Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1992/182@1992-09-01/da

Indhold

1. Indledning

Indholdsfortegnelse. Forord. 1. Principper for forældrebestyrelser 2. Forholdet kommunalbestyrelse/forældrebestyrelse/leder 3. Hvem er omfattet af loven? 3.1 Kommunale daginstitutioner 3.2 Kommunal dagpleje 3.3 Selvejende institutioner 3.4 Klubber 3.5 Kombinerede fritidshjem og klubber 3.6 Puljeordninger 3.7 Skolefritidsordninger 4. Kommunalbestyrelsens opgaver 4.1 Fastsættelse af mål og rammer 4.2 Tilsyn 4.3 Optagelse af børn 4.4 Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser. 4.5 Ansættelse og afskedigelse af personale 4.6 Rammebevilling 4.7 Bevillings- og arbejdsgiverkompetence 4.8 Budgettering 4.9 Styrelsesvedtægt 5. Forældrebestyrelsen / formelle regler. 5.1 Sammensætning 5.2 Valg af forældrerepræsentanter 5.3 Valg af medarbejderrepræsentanter 5.4 Forretningsorden / møder 5.5 Offentlighed 5.6 Tavshedspligt 5.7 Borgerligt ombud, udbetaling af diæter 6. Forældrebestyrelsens opgaver 6.1 Minimumskompetence 6.1.1. Principper for virksomheden 6.1.2. Principperne for anvendelsen af en budgetramme 6.1.3. Indstillingsretten 6.2 Maximumskompetence 6.3 Konsekvenser af delegation af kompetence. 7. Lederens opgaver / ansvar. 8. Forældrebestyrelser i kommunal dagpleje. 8.1 Hvornår skal der etableres en forældrebestyrelse? 8.2 Opdeling i flere bestyrelser 8.3 Forældrebestyrelsens opgaver. 8.4 Overordnede principper for dagplejens virksomhed 8.5 Valg af medarbejderrepræsentanter 9. Kombination daginstitution / dagpleje eller kombination mellem 2 institutioner. 10. Selvejende institutioner 11. Klubber 12. Styrelsesvedtægt 12.1 Vedtagelse og ændring 12.2 Formkrav 12.3 Indhold 13. Klagemuligheder Bilag 1. Loven Bilag 2. Forslag til styrelsesvedtægt Bilag 3. Årsplan / virksomhedsplan. Bilag 4. Forslag til budget. FORORD.

I foråret 1992 vedtog Folketinget ved lov nr. 350 af 14. maj 1992 en ændring af bistandsloven, hvorved der med §§ 64 a og 69 a blev indført regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn. Reglerne træder i kraft den 1. januar 1993. På dette tidspunkt skal forældrebestyrelserne være valgt og kunne begynde deres virksomhed.

Hermed sikres forældrene både formel og reel indflydelse på daginstitutionernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen og institutionsledelsen får også ændrede opgaver. Reglerne er udformet som overordnede rammer, der lægger op til lokale løsninger.

Kommunernes Landsforening og Socialministeriet har udarbejdet denne vejledning om loven. Den retter sig mod alle, der skal arbejde med forældrebestyrelserne, d.v.s. både kommunalpolitikere, forvaltningspersonale, forældre samt institutions- og dagplejeledere og medarbejdere. Vejledningen skal oplyse om formålet med lovgivningen og om de muligheder, den giver for tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet i daginstitutioner og dagpleje.

Vejledningen kan i sagens natur ikke være udtømmende, men det er håbet, at den kan fungere som arbejdsredskab i den kommende fase, hvor forældrebestyrelserne etableres.

Kommunernes Landsforening Socialministeriet

1. Principper for forældrebestyrelser

I maj 1991 blev der indgået en politisk aftale om forbedring af børnefamiliernes vilkår - den såkaldte "børnepakke".

I børnepakken blev det aftalt, at der skulle indføres en reform i styrelsen af daginstitutioner, som sikrer forældre en reel indflydelse på den enkelte daginstitutions drift. Denne indflydelse skulle sikres ved, at der oprettes bestyrelser med et flertal af forældrerepræsentanter.

Rammelov.

Aftalen i børnepakken blev udmøntet i en ændring af bistandsloven, som fastlægger regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn. Loven er en rammelov, der forudsætter en lokal tilrettelæggelse af forældrebestyrelsernes virksomhed. Loven lægger hermed op til lokale løsninger samtidig med, at forældrene sikres en reel indflydelse på deres børns dagtilbud.

Det er således op til hver enkelt kommunalbestyrelse at beslutte forældrebestyrelsernes sammensætning, beføjelser etc., inden for de grænser loven fastlægger og hermed sætte det lokale fingeraftryk på udmøntningen af børnepakken.

Det er intentionen med reglerne, at kommunalbestyrelsen lægger størst mulig kompetence ud til forældrebestyrelserne.

2. Forholdet mellem kommunalbestyrelse / forældrebestyrelse / leder.

Reglerne om forældrebestyrelser opererer med en tredeling af styrelsen af de kommunale dagtilbud. De tre parter - kommunalbestyrelsen, forældrebestyrelsen og lederen - udgør tilsammen den helhed, der skal træffe beslutninger vedr.dagtilbudsområdet.

Loven tager sit udgangspunkt i, at denne udvikling bedst sker i en dialog mellem de forskellige niveauer. I det enkelte dagtilbud er det således af stor betydning, at tilrettelæggelsen af forældrebestyrelsernes arbejde foregår i tæt samarbejde mellem bestyrelsen og lederen. For at decentraliseringen skal lykkes, må kommunen gøre sig klart, hvilken handlefrihed man vil give bestyrelserne.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på afgrænsningen af opgaver og kompetence mellem de tre led og deres indbyrdes relation.

I den indbyrdes relation kan "cirklen" beskrives således:

KOMMUNALBESTYRELSEN Overordnet ansvar Fastsætter mål og rammer Fører tilsyn Beslutter optagelse Forældrebetaling FORÆLDREBESTYRELSEN LEDEREN Handler inden for mål og rammer Træffer enkeltbeslutninger Fastlægger principper Har den daglige for virksomheden pædagogiske og godkender budget administrative ledelse indstiller ansættelse Garant mod ulovlige af personale beslutninger Udmønter budgettet

I den indledende fase, hvor forældrebestyrelserne skal begynde deres virke, vil der nemt opstå tvivl om kompetencefordelingen og om hvem, der skal tage sig af hvad. Mange konflikter vil kunne undgås hvis man fra starten får defineret, hvilke "kerneområder" der varetages af henholdsvis kommunalbestyrelse, forældrebestyrelse og institutionsledere og får sat klare grænser for, hvad de enkelte ikke skal tage sig af.

Forældrebestyrelserne skal i deres arbejde være opmærksom på og respektere "Bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg i kommuner, som er medlem af Kommunernes Landsforening".

Det er ikke tanken, at forældreindflydelsen efter indførelse af forældrebestyrelser skal være forbeholdt dette forum. Det er vigtigt at opretholde den dialog mellem forældregruppen og personalet, som hidtil har kendetegnet dagtilbuddene og som er foregået gennem forældremøder, stuemøder etc.

3. HVEM ER OMFATTET AF LOVEN ?

3.1 Kommunale daginstitutioner.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at etablere forældrebestyrelser omfatter daginstitutioner, som er oprettet efter bistandslovens § 69 og som har kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. tilbud, der løser et behov for pasning af børn.

Udgangspunktet er, at der ved hver selvstændige institution skal oprettes en forældrebestyrelse.

