Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1992/160@1992-09-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I. Indledning

Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 79, stk. 3, at krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, arbejdsløshedskassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Denne bestemmelse indebærer, at kravet på refusion bortfalder, og allerede udbetalte beløb skal tilbagebetales af arbejdsløshedskassen, uden at det er nødvendigt at påvise, at der er sket en fejludbetaling.

Hvis den fornødne dokumentation kan fremskaffes efterfølgende, bortfalder kravet på refusion ikke, og udbetalte beløb skal ikke tilbagebetales.

I arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 8, er det endvidere fastsat, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringsloven. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbeta-ling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

På denne baggrund skal direktoratet i det følgende nærmere redegøre for de gældende regler om, hvilken dokumentation i form af blanketter, 3. mands- eller medlemsattestation, der uden undtagelse skal foreligge, før udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge m.v. kan ske og således efter anmodning skal kunne fremlægges for tilsynsmyndigheden.

Endvidere redegøres for, efter hvilke retningslinier dokumentationsmaterialerne skal opbevares.

Det understreges, at grundlaget for udbetalingerne skal være korrekt, hvilket blandt andet vil sige, at de nedenfor nævnte blanketter m.v. skal være korrekt udfyldt , - såvel af medlemmet som af arbejdsløshedskassen.

Hvis et mangelfuldt udfyldt blanketmateriale m.v. har medført, at der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge/feriedagpenge/efterløn med urette, ifalder arbejdsløshedskassen ansvar i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4.

II. Optagelse

A. Lønmodtagere

Til brug for optagelsen skal lønmodtagere afgive oplysninger på begæring om optagelse for lønmodtagere (blanket AR 50).

Før optagelse kan ske, skal der for lønmodtagere foreligge arbejdsgiverdokumentation for, at arbejdskravet til optagelse er opfyldt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, litra a og b, 67, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere (emnenr. 3.21).

Dokumentationen kan være lønsedler eller anden form for arbejdsgiverdokumentation.

Arbejdsgiverdokumentationen skal som hovedregel foreligge inden 3 måneder efter, at den optagelsessøgende har begyndt arbejdet.

Nærmere regler om arbejdsgiverdokumentation er fastsat i afsnit 9.2 i A-vejledning af 17. maj 1990 til bekendtgørelse om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere (emnenr. 3.21).

Dokumentation for fravær i 10-ugers perioden, jf. § 4 i ovennævnte bekendtgørelse, sker ved hjælp af erklæring om fravær (blanket AR 296).

Dokumentationen for fravær kan endvidere ske ved hjælp af lønsedler eller andre oplysninger fra arbejdsgiveren, hvis disse oplysninger angiver årsagen til fraværet, fraværets tidsmæssige placering og fraværets omfang.

Hvis ansøgeren på optagelsesbegæringen har oplyst:

- at arbejdet udføres i egen eller ægtefælles/registrerede partners selvstændige virksomhed, skal ansøgeren udfylde bilag I til ledighedserklæringen (blanket AR 252).

- at ansøgeren, ægtefællen/registrerede partner, børn, søskende, forældre eller svigerforældre er indehaver af kapital i det selskab, hvor ansøgeren er beskæftiget, skal ansøgeren udfylde bilag III til ledighedserklæringen (blanket AR 260).

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister (emnenr. 3.21).

B. Nyuddannede og værnepligtige

Nyuddannede og værnepligtige skal til brug for optagelsen afgive oplysninger på begæring om optagelse for nyuddannede/værnepligtige (blanket AR 51).

Optagelse som nyuddannet og værnepligtig, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra c og f, kan ske alene på grundlag af ansøgerens oplysninger på blanket AR 51.

I tvivlstilfælde skal der dog indhentes fornøden 3.mandsdokumentation om uddannelsen/værnepligten.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der gennemfører en uddannelse af 18 måneders/3 semestres varighed, kan vælge at gøre brug af sine dimittendrettigheder.

I sådanne tilfælde skal der foreligge skriftlig dokumentation for, at medlemmet inden 2 uger efter uddannelsens afslutning har tilkendegivet, at man ønsker at gøre brug af sine dimittendrettigheder.

Der henvises til afsnit 4.5.4 i A-vejledning af 17. maj 1990 til bekendtgørelse om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere (emnenr. 3.21).

C. Selvstændige erhvervsdrivende

Optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ske, når der foreligger dokumentation for, at den optagelsessøgende har begyndt egentlig virksomhedsudøvelse. Den optagelsessøgende skal godtgøre, at kravet om, at pågældende er beskæftiget ved virksomheden mere end midlertidigt og i væsentligt omfang, er opfyldt.

Nærmere regler om kravene til disse to former for dokumentation er fastsat i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 588 af 14. august 1990 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning (emnenr. 3.21).

Den optagelsessøgende skal udfylde en optagelsesblanket for selvstændige erhvervsdrivende, der er godkendt af direktoratet, jf. § 6, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse.

D. Tidligere medlemskab af en arbejdsløshedskasse

I tilfælde, hvor ansøgeren på optagelsesbegæringen har svaret bekræftende på spørgsmålet, om pågældende tidligere har været medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kassen hos den tidligere arbejdsløshedskasse indhente skriftlig dokumentation om følgende:

1) Om der verserer uafsluttede sager vedrørende ansøgeren, og hvad sagerne eventuelt vedrører.

2) Om ansøgeren har gæld til arbejdsløshedskassen og eventuelt gældens størrelse og grundlaget for gældens opståen.

3) Om ansøgeren er blevet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen på grund af svig over for denne.

Der henvises herved til rundskrivelser af 14. januar 1988 (F-AK-nr. 3/88, F-AF-nr. 3/88) og af 4. december 1990 (rundskrivelse nr. 57/90).

E. Dokumentation for modtagelse af begæring om optagelse

Hvis anmodning om optagelse sker ved anden skriftlig henvendelse end ved udfyldelse af en godkendt optagelsesblanket, skal denne forsynes med påstempling af modtagelsesdato. Det samme gælder, når arbejdsløshedskassen modtager optagelsesblanketten. Der henvises til afsnit 8.1 og 9.1 i A-vejledning af 17. maj 1990 til bekendtgørelse om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

III. Overflytning

A. Overflytning mellem arbejdsløshedskasser

Ved enhver overflytning mellem statsanerkendte arbejdsløshedskasser skal medlemmet og fraflytterkassen afgive oplysninger til tilflytterkassen på overflytningsblanketten (blanket AR 53).

Overflytningssager skal som udgangspunkt behandles på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love.

I tvivlstilfælde kan der dog indhentes nærmere dokumentation fra arbejdsgiveren om ansættelsesforhold, arbejdstid m.v.

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 786 af 4. december 1991 om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser med tilhørende vejledning (emnenr. 3.24).

B. Overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring

Ved overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring skal der foreligge arbejdsgiverdokumentation for arbejdets omfang.

Lønsedler skal som udgangspunkt anvendes som arbejdsgiverdokumentation.

Hvis arbejdets omfang og tidsmæssige placering ikke fremgår tilstrækkeligt klart af lønsedlerne, skal kassen indhente nærmere oplysninger fra arbejdsgiveren.

Hvis eventuelt fravær ikke fremgår af lønsedlerne, skal medlemmet oplyse herom på erklæring om fravær (blanket AR 296).

