Vejledning om arveafgift for plejebørn, samlevende personer og registrerede partnere m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/77@1990-04-06/da
Indhold
1. Ved lov nr. 373 af 7. juni 1989 er der i forbindelse med vedtagelsen af loven om registreret partnerskab gennemført ændringer i lov om afgift af arv og gave, som senest er optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987 som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988. Ved ændringen af arveafgiftsloven er § 2 A, litra b), om arveafgift for samboende af samme køn ophævet.
2. Ved lov nr. 888 af 29. december 1989 er arveafgiftslovens § 3, stk. 5-7 og § 15, stk. 5 og 6 ophævet, og § 2 A samt § 15, stk. 4 ændret. Efter lovens § 3, stk. 5, kunne skatteministeren tillade et plejebarn at betale arveafgift efter samme skala som arveladers børn. Efter lovens § 3, stk. 6, kunne skatteministeren tillade, at arveafgiften blev nedsat til en lavere afgiftsklasse for samlevende personer.
Disse persongrupper er nu optaget i selve loven, jfr. dennes § 2 A, litra d), og litra f), jfr. nedenfor under punkt 4 og 5.
3. Samtidig er arveafgiftslovens § 15, stk. 4 ændret. Det er ikke mere nødvendigt at indhente skatteministerens tilladelse i disse tilfælde, jfr. nedenfor under punkt 7.
Herefter gælder følgende bestemmelser:
Plejebørn
4. Efter § 2 A, litra d), skal afgiften beregnes efter § 2 A for plejebørn, der har haft bopæl hos arveladeren i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet.
Bestemmelsen forudsætter efter sin ordlyd, at arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mindst 5 år, og at forholdet er påbegyndt, inden arvingen er fyldt 15 år. Det er endvidere en betingelse, at højst den ene af arvingens forældre har haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
Bopælsforholdene må dokumenteres ved hjælp af folkeregisterattester. Hvis folkeregisterattesterne intet oplyser om plejebarnets bopælsforhold kan erklæringer fra to med forholdene bekendte personer dog anvendes.
En erklæring fra en med forholdene bekendt person skal for at kunne anvendes oplyse
1) at arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mindst 5 år. Omtrentligt tidspunkt for begyndelse og ophør af arvingens fælles bopæl med arvelader skal oplyses tillige med arvingens fødselsdato, og
2) om arvingens forældre har haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
Erklæring fra en med forholdene bekendt person, der er gift med arvingen eller lever sammen med denne, kan ikke forventes godkendt af skifteretten. Det samme vil gælde erklæring fra en person, hvis arvelod påvirkes af afgiftsberegningen for plejebarnet.
Afgørelsen af, om afgiften af en persons arv skal beregnes efter § 2 A, litra d), er nu et lovfortolkningsspørgsmål, som henhører under skifteretter og eksekutorer, hvis afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. En ansøgning er således ikke nødvendig, og der er ikke mulighed for nedsættelse i større omfang end loven hjemler.
Samlevende personer
5. Ud over bestemmelsen om plejebørn har arveafgiftsloven haft en række forskellige regler om andre grupper af samboende personer.
Fra 1986 indtil loven om registreret partnerskab indeholdt arveafgiftsloven en bestemmelse, hvorefter samlevende personer af samme køn skulle have arveafgiften beregnet efter ægtefælleskalaen.
Ugifte søskende, der havde boet sammen i mindst 2 år, skulle have arveafgiften beregnet efter skalaen for livsarvinger.
Desuden var der adgang til bevillingsmæssig nedsættelse af arveafgiften til en lavere afgiftsklasse, når arving og arvelader havde haft fælles bopæl i en række år før dødsfaldet.
For disse persongrupper er der nu fastsat en fælles regel.
Afgiften beregnes efter § 2 A, litra f), for personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste 2 år før dødsfaldet, samt for personer, der tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse.
At arvingen har haft fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, må i almindelighed kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattester fra folkeregisteret.
Foreligger der ikke folkeregisteroplysninger, er udgangspunktet, at samlivet ikke kan anses for dokumenteret. Såfremt der imidlertid fra to uvildige personer, der var bekendt med forholdene, fremkommer erklæringer om samlivet og længden heraf, og disse erklæringer støttes af andre oplysninger, kan disse i særlige tilfælde udgøre den fornødne dokumentation.
Med fælles bopæl ved dødsfaldet sidestilles det forhold, at arvelader eller arving i umiddelbar tilknytning til, at de har haft fælles bopæl, er flyttet på institution, typisk et plejehjem. Det er uden betydning, hvor lang tid institutionsopholdet har varet.
Arvens størrelse og arvingens indkomst og formue er uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen.
Afgørelsen af, om afgiften af en persons arv skal beregnes efter § 2 A, litra f), er nu et lovfortolkningsspørgsmål, som henhører under skifteretter og eksekutorer, hvis afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. En ansøgning er således ikke nødvendig, og der er ikke mulighed for nedsættelse i større omfang end loven hjemler.
Registrerede partnere
6. Registrering af partnerskab har ifølge § 3 i lov om registreret partnerskab samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab med de i lovens § 4 nævnte undtagelser.