3.2 Kommunal dagpleje. Inden for den kommunale dagpleje er kommunalbestyrelsen forpligtet til at etablere en forældrebestyrelse, hvis mere end halvdelen af forældrene til børnene i dagplejen anmoder om det. For en nærmere beskrivelse af forpligtelsens omfang og indhold i forhold til den kommunale dagpleje henvises til kapitel 8.

3.3 Selvejende institutioner. De selvejende institutioner er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser. Der henvises til kapitel 10 om de særlige forhold vedr. selvejende institutioner.

3.4 Klubber. Fritids- og ungdomsklubber, der retter sig mod større børn og unge og som ikke har kontrolleret fremmøde, er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser. Disse tilbud lægger i højere grad op til en brugerindflydelse fra børnene og de unge selv, fremfor en bestyrelse med flertal af valgte forældre. Det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om og i hvilken udstrækning man også vil lade reglen gælde for klubber. I kapitel 12 er brugerindflydelse i klubberne nærmere beskrevet.

3.5 Kombinerede fritidshjem og klubber. I en institution, der både omfatter tilbud med kontrolleret fremmøde og et klubtilbud for de større børn, er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvorvidt man vil etablere en fælles bestyrelse for hele institutionen eller man vil udskille en særlig klubafdeling for de børn, der ikke har kontrolleret fremmøde, med mulighed for inddragelse af børnene og de unge i beslutningsprocessen.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage en sådan opdeling i flere afdelinger, er det nødvendigt, at også budgettet er opdelt for hver afdeling.

Kommunalbestyrelsen skal ved fastlæggelse af strukturen tage stilling til valgbarheden i disse tilfælde, d.v.s. hvem der er valgbare i hvilke afdelingers bestyrelser.

3.6 Puljeordninger, der er oprettet efter bistandslovens § 70, er ikke omfattet af forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser. Baggrunden for dette er, at puljeordninger i vidt omfang udspringer af et forældreinitiativ og styres af forældrene i puljeordningen.

Puljeordninger kan imidlertid også oprettes fx. i tilknytning til en virksomhed og på initiativ af denne. I forbindelse med sådanne puljeordninger opfordres kommunalbestyrelsen til at sørge for, at aftalen indeholder bestemmelser, der sikrer forældrene indflydelse på puljeordningens virksomhed.

3.7 Skolefritidsordninger, der er oprettet i henhold til folkeskoleloven, er ikke omfattet af loven. Ved institutioner, der fungerer som en kombination af en skolefritidsordning og et dagtilbud efter bistandslovens § 69, skal der etableres en forældrebestyrelse for den del, der er oprettet efter § 69, medmindre det er en klubafdeling.

4. KOMMUNALBESTYRELSENS OPGAVER

Kommunalbestyrelsen har efter loven opgaver, den skal varetage, ligesom der er fastsat grænser for, hvad der kan delegeres til en forældrebestyrelse.

4.1 Fastsættelse af mål og rammer

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens dagtilbud og skal fastsætte mål og rammer for daginstitutionerne og den kommunale dagpleje, som forældrebestyrelserne skal udøve sin virksomhed indenfor.

Der er tale om en ny forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at skulle fastlægge en målsætning for kommunens dagtilbud. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal detailstyre, men i højere grad foretage mål- og rammestyring. Kommunalbestyrelsen skal hermed tage stilling til, hvilket overordnet formål dagtilbudsopholdet skal have for børnene i den tid, de er i institutionen, som led i kommunens politik på børne- og ungeområdet.

Kommunalbestyrelsernes målsætninger bør være så præcise, at det er muligt for bestyrelserne at handle ud fra disse. Rammerne for institutionernes virksomhed, som forældrebestyrelserne skal udfylde, bør samtidig være så brede, at forældrebestyrelserne har en reel mulighed for at påvirke indholdet i daginstitutionernes og dagplejens virksomhed.

4.2 Tilsyn

Kommunalbestyrelsen har fortsat tilsynsforpligtelsen efter bistandslovens § 71.

4.3 Optagelse af børn

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af børn i dagtilbud, jf. bistandslovens § 72.

4.4 Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser.

Kommunalbestyrelsen skal fortsat have den endelige kompetence efter bistandslovens § 73 til at tildele fripladser og fastsætte forældrebetalingen, jf. afsnit 4.8 om budgettering.

4.5 Ansættelse og afskedigelse af personale

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til ansættelse og afskedigelse af personalet. Forældrebestyrelsen har indstillingsret vedrørende ansættelse af personale, men skal ikke nødvendigvis inddrages i afskedigelsessager, se kap. 6.

Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af forældrebestyrelsens indstilling - hverken når det gælder ansættelse eller afskedigelse af personalet.

Kommunalbestyrelsen kan som arbejdsgiver ikke delegere den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence.

4.6 Rammebevilling

Kommunalbestyrelsen er efter loven forpligtet til at yde en del af budgettet for kommunens daginstitutioner som et rammebeløb. Denne ramme skal som minimum omfatte de børnerelaterede konti som fx udgifter til inventar, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forplejning og diverse udgifter vedrørende børnene. Budgetbeløb vedrørende lønudgifter, udgifter til vedligeholdelse (herunder driftsudgifter vedr. de bygningsmæssige forhold), udgifter til kontorhold og udgifter til kursusvirksomhed for personalet skal ikke nødvendigvis delegeres til forældrebestyrelsen, men kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere disse områder helt eller delvist til forældrebestyrelsen. I kapitel 6 er minimums- og maximumsrammen nærmere beskrevet.

Kommunalbestyrelsen skal nærmere præcisere, hvilke budgetposter der er omfattet af rammebeløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere præcisere på hvilke områder og i hvilket omfang, der kan foretages overførsler af budgetmidler fra et konto-område til et andet.

Kommunalbestyrelsen kan - under iagttagelse af retningslinierne i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner" - give mulighed for overførsel af over- og underskud fra ét budgetår til et andet.

Kommunalbestyrelsen skal ikke nødvendigvis delegere ens budgetrammer til alle forældrebestyrelser i kommunen. Nogle forældrebestyrelser i kommunen kan fx få tillagt et rammebeløb, som svarer til lovens minimumsbestemmelser, mens andre institutioner kan få tillagt fuld dispositionsfrihed over hele institutionens budget.

En sådan differentieret løsning vil hensigtsmæssigt kunne anvendes i de situationer, hvor der er behov for en gradvis delegering af kompetence i takt med de enkelte forældrebestyrelsers egne ønsker og behov.

4.7 Bevillings- og arbejdsgiverkompetence

Kommunalbestyrelsen har den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Arbejdsgiverkompetencen medfører bl.a., at kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at forhandle med personalets faglige organisationer, hvor dette er påkrævet i henhold til overenskomster o.lign.

Arbejdsgiverkompetencen kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen. Ved delegation af lønbudgettet med mulighed for at kunne overflytte budgetbeløb mellem lønkonti og andre konti må kommunalbestyrelsen således være opmærksom på evt. begrænsninger i overenskomster, aftaler el. lign., der er indgået som arbejdsgiver for personalet.

4.8 Budgettering.

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere kompetencen til at fastsætte forældrebetalingen til forældrebestyrelsen.

Efter bistandslovens § 73, stk. 4, fastsættes forældrebetalingen for et regnskabsår ad gangen på baggrund af budgettet. Da ejendomsudgifter ikke indgår i grundlaget for beregning af forældrebetalingen, skal kommunalbestyrelsen således sikre, at der ved budgetlægningen særskilt budgetteres med et beløb til ejendomsudgifter.

