Gelex

Vejledning om ændring af Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48

OphævetVersion 1990-04-10fra 1990-04-24 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/78@1990-04-10/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 48 a.
    2. § 4, stk.

Afsnit 1

kraft den 2. april 1990, er der foretaget følgende ændringer i bistandslovens § 48:

a. I et nyt § 48, stk. 3, er socialministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 48, stk. 1.

Disse regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990, optrykt som bilag 2, og medfører:

at tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 48, stk.

1, reguleres een gang om året med en nærmere angivet procentsats,

at der som noget nyt kan ydes tillæg til ferieformål i tilslutning til modtagelse af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

at tilskuddet til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan modtages i 3 måneder, efter at betingelserne for at modtage tilskuddet er ophørt.

b. I et nyt 2. pkt. i § 48, stk. 4, (tidligere stk. 3) er der indført en kontaktpersonordning for personer, som er døvblinde.

c. Ved samme lovændring er der samtidig indført regler om godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, jf.

§ 48 a.

Stk. 1. Denne ændring omtalesâikkeäi denne vejledning, idet der udsendes særskilt vejledning om § 48 a.

Afsnit 2

bistandslovens § 48 foretages ændringer og tilføjelser til kapitel 2. Endvidere tilføjes et nyt kapitel 5.

Lovændringen indebærer ingen realitetsændringer i § 48-vejledningens kapitel 1, 3 og 4, men opmærksomheden henledes på, at der alle steder, hvor der står § 48, stk. 3, nu skal stå § 48, stk. 4, og hvor der står § 48, stk. 4, nu skal stå § 48, stk. 5.

Det bemærkes endvidere, at hvor vejledningen anvender udtrykket »det sociale udvalg« erstattes dette af »kommunalbestyrelsen«.

Afsnit 3

arbejdsfortjeneste i kapitel 2 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48.

For at lette læsningen er hele afsnittet om tabt arbejdsfortjeneste i vejledningen genoptrykt, selv om der kun er foretaget enkelte ændringer. Realitetsændringer og tilføjelser er markeret med en lodret streg:

Tabt arbejdsfortjeneste

28. I tilfælde, hvor det er en nødvendig følge af handicappet, at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen/faderen,der passer det, kan der ydes et tilskud til hel eller delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det er en forudsætning, at den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe et barn med svært handicap i hjemmet.

Der er mulighed for at yde tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste nogle timer om dagen eller om ugen.

I særlige tilfælde vil sådan erstatning tillige kunne ydes, hvor det med overvejende sandsynlighed må anses for godtgjort, at forsørgeren på grund af overtagelsen af den nævnte opgave er afskåret fra at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved erstatningens udmåling skal der tages hensyn såvel til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, som til den skattemæssige fordel. Når forsørgeren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå, tages som et udgangspunkt for beregningen af tilskuddet til den tabte arbejdsfortjeneste.

Erstatningen må dog i alle tilfælde sættes i forhold til, hvad det ville koste for social- og sundhedsforvaltningen at lade en hjemmehjælper passe barnet i hjemmet.

Tilskud til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal løbende reguleres, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990.

Reguleringen foretages hvert år pr. 1. april med en procentsats, som Socialministeriet udsender meddelelse om hvert år inden reguleringstidspunktet.

Hensigten med denne regel er at sikre, at personer, som modtager tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, kan blive ved med at bevare nogenlunde det samme leveniveau som hidtil. Den procentsats, som tilskuddet hvert år reguleres med, er derfor beregnet på grundlag af et skøn over den forventede udvikling i lønninger på det almindelige arbejdsmarked.

29. Det er muligt at yde tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet f.eks. er i daginstitution eller på anden måde passes, plejes og trænes uden for hjemmet nogle timer om dagen, idet en daginstitution ofte vil være den mest hensigtsmæssige aflastning af en familie, som har et barn med handicap, som skal plejes og overvåges 24 timer i døgnet.

Der kan godt ydes tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet det er handicappets varighed, som er afgørende for opnåelse af ydelser efter § 48, stk. 1, og ikke varigheden af den enkelte ydelse. F.eks. kan det tænkes, at et barn skal optrænes intensivt af moderen i hjemmet, at barnet ikke må omgås andre i en periode af hensyn til smittefare, eller at en af forældrene skal oplæres i tilberedning af diætkost.

