Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom (Meningokok-v)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1992/175@1992-10-06/da
Indhold
Som hovedregel bør ciprofloxacin anvendes som antibiotikaprofylakse.
Stoffet absorberes godt efter oral indgift og udrydder
bærertilstanden i over 90% af tilfældene efter en enkelt dosis.
Tidligere anvendte man rutinemæssigt rifampicin, som udrydder
bærertilstanden i 75-90% af tilfældene.
Såfremt de nævnte antibiotika er kontraindicerede, kan man anvende ceftriaxon eller eventuelt penicillin.
Ciprofloxacin:
A) voksne: 500 mg som engangsdosis.
B) børn: 20 mg pr. kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som engangsdosis.
Bivirkninger:
Engangsdosis af ciprofloxacin kan give anledning til gastrointestinale gener som kvalme, opkastninger, diarre og abdominalsmerter samt hudreaktioner.
Kontraindikationer:
Profylaktisk behandling med ciprofloxacin er kontraindiceret til gravide. I forbindelse med engangsdosering til forebyggelse af meningokoksygdom er ciprofloxacin ikke kontraindiceret til børn, kvinder, der ammer eller personer med epilepsi.
Rifampicin:
A) voksne: 600 mg med 12 timers mellemrum (i alt fire doser).
B) børn i alderen 1-12 år: 10 mg pr. kg legemsvægt med 12 timers mellemrum (i alt fire doser).
C) børn under 1 år: 5 mg pr. kg legemsvægt med 12 timers mellemrum (i alt fire doser).
Rifampicin indtages 1/2 - 1 time før måltiderne.
Bivirkninger:
Ved denne kortvarige behandling kan rødfarvning af urin, spyt og tårevæske (Obs! visse kontaktlinser kan varigt misfarves) forekomme, mens andre bivirkninger ikke er beskrevet.
Interaktioner:
På grund af øget metabolisering af visse hormoner kan virkningen af perorale antikonceptionsmidler ophæves. Der kan forekomme nedsat effekt af perorale antikoagulationsmidler.
Kontraindikationer:
Rifampicinallergi. Rifampicin må endvidere anses for kontraindiceret i de første 3 måneder i graviditeten.
Ceftriaxon:
A) voksne: 250 mg i.m. som engangsdosis.
B) børn under 15 år: 125 mg i.m. som engangsdosis.
Injektionssubstansen opløses i 1% lidocainhydrochlorid injektionsvæske.
Bivirkninger:
Engangsdosis af ceftriaxon kan give anledning til allergiske reaktioner. Det kan dreje sig om simple eksantemer,urticaria, feber, artralgier, anafylaktisk shock eller gastrointestinale gener.
Kontraindikationer:
Cephalosporinallergi. Forsigtighed skal udvises hos penicillinallergikere på grund af krydsallergi. Graviditet er ikke en kontraindikation ved engangsdosering med ceftriaxon.
Penicillin:
A) voksne: 5 mill. IE i.m. med 12 timers mellemrum (i alt to doser).
B) børn: 100.000 IE pr. kg legemsvægt i.m. med 12 timers mellemrum (i alt to doser).
Bivirkninger:
Engangsdosis af penicillin kan give anledning til allergiske reaktioner, der varierer fra simple eksantemer over urticaria, feber og artralgier til anafylaktisk shock.
Kontraindikationer:
Penicillinallergi.
Underskrift 1
Sundhedsstyrelsen, den 6. oktober 1992 Palle Juul-Jensen / Michael von Magnus