Gelex

Vejledning om mulighederne for at begrænse diætudbetalingen til råd, nævn, udvalg m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

OphævetVersion 1990-03-12fra 1990-03-23 til 1995-12-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/41@1990-03-12/da

Indhold
  1. Indledning

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om ændring af de kommunale styrelseslove (Faste vederlag, kommunalt ansattes medlemskab af udvalg) (lov nr. 729 af 2. december 1989) gav indenrigsministeren over for Folketingets Kommunaludvalg tilsagn om at undersøge mulighederne efter styrelsesloven for at fastlægge maksimum for diætgivende møder i råd, nævn m.v. med henblik på en orientering herom til kommunerne.

Indenrigsministeriet har tidligere i en skrivelse af 13. juli 1984 givet udtryk for den opfattelse, at en kommunalbestyrelse ikke lovligt kan begrænse ydelsen af diæter efter styrelseslovens § 16, stk. 3, til et bestemt antal møder.

Efter fornyede overvejelser af spørgsmålet finder Indenrigsministeriet ikke grundlag for at opretholde den tidligere tilkendegivne opfattelse. En kommunalbestyrelse kan lovligt træffe beslutning om ophør af diætudbetaling i henhold til styrelseslovens § 16, stk. 3. Kommunalbestyrelsen må derfor også på forhånd kunne træffe beslutning om, at der alene kan udbetales diæter efter styrelseslovens § 16, stk. 3, for et nærmere fastsat antal møder i det pågældende råd, udvalg el. lign. eller for bestemte møder, hvor nærmere angivne sager behandles, f.eks. sager vedrørende budget, regnskab eller personaleforhold. En sådan på forhånd truffet beslutning om begrænset diætudbetaling må tillige foretrækkes frem for en senere beslutning om ophør af diætudbetaling.

Hvis hjemmelen for diætudbetaling ikke er § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, må mulighederne for at begrænse antallet af møder, for hvilke der skal ydes diæter, bero på en fortolkning af den pågældende hjemmel. I de tilfælde, hvor bestemmelsen er formuleret således, at der kan ydes medlemmerne diæter i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse, eller hvor bestemmelsen indeholder udtryk, der kan sidestilles hermed, vil kommunalbestyrelsen efter Indenrigsministeriets opfattelse være berettiget til at begrænse diætudbetalingen.

Thor Pedersen

/ Lauritz Hvidt

Versioner

  1. 1990-03-12 · til 1995-12-29