Hvis en sådan periode ligger i direkte forlængelse af et sygehusophold, og man allerede fra opholdets begyndelse er klar over, at der bagefter kræves pasning af barnet i hjemmet, kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste allerede fra indlæggelsestidspunktet, hvis det af behandlingsmæssige grunde er ønskeligt, at forældre er til stede på sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet skal passes hjemme i en periode inden sygehusopholdet. Der kan også ydes tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skal have fri fra arbejde for at kunne ledsage et handicappet barn til behandling.

Fra 1. januar 1988 kan der endvidere ydes tilskud til tabt arbejdsfortjeneste i indlæggelsesperioden alene, hvis det er nødvendigt, at forældrene er til stede på sygehuset på grund af alvorlig sygdom hos et barn med handicap.

30. Ved beregningen af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i det enkelte konkrete tilfælde må der som hovedregel tages udgangspunkt i den betragtning, at den pågældende til daglig økonomisk stilles som om, han/hun tjente en løn selv. Det, der således må lægges til grund ved beregningen, er det beløb, som den pågældende havde til rådighed til forsørgelse af familien og sig selv, nemlig bruttoindtægten, reduceret med skat og de med bestridelsen af et erhverv forbundne udgifter, dog ikke udgifter, som skal sikre, at den pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. F.eks. skal den pågældende kunne betale fagforeningskontingent, herunder bidrag til arbejdsløshedskasse. Ifølge bekendtgørelse fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring nr. 451 af 11. oktober 1985, som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 8. oktober 1986, forlænges de i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt med op til samlet 2 år, når der ydes støtte til tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et barn med handicap efter § 48, stk. 1.

Der kan ikke ydes kompensation for fremtidige ydelser - pensionsbidrag - eller lønstigninger. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.

30 a. Efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990, § 2, udbetales der et tillæg til ferieformål til personer, somâophørerämed at modtage tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget udgør 12,5 pct. af det tilskud, der er udbetalt til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tillægget kan maksimalt beregnes på grundlag af tilskud udbetalt inden for de foregående 12 måneder. Er der udbetalt tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsens § 3, jf. nedenfor, indgår dette ikke i beregningsgrundlaget.

Efter samme bekendtgørelses § 3 udbetales der til personer, der pr.

1. majâmodtagerätabt arbejdsfortjeneste, et tillæg på 1 pct. af det beløb, som i de foregående 12 måneder er udbetalt til ydelsesmodtageren. Udbetalingen finder sted pr. 1. maj.

Disse ydelser har baggrund i de almindelige regler om feriepenge og ferietillæg, og hensigten er at give personer, som får tabt arbejdsfortjeneste efter § 48, ydelser til at holde ferie for på samme måde som personer, der har en lønindtægt. Da tillæggene til ferieformål efter bekendtgørelsens §§ 2 og 3 ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, vil man i praksis ikke direkte kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Ud over tillæggene til ferieformål kan der ydes tilskud til afholdelse af ferie, hvis denne på grund af barnets handicap medfører særlige udgifter i eller udenfor perioden med tabt arbejdsfortjeneste.

31. Der skal som hovedregel fratrækkes, hvad det ville koste at få barnet passet i daginstitution eller dagpleje, hvis barnet ikke havde været handicappet ud fra den betragtning, at dette er en udgift, som er sparet set i forhold til forældre i al almindelighed. Det skal dog bemærkes, at det ikke er i alle tilfælde, en sådan udgift kan trækkes fra ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. Den kan f.eks. ikke trækkes fra, hvis barnet fortsat går i daginstitution, fordi der er tale om deltids-tabt arbejdsfortjeneste, dvs. at moderen har måttet gå ned på deltid som en følge af barnets handicap.

Også i andre tilfælde kan det tænkes, at man vil nå til stødende resultater, hvis udgift til pasning af barn uden for hjemmet bliver trukket fra.

Ved beregningen af tilskuddet til den tabte arbejdsfortjeneste skal der fra begyndelsen så vidt muligt foretages et skøn, som tager alt i betragtning, men det kan ikke udelukkes, at der må reguleres efterhånden som der dukker nye oplysninger op.

Hovedudgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familen skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere, og ingen del af beløbene er »øremærkede«.

32. Økonomiske tilskud, som familien kan opnå efter andre regler på grund af den ændrede økonomiske status, der eventuelt følger med modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste, skal fratrækkes, således at familien ikke får mere til rådighed end før modtagelsen af § 48-ydelsen (som eksempel kan nævnes individuel boligstøtte).

Efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 10. april 1990, § 4, udbetales tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage tilskuddet er bortfaldet.