Det skal bemærkes, at selvom en forældrebestyrelse enten forud for budgetåret eller i løbet af dette beslutter at bruge mere eller mindre til ejendomsudgifter end budgetteret, så vil dette ikke kunne påvirke forældrebetalingen. Det er alene kommunalbestyrelsens fastsatte budget, der kan lægges til grund for beregning af forældrebetalingen.

Af hensyn til gennemsigtigheden i budgetterne m.v. anbefales det, at kommunalbestyrelsen fortsat budgetterer med en vis detaljeringsgrad. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der i såvel budgettet som i de månedlige regnskabsrapporter også anføres forældrebestyrelsens samlede disponible rammebeløb. Ved flere "poser penge" bør summen af hver "pose penge" ligeledes fremgå.

Bilag 4 viser et eksempel på en sådan budgetopdeling.

Der henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets regler og retningslinier om kontering.

4.9 Styrelsesvedtægt

Kommunalbestyrelsen fastsætter - efter indhentet udtalelse fra den enkelte forældrebestyrelse - en vedtægt for styrelsen af de kommunale daginstitutioner. Første gang kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse om en styrelsesvedtægt kan det være det siddende forældreråd, der afgiver udtalelse.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte styrelsesvedtægten / styrelsesvedtægterne. Styrelsesvedtægten skal ikke nødvendigvis være ens for alle institutioner i kommunen eller for alle institutioner af samme kategori. I forbindelse med fastsættelse af styrelsesvedtægter, må der tages hensyn til kontinuiteten i bestyrelsen, ligesom der må tages højde for, om det er en vuggestue eller en 0-6 års institution med mindre hyppig udskiftning blandt forældre og børn.

Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet eller ændret en styrelsesvedtægt, skal denne fremsendes til udtalelse hos forældrebestyrelsen før den endelig kan vedtages af kommunalbestyrelsen.

Se endvidere kapitel 12 om styrelsesvedtægten.

5. FORÆLDREBESTYRELSEN / FORMELLE REGLER

5.1 Sammensætning.

Kommunalbestyrelsen fastlægger antallet af medlemmer i hver forældrebestyrelse. Hver bestyrelse skal bestå af forældre- og medarbejderrepræsentanter og kan herudover have andre medlemmer, jf. nedenfor. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang forældrebestyrelsen anmoder om det.

Forældrevalgte repræsentanter.

Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Der behøver ikke at være lige mange bestyrelsesmedlemmer i alle institutioner i kommunen. Antallet af medlemmer bør afspejle institutionens størrelse og der skal være minimum 3 og bør være maksimum 7 forældrevalgte medlemmer af bestyrelsen.

I de daginstitutioner, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med fysiske og/eller psykiske handicap, bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. Kommunerne opfordres derfor til at tage hensyn hertil ved udarbejdelse af styrelsesvedtægten for en sådan institution.

Medarbejderrepræsentanter.

Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, indgår der 2 repræsentanter i bestyrelsen valgt af og blandt medarbejderne i institutionen. Lederen betragtes ikke i denne sammenhæng som medarbejder og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter.

Andre.

Kommunalbestyrelsen kan af egen drift eller efter anmodning fra den enkelte forældrebestyrelse beslutte, at der skal sidde andre end forældre og medarbejdere i bestyrelsen. Det er ikke i loven fastlagt, hvem disse "andre" kan eller skal være, blot kan det ikke være institutionens leder på grund af dennes særlige rolle. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at et særligt tæt samarbejde i et lokalområde, fx med dagplejen eller med en forening, kan afspejle sig i forældrebestyrelsens sammensætning.

5.2 Valg af forældrerepræsentanter

Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til børn i den pågældende daginstitution. Det bør af styrelsesvedtægten fremgå - hvornår valget finder sted, - hvornår valgperioden påbegyndes og varigheden heraf, - om nogle forældre vælges i lige år og andre ulige år, - hvor længe et forældrevalgt bestyrelsesmedlem kan fortsætte i bestyrelsen efter barnets udmeldelse af den pågældende institution, -antallet af suppleanter og hvorvidt disse skal være personlige eller ej - hvordan antallet af stemmeberettigede opgøres, fx om hvert barn udløser to stemmer eller andet.

Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i daginstitutionen.Kommunalbestyrelsen kan tillægge personer, der har den faktiske omsorg for barnet, valgret og valgbarhed som forældre. Herved forstås fx: -personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter lov om social bistand, -personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene), -ugifte fædre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet.

Der kan ikke tildeles valgret til 3 eller 4 personer på grundlag af samme barn.

5.3 Valg af medarbejderrepræsentanter

Valg af personalets repræsentanter i forældrebestyrelsen foretages af og blandt medarbejderne i institutionen. Ved medarbejdere forstås i denne sammenhæng alle fastansatte medarbejdere i en institution bortset fra lederen.

Det bør af styrelsesvedtægten fremgå: - hvornår valget finder sted, -hvornår valgperioden påbegyndes og hvor længe den løber, -om fx den ene medarbejderrepræsentant vælges i lige år og den anden i ulige år, -hvor mange suppleanter der skal vælges og om disse er personlige suppleanter eller ej.

Hvis en medarbejderrepræsentants ansættelsesforhold ophører, udtræder den pågældende medarbejder af bestyrelsen senest ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan imidlertid være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at indsætte suppleanten i bestyrelsen allerede fra det tidspunkt den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse. I så fald bør dette fremgå af styrelsesvedtægten.

Kommunalbestyrelsen skal i styrelsesvedtægten tage stilling til, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret i forældrebestyrelsen eller ej.

5.4 Forretningsorden / møder

Ud over styrelsesvedtægten bør der udarbejdes en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Forretningsordenen kan udarbejdes af kommunalbestyrelsen eller overlades til den enkelte forældrebestyrelse. En forretningsorden skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan bestyrelsen skal forholde sig i udøvelsen af sin virksomhed.

Forretningsordenen kan fx klargøre følgende: -procedure for indkaldelse til bestyrelsesmøder og med hvilket varsel, der skal indkaldes, -kan der stemmes ved fuldmagt eller kræver afstemning deltagelse i møderne, -skal der afholdes et minimum af møder årligt eller er det efter behov, -hvornår er bestyrelsen beslutningsdygtig, -afstemningsprocedure -hvordan bestyrelsen konstituerer sig, -om der skrives referat eller beslutningsprotokol af bestyrelsens møder, og om disse i givet fald er tilgængelige for andre end bestyrelsen og lederen, -om bestyrelsens møder eller dele heraf afholdes for lukkede døre eller ej.

5.5 Offentlighed.

Som udgangspunkt er det forældrebestyrelsens opgave at fastlægge retningslinier for daginstitutionens virksomhed og en budgetramme og ikke at behandle enkeltsager. Da disse retningslinier i høj grad har interesse for alle forældrene i institutionen må det være et tilsvarende udgangspunkt, at man tilrettelægger en stor åbenhed omkring forældrebestyrelsens arbejde og de referater, der afspejler forældrebestyrelsens møder og beslutninger.

Der skal således - af kommunalbestyrelsen eller af den enkelte forældrebestyrelse - tages stilling, på hvilken måde forældre og medarbejdere i institutionen sikres høj grad af information om bestyrelsens arbejde.

Mødereferater af forældrebestylsernes møder er som udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7. Det gælder dog ikke, hvis referaterne er videregivet fra forældrebestyrelsen til udenforstående, fx til repræsentanter for de ansatte, kommunen eller andre. Det gælder heller ikke, hvis referaterne omfattes af offentlighedslovens § 8, fx fordi de alene gengiver indholdet af forældrenes endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse. I det omfang, der af referaterne fremgår personlige oplysninger, er disse ikke underlagt offentlighed, jf. offentlighedslovens § 12.