Det følger heraf samt af ændringerne af arveafgiftsloven, at registrerede partnere i arve- og gaveafgiftsmæssig henseende skal sidestilles med ægtefæller. For arvebeløb under 1 mill. kr. gælder således den særlige ægtefælleskala i lovens § 2 A.
Arveafgift af indtægts- og brugsrettigheder, når arveafgiften skal betales af boet
7. Efter arveafgiftslovens § 15, stk. 1 og 2, skal arveafgiften af en kapital eller fast ejendom, hvoraf en anden person end arvingen skal nyde indtægterne eller brugen, betales ved indtægts- eller brugsrettens ophør.
Efter de hidtidige bestemmelser i lovens § 15, stk. 4-6, kunne skatteministeren, når boet skulle betale afgiften, tillade at afgiften betaltes straks i forbindelse med skiftet. Ved en sådan tilladelse undgik boet at skulle sætte beløb til side til senere betaling af afgift.
Efter arveafgiftslovens § 15, stk. 4, i dens nuværende udformning er det ikke mere nødvendigt at indhente skatteministerens tilladelse til, at kapitalarveafgiften betales straks.
Det er herefter boet, der bestemmer, om afgiften skal betales straks, når lovens betingelser er til stede. Det er efter loven en betingelse, at det ved testamente er bestemt, at indtægts- eller brugsretten skal udredes fri for arveafgift.
Ifølge motiverne til loven er det en forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes, at kapitalen udlægges til en bestemt person eller institution i forbindelse med bobehandlingen.
Hvis boet herefter vælger at betale afgiften straks, skal afgiften beregnes af værdien af kapitalen efter reglerne i lovens § 17 og ikke efter de særlige regler i § 15, stk. 1 og 2.
Ikrafttræden og overgang
8. Loven om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. oktober 1989. Lov nr. 373 af 7. juni 1989 om ændringer af lov om afgift af arv og gave er trådt i kraft samme dato og har virkning, når afgiftspligten er indtrådt denne dato eller senere. Lov nr. 888 af 29. december 1989 om ændringer af lov om afgift af arv og gave trådte i kraft den 1. januar 1990 og har virkning, når afgiftspligten er indtrådt denne dato eller senere.
Afgiftspligten indtræder som hovedregel ved dødsfaldet.
De to ændringslove har således forskellig ikrafttrædelsesdato.
Dette medfører, at der, når afgiftpligten er indtrådt i tiden mellem 1. oktober og 31. december 1989, skal beregnes arveafgift for plejebørn efter deres slægtsskabsforhold til afdøde, og der må eventuelt søges om nedsættelse efter arveafgiftslovens § 3, stk. 5.
På tilsvarende måde må arveafgiften for samboende beregnes efter arvingens slægtsskabsforhold til arvelader, og der må eventuelt søges om afgiftsnedsættelse efter arveafgiftslovens § 3, stk. 6.
Det bemærkes, at samlevende af samme køn i denne periode ikke skal betale afgift efter arveafgiftslovens § 2 A, litra b), da denne bestemmelse blev ophævet ved lov nr. 373 af 7. juni 1989. Hvis de pågældende er registrerede partnere, skal de betale arveafgift som ægtefæller. I modsat fald kan der som hidtil søges om nedsættelse af arveafgiften efter samme regler som personer af forskelligt køn.
Skattedepartementets cirkulære nr. 139 af 2. december 1986 om arveafgift for samlevende personer ophæves. Pkt. 12-17 i skattedepartementets cirkulære nr. 166 af 20. oktober 1983 om nedsættelse af arveafgift m.v. ophæves.
De to ændringslove er optaget som bilag til denne vejledning.
Underskrift 1
Skatteministeriet, den 6. april 1990 Jens Rosman / O. Bådum
Bilag 1
Lov nr. 373 af 7. juni 1989 om ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven og lov om afgift af arv og gave.
(Ændringer som følge af indførelse af registreret partnerskab) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: . . . . .
Stk. 1. § 4 I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra A, ophæves litra b.
Litra c-g bliver herefter litra b-f.
2. I § 2, stk. 1, litra A, 2. pkt., udgår »eller b«.
3. I § 44, stk. 1, ændres »litra g« til: »litra f«.
Stk. 1. § 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Lovens § 4 har virkning for afgiftspligt, der indtræder efter lovens ikrafttræden.
Bilag 2
Lov nr. 888 af 29. december 1989 om ændring af forskellige skattelove.
(Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: . . . . .
Stk. 1. § 6 I loven om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987, som ændret ved § 5 i lov nr. 360 af 1. juli 1988 og § 4 i lov nr. 373 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, A, indsættes efter litra c som nyt litra:
»d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet,».
Litra d-f bliver herefter litra e-g.
2. I § 2, stk. 1, A, affattes litra e, der bliver litra f, således:
»f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,».
3. § 3, stk. 5-7, ophæves.
4. § 15, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts- eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af kapitalen efter reglerne i § 17.«
5. § 15, stk. 5 og 6, ophæves.
6. I § 44, stk. 1, ændres »§ 2 A, 1. pkt., litra f« til: »§ 2, A, 1. pkt., litra g«. . . . . .
Stk. 1. § 11
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1990. . . . . .
Stk. 3. § 6 har virkning, når afgiftspligten indtræder den 1. januar 1990 eller senere.