagen kan dog forelægges nævnet, hvis en kendelse har betydning for dagpengeret.
106. Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet social/erhvervsmæssig og helbredsmæssig vurdering på grundlag af alle oplysninger, som er nødvendige for en afgørelse.
På det grundlag afgiver kommunalbestyrelsen indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om pensionsform eller afslag, se § 11 i cirk. Indstillingen skal udførligt begrundes. Hvis der er tvivl med hensyn til fx pensionsform, må der redegøres for det i begrundelsen.
Kommunalbestyrelsen skal underrette ansøgeren om indstillingen og begrundelsen herfor. I meddelelsen til ansøgeren, som må have mulighed for at se sagens akter, må det understreges, at det er nævnet, der træffer afgørelsen, og at kommunalbestyrelsens indstilling ikke binder nævnet.
Hvis der på grundlag af indstillingen er mulighed for at udbetale forskud, skal ansøgeren underrettes herom, se § 16 i cirk.
Det følger af forvaltningsloven, at ansøgeren har ret til at gøre sig bekendt med sagen, hvis ansøgeren ønsker det. Adgangen til at få oplysninger gælder alle akter, medmindre fx hensynet til ansøgeren taler imod.
Da afgørelser om aktindsigt ifølge forvaltningslovens § 16 træffes af myndigheden, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, hører afgørelserne i pensionssager formelt under nævnene.
Der er dog ikke noget til hinder for, at en kommune kan formidle aktindsigt, når den har en stiltiende forståelse herom med nævnet. Kommunen kan imidlertid ikke give afslag på en anmodning om aktindsigt, men må i så fald forelægge den for nævnet.
Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i sygehusjournal efter § 9 i lov om offentlighed i forvaltningen, træffes af sygehuset. Når nævnet har modtaget sygehusjournaler, er det nævnet, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven.
Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at disse ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er nævnet, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde.
Der er tilsigtet overensstemmelse mellem bestemmelserne i de to love, men der er ikke nødvendigvis sammenfald i alle tilfælde.
Nævnsmødeoplæg er undtaget fra aktindsigt efter § 12. Denne bestemmelse har til hensigt at beskytte den interne beslutningsproces. Der er dog tale om minimumsregler, og et nævn kan derfor beslutte at udvide aktindsigten.
Beslutningsprotokoller, som ikke indeholder mindretalsudtalelser, voteringer mv., vil være undergivet aktindsigt efter § 13.
Konklusionen i nævnssekretariatets indstilling til nævnene er omfattet af aktindsigt, såfremt beslutningen i protokollen alene går ud på tiltrædelse af indstillingen.
107. Hvis en ansøger om førtidspension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kommunalbestyrelsen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen både ved ansøgningen og ved afgørelsen. Indberetningen skal indsendes i umiddelbar tilknytning til ansøgningsdatoen, henholdsvis tidspunktet for tildeling af pensionen.
Efter §§ 64 og 74 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., gælder der et særligt arbejdskrav som betingelse for retten til dagpengeudbetaling. Kun så længe dette arbejdskrav er opfyldt, kan der udbetales arbejdsløshedsdagpenge sideløbende med social pension.
Det særlige arbejdskrav indebærer, at medlemmet forud for hver dagpengeudbetaling skal have haft arbejde eller udøvet selvstændig virksomhed i 26 uger for fuldtidsforsikrede og 17 uger for deltidsforsikrede inden for de seneste 18 måneder.
Et helt ledigt medlem, der ansøger om social pension, vil således kunne bevare dagpengeretten i op til eet år fra ledighedstidspunktet, forudsat de almindelige betingelser for dagpengeret, herunder rådighedsbetingelsen, er opfyldt.
Dagpengeretten vil endvidere kunne generhverves, når det særlige arbejdskrav på ny er opfyldt.
Begrænsningen i dagpengeretten gælder allerede fra tidspunktet for ansøgning om social pension, dog skal arbejdskravet først være opfyldt den 1. i den følgende måned. Medlemmet har derfor pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, hvis der indgives - eventuelt allerede er indgivet - ansøgning om, eller hvis medlemmet modtager social pension.
Den indberetning, som kommunen skal foretage til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen om social pension, fritager ikke medlemmet for underretningspligten.
Ved ansøgning fra en person der modtager arbejdsløshedsdagpenge, må kommunen derfor være opmærksom på disse begrænsninger. Dette gælder især de situationer, hvor der i god tid søges om pension, og ansøgningen alene er begrundet i ændrede økonomiske forhold, der indtræder på et nærmere angivet senere tidspunkt, fx ved udløb af medlemmets almindelige dagpengeperiode.
Afslås pensionsansøgningen på et tidspunkt, hvor dagpengeretten er ophørt, fordi medlemmet ikke længere opfylder det særlige arbejdskrav, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet, og et evt. udbetalt forskud på pension tilbagebetales. Det er en forudsætning for efterbetaling, at betingelsen for dagpengeret, herunder rådighedsbetingelsen, er opfyldt.
Efterbetaling forudsætter endvidere, at afslaget er endeligt. Er afslaget anket, kan efterbetaling derfor først foretages, når afslaget er tiltrådt af Den Sociale Ankestyrelse.
Invaliditetsydelse er uden betydning for retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Er pensionen ifølge pensionsnævnets afgørelse gjort hvilende, eller er pensionen på ledighedstidspunktet frakendt, er medlemmet ikke omfattet af reglerne i §§ 64 og 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Derimod er medlemmer, der undlader at hæve pensionen, fortsat omfattet af disse regler.
Dette gælder også, hvis den sociale pension er indtægtsbortreguleret.
Ved indberetning til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen anvendes en særlig blanket, som kan fås ved henvendelse til Handicappedes Kuverteringsbureau, Jonstrupvangvej 115- 117, 2750 Ballerup, telefon nr. 42 97 44 75. Der skal ikke gives meddelelse om invaliditetsydelse.
108. Sager, der skal forelægges revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse, sendes af kommunalbestyrelsen til amtskommunen, der virker som sekretariat for nævnet. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages sekretariatsopgaverne af de pågældende kommuner.
Nævnssekretariatet skal sørge for, at de akter, der har foreligget ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen, er fremsendt.
Sekretariaterne skal tage stilling til, om materialet er tilstrækkeligt til belysning af sagen eller må suppleres med yderligere oplysninger. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis ansøgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for ansøgeren.
Der er ikke pligt til partshøring, hvis ansøgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen. For lægeerklæringer, der er udarbejdet til brug for pensionssagen, er der derfor ikke pligt til partshøring.
Hvis der er oplysninger, som ansøgeren er bekendt med, men ikke ved vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring, når oplysningerne er til ugunst for ansøgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.
Af tidsmæssige grunde bør sekretariaternes forpligtelse til at sikre tilstedeværelsen af det fornødne oplysningsgrundlag så vidt det er muligt opfyldes i et løbende samarbejde med socialforvaltningerne allerede fra et tidligt tidspunkt i det kommunale forberedelsesarbejde i sammenhæng med, at der ydes kommunerne fornøden bistand, se pkt. 104. Sekretariatets indgående kendskab til praksis og til nævnets arbejdsmåde og sekretariatets specialiserede erfaring med pensionssager er vigtig for behandling af sagerne. Dette gælder også sekretariatets muligheder for at trække på specialsagkyndig bistand, herunder lægelig.
Disse forhold har betydning, når der skal tages stilling til, hvilke oplysninger der er nødvendige og tilstrækkelige, også når det vurderes, hvilke revalideringsforanstaltninger, der eventuelt skal forsøges, førend sagen forelægges for nævnet.
109. Den vejledning, amtskommunerne skal give kommunalbestyrelsen, omfatter også de tilfælde, hvor nævnet imod kommunalbestyrelsens indstilling giver afslag, fx med henvisning til uudnyttede revalideringsmuligheder. En udsættelse i nævnet af en sådan sag med henblik på yderligere forhandling med kommunen vil ofte være mere hensigtsmæssig end et afslag. I andre tilfælde kan netop et (hurtigt) afslag på en mindre velmotiveret pensionsansøgning styrke en ellers utilstrækkelig motivation overfor rimelige revalideringsmuligheder. Det er i de nævnte tilfælde vigtigt, at den medarbejder i amtskommunen, der skal forberede sagen til forelæggelse i nævnet, er nøje informeret om primærkommunens mål og argumentation i sagen.
110. Sagsbehandlingen i amtskommunen afsluttes med en begrundet indstilling til nævnet.
Amtskommunens rent administrative sekretariatsopgaver overfor revaliderings- og pensionsnævnet fremgår af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.
Afgørelsen fra revaliderings- og pensionsnævnet skal begrundes, når ansøgeren ikke får fuldt ud medhold. Om der er givet fuldt ud medhold må afhænge af en konkret afvejning af, hvad ansøgeren har tilkendegivet, og hvilke forventninger ansøgeren har haft til pensionsgrad og -form. Det gælder også, selv om der tilkendes en pension, der beløbsmæssigt er af samme størrelse, men efter en anden bestemmelse, end der er søgt. Der er således pligt til begrundelse, hvis afgørelsen betyder, at ansøgeren stilles dårligere. Hvis der søges om førtidspension, uden at der er særlig specifikation af pensionsgrad i sagen, må der som udgangspunkt være pligt til begrundelse, hvis der ikke tilkendes højeste pension.
Vedrørende tillæg til pensionen er det afgørende for begrundelsespligten, at det er tilkendegivet, at der søges om tillæg.
Videregivelse af fortrolige oplysninger til anden forvaltningsmyndighed må kun finde sted, når oplysningerne er nødvendige til brug ved behandling af en sag.
I forbindelse med afslutning af en pensionssag kan der derfor kun sendes de oplysninger til kommunen, som er nødvendige til den videre behandling af sagen, til beregning af pensionen eller iværksættelse af revalideringsforanstaltninger o.lign. efter et afslag på pension. Såfremt en sag ankes, vil det være berettiget at sende oplysninger til Ankestyrelsen.
Til egen læge eller undersøgende speciallæge kan der i forbindelse med anmodning om lægeundersøgelse sendes de oplysninger, både sociale og lægelige, der er nødvendige for, at lægen kan udfærdige en fyldestgørende erklæring. Der kan i øvrigt kun sendes oplysninger under de samme betingelser som til andre private. Det betyder, at der ikke er adgang til rutinemæssigt at sende nævnsoplæg, afgørelser mv. til disse personer ved en sags afslutning. En generel antagelse om, at fremsendelse af sådanne oplysninger er nødvendige for, at fx egen læge kan varetage en rådgivningsfunktion over for borgeren, er ikke tilstrækkelig grund til at fremsende fortrolige oplysninger. Det samme gælder for den interesse, revaliderings- og pensionsnævnene ofte har i, at de gennem fremsendelse af materiale ved en pensionssags afslutning kan udøve en form for undervisningsvirksomhed over for personer, som ofte er involveret i behandling af en pensionsansøgning.
For samtlige situationer gælder, at der ikke er nogen begrænsning for, hvilke oplysninger der kan indhentes eller videresendes, når ansøgeren har givet samtykke hertil.
111. Udgifter til erklæringer mv., som det pålægges ansøgeren at skaffe, betales af henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtskommunen. I København og Frederiksberg betales udgifterne af de pågældende kommuner, lovens §§ 22 og 25. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne til generel helbredserklæring, statusbedømmelse eller lignende.
Amtskommunen betaler udgifter til øvrige erklæringer, undersøgelser og behandlinger, uanset om det er kommunalbestyrelsen eller revaliderings- og pensionsnævnet, der har pålagt ansøgeren at skaffe dem. Det gælder fx speciallægeundersøgelser og psykologiske undersøgelser.
Udgifterne betales kun efter lov om social pension, hvis de ikke afholdes efter anden lov, dvs. navnlig efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsenet. Hjælp til rejseudgifter, der betales af amtskommunen efter lovens § 25, beregnes efter de retningslinier, der er fastsat i § 20 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.
Der ydes hjælp til udgifter, der vedrører ansøgeren selv samt ledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet.
112. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser, se pkt. 3-6, 32 og 37-42. Visse af ydelserne er uafhængige af indtægtsforhold, medens andre indtægtsreguleres.
Uafhængig af indtægtsforhold er folkepensionens grundbeløb til personer over 70 år, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, husligt bistandstillæg og afløsningsbeløb.
De indtægtsregulerede ydelser er pensionens grundbeløb til personer under 70 år, invaliditetstillæg, pensionstillæg, personligt tillæg og ægteskabstillæg.
For de indtægtsregulerede ydelser gælder ikke de samme regler for beregning af ydelsen. Der kan således være forskelle med hensyn til beregningsmæssige fradrag og tillæg, ligesom der kan gælde forskellige satser for nedtrapning af ydelserne.
Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1
113. Ved lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomst- og formueskat for personer mv. (personskatteloven) med senere ændringer, er der som led i skattereformen med virkning fra og med indkomståret 1987 gennemført væsentlige ændringer af reglerne om indkomstopgørelse og skatteberegning. Med virkning fra 1. januar 1989 er socialindkomsten derfor erstattet af et nyt indtægtsgrundlag, jf. lov nr. 353 af 1. juli 1988.
Det nye indtægtsgrundlag består af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Efter de nye regler om personlig indkomstbeskatning i personskatteloven opdeles de indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst.
Endvidere skal der efter pensionslovens § 28, stk. 1 i indtægtsgrundlaget medregnes et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver.
a) Den personlige indkomst
Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten, det vil eksempelvis sige:
1) lønindkomst, honorarer o.lign.
2) indtægt ved selvstændig erhvervs-
virksomhed
3) pensionsindtægter, løbende ud-
betalinger og rateudbetalinger fra
pensionsordninger, der er skatte-
pligtige efter pensionsbeskatnings-
loven
4) underholdsbidrag og andre
løbende ydelser
5) uddannelsesstøtte o.lign.
6) anden skattepligtig indtægt, der
ikke er kapitalindkomst.
For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, er det dog kun den del af et overskud, der overføres fra virksomheden til den erhvervsdrivende, der er personlig indkomst.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages en række fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a.
præmier og bidrag mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt udgifter, der medgår til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomster ved selvstændig virksomhed.
For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, opgøres virksomhedens overskud således, at alle virksomhedens indtægter medtages, og udgifter, herunder renteudgifter, fradrages, se endvidere pkt. 117.
b) Kapitalindkomsten
Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:
1) renteindtægter - renteudgifter
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab
3) beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7
4) aktieudbytte og skattegodtgørelse
5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2a eller ligningslovens § 16 B.
6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lign.
De nævnte indtægter og udgifter skal normalt medregnes i kapitalindkomsten.
For selvstændige erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen, skal de nævnte erhvervsmæssige indtægter eller udgifter samt erhvervsmæssige renteudgifter indgå i kapitalindkomsten.
For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud.
Kapitalafkastet beregnes efter virksomhedsskattelovens § 7 og indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud medregnes i personlig indkomst i det omfang, det overføres til den selvstændige.
For vekselerere m.fl. skal indtægter, der normalt beskattes som kapitalindkomst, indgå i den personlige indkomst, se § 4 i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989 og pkt. 12 i Skattedepartementets cirkulære af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove.
Om beregning af rentenedslag for pensionister, der er fyldt 67 år, se pkt. 143.
c) Det beregnede formueafkast
Det beregnede formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver efter § 28, stk. 1, nr. 2 a-d medregnes i indtægtsgrundlaget ved beregning af pension. Det beregnede formueafkast er indført, for at pensionister, der placerer midler til en lav rente, ikke stilles gunstigere. Til den personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst tillægges derfor et beregnet formueafkast, der opgøres efter afkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indtægtsgrundlaget (for 1987 11 pct., for 1988 11 pct. og for 1989 10 pct.).
Hvis den opgjorte formue af lavt forrentede aktiver til beregning af formueafkast er negativ, fragår den i den tilsvarende opgjorte formue hos en eventuel ægtefælle. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
Formueafkastet beregnes ved at gange kursværdien af visse aktiver med afkastsatsen. De aktiver, der beregnes formueafkast af, er bl.a. danske aktier, anparter, andelsbeviser og investeringsbeviser samt al udenlandsk formue, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 2. Afkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget.
Der skal ikke beregnes formueafkast af aktie- og andelsbeviser vedrørende aktie- og andelsboliger.
I det beregnede formueafkast fradrages det faktiske afkast.
Det faktiske afkast er summen af de beløb, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 4, dvs. beløb:
a) der efter ligningslovens §§ 16A eller 16B, stk. 1 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, og hvori der indeholdes udbytteskat
b) den del af de kontoførende investeringsforeningers tilskrivninger på medlemmernes konti, der stammer fra aktieudbytter
c) skattegodtgørelse, jf. selskabslovens § 17A
d) udenlandske kapitalindkomster.
Hvis det faktiske afkast er negativt, sættes det til 0. Er den anden ægtefælles faktiske afkast positivt, fragår det faktiske negative afkast dog heri. Er det faktiske afkast herefter negativt, sættes det til 0.
I de tilfælde, hvor det faktiske afkast er større end det beregnede afkast, sættes det beregnede afkast til 0. Et evt. overskydende beløb overføres til den anden ægtefælle, hvis dennes faktiske afkast er mindre end det beregnede afkast.
Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres herefter med en eventuel negativ kapitalindkomst, der ikke allerede er bragt til fradrag ved opgørelsen af grundlaget for 6 pct.'s skatten. Det beregnede formueafkast kan dog ikke reduceres til mindre end 0, dog kan en resterende negativ kapitalindkomst overføres til den anden ægtefælle.
Ved udligning som følge af fordelingen af formue og kapitalindkomst mellem ægtefæller, er det en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Overgangsordning vedrørende
fradrag for negativ kapitalindkomst
Med det nye indtægtsbegreb er den hidtidige mulighed for at foretage fradrag for renteudgifter begrænset, da der kun kan foretages fradrag for renteudgifter i det omfang, der er en positiv kapitalindkomst eller et beregnet formueafkast at foretage fradraget i. Dog fragår også renteudgifter, der kan fradrages i henhold til skattereformens overgangsordning.
Af hensyn til de pensionister, der har en negativ kapitalindkomst, fx pga. større renteudgifter end renteindtægter, er der i § 63, stk. 3-7 fastsat en overgangsordning, således at en negativ kapitalindkomst udover 3.000 kr., der ikke allerede er fradraget efter § 28, stk. 1 og 2, kan fradrages i indtægtsgrundlaget efter disse bestemmelser. Dog må fradraget ikke medføre, at indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 bliver negativt. I så fald nulstilles indtægtsgrundlaget.
Bundfradraget på de 3.000 kr. gælder for hver ægtefælle. En ikke anvendt del af bundfradraget overføres ikke til den anden ægtefælle.
En resterende negativ kapitalindkomst, der ikke er kommet til fradrag i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 hos den ene ægtefælle, overføres og fradrages i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 hos den anden ægtefælle. Indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 må dog heller ikke efter dette fradrag blive negativt hos denne ægtefælle. Er dette tilfældet, nulstilles indtægtsgrundlaget.
Ved fradrag for en ægtefælles resterende negative kapitalindkomst i indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2, hos den anden ægtefælle, gælder der også for denne ægtefælle et bundfradrag på 3.000 kr.
Overgangsordningen er gældende indtil 1993, således at en negativ kapitalindkomst ud over 3.000 kr. fradrages fuldt ud i 1989, med 3/4 i 1990, med 1/2 i 1991 og 1/4 i 1992, dog må indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1 og 2 ikke som følge heraf blive negativt.
Beregning og anvendelse af
indtægtsgrundlag
114. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb til førtidspensionister efter pensionslovens § 28 opgøres som udgangspunkt således, at den personlige indkomst tillægges den positive kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.'s indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.
Ved opgørelsen tages der hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller.
Endvidere tages der ved opgørelsen hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om fremførsel af et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overførsel af underskud til en ægtefælle.
Personskattelovens overgangsregler finder ligeledes anvendelse.
Det nye indtægtsgrundlag anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28, stk. 1-3 foretages visse beregningsmæssige fradrag og tillæg.