5.6 Tavshedspligt.

Forældrebestyrelserne er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven er betegnet som fortrolige, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser Der kan fx være tale om enkeltpersoners interesse i, at oplysninger om deres personlige, herunder økonomiske, forhold beskyttes.

Inden for daginstitutionsområdet er forældre og personale i institutionerne omfattet af reglerne om tavshedspligten.

Tavshedspligten gælder med hensyn til fortrolige oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit V i Socialministeriets vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning.

Brud på tavshedspligten er strafbart, jf. straffelovens § 152.

5.7 Borgerligt ombud, udbetaling af diæter.

Det er ikke et borgerligt ombud at sidde i en forældrebestyrelse i en daginstitution. Reglerne om valg til forældrebestyrelserne følger heller ikke reglerne for kommunale valg. Der er således ikke nogen forpligtelse til at lade sig stille op til en forældrebestyrelse eller regler om, at man ikke kan trække sig ud af bestyrelsen igen Kommunalbestyrelsen kan heller ikke i sin styrelsesvedtægt fastsætte sådanne regler.

Reglerne om forældrebestyrelser rummer heller ikke hjemmel til at udbetale diæter til medlemmerne af forældrebestyrelsen eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

For medarbejderrepræsentanter kan spørgsmålet om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste el. lign. være aftalt ved overenskomst.

6. FORÆLDREBESTYRELSENS OPGAVER

Forældrebestyrelsernes skal efter loven tillægges en selvstændig kompetence. Denne minimumskompetence er fastlagt i § 69 a, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan herudover helt eller delvis delegere yderligere beslutningskompetence vedr. den enkelte daginstitution til forældrebestyrelserne. Grænserne for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i § 69 a, stk. 5.

6.1 Minimumskompetencen.

Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på følgende områder: 1. Principperne for daginstitutionens virksomhed 2. Principperne for anvendelsen af en budgetramme 3. Indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale.

6.1.1. Principperne for daginstitutionens virksomhed

Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens virksomhed. Følgende eksempler giver et fingerpeg om, hvilke områder forældrebestyrelsen skal fastlægge retningslinier for: * de pædagogiske principper i institutionen. Hvilke pædagogiske principper danner grundlag for institutionens virksomhed? * daginstitutionens aktiviteter: hvilke typer aktiviteter ønsker man at prioritere til opfyldelse af de pædagogiske principper? Lægges der fx. vægt på oplevelser i naturen og andre udendørs aktiviteter, flere motoriske udfordringer - eller kreative udfoldelser med fx. maling, tegning og musik? * samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre: hvordan tilrettelægges forældresamarbejdet bedst, ønsker man forældremøder med oplæg fra andre faglige grupper (sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog etc.), hvordan skal forældremøderne tilrettelægges? * samarbejde med andre: kan der i fællesskab med andre institutioner skabes nogle bedre rammer og flere aktiviteter for børnene ? eller kan dette ske sammen med lokalområdets foreninger m.v. i øvrigt? Hvilke muligheder er der for at "åbne" institutionen - enten for at andre kan bruge den eller for at institutionen bruger "omverdenen"? * normer for forplejning, inventar og rengøring: Hvis børnene får kost i institutionen, skal den så være fx. grøn eller økologisk - og skal de selv medbringe frugt? Hvilke typer legetøj skal der til, for at de pædagogiske principper kan opfyldes? Hvilken form for rengøringsordning ønsker man? * forældrenes egen medvirken i daginstitutionens hverdag: er der i forældregruppen nogle ressourcer, man kan bruge i hverdagen? Hvilke krav og ønsker har man til en sådan deltagelse? * personalets sammensætning. Hvilke forskellige kvalifikationer ønsker man personalet skal have til at kunne fremme de pædagogiske principper og til at kunne gennemføre retningslinierne for aktiviteterne?

Ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende opremsning af, hvad forældrebestyrelserne skal have indflydelse på, men angiver hvilken type retningslinier, forældrebestyrelsen skal fastlægge.

Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge retningslinierne - ikke at træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Retningslinierne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer. Der henvises i øvrigt til kapitel 7 om lederens opgaver.

Eks. 1. Forældrebestyrelsen ønsker, at børnene jævnligt kommer i svømmehallen, fx én gang ugentligt. Dette fremgår af retningslinierne og årsplanen. Lederens opgave er at udmønte beslutningen og tilrettelægge det daglige arbejde, herunder at beslutte hvilken dag og hvilket tidspunkt, det skal foregå, samt hvilket personale, der skal deltage i aktiviteten.

Eks. 2. Forældrebestyrelsen fastlægger, at der alene indkøbes kvalitetslegetøj til børnene og at en vis del af budgettet anvendes til legetøj. Lederen udmønter dette ved at foretage de konkrete indkøb af legetøj.

6.1.2. Principperne for anvendelsen af en budgetramme

Kommunerne forpligtes med reglerne om forældrebestyrelser til at give en del af budgettet for hver enkelt daginstitution som en økonomisk ramme (en pose penge).

Budgetrammen skal som minimum indeholde det beløb, som institutionen har som "rådighedsbeløb" eller "øvrige driftsudgifter" udover lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal indgå i beslutningen om anvendelsen af de beløb, der vedrører fx forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og diverse udgifter, der har med børn at gøre.

Konkret betyder det, at forældrebestyrelsen efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet skal godkende en fordeling af det tildelte rammebeløb. Lederen udarbejder - efter bestyrelsens anvisninger - et forslag, der angiver fordelingen og prioriteringen af de enkelte poster inden for den tildelte ramme. Fordelingen skal godkendes af forældrebestyrelsen.

Forældrebestyrelsen kan ligeledes blive inddraget i en budgetopfølgning, som fx. kan foregå kvartalsvis.

Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens retningslinier ud i den konkrete budgetanvendelse.

Oplæg fra lederen. Det kan være hensigtsmæssigt, at de nævnte principper udarbejdes på grundlag af oplæg eller indstilling fra lederen af institutionen - eller i hvert fald i tæt samarbejde med denne.

Retningslinierne kan fx udmøntes i en årsplan, som udarbejdes i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og lederen. For nærmere ideer til en årsplan henvises til bilag 3.

6.1.3. Indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale.

Forældrebestyrelsen har efter loven en indstillingsret overfor kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. Retten omfatter alt fastansat personale i institutionen inkl. lederen. Indstillingsretten betyder, at forældrebestyrelsen, hvis den ønsker det, over for kommunalbestyrelsen konkret kan pege på en person med de kvalifikationer, man lægger vægt på ved de pædagogiske principper.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelse af personale, må man sikre, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at kunne foretage indstillingen, i det omfang den ønsker det, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure.

Det betyder, at tilrettelæggelsen kan ske på flere måder, fx: * en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen kan deltage i ansættelsessamtaler i institutionen * ansættelsessamtaler sker både i institutionen og ved forældrebestyrelsen * institutionen forestår første ansættelsessamtale, hvorefter forældrebestyrelsen gennemfører samtaler med en mindre del af ansøgerfeltet * forældrebestyrelsen overlader det udtrykkeligt til lederen og institutionen at gennemføre samtaler og foretage indstillingen til kommunalbestyrelsen.

Der er således ikke nogen pligt til at foretage en indstilling fra forældrebestyrelsens side. Der kan også forekomme situationer, hvor hhv. forældrebestyrelse, leder og personale peger på forskellige ansøgere.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling. Kompetencen til at foretage ansættelse (og afskedigelse) er hos kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen, se kapitel 4.