Ved overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring skal der endvidere foreligge en af medlemmet udfyldt og underskrevet erklæring om tidspunktet for arbejdets påbegyndelse.

Der henvises til B-vejledning af 3. oktober 1990 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring af medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere (emnenr. 3.21).

IV. Rykning og slettelse af medlemmer der undlader at betale kontingent

Der skal foreligge dokumentation for, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 78 og cirkulære af 19. september 1983 om slettelse af medlemmer, der undlader at indbetale medlemsbidrag (emnenr. 3.22), er overholdt, jf. F-rundskrivelse nr. 19/86 af 17. april 1986.

Dokumentationen kan enten bestå af brevkopier af de afsendte rykkerskrivelser og meddelelser om slettelse eller af EDB-udskrifter eller lignende, der viser, hvilke medlemmer der på et givet tidspunkt har fået tilsendt rykkerskrivelser og/eller meddelelser om slettelse.

Endelig kan dokumentationen for afsendelse af de nævnte breve ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevene er indleveret til afsendelse hos postvæsenet. Der henvises til rundskrivelse nr. 49/92 af 17. juli 1992 vedrørende dokumentation for, at kasserne har afsendt rykkerskrivelser til medlemmer, der var i restance med medlemsbidraget.

V. Udfyldelse af ledighedserklæring/beregning af dagpenge

A. Lønmodtagere

Før der kan udbetales dagpenge, skal medlemmet udfylde en ledighedserklæring for lønmodtagere (blanket AR 251).

Der skal ved beregningen af medlemmets arbejdsfortjeneste foreligge dokumentation for den hidtidige indkomst, enten ved som hovedregel fremlæggelse af lønsedler eller - hvis arbejdsløshedskassen skønner, at lønsedlerne ikke er et tilstrækkeligt grundlag - ved indhentelse af en arbejdsgivererklæring (blanket AR 274), jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986 (emnenr. 3.312).

Hvis arbejdsgiverdokumentationen ikke kan fremskaffes, jf. § 7 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning, kan arbejdsfortjenesten dokumenteres ved hjælp af tro og love oplysninger.

Arbejdserklæringen (blanket AR 261) kan anvendes hertil.

Dokumentation for fravær i beregningsperioden, jf. § 13, stk. 2, og § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere (emnenr. 3.312), sker ved hjælp af erklæring om fravær (blanket AR 296).

Dokumentation for fravær kan endvidere ske ved hjælp af lønsedler eller andre oplysninger fra arbejdsgiveren, hvis disse oplysninger angiver årsagen til fraværet, fraværets tidsmæssige placering og fraværets omfang.

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister (emnenr. 3.312).

Hvis medlemmet på ledighedserklæringen har oplyst:

- at medlemmet eller dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever ejer eller driver landbrug m.v., skal medlemmet udfylde bilag IV til ledighedserklæring (blanket AR 294).

- at medlemmet eller dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever ejer eller driver anden form for selvstændig virksomhed, eller hvis medlemmet er selvbygger/medbygger, skal medlemmet udfylde bilag I til ledighedserklæring (blanket AR 252).

- at medlemmet eller dennes ægtefælle/registrerede partner/samlever m.v. er indehaver af anparter i det selskab, hvori medlemmet er eller har været beskæftiget, skal medlemmet udfylde bilag III til ledighedserklæring (blanket AR 260).

- at medlemmet har bierhverv eller modtager egenpension eller lignende, skal medlemmet udfylde bilag II til ledighedserklæring (blanket AR 253).

B. Selvstændige erhvervsdrivende

Hovedregel: endeligt ophør

Før et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage dagpenge efter endeligt ophør som selvstændig, skal medlemmet udfylde en ledighedserklæring for selvstændige erhvervsdrivende (blanket AR 256).

Der kan udbetales dagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, og når der foreligger fyldestgørende dokumentation herfor. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 418 af 14. juni 1989 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31137).

Undtagelse: midlertidigt ophør

I visse tilfælde kan der udbetales dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat at udøve virksomhed.

Til brug for arbejdsløshedskassen skal medlemmet i sådanne tilfælde udfylde en erklæring ved ledighed ved midlertidigt ophør som selvstændig (blanket AR 256).

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger dokumentation for:

a) at medlemmet er midlertidigt afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed,

b) at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet, og

c) at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 689 af 7. november 1989 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31137).

1. Udbetaling af dagpenge efter mindstesatsen

Et medlem, der umiddelbart forud for ledigheden har drevet selvstændig virksomhed som hovederhverv i mindst 3 hele sammenhængende regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 2/3 af højeste dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 47, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 421 af 16. juni 1989 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af 27. juni 1989 (emnenr. 3.312).

Det er en betingelse for, at der kan udbetales dagpenge efter mindstesatsen, at medlemmet dokumenterer, at der i de seneste 3 hele regnskabsår har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 4, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse.

Dokumentationen kan bestå af toldoplysninger, der viser momsbevægelserne i de 3 regnskabsår, eller - for ikke momspligtige virksomheder - kasserapporter eller lignende, der viser virksomhedens omsætningstal. Der henvises iøvrigt til vejledningen af 27. juni 1989 til nævnte bekendtgørelse.

2. Individuel dagpengesats

Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden dokumenterer, at dagpengesatsen beregnet efter reglerne i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, udgør et højere beløb end mindstesatsen, er medlemmet berettiget til dette højere beløb, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 421 af 16. juni 1989 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende med tilhørende vejledning af 27. juni 1989 (emnenr. 3.312).

Dokumentationen sker i form af et opgørelsesskema (blanket AR 255), der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. § 6, stk. 4 og 5, i nævnte bekendtgørelse. Arbejdsløshedskassen kan dog konkret fravige denne betingelse, jf. § 6, stk. 5, 2. pkt.

Ved afgivelse af ledighedserklæring for selvstændige erhvervsdrivende anvendes som ved ledighedserklæring for lønmodtagere bilag I, II, III og IV til ledighedserklæringen.

C. Nyuddannede/værnepligtige

For medlemmer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse efter afsluttet uddannelse og under aftjening af værnepligt, anvendes ledighedserklæring for nyuddannede/værnepligtige (blanket AR 265).

Hvis medlemmet efter uddannelsens eller værnepligtens afslutning har haft 13 ugers uafbrudt arbejde, skal medlemmet dog udfylde en ledighedserklæring for lønmodtagere (blanket AR 251), se ovenfor under afsnit V, A.

Bilag I, II, III og IV til ledighedserklæringen anvendes også i dette tilfælde.

VI. Arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72

A. Dokumentation for arbejde

Før dagpenge kan udbetales, skal kassen sikre sig, at medlemmet opfylder arbejdsbetingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72 og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 260 af 28. april 1988 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed (emnenr. 3.3112).

Som arbejdsgiverdokumentation herfor skal der foreligge lønsedler , der angiver antallet af medlemmets arbejdstimer og deres placering. Hvis lønsedlerne ikke indeholder de nødvendige oplysninger, skal kassen indhente dokumentationen for medlemmets beskæftigelse hos medlemmets tidligere arbejdsgiver(e) ved hjælp af Oplysninger fra Arbejdsgivere II (blanket AR 263).

Nærmere regler herom er fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986 (emnenr. 3.3112).

Hvis arbejdsgiverdokumentationen ikke kan fremskaffes, jf. § 7 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning, kan arbejdskravet dokumenteres ved hjælp af tro og love oplysninger. Dette sker ved hjælp af arbejdserklæringen (blanket AR 261).