- tillæg for det beregnede formueafkast, se pkt. 113 c,
- fradrag for social pension mv., se pkt. 128,
- tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 121-125,
- fradrag for pension, udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension, se pkt. 129.
Se endvidere oversigten i pkt. 130. Efter lovens § 27, stk. 1, skal indtægtsgrundlaget for grundbeløb til folkepensionister i alderen fra 67-70 år fortsat opgøres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. §§ 20 og 21 i bekg.(SM) og pkt. 117 om opgørelse af indtægtsgrundlaget.
Eksempler på opgørelse af det ny indtægtsgrundlag
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget, der er anvendt i eksemplerne, er 1987, det indtægtsgrundlag, der anvendes i 1989.
Eksempel 1 --------------------------------------------------------------------- Ægtefælle 1 Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 og ægtefælle 2 ----------------------------------------- kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Indkomstoplysninger Arbejdsindtægt 10.000 75.000 85.000 Renteindtægter 6.000 0 6.000 Renteudgifter 0 5.000 5.000 Skattegrundlag (selvangivet) Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst 6.000 -5.000 1.000 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 10.000 75.000 Den mellem ægtefællerne udlignede kapitalindkomst 1.000 0 --------------------------------------------------------------------- Indtægtsgrundlag 11.000 75.000 --------------------------------------------------------------------- Eksempel 2 Følgende indkomst- og formueforhold er selvangivet for 1987: --------------------------------------------------------------------- Ægtefælle 1 Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 og ægtefælle 2 ----------------------------------------- kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- A. Indkomstoplysninger 1) Løn, dagpenge, pension mv. (A-indk.) 150.000 10.000 160.000 2) Renteindtægter 5.000 0 5.000 3) Udenlandsk kapitalindkomst -10.000 5.000 -5.000 4) Aktieudbytte og skattegodtgørelse 0 15.000 15.000 5) Renteudgifter 5.000 45.000 50.000 B. Formueoplysninger 6) Kursværdi af danske aktier mv. 0 100.000 100.000 7) Udenlandsk formue -10.000 75.000 65.000 C. Skattegrundlag a) 8) Personlig indkomst 150.000 10.000 160.000 9) Kapitalindkomst -10.000 -25.000 -35.000 D. Opgørelse af indtægtsgrundlag 10) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst (6 pct.'s grundlag før bundfradrag) (§ 28, stk. 1, nr. 1) 150.000 10.000 160.000 D 1. Opgørelse af beregnet formueafkast 11) Lavt forrentede aktiver ialt 11)=6)+7) (§ 28, stk. 1, nr. 2) -10.000 175.000 165.000 12) Modregning mellem ægtefællerne af negative lavt forrentede aktiver i positive (§ 28, stk. 1, nr. 3) 0 165.000 165.000 13) Opgørelse af beregnet formueafkast, 11 pct. af beløbene i 12) (§ 28, stk. 1, nr. 2) b) 0 18.150 18.150 D 2. Reduktion med faktisk afkast 14) Faktisk afkast af lavt forrentede papirer 3)+4) (§ 28, stk. 1, nr. 4) -10.000 20.000 10.000 15) Modregning mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast (§ 28, stk. 1, nr. 4) 0 10.000 10.000 16) Resterende formueafkast (= beregnet formueafkast - faktisk afkast)13)-15) (§ 28, stk. 1, nr. 5) 0 8.150 8.150 17) Modregning mellem ægtefællerne af positivt resterende formueafkast i evt. negativt resterende formueafkast (§ 28, stk. 1, nr. 5). Bliver resultatet negativt, sættes det til 0 0 8.150 8.150 D 3. Reduktion med negativ kapitalindkomst 18) Negativ kapitalindkomst fra pkt. 9 (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -25.000 -35.000 19) Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapital- indkomst 17)+18) (§ 28, stk. 1, nr. 6) -10.000 -16.850 -26.850 20) Overførsel af en resterende negativ kapitalindkomst til den anden ægtefælle (hvis negativt hos begge, sættes beløbene til 0) (§ 28, stk. 1, nr. 6) 0 0 0 D 4. Indtægtsgrundlag 21) Indtægtsgrundlag (10)-(20) 150.000 10.000 160.000 D 5. Overgangsordningen 22) Bundfradrag 3.000 3.000 23) Resterende negativ kapitalindkomst (19)-(22) c). (Er blot et af beløbene i pkt. 20 større end 0, er der ingen resterende negativ kapitalindkomst) -7.000 -13.850 24) Fradrag i indtægtsgrundlaget for resterende negativ kapitalindkomst: a) i 1989 med 100% af (23) -7.000 -13.850 b) i 1990 med 75% af (23) -5.250 -10.388 c) i 1991 med 50% af (23) -3.500 -6.925 d) i 1992 med 25% af (23) -1.750 -3.463 D 6. Indtægtsgrundlag i overgangsperioden 25) a) i 1989 (10)-(24a) 143.000 0 143.000 b) i 1990 (10)-(24b) 144.750 0 144.750 c) i 1991 (10)-(24c) 146.500 3.075 149.575 d) i 1992 (10)-(24d) 148.250 6.537 154.787 D 7. Indtægtsgrundlag i overgangsperioden nedrundet efter § 28, stk. 4 a) i 1989 143.000 0 143.000 b) i 1990 144.700 0 144.700 c) i 1991 146.500 3.000 149.500 d) i 1992 148.200 6.500 154.700 a) Hvis indkomstforholdene er således, at skatteyderen omfattes af overgangsordningen efter skattereformens regler, vil det være de beregningsmæssige indkomster, der indgår i punkt 8, 9 og 10 og i den videre beregning. Ved opgørelsen af kapitalindkomsten modregnes positiv og negativ kapitalindkomst mellem ægtefællerne, uanset om overgangsordningen finder anvendelse eller ej. b) Der anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. For 1987 = 11 pct. c) Den reducerede negative kapitalindkomst, som den fremgår af pkt. 19 for det pågældende indkomstår. Eksempel 3 --------------------------------------------------------------------- Ægtefælle 1 Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 og ægtefælle 2 ----------------------------------------- kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Indkomstoplysninger Arbejdsindtægt 10.000 75.000 85.000 Aktieudbytte, incl. skattegodtgørelse 5.000 0 5.000 Afkast af udenlandsk formue 0 -10.000 -10.000 Formueoplysninger (lavt forrentede aktiver) Kursværdi af danske aktier 200.000 0 200.000 Udenlandsk formue 0 -50.000 -50.000 Skattegrundlag (selvangivet) Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst 0 -5.000 -5.000 Opgørelse af beregnet formueafkast Lavt forrentede aktiver ialt § 28, stk. 1, nr. 3 200.000 -50.000 150.000 Modregning mellem ægtefæller af negative lavt forrentede aktiver § 28, stk. 1, nr. 3 150.000 0 150.000 Opgørelse af beregnet formueafkast 11% af 150.000 § 28, stk. 1, nr. 2 16.500 0 16.500 Reduktion med faktisk afkast Faktisk afkast 5.000 -10.000 -5.000 og reduktion mellem ægtefællerne af negativt faktisk afkast i positivt faktisk afkast, 0 -5.000 -5.000 Det negative afkast sættes til § 28, stk. 1, nr. 4 0 0 0 Resterende formueafkast beregnet - faktisk § 28, stk. 1, nr. 5 16.500 0 16.500 Reduktion med negativ kapitalindkomst Negativ kapitalindkomst 0 -5.000 -5.000 Reduktion af det resterende formueafkast med negativ kapitalindkomst og modregning mellem ægtefællerne, § 28, stk. 1, nr. 6 11.500 0 11.500 Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 10.000 75.000 85.000 Kapitalindkomst (sættes til 0) 0 0 0 Beregnet formueafkast 11.500 0 11.500 --------------------------------------------------------------------- Indtægtsgrundlag 21.500 75.000 96.500 Eksempel 4 Enlig selvstændig erhvervsdrivende kr. Virksomhedens aktiver 150.000 Virksomhedens gæld 50.000 Virksomhedens renteudgifter 6.000 Udgifter til erhvervelse af indkomsten*) 2.000 Indtjening 75.000 *) Et eksempel på fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. a) Pensionisten er udenfor virksomhedsordningen Personlig indkomst kr. Indtægt 75.000 Fradrag til erhvervelse af indkomst etc. 2.000 Personlig ind komst 73.000 Kapitalindkomst Renteudgifter 6.000 ------- Kapitalindkomst -6.000 ------- Indtægtsgrundlag Personlig indkomst 73.000 Kapitalindkomst sættes til 0, fordi den er negativ, jf. lovens § 28, stk. 1 0 ------- Indtægtsgrundlag 73.000 ------- Overgangsordning, jf. § 63 Resterende negativ kapitalindkomst 6.000 Bundfradrag 3.000 ------- Fradrag i indtægtsgrundlag, jf. § 28, stk. 1 og 2 i 1989 med 100% af 3.000 73.000 -3.000 ------- Indtægtsgrundlag 70.000 ------- b) Pensionisten er indenfor virksomhedsordningen Virksomhedens overskud opgøres for sig. Ved opgørelsen er der foretaget fradrag for virksomhedens renteudgifter og fx for udgifter til erhvervelse af indkomsten. Overskuddet opdeles i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Den del af det resterende overskud samt et evt. opsparet overskud i virksomheden fra et tidligere år, der hæves, indgår i den personlige indkomst. Kapitalafkastet skal hæves hvert år og indgå i kapitalindkomsten. Personlig indkomst kr. Virksomhedens overskud 67.000 (udgifter til erhvervelse af indkomsten samt virksomhedens renteudgifter er fratrukket) Kapitalafkast 11.000 ------ Resterende overskud der overføres 56.000 til personlig indkomst Kapitalindkomst Kapitalafkast (11% af virksomhedens nettoværdi, afkastgrundlaget) 11% af (150.000 - 50.000) 11.000 Indtægtsgrundlag ------ Personlig indkomst 56.000 Kapitalindkomst = kapitalafkast 11.000 ------ Indtægtsgrundlag 67.000 ------
I eksemplerne 1-4 er der alene foretaget en opgørelse af indtægtsgrundlaget. Der henvises til pkt. 127 om fradrag i indtægtsgrundlaget og til pkt. 136 om indtægtsregulering af pensionen.
Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget
115. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet opgøres på samme måde, som de skattepligtige indtægter her i landet og indgår i indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 28, stk. 2 og §§ 21-22 i bekg.(SM), dvs. de indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten.
Vedrørende tillæg for beregnet formueafkast af udenlandsk formue, se pkt. 113c.
Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget
116. Kapitalerstatninger, herunder alle meenerstatninger, der er bevilget efter den 1. april 1987 efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr.
450 af 25. juni 1987, indgår ikke i den skattepligtige indkomst og dermed ikke i indtægtsgrundlaget ved beregning af de indkomstafhængige pensionsydelser. Afkastet af erstatningerne indgår derimod i den skattepligtige indkomst og medregnes derfor i indtægtsgrundlaget.
Kapitalerstatning udbetalt efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling og afkast heraf kan ikke medføre nedsættelse af ydelser, der i øvrigt måtte tilkomme den pågældende efter den sociale lovgivning. Det samme gælder godtgørelse til blødere, der har fået konstateret HIV-smitte (det virus, der forårsager AIDS-sygdom) efter behandling med blodprodukter, samt afkastet af godtgørelsen.
Ydelser efter kapitel 9 i bistandsloven skal fortsat ikke medregnes i indtægtsgrundlaget, ligesom ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde heller ikke skal medregnes, da de ikke indgår i det nye indtægtsbegreb, jf. lov nr. 839 af 18. december 1987.
De indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget, medregnes hverken i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten. Der skal heller ikke beregnes formueafkast efter § 28, stk. 1, nr. 2 af de formuer, hvor afkastet ikke kan medføre nedsættelse af ydelser efter loven.
Vedrørende oplysninger om de indkomstarter, der anvendes ved beregning af social pension, se pkt. 144.
Opgørelse af indtægtsgrundlaget
Grundbeløb til de 67-69-årige
Indtægt ved personligt arbejde
117. Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet er forskelligt for pensionister i alderen fra 67 til 70 år og pensionister under 67 år.
For de 67-69-årige indtægtsreguleres grundbeløbet på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se lovens § 27, stk. 1.
Indtægt ved personligt arbejde fremkommer dels som lønindtægt dels som indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktiv del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 20, stk.1 i bekg. (SM).
Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt.
Arbejdsindkomsten opgøres fremover på grundlag af personskattelovens regler og kun arbejdsindtægter, der indgår i den personlige indkomst, vil kunne nedsætte grundbeløbet for de 67-69-årige. Der henvises til pkt. 113a)-c), hvor det nye indtægtsgrundlag er beskrevet.
Indtægter i form af honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde.
Indtægter ved personligt arbejde i udlandet, der ikke er skattepligtig her i landet, medregnes på samme måde som indtægter, der er skattepligtige her i landet jf. § 21 i bekg.
(SM), se pkt. 132 om udenlandske indtægter.
Lønindtægt
For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der foretages ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således lig med det (brutto) beløb, hvormed indtægten indgår i den personlige indkomst.
Ydelser efter dagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, medregnes som indtægt ved personligt arbejde.
Ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om ulykkesforsikring med dertil hørende love og anordninger samt ydelser efter lov om besættelsestidens ofre, skal derimod ikke medregnes ved indtægtsreguleringen på grundlag af arbejdsindtægt, da der ikke er tale om midlertidige ydelser.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, kan der foretages fradrag for bidrag og præmier til pensionsordninger. Disse fradrag kan ikke foretages ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægt ved personligt arbejde, jf. § 20, stk. 1 i bekg. (SM).
Det er således det bruttobeløb, hvormed indtægten indgår i den personlige indkomst, der skal anvendes ved beregning af grundbeløb til 67-69-årige. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg foretages derimod fradrag for bidrag og præmier til pensionsordninger.
Indtægt fra egen virksomhed
For selvstændige erhvervsdrivende er der i personskattelovens § 3, stk. 2 hjemmel til at foretage fradrag for udgifter, der medgår til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsterhvervelsen.
Bidrag og præmier til pensionsordninger fradrages dog ikke ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, da disse udgifter ikke er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, jf. § 20, stk. 2, nr. 2 i bekg.(SM).
For selvstændige, der benytter virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud.
Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst og kun den resterende del af overskuddet henregnes til den personlige indkomst.
Kapitalafkastet, der opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 7-9, beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, der for 1987 udgør 11 pct.
For at selvstændige erhvervsdrivende inden- og udenfor virksomhedsordningen ikke skal stilles væsentlig forskelligt ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for regulering af grundbeløbet, fratrækkes der i den personlige indkomst for selvstændige udenfor virksomhedsordningen et formueafkast af virksomhedens nettoværdi (afkastgrundlaget), beregnet på samme måde som for selvstændige i virksomhedsordningen, jf. § 20, stk.
2, nr. 1 i bekg. (SM).
Hvis det beregnede formueafkast er negativt, kan afkastet dog ikke fratrækkes ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.
Da selvangivelsen ikke indeholder oplysning om erhvervsaktiver og -passiver samt formuenedslag, må forvaltningen selv indhente disse oplysninger. Om beregning af pension for personer inden- og udenfor virksomhedsordningen, henvises til pkt. 143.
Indkomst ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst, selvom indkomsten på grund af pågældendes manglende aktive deltagelse i driften efter de hidtidige regler skulle behandles som formueindkomst og ikke som arbejdsindtægt. Efter skattereformen er det således ikke længere i skattemæssig henseende nødvendigt at skelne mellem aktive og passive indkomster ved selvstændig virksomhed.
Derimod er forudsætningen for, at indtægt fra egen virksomhed ved pensionsberegningen kan anses for indtægt ved personligt arbejde, at den pågældende tager aktivt del i virksomhedens drift, jf. § 20, stk. 1 i bekg. (SM).
Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 27, stk. 1 for de selvstændige har det derfor fortsat betydning at kunne fastslå, om pensionisten selv deltager aktivt i virksomhedens drift.
Forvaltningen kan ved afgørelsen af, om en virksomhedsindtægt anses for indkomst ved personligt arbejde, søge vejledning hos skattemyndighederne.
Nedenfor er nævnt nogle eksempler på, at den selvstændige må anses for at tage aktivt del i virksomheden.
Overskud ved udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom medregnes i almindelighed ikke ved opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde. Overskudaf udlejningsejendomme medregnes dog, når pensionisten i det daglige deltager i driften af virksomheden, som fx når pensionisten har ejendomsadministration som erhverv, eller hvor arbejdet med udlejningen iøvrigt kan sidestilles hermed.
Deltagelse i kommanditselskab, interessentselskab mv. er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at indtægten fra virksomheden skal medregnes som indtægt ved personligt arbejde. Kun hvis denne deltagelse kan betegnes som aktiv, vil indtægten kunne medregnes.
Beløb overført til medarbejdende ægtefælle efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 2, fragår ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt jf. § 20, stk. 2 i bekg.(SM). Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist under 70 år, medregnes den overførte indtægt som medarbejdende ægtefælle som indtægt ved personligt arbejde ved beregning af den pågældendes egen pension.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende indenfor virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til den erhvervsdrivende.
Opsparet overskud, der overføres, medregnes i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres. Overførte beløb indgår således i beregningen af grundbeløbet til 67-69-årige, hvis pensionisten tager aktivt del i driften af virksomheden i det år, hvor overskuddet overføres.
Afrunding af indtægtsgrundlaget
118. Den opgjorte indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 117, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.
Fradragsbeløb for 67-69-årige
119. Ved beregning af grundbeløb for 67-69-årige nedsættes den opgjorte indtægt med et fradragsbeløb. Beløbet er af samme størrelse som ved indtægtsregulering af grundbeløb til førtidspensionister, jf. pkt. 127.
Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder således først, når arbejdsindtægten overstiger et beløb, der pr. 1. januar 1990 udgør 74.300 kr. jf. lovens § 27, stk. 3.
Fradragsbeløbet reguleres en gang årlig pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober, jf. lovens § 49.
Eksempel 5
Opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb til 67-69-årige
a) Lønmodtagere kr. Bruttoarbejdsindtægt 80.000 Bruttoarbejdsindtægt = den personlige indkomst uden fradrag, jf. § 20, stk. 1 i bekg.(SM) Indtægtsgrundlag 80.000 ------ b) Selvstændige udenfor virksomhedsordningen kr. Arbejdsindtægt 80.000 Nettoværdi af virksomhed (afkastgrundlaget) 100.000 Udgifter til erhvervelse af indkomst 2.000 Arbejdsindtægt, der indgår i den personlige indkomst 80.000 Fradrag for beregnet kapitalafkast, jf. § 20, stk. 2, nr. 1 i bekg. (SM) 11.000 Fradrag for udgift til erhvervelse af indkomst, jf. § 20, stk. 2, nr. 2 i bekg. (SM) 2.000 ------ Indtægtsgrundlag 67.000 ------ c) Selvstændige indenfor virksomhedsordningen kr. Virksomhedens overskud 78.000 Beregnet kapitalafkast (overført til kapitalindkomsten) 11.000 Resterende overskud (overført til personlig indkomst) 67.000 ------ Indtægtsgrundlag 67.000 ------
Grundbeløb til førtidspensionister
Indtægtsgrundlaget (personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst)
120. For pensionister under 67 år indtægtsreguleres grundbeløbet med udgangspunkt i et indtægtsgrundlag, der består af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen.
Indtægtsarter
Indtægtsgrundlaget efter lovens § 28, stk. 1 består af personlig indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst. Hertil lægges et beregnet formueafkast af visse former for lavt forrentede aktiver. Dette nye indtægtsgrundlag er nærmere beskrevet i pkt. 113 a)-c).
De indkomster, der skal anvendes ved beregning af grundbeløbet for de 18-67-årige, er:
1) Personlig indkomst
2) Kapitalindkomst
3) Beregnet formueafkast af de aktiver, der er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 2a)-d)
4) Faktisk formueafkast af de aktiver, der er nævnt under 3)
Størrelsen af eventuel udenlandsk ikke-skattepligtig indkomst og skattefri pensioner fra EF-land, opdeles og beregnes på samme måde som i § 28, stk. 1, dvs. som personlig indkomst og kapitalindkomst.