Forældrebestyrelsen skal ikke inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage spørgsmål om afskedigelse op.

6.2 Maximumskompetencen.

Udover den kompetence, som forældrebestyrelserne efter loven skal tillægges, er der et råderum, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge forældrebestyrelserne hel eller delvis kompetence. Grænsen for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i § 69 a, stk. 5, der angiver hvilke beføjelser, der fortsat skal ligge hos kommunalbestyrelsen, se kapitel 4 om kommunalbestyrelsens opgaver. Desuden skal forældrebestyrelserne ikke have indsigt i enkeltpersoners private forhold.

Råderummet omfatter både spørgsmål vedrørende økonomi, personale og administration. Der kan fx. være tale om følgende: * Rådighed over alle konti vedr. daginstitutionen - d.v.s. løn, kurser, vikar, bygningsvedligeholdelse, øvrige udgifter som el, gas, vand og varme. * Dispositionsfrihed inden for den tildelte ramme, herunder overførsel fra fx løn til drift og frihed i forhold til overførsel til næste budgetår af overskud / underskud. * Administrative opgaver, fx lønudbetaling, opkrævning af forældrebetaling, bogføring m.v.

Denne delegation giver fx mulighed for, at forældrebestyrelsen træffer beslutning om, hvordan et eventuelt administrationsbeløb kan anvendes i forbindelse med opkrævning af forældrebetaling, d.v.s. om man ønsker at lade et pengeinstitut, giro el. lign. foretage opkrævningen. Det giver ikke forældrebestyrelsen ret til indsigt i familiers private forhold om fx familiers økonomiske eller pædagogiske friplads. Kommunalbestyrelsen skal i sin delegation være opmærksom på dette forhold. Det betyder, at man ikke kan tillægge forældrebestyrelsen som sådan ret til selv at foretage opkrævningen. * Fastlæggelse af den daglige åbningstid inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan give en forældrebestyrelse kompetence til at tilpasse den daglige åbningstid til det behov, der er i den konkrete institution. Fastlæggelsen skal ske inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen selv ville kunne træffe beslutning om og med respekt for aftaler om fx. arbejdstid, kommunalbestyrelsen har indgået som arbejdsgiver.

Eks. Forældrebestyrelsen får kompetence til at beslutte, at en institution, i en periode hvor ingen forældre har behov for pasning efter kl. 16, lukker på dette tidspunkt, men skal vende tilbage til en lukketid kl. 17, så snart bare en enkelt får behov for det.

Kommunalbestyrelsen skal således i forbindelse med delegationen være opmærksom på, hvilke rammer den giver for forældrebestyrelsens kompetence, herunder at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at leve op til den samlede forpligtelse efter § 69. * Eventuel ferielukning. Forældrebestyrelsen kan tillægges kompetence til at fastlægge en ferielukning for institutionen. Kommunalbestyrelsen skal også her være opmærksom på rammerne for forældrebestyrelsens beslutning herom, idet kommunalbestyrelsen fortsat er forpligtet til at tilbyde plads til de børn, der har behov for pasning ved en ferielukning. Der er intet til hinder for at flere institutioner sammen kan tilrettelægge en smidig afvikling af ferieperioden, hvor fx. én af institutionerne i et lokalområde holder åbent.

6.3 Konsekvenser af delegation af kompetence.

Generelt gælder det, at det af en delegation med fornøden klarhed og bestemthed må fremgå, hvilke beføjelser der overlades og hvem de overlades til. Den person eller det organ, der delegeres til, må have de fornødne kvalifikationer og ressourcer, ligesom den, der delegerer, må udøve en vis kontrol og tilsyn med udøvelsen af de delegerede beføjelser.

Når forældrebestyrelsen får tillagt en kompetence ved delegation, betyder det, at den handler på kommunalbestyrelsens vegne. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den ønsker at gribe ind over for den måde, forældrebestyrelsen handler på, helt eller delvist tilbagekalde delegationen med virkning for fremtiden. Kommunalbestyrelsen kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med kommunalbestyrelsens egne beslutninger.

Der er forskel på, om en kommunalbestyrelse delegerer til en (privat) forældrebestyrelse eller til en (kommunalt ansat) institutionsleder.Institutionslederen er en del af den kommunale forvaltning og dermed direkte undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fastlæggelsen af mål og rammer for daginstitutionerne tage stilling til, hvilken kompetence man vil overlade til forældrebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bør derfor ikke i almindelighed gribe ind overfor forældrebestyrelsens dispositioner, medmindre forældrebestyrelsen handler i strid med de overordnede rammer og målsætninger, indgåede aftaler m.v.

Omfanget af delegationen skal fremgå af styrelsesvedtægten for daginstitutionerne. Kommunalbestyrelsen kan godt tillægge forskellig kompetence til de enkelte institutioner i kommunen.

Forældrebestyrelsen kan udtale sig om og tage ethvert spørgsmål op overfor kommunalbestyrelsen.

Der gælder samme princip for delegationen efter § 69 a, stk. 5, som for forældrebestyrelsens opgaver i øvrigt, nemlig at der er tale om fastlæggelse af retningslinier - ikke daglige beslutninger og beslutningen i konkrete enkeltsager.

7. LEDERENS OPGAVER/ANSVAR

Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, træffes af lederen af daginstitutionen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens beslutninger ud i praksis. Lederen har således det administrative og pædagogiske ansvar for daginstitutionens virke og forestår den daglige drift af institutionen. Det er samtidig lederens opgave at iværksætte de fremadrettede processer vedr. mål, prioritering etc., som inddrager forældrebestyrelsen i udviklingen af daginstitutionen.

Når forældrebestyrelsen har truffet beslutninger om principperne for de pædagogiske aktiviteter, herunder hvilke aktiviteter der skal prioriteres, og de hermed afledte følger for anvendelsen af budgettet, hører de konkrete indkøb og beslutninger om budgettets anvendelse under den daglige drift og er institutionslederens ansvar.

Institutionslederen er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, hvorfor institutionslederen har ansvaret for den daglige personaleledelse.

Placeringen af den enkelte medarbejders arbejdstid henhører under lederens ansvars- og kompetenceområde. En forældrebestyrelses beslutninger om fx forældresamarbejdet eller samarbejde imellem flere daginstitutioner og samarbejde med lokalområdet, må derfor ske i tæt samarbejde med lederen, som har ansvaret for at placere og tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid, så

forældrebestyrelsens retningslinier kan føres ud i livet.

Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens "sekretær" og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Med sekretærfunktionen menes der, at det er lederens ansvar at forberede og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at spørgsmålene er belyst på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at det er lederen der forestår udsendelse af dagsorden og referat. Derimod er der intet til hinder for, at det er et medlem af bestyrelsen og ikke lederen, der tager referat af bestyrelsens møder.

Den kommunalt ansatte leder er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse og skal som sådan handle i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger. Da lederen er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant medfører det, at lederen til enhver tid har ansvaret for driften af institutionen og for de indmeldte børn i institutionen.

Lederen står som garant for, at der ikke udføres ulovlige beslutninger i daginstitutionen. Hvis forældrebestyrelsen træffer en beslutning, som efter lederens opfattelse er ulovlig eller i strid med de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, gældende overenskomster el.lign, har lederen pligt til at meddele forældrebestyrelsen dette og pligt til at undlade at udføre bestyrelsens beslutning. Hvis forældrebestyrelsen ikke er enig med lederen, kan bestyrelsen rejse spørgsmålet overfor kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at institutionslederen har vurderet forkert, må den give lederen pålæg om at udføre forældrebestyrelsens beslutning.

