Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1990/82@1990-04-18/da

Indhold

1. Indledning

I Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 om fortegnelse over erhvervssygdomme nævnes det i punkt E5, at fortegnelsen omfatter knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver, forårsaget af vedvarende højfrekvente vibrationer.

Vejledende retningslinier for anerkendelse af lidelser, der er omfattet af fortegnelsens punkt E5, gennemgås i det følgende, herunder Arbejdsskadestyrelsens ønsker vedrørende udredningen af enkeltsager.

Det gælder om denne vejledning, som for styrelsens tidligere vejledninger, at den skal forstås som det udgangspunkt, hvorfra konkrete sager afgøres. Tilfælde, der ikke falder direkte ind under de retningslinjer, som er angivet i vejledningen, vil blive afgjort efter en konkret vurdering, hvor det samlede billede af ekspositionens art og længde, symptomernes udvikling, den kliniske tilstand, dispositioner og øvrige helbredssituation, vil indgå som grundlag for sagens afgørelse.

Generelt skal det anføres, at lidelserne så vidt muligt ønskes vurderet ud fra objektive fund. I sager, hvor dette ikke er muligt, vil anerkendelsesspørgsmålet ligeledes bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Det skal endvidere anføres, at den generelle ekspositionsbetingelse om højfrekvente vibrationer angiver, at vibrationsudsættelse ved frekvenser under ca. 25 Hz ikke anses som årsag til de lidelser, der er omfattet af fortegnelsens punkt E5.

1. VIBRATIONSETINGEDE HVIDE FINGRE

Vibrationsbetingede hvide fingre kan defineres som kuldeudløst anfaldsvis optræden af bleghed (lividitet) af fingrene med proximal (opadtil) skarp afgrænsning, der kan gå over i blålig misfarvning og ved anfaldets afslutning give rødme med ledsagende snurrende, prikkende fornemmelse. Under anfaldet er der dødhedsfornemmelse af de påvirkede fingre (hvide døde fingre). Det er velkendt, at lidelsen kan udløses af arbejde med vibrerende værktøjer, men den kan også optræde uden kendt årsag, især hos familiært disponerede kvinder, eller sekundært til andre lidelser eller påvirkninger, f.eks. i forbindelse med andre karlidelser i overekstremiteterne, bindevævslidelser, polycytæmi, og behandling med ergotamin-alkaloider eller beta-receptor blokkere.

1.1. EKSPOSITIONSKRITERIER

Anerkendelse af hvide fingre som erhvervssygdom forudsætter, at der har været tale om en vibrationspåvirkning fra håndholdte værktøjer i et vist omfang. Dette omfang vurderes på baggrund af en kombination af varighed og sværhedsgrad af påvirkningen. Vibrationernes sværhedsgrad måles ved deres acceleration, enten i decibel (dB) eller ved den såkaldte ækvivalente frekvensvejede acceleration angivet ved måleenhed i meter pr. sekund2 (m/s2).

Som vejledende norm for anerkendelse af hvide fingre som erhvervssygdom gælder, at påvirkningen skal svare til de niveauer for 4 timers daglig ækvivalent frekvensvejet acceleration, der medfører, at 10% af en gruppe udsat for det pågældende niveau, erfaringsmæssigt vil udvikle hvide fingre efter en latenstid som angivet i International Standard ISO 5349.

Det er en forudsætning for anvendelsen af den angivne sammenhæng, at ekspositionen kan specificeres efter anvendte værktøjer (mærke og type), at disses acceleration er kendt, og at den effektive daglige ekspositionstid for de anvendte værktøjer kan angives med rimelig nøjagtighed. De anførte oplysninger skal såvidt muligt angives ved beskrivelsen af ekspositionen.

I praksis betyder dette, at ekspositioner, der er mindre end ca. 3 m/s2 (4 timers ekvivalent frekvensvejet acceleration) normalt ikke kan anses som årsag til hvide fingre. Dette vil f.eks. normalt gælde arbejde med elektriske ikke-slående boremaskiner, der anvendes til bearbejdelse af træ, plast og jern. Ved ekspositioner, der er mindre end ovenfor angivet, vil anerkendelse bero på en konkret vurdering, og det forudsættes at udredningen med henblik på alternativ sammenhæng er mere omfattende, samt at diagnosen er baseret på objektive fund, jævnfør nedenfor.

Det vil ofte ikke være muligt, at oplyse ekspositionen så detaljeret som forudsat ovenfor. Det vil imidlertid sædvanligvis være muligt at få oplyst, hvilken type af vibrerende værktøj, og hvor mange år og gennemsnitligt antal effektive timer pr. arbejdsdag, de enkelte værktøjer har været anvendt. Accelerationen for de enkelte typer værktøjer kan antages at ligge i de niveauer, der er angivet i bilag 1.

Som eksempler kan anføres, at hvide fingre opstået efter f.eks. 5 års dagligt arbejde 4 timer pr. dag med plansliber eller slagboremaskine (små bor) vil blive anerkendt, hvis der ikke er anden umiddelbar oplagt årsag til lidelsen. Hvis lidelsen opstår efter mindre end ca. 3 års arbejde i 4 timer pr. dag vurderes sagen konkret, og det forudsættes, at lidelsen kan påvises objektivt, samt at anden mulig årsag er udelukket ved mere omfattende undersøgelser.