Det nye indtægtsgrundlag anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28, stk. 3 foretages visse beregningsmæssige fradrag og tillæg:
- Fradrag for social pension, og skattepligtig pension fra EF-land mv., se pkt.128.
- Tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 121-125.
- Fradrag for pension, udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension, se pkt. 129.
Vedrørende anvendelsen af overgangsreglen i § 63, stk. 3-7, om fradrag for negativ kapitalindkomst, se pkt. 113 og 130.
Indtægtsperiode
Indtægtsgrundlaget skal, på samme måde som socialindkomsten blev det, opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår.
Eksempelvis skal det indtægtsgrundlag, der anvendes i 1990, således opgøres på basis af indkomsten i 1988.
Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse
121. Ved bekg. (SM) §§ 23-25 er der fastsat nærmere regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget i tilfælde af bortgivelse.
Ved beregning af den fiktive indtægt anvendes 8 pct. af det bortgivne beløb ud over 8.000 kr. årlig for hver gavemodtager.
Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget med de 8 pct. kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre, men ikke ved dispositioner til fordel for pensionisten selv.
122. Kommunerne skal i de praktisk mest forekommende bortgivelsessituationer anvende den opgørelse, som Told- og Skatteregionerne foretager.
Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse på 8.000 kr., som anvendes ved beregning af gaveafgift.
Derudover anerkendes, at beløb ydet til hjemmeboende børns underhold og såkaldte »møbelgaver«, ikke betragtes som bortgivelse. Beløb, der indbetales på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter, er ligeledes gaveafgiftsfri og anses ikke for bortgivelse, jf. § 44, stk. 3, nr. 3 i lovbekg. nr. 62 af 6. februar 1987 om arve- og gaveafgift.
For ægtepar, der har ydet gaver fra både fælleseje og særeje, gælder dog, at der alene anerkendes et fradrag på 8.000 kr. for hver gavemodtager i modsætning til gaveafgiftsreglerne, hvor 8.000 kr.'s fradrag anvendes både ved bortgivelse fra fælleseje og fra hver ægtefælles særeje.
Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.
Rentefri lån til børn anses efter Told- og Skatteregionernes gældende praksis ikke for at være en disposition, som medfører gaveafgift af den anslåede renteindtægt.
En sådan rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse.
Er skyldforholdet ikke reelt, kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Også her vil gaveafgiftsmyndighedernes praksis være afgørende for, om lånet er gaveafgiftspligtigt og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.
Gaveafgiftsberegning foretages almindeligvis kun een gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under eet. Fristen for indgivelse af gaveanmeldelserne er normalt 1. februar i året efter, at gaven er givet.
Told- og Skatteregionen, inden for hvis område giveren bor, sender kopi af gaveafgiftsberegningen til giverens bopælskommune.
I mange bortgivelsessituationer vil der ikke være anledning til omregning af pension efter den forventede fremtidige indtægt. Ved vurderingen af, om beregningen efter bortgivelse vil give et andet resultat end det hidtidige, må bortfaldet af formueindtægten og den fiktive indtægt nemlig tages i betragtning samtidig. Hvis omregning dog skal ske, inden Told- og Skatteregionens opgørelse foreligger, må kommunen foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, bortgivelsen vil medføre.
Kommunen kan om fornødent indhente en udtalelse fra Told- og Skatteregionen om det bortgivne beløbs størrelse.
123. Arveforskud såvel til nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er præciseret i bekendtgørelsen, at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Gaver til fx kommuner omfattes således ikke af bortgivelsesreglerne.
124. Foruden ved de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse. Forhøjelsen beregnes fortsat kun af det beløb, der overstiger 8.000 kr.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. pensionslovens § 45, om fornødent indhente en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om på hvilket niveau, underholdsbidraget ville blive udmålt.
Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Forhøjelsen sker kun ved frivilligt afkald på retten til at sidde i uskiftet bo.
Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af det udskiftede beløb efter fradrag på 8.000 kr.
Ved det udskiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til børn mv., bortset fra arv til pensionisten som efterlevende ægtefælle - inden betaling af arveafgifter, men efter fradrag af boomkostninger.
Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct.
af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr. og efter fradrag af den arveafgift, der skulle have været betalt.
125. Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidrag kunne være tildelt.
Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget sker hos den, der har foretaget dispositionen. Hvis der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.
Om opgørelsen af indtægtsgrundlaget, se pkt. 130.
Afrunding
126. Den beregnede indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 120-131, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.
Fradrag i indtægtsgrundlaget ved
beregning af grundbeløb for
førtidspensionister
Fradragsbeløb
127. Ved beregning af grundbeløb for pensionister under 67 år gælder et fradragsbeløb. Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder med andre ord først, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt.
120-131 overstiger fradragsbeløbet.
I perioden 1. januar 1989 til 1. januar 1993 forhøjes fradragsbeløbet for såvel enlige som gifte som følge af samspilsløsningen. Grundbeløbet indtægtsreguleres herefter, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 120-132 overstiger et beløb på 74.300 kr. pr. 1. januar 1990, angivet i pristal 106, gældende for både enlige og gifte. Beløbet svarer til fradragsbeløbet for pensionister i alderen 67-69 år.
Fradragsbeløbet for grundbeløb forhøjes herefter pr. 1. januar 1992 med henholdsvis 900 kr. for enlige og 9.900 kr. for gifte. Pr. 1.
januar 1993 forhøjes fradragsbeløbene med henholdsvis 7.000 kr.
for enlige og 13.000 kr. for gifte. Beløbene er anført i pristal januar 1988 = 100.
Beløbet reguleres en gang årlig pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober, jf. lovens § 49.
Fradrag for sociale pensioner mv.
128. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget medregnes skattepligtige sociale pensioner ikke.
Efter § 28, stk. 3, nr. 1 skal der således foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig pension.
Det samme gælder for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat, hvor pensionen er omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
I de tilfælde, hvor der er ret til en social pension fra Danmark og et eller flere af de lande, som Danmark har indgået overenskomst med om social sikring, skal den udenlandske sociale pension således ikke medtages ved indtægtsreguleringen af den danske pension.
Der kan endvidere efter lovens § 28, stk. 3, nr. 2 ske fradrag for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget, se bekg. (SM) § 22, stk. 2.
Det vil være tilfældet for de danske pensioner, der udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, og som på grund af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende bopælsland er fritaget for beskatning af pensionen her i landet.
Endelig skal der ske fradrag for grundpension udbetalt efter artikel 19, stk. 5 (overskydende pension) i den nordiske konvention om social tryghed.
Fradrag for ydelser efter lov om
arbejdsmarkedets tillægspension
129. Pension udbetalt efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension skal fradrages ved beregning af grundbeløbet.
Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister over 62 år med ret til ATP-pension efter afdød ægtefælle, jf. § 11 i lov om arbejdsmarkedets tillægspension.
Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb til førtidspensionister
130. Indtægtsgrundlaget opgøres for hver ægtefælle for sig.
Indtægtsgrundlag for grundbeløb:
1. Udgangspunktet er pensionistens personlige indkomst med tillæg af den positive kapitalindkomst, der anvendes ved beregning af 6 pct.'s indkomstskat efter personskattelovens § 8, før det deri nævnte bundfradrag.
Der er her taget hensyn til skattelovgivningens regler om overførsler af indkomster og underskud mellem ægtefæller, fremførsel af underskud til de følgende indkomstår samt personskattelovens overgangsregler.
2. Hertil lægges tillæg af beregnet formueafkast af lavt forrentede aktiver med fradrag af det faktiske formueafkast. Dette beløb reduceres yderligere med en eventuel negativ kapitalindkomst.
Ved denne opgørelse er der mulighed for overførsler mellem ægtefæller.
3. Efter overgangsordningen fratrækkes i resultatet af 1 og 2 en negativ kapitalindkomst ud over 3.000 kr., der ikke allerede er kommet til fradrag. Fradragets maksimale størrelse nedsættes med 1/4 hvert år, se nærmere vedrørende overgangsordningen i pkt. 113 c. Resultatet efter fradraget må dog ikke blive negativt.
En ikke anvendt del af bundfradraget på 3.000 kr. overføres ikke til den anden ægtefælle.
En negativ kapitalindkomst, der herefter ikke er kommet til fradrag hos den ene ægtefælle, overføres til fradrag hos den anden ægtefælle. Resultatet må dog ikke hos nogen af ægtefællerne blive negativt. I givet fald sker der en nulstilling.
4. I opgørelsen efter pkt. 1-3 sker der herefter fradrag og tillæg for:
a. Fradrag for social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EF-medlemsstat eller efter lovgivningen i et land, med hvilken der er indgået overenskomst om samordning af pension. Fradrag for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.
b. Fradrag for pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
c. Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lign.
Såfremt slutresultatet af 1 - 4c ved beregning af grundbeløb for den ene ægtefælle er negativt, nulstilles beløbet, og der sker ikke overførsel til den anden ægtefælle.
Det bemærkes, at et negativt beløb overføres til den anden ægtefælle ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personligt tillæg, da indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter.
5. Indtægtsgrundlaget nedrundes, se pkt. 126.
6. Dette indtægtsgrundlag nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se pkt. 127.
7. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget efter pkt. 6.
Oversigt over tillæg og fradrag,
der bortfaldt den 1. januar 1989
131. De tillæg og fradrag, der er nævnt nedenfor, er bortfaldet dels som følge af lov nr. 388 af 10. juni 1987 (ophævelse af visse samordningsbestemmelser), lov nr. 390 af 10. juni 1987 og lov nr.
128 af 12. marts 1988 (samspilsløsningen) og som følge af lov nr.
353 af 1. juli 1988 (ophævelse af socialindkomsten).
Bortfald af beregningsmæssige
fradrag
- Det tidligere fradrag i pensionsloven for ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 i lov om social bistand er bortfaldet med ophævelse af socialindkomsten. Disse ydelser indgik i socialindkomsten, men indgår ikke i det nye indtægtsgrundlag for beregning af pension.
- Fradrag for indtægt ved personligt arbejde eller indtægt af anden art end formueindtægt er bortfaldet som led i samspilsløsningen.
- Fradragsbeløb for pensionsindtægter, livrente mv. er bortfaldet som et led i samspilsløsningen.
- Fradraget for de 67-69-årige pensionister i overskud af egen virksomhed på 4 pct. af nettoværdien er bortfaldet. Det erstattes af et fradrag for selvstændige, der ikke er omfattet af virksomhedsordningen, svarende til et formueafkast af virksomhedens nettoværdi beregnet som for selvstændige omfattet af virksomhedsordningen, se pkt. 117.
- Fradrag i indtægten af udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten for lønmodtagere er bortfaldet, da der ikke i personskatteloven, er mulighed for fradrag for disse udgifter, således som det var tilfældet efter socialindkomstloven.
- Som følge af det ændrede indtægtsgrundlag kan renteudgifter, udover de skattemæssige overgangsregler, kun fratrækkes i det omfang, de kan modregnes i positiv kapitalindkomst eller er fratrukket efter reglerne for virksomhedsordning.
Nettorenteudgifter kan ikke fratrækkes. Om overgangsordningen, se under pkt. 113 c.
Bortfald af beregningsmæssige tillæg
- Reglerne for formuetillæg og ejerboligfradrag for pensionister er borfaldet med ophævelse af socialindkomstloven og erstattet af reglerne om fiktivt afkast af visse lavt forrentede aktiver jf.
lovens § 28, stk. 1, nr. 2-6.
- Tillæg i indtægtsgrundlaget for samordningsfradrag i tjenestemandspensionen er bortfaldet. Fra den 1. januar 1989 er det den tjenestemandspension, der indgår i den personlige indkomst, der medregnes i indtægtsgrundlaget. Pensioner, som reglen har virkning for, omregnes med virkning fra 1. januar 1989.
Udenlandske indtægter
132. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i visse tilfælde også i indtægtsgrundlaget.
Det gælder indtægt ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtigt her i landet, jf. § 21 i bekg.(SM). Ved opgørelsen af denne indtægt indgår de indtægter, og fratrækkes de fradrag, som gælder for arbejdsindtægt, der er skattepligtig her i landet, jf. § 20 i bekg. (SM) og pkt. 117.
Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opdeles og beregnes på samme måde som i § 28, stk. 1, jf. § 22, stk.1 i bekg. (SM) og pkt. 115.
Pensioner nævnt i § 28, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, fratrækkes i det opgjorte indtægtsgrundlag, hvis de indgår heri, jf. § 22, stk. 2 i bekg. (SM).
Opgørelse af indtægtsgrundlaget for tillæg
Invaliditetstillæg
133. Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget opgøres på samme måde som ved grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt.
120-126.
Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2
134. Pensionstillæg, ægteskabstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel samlevende ægtefælles samlede indtægter.
Indtægten opgøres som ved beregning af grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt. 120-126, og pkt. 128-130, idet der dog ikke foretages fradrag for ATP.
Der foretages heller ikke fradrag for overskydende pension efter artikel 19, stk. 5 i den nordiske konvention om social tryghed.
Tillæg for fiktiv indtægt ved bortgivelse, se pkt. 121-125, finder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget, ægteskabstillægget og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 anvendelse for begge ægtefæller.
135. Indtægtsregulering af pensionstillægget begynder, når indtægten opgjort efter pkt. 134 overstiger et fradragsbeløb, der pr. 1. januar 1990 udgør 23.300 kr. for enlige og 46.600 kr. for gifte.
Ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 om ændring af lov om social pension m.fl. er den periode, hvor fradragsbeløbet for pensionstillægget som følge af samspilsløsningen gradvist forhøjes, fastsat til perioden fra 1. januar 1989 - 1. januar 1993.
Forhøjelserne af fradragsbeløbet for pensionstillægget sker i ovennævnte periode med 7.000 kr. om året for enlige og 14.000 kr.
om året for gifte.
Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget.
Fra 1. januar 1988 reguleres alle fradrag en gang årligt pr. 1.
januar på grundlag af reguleringspristallet for forudgående oktober kvartal, første gang den 1. januar 1989 på grundlag af reguleringspristallet for oktober 1988.
Fradragsbeløbet for personligt tillæg, der pr. 1. januar 1989 udgør 10.800 kr. for enlige og 21.600 kr. for gifte, reguleres dog ikke i perioden 1. januar 1989 til 1. januar 1993.
Nedsættelse af pension
(indtægtsregulering)
136. Anvendelse af bilagene (tabellerne) i Socialstyrelsens bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse.
Grundbeløb
Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter henholdsvis pkt. 117-119 for de 67-69-årige og pkt. 120-130 for pensionister under 67 år.
Det indtægtsregulerede månedlige grundbeløb opgøres ved brug af bilag 6. I bilaget opgøres nedsættelsen særskilt for hundredekroners-(I), tusindekroners-(II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse af grundbeløbet som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde grundbeløb, som er angivet i bilag 1.
Til brug for kommunernes vejledning er i bilag 8 angivet indtægtsgrænser for bortfald af grundbeløb.
I de følgende eksempler er de nævnte tal de beløbsstørrelser, der gælder 1. juli 1990.
Eksempel 6
En enlig førtidspensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 89.200 kr. Fradragsbeløbet er 74.300 kr., så fradraget i grundbeløbet skal beregnes efter en indtægt på 14.900 kr. Ifølge bilag 6 bliver fradraget ved denne indtægt 500 kr. (III) + 200 kr. (II) + 45 kr. (I) = 745 kr. og det månedlige grundbeløb er herefter 3.709 kr. - 745 kr. = 2.964 kr.
Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, divideres grundbeløbet med 40 og ganges med 17.
Det månedlige grundbeløb udgør således:
2.964 kr. x 17 = 1.259.70 kr. -------------- 40
hvilket afrundes til 1.260 kr.
Invaliditetstillæg
137. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget i henhold til tidligere lovgivning, jf. lovens § 71.
Alle modtagerne vil i dag være over 70 år og således have ret til grundbeløb uden indtægtsregulering.
Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget er det samme som for grundbeløbet til personer under 67 år, og nedtrapningen af ydelsen er ligeledes 60 pct.
Invaliditetstillægget vil derfor helt bortfalde ved et opgjort indtægtsgrundlag på 81.700 kr.
Pensionstillæg og personligt tillæg
138. Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgjort efter pkt. 134.
Hvis begge ægtefæller har ret til pensionstilllæg er fradragsprocenten 15 for hver ægtefælle.
Pensionstillæggets størrelse ved forskelligt indtægtsgrundlag findes ved brug af bilag 7.
Kolonnen for »samgifte pensionister« omfatter tilfælde, hvor begge ægtefæller opfylder betingelserne for at modtage pensionstillæg.
I bilaget opgøres nedsættelsen af pensionstillægget særskilt for hundredekroners-(I), tusindekroners-(II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde pensionstillæg, som er angivet i bilag 1.
Indtægtsgrundlaget for beregning af personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2 er det samme, som gælder ved beregning af pensionstillægget, se pkt. 134. Der gælder dog et særligt fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for personlige tillæg, der for en enlig udgør 10.800 kr. og for gifte 21.600 kr. pr. 1. januar 1990.
Personligt tillæg ydet efter § 17, stk. 1 og 2 nedsættes med 1 pct.
for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29. Tillægget er bortreguleret ved indtægter over 40.700 kr. for enlige og 66.500 kr. for gifte pensionister.
Eksempel 7
Et ægtepar, hvor begge ægtefæller er folkepensionister, har et opgjort indtægtsgrundlag på 72.900 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg for gifte pensionister er 46.600 kr.
Den indtægt, der skal benyttes ved beregningen af fradraget i pensionisternes pensionstillæg, bliver derfor 26.300 kr.
Fradraget i pensionstillægget beregnes ud fra kolonnen »Samgifte pensionister« i bilag 7. Fradraget bliver efter denne tabel 250,00 kr. (III) + 75,00 kr. (II) + 3,75 kr. (I) = 328,75 kr.
Fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister er 954 kr.
månedlig. De pågældende pensionister skal altså hver have udbetalt et månedligt pensionstillæg på 954 kr. - 328,75 kr. = 625,25 kr., der afrundes til 625 kr.
Eksempel 8
En enlig folkepensionist har et opgjort indtægtsgrundlag på 37.100 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til enlige pensionister er 23.300 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradrag i pensionstillæg efter bilag 7, bliver så 13.800 kr.
Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« og udgør 250,00 kr. (III) + 75,00 kr. (II) + 20,00 kr. (I) = 345,00 kr.
Det månedlige pensionstillæg til den pågældende pensionist er så 954 kr. - 345,00 kr. = 609,00 kr.
Berettiger bopælstiden kun til 11/40 af fuld pension, divideres pensionstillægget med 40 og ganges med 11. Det månedlige pensionstillæg udgør således:
609 kr. x 11 = 167,475 kr., hvilket af- ------------ 40
rundes til 167 kr.
Ægteskabstillæg
139. Indtægtsgrundlaget for ægteskabstillæg er det samme som for pensionstillæg, se pkt. 134-135.
Tillægget reguleres i fortsættelse af pensionstillægget og nedsættes med 30 kr. årligt for hver 100 kr. ægtefællernes årlige indtægt overstiger den indtægt, hvor pensionstillægget som følge af indtægtsregulering er reduceret til 0.
Nedsættelsen af pensionstillæg og ægteskabstillæg som følge af indtægtsregulering opgøres ved anvendelse af kolonnen »Andre pensionister« i bilag 7, se pkt. 134.
Den samlede nedsættelse fratrækkes summen af pensionstillæg og ægteskabstillæg, som er angivet i bilag 1.
Til brug ved kommunernes vejledning af pensionisterne er der i bilag 8 angivet indtægtsgrænser for bortfald af tillæg.
Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget, og modtagere af dette tillæg vil derfor blive bedre stillet, efterhånden som fradragsbeløbet for pensionstillæg forhøjes, se pkt. 135.