B. Dokumentation for »døde« perioder

Dokumentation for »døde« perioder, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 17. september 1987 om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (emnenr. 3.3112), sker ved hjælp af erklæring om fravær (blanket AR 296).

Dokumentation for fravær kan endvidere ske ved hjælp af lønsedler eller andre oplysninger fra arbejdsgiveren, hvis disse oplysninger angiver årsagen til fraværet, fraværets tidsmæssige placering og fraværets omfang.

Frihedsberøvelse i udlandet og uddannelse i udlandet, jf. § 3, stk. 1, litra b og i i nævnte bekendtgørelse, skal dog dokumenteres ved hjælp af en attestation fra det pågældende lands (fængsels) myndigheder eller en attestation fra det pågældende uddannelsessted. Nærmere retningslinier herom er fastsat i vejledning af 18. december 1987 til nævnte bekendtgørelse (emnenr. 3.3112).

C. Lønarbejdende musikere og artister

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister (emnenr. 3.3112).

D. Dokumentation for ophør med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

1. Almindelige regler

Et medlem, der har drevet selvstændig erhvervsvirkomhed som bierhverv, kan ophøre med at være omfattet af det skærpede arbejdskrav, når medlemmet på tro og love har afgivet en skriftlig og begrundet erklæring om at være ophørt med udøvelsen af selvstændig virksomhed, jf. § 6, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 260 af 28. april 1988 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed med tilhørende vejledning af 10. maj 1988 (emnenr. 3.3112).

Ophøret skal være begrundet i virksomhedens lukning eller overdragelse til andre end ægtefællen eller umyndige børn.

2. Særligt om fritagelse for det skærpede arbejdskrav for landbrugere ved delvis bortforpagtning

Der kan ske fritagelse for det skærpede arbejdskrav for landbrugere ved dokumenteret bortforpagtning i et sådant omfang, at grundværdien af den resterende del af ejendommen ikke overstiger den fastsatte beløbsgrænse, jf. § 4, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 260 af 28. april 1988 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 462 af 15. juni 1992) om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed med tilhørende vejledning af 10. maj 1988 (emnenr. 3.3112).

Dokumentation for den reducerede grundværdi sker normalt ved at sammenholde forpagtningsaftalen med det seneste specificerede ejendomsvurderingsskema, hvis dette angiver en utvetydig og tilstrækkelig reduktion af værdien af den resterende ejendom. Endvidere kan dokumentationen for den delvise bortforpagtning ske ved hjælp af vurderingsrådene, der efter anmodning kan afgive erklæring om, hvor stor en andel af grundværdien, der kan henføres til det bortforpagtede areal, jf. Meddelelse fra DfA nr. 67/88 af 27. december 1988 (emnenr. 3.3112). Der henvises også til vejledning af 15. juni 1992 til bekendtgørelse nr. 462 af 15. juni 1992 om fritagelse for det skærpede arbejdskrav (emnenr. 3.3112).

VII. Udbetaling af dagpenge

Til brug for kassens udbetaling af dagpenge skal der for hver dagpengeperiode foreligge et dagpengekort, der er udfyldt af medlemmet (blanket AR 271 (14-dages kort)) eller blanket AR 272 (månedskort)).

Medlemmet skal udfylde dagpengekortet i overensstemmelse med de gældende regler herom, ligesom det skal underskrives og dateres af medlemmet.

Underskrift og datering må først ske ved dagpengeperiodens udløb.

Dagpengekort skal indleveres til kassen umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Nærmere regler herom er fastsat i § 10, stk. 4, i standardvedtægt for danske anerkendte arbejdsløshedskasser, jf. bilaget til bekendtgørelse nr. 663 af 25. september 1990 (emnenr. 3.11).

Der henvises endvidere til rundskrivelse nr. 49/90 af 7. november 1990 vedrørende nye dagpengekort.

A. Kontakt med arbejdsformidlingen

Det er en betingelse for, at der kan udbetales dagpenge, at medlemmet gennem kontakt med arbejdsformidlingen tilkendegiver, at medlemmet fortsat er ledig og arbejdssøgende, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 797 af 30. november 1990 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med arbejdsformidlingen (emnenr. 3.3114).

Et medlem, som bliver ledig, og som ønsker at modtage dagpenge, skal straks ved ledighedens indtræden henvende sig personligt på arbejdsformidlingen for at tilmelde sig som arbejdssøgende, jf. § 4, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse.

Ved tilmeldingen får medlemmet udleveret dagpengekort med arbejdsformidlingens påstempling af tilmeldingsdato. Denne påstempling er dokumentation for, at medlemmet er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 7, stk. 1 og 2, i nævnte bekendtgørelse.

Hvis medlemmet er blevet afmeldt på arbejdsformidlingen, skal medlemmet straks ved ny ledighed eller efter sygdoms ophør med efterfølgende ledighed igen tilmelde sig på arbejdsformidlingen for at kunne modtage dagpenge, jf. § 13 i nævnte bekendtgørelse.

B. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Et medlem, der har modtaget en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, og et »G« ud for den 1. ledighedsdag, jf. § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid (emnenr. 3.31136).

Arbejdsløshedskassen må kun udbetale dagpenge for den 1. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag er bortfaldet, jf. § 17 i nævnte bekendtgørelse.

Når et medlem bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, skal arbejdsgiveren over for medlemmet skriftligt bl.a. oplyse, om der er betalt en hel eller en halv dagpengegodtgørelse.

Hvis der ikke er betalt dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren over for medlemmet oplyse om årsagen hertil.

Der henvises til § 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 822 af 16. december 1991 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag (emnenr. 3.9).

Oplysningerne skal gives på lønsedlen eller på en af arbejdsgiveren udarbejdet erklæring, jf. § 8, stk. 3, i den samme bekendtgørelse. Som bilag til bekendtgørelsen er indsat en erklæring fra arbejdsgiveren, der viser, hvad den som minimum skal indeholde.

Arbejdsløshedskassen kan ikke registrere, om medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse i situationer, hvor medlemmet i øvrigt ikke udfylder dagpengekort.

Når en arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse til det samme medlem er bortfaldet, skal arbejdsgiveren skriftligt over for medlemmet oplyse på hvilke dage og tidspunkter, medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse, jf. § 9 i den samme bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

Når denne dokumentation foreligger, kan kassen udbetale dagpenge fra og med 1. ledighedsdag, hvis medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at modtage dagpenge.

C. Vejrlig og materialemangel

Bliver et medlem ledig på grund af vejrlig eller materialemangel, skal medlemmet påføre dagpengekortet »V« eller »M« for de pågældende dage, ligesom medlemmet ud for hver af de ledige dage skal påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt har arbejdet eller har fået løn for som ventetid, jf. § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid (emnenr. 3.31136).

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge for sådanne dage, at medlemmet ikke har ret til løn eller arbejdsvederlag. Endvidere er det en betingelse, at arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren har bemyndiget hertil, i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, har attesteret, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage, jf. § 20, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse.

Et medlem, der har været hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel i mere end 3 på hinanden følgende arbejdsdage, skal give fremmøde på arbejdsformidlingen ved fortsat ledighed som betingelse for at modtage dagpenge, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 797 af 30. november 1990 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med arbejdsformidlingen (emnenr. 3.3114).