Hvis en sådan afviklingsperiode ikke er nødvendig, fordi der på forhånd er aftalt en bestemt periode, i hvilken der ydes modtageren tabt arbejdsfortjeneste, eller hvis modtageren ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere, gælder reglen ikke, jf.

§ 4, stk.

Stk. 1. 2, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal i denne forbindelse være opmærksom på, om forholdene har ændret sig, siden aftalen er indgået. Hvis modtageren af tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kommer i arbejde i afviklingsperioden, forkortes perioden fra det tidspunkt, den pågældende har opnået arbejde, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på det nye arbejdes omfang, således at tilskuddet ikke inddrages fuldt ud i afviklingsperioden, hvis den pågældende f.eks. har opnået deltidsarbejde i modsætning til tidligere heltidsarbejde.

Afsnit 4

kontaktpersonordning til døvblinde, jf. bistandslovens § 48, stk.

4, 2. pkt.:

Kap. 5. Kontaktpersonordning til voksne døvblinde ydet efter § 48, stk. 4.

Formål og afgrænsning

62. Efter § 48, stk. 4, 2. punktum, har personer, som er døvblinde, ret til i fornødent omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson.

I de senere år har der været arbejdet med problemerne for døvblinde, deres behov og ønsker, og der har blandt andet i et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund og Dansk Døvblindeforening været gennemført forsøg med kontaktpersonordninger i 2 amtskommuner. Det er på denne baggrund, at der er indført en særlig kontaktpersonordning for døvblinde.

Hensigten med kontaktpersonordningen er at give voksne hjemmeboende døvblinde mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation, samt bidrage til, at de pågældende kan leve så normalt som muligt på trods af deres meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov.

Ordningen gælder kun for personer, som bor i eget hjem, herunder bofællesskaber, i modsætning til institutioner, som f.eks.

plejehjem. Beskyttede boliger anses i denne forbindelse for at være eget hjem.

Som nævnt i kapitel 3 kan der efter § 48 normalt ikke ydes hjælp til personer, som modtager social pension. Ydelse af hjælp til ansættelse af kontaktpersoner til døvblinde er en undtagelse.

Denne hjælp kan ydes til såvel persionister som ikke-pensionister.

Kontaktpersonens opgaver

63. En kontaktpersons opgaver er blandt andet følgende:

At besøge og kommunikere med den døvblinde.

At orientere om hverdagen, (avislæsning m.v.).

At være bindeled til omgivelserne.

At bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger m.v.

At ledsage til indkøb, besøg, forretninger m.v.

At ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank osv.

At ledsage til aktiviteter - kurser, møder o.lign.

Derimod hører almindelig praktisk bistand i hjemmet ikke med til de funktioner, som kontaktpersonen skal udføre.

Kommunens opgaver

64. Det påhviler den døvblindes opholdskommune at stå for arbejdet med at finde frem til og ansætte kontaktpersoner, at etablere den enkelte kontaktpersonordning og administrere sådanne ordninger, jf. dog pkt. 65.

Kommunernes Landsforening har oplyst, at kontaktpersoner kan aflønnes med timeløn svarende til timelønssatserne for hjemmevejledere beskæftiget med specialrådgivning og vejledning til personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Det er en ganske særlig opgave at finde frem til den rigtige kontaktperson til den enkelte døvblinde, fordi en sådan ordning stiller store personlige krav til begge parter, både følelsesmæssigt og fysisk.

Den døvblinde selv skal altid være med til at finde frem til og godkende den enkelte kontaktperson.

Amtskommunale døvblindekonsulenter

og anden særlig ekspertise

65. I arbejdet med at vurdere behovet for bistand i det konkrete tilfælde og finde, instruere og ansætte kontaktpersonerne vil det være nødvendigt med særlig ekspertise. Derfor bør amtskommunale døvblindekonsulenter, der har udgangspunkt i de institutioner, hvor man i øvrigt har ekspertise vedrørende voksne døvblinde, inddrages i arbejdet fra begyndelsen, ligesom de løbende skal være faglig baggrundsstøtte og yde supervision til kontaktpersonerne.

Herudover kan der i visse sager ydes bistand i arbejdet fra de statslige specialkonsulenter for henholdsvis døve og blinde.

Kontaktpersonerne skal have adgang til fornøden instruktion og kursusvirksomhed, sædvanligvis arrangeret af eller ved medvirken af de amtslige døvblindekonsulenter og/eller de amtslige institutioner, som har ekspertise vedrørende voksne døvblinde.

Socialministeriet den 10. april 1990

Aase Olesen

/ A. M. Lolk

Versioner

  1. 1990-04-10, til 2022-07-08