Brøkpension
140. Indtægtsopgørelsen til brug ved beregning af brøkpension, se afsnit 1, kap. 7 foretages på samme måde som for personer, der er berettiget til fuld pension. Det er ved den praktiske beregning ikke nødvendigt at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af indtægt og fradrag. Nedsættelsen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen.
Ved brug af bilagene ved beregning af grundbeløb og tillæg til pensionister, der er berettiget til brøkpension opgøres først den månedlige ydelse, der svarer til den fulde beregnede indtægt.
Dette beløb nedsættes i forhold til det antal fyrretyvendedele af den fulde pension, som pågældende er berettiget til. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.
Afrunding af den beregnede pension
141. De beregnede pensionsydelser efter pkt. 113-140 afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, således at de udgør hele kronebeløb på månedsbasis.
Eksempel 9
En folkepensionist, der har et opgjort indtægtsgrundlag på 10.200 kr., er gift med en kvinde på 64 år, der har et opgjort indtægtsgrundlag på 46.900 kr., og som ikke er pensionist.
Ægteparret har således en samlet bruttoindtægt ud over pensionen på 57.100 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg er for gifte pensionister 46.600 kr. Den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensions- og ægteskabstillægget, er derfor 10.500 kr. Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« i bilag 7 og udgør 250,00 kr. (III) + 12,50 kr. (I) = 262,50 kr.
Fuldt månedligt pensions- og ægteskabstillæg udgør tilsammen 1.427 kr.
Den pågældende pensionist får altså udbetalt 1.427 kr. - 262,50 kr.
= 1.164,50 kr., der afrundes til 1.165 kr. månedlig, forudsat begge ægtefæller på grundlag af deres bopælstid er berettiget til fuld pension.
Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering
142. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb. Pr. 1. juli 1990 er minimumsbeløbet for udbetalt pension 1.116 kr. årligt, svarende til 93 kr. månedlig.
I relation til minimumsbeløbet medregnes alle pensionsydelser bortset fra personligt tillæg, se § 6 i bekg. (SOS).
På grund af kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark for ret til pension, vil pensionen normalt mindst skulle udbetales med 3/40 af de fulde beløb.
Personer, der efter de tidligere regler havde ret til at få udbetalt pension med mindre end 3/40, bevarer denne ret, se lovens § 66, stk. 1. Det gælder også, hvis brøkpensionen er mindre end minimumsbeløbet.
Bistands- eller plejetillæg udbetales, selv om grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67-70 år er bortreguleret, se § 7 i bekg. (SOS).
Selv om almindelig førtidspension og folkepension til de 67-69-årige er helt bortreguleret, bevarer pågældende retten til efter anmodning på ny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt betinger det. Revaliderings- og pensionsnævnet skal således ikke træffe fornyet afgørelse i førtidspensionssager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.
Eksempel 10
En enlig pensionist med almindelig førtidspension har et opgjort indtægtsgrundlag på 147.000 kr. Ved hjælp af bilag 6 kan der beregnes et grundbeløb på 3.709 kr. - 3.635 kr. = 74 kr.
Af bilag 8 fremgår, at pensionstillægget til en enlig pensionist bortfalder for indtægter større end 61.400 kr. Pensionstillægget bliver derfor 0 kr.
Pensionistens samlede pension udgør derfor 74 kr. om måneden. Da dette beløb er lavere end minimumsbeløbet på 93 kr., udbetales det ikke.
Den første pensionsberegning
143. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens forventede fremtidige indtægt. Opgørelsen foretages således, at de aktuelle indkomstforhold opregnes til helårsbasis.
Ved førstegangsberegningen af pension, vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene. Indtægtsgrundlaget, der normalt anvendes, kan ikke benyttes ved pensionsberegningen, idet det ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.
For førtidspensionister skal den første pensionsberegning derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den forventede fremtidige indkomst og formue opgjort efter retningslinierne i pkt. 120-126.
For de 67-69-årige skal den første pensionsberegning af grundbeløb dog ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde, se pkt. 117.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for forventet fremtidig indtægt skal de skatteregler der gælder for det indkomstår, der normalt ville være lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, anvendes. Det betyder, at i 1990 anvendes reglerne for 1988, herunder størrelsen af afkastsatsen, der er fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9 for 1988. De skatteregler, der i 1988 gælder for personer, der fylder 67 år i indkomståret, anvendes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for 1990 for personer, der fylder 67 år i 1990.
Efter virksomhedsskattelovens § 2 skal den skattepligtige ved indgivelsen af selvangivelsen tilkendegive, om reglerne i loven skal anvendes for det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.
Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal beregningen til en selvstændig erhvervsdrivende tage udgangpunkt i forholdene i det senest afsluttede indkomstår, medmindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år.
En pensionist, der eksempelvis ikke har været tilsluttet virksomhedsordningen i det senest afsluttede indkomstår og som for fremtiden ønsker at få beregnet pension som omfattet af ordningen, kan ved fastsættelse pr. 1. januar eller ved omregning i løbet af året enten få ændret sin skattemæssige opgørelse for det seneste indkomstår eller lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.
Nedslag i skatteansættelsen for
personer, der er fyldt 67 år
Efter skattelovgivningens regler foretages der for personer, der er fyldt 67 år, nedslag i den skattepligtige indkomst for renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger. Det beregnede rentenedslag fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Rentenedslaget reduceres dog, hvis den skattepligtige indtægt i 1990 udgør mellem 74.200 kr. og 81.400 kr. Reduktionsgrænsen for den skattepligtige indkomst før nedslaget, reguleres efter personskattelovens § 20, jf. § 7 i lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter mv.
Disse regler har betydning ved beregning af pensionstillæg på forventet fremtidig indtægt til pensionister, der er fyldt 67 år.
Reglerne bevirker at pensionen, i de situationer hvor den skattepligtige indtægt overstiger 74.200 kr., principielt ikke kan beregnes før størrelsen af rentenedslaget er beregnet.
Rentenedslaget kan principielt ikke beregnes før den skattepligtige indtægt og dermed pensionen er beregnet.
Dette beregningsproblem kan løses ved følgende beregningsmetode:
Som udgangspunkt foretages en pensionsberegning, hvor der regnes med fuldt rentenedslag ved beregning af indkomstgrundlaget.
Med dette udgangspunkt foretages en beregning af den forventede skattepligtige indkomst. Viser denne beregning, at den skattepligtige indkomst i 1990 er over de beløbsgrænser, der er anført nedenfor, er det nødvendigt, at omregne pensionen uden rentenedslag:
Enlig pensionist 83.900 kr.
Pensionist gift med en ikke-pensionist 83.900 kr.
Samgift pensionist, hvor den anden ægtefælle ikke har rentenedslag 84.400 kr.
Samgift pensionist, hvor den anden ægtefælle også har rentenedslag 87.400 kr.
Beløbsgrænserne fremkommer som summen af 81.400 kr. og den skattepligtige værdi af den forøgelse af pensionstillægget, som det højeste rentenedslag giver anledning til.
Hvis indtægten derimod er under beløbsgrænsen, anvendes den først foretagne pensionsberegning.
Løsningen betyder, at der i tilfælde, hvor pensionister har skattepligtige indkomster i intervallet mellem 74.200 kr. til 81.400 kr. gives et fuldt rentenedslag i indkomstgrundlaget, selvom pensionisten efter skattereglerne får reduceret størrelsen af rentenedslaget.
Der er i de ovenfor nævnte beløbsgrænser taget højde for det ligningsmæssige fradrag på 3% af den personlige indkomst.
Oplysninger
144. Oplysninger om de indkomster, der skal anvendes ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, stilles efter lovens § 57, stk. 2 til rådighed af skattemyndighederne, ligesom skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for beregning af fradraget for negativ kapitalindkomst i forbindelse med overgangsordningen jf. § 63, stk. 3.
Skattemyndighederne stiller endvidere oplysninger til rådighed om en 67-69-årig pensionists personlige indkomst i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se pkt. 117.
I oplysningerne fra skattemyndighederne er der taget hensyn til skattelovgivningens overgangsregler.
Oplysninger om indtægts- og formueforhold til brug for beregning af pension, som ikke kan indhentes hos skattemyndighederne her i landet, må indhentes hos pensionisten.
Klageregler
145. Klage over afgørelser om indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, samt fastsættelsen af fradraget for negativ kapitalindkomst efter § 63, stk. 3 for den del af indkomstgrundlaget, der omfatter indkomster, der er skattepligtige her i landet, og som er opgjort for det senest afsluttede indkomstår, indgives til ligningskommissionen i slutligningskommunen senest 4 uger efter, at meddelelsen om indtægtsgrundlaget er modtaget, jf.
Skatteministeriets bekg. nr. 771 af 12. december 1988 om indkomstgrundlaget i en række love. Klage over de øvrige afgørelser i forbindelse med indtægtsgrundlaget skal ske efter de almindelige regler i pensionsloven, se kapitel XV.
146. Pension ydes fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at lovens aldersbetingelser er opfyldt. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet fastsætter en senere dato i sin afgørelse ydes pension fra denne dato.
Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at pension som hovedregel skal beregnes og udbetales for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver pensionsberettiget, og ved overgang fra en pensionsform til en anden.
I forbindelse med udskrivning fra institution vil det dog kunne ske, at pensionsudbetalingen må genoptages med virkning fra en brudt dato.
Omregning af pensionen i løbet af året ved ændringer i pensionistens økonomiske eller personlige forhold skal ske fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, og forvaltningen er blevet gjort opmærksom herpå.
Pensionen skal udbetales månedsvis forud, således at beløbet er til pensionistens disposition senest den sidste bankdag i den foregående måned.
Pensionen bliver ofte bogført på pensionistens konto et antal dage før, pensionisten kan disponere over beløbet. Kommunen skal meddele dispositionsdatoen til pensionisten og det pågældende pengeinstitut. En sådan meddelelse om dispositionsdatoen har bl.a. betydning for mulighederne for at tilbageføre beløbet, hvis pensionisten dør inden den 1. i den følgende måned, se nedenfor pkt. 184.
Udbetalingsmåde
147. Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det er således overladt de enkelte kommuner at afgøre, om pensionen skal udbetales kontant, ved check, overførsel til konto i pengeinstitut eller på anden måde. Kommunens praktiske muligheder begrænses dog af forudsætningen om, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte ydelsesmodtager, ligesom det må forudsættes, at borgerne stilles lige overfor de udbetalingsmåder, kommunen anvender.
Forskud på pension
148. Forskud på førtidspension skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner det sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension.
Betingelsen for at yde forskud vil normalt være opfyldt i førtidspensionssager, hvor kommunens indstilling til nævnet lyder på tilkendelse af pension. Selv om der endnu ikke foreligger indstilling fra kommunen, kan der være grundlag for at udbetale forskud, og i undtagelsestilfælde kan det være berettiget at afvise forskud, selv om der foreligger en positiv indstilling til nævnet.
Hvis revaliderings- og pensionsnævnet giver afslag på ansøgningen, kan der normalt ikke ydes forskud under en eventuel ankesags behandling i Den sociale Ankestyrelse, idet der ikke længere kan siges at være sandsynlighed for at pågældende får tilkendt pension.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse en ansøger om førtidspension om muligheden for at få udbetalt forskud på pension.
I forbindelse med en ansøgning om førtidspension og forskud herpå bør kommunalbestyrelsen henlede ansøgerens opmærksomhed på de skattemæssige problemer i forbindelse med tildeling og afslag på social pension, eventuelt henvise til skatteforvaltningen med henblik på en nærmere orientering.
Forskud skal normalt udbetales med de beløb, som ville gælde for den forventede pension beregnet efter indtægtsreguleringsregler mv.
Forskud kan ydes både på pension og på eventuelle tillæg, herunder bistands- eller plejetillæg og personlige tillæg. Der kan dog ikke ydes forskud på invaliditetsydelse. Hvis der på samme tid søges invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg, vil det ikke blot være udelukket at give forskud på invaliditetsydelse, men der vil heller ikke kunne gives forskud på tillægget.
Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. En eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som forskud på personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.
Forskud på pension er en foreløbig pensionsudbetaling, der bliver endelig, hvis forskudsmodtageren får ret til den pensionsydelse, der er udbetalt forskud på.
Hvis der tilkendes en pension, der svarer til det ydede forskud, anses forskuddet som endelig udbetaling af pension, og forskudsbeløbet afkortes i det pensionstilgodehavende modtageren har for ansøgningsperioden. Denne periode vil typisk være for tiden fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, men hvis tilkendelse er sket med virkning fra et senere tidspunkt, da fra dette senere tidspunkt.
Forskud på pension er en foreløbig udbetaling af den pension, som modtageren har krav på for ansøgningsperioden som helhed, og forskuddet kan derfor afkortes i den pension eller de tillæg modtageren har krav på for ansøgningsperioden, uanset tidspunktet for forskuddets udbetaling. Forskud på højeste pension udbetalt i en kortere del af ansøgningsperioden kan således afkortes i modtagerens krav på mellemste førtidspension for hele ansøgningsperioden eller for en længere del af denne.
Hvis der ikke tilkendes pension for ansøgningsperioden med et beløb, der svarer til det ydede forskud, skal der efter bestemmelsen i pensionslovens § 35, stk. 2 kun ske tilbagebetaling, hvis modtageren har givet åbenbart urigtige oplysninger om sine forhold.
Hvis der gives afslag på pension, og der ikke foreligger svig hos forskudsmodtageren omkonteres forskuddet til hjælp ydet efter bistandsloven.
Om fyldestgørelse af krav i anledning af udbetaling af ydelser efter bistandsloven og efter dagpengeloven i tilgodehavende pension henvises til pkt. 182.
Underretning om tjenestemands-
pension
149. Af hensyn til samordningen mellem social pension og tjenestemandspension skal kommunalbestyrelsen give underretning om udbetaling af førtidspension til myndigheder, der udbetaler tjestemandspension itilfælde, hvor pensionisten modtagertjenestemandspension eller tjenestemandspensionslignende ydelser.
Med virkning fra 1.januar 1989 ændredes lov om tjenestemandspension, således at der fra dette tidspunkt kun trækkes samordningsfradrag for egen- og ægtefællepensionister beregnet af det folkepensionsgrundbeløb, der udbetales de pågældende, og hvis egenpensionister får erhvervsudygtighedsbeløb.
Tjenestemandspensionsmyndighederne har behov for oplysninger om størrelsen af de ydelser, der udbetales til tjenestemandspensionister.
Underretningen om folkepension skal desuden indeholde oplysning om, hvorvidt der er tale om indtægtsreguleret folkepension til en tjenestemandspensionist i alderen 67 til 70 år, og om hvorvidt folkepensionen er reduceret efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år, se § 12, stk. 2 i cirk.
Som bilag 7 til denne vejledning er optrykt en fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger mv.
Om bortfald af tillæg for samordningsfradrag i tjenestemandspension ved beregning af social pension se pkt. 131.
Administration af pension
150. Komunalbestyrelsen bestemmer, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis pensionisten skønnes ude af stand til selv at administrere pensionen. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres, se pensionslovens § 36.
Bestemmelsen bør administreres med varsomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at pensionisten fx har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.
Når administration er besluttet, kan den månedlige pension fx administreres således, at kommunalbestyrelsen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og overlader pensionisten mindre beløb til personlige fornødenheder med kortere mellemrum. Pensionen kan fx også indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger.
Da pensionens formål er forsørgelse, bør der ikke tilstræbes nogen opsparing udover, hvad der følger af almindelig budgetlægning.
Der skal føres regnskab med pensionen. Når et større beløb udbetales, fx i forbindelse med pensionstilkendelsen, kan beløbet indsættes på en konto i et pengeinstitut i pensionistens navn under Finanstilsynet. Kontoen forsynes med en påtegning om, at der ikke kan hæves på kontoen uden samtykke fra kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen bør ikke uden et retsgyldigt samtykke fra pensionisten overlade administration af et bestemt beløb til en privatperson - der i virkeligheden må sidestilles med en værge - uden at myndighedslovensregler herom har været anvendt.
Hvis kommunalbestyrelsen med pensionistens samtykke overlader administrationen til en privatperson, fx pensionistens ægtefælle, forældre eller andre pårørende, bør pensionen ikke indsættes på administratorens konto uden begrænsninger og uden regnskabspligt.
Udbetaling af pension i udlandet
151. Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, jf. vejledningens afsnit I pkt. 20. Se også pkt. 19 om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet.
For pensionister med bopæl i udlandet skal forvaltningen med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionisten i udlandet til bevidnelse af pensionistens adresse og af, at pensionisten stadig er i live.
Herudover skal forvaltningen fx een gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælleindkomst, hvis det har betydning for størrelsen af den udbetalte pension.
Det er den forvaltning, der beregner pensionen, som skal opgøre indtægtsgrundlaget for en pensionist, der på grund af ophold i udlandet ikke er skattepligtig her i landet.
Med hensyn til opgørelsen af indtægtsgrundlaget i disse tilfælde henvises der til §§ 21 og 22 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension.
Som eksempel på, hvorledes leveattest og erklæring om indtægtskontrol kan udformes, henvises der til blanketter, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening.
152. Pensionen fastsættes hver 1. januar med virkning fra denne dato. Ligeledes hver 1. januar fastsættes for den enkelte pensionist en personlig tillægsprocent, hvorefter de personlige tillæg beregnes, se pkt.193.
Den årlige fastsættelse sker på grundlag af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 28, stk. 1 og stk. 2 med de særlige tillæg og fradrag som nævnt under pkt. 113.
For de 67-69-årige skal den årlige fastsættelse ske på grundlag af pensionistens arbejdsindtægt opgjort efter reglerne i § 21 i Socialministeriets bekendtgørelse om lov om social pension, se pkt. 117.
Indtægtsgrundlaget skal som hovedregel opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Det indtægtsgrundlag, der anvendes i 1990, skal således opgøres på grundlag af indkomsten i 1988.
Denne hovedregel fraviges for modtagere af pension, der inden for de to foregående kalenderår har fået beregnet pension på grundlag af den forventede fremtidige indkomst. Det kan ske, enten fordi der har været tale om en førstegangsberegning, eller fordi pensionen har været omregnet i løbet af året, se pkt. 143 og 153.
I disse situationer vil det ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar være nødvendigt at fastsætte en forventet fremtidig indkomst, idet indkomsten i det senest afsluttede indkomstår ikke kan forventes at være udtryk for pensionistens indkomst i det år pensionen vedrører. Hvis pågældende fx bliver pensionist den 1.juli 1989 vil først indkomsten i 1990 være udtryk for en stabiliseret indkomst.
Indkomsten i 1990 er imidlertid først grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for 1992. Ved de årlige fastsættelser 1. januar 1990 og 1991 må derfor anvendes en forventet fremtidig indkomst.
For de 67-69-årige, hvor indtægtsreguleringen kun løber over en periode af 3 år, skal pensionen de 2 første år således beregnes på grundlag af den forventede indtægt og kun det sidste år beregnes efter hovedreglen.
Omregning i løbet af året
153. Omregning i løbet af året skal ske, hvis pensionistens eller ægtefællens indtægt mere end rent midlertidigt ændres så meget, at en ny pensionsberegning på grundlag af den aktuelle indkomst opregnet til helårsbasis (den forventede fremtidige indtægt) nu vil give et andet resultat. Endvidere skal der ske omregning, hvis der indtræder ændringer i de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse. Opgørelsen foretages på samme måde som ved den første pensionsberegning, se pkt. 143.
Til nærmere vejledning gennemgås nogle af de oftest forekommende situationer.
154. Ved indtægtsforøgelser, der ikke med sikkerhed kan betragtes som vedvarende, beror omregningsspørgsmålet i indtil 2-3 måneder.
Ophører ekstraindtægten, vil den først indgå i indtægtsgrundlaget ved den årlige fastsættelse det næstfølgende år på grundlag af den slutlignede indkomst for det år, pensionisten har haft ekstra-indtægter.