Der vil endvidere kunne opstå den situation, hvor lederen vurderer, at en beslutning er lovlig, men hvor der i bestyrelsen rejses tvivl om lovligheden af beslutningen. Et sådant tvivlsspørgsmål vil kunne rejses overfor kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder,at bestyrelsens beslutning er ulovlig, må den give institutionslederen pålæg om at undlade at udføre forældrebestyrelsens beslutning.

Ovenstående medfører, at når der rejses tvivl om lovligheden af en beslutning - hvad enten tvivlen rejses af lederen eller et bestyrelsesmedlem - vil beslutningen ikke kunne iværksættes før kommunalbestyrelsen har taget stilling til spørgsmål om lovligheden.

8. FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNAL DAGPLEJE

8.1 Hvornår skal der etableres forældrebestyrelse

Reglerne om forældrebestyrelser medfører, at kommunalbestyrelsen kun er forpligtet til at oprette forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje, når mere end halvdelen af forældrene til børn i dagplejen anmoder om det. Der er dog intet i vejen for, at kommunalbestyrelsen af egen drift kan beslutte at oprette én eller flere forældrebestyrelser ved den kommunale dagpleje.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv ønsker at tage initiativ til forældrebestyrelse(r) i den kommunale dagpleje, bør den orientere forældrene i dagplejen om mulighederne for at etablere en sådan bestyrelse.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at oprette forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje, men er i tvivl om hvorvidt forældrene ønsker dette, kan kommunalbestyrelsen tage initiativet til at høre forældrene, f.eks. ved udsendelse af et spørgeskema til forældre til børn i dagplejen.

8.2 Opdeling i flere bestyrelser

Den kommunale dagpleje kan være så stor og geografisk spredt, at det vil være hensigtsmæssigt at opdele dagplejen i distrikter med flere selvstændige bestyrelser. Loven forhindrer ikke, at dagplejen opdeles i flere bestyrelser. Hvis dette sker, er det dog en forudsætning, at det bloktilskud/rammebeløb, som forældrebestyrelserne får dispositionsret over, opdeles således, at hver forældrebestyrelse i dagplejen får sit eget budget.

8.3 Forældrebestyrelsernes opgaver

Forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje adskiller sig fra forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner på en række områder. Det er disse områder, som vil blive beskrevet i dette afsnit. På øvrige områder gælder de samme regler og vilkår som for forældrebestyrelser ved kommunale daginstitutioner.

Hvis der oprettes forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje, skal denne som minimum have beføjelser til - at fastsætte overordnede principper for dagplejens virksomhed, samt - at fastsætte principper for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.

Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra daginstitutionsområdet ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem, som hver især kan udforme det konkrete, pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene i det enkelte hjem.

Dagplejens organisering og struktur er også meget forskellig fra daginstitutionsområdet. Forældrebestyrelserne i den kommunale dagpleje må derfor have en anden udformning end i de kommunale daginstitutioner, idet bestyrelsen - i de kommuner hvor den etableres - alene får indflydelse på de beslutninger, som vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed. Forældrebestyrelsen i dagplejen får således ikke indflydelse på de forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de enkelte dagplejeforhold, som i dag typisk er et anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren. Disse forhold beror fortsat på en dialog mellem den enkelte dagplejer og familie. Forældrebestyrelsen skal heller ikke godkende dagplejehjem eller indstille ansættelse af kommunale dagplejere til kommunalbestyrelsen. Dette er fortsat et anliggende for kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres.

8.4 Overordnede principper for dagplejens virksomhed

Med de overordnede principper for dagplejen menes de retningslinier, der omfatter alle dagplejehjem og ikke de konkrete aktiviteter i det enkelte hjem. Disse er fortsat et anliggende mellem hver enkelt dagplejer og forældre. Retningslinierne for det pædagogiske arbejde omfatter f.eks.: - tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer, - tilrettelæggelse af gæstedagplejeordningen, - retningslinier for aktiviteter, herunder hvilke typer aktiviteter, der kan prioriteres, f.eks. udflugter, svømning, rytmik, naturen, - samarbejde mellem dagpleje og forældre (f.eks. forældremøders indhold, antal etc.), - samarbejde mellem flere dagplejere, - samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet, - generel information til og fra forældre (f.eks. udarbejdelse af pjece, der præsenterer dagplejen).

Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for anvendelsen af den børnerelaterede del af budgettet, som den kommunale dagpleje har til rådighed, d.v.s. budgettet til f.eks. bleer, udflugter, beskæftigelsesmaterialer, udstyr etc.

Ovenstående viser, hvad forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje som minimum skal have indflydelse på.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere en videre kompetence til forældrebestyrelsen, bortset fra de undtagelser, som er nævnt i dette afsnit samt i afsnit kapitel 4, som kommunalbestyrelsen ikke kan delegere.

Som eksempler på, hvad kommunalbestyrelsen i øvrigt kan delegere til forældrebestyrelsen kan nævnes: - indstillingsret i forbindelse med ansættelse af lederen og evt. andre tilsynsførende ved den kommunale dagpleje, - fuld dispositionsfrihed over hele den kommunale dagplejes budget herunder løn m.v.

Den fulde dispositionsfrihed over budgettet vil imidlertid ofte være begrænset af, at lønudgifter i den kommunale dagpleje alt overvejende følger børnenormeringen. Hvis en kommunalbestyrelse ønsker at tillægge en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje fuld dispositionsfrihed over hele budgettet, vil det derfor som oftest være nødvendigt at fastsætte visse krav, som fx at børnenormeringen skal overholdes set som et gennemsnit for hele budgetåret.

Dagplejelederens ansvar og opgaver i relation til forældrebestyrelsen svarer til ansvar og opgaver for institutionsledere, jf. kapitel 7

Hvis en kommunalbestyrelse af egen drift beslutter af oprette flere forældrebestyrelser for den kommunale dagpleje, kan dagplejepædagoger varetage dagplejelederens opgaver i forhold til bestyrelserne på vegne af denne.

8.5 Valg af medarbejderrepræsentanter.

På samme måde som ved de kommunale daginstitutioner skal der vælges 2 repræsentanter blandt og af medarbejderne til forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje. Ved medarbejdere forstås fastansatte dagplejere og dagplejepædagoger, bortset fra dagplejelederen.

9. KOMBINATION DAGINSTITUTION/DAGPLEJE ELLER KOMBINATION MELLEM TO

INSTITUTIONER.

Da nogle kommuner har en struktur, hvor den kommunale dagpleje er tilknyttet en eller flere institutioner, vil der kunne forekomme et behov for at etablere en fælles bestyrelse for en institution og den kommunale dagpleje eller en afgrænset del af den kommunale dagpleje.

Reglerne om forældrebestyrelser er en rammelov, der giver muligheder for at tilpasse forældrebestyrelserne til de lokale forhold i kommunen. Loven forhindrer derfor ikke, at forældrebestyrelserne i en kommune afspejler en dagtilbudsstruktur, hvor daginstitution og dagpleje er tæt knyttet sammen og dermed muligheden for at oprette en fælles bestyrelse eller et tæt samarbejde mellem to bestyrelser Hvis der oprettes en fælles bestyrelse for en daginstitution og dagplejen, må bestyrelsen dog i sit arbejde tage udgangspunkt i, at der er forskel på de spørgsmål som bestyrelsen kan tage stilling til i henholdsvis daginstitutioner og kommunal dagpleje. Forhold i de enkelte dagplejehjem, godkendelse af dagplejehjem og ansættelse af dagplejere, kan således aldrig blive et anliggende for forældrebestyrelsen - heller ikke for en fælles forældrebestyrelse mellem daginstitution og dagpleje.