D. Supplerende dagpenge til medlemmer med opsigelsesvarsel

Når et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, er det en betingelse for udbetaling af supplerende dagpenge, at der foreligger en frigørelsesattest (blanket AR 230), som er udfyldt af arbejdsgiveren, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed (emnenr. 3.31130) og § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og arbejder på nedsat tid (emnenr. 3.3131). Det er alene arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren bemyndiger hertil, der kan underskrive frigørelsesattesten.

Der skal kun foreligge en frigørelsesattest, hvis arbejdet på nedsat tid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Der skal ikke anvendes en frigørelsesattest, hvis arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten har givet afkald på det almindelige opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid, end arbejdsgiveren kan tilbyde, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i førstnævnte bekendtgørelse.

Hvis frigørelsesattesten eller ansættelseskontrakten er kassen i hænde i underskreven stand senest 14 dage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet få nedsatte dagpenge fra ansættelsesforholdets 1. dag, jf. § 18, stk. 3, i førstnævnte bekendtgørelse.

E. Overførsel af overskydende timer

Når et fuldtidsforsikret medlem i de forudgående 13 uger før tidspunktet for tilmeldingen til arbejdsformidlingen og anmodningen om dagpenge (opgørelsestidspunktet) sammenlagt har haft lønnet arbejde af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, skal alle overskydende timer overføres, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 761 af 11. september 1992 om overførsel af overskydende timer (emnenr. 3.3131).

Dokumentationen for medlemmets arbejde sker som hovedregel ved hjælp af medlemmets oplysninger på tro og love. Skema til opgørelse af overskydende timer (blanket AR 232) anvendes hertil. Blanketten skal anvendes, medmindre arbejdsløshedskassen - som følge af, at medlemmet har fået fulde eller nedsatte dagpenge - fra medlemmets dagpengekort har alle nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af overskydende timer.

I tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen til brug for beregning af medlemmets dagpengesats skal indhente arbejdsgiverdokumentation for arbejdsfortjenesten, se afsnit V, A, lægges denne dokumentation til grund ved opgørelsen af overskydende timer.

Hvis et medlem er udsendt til udlandet af en arbejdsgiver, der er etableret i Danmark, og arbejdet er omfattet af en dansk overenskomst, skal der ved beregning af overskydende timer tages udgangspunkt i den overenskomstmæssige aftalte normale ugentlige arbejdstid. Hvis det af aftalen mellem de overenskomstmæssige parter fremgår, at arbejdstiden for arbejde i udlandet fastlægges individuelt, tages der udgangspunkt i den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.

Hvis et medlem bliver ansat hos en arbejdsgiver i udlandet, baseres opgørelsen af de overskydende timer på fagets normale ugentlige arbejdstid ifølge den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land. Hvis det af den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land fremgår, at arbejdstiden kan fastlægges individuelt, baseres opgørelsen af de overskydende timer dog på den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdstiden ikke er reguleret ved lov eller overenskomst, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.

Der henvises herved til vejledning af 17. september 1992 til ovennævnte bekendtgørelse (emnenr. 3.3131).

F. Arbejdsfordeling

Før en arbejdsfordeling kan iværksættes, skal arbejdsgiveren afgive meddelelse til arbejdsformidlingen herom (blanket AR 292). Arbejdsgiveren skal på det dertil hørende bilag (blanket AR 293) angive, hvilke personer der er omfattet af arbejdsfordelingen.

Arbejdsgiveren har ved sin underskrift på disse blanketter attesteret, at fordelingen er etableret i overensstemmelse med gældende overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden.

Straks efter modtagelsen af meddelelsen skal arbejdsformidlingen sende en kopi heraf til den eller de implicerede arbejdsløshedskasser.

Medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, kan herefter modtage supplerende dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid (emnenr.

3.31136).

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre et »B« ud for den dag, hvor medlemmet begynder arbejdsfordelingen, jf. § 10 i nævnte bekendtgørelse.

G. Fradrag i dagpengene i tilfælde, hvor arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres

Et medlem, der i en ledighedsperiode udfører arbejde, der har en sådan karakter, at den medgåede tid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, skal på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, påføre bruttoindtægten på dagpengekortet.

Hvis medlemmet ønsker at fratrække dokumenterede nødvendige udgifter til indtægtens opnåelse, skal medlemmet påføre udgiften og udgiftens art på dagpengekortet.

Dokumentation for udgiftens størrelse og art sker således som udgangspunkt ved hjælp af medlemmets oplysninger på dagpengekortet.

Herefter kan der ske fradrag i dagpengene på grundlag af medlemmets nettoindtægt , der omregnes til timer, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid (emnenr. 3.3131).

Der henvises endvidere til § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse med tilhørende vejledning (emnenr. 3.3131).

Der henvises endelig til rundskrivelse af 21. november 1988 (F-AK-nr. 55/88, F-AF-nr. 51/88).

H. Selvbyggere/medbyggere

1. Selvbyggere vil - som hovedregel - være udelukket fra at modtage dagpenge, så længe byggeriet står på.

Om de nærmere regler og de undtagelser, der er fra hovedreglen, henvises til § 7 i bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse med tilhørende vejledning af 10. september 1986 (emnenr. 3.3131).

2. Betingelserne for, at en medbygger kan modtage dagpenge, indtil den pågældende selv begynder sin del af arbejdet, er, at medlemmet ved hjælp af indgåede aftaler kan dokumentere sin andel som medbygger, og at medlemmet, før medlemmet selv går i gang med byggeriet, skriftligt kan bevise, at det hidtidige arbejde er udført af andre håndværksmestre. Dette kan ske ved fremlæggelse af dokumentation fra de pågældende mestre eller ved forevisning af regninger fra disse.

Der skal dog i alle tilfælde foreligge en tro og love erklæring fra medlemmet.

Om de nærmere regler henvises til § 7 i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

I. Sæsonarbejde

Medlemmer, der er eller har været beskæftiget med sæsonarbejde, skal på tilsvarende måde som andre ledige medlemmer være aktivt arbejdssøgende til fuldtids- og helårsarbejde.

Et medlem kan efter en konkret vurdering anses for at have begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til sæsonarbejde, hvis medlemmet ikke har været aktivt arbejdssøgende til andet arbejde med sæsonarbejde, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 869 af 18. december 1989 om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde med tilhørende vejledning af 8. januar 1990 (emnenr. 3.31130).

Et sådant medlem kan igen opnå ret til dagpenge, hvis der foreligger arbejdsgiverdokumentation for, at medlemmet i en periode på 10 uger har haft over 300 timers arbejde, hvis arbejdet er udbudt på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og arbejdet ikke er sæsonarbejde, jf. § 3, stk. 2-4, i nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

J. Deltagelse i undervisning

Medlemmer, der i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a bevarer deres dagpengeret under deltagelse i undervisning, kan efter aftale med arbejdsformidlingen erstatte den personlige kontakt med arbejdsformidlingen med en anden form for kontakt.

Geografiske afstande vil undtagelsesvis alt efter undervisningens længde kunne begrunde, at den personlige kontakt erstattes af anden form for kontakt.

Hvis dette er tilfældet, skal det fra undervisningsstedets side attesteres på dagpengekortet, at medlemmet deltager i undervisningen.

Der henvises til rundskrivelse af 17. juli 1986 (F-AK-nr. 32/86, F-AF-nr. 26/86) om mulighederne for at modtage dagpenge under deltagelse i undervisning.