Hvis indtægten vedvarer ud over 2-3 måneder, omregnes pensionen straks derefter, dvs. fra den 1. i måneden efter. Hvis det ny indtægtsniveau fortsætter, tages det tidligere, lavere indtægtsniveau ikke i betragtning ved den årlige fastsættelse pr.
1. januar.
Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen (fra den 1. i måneden efter).
155. Den fremgangsmåde, der er nævnt under pkt. 154, må betragtes som mindre hensigtsmæssig i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor en ekstraindtægt af betydelig størrelse har karakter af eengangsindtægt eller dog kun vedrører en kortere periode. I sådanne tilfælde er det vigtigt af hensyn til pensionisten, at indtægtens virkning på pensionen ikke udskydes til den årlige fastsættelse det næstfølgende år. I stedet kan man henføre indtægten til en 12-måneders periode, begyndende på det tidspunkt, da indtægten er til den pågældendes rådighed.
156. Indtræder der varig forøgelse af formueindtægten, fx ved salg af fast ejendom, anses indtægtsforøgelsen for indtruffet på salgsdagen, således at pensionen kan omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen.
Ved dødsbobehandling, hvadenten behandlingen finder sted ved privat eller ved offentligt skifte, omregnes pensionen fra skæringsdagen for opgørelsen af arven til de enkelte arvinger. Ved udlodning af større a contobeløb kan pensionen omregnes fra dette tidspunkt.
157. Sæsonindtægter og lignende kan behandles sådan, at pensionen i indtægtsperioden beregnes efter en årsindtægt på 12 x den månedlige sæsonindtægt, og at den resten af året fastsættes uden hensyn til sæsonindtægten. Ved fast tilbagevendende sæsonindtægter må det betragtes som principielt korrekt, at pensionen løbende beregnes efter hovedreglen, dvs. på grundlag af indtægten i det senest slutlignede indkomstår. Den lige nævnte alternative fremgangsmåde vil dog efter omstændighederne kunne være mere hensigtsmæssig.
158. Omregning i løbet af året kan også blive aktuel, hvis pensionistens indtægtsgrundlag ændres som følge af ændring af ansættelsen. Pensionen skal da omregnes for fremtiden på grundlag af det ændrede indtægtsgrundlag. Herudover kan der eventuelt blive tale om efterregulering (enten tilbagebetaling eller efterbetaling) af allerede udbetalt pension, se pkt. 162.
159. Omregning af pension kan ligeledes blive aktuel i tilfælde af indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab og ophævelse af samliv mellem ægtefæller eller registrerede parter.
Omregning skal eksempelvis i tilfælde af samlivsophævelse ske dels fordi pensionen nu fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede tillæg.
Omregning skal ske ikke blot ved separation og skilsmisse samt ophævelse af registreret partnerskab, men også ved faktisk samlivsophævelse.
160. Samlivet anses for ophævet, når en pensionist under ophold på en institution under sygehusvæsenet er visiteret til ophold på plejehjem under bistandsloven. Tilsvarende anses samlivet for ophævet, når kommunalbestyrelsen har skønnet, at en pensionist må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, uden at pågældende er visiteret til ophold på plejehjem.
Samlivet anses også for ophævet, hvis en af ægtefællerne har fået ophold på plejehjem eller en institution anerkendt efter § 112, stk. 1 i bistandsloven, medmindre opholdet forventes at blive så kortvarigt, at pensionen ikke skal nedsættes fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden.
Den første pensionsberegning for ægtefællerne som enlige foretages med virkning fra det tidspunkt, pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet.
Skattemæssigt betragtes samlivet som ophørt ved indlæggelsesårets udgang, se kildeskattelovens § 4, stk. 4.
Efter sambeskatningens ophør sker beskatningen af en formue hos den ægtefælle, til hvis bodel formuen hører. Dette sker, indtil der eventuelt træffes aftale om deling af fællesboet. Afsættes der beløb til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn i henhold til bistandslovens § 85, stk. 2, kan beløbet fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten på plejehjem.
Forsørgelsesbeløbet beskattes hos modtageren.
Pensionsberegningen sker på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet kapitalindkomst og forventet beregnet formueafkast af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel.
Ved opgørelsen af ægtefællernes bodele og særeje vil man normalt kunne tage udgangspunkt i den fordeling af formuen, som er godkendt af skattemyndighederne.
Ved beregningen af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter bistandslovens § 85, stk. 2.
161. Omregning kan endvidere blive aktuel ved bortfald af pension som følge af bortregulering af pensionens grundbeløb, idet taksten for samgifte pensionister, ikke længere skal anvendes for den ægtefælle, der fortsat skal have udbetalt pension. I tilfælde, hvor pensionen bevares i form af førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, bistandstillæg eller plejetillæg, skal der dog ikke ske omregning til taksten for enlige.
Efterregulering
162. Efterregulering af allerede udbetalt pension kan ske, hvis det indtægtsgrundlag, der er anvendt ved beregning af pensionen, ændres som følge af en ændret ansættelse.
Hvis det nye indtægtsgrundlag for beregning af pensionen som følge af en ændret ansættelse hos skattemyndighederne udgør et lavere beløb, skal pensionisten have efterbetalt den for lidt udbetalte pension.
Er situationen den omvendte, dvs. at det nye indtægtsgrundlag som følge af ændret ansættelse fastsættes til et højere beløb end det gamle, kan der eventuelt blive tale om tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension.
Om der skal ske tilbagebetaling afhænger af om betingelserne efter lovens § 42 er opfyldt, jf. punkt 163.
Tilbagebetaling
163. Pension (og andre sociale ydelser), der er bestemt til at anvendes til almindelige leveomkostninger, kan som hovedregel ikke kræves tilbage.
Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 42, dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.
Kapitel XIII Årlig fastsættelse
Stk. 1. § 42 fastslår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller iøvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Den ubetingede tilbagetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende. Selvom pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger, ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelsen af, om pensionisten har været i god eller ond tro, bør den vejledning, kommunen har ydet, indgå. Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunalbestyrelsen. Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor han dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen. Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter. Det er således antaget i praksis, at der kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet. Som eksempel herpå kan nævnes »dobbeltforsørgelsessituationen«. Ved dobbeltforsørgelse forstås, at samme forsørgelsesbehov dækkes af to ydelser, der begge er af offentligretlig karakter. Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse. Spørgsmålet om tilbagebetaling har været aktuelt i tilfælde, hvor pensionisten selv har været i god tro, og hvor det er ægtefællens forhold, der er årsag til, at der er udbetalt pension med urette. Der kan i sådanne tilfælde gøres krav gældende mod den ægtefælle, der var i ond tro, ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler. Efter domspraksis kan der i modsætning til, hvad der tidligere har været antaget i sådanne tilfælde, ikke gøres krav gældende mod den repræsenterede ægtefælle. Tilbagebetaling af personligt tillæg
164. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.
Tilbagebetaling kan kræves, 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.
Tilbagebetaling kan endvidere kræves, 2) når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, fx fordi visse tilgodehavender udbetales bagud. Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.
Tilbagebetaling kan endvidere kræves, 3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, fx underholdsbidrag eller erstatning.
Endelig kan tilbagebetaling kræves, 4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 2, til betaling af a conto varmebidrag, ved varmeregnskabets afslutning modtager et refusionsbeløb. Kommunen kan kræve et beløb svarende til refusionsbeløbet tilbagebetalt, dog højst et beløb, svarende til det ydede tillæg i den pågældende varmeregnskabsperiode.
Tilbagebetaling kan ske ved, at beløbet modregnes i den kommende varmehjælp. Pensionisten bør i forbindelse med hjælpen til a conto varmebidrag oplyses om, at der kan blive tale om tilbagebetaling.
Hvis der til dækning af udgifter ved børns forsørgelse er ydet personligt tillæg i forbindelse med forskud på pension, og der derefter ved tilkendelse af pension sker efterbetaling af børnetilskud, omfattes tilfældet af 2). Der skal derfor tages forbehold om tilbagebetaling, uanset at situationen også dækkes af 3).
165. I forbindelse med tilbagebetalingskrav vil det ofte være nødvendigt at aftale en afdragsordning med pensionisten. Der må ved fastsættelsen af afdragsordninger tages hensyn til pensionistens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie med de midler, der er tilbage. Tilbagebetalingen kan ske ved modregning i den fremtidige pension. Om modregning se pkt. 182.
Frakendelse, overflytning og hvilende pension
166. Kommunalbestyrelsen skal i visse tilfælde rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension, se lovens § 44.
Pensionisten kan også selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension. Pension på helbredsmæssigt grundlag kan desuden gøres hvilende, se lovens § 59, stk. 2. Der henvises til pkt. 94.
Frakendelsesbestemmelsen i § 44 er derimod uanvendelig på pension, som udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension mv. og ophævelse af enkepension mv., idet pensionsretten for personkredsen, der modtager pension efter denne bestemmelse, ikke har beroet på, at indtægten lå under udelukkelsesgrænsen.
Overgang fra førtidspension til
folkepension
167. Personer, som modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår til folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, se lovens § 37.
Overgang til folkepension sker uden ansøgning herom, se pkt. 95.
Et eventuelt bistands- eller plejetillæg bevares ved overgang til folkepension.
Udbetaling af pension under ophold på institution mv.
168. Nedsættelse eller inddragelse af pension kan finde sted på alle institutioner under sygehusvæsenet, hvis den pågældende enten er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, stk.
1, eller må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se lovens § 46, stk. 2.
For personer, der har ophold på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, eller afsoner straf eller er underkastet andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom, udbetales pension indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden, se lovens § 46, stk. 4 og 5.
Udbetalingsperioden svarer til den periode, der gælder for plejehjem. Der gælder ligeledes en dispensationsbestemmelse, i lighed med reglen for plejehjem.
Reglerne om udbetaling af pension under institutionsophold er noget forskellige og afhænger dels af institutionstypen dels af opholdets art og forløb.
Der kan være tale om følgende former:
Nedsættelse af pension, således at der af pensionen udbetales et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af husleje og lignende. Den resterende del af pensionen udbetales ikke, men anvendes i visse tilfælde til betaling for opholdet.
Inddragelse af pension. Beløb til personlige fornødenheder udbetales ikke af pensionen.
Udbetaling af pension, men således at pensionen indgår i den indtægt, hvoraf en eventuel opholdsbetaling beregnes.
En del af reglerne er imidlertid fælles for alle eller de fleste institutionstyper, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.
Disse regler omtales i pkt. 169-173. De særlige regler for de enkelte institutionstyper omtales i pkt. 174-179. Endelig findes en kort beskrivelse af reglerne for de institutioner mv., hvor pensionen bevares i pkt. 180. De særlige regler om udbetaling af pension under ophold i plejehjem efter bistandslovens § 85 a, der trådte i kraft den 1. januar 1989, er kort omtalt i pkt. 176.
Reglerne om betaling for opholdet med andre indtægter end pensionen omtales kun i det omfang, de skal ses i særlig sammenhæng med pensionsreglerne.
Fælles regler i situationer, hvor pensionen kan nedsættes eller inddrages
169. Der er ikke begrænsninger i adgangen til at ansøge om og få tilkendt pension under institutionsophold, uanset institutionstypen, se bekg. (SM) § 26. Det må især anbefales, at der ansøges om pension i de tilfælde, hvor pensionen anvendes til betaling for opholdet, og hvor betalingen med andre indtægter derfor kan blive mindre. Det kan også i visse tilfælde have betydning for den pågældendes ret til at få dækket særlige udgifter, at der er tilkendt pension, ligesom det kan være af betydning, at pensionen i givet fald kan udbetales fra udskrivningsdagen. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg medmindre dette sker med henblik på en forventet udskrivning fra institutionen.
Hvis der tilkendes pension under opholdet, kan pensionen ikke udbetales for opholdsperioder, der ligger udover de opholds-perioder, der er nævnt i lovens § 46. Pension, der er søgt under opholdet, skal derfor normalt nedsættes eller inddrages fra tilkendelsestidspunktet. Inddragelse efter lovens § 46, stk. 1 og 2, forudsætter imidlertid, at der er truffet særlig beslutning herom. Kommunalbestyrelsen må derfor i disse tilfælde være opmærksom på, om en sådan beslutning bør træffes, og i givet fald behandle sagen herom i sammenhæng med ansøgningen om pension.
Selv om pensionen er nedsat eller inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bekg. (SM) § 28. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for nedsættelse eller inddragelse ikke længere er til stede, og at der i særlige tilfælde kan udbetales personligt tillæg til den pågældende.
Er den pågældende gift med en pensionist, skal pensionerne til begge ægtefæller omregnes som til enlige pensionister, se pkt. 160.
Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.
Hvis pension er nedsat eller inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bekg. (SM) § 27.
For bistands- og plejetillæg gælder, at disse kun udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indlæggelses- eller optagelsesmåneden ved ophold på en institution omfattet af lovens § 46, eller plejehjem efter bistandsloven.
170. Ved opholdsperioder forstås perioder såvel med som uden pension. Ved beregning af 6-måneders perioden efter lovens § 46, stk. 2, bortses fra samtlige måneder, hvori den pågældende er blevet indlagt. Perioden anses i øvrigt for at være forløbet, når den pågældende har været indlagt i 180 dage. Den aktuelle opholdsperiode og opholdsperioder inden for det sidste 1 1/2 år regnet fra seneste indlæggelsestidspunkt, indgår i opgørelsen.
Udskrives den pågældende til eget hjem, ophold hos pårørende eller lignende genoptages pensionsudbetalingen fra udskrivningsdagen, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for samgifte. Sker udskrivning alene med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen og senere genindlæggelse genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bekg. (SM) § 32. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Der er i disse tilfælde ofte mulighed for efter kommunens eller amtskommunens nærmere bestemmelse at udbetale et særligt beløb i kostpenge til den pågældende.
Ved fornyet ophold gælder samme regler, som ved første indlæggelse eller optagelse, se bekg. (SM) § 32, stk. 2 og 3. Det er således nødvendigt, at der træffes ny beslutning om inddragelse efter lovens § 46, stk. 2. Såfremt den pågældende fortsat er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, er en ny beslutning herom dog ikke påkrævet ved nedsættelse af pensionen efter lovens § 46, stk. 1.
Ved flytning mellem institutioner med henblik på mere varigt ophold på tilflytningsinstitutionen udbetales en nedsat eller inddraget pension ikkepåny, selv om der gælder mere gunstige regler for tilflytningsinstitutionenend fraflytningsinstitutionen. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er nedsat eller inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold på en af de to institutioner, se bekg. (SM) § 33. Det er i disse tilfælde ikke nødvendigt, at der træffes særlig beslutning efter lovens § 46, stk. 1 eller 2, hvis tilflytning til sygehusinstitutionen sker fra en anden institution, der er omfattet af reglerne om pensionsinddragelse eller nedsættelse. Det her nævnte gælder kun for tidspunktet for nedsættelsen eller inddragelsen. For så vidt angår selve formen for denne, anvendes reglerne for tilflytningsinstitutionen.
171. Når pension er nedsat efter lovens § 46, stk. 1, og når den pågældende har ophold på plejehjem og visse forsorgshjem efter bistandsloven, udbetales et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, jf. bistandslovens §§ 84 og 118 og § 110. Er pensionen inddraget efter § 46, stk. 2, er der efter sygehusloven ret til et tilsvarende beløb. Der henvises til Indenrigsministeriets regler herom. For personer omfattet af lovens § 46, stk. 4, kan der ligeledes udbetales et beløb til personlige fornødenheder.
Til personer under 60 år ydes et beløb fastsat af amtsrådet inden for rammerne af beløbene efter bistandslovens § 84, jf.
Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. marts 1980 og senest Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. juni 1989. Til personer over 60 år ydes beløbet efter bistandslovens § 84.
Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende skal udbetales til enlige pensionister, der har fået nedsat pensionen efter lovens § 46, stk. 1. Beløbet kan endvidere ydes til pensionister - enlige, som gifte - der er omfattet af lovens § 46, stk. 4 og 5, og personer, der er optaget på plejehjem efter bistandsloven, hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende kan udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen. I bekg. (SM) § 28 er det nærmere angivet, til hvilke formål beløbet kan ydes.
Der er herved tilsigtet samme praksis som efter bistandsloven.
Det nævnte beløb afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til de pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.
172. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang samarbejder med den pågældende institution i sager om nedsættelse eller inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på kommunalbestyrelsens afgørelse og en indstilling fra institutionen, se lovens § 46, stk. 1 og 2, samt stk. 4 og 5, for så vidt angår udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det bør i alle tilfælde undersøges, om den pågældende kan udskrives til eget hjem eller lignende, se bekg. (SM) § 29 og bekg.(SOS) §§ 8-10.
Når nedsættelse eller inddragelse af pension bliver aktuel, skal udvalget vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter pensionsloven og anden lovgivning, herunder bistandsloven, se cirk. § 21.
173. En udenlandsk pension, der i kraft af en konvention træder i stedet for en dansk pension, og som ikke fra udbetalingslandet nedsættes eller bortfalder som følge af institutionsopholdet, anvendes til betaling for opholdet efter de regler, der gælder om den danske pension for den pågældende institution, se bekg. (SM) § 35. Bestemmelsen anvendes på den udenlandske pension, der senere må forventes afløst af en dansk pension. Dette vil fx være tilfældet med udenlandsk pension ydet efter den nordiske konvention.
Er der tale om ophold på plejehjem efter bistandsloven, bevares et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, mens resten anvendes som betaling for opholdet. På institutioner, hvor en dansk pension ville være blevet inddraget, anses hele pensionen som betaling for opholdet, og beløb til personlige fornødenheder udbetales efter de regler, der gælder for de pågældende institutioner.
Kommunalbestyrelsen må i disse tilfælde underrette den udenlandske pensionsanvisende myndighed om, at den pågældende har fået ophold på en institution, og at en dansk pension i denne situation ville være blevet nedsat eller inddraget.
Pensionen eller den del heraf, der anses som betaling for opholdet, indgår som indtægt for den pågældende institution og fragår i givet fald i det beløb, der anmeldes til refusion, eller opkræves som betaling fra en anden myndighed.
Anden udenlandsk pension, herunder pension efter EF-forordning nr.
1408/71 skal behandles som anden indtægt ud over dansk pension.
Ved ophold i plejehjem efter bistandsloven skal personer, der ikke samtidig oppebærer dansk pension, indbetale hele indtægten bortset fra beløbet til personlige fornødenheder, se bistandslovens § 84, stk. 3 og punkt 176, afsnit 3.
Særlige regler for de enkelte
institutionstyper
Institutioner under sygehusvæsenet
174. Pensionen nedsættes, når kommunalbestyrelsen under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse om, at pensionisten skal optages i plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, stk. 1. Bestemmelsen vedrører alle institutioner under sygehusvæsenet, dvs. også de psykiatriske institutioner, jf. Indenrigsministeriets cirkulære af 19. september 1984 om indtægtsinddragelse og udbetaling af lommepenge til patienter på institutioner under sygehusvæsenet.
Fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelse om optagelse i plejehjem er truffet af kommunalbestyrelsen, udbetales pensionen med et beløb til personlige fornødenheder, svarende til de beløb der er fastsat i bistandslovens §§ 84 og 118.
Der sker alene en nedsættelse af pensionen. Den del af pensionen, som ikke kommer til udbetaling, betragtes ikke som betaling for opholdet.
Pension til enlige pensionister udbetales foruden med et beløb til dækning af personlige fornødenheder (lommepenge) også med et beløb til dækning af udgiften til husleje o.l. Beløbet ydes for perioden til optagelse på plejehjem og bortfalder senest, når bistandslovens betalingsregler kommer til anvendelse, dvs. med udgangen af måneden efter måneden for optagelsen på plejehjem.
Som anført gælder ordningen kun, når bestemmelsen om optagelse på plejehjem vedrører enlige pensionister. Når der træffes tilsvarende bestemmelse for en gift pensionist, må eventuel hjælp til opretholdelse af boligen ydes til den hjemmeboende ægtefælle som personligt tillæg, hvis den pågældende er pensionist, og ellers som hjælp efter bistandsloven.