Der vil endvidere kunne forekomme situationer, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at oprette en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor flere selvstændige institutioner med hver sin leder er beliggende i samme bygning - f.eks. en vuggestue og en børnehave - og hvor der er en tæt forbindelse mellem de to institutioner ved f.eks. automatisk overflytning fra den ene institution til den anden.

Oprettelse af en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner forudsætter, at det er et klart forældreønske. Kommunalbestyrelsen kan således ikke alene beslutte en fælles bestyrelse uden at sikre, at det også er et udpræget ønske fra forældreside. Dette skyldes,at loven om forældrebestyrelser giver forældrene en ret til oprettelse af forældrebestyrelser ved hver enkelt kommunale daginstitutioner, som kommunalbestyrelsen har en pligt til at opfylde. Oprettelse af en fælles bestyrelse må således ikke stille forældrene ringere, end hvis der havde været tale om to selvstændige bestyrelser.

Ved udarbejdelsen af styrelsesvedtægten for en fælles bestyrelse må det sikres, at der formuleres mulighed for en deling i selvstændige bestyrelser, hvis det ønskes.

10. SELVEJENDE INSTITUTIONER.

Selvejende daginstitutioner, oprettet efter bistandslovens § 69, stk. 3, er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser.

Baggrunden herfor er de særlige forhold, der gør sig gældende omkring disse institutioner. De har i forvejen en institutionsbestyrelse med forældrevalgte repræsentanter, men disse udgør ikke nødvendigvis et flertal i bestyrelsen. I mange institutionsbestyrelser er der typisk også repræsentanter for en forening, organisation eller lign., der har deltaget aktivt i institutionens etablering. Denne forening ejer i mange tilfælde institutionens bygninger.

Den selvejende institutions bestyrelse har en videre selvstændig kompetence, end forældrebestyrelserne tillægges i de kommunale institutioner (fx. kompetencen som arbejdsgiver).

Selvejende institutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for selvejende institutioner. Endvidere indgås en driftsoverenskomst med den kommune, institutionen er beliggende i. Dette er det retlige grundlag for driften af institutionen.

Disse særlige forhold bevirker, at etablering af forældrebestyrelser for selvejende institutioner svarende til det, der gælder for kommunale institutioner, ikke vil være mulig i alle tilfælde.

Det betyder imidlertid ikke, at forældre til børn i selvejende institutioner ikke skal have indflydelse på institutionens virksomhed. Tværtimod blev det i forbindelse med vedtagelsen af reglerne om forældrebestyrelser understreget, at man lagde stor vægt på, at forældre - uanset hvilken daginstitutionsform deres børn går i - har størst mulig indflydelse på deres børns forhold.

I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om forældrebestyrelser blev det derfor forudsat, at den enkelte bestyrelse / forening, der har medvirket til etableringen af selvejende daginstitutioner, sikrer forældrene en indflydelse, der svarer til den, der etableres ved kommunale institutioner.

Kommunalbestyrelsen kan som aftalepart i forbindelse med indgåelse af driftsoverenskomst med selvejende institutioner ligeledes være med til at sikre forældrenes indflydelse på tilsvarende forhold, som i kommunale institutioner.

I dag er der i mange selvejende institutioner flertal af forældre i bestyrelsen for institutionen.

Hvis en forening ejer institutionens bygninger eller institutionen er oprettet med et særligt formål for øje, kan det være en betingelse at beslutninger om disse forhold kræver enighed i den samlede bestyrelse, hvis forældrene får flertal i institutionens bestyrelse. Hermed sikres det, at de oprindelige forudsætninger for institutionens drift bevares og at et forældreflertal ikke kan ændre fundats og vedtægter for en selvejende institution.

Forældreindflydelsen i de selvejende institutioner kan imidlertid også sikres på andre måder end ved flertal i institutionens bestyrelse.

En selvejende institution kan ud over institutionens bestyrelse etablere et forældreråd med flertal af valgte forældre med indflydelse på daginstitutionens virksomhed, en budgetramme og indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. Dette forældreråd har ikke nogen kompetence til at ændre på selve institutionens formål.

Kommunerne og de selvejende institutioner opfordres som nævnt kraftigt til at sørge for en sikring af forældreindflydelsen i disse institutioner.

I Folketingsåret 1994-95 skal fremsættes forslag til lov om revision af reglerne om forældrebestyrelser. Her vil specielt spørgsmålet om forældreindflydelse i de selvejende institutioner blive vurderet.

11. KLUBBER.

Fritids- og ungdomsklubber, hvor der ikke er tale om pasning eller kontrolleret fremmøde af børnene, er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser, idet klubberne i funktion og indhold adskiller sig fra pasningstilbud. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at klubberne undtages fra lovens intentioner om højere grad af brugerindflydelse i dagtilbuddene. Også for klubberne gælder bestemmelserne i bistandslovens § 69, stk. 2 om, at forældre og børn skal inddrages i et samarbejde.

Klubberne er fritidstilbud rettet mod større børn og unge, og klubben er børnenes og de unges eget værested. Det er således ikke på samme måde som i pasningstilbud hensigtsmæssigt, at forældrene skal have den overordnede indflydelse på institutionens virksomhed. I klubberne vil det i højere grad være aktuelt at inddrage børnene og de unge selv i beslutningsprocesserne om tilrettelæggelse af driften, planlægning af indhold og gennemførelse af aktiviteter,herunder indflydelse på budget og økonomiske prioriteringer.

Formen for og graden af indflydelse i klubtilbuddene bør tilrettelægges ud fra børnenes alder, udvikling og forudsætninger. I fritidsklubber for de yngre børn vil det være aktuelt med en høj grad af forældredeltagelse, men i fællesskab med de voksne kan dele af forældrenes indflydelse gradvis overdrages til børnene, efterhånden som de bliver ældre.

I ungdomsklubberne vil det være af større betydning, at de unge selv deltager i beslutningsprocesserne mere uafhængigt af forældrene, og at de oplever at have en reel medbestemmelse i klubben.

Deltagelse i bestyrelsesarbejde er kun én måde, hvorpå brugerne kan få indflydelse. Det bør overvejes, hvorvidt bestyrelsesformen er det mest hensigtsmæssige forum for de unges indflydelse, eller om indflydelsen i tillæg hertil eller i stedet for bør sikres på anden måde i klubbens daglige virksomhed og aktiviteter.

Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken kompetence brugerne kan sikres indflydelse i klubberne. Det skal dog bemærkes, at klubbens brugere ikke kan tillægges større kompetence end den, som forældrebestyrelsen kan tillægges efter loven.

12. STYRELSESVEDTÆGT

Ved den enkelte kommunale daginstitution og ved den kommunale dagpleje - når der oprettes forældrebestyrelser i dagplejen - skal regler for styrelsen fremgå af en styrelsesvedtægt.

12.1 Vedtagelse og ændring

Kommunalbestyrelsen udarbejder forslag til styrelsesvedtægt. Forud for den endelige vedtagelse af styrelsesvedtægten, skal denne fremsendes til forældrebestyrelsen til udtalelse. Første gang der udarbejdes en styrelsesvedtægt for en eksisterende daginstitution/dagpleje, kan det være det siddende forældreråd, der udtaler sig.

Når der oprettes en ny institution, skal der ligeledes udarbejdes en styrelsesvedtægt. I en sådan situation, vil der imidlertid hverken være et forældreråd eller en bestyrelse, som kan udtale sig før en endelig vedtagelse af styrelsesvedtægten.