K. Afvisning af formidlet

arbejde/arbejdsophør

Regler om dokumentation for tidspunktet for og årsagen til medlemmets sidste arbejdsophør er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn med tilhørende vejledning af 8. oktober 1986 (emnenr. 3.31135).

Det fremgår heraf, at arbejdsløshedskasserne ikke i alle tilfælde er forpligtet til at indhente arbejdsgiverdokumentation for årsagen til medlemmets seneste arbejdsophør.

Hvis kassen på baggrund af de foreliggende oplysninger er i tvivl, om et arbejdsophør giver anledning til foranstaltninger i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 1-3, skal der indhentes oplysninger om årsagen til arbejdsophøret hos medlemmets tidligere arbejdsgiver.

Herefter fastsættes følgende:

1. Hovedregler

I tilfælde, hvor et medlem afslår at overtage et formidlet arbejde, eller medlemmet som lønmodtager ophører i et arbejdsforhold, påhviler det arbejdsløshedskassen at sikre sig dokumentation for årsagen hertil.

Dokumentationen kan bestå i en tro og love erklæring fra medlemmet - i ophørssituationen på ledighedserklæringen eller på dagpengekortet - eller i oplysninger fra den pågældende arbejdsgiver.

Hvis arbejdsløshedskassen indhenter oplysninger fra arbejdsgiveren, anvendes blanket AR 264.

2. Særlige tilfælde

a./ Voldsramte medlemmer

Et medlem har fyldestgørende grund til arbejdsophør, når medlemmet opsiger sit arbejde på grund af flytning uden for det hidtidige hjemsted som følge af samboende ægtefælles eller samlevers fysiske vold mod medlemmet, og når arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske vold, jf. § 26, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om konsekvenserne af selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31130).

Der skal foreligge lægeerklæring eller politianmeldelse for, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Der er udarbejdet en standardlægeattest til brug for sagsbehandlingen. Attesten udleveres af arbejdsløshedskassen, og den udfyldes af medlemmet sammen med lægen.

Der henvises til rundskrivelse nr. 42/91 af 1. november 1991 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

Kan et medlem ikke dokumentere at have været udsat for fysisk vold, har direktoratet mulighed for at dispensere fra reglerne om karantæne på grund af selvforskyldt ledighed, jf. § 26, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse, hvis det ved politianmeldelse dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samlevers side.

b./ Udvikling eller produktion af krigsmateriel

Et medlem kan uden dagpengemæssige konsekvenser undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejde, der består i udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 4.

Som dokumentation for, at medlemmet afviser at tage arbejde eller siger sit arbejde op, fordi arbejdet består i udvikling og produktion af krigsmateriel, skal arbejdsløshedskassen indhente justitsministeriets skriftlige erklæring om, at virksomheden er omfattet af lov om krigsmateriel, jf. § 23, stk. 1, nr. 9, og § 26, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om konsekvenserne af selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31130).

c./ Afslag på arbejde eller ophør med arbejde på grund af sygdom

Afslag på arbejde eller ophør i et ansættelsesforhold på grund af sygdom er kun fyldestgørende begrundet, hvis der foreligger fornøden lægelig dokumentation herfor, jf. § 23, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om konsekvenserne af selvforskyldt ledighed med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31130).

Der er udarbejdet en standardlægeattest til brug for sagsbehandlingen. Attesten udleveres af arbejdsløshedskassen, og den udfyldes af medlemmet sammen med lægen.

Der henvises til rundskrivelse nr. 42/91 af 1. november 1991 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

1. Rådighed

I bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse med tilhørende vejledning (emnenr. 3.31130) er indholdet af rådighedsforpligtelsen reguleret.

Opmærksomheden henledes særligt på følgende forhold:

1. Sædvanligt arbejdsområde

Et medlem, der ikke kan overtage arbejde inden for kassens sædvanlige arbejdsområde, står dog til rådighed, hvis kassen efter indhentet udtalelse fra arbejdsformidlingen skønner, at medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder, og medlemmet erklærer at ville søge og overtage arbejde med overflytning til følge, jf. § 4, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse.

2. Aktivt arbejdssøgende

Et ledigt medlem skal i hele ledighedsperioden kunne dokumentere at være aktivt arbejdssøgende, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i nævnte bekendtgørelse.

3. Pligt til at registrere jobsøgningsaktiviteter m.v.

Af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 674 af 9. oktober 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 755 af 4. september 1992, om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt over for sine medlemmer (emnenr. 3.31130) fremgår det, at arbejdsløshedskassen har pligt til at registrere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om. Endvidere har kassen pligt til at registrere medlemmets jobsøgningsaktivitet og deltagelse i aktiviteter af beskæftigelsesmæssig karakter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit VII, M, om arbejdsløshedskassens vejledningspligt overfor sine medlemmer.

4. Arbejdskrav ved manglende rådighed

Et medlem, der efter bekendtgørelsens §§ 9-11 ikke er anset for at stå til rådighed, kan igen få ret til dagpenge, når der foreligger arbejdsgiverdokumentation for, at medlemmet har haft arbejde i et sådant omfang, at det berettiger til optagelse som heltids- eller deltidsforsikret, jf. § 12, stk. 5, i nævnte bekendtgørelse. Om kravene til dokumentationen henvises til afsnit II, A.

5. Tro og love erklæring

Et medlem, der på grund af de i rådighedsbekendtgørelsens § 14 nævnte forhold ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, vil ved dokumentation, eventuelt i form af en erklæring om, at der nu ikke foreligger forhindringer for at overtage arbejde, igen kunne anses for at stå til rådighed.

6. Sygdom i en længere periode

Arbejdsløshedskassen skal i øvrigt undersøge og vurdere et medlems rådighed, når medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, i rådighedsbekendtgørelsen.

Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, og arbejdsløshedskassen vurderer, at medlemmet er til rådighed, kan det dog være hensigtsmæssigt at skaffe dokumentation for, at medlemmet igen kan overtage arbejde, f.eks. ved hjælp af en tro og love erklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet har været syg i mindst 2 år og herefter melder sig rask og beder om dagpenge, skal der også foretages en rådighedsvurdering. Medlemmets egen raskmelding er som hovedregel ikke afgørende, og der kan ikke kræves en raskmelding fra medlemmets læge.

En lægeattest kan i denne situation være et nødvendigt led i arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering.

Til dette brug er der udarbejdet en standardlægeattest.

Arbejdsløshedskassen udleverer attesten til medlemmet, der udfylder attesten sammen med lægen.

Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 1, nr. 4, i rådighedsbekendtgørelsen og til rundskrivelse nr. 42/91 af 1. november 1991 om standardlægeattester til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

M. Arbejdsløshedskassens vejledningspligt over for sine medlemmer

I § 8 i bekendtgørelse nr. 674 af 9. oktober 1991 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt over for sine medlemmer (emnenr. 3.31130) er det fastsat, at kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for kassens administration af reglerne i denne bekendtgørelse.

I bekendtgørelsens § 5, stk. 1, er det anført, at medlemmet under en vejledningssamtale skal give oplysninger om sin jobsøgningsaktivitet og deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Arbejdsløshedskassen kan til brug herfor pålægge medlemmet at dokumentere sin jobsøgningsaktivitet m.v.