Beslutningen om optagelse på plejehjem sker efter reglerne i bistandslovens § 83, stk. 1. Beslutningen bør derfor ikke træffes alene fordi den pågældende eventuelt langvarigt er indlagt på sygehus, men kun hvis det i øvrigt ikke skønnes sandsynligt, at den pågældende kan klare sig i eget hjem, og sygehusopholdet derfor i realiteten træder i stedet for et plejehjemsophold eller midlertidig indlæggelse på sygehus fra plejehjem.
175. Pensionen inddrages, når kommunalbestyrelsen under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse efter lovens § 46, stk. 2, om, at den pågældende må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem.
Inddragelsen sker fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelsen er truffet, dog tidligst efter en samlet indlæggelsestid på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 1 1/2 år forud for indlæggelsen, jf. pkt. 170. Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder efter sygehusloven svarende til beløbet efter bistandslovens §§ 84 og 118. Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet.
Afgørelsen om inddragelse af pension efter lovens § 46, stk. 2, skal træffes i nært samarbejde med amtsrådet, eller den myndighed amtsrådet bemyndiger hertil, normalt den pågældende institution under sygehusvæsenet, der skal afgive en indstilling i sagen.
Afgørelsen kan kun træffes, når den pågældendes ophold hovedsagelig er af plejemæssig karakter eller den pågældende som følge af sit behandlingsbehov skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se bekg. (SM) § 29.
Bestemmelsen omfatter herefter de psykiatriske patienter, der til stadighed opholder sig på sygehusene med behov for hyppig behandling, og psykiatriske plejepatienter, der er sygehusmæssigt færdigbehandlede, som opholder sig på institutioner under sygehusvæsenet.
Bestemmelsen omfatter endvidere pensionister dømt til behandling på hospital for sindslidende. Dom til behandling på hospital for sindslidende kan ikke sidestilles med strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger.
Reglen i § 46, stk. 2, omfatter ligeledes patienter med ophold på somatiske sygehusafdelinger, men disse vil bortset fra egentlige pleje- og ventetidspatienter, der som oftest allerede vil være plejehjemsindstillede og hermed omfattet af reglen i § 46, stk.
1, normalt kunne forventes at blive udskrevet til eget hjem.
En særlig gruppe somatiske patienter, der er omfattet af reglen i § 46, stk. 2, er patienterne på Kolonien Filadelfia's epileptikerafsnit, som ved institutionens overgang fra særforsorg til somatisk sygehus ved særforsorgens udlægning fik ret til at få pensionen udbetalt. Der er her i vidt omfang tale om kroniske patienter, som vil forblive på institution. Udover denne gruppe vil bestemmelsen således kun sjældent finde anvendelse på somatiske patienter.
Kravene til institutionens indstilling er beskrevet i bekg. (SOS) § 9, stk. 2. Der skal herefter foretages en vurdering af pensionistens funktioner både ud fra lægelige og sociale kriterier samt en vurdering af den pågældendes muligheder for at forbedre sin tilstand med henblik på ophold udenfor institution.
Der skal foretages en konkret vurdering af, om der - med den viden man har på vurderingstidspunktet - er rimelig udsigt til, at patienten vil kunne udskrives til eget hjem. Denne vurdering må ifølge sagens natur vedrøre en nogenlunde overskuelig periode, og i praksis vil det derfor normalt være et spørgsmål om, hvorvidt patienten vil kunne forventes udskrevet til eget hjem inden for de nærmeste par år. En usikker eller hypotetisk antagelse af, at patienten i en mere ubestemt fremtid måske vil kunne udskrives til eget hjem, bør således ikke danne grundlag for en fortsat pensionsudbetaling under sygehusopholdet.
Der er ved gennemførelsen af § 46, stk. 2, lagt vægt på, at administrationskrævende foranstaltninger i videst muligt omfang undgås. På denne baggrund bør en sag om inddragelse først rejses, når patienten har haft en indlæggelsesperiode, om hvilken det må siges, at den ikke eller næppe vil føre til udskrivning. Først på dette tidspunkt er der anledning til en særskilt registrering af patientens indlæggelsesperioder. På de fleste psykiatriske institutioner, foretages allerede en sådan registrering og der gives meddelelse om indlæggelse til pensionistens opholdskommune.
Det kan være hensigtsmæssigt at videreføre en sådan - allerede etableret - praksis, men det må understreges, at inddragelse af pension efter § 46, stk. 2, altid forudsætter en konkret vurdering af pensionistens situation, og at der ikke kan foretages automatisk pensionsinddragelse.
Det er forudsat, at initiativet til at rejse sag om pensionsinddragelse ligger hos amtsrådet eller den myndighed, amtsrådet bemyndiger hertil, sædvanligvis ledelsen af den pågældende institution. Selvom forpligtelsen påhviler amtsrådet, kan kommunalbestyrelsen dog altid rejse en sådan sag og på denne baggrund anmode vedkommende myndighed om en indstilling i sagen.
Sagen bør i øvrigt, hvor dette er hensigtsmæssigt, rejses inden udløbet af 6-måneders-perioden.
Plejehjem mv. efter bistandsloven
176. Pensionen nedsættes efter reglerne i bistandslovens §§ 84 og 85 for pensionister, der har ophold på plejehjem efter bistandslovens §§ 79 og 112, stk. 2, samt på forsorgshjem eller en tilsvarende institution efter bistandslovens § 105, når disse er bestemt til længerevarende ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.
Fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden - dog ved ophold i de nævnte forsorgshjem allerede fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, jf. bistandslovens § 110 - kommer pension kun til udbetaling med et beløb til personlige fornødenheder, lommepengebeløbet, jf. bistandslovens §§ 84 og 118, stk. 1.
Om udbetaling af invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg se pkt. 169.
Pensionisten betaler for opholdet med den del af pensionen, som ikke udbetales. Det får betydning på grund af reglerne for betaling med indtægt ved siden af pensionen. Medens ikke-pensionister betaler 100 pct. af indtægten for opholdet, betaler pensionister kun med 60 pct. af indtægten udover pensionen. Da opholdsbetalingen ikke kan overstige den faktiske udgift ved opholdet, betyder det, at den ikke-udbetalte del af pensionen kan bevirke en nedsættelse af betalingen med andre indtægter.
Der kan fra nedsættelsestidspunktet tillige ydes et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jf. pkt. 171. Der henvises i øvrigt til pkt. 53-54 i Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988 om nogle tilbud til ældre, førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86.
Ifølge bistandslovens § 85 a, er der fra den 1. januar 1989 mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at beboerne i et eller flere plejehjem i kommunen får udbetalt social pension under ophold i plejehjem. Beboerne betaler herefter for de ydelser, som de modtager som led i plejehjemsopholdet. Betalingen for ydelser herunder betaling for praktisk bistand fastsættes som for personer i eget hjem.
Pensionisten skal dog efter betaling for de samlede ydelser mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til personlige fornødenheder efter bistandslovens § 84.
Der henvises i øvrigt til pkt. 32-52 i Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988.
Døgninstitutioner for børn og unge
efter bistandslovens § 96
177. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned en pensionist har fået ophold på en døgninstitution for børn og unge efter bistandslovens § 96, se bekg. (SM) § 34.
Pågældende kan dog beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen.
Pensionen anses ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Institutioner efter bistandslovens
§ 112, stk.
Stk. 1. 1
178. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, en pensionist har fået ophold på en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1 for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, se lovens § 46, stk. 4.
Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jf. pkt. 171. Beløbet til personlige fornødenheder udbetales som en institutionsydelse, mens det særlige beløb til husleje mv. kan afholdes af pensionen.
Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet, men indgår for personer over 60 år i beregningen af eventuel betaling for opholdet efter de regler, der gælder for betaling for ophold i plejehjem.
Det påhviler den pågældende institution at underrette opholdskommunen om pensionister, der får ophold på institutionen.
I underretningen skal der indgå oplysning, om det skønnes, at pensionisten kan forlade institutionen inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, se bekg.(SOS) § 10, stk. 2.
Strafafsoning eller andre friheds-
berøvende foranstaltninger
i henhold til dom
179. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, pensionisten er blevet omfattet af en foranstaltning, der er nævnt i lovens § 46, stk. 5.
Bestemmelsen omfatter også varetægtsfængsling, når denne efterfølges af en af de foranstaltninger, der er direkte nævnt i loven.
Det er en betingelse for pensionsinddragelse, at den pågældende er endelig dømt. Er en eventuel dom appelleret, og er den pågældende derfor fortsat varetægtsfængslet, kan inddragelse af pension ikke finde sted, før en endelig dom foreligger.
Inddragelsen vil da kunne finde sted med tilbagevirkende kraft, men pågældende bør i disse tilfælde underrettes herom på det tidspunkt, hvor den periode, der er fastsat i loven, er forløbet.
Bestemmelsen omfatter ikke dom til behandling på hospital for sindslidende.
Der påhviler vedkommende fængselsmyndighed mv. samme underretningspligt som er gældende for institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, jf. Justitsmininisteriets cirk.skr.
af 13. december 1984.
Ved en frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom i en institution uden for fængselsvæsenet anvendes princippet i pkt.
170, sidste afsnit, gældende for flytning mellem institutioner.
Ved anbringelse på psykiatrisk specialsygehus ifølge endelig dom, inddrages pensionen fra udgangen af måneden, der følger efter anbringelsesmåneden og ved forudgående egentlig varetægtsfængsling dog med tilbagevirkende kraft, jf. lovens § 46, stk. 5, 2. pkt.
Ved anbringelse som et varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet på den pågældende type institution finder lovens § 46, stk. 5, ikke anvendelse. Ved anbringelse på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, inddrages pensionen uanset endelig dom efter lovens § 46, stk. 4.
Institutioner mv., hvor pensionen
bevares under opholdet, men
indgår i den indtægt, hvoraf
betalingen eventuelt beregnes
180. For de institutioner mv., hvor der ikke gælder regler om ændring af pensionen under opholdet, og hvor der opkræves betaling, indgår pensionen på lige fod med andre indtægter i den indkomst, hvoraf betalingen beregnes. Det gælder på følgende områder:
Beskyttede boliger, bistandslovens
§ 79, stk.
Stk. 1. 2 Med virkning fra den 1. januar 1989 ændredes reglerne for betaling for ophold i beskyttede boliger. Efter bistandslovens § 86 betaler beboere i beskyttede boliger fra denne dato en leje, der fastsættes efter regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt for praktisk bistand fastsættes en betaling som for personer i egen bolig. De nærmere regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 498 af 18. august 1988 om fastsættelse af betaling i daghjem, dagcentre, plejehjem og beskyttede boliger. For ophold i beskyttet bolig, herunder vedligeholdelse, betales et beløb, der svarer til 15 % af husstandens samlede indkomstgrundlag, opgjort efter reglerne i lov om individuel boligstøtte. Betalingen må dog ikke overstige den faktiske udgift, beregnet efter det senest afsluttede regnskabsår for den beskyttede bolig. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter bistandsloven kan ikke påbegyndes efter den 1. januar 1988. Dette er en konsekvens af loven om boliger for ældre og personer med handicap, hvorefter alle ældreboliger opføres som selvstændige boliger. Beboerne i disse boliger modtager pension. Allerede opførte plejehjem og beskyttede boliger kan dog fortsat drives efter de gældende regler. Familiepleje, bistandslovens § 68 Pensionen anvendes efter fradrag af et beløb til personlige fornødenheder til dækning af udgifterne ved opholdet i det private hjem. Efter bistandslovens § 68, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilket beløb den plejeanbragte skal have til rådighed til personlige fornødenheder. Reglerne for pensionister med ophold på institution er retningsgivende for beløbets størrelse, jf. pkt. 46 i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986, om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Institutioner efter bistandslovens
Stk. 1. § 105 På herberger og beskyttede pensionater beregnet til midlertidigt ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv, udbetales pensionen uændret efter optagelsen på institutionen. Betaling sker efter takster. Bortfald af ikke hævet pension
181. Efter lovens § 40 udbetales pensionen ikke, når den ikke er hævet i et år.
Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten den 1. i udbetalingsmåneden. Bestemmelsen kan således kun anvendes, når pensionen har været udbetalt på anden måde.
Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.
Pensionen er bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at pågældende har rettet henvendelse herom. Hvis der er tale om førtidspension, er det således ikke nødvendigt, at sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet på ny.
Retsforfølgning mod krav på pension, herunder modregning i pensionskrav
182. Krav på pension kan efter lovens § 47 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.
Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Efter § 47, stk. 2 er der dog udtrykkelig hjemmel til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.
Herudover gælder det almindelige princip, at der, uanset forbud mod kreditorforfølgning, kan modregnes i krav på en ydelse, når der er en snæver indbyrdes sammenhæng mellem denne ydelse og den ydelse, der ønskes modregnet.
En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger både ved identiske ydelser, som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser der typisk har til formål at dække samme trangstilfælde, det vil sige samme behov hos en person i en given periode. Denne situation foreligger, i tilfælde hvor der er ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, og der efterfølgende tilkendes pension for samme periode.
Hvor modregningsretten beror på, at den ydelse, der søges modregnet i pensionen, er ydet for samme periode og til samme formål som den senere tilkendte pension (»dobbeltforsørgelsestilfældet«), se § 26, stk.1, nr. 4 i bistandsloven, foretages der en periodevis opgørelse af det krav, der ønskes gennemført ved modregning i pensionen.
Fradrag må kun ske i den del af pensionstilgodehavendet, som er tilkendt for samme tidsrum, som den ydelse, der ønskes modregnet.
Når det gælder den ulovbestemte modregning for ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden, må der ved en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde tages stilling til, hvilket formål kontanthjælpen har tilsigtet at dække. Fyldestgørelsesadgangen må begrænses til sådanne bestanddele af den tilkendte pension, som tilsigter at dække samme behov som den ydede kontanthjælp.
Der kan dog ikke ske modregning for kontanthjælp ydet efter bistandslovens § 37 i den del af en pensionsefterbetaling, der vedrører invaliditetsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse. Der henvises til § 38, stk. 3, 1. pkt. i bistandsloven samt pkt. 12i Socialministeriets vejledning af 5.
marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven.
Med virkning fra den 2. april 1990 er dagpengelovens § 26, stk. 5 ophævet. Fra dette tidspunkt er der således ikke længere adgang til at fradrage udbetalte dagpenge i pensionstilgodehavendet.
Hvis der derfor efter dette tidspunkt udbetales dagpenge i en periode, hvor der samtidig er ret til pension, skal de udbetalte dagpenge i stedet indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen.
De ændrede dagpengeregler har virkning for sygdomstilfælde, hvor første hele fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Når første hele fraværsdag falder før dette tidspunkt, skal § 26, stk. 5 i den tidligere dagpengelovogså anvendes på krav, der opstår efter den 2. april 1990.
Efter den nævnte bestemmelse er der hjemmel til efter visse nærmere regler at fyldestgøre krav for dagpenge ydet i ansøgningsperioden ved fradrag i ansøgningsperiodens pensionstilgodehavende i det omfang dette strækker til.
Modregningsadgangen efter den tidligere dagpengelovs § 26, stk, 5 omfatter samtlige pensionsbestanddele bortset fra invaliditetsydelse.
Inden for rammerne af de særlige regler i kildeskattelovens § 73 og lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5 kan der endvidere tilbageholdes beløb til dækning af personlige skatter og af andre offentlige tilgodehavender, der kan inddrives efter reglerne for skatteinddrivelse, fx tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven.
Som et led i effektiviseringen af inddrivelsen af det offentliges restancer er der med virkning fra 1. juli 1989 indført udpantningsret for tilbagebetalingskrav for uretmæssig oppebåret pension efter pensionslovens §§ 42 og 43, stk. 1.
Efter praksis kan der mellem pensionisten og socialforvaltningen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.
Det gælder således med hensyn til betaling for ophold i beskyttet bolig.
Det gælder tillige i de tilfælde, hvor en pensionist, som er optaget i plejehjem skal betale for opholdet af egne midler, og hvor et beløb svarende til egenbetalingen efter aftale kan afkortes i det beløb, der efter bistandslovens § 84 skal udbetales pensionisten til personlige fornødenheder, se nærmerepkt. 58 i Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988.
Sådanne aftaler om fradrag i pensionen før udbetaling kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.
Forældelse
183. Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i lov nr. 274 af 22. december 1908. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt pensionen kunne kræves betalt, jf. lovens § 2.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, som skyldes, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter pensionsloven, er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Hvis der undtagelsesvis er krav på tilbagebetaling uden for de nævnte tilfælde (condictio indebiti), forældes kravet på 5 år, medmindre modtageren har udvist svig, jf. 1908 lovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Standsning af pensionsudbetaling
ved pensionistens død
184. Retten til pension ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen også modtager pension.
Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet søges tilbagebetalt efter reglerne i § 27 i cirk.
Hvis pensionisten er død inden dispositionsdagen for den følgende måneds pension, skal kommunen tilbageføre beløbet, hvis både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdagen.
Det bemærkes, at kommunen ikke i andre tilfælde kan bede pengeinstituttet om at tilbageføre beløb fra den afdøde penisonists konto.
Hvis pensionisten selv eller en af de efterladte har hævet beløbet inden dispositionsdagen, kan kommunen således ikke få beløbet tilbageført fra pengeinstituttet. Kommunen skal i disse tilfælde anmelde kravet i dødsboet. Ofte udlægges boet i henhold til skiftelovens § 10 til dækning af begravelsesudgifter. Den der har fået boet udlagt hæfter ikke for afdødes gæld.
Kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling af pensionsbeløbet, hvis beløbet må anses for uerholdeligt eller de økonomiske eller administrative omkostninger ved at gennemføre kravet står i misforhold til kravets størrelse, jf. § 27, stk. 4 i cirk.
Pension til efterlevende ægtefælle
185. Pension til en efterlevende ægtefælle udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, se lovens § 48.
Det er en betingelse for ret til efterlevelsespension, at begge ægtefæller modtager pension efter lov om social pension, dvs.
enten folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse.
Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis pensionen ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.
Efterlevelsespensionen kan heller ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne var ophævet ved dødsfaldet.
Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne har fået ophold på institution, se nærmere pkt. 160. Da samlivet anses for ophævet fra det tidspunkt pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet, kan der ikke udbetales efterlevelsespension, hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt. I relation til efterlevelsespension anses samlivet ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold på samme institution, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en ægtefælle uden forudgående visitation efter bistandslovens § 83, har fået aflastningsophold på et plejehjem.
Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes sammenlagte pension med det beløb, der gælder ved dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3 måneders perioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen pristalsreguleres på sædvanlig måde.
Efterlevelsespension omfatter også bistands- og plejetillæg.
Retten til efterlevelsespension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, begrænses i øvrigt af bestemmelserne om nedsættelse eller inddragelse af pension under ophold på institution. Efterlevelsespension kan derfor kun udbetales frem til det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.
Reglerne om efterlevelsespension finder ikke anvendelse på beløb til personlige fornødenheder.
186. Der kan ydes personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se lov om social pension § 17.
Som led i samspilsløsningen blev reglerne om personligt tillæg ændret med virkning fra 1. januar 1988. Ændringerne angik tildelingen af varmetillæg og beregningen af alle tildelte personlige tillæg. Skønnet ved tildelingen af almindeligt og særligt personligt tillæg tilkommer kommunalbestyrelsen.
Tildeling af personligt tillæg omtales nærmere i punkterne 188-191 og 194. Tildelt personligt tillæg beregnes efter bindende regler. Beregningen omtales nærmere i pkt. 193.
Personligt tillæg til varmeudgifter tildeles og beregnes efter generelle regler. De generelle regler fraviges dog med virkning fra 1. januar 1988, for de pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter det sociale udvalgs regler, idet disse pensionister fortsat skal have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de generelle regler. Tildeling og beregning af varmetillæg omtales i pkt. 192 og 193.
Der kan ydes personligt tillæg til alle pensionstyper, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige. Der er ikke i loven begrænsninger med hensyn til, til hvilke formål tillæg kan ydes. Dog forudsættes det, at pensionistens forhold tages op til en konkret vurdering af behovet og betingelserne for tildelingen.