I ekspositionsbeskrivelsen ønskes belyst hvilken hånd, der anvendes som styrehånd, og hvilken hånd som støttehånd, samt om det overvejende er fingrene eller håndfladen, der modtager vibrationsenergien (f.eks. fingrene ved små gravørmejsler, håndfladen ved vinkelslibere).

1.2. SYGDOMSFORLØB OG DIAGNOSE

Det ønskes oplyst, hvordan og hvornår symptomerne startede, og hvordan de har udviklet sig frem til aktuelle tilstand, herunder hvilken hånd og hvilke fingre, der først har været angrebet.

Anfaldene ønskes beskrevet, herunder om der er typisk proximal afgrænsning, sekvens i farveskift og dødhedsfornemmelse, udløsende faktorer, hyppighed sommer og vinter, samt i hvilken udstrækning anfaldene influerer på arbejdsforhold og på fritidsaktiviteter. Anfaldene ønskes endvidere beskrevet efter deres typiske udbredelse, herunder hvilke fingre og hvilke stykker af fingrene der er inddraget. Hvis der er væsentlige variationer i anfaldenes sværhedsgrad ønskes variationen beskrevet på lignende måde.

Anfald af hvide fingre ønskes så vidt muligt objektiviseret. Dette kan ske uden anvendelse af specialapparatur ved en af følgende procedurer:

1. Efterligning af forhold, der typisk udløser anfald (f.eks. ved udendørs ophold med afkøling af krop og hænder).

2. Simpel standardiseret kuldeprovokationstest, hvor hænderne holdes i rindende vand (ca. 10 grader) i 5 minutter, eventuelt suppleret med kropskøling (træk i let påklædning, brug af køletæppe).

Reaktionen på provokationer som anført under 1. og 2. ønskes beskrevet med hensyn til hvilke fingre og stykker af fingrene, der eventuelt reagerer med farveændringer og dødhedsfornemmelse, disse afgrænsning, og forløbet af et eventuelt anfald.

3. Hvis der ikke udløses anfald ved ovennævnte simple provokationer, ønskes egentlig karfysiologisk undersøgelse på speciallaboratorium med registrering af fingerblodtryk før og efter fingerafkøling.

Det forudsættes, at provokationer som anført under pkt. 1 og 2 indgår i den almindelige udredning af patienter med mistænkt vibrationsfremkaldte hvide fingre. Såfremt disse undersøgelser ikke er udført, vil Arbejdsskadestyrelsen overveje, om de skal foretages i forbindelse med en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse, eller overveje, om der skal foretages en karfysiologisk undersøgelse på specialafdeling.

1.3. ANDRE OPLYSNINGER OG UNDERSØGELSER

Der ønskes oplysning om familiær disposition, andre væsentlige sygdomme, og om der er symptomer på Raynauds fænomen i tæerne. Desuden ønskes oplysning om evt. tidligere frakturer på overekstremiteter, symptomer eller anamnese med hensyn til eventuel arteriosclerotisk sygdom (cerebrale iskæmitilfælde, angina pectoris, myocardieinfarkt, anden arteriosclerotisk hjertelidelse, claudicatio intermittens), eventuel hypertensionsanamnese, samt tobaksanamnese og medicinindtagelse. Eventuelle føleforstyrrelser eller smertefornemmelser i hænderne, som er tilstede uden for anfald af hvide fingre, ønskes beskrevet detaljeret.

Der vil normalt ikke blive taget forbehold, hvis den pågældende er ryger. Hvis der foreligger et meget stort tobaksforbrug d.v.s. 30-40 cigaretter daglig kan der dog blive tale om forbehold.

Ved objektiv undersøgelse ønskes måling af blodtryk på armene, vurdering af håndledspulse, herunder ved løft af armene ved samtidig sidedrejning af hovedet, stetoskopi af halspulsårer og hjertestetoskopi. Hændernes trofik og farver ønskes beskrevet. Neurologisk status for arme og hænder ønskes undersøgt med hensyn til dybe reflekser, følesans (berøring, stik og vibrationer, samt to-punktsdiskrimination på fingerspidser), undersøgelse for kliniske tegn på carpaltunnelsyndrom (Tinnell, bagudbøjning af håndled).

Ved misforhold mellem lidelsens sværhedsgrad og eksposition ønskes videre udredning med henblik på anden årsag.

2. ANDRE LIDELSER

Sammenhængen mellem andre lidelser og arbejde med højfrekvente vibrerende værktøjer er mindre veldokumenteret end sammenhængen mellem hvide fingre og vibrationer.