Af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, som ændret ved bekendtgørelse nr. 755 af 4. september 1992, fremgår det endvidere, at arbejdsløshedskassen har pligt til at registrere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om. Endvidere fremgår det, at kassen har pligt til at registere medlemmets jobsøgningsaktivitet og deltagelse i aktiviteter af beskæftigelsesmæssig karakter.

Arbejdsløshedskassen skal kunne dokumentere, at vejledningen af medlemmet har fundet sted, og at kassen har foretaget den efterfølgende systematiske rådighedsvurdering.

Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens registreringer, på hvilket grundlag kassen har foretaget sin rådighedsvurdering. Kassen skal ligeledes registrere resultatet af rådighedsvurderingen og begrundelsen for afgørelsen.

Arbejdsløshedskassen skal som udgangspunkt registrere, hvor mange stillinger medlemmet har søgt, inden for hvilket fagligt område og på hvilke tidspunkter, medlemmet har søgt stillinger, om der er søgt fuldtids- eller deltidsstillinger, om medlemmet har søgt stillingerne skriftligt, personligt eller telefonisk og om medlemmet har deltaget i kursus- eller uddannelsesaktiviteter.

Arbejdsløshedskassens registreringer i forbindelse med afholdelse af vejledningssamtaler og den efterfølgende systematiske rådighedsvurdering kan ske på skemaet i bilag 2 til bekendtgørelsen.

Nærmere retningslinier herom er fastsat i vejledning af 7. september 1992 til den nævnte bekendtgørelse.

N. Dokumentation for medlemmer, der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge

For medlemmer, der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, skal kassen sikre sig, at der er dokumentation for, at udbetalingerne af sygedagpenge er ophørt.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 521 af 4. juli 1991 om dokumentation ved udbetalinger til arbejdsløshedskassemedlemmer der overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge med tilhørende vejledning af 3. december 1991 (emnenr. 3.15).

VIII. Feriedagpenge

Til brug for kassens beregning af retten til feriedagpenge skal medlemmet udfylde en erklæring vedrørende feriedagpengeberegning (blanket AR 257).

Før udbetaling kan ske, skal medlemmet til kassen indgive begæring om udbetaling af feriedagpenge (blanket AR 258).

Begæring om udbetaling af feriedagpenge (blanket AR 258) skal - for at undgå forældelse af kravet på feriedagpenge - være modtaget i arbejdsløshedskassen senest den 31. maj i det følgende ferieår, jf. § 11, stk. 3, i den nedenfor nævnte bekendtgørelse.

De nærmere regler om feriedagpenge fremgår i øvrigt af bekendtgørelse nr. 161 af 6. marts 1992 om udbetaling af feriedagpenge (emnenr. 3.3132).

Det bemærkes, at der skal foreligge arbejdsgiverdokumentation for opfyldelse af arbejdskravet, se afsnit VI, hvis det i forbindelse med udbetalingen af feriedagpenge er nødvendigt at undersøge, om arbejdskravet er opfyldt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h, stk. 1, sidste punkt.

IX. Lønmodtagernes Garantifond

Før et medlem i henhold til reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 2, modtager lån fra arbejdsløshedskassen, skal medlemmet aflevere:

a) anmeldelse af krav om udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond med fornøden dokumentation og

b) overdragelseserklæring vedrørende kravet på løn m.v. til sikkerhed (blanket AR 290).

Der henvises i øvrigt til § 3 i bekendtgørelse nr. 633 af 15. juli 1992 om dagpenge og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v. med tilhørende vejledning (emnenr. 3.3139).

X. Arbejdsperioder m.v. i andre lande

A. Andre EF-lande

Hvis forsikrings- og arbejdsperioder m.v. i et andet EF-land, jf. artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71, skal danne grundlag for dagpengeudbetalinger i Danmark, skal attest E 301 foreligge udfyldt, jf. B-vejledning af 24. april 1989 om arbejdsløshedsforsikring i relation til EF (emnenr. 3.83).

Arbejdsløshedskassen skal påse, at de gældende frister for medregning af kvalifikationsperioder er overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 263 af 21. april 1992 om medlems- og dagpengeret for medlemmer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet (emnenr. 3.83).

I visse tilfælde kan der i op til 2 måneder udbetales dagpenge, selv om attest E 301 endnu ikke foreligger. Nærmere retningslinier herfor er fastsat i vejledningen af 21. april 1992 til den nævnte bekendtgørelse.

1. Grænsegængere

I visse tilfælde kan grænsegængere ved den dansk/tyske grænse ved fuld ledighed få udbetalt dagpenge, selv om attest E 301 endnu ikke foreligger.

Hvis medlemmet ønsker dette, skal medlemmet og dennes arbejdsgiver afgive oplysninger på et særligt blanketmateriale, jf. rundskrivelse nr. 44/90 af 17. september 1990 om blanket til brug for grænsegængere ved den dansk/tyske grænse, der bliver helt ledige og EF-forordning nr. 1408/71, art. 71, nr. 1, litra a) i i.

Det er dog en betingelse for udbetalingen, at oplysningerne på blanketten senere bekræftes på attest E 301.

2. Udsendte af danske arbejdsgivere

Et medlem, der udsendes af sin danske arbejdsgiver til et andet EF-land for at arbejde der, jf. artikel 14 i nævnte forordning, kan forblive under dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring i op til et år, hvis Socialministeriet på attest E 101 har givet tilladelse hertil. Perioden kan forlænges med op til et år, hvis der opnås samtykke fra den kompetente myndighed i det andet EF-land (attest E 102). Tilsvarende gælder i op til 3 år, hvis der mellem det danske socialministerium og den kompetente myndighed i det andet EF-land er indgået en aftale efter artikel 17 i forordningen.

B. Andre nordiske lande

Hvis forsikrings- og arbejdsperioder m.v. i et andet nordisk land, jf. artikel 3 i Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed (emnenr. 3.82), skal danne grundlag for dagpengeudbetalinger i Danmark, skal der foreligge fornøden dokumentation herfor.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at de gældende frister for medregning af kvalifikationsperioder er overholdt.

I de fællesnordiske forskrifter for anvendelsen af overenskomsten fremgår det af bemærkningerne til artikel 3 i nævnte overenskomst, at ansøgere, der ønsker overført kvalifikationsperioder optjent i et andet nordisk land, som hovedregel selv skal sørge for den dokumentation, der kræves for at få godkendt overførslen, f.eks. i form af overflytningsblanket og dokumentation for arbejde og indkomst.

Det land, hvori anmodningen om dagpenge fremsættes, afgør, hvilken dokumentation der kræves for at vurdere dagpengeretten. Der henvises herved til vejledning af 10. november 1987 til Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser med arbejdsløshed (emnenr. 3.82).

Lønmodtagere, der har været beskæftiget i Norge uden at være skattepligtige der, skal fremlægge en bekræftelse på betalt trygdeafgift, der er udstedt af trygdekontoret, som betingelse for, at forsikrings- og arbejdsperioder i Norge kan medregnes som grundlag for dagpengeudbetalinger i Danmark. Bekræftelse på betalt trygdeafgift fås ved, at trygdekontoret i Norge på medlemmets eller kassens anmodning udfylder en særlig blanket, der skal forevises i kassen.

Der henvises herved til rundskrivelse nr. 25/89 af 26. april 1989 om dokumentation for indbetalt trygdebidrag i Norge for arbejdstagere, der ikke har været skattepligtige i Norge.