Personlige tillæg kan ydes som et eengangsbeløb eller som en løbende ydelse.
Personlige tillæg, der ydes løbende tages op til vurdering med jævne mellemrum for at sikre, at betingelserne for ydelsen fortsat er til stede.
Ved kommunens afgørelse af om betingelserne for tildeling af almindeligt og særligt personligt tillæg er opfyldt, må der i det konkrete tilfælde anlægges en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Kommunen kan ikke ved interne retningslinier begrænse personkredsen for personlige tillæg ud fra størrelsen af den personlige tillægsprocent. En sådan begrænsning ville være i strid med samspilsløsningen.
Pensionistens eventuelle likvide formue kan ligesom pensionistens indtægt indgå i den samlede vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Den likvide formues størrelse eller indtægtens størrelse kan således sættes i relation til det formål, hvortil der søges personligt tillæg, herunder om der er søgt personligt tillæg til en stor eengangsudgift eller til en løbende udgift. Som en administrativ regel vil kommunen som udgangspunkt kunne anvende en formuegrænse ved tildeling af personligt tillæg til andet end varme, forudsat at der i konkrete tilfælde er mulighed for at fravige en sådan formuegrænse.
Der er fastsat bindende regler for beregningen af personlige tillæg, herunder også tillæg til varmeudgifter. De bindende regler omfatter indtægtsgrænser og aftrapning af personligt tillæg for pensionister med indtægt inden for disse grænser.
Personlige tillæg, der svarer til fuld ydelse udbetales ved ekstraindtægter på indtil henholdsvis 10.800 kr. for enlige og 21.600 kr. for gifte. Tillæggene vil være aftrappet fuldt ud ved ekstraindtægter på henholdsvis 40.700 kr. for enlige og 66.500 kr. for gifte. Tallene er angivet i pristal 106 svarende til 1.
januar 1990, se nærmere pkt. 193 om beregning.
Personlige tillæg efter § 17, stk. 2 til varmeudgifter ydes efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990, således at personligt tillæg hertil udbetales, når betingelserne i §§ 11-18 i bekg. (SM) er opfyldt. Efter § 19 i bekg. (SM) skal pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 11-18. Se nærmere herom i pkt.
192. Varmetillæg efter §§ 11-18 aftrappes efter samme regler som gælder for personligt tillæg efter § 17, stk. 1.
I tilfælde, hvor kommunen skønner, at pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige, kan der undtagelsesvis udbetales personligt tillæg efter § 17, stk. 3. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor tillæg afholdt efter § 17, stk.1 og 2 må suppleres, eller hvor der i øvrigt ekstraordinært er behov for tillæg, se nærmere herom i pkt. 194.
Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der et tillæg til dækning af petroleumsafgift til pensionister, der bor i petroleumsopvarmede boliger, se herom i pkt. 193.
Personligt tillæg ydes almindeligvis efter ansøgning, og kommunen bør vejlede pensionisten om muligheden for hjælp.
Personlige tillæg ydes kun, når der ikke er mulighed for hjælp til det pågældende formål efter andre regler i lovgivningen. Der kan normalt ikke ydes hjælp til pensionister efter bistandslovens regler om kontanthjælp. Det følger af bistandslovens afsnit III om kontanthjælp, at denne hjælp som hovedregel ikke kan ydes til pensionister. Hvis en person, der modtager folkepension eller førtidspension, har behov for supplerende hjælp, må en sådan ydes som personligt tillæg. Pensionister, der modtager brøkpension, kan ligeledes få dækket et evt. ekstra hjælpebehov ved et personligt tillæg. Ved fastsættelsen af et sådant personligt tillæg kan den disponible indkomst en folkepensionist med fuld optjeningstid har til rådighed være vejledende.
Hjælp til en pensionists ikke pensionsberettigede ægtefælle afholdes som hovedregel efter en selvstændig vurdering af dennes egen situation. Den ikke pensionsberettigede ægtefælle skal således i givet fald have hjælp efter bistandsloven. Udgifter vedrørende børns forsørgelse kan derimod dækkes af personligt tillæg, hvor pensionisten har forsørgelsespligten alene eller sammen med en pensionist. Om eventuel tilbagebetaling af personlige tillæg henvises til pkt. 164.
Refusion og rådighedsbeløb
187. Statskassen refunderer kommunens udgifter til social pension med 100%. For personlige tillæg refunderes kommunens udgifter dog kun med 75%.
Personlige tillæg ydet efter § 17, stk. 1 og 3 refunderes med 75% indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 49, stk. 3.
Personlige tillæg til varmeudgifter ydet efter § 17, stk. 2 refunderes efter den almindelige refusionsprocent for personlige tillæg med 75% af hele beløbet.
Rådighedsbeløbene efter § 49, stk. 3 er efter loven de maksimale beløb, hvoraf staten yder refusion til udgifter vedrørende personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3. Samtidig med at reglerne om varmetillæg blev bindende for kommunerne ophævedes lovens § 49, stk. 3, 2. pkt. om det særlige rådighedsbeløb til varmeudgifter.
Hvis den enkelte kommune yder personlige tillæg efter § 17, stk. 1 eller stk. 3 udover rådighedsbeløbet, sker det uden refusion fra staten.
Fra 1. januar 1989 fastsættes rådighedsbeløbet efter den enkelte kommunes antal af pensionister, der efter beregningsreglerne kunne modtage fuldt personligt tillæg jf. § 29, stk. 3, dvs. at de pågældende pensionister har en personlig tillægsprocent på 100.
Tildeling
Almindeligt personligt tillæg
Personligt tillæg efter § 17, stk. 1
188. Der kan ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 1 som løbende ydelse eller som engangsydelse til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Der er ikke i loven begrænsninger med hensyn til de formål, der kan ydes tillæg til. Det forudsættes imidlertid, at pensionistens forhold tages op til en konkret vurdering og at tillæg kun ydes, hvor kommunen skønner det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Personligt tillæg kan fx ydes til udgifter til medicin, bistand- og pleje, tandbehandling, fodbehandling, diæt, briller mv.
Indførelse af bindende beregningsregler for tildelt personligt tillæg betyder ikke at der er sket ændring med hensyn til de formål, hvortil der ydes personligt tillæg, eller med hensyn til størrelsen af tillægget ved fuld ydelse. Personligt tillæg, der ydes løbende, tages op til vurdering med jævne mellemrum for at sikre, at betingelserne for ydelsen fortsat er til stede.
De personlige tillæg beregnes efter en personlig tillægsprocent, se pkt. 193.
Medicin
189. Ved lov om offentlig sygesikring er der fastsat regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister og kronisk syge.
Pensionister, der modtager personligt tillæg efter § 17, stk.1 til dækning af medicinudgifter, er ikke omfattet af sygesikringslovens regler om egenbetaling.
For pensionister, der ikke får personligt tillæg til medicinudgifter gælder sygesikringslovens regler om egenbetaling. Reglerne indebærer at udgifter til tilskudsberettigede lægemidler afholdes fuldt ud af patienten selv op til en årlig grænse på 800 kr.
Sygesikringslovens tilskud ydes således alene til patienter, for hvem de afholdte udgifter til tilskudsberettigede lægemidler overstiger 800 kr. inden for det pågældende kalenderår. Ved opgørelsen af de afholdte medicinudgifter indgår udgifter til lægemidler, hvortil der gives generelt tilskud efter sygesikringsloven, samt lægemidler, hvortil patienten har fået individuel tilskudsbevilling fra Sundhedsstyrelsen.
De nærmere regler om tilskud efter sygesikringsloven er fastsat i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 802 af 14. december 1989 af fortegnelse over lægemidler, der er tilskudsberettigede efter sygesikringsloven.
Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at lægen i enkelttilfælde kan søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er optaget i bekendtgørelsens fortegnelse.
Personligt tillæg til medicin kan ydes til al medicin, der er tilskudsberettiget og ordineret af en læge. Der kan endvidere efter kommunens skøn ydes hjælp til lægeordinerede lægemidler, der ikke er tilskudsberettigede.
Til de lægemidler, hvor det offentlige efter sygesikringsloven yder tilskud, kan der ydes supplerende hjælp op til 100 pct. af patientens egen udgift. For afsnit II-medicins vedkommende kan det eventuelt besluttes, at der alene ydes hjælp med op til 100 pct. for bestemte lægemidlers vedkommende. I disse tilfælde bør lægemidlerne være anført på medicinbevillingen.
For så vidt angår lægeordineret medicin, der ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, bør størrelsen af hjælpen ikke overstige 75 pct. af patientens egen udgift.
Pensionister, der bor i plejehjem og får udbetalt pension i medfør af bistandslovens § 85a, kan på samme måde som pensionister, der bor i eget hjem få personligt tillæg til medicin, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Personligt tillæg til medicinudgifter efter § 17, stk. 1 beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent, se pkt. 193. De foran angivne højeste procentdele svarer til fuld ydelse.
Fra 1. oktober 1989, er der indført bagatelgrænser for udbetaling af et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter, jf. § 6, stk.
2 i bekg. (SOS). Reglen er fastsat for at reducere de administrative ulemper, der er forbundet med at opkræve en lille egenbetaling fra pensionisten og med at skulle udbetale meget små beløb som personligt tillæg.
Hvis det personlige tillæg pr. lægeordineret lægemiddel er mindre end 3 kr., udbetales det ikke.
Hvis pensionistens egen udgift er mindre end 3 kr., efter fradrag af et personligt tillæg på mindst 3 kr. pr. lægeordineret lægemiddel, dækkes hele udgiften af det personlige tillæg.
Om særligt personligt tillæg efter § 17, stk. 3, se pkt. 194.
Bistand og pleje
190. Til personer over 67 år, som ikke modtager bistands- eller plejetillæg efter pensionslovens § 37, jf. § 16, kan der ydes personligt tillæg til dækning af pensionistens udgift til den fornødne hjælp til bistand eller pleje. Personligt tillæg kan her anses som et led i bestræbelserne for at gøre det muligt for pensionisten at forblive i eget hjem så længe som muligt.
Tillægget ydes kun i det omfang, behovet ikke dækkes af hjemmehjælp og hjemmesygepleje.
For at personligt tillæg kan ydes, bør det dokumenteres, at pensionistens tilstand i en længere periode eller varigt nødvendiggør bistand eller pleje fra andre. Pensionister, som af kommunalbestyrelsen er anset for at opfylde betingelserne for optagelse på plejehjem, må almindeligvis kunne få personligt tillæg til bistand eller pleje, når de økonomiske betingelser i øvrigt er opfyldt. Men også andre pensionister, der har et bistands- eller plejebehov uden derfor at have behov for at komme på plejehjem, kan have behov for et personligt tillæg. Fx vil blinde og stærkt svagtsynede ofte kunne få et personligt tillæg.
I modsætning til bistands- eller plejetillæg bør personligt tillæg maksimalt ydes i det omfang, pensionisten dokumenterer sine udgifter til medhjælp. Der kan også ydes personligt tillæg til hjælp fra eventuelle pårørende, der har påtaget sig at bistå eller pleje pensionisten, når pensionisten har udgifter derved.
Pensionister, der modtager hjemmehjælp, kan bevilges personligt tillæg i forbindelse med udgifter til nødvendig bistand eller pleje ud over den, der kan afhjælpes gennem den kommunale hjemmepleje.
Hvor det drejer sig om bistand til pensionistens personlige fornødenheder anbefales det, at ydelsen udbetales med et beløb, der normalt ikke overstiger bistandstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr.10.
Hvor det drejer sig om vedvarende pleje eller tilsyn, kan ydelsen udbetales med et beløb, der normalt ikke overstiger plejetillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 11. Kun i ganske særlige tilfælde bør der ydes hjælp, som overstiger nævnte tillæg.
De personlige tillæg beregnes efter en personlig tillægsprocent, se pkt. 193.
Diætkost
191. Der kan ydes personligt tillæg til ekstraudgiften i forbindelse med lægeordineret diætkost. Ved diætkrævende sukkersyge kan der ydes hjælp til merudgifter som følge af diæten med et månedligt beløb svarende til fx 9% af pensionens grundbeløb for enlige den nærmest forudgående 1. januar. Ansøges der om tilskud herudover, bør udgifterne nærmere dokumenteres. Hvis pensionisten får udbragt varm mad som led i det kommunale omsorgsarbejde, kan beløbet nedsættes til halvdelen.
Tillæg beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent. Det nævnte maksimumsbeløb svarer til fuld ydelse. Ved andre lidelser end sukkersyge bør tilsvarende hjælp kun ydes efter forelæggelse af dokumentation for merudgiftens størrelse.
Varmetillæg - Petroleumstillæg
Personligt tillæg efter § 17, stk. 2
192. Tildeling og beregning af varmetillæg sker efter regler fastsat i §§ 11-18 bekg. (SM). Efter § 19 i bekg. (SM), skal pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter det sociale udvalgs regler, dog have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de generelle regler i §§ 11-18 i bekg. (SM).
Varmetillæg ydes efter ansøgning til pensionister i både eje- og lejeboliger uanset opvarmningsform, når de økonomiske forhold giver grundlag herfor.
Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på tilfælde, hvor varmeudgiften er meget høj i forhold til boligstørrelse og opvarmningsform, og bør vejlede pensionister, der er ejere af helårsboliger, om låne- og garantiordninger efter §§ 17 og 18 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (varmesynsloven), jf. Boligministeriets seneste lovbekendtgørelse nr. 342 af 20. juni 1984.
Varmetillæg ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtæger ikke overstiger indtægtsgrundlaget i lovens § 29, dvs. til pensionister, for hvem den årlig fastsatte personlige tillægsprocent er 100. Hvis den personlige tillægsprocent er fastsat til mindre end 100% ydes et varmetillæg, der svarer til størrelsen af denne procent, se pkt. 193 om beregningen.
Varmetillæg efter §§ 11-18 i
Socialministeriets bekendtgørelse
Beløbsstørrelserne i dette afsnit er angivet i pristal 106, svarende til 1. januar 1990.
Beregningsgrundlaget for personligt tillæg til varmeudgifter er husstandens forventede årlige varmeudgift, dog højst 10.900 kr.
med fradrag af egenbetalingen.
Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Ved opgørelse af pensionistens faktiske varmeudgift, skal der tages hensyn til andre personer over 18 år i husstanden, da de på lige fod med pensionisten må bidrage til dækning af varmeudgifterne. Beregningsgrundlaget for varmetillæg vil således være husstandens samlede varmeudgifter, der ligger inden for 10.900 kr., delt med antallet af personer over 18 år i husstanden. Hvis der er flere enlige pensionister i husstanden beregnes varmetillæg for hver pensionist.
For gifte pensionister, herunder samgifte pensionister, der tilhører samme husstand, beregnes alene eet varmetillæg på baggrund af de samlede varmeudgifter inden for 10.900 kr.
Hvis gifte pensionister bor sammen med andre personer over 18 år vil beregningsgrundlaget for varmetillæg også her være husstandens samlede varmeudgifter inden for 10.900 kr., delt med antallet af personer over 18 år i husstanden. Der beregnes også her alene eet varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne.
Egenbetalingen er årligt 2.500 kr. for enlige. For gifte pensionister er egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige svarende til 3.800 kr. pr. 1. januar 1990.
Tillæg til varmeudgifter fra egenbetalingen og op til varmeudgifter på 10.900 kr. nedtrappes i 3 intervaller. Intervallerne er fastsat således, at pensionisten har interesse i at begrænse varmeforbrugets størrelse, da den del af varmeudgifterne, der kan opnås varmetillæg til, bliver mindre for hvert varmeudgiftsinterval, og er helt bortfaldet ved varmeudgifter over 10.900 kr. årligt.
Varmetillæg ydes med den årligt fastsatte personlige tillægsprocent op til:
3/4 af udgifterne fra egenbetalingen op til 6.600 kr.
1/2 af udgifterne fra 6.600 kr. op til 8.700 kr.
1/4 af udgifterne fra 8.700 kr. op til 10.900 kr.
Varmetillægget kan højst udgøre 4.680 kr. for enlige og 3.696 kr.
for gifte.
Eksempler på beregning af varmetillæg
Eksempel 14
En enlig pensionist
Husstand: 1 person
Husstandens årlige varmeudgift: 9.000 kr.
Det fulde varmetillæg udgør:
3/4 af udgifterne fra 2.500 kr. til 6.600 kr. = 3.075 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.600 kr. til 8.700 kr. = 1.050 kr. 1/4 af udgifterne fra 8.700 kr. til 9.000 kr. = 75 kr. ----------- 4.200 kr.
Eksempel 15
En enlig pensionist
Husstand: 3 personer
Husstandens årlige varmeudgift: 10.000 kr.
Beregningsgrundlaget for varmetillægget er 1/3 af varmeudgifterne inden for 10.000 kr. = 3.333 kr.
Det fulde varmetillæg udgør:
3/4 af udgifterne fra 2.500 kr. til 3.333 kr. = 625 kr.
Eksempel 16
Gifte pensionister
Husstand: 2 personer
Årlige varmeudgift: 11.000 kr.
Det fulde varmetillæg udgør:
3/4 af udgifterne fra 3.800 kr. til 6.600 kr. = 2.100 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.600 kr. til 8.700 kr. = 1.050 kr. 1/4 af udgifterne fra 8.700 kr. til 10.900 kr. = 550 kr. ----------- 3.700 kr.
Eksempel 17
Gifte pensionister
Husstand: 3 personer
Årlige varmeudgift: 14.000 kr.
Beregningsgrundlaget for varmetillægget er 2/3 af varmeudgifterne
inden for 10.900 kr. = 7.267 kr.
Det fulde varmetillæg udgør:
3/4 af udgifterne fra 3.800 kr. til 6.600 kr. = 2.100 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.700 kr. til 7.267 kr. = 234 kr. ----------- 2.334 kr.
I eksemplerne 16 og 17 beregnes varmetillægget på samme måde for en gift pensionist, hvis ægtefælle ikke er pensionist, som for samgifte pensionister.
I de ovenfor nævnte eksempler ydes varmetillægget herefter med den fastsatte personlige tillægsprocent efter reglerne i lovens § 31, stk. 3, jf. § 15 i bekg. (SM).
Fastsættelsen af den forventede årlige varmeudgift sker een gang årligt med udgangspunkt i det hidtidige årlige varmeforbrug.
Opvarmes boligen med samme energiform, som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anses for at være almindeligt husholdningsforbrug.
Det beregnede årlige varmetillæg, der afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, udbetales månedligt forud sammen med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen udbetale varmetillægget på andre tidspunkter. Det kan der være behov for, når den opvarmningsmåde, der anvendes, medfører, at brændselsudgifterne ikke kan udlignes ved en kontoordning eller lignende, men må afholdes af pensionisten med korte mellemrum i fyringssæsonen, afhængig af vejrforholdene. Varmetillæg udbetales dog som hovedregel hver måned, uanset at pensionistens udgifter til varme ikke forfalder månedsvis.
Ændrer beregningsgrundlaget sig væsentligt i løbet af året, omregnes det årligt fastsatte varmetillæg på grundlag heraf. Store ændringer i beregningsgrundlaget kan bl.a. skyldes ændringer i husstandens størrelse. Det samme gør sig gældende, hvis der på grund af ændringer i indtægtsgrundlaget, fastsættes en ny personlig tillægsprocent, se pkt. 193.
Viser opgørelsen af varmeforbruget ved varmeårets udgang, at varmeudgifterne har været større eller mindre end forudsat efter beregningsgrundlaget, beregnes et endeligt varmetillæg på grundlag af årsopgørelsen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvordan efterreguleringen af varmetillægget skal ske. Det gælder både i de situationer hvor der har været udbetalt for lidt i varmetillæg og i de situationer, hvor der har været udbetalt for meget.
Vedrørende tilbagebetaling af personligt tillæg efter lovens § 43, stk. 1, nr. 4 i de tilfælde, hvor pensionisten indbetaler acontobeløb til dækning af varmeudgifter i følge varmeregnskab, henvises til pkt. 164.