Som erhvervssygdomme anerkendes ud over hvide fingre:

a. CARPALTUNNELSYNDROM efter arbejde med vibrerende værktøjer i et omfang, der svarer til ekspositionskriterierne for hvide fingre. Det forudsættes, at de anvendte værktøjer har medført en særlig belastning af hulhånd og håndrodsområdet. Diagnosen forudsætter neurofysiologisk undersøgelse forenelig med carpaltunnelsyndrom.

b. FØLEFORSTYRRELSER I HÆNDERNE, herunder kroniske smertetilstande anerkendes som led i et vibrationssyndrom, hvis der SAMTIDIG forekommer hvide fingre, som kan anerkendes, jævnfør ovenfor. Det forudsættes ikke, at der er neurofysiologiske abnormiteter, men der ønskes neurofysiologisk undersøgelse med henblik på en vurdering af eventuelle andre årsager til symptomerne. Det forudsættes endvidere, at udredningen iøvrigt er tilstrækkelig med hensyn til mulige differentialdiagnoser (alkoholanamnese, metaboliske sygdomme m.v.).

c. HÅNDLEDSARTHROSE OG ALBUEARTHROSE kan kun anerkendes efter særlig svær eksposition og under forudsætning af, at der ikke tidligere har været frakturer i hånd eller arm. Ved CYSTISKE OPKLARINGER i håndrodsknogler skal ekspositionskriterierne for hvide fingre være opfyldt.

3. MEN

Men-erstatninger for hvide fingre, vil normalt ligge i niveauet 0-15%. Gradueringen inden for dette område beror på den konkret beskrevne lidelse sammenholdt med de objektive fund.

Som udgangspunkt for menfastsættelsen, vil følgende kriterier blive anvendt:

1) Ingen eller sjældne anfald : Mengrad < 5%.

2) Milde anfald : Anfald af og til, inddragende fingerspidserne af en eller flere fingre. Mengrad 5%.

3) Moderate anfald : Anfald af og til, inddragende de distale 2/3 (evt. hele fingeren) af en eller flere fingre. Mengrad 5-10%.

4) Svære anfald : Hyppige anfald, dvs. anfald flere gange ugentligt om vinteren, inddragende de fleste fingres (bortset tommelfingrene) fulde udstrækning. Mengrad 10-15%.

5) Meget svære anfald : Som under 4), men med trofiske forandringer f.eks. sår på fingerspidserne. Afgøres efter konkret vurdering.

4. ERHVERVSEVNETAB

Vurdering af erhvervsevnetab følger Arbejdsskadestyrelsens almindelige retningslinier.

Arbejdsskadestyrelsen, april 1990

F. B. Svarrer

Direktør

-------------------------------------------------------------------

BILAG 1

Omsætningstabel mellem meter pr. sekund2 og decibel.

På baggrund af International Standard ISO 5349, kan følgende

omsætningstabel mellem meter pr. sekund2 og decibel anvendes:

2 meter pr. sekund 2 = 126 dB 5 - - - = 134 - 10 - - - = 140 - 20 - - - = 146 - 50 - - - = 154 -

-------------------------------------------------------------------

BILAG 2

Eksempler på accelerationsniveauer for nogle typer af vibrerende håndværktøjer i perioden 1970-1984. Frekvensvejet acceleration ved håndgrebet under erhvervsarbejde.

Ad accelerationsgruppe:

I : < 3 m/s2 II : 3-10 m/s2 III : > 10 m/s2 (under 130 db) (130-140 db) (over 140 db) ------------------------------------------------------------------- Maskintype/arbejde Accelerationsgruppe Kommentar

-------------------------------------------------------------------

I II III Vinkelslibere x x Slibeskiven påvirker niveauet i væsentligt omfang. Planslibere x F.eks. bilreparation. Stativslibemaskiner x x Eksponering for vibrationer i emnet. ------------------------------------------------------------------- Elektriske ikke-slå- F.eks. boring i træ, ende boremaskiner x plast og metal Luftdrevne, ikke-slå- Værkstedsindustri. ende boremaskiner x Slagboremaskiner og borehamre: små bor x F.eks. elektrikere, kabelføring. store bor x F.eks. boring i mur. ------------------------------------------------------------------- Mejselhamre x De fleste større og ældre maskiner, værkstedsindustri, bilværksteder. x Nyere maskiner, f.eks. i bilværksteder. Slagmejsler x De fleste. x Visse nyere modeller ------------------------------------------------------------------- Maskintype/arbejde Accelerationsgruppe Kommentar ------------------------------------------------------------------- I II III Nittehamre x Ældre, fly- og værftsarbejde. x x Nyere, flyarbejde. Modhold ved nitning x Traditionelt jernarbejde. x x Nyere konstruktioner, mindre nitter. Møtrikværktøj x De fleste, (trykluft) bilbranchen. Større maskiner giver højere vibrationsniveauer. x Sejtrækkende værktøj. Trykluftspyd til x De fleste. Lavere asfaltbrydning niveau ved blødere underlag. ------------------------------------------------------------------- Motorsave x Ældre (før 1968). x Nyere. Rydningssave x De fleste. x Med vibrationsdæmpning. Rundsave til x Bilreparation. pladeskæring ------------------------------------------------------------------- Stavvibratorer x De fleste. x Visse nyere modeller. Styrehåndtag og x Højere niveauer for pedaler visse jordbrugsmaskiner.

-------------------------------------------------------------------

Versioner

1. 1990-04-18 · til 1993-02-15