Et medlem, der udsendes af sin danske arbejdsgiver til et andet nordisk land for at arbejde der, jf. artikel 8 i Nordisk konvention om social tryghed, kan forblive under dansk lovgivning om arbejdsløshedsforsikring i op til 1 år, hvis Socialministeriet på en attest N 1 har givet tilladelse hertil, jf. vejledningen af 10. november 1987 til Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed (emnenr. 3.82).

Der henvises endvidere til Meddelelse fra DfA nr. 17/91 af 29. maj 1991 (emnenr. 3.82).

C. Øvrige lande, herunder Færøerne og Grønland

Arbejde i andre lande kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72, hvis der foreligger dokumentation for arten, omfanget og aflønningen af det omhandlede arbejde. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter, blandt andet på grund af vanskelighederne med efterfølgende at kontrollere oplysningerne.

Der henvises herved til vejledningen af 18. december 1987 til bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 med senere ændringer om beregning af arbejdskravet (emnenr. 3.3112).

XI. Uddannelsesydelse og iværksætterydelse

A. Udbetaling af uddannelsesydelse

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesydelse, når den har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetalingen. Medlemmet skal også på tro og love erklære, at uddannelsen følges, og at medlemmet ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesydelsen.

Der henvises til § 79 i bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v. (emnenr. 3.5).

Der skal foreligge erklæring til brug for udbetaling af uddannelsesydelse (blanket AMS 4002).

B. Udbetaling af iværksætterydelse

For at få iværksætterydelse er det blandt andet en betingelse, at medlemmet driver selvstændig virksomhed som sin hovedbeskæftigelse.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale iværksætterydelse, når den har modtaget en erklæring fra medlemmet til brug for udbetaling.

Den ledige skal på tro og love erklære, at virksomheden fortsat drives og ved momsangivelse dokumentere dette. Der henvises til § 101, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v. (emnenr. 3.5).

Der skal foreligge erklæring til brug for udbetaling af iværksætterydelse (blanket AMS 4003).

Hvis der er tale om en virksomhed, der ikke skal momsregistreres, skal der anvendes anden dokumentation for, at virksomhed drives som hovedbeskæftigelse, jf. § 101, stk. 1, nr. 3, i samme bekendtgørelse. Om kravene til denne dokumentation henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 23. august 1991 om iværksætterydelse (emnenr. 3.5).

XII. Efterløn

A. Udfyldelse af begæring om overgang til efterløn/beregning af efterlønssats

1. Lønmodtagere

Når en lønmodtager ønsker at overgå til efterløn, skal pågældende afgive oplysninger på ansøgning om overgang til efterløn for lønmodtagere (blanket AR 266).

Om dokumentation ved beregning af medlemmets efterlønssats bemærkes, at dette sker efter samme regler som beregningen af dagpengesatsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 417 af 14. juni 1989 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for medlemmer, der overgår til efterløn (emnenr. 3.322).

Der henvises derfor til afsnit V, A.

For lønarbejdende musikere og artister er der fastsat særlige regler i cirkulære af 19. marts 1986 om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister (emnenr. 3.322).

Lønmodtagere, der modtager delpension, og som efterfølgende ønsker at overgå til efterløn, får beregnet efterlønssats på grundlag af det antal arbejdstimer , der danner grundlag for beregningen af arbejdstiden ved overgang til delpension, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 868 af 12. december 1986 om overgang og ret til efterløn for medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension med tilhørende vejledning af 23. december 1986 (emnenr. 3.3219).

Der skal foreligge dokumentation for det antal arbejdstimer, der danner grundlag for beregning af arbejdstiden ved overgang til delpension. Dokumentation herfor skal indhentes hos socialforvaltningen i bopælskommunen.

Ved afgivelse af ansøgning om overgang til efterløn anvendes som ved ledighed for lønmodtagere bilag I, II, III og IV til ledighedserklæringen, se afsnit V, A.

2. Selvstændige erhvervsdrivende

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende ønsker at overgå til efterløn, skal pågældende afgive oplysninger på erklæring til brug ved overgang til efterløn efter endeligt ophør som selvstændig (blanket AR 256).

Dokumentation for efterlønssatsens størrelse og for, at der er tale om endeligt ophør, sker efter samme regler som for ledige selvstændige erhvervsdrivende. Der henvises derfor til afsnit V, B.

Bilag I, II, III og IV finder tilsvarende anvendelse, se afsnit V, A og B.

B. Dokumentation for forsikringskategori og medlemsanciennitet

Ved vurdering af, om medlemmet er berettiget til at modtage efterløn efter reglerne for fuldtidsforsikrede, skal der foreligge dokumentation for, hvilken forsikringskategori den pågældende har tilhørt i medlemsperioden.

Til dokumentation herfor skal anvendes blanket AR 287 eller under visse betingelser en udskrift fra arbejdsløshedskassens EDB-system.

Der skal, før et medlem kan overgå til efterløn, endvidere foreligge dokumentation for medlemskabets varighed.

Til dokumentation herfor skal ligeledes anvendes blanket AR 287 eller under visse betingelser en udskrift af arbejdsløshedskassens EDB-system.

De nærmere regler herom fremgår af cirkulære af 31. januar 1985 vedrørende dokumentation i forbindelse med medlemmers overgang til efterløn (emnenr. 3.3212).

C. Opfyldelse af arbejdskravet

Der skal foreligge dokumentation for, at medlemmet ved overgang til efterløn opfylder arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, jf. §§ 55 og 72.

Der henvises herved til afsnit VI.

Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, se afsnit XIII, skal arbejdskravet dog ikke være opfyldt.

Ved genindtræden i efterlønsordningen efter udtræden af ordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet skal arbejdskravet heller ikke være opfyldt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 7.

D. Efterlønserklæring

Efter udløbet af hvert kalenderår skal medlemmet udfylde en efterlønserklæring (blanket AR 268) for at kassen kan konstatere, om medlemmet i kalenderåret har haft mere end 200 timers arbejde eller indtægter, der påvirker efterlønnen.

Har medlemmet haft arbejde i årets løb, skal medlemmet afgive oplysninger herom på bilag til efterlønserklæring (blanket AR 269).

Hvis medlemmet kun har modtaget efterløn en del af kalenderåret, skal medlemmet kun udfylde efterlønserklæringen med eventuelt bilag for den del af kalenderåret, hvor medlemmet har modtaget efterløn.

Der henvises herved til § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 304 af 17. maj 1989 om arbejde i efterlønsperioden med tilhørende vejledning (emnenr. 3.3231).

Der henvises endvidere til § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse med tilhørende vejledning (emnenr. 3.3231) og rundskrivelse nr. 32/90 af 26. juli 1990 om nye blanketter AR 268 og AR 269.

XIII. Overgangsydelse

Når et medlem ønsker at overgå til overgangsydelse, skal pågældende afgive oplysninger på ansøgning om overgang til overgangsydelse (blanket AR 278).

Der skal foreligge dokumentation for, at medlemmet er berettiget til et (ordinært) arbejdstilbud og dokumentation for, hvornår kassen har indberettet pågældende til arbejdsformidlingen.

Hvis medlemmet ikke har søgt om overgangsydelse i forbindelse med indberetningen til arbejdsformidlingen, skal der foreligge dokumentation for, hvornår der er afgivet et konkret arbejdstilbud, og hvornår arbejdstilbuddet skal tiltrædes.