Varmetillæg efter § 19
i Socialministeriets bekendtgørelse
Efter § 19 i bekg. (SM) skal pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter det sociale udvalgs regler, have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de generelle regler i §§ 11-18 i bekg. (SM). Kommunen skal følge de regler, der blev udbetalt varmetillæg efter i 1987, herunder de regler, der var gældende med hensyn til egenbetaling, varmeudgiftens størrelse, husstandsforhold, opvarmningsform, indtægts- og formueforhold mv.
Varmetillægget vil i efterfølgende år, ikke nødvendigvis blive ydet med samme beløb som i 1987, da størrelsen afhænger af de nævnte forhold.
Da varmetillægget skal beregnes fuldt ud efter det sociale udvalgs regler for 1987, skal varmetillægget ikke nedsættes efter størrelsen af den personlige tillægsprocent.
Det er en forudsætning for at få beregnet varmetillæg efter det sociale udvalgs regler for 1987, at pensionisten har bopæl i samme kommune, som ved udgangen af 1987.
Beregning
193. Personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 31, stk. 3 og § 15 i bekg. (SM).
Indtægtsgrundlaget er det samme, som gælder ved beregningen af pensionstillægget, se pkt. 134, dog gælder der et særligt fradragsbeløb for personlige tillæg.
Fradragsbeløbet og aftrapningsinterval angives i lovens tal, (pristal 100), der svarer til de gældende tal fra 1. januar 1989.
Fradragsbeløbene for personligt tillæg i § 49, stk. 1, nr. 5, reguleres ikke for perioden 1. januar 1989 til 1. januar 1993.
Fradragsbeløbet udgør for en enlig 10.800 kr. og for gifte 21.600 kr., jf. § 29, stk. 3.
Aftrapningen sker gradvis for ekstraindkomster i intervallet 10.800 kr. - 40.700 kr. for enlige og i intervallet 21.600 kr.- 66.500 kr. for gifte.
Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet vil der kunne udbetales personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, med det der svarer til fuld ydelse for det der ydes hjælp til, altså med 100%»s tillæg. For hver 300 kr. ekstra i indkomst for enlige og 450 kr. i indkomst for gifte herudover, nedsættes tillægsprocenten for de personlige tillæg med 1%, jf. § 31, stk. 3.
På grundlag heraf fastsættes for den enkelte pensionist hver 1.
januar en personlig tillægsprocent, hvorefter de personlige tillæg beregnes.
Tillægsprocenten fastsættes for et år ad gangen i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen, jf. § 39.
Hvis der sker ændringer i indtægtsgrundlaget efter § 29 eller i de personlige forhold, således at disse begrunder en ændring af den personlige tillægsprocent, fastsættes en ny tillægsprocent på baggrund heraf. Ved omregning af pensionen i løbet af året, se pkt. 153-161, skal der samtidig, hvis det ændrede indtægtsgrundlag begrunder det, fastsættes en ny personlig tillægsprocent.
Indtægtsreguleringen betyder, at der ikke kan ydes personlige tillæg, hvis indtægten beregnet efter § 29, stk. 1 og 3 overstiger 40.700 kr. for enlige og 66.500 kr. for gifte. Når forhøjelsen af fradragsbeløbene for beregning af pensionstillæg er fuldt gennemført, svarer disse beløb til de indtægter, som pensionisten kan have før aftrapningen af pensionstillægget påbegyndes. Se pkt. 135 om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg. Fradragsbeløbet reguleres hver 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober. For perioden fra 1.januar 1989 - 1. januar 1993 reguleres fradragsbeløbet dog ikke, og en evt. ændring af reguleringspristallet for denne periode medfører ikke ændring af fradragsbeløbet den 1. januar 1994 eller senere.
Eksempler på beregning af den personlige tillægsprocent:
(Se afsnittet om den årlige fastsættelse):
For en enlig pensionist
--------------------------------------------------------------------- Indtægt opgjort Fradragsbeløb Aftrapnings- Personlig efter § 29, efter § 29, procent tillægsprocent stk. 1 stk. 3 --------------------------------------------------------------------- 15.000 10.800 4.200 100-14=86 ------ = 14 300 25.000 10.800 14.200 100-47=53 ------ = 47 300 35.000 10.800 24.200 100-80=20 ------ = 80 300 --------------------------------------------------------------------- For en gift pensionist 25.000 21.600 3.400 100- 7=93 ------ = 7 450 50.000 21.600 28.400 100-63=37 ------ = 63 450 58.000 21.600 36.400 100-80=20 ------ = 80 450 ---------------------------------------------------------------------
Tillæg til dækning af petroleumsafgift
Efter pensionslovens § 17, stk. 4 ydes der et særligt tillæg til pensionister til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 liter er en nødvendig opvarmningsform i pensionistens bolig.
Tillægget svarer til afgiften på dunkpetroleum i henhold til lov om afgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og arbejdsmarkedsbidrag ialt 2,20 kr. pr. liter. Tillægget kan højst ydes for 2000 liter petroleum i dunk om året pr. husstand.
Ordningen sikrer således, at pensionister, der er afhængige af petroleum til opvarmning, friholdes for denne afgift inden for et maksimalt årligt forbrug pr. husstand.
Det er en betingelse for at yde petroleumstillæg, at der er tale om en helårsbolig, hvor det er nødvendigt at anvende petroleum i dunke på højst 10 liter i petroleumsovne eller petroleumskaminer til opvarmning af boligen.
Der kan dog som supplement til petroleumsopvarmningen også anvendes anden form for opvarmning fx el-varme.
Petroleumstillæg kan således ikke ydes til pensionister, der bor i en bolig, hvor der er installeret centralvarme. Hvis der udover centralvarmeanlæg er installeret petroleumsovne eller petroleumskaminer, anses petroleum ikke for nødvendig opvarmningsform, og der kan derfor ikke ydes tillæg. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt petroleum anses for nødvendig opvarmningsform.
I modsætning til reglerne om ydelse af personligt tillæg, er pensionistens økonomiske forhold uden betydning for retten til at modtage det særlige petroleumstillæg. Det er ligeledes uden betydning for retten til dette særlige tillæg om pensionisten modtager varmetillæg.
Petroleumstillæg beregnes på grundlag af den samlede husstands forbrug. Tillægget nedsættes ikke, hvis der i husstanden også er personer, der ikke er pensionister.
For pensionister, der modtager personligt tillæg efter varmetillægsreglerne, fradrages petroleumstillægget i det beregningsgrundlag, der anvendes til beregning af varmetillægget, jf. § 12 i bekg. (SM).
Reglen sikrer, at pensionisten ikke får udbetalt varmetillæg for den del af varmeudgifterne, som udgøres af den nye petroleumsafgift.
Det vil sige, at pensionisten op til et forbrug på 2000 liter om året får den fulde afgift godtgjort og herudover varmetillæg til den resterende varmeudgift efter hidtil gældende regler.
Det forudsættes, at kommunen administrerer den nye ordning om petroleumstillæg i tilknytning til varmetillægsreglerne. En ansøgning om varmetillæg bør således samtidig anses for en ansøgning om petroleumstillæg.
Petroleumstillæg fastsættes een gang årligt med udgangspunkt i husstandens forventede årlige forbrug. Det forventede forbrug opgøres på grundlag af det hidtidige årlige forbrug, dog højst på grundlag af et forbrug på 2000 liter om året.
Tillægget udbetales a conto månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tillægget dog udbetales på andre tidspunkter.
Hvis den årlige opgørelse viser, at udgifterne til petroleum har været større eller mindre end forudsat, beregnes et endeligt petroleumstillæg. Kommunen træffer afgørelse om, hvorledes efterregulering af tillægget skal ske.
Særligt personligt tillæg
Personlige tillæg efter § 17, stk. 3
194. Udover hvad der følger af lovens § 17, stk. 1 og 2, kan der undtagelsesvis, når særlige omstændigheder taler for det, ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særligt vanskelige, jf. § 17, stk. 3. Særligt personligt tillæg efter § 17, stk. 3 vil eksempelvis kunne ydes i de situationer, hvor det personlige tillæg beregnet efter den personlige tillægsprocent ikke dækker udgifterne i fornødent omfang, således at pensionistens økonomiske forhold betragtes som ganske særlig vanskelige. Der vil således i udtagelsestilfælde, hvor der er tale om særligt høje varmeudgifter i forhold til indkomsten for den enkelte pensionist, være mulighed for at supplere varmetillægget. Særligt personligt tillæg vil ligeledes kunne ydes i ganske akutte trangstilfælde.
Tillæg ydet efter stk. 3 er ikke indtægtsregulerede og skal derfor ikke aftrappes.
195. Klage over afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven sker efter de almindelige klageregler på det sociale område, dvs.
at klager over afgørelser indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Afgørelsesmyndigheden genvurderer sagen og ændres afgørelsen ikke, sendes klagen til klageinstansen.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for amtsankenævnet, mens revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan indbringes for den sociale ankestyrelse, se nærmere §§ 50 og 51 i loven.
I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåder ved indgivelse af klage og klagefrister.
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985.
196. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, kan rettes til de almindelige- eller de sociale tilsynsmyndigheder, se Socialministeriets vejledning af 11. januar 1988 om klageregler og tilsyn på det sociale område.
197. Loven om social pension administreres af kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt, se lovens § 57 og lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.
198. Kommunalbestyrelsens kompetance forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser mv. til enkeltpersoner kan dog ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse, jf. § 2 i den sociale styrelseslov. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen vil dog inden for lovgivningens rammer kunne fastlægge almindelige retningslinier for behandlingen og afgørelser af de pågældende sager.
Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af forvaltningen på kommunalbestyrelsens vegne.
Den forvaltning, der varetager administration af pensionsloven, har pligt til at vejlede pensionisten om betingelserne for retten til forhøjet personfradrag til reelt enlige pensionister, se pkt. 208.
Forvaltningen skal desuden til brug for fastsættelse af personfradragets størrelse underrette skattemyndighederne om de personer, der er berettiget til forhøjet personfradrag.
Den praksis, der har udviklet sig for ugifte og separerede efter børnetilskudsloven om udbetaling af ordinært børnetilskud til reelt enlige, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anvendes også efter personskatteloven, således at alene de ugifte og separerede pensionister, der kan betragtes som reelt enlige, kan opnå det forhøjede personfradrag.
Til brug for skattemyndighedernes afgørelse kan det derfor være nødvendigt, at der indhentes en udtalelse fra administrationen af børnetilskud.
Klage over fastsættelse af personfradragets størrelse behandles af skattemyndighederne.
Vedrørende regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger mv. inden for den sociale lovgivning, henvises til forvaltningsloven og straffeloven samt til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 og Socialministeriets vejledning af 11. december 1989.
Bopælskommuneforpligtelse
199. Administrationen varetages som hovedregel af den aktuelle bopælskommune. Bopælskommuneforpligtelsen indebærer, at kommunen skal modtage pensionsansøgningen, vejlede pensionisten, beregne og udbetale pension mv.
For pensionister med bopæl i udlandet påhviler bopælskommuneforpligtelsen den seneste bopælskommune her i landet. Bopælskommuneforpligtelsen er dog i visse tilfælde henlagt til Socialstyrelsen, bekg. (SOS) § 1, og cirk. § 23.
200. En kommune bevarer pligten som bopælskommune, hvis den får en pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en i anden kommune:
1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk.
1, og § 112, stk. 2.
2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
For personer, der kommer i familiepleje (bistandslovens § 68) eller på institution for hjemløse mv. (§ 105) påhviler bopælskommuneforpligtelsen efter praksis den kommune, hvor pågældende opholder sig i familiepleje, eller hvor institutionen ligger.
Det vil kunne aftales mellem den faktiske opholdskommune og den indlæggende kommune, hvilken af kommunerne der foretager beregning og udbetaling af pension.
Flytning
201. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension.
Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune.
Om flytning til Færøerne og Grønland henvises der til pkt. 22.
Hvis en førtidspensionsansøger flytter, inden sagen er videresendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må sagen som hovedregel oversendes til den nye bopælskommune. I tilfælde, hvor sagen er sendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må flytning til et andet amt på tilsvarende måde bevirke, at sagen oversendes til nævnet i det nye amt. Allerede afsagte kendelser må naturligvis færdigekspederes.
Hovedreglen kan fraviges, når forholdene taler for det. Det kan fx være tilfældet, hvor en pensionsansøgning stort set er færdigbehandlet i fraflytningskommunen eller nævnssekretariatet, og hvor flytningen ikke i sig selv kan antages at medføre nogen ændring af indstillingen. Her vil oversendelse til tilflytningskommunen formentlig kun betyde merarbejde for denne og forlænget ventetid for ansøgeren.
Hvis ansøgeren kræver, at sagen viderebehandles i den nye bopælskommune eller det nye amt, skal sagen dog oversendes.
Den regionale organisation
Amtsrådene
202. Amtsrådene skal bistå og vejlede kommunerne i sociale - og sundhedsmæssige anliggender, § 10, stk. 1 i den sociale styrelseslov.
Sager om ydelser mv. til enkeltpersoner, kan dog ikke behandles i det samlede amtsråd.
Revaliderings- og pensionsnævnene
203. I hvert amt er der nedsat et revaliderings- og pensionsnævn, § 18, stk. 1 i den sociale styrelseslov.
De sager, der afgøres af nævnet, forberedes dels i primærkommunen, dels i amtet.
Revaliderings- og pensionsnævnene træffer afgørelse i pensionssager og nogle sager inden for bistandslovens område. Nævnene og amtsrådet har således mulighed for en koordineret sagsbehandling i relation til andre sociale sagsområder, fx ved samtidig stillingtagen til alternative løsninger i de sager, hvor pension ikke kan tilkendes.
Udover pensionssagerne skal nævnet træffe afgørelse i sager om etableringshjælp efter bistandslovens § 42, stk. 2, og støtte til motorkøretøjer efter bistandslovens § 58, stk. 3. Hvis nævnet mener, at der foreligger andre muligheder for hjælp efter bistandsloven, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse, kan sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.
Forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene fastsættes af Socialministeren, § 18, stk. 3 i den sociale styrelseslov.
Afgørelsen kan i visse sager træffes af formanden. Der henvises til de nærmere bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.
204. Inden for pensionsområdet har revaliderings- og pensionsnævnet kompetence til at træffe følgende afgørelser, jf. § 18, stk. 2 i den sociale styrelseslov og pensionslovens § 59:
1) Om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg.
2) Fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt.
3) Om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet.
4) Om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.
5) Om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 2. Fra 2. april 1990 dagpengelovens § 23, stk. 1, nr.
2.
6) At retten til pension efter § 14, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, nr.
1 og 2, skal være hvilende, dog højst for tidsrum af 3 år.
Nævnet kan vælge mellem de forskellige former for pension. Hvis en ansøgning om fx mellemste førtidspension ikke kan imødekommes, kan nævnet i stedet tilkende almindelig førtidspension, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
205. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager, se § 59, stk. 4.
I tilfælde hvor en tjenestemand får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension drejer den vejledende udtalelse sig om omfanget af tjenestemandens erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet, jf.
tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.
Hvis tjenestemanden ikke ønsker at søge social pension, men alene kvalificeret tjenestemandspension, afgiver revaliderings- og pensionsnævnet en vejledende udtalelse om, hvorvidt erhvervsevnenedsættelsen ville berettige tjenestemanden til højeste eller mellemste førtidspension.
Tilkendelse af kvalificeret svagelighedspension kræver ligesom tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension en nedsættelse af erhvervsevnen til en tredjedel eller derunder.
Finansministeriet lægger vægt på, at afgørelserne træffes på et ensartet grundlag.
I kendelser eller vejledende udtalelser i sager vedrørende tjenestemænd, der ikke har været bedømt i fuldt erhverv, må nævnene give oplysning om det anvendte bedømmelsesgrundlag, om en eventuel erhvervsevnenedsættelse gælder udeerhvervet, og om invaliditetsgraden under forudsætning af vurderingsgrundlaget fuldt selverhverv.
Helbredsbedømmelsesnævnets anmodning om en vejledende udtalelse fra revaliderings- og pensionsnævnene kræver ikke samtykke fra tjenestemanden, men må ses som et led i det almindelige princip om samarbejde mellem offentlige myndigheder.
Helbredsbedømmelsesnævnet underretter tjenestemanden om, at sagen er oversendt til udtalelse i revaliderings- og pensionsnævnet.
Tjenestemanden må herved være underrettet om, at dette eventuelt kan medføre, at revaliderings- og pensionsnævnet vil anmode om yderligere oplysninger, herunder speciallægeerklæringer, jf.
herved tjenestemandspensionslovens § 32, hvorefter ministeren kan kræve sådanne helbredsoplysninger, som han anser for nødvendige.
Det kan videre kræves at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på et hospital.
206. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige undersøgelser, jf. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvor formanden anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.
Den centrale organisation
207. Socialministeriet varetager den centrale ledelse og administration og fører det overordnede tilsyn på pensionsområdet.
Socialstyrelsen bistår Socialministeriet ved administrationen af pensionsloven herunder med opgaver af statistisk, budgetmæssig og planlægningsmæssig karakter. Socialstyrelsen bistår desuden kommunerne, amtskommunerne, revaliderings- og pensionsnævnene, amtsankenævnene og Den Sociale Ankestyrelse, se lovens § 60.
Socialstyrelsen træffer afgørelse om dispensation fra lovens krav om fast bopæl her i landet, se § 3, stk. 4.
Personfradrag for pensionister ved beregning af skat
208. Ved lov nr. 422 af 13. juni 1990 om ændring af personskatteloven, er der indført ændrede regler om personfradrag for pensionister og personer over 67 år.
Ændringerne er indført med henblik på en fremtidig ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der lever i et samlivsforhold.
Personer, der modtager social pension eller er fyldt 67 år, har ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige, herunder separerede, der lever faktisk adskilt, har ret til et særligt forhøjet personfradrag.
Reglerne om det særligt forhøjede personfradrag har virkning fra 1991.
Ugifte og separerede anses for enlige, med mindre de lever i et ægteskabslignende forhold. Et ægteskabslignende forhold foreligger hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet, eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse.
Det er desuden en betingelse, at samlivet kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab. Personskattelovens regler om, hvornår en person anses som enlig, jf. § 10, svarer til den praksis, der er udviklet på børnetilskudsområdet, jf.
Sikringsstyrelsens vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Dette gælder dog ikke for gifte, som lever adskilt på grund af uoverensstemmelse.
De personer, der har ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato bevarer dog retten til personfradrag som efter de hidtidige regler, under forudsætning af, at de ikke indleder et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere.
Ugifte eller separerede, der har ret til pension med virkning fra den 26. april 1990 eller senere eller er fyldt 67 år på denne dato eller senere, skal afgive en erklæring til kommunens pensionsadministration om samlivsforhold, for at opnå ret til det særligt forhøjede personfradrag.
Hvis der sker ændring i den ægteskabelige status eller i et samlivsforhold, der har betydning for personfradragets størrelse, har pensionisten eller den over 67- årige pligt til at underrette kommunens pensionsadministration herom.
Underskrift 1
Socialstyrelsen, den 29. oktober 1990 Ole Høeg / Gunner Harder Andersen
Bilag
Bilag 1
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989
Bilag 2
Uddrag af
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af overførsler m.v.
Bilag 3
Uddrag af
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser m.v.
Bilag 4
Lov nr. 585 af 20. august 1990
Bilag 5
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990
Bilag 6
Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 558 af 30. juli 1990
Bilag 7)
Socialstyrelsens cirkulære nr. 146 af 30. juli 1990
Bilag 8
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 24. august 1990
Bilag 9
Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 609 af 22. august 1990
Bilag 10
Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for
staten, folkeskolen, folkekirken
og statsgaranterede pensionsordninger mv.
Statens Regnskabsdirektorat,
Borgergade 18,
1071 København K.
Generaldirektoratet for statsbanerne,
Lønningskontoret,
Sølvgade 40,
1349 København K.
13 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.