Hvis medlemmet har afslået et konkret arbejdstilbud, skal der foreligge dokumentation for, hvornår pågældende har afslået tilbuddet.

Før et medlem kan overgå til overgangsydelse, skal der endvidere foreligge dokumentation for medlemsskabets varighed, idet medlemmet skal kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, se herom afsnit XII, B.

Der henvises herved til §§ 1 - 2 i bekendtgørelse nr. 86 af 7. februar 1992 om overgangsydelse med tilhørende vejledning af 27. februar 1992 (emnenr. 3.33).

Udbetaling af overgangsydelsen sker på grundlag af medlemmets oplysninger på tro og love på ydelseskortet (blanket AR 279), jf. §§ 10 og 18 i den nævnte bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

XIV. Øvrige oplysninger

Ud over de i punkterne II-XIII nævnte tilfælde, hvor dokumentationen er obligatorisk, påhviler det arbejdsløshedskasserne i tilfælde, hvor der er tvivl om medlems- og udbetalingsforhold, at indhente de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for at træffe den korrekte afgørelse.

XV. Blanketter

Det understreges, at arbejdsløshedskasserne som dokumentation i de ovenfor beskrevne situationer som hovedregel skal anvende de af direktoratet udarbejdede blanketter, som er nævnt under de enkelte punkter.

Det understreges ligeledes, at det påhviler arbejdsløshedskasserne at sikre, at blanketterne er korrekt udfyldt.

På baggrund af de forskelle, der imidlertid kan være indenfor de mange faglige områder, der er underlagt arbejdsløshedsforsikringen, kan der være behov for blanketter med et mere specialiseret indhold. Arbejdsløshedskasserne kan derfor, hvis det skønnes nødvendigt, udarbejde egne blanketter, medmindre andre forhold udelukker dette.

Hvis en arbejdsløshedskasse ønsker at anvende egne blanketter, som skal erstatte de af direktoratet udarbejdede blanketter, skal disse forelægges direktoratet til godkendelse .

Det bemærkes, at disse blanketter mindst skal indeholde samme oplysninger som i de af direktoratet udarbejdede blanketter, ligesom de ikke må være vanskeligere at anvende og udfylde end direktoratets blanketter.

En godkendelse kan ikke begrænses til en enkelt afdeling af en decentral kasse og vil således forudsætte, at blanketterne skal anvendes af alle kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en arbejdsløshedskasse består af afdelinger, hvor hver afdeling har sit specielle faglige område.

XVI. Arkivering af dokumentationsmateriale

A. Opbevaringstid

Alt materiale , der dokumenterer retten til optagelse og til bevarelse af medlemsretten i arbejdsløshedsforsikringen og alt materiale , der dokumenterer retten til at udbetale henholdsvis modtage arbejdsløshedsdagpenge m.v., skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor materialet har dannet grundlag for udbetaling m.v.

Det betyder for eksempel, at et dagpengekort skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor der er udbetalt dagpenge efter den på kortet angivne periode, mens en ledighedserklæring - der i en årrække kan danne grundlag for udbetaling af dagpenge - skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor erklæringen senest har ligget til grund for en dagpengeudbetaling.

Optagelsesbegæringen skal dog opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor medlemmet er blevet optaget i forsikringen.

Hvis der opstår sager på enkelte medlemmer, suspenderes de nævnte opbevaringsregler, indtil sagerne er endelig afgjort.

B. Særlige regler om dokumentation for ret til at overgå til efterløn

Af cirkulære af 31. januar 1985 (emnenr. 3.3212) fremgår det, hvilken dokumentation der skal foreligge, før medlemmerne kan overgå til efterløn.

De i cirkulæret omtalte oplysninger skal til brug for medlemmernes overgang til efterløn registreres fra og med medlemmernes fyldte 35. år.

Oplysningerne skal endvidere opbevares indtil 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor medlemmet ophører med at modtage efterløn.

C. Særlige regler for medlemmer, der efter udtræden af efterlønsordningen genindtræder i efterlønsordningen

Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan på visse betingelser genindtræde i efterlønsordningen. Der henvises herved til §§ 7-11 i bekendtgørelse nr. 368 af 12. maj 1992 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen (emnenr. 3. 3213).

Den almindelige opbevaringsregel på 5 år for materiale, der dokumenterer retten til efterløn, se foran under afsnit A, er ikke altid tilstrækkelig i disse tilfælde.

Det medfører, at arbejdsløshedskasserne for medlemmer, der udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet, skal opbevare det dokumentationsmateriale, der ligger til grund for den oprindelige overgang til efterløn indtil det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 67 år.

I tilfælde, hvor medlemmet udtræder af efterlønsordningen uden mulighed for genindtræden eller afgår ved døden før det fyldte 67. år, gælder den almindelige regel om 5 års opbevaring fortsat.

D. Opbevaringsmåde m.v.

Arbejdsløshedskassernes dokumentationsmateriale skal arkiveres således, at det er muligt med kort varsel at finde et vilkårligt udvalgt bilag.

Der skal i arbejdsløshedskasserne foreligge skriftlige retningslinier for, hvor den originale dokumentation og eventuelle genparter heraf skal opbevares.

Det skal fremgå af retningslinierne, om materialet skal opbevares i hovedkassen eller i vedkommende afdeling med angivelse af, om det skal være i en til- eller fraflyttet afdeling. Retningslinierne skal endvidere indeholde bestemmelser om, på hvilken måde og i hvilken orden materialet skal opbevares.

Denne vejlednings bestemmelser om, hvor længe dokumentationsmaterialet skal opbevares, skal indarbejdes i eller vedhæftes retningslinierne.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at Registertilsynet har udtalt, at henvendelse til tidligere medlemmer på grundlag af de ved kasserne arkiverede data kun må ske, hvis dette er påkrævet som følge af tilsynsmæssige forhold.

E. Anvendelse af mikrofilm

Hvis dokumentationsmateriale mikrofilmes, skal disse film opbevares i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor det originale materiale har dannet grundlag for udbetaling m.v.

Originale bilag/blanketter, der mikrofilmes, skal opbevares i 1 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor bilagene/blanketterne senest har dannet grundlag for udbetaling m.v. Arbejdsløshedskasser, der benytter mikrofilm, skal gennem passende kontrolforanstaltninger sikre:

a) at alle oplysninger, der fremgår af det originale bilags- og EDB-materiale, overføres til filmen, der kontrolleres for læsbarhed, fejl eller mangler, før det originale materiale makuleres,

b) at filmen fremkaldes og opbevares på betryggende måde, således at filmens læsbarhed sikres indtil udløbet af opbevaringspligten, og

c) at filmen arkiveres således, at det teknisk er muligt hurtigt at finde billedet af et vilkårligt udvalgt bilag.

Til brug for arbejdsløshedskassernes egen eksterne revision, direktoratets tilsyn og Rigsrevisionen skal det fornødne udstyr til fremfindelse og læsning af mikrofilmede bilag/blanketter stilles til disposition. Læsbare aftryk af bilagene skal leveres, i det omfang de originale bilag er makuleret. Direktoratets vejledning af 23. januar 1990 (emnenr. 3.15, 3.20, 3.310, 3.320) er hermed ophævet.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. september 1992 Eje Juul Jakobsen kontorchef / Thorbjørn Høgholm Pedersen fuldmægtig

Versioner

1. 1992-09-21 · til 1994-08-31