Kommunalbestyrelsen må sikre, at også forældrebestyrelser for nyoprettede institutioner får mulighed for at udtale sig vedrørende styrelsesvedtægten for den pågældende institution. Dette kan f.eks. sikres ved følgende fremgangsmåde:

Kommunalbestyrelsen udarbejder en midlertidig styrelsesvedtægt. Hvis der i kommunen eksisterer et tværgående organ for forældresamarbejdet, vil dette organ f.eks. kunne høres omkring den midlertidige styrelsesvedtægt. Når der herefter er valgt en forældrebestyrelse ved en nyoprettet institution, bør denne have lejlighed til at udtale sig før den endelige styrelsesvedtægt for institutionen vedtages.

En foreløbig styrelsesvedtægt ved en nyoprettet institution bør give fleksible muligheder for en hurtig ændring. Det kan således være hensigtsmæssigt, hvis den foreløbige styrelsesvedtægt inden en vis frist skal godkendes af forældrebestyrelsen.

Hvis der oprettes forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje og der ikke forinden er et forældreråd for dagplejen, må forældreindflydelsen også sikres forud for vedtagelsen af dagplejens styrelsesvedtægt.

12.2 Formkrav

Der er ingen specielle formkrav til en styrelsesvedtægt. En sådan kan udformes efter de lokale behov og ønsker. Der er dog visse krav til indholdet af styrelsesvedtægten, jf. næste afsnit.

12.3 Indhold

Loven i sig selv stiller ingen direkte krav til indholdet i en styrelsesvedtægt. Det vil imidlertid ikke være muligt at sikre tilstrækkelig klarhed omkring en forældrebestyrelses virke hvis ikke styrelsesvedtægten indeholder visse elementer.

Som bilag til denne vejledning er optrykt et forslag til en styrelsesvedtægt. Kommunerne opfordres dog til nøje at vurdere egne behov for udformningen af styrelsesvedtægterne, idet anvendelsen af den foreslåede styrelsesvedtægt ikke nødvendigvis vil være hensigtsmæssig i alle kommuner og alle institutioner.

Nedenfor er anført eksempler på hvad en styrelsesvedtægt kan indeholde. - Kommunens fastsættelse af mål for det / de pågældende dagtilbud. - Rammer for institutionens/dagplejens virksomhed, som kommunalbestyrelsen har fastsat. - Budgetrammens omfang og om der er tale om én eller flere "poser penge" (f.eks. én ramme til løn og en anden ramme til øvrige udgifter). - I hvilket omfang bestyrelsen kan disponere over ekstraordinære ikke-budgetterede indtægter. - Arbejdsgangen i forbindelse med indstillingsretten vedr. personalet. Ved den kommunale dagpleje bør det af styrelsesvedtægten fremgå, om forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af lederen og evt. øvrige tilsynsførende ved den kommunale dagpleje. - Omfanget af og afgrænsningen af forældrebestyrelsens kompetence respektive kommunalbestyrelsens delegation. - Forældrebestyrelsens størrelse og antallet af forældrerepræsentanter samt eventuelle andre medlemmer af bestyrelsen. - Hvem der er omfattet af valgret og valgbarhed. - Inden for hvilken periode valg til bestyrelsen finder sted. - Valgperioden start og varighed, herunder om nogle bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og andre i ulige år. - Beslutningsprocedure. - Hvordan konstitueringen finder sted - vælges formanden f.eks. direkte på forældremødet, eller konstituerer bestyrelsen sig selv, og skal der vælges en næstformand. - Hvor mange suppleanter skal der vælges og er disse i givet fald personlige eller ej. Dette gælder såvel forældrerepræsentanter som medarbejderrepræsentanter og eventuelt øvrige bestyrelsesmedlemmer - Evt. godkendelse af forretningsorden. - Bestemmelser om hvornår en forældre skal udtræde af bestyrelsen, hvis barnet forlader institutionen, og hvornår en personalerepræsentant skal udtræde af bestyrelsen i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. - I hvilket omfang der er mulighed for overflytning mellem flere "poser penge" og/eller overflytning af over-/underskud fra et budgetår til et andet. - Har bestyrelsen mulighed for selv at fastlægge i hvilket regi opkrævningen af forældrebetalingen skal finde sted? - Afstemningsprocedure ved valg af forældrebestyrelse. - Har medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen stemmeret eller ej -Evt. bindinger eller begrænsninger som følge af forhandlinger vedr.rammer for overførsel mellem lønkonti og andre konti bør fremgå - enten ved at forhandlingsresultatet nævnes i styrelsesvedtægten, eller med en henvisning i styrelsesvedtægten til andre relevante bestemmelser. - Endelig bør det af styrelsesvedtægten fremgå, med hvilket varsel kommunalbestyrelsen kan ændre den. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem ændring af styrelsesvedtægten i de situationer, hvor den siddende bestyrelse og kommunalbestyrelsen er enige om ændringerne og de situationer, hvor forældrebestyrelsen ikke er enige med kommunalbestyrelsen om ændringerne. I de først nævnte situationer, vil det ikke være hensigtsmæssigt at være bundet af et langt opsigelsesvarsel, hvis forældrebestyrelse og kommunalbestyrelse begge ønsker en hurtig ændring af styrelsesvedtægten. - Kan forældrebestyrelsen "væltes" af et flertal af forældre i institutionen, og i givet fald hvordan, med hvilket varsel etc. (Kommunalbestyrelsen kan fx give mulighed for at "forældremødet" kan give mistillidsvotum til bestyrelsen, fx i forbindelse med fremlæggelse af årsplan, men gøre det til hvert medlems egen beslutning, hvorvidt man vil trække sig tilbage på grundlag af dette).

Det skal i denne forbindelse præciseres, at "forældremødet" ikke kan tillægges kompetence til at omstøde en bestyrelsesbeslutning, som et flertal af forældre er uenig i. Baggrunden for dette er, at forældrebestyrelsen som sådan får tillagt en selvstændig kompetence efter loven. Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til, hvorvidt en uenighed mellem en forældrebestyrelse og et flertal af forældre i institutionen skal have konsekvenser for, om en forældrebestyrelse kan fortsætte valgperioden ud i en sådan situation. - Hvordan udøver bestyrelsen sin virksomhed? Udøves virksomheden i møder, hvormed beslutninger alene kan træffes på bestyrelsesmøder, eller skal et bestemt antal medlemmer kunne handle på bestyrelsens vegne?

13. KLAGEMULIGHEDER

Der sker ikke med loven nogen ændring af klagereglerne på daginstitutionsområdet, ligesom der ikke indføjes nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller lederens beslutninger. Dette betyder, at uenigheder herom løses lokalt.

Kommunalbestyrelsen kan selv tage stilling til, i hvilket omfang man vil tilrettelægge en intern klageadgang i kommunen vedr. forældrebestyrelsens beslutninger. Der bør ikke opbygges et administrativt og bureaukratisk system, der i hvert fald ikke hidtil har hørt hjemme i daginstitutionsverdenen. Reglerne om forældrebestyrelser tager som nævnt sit udgangspunkt i bestyrelsen som en mulighed for et samarbejdsforum og ikke en boksering.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå uenigheder mellem forældrebestyrelse og leder eller mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse fx. beslutte, at uenigheder mellem forældrebestyrelse og lederen afgøres af forvaltningen.

Der kan opstå uenighed mellem forældrebestyrelsen og den øvrige forældregruppe om fx. de pædagogiske principper i institutionen. Kommunalbestyrelsen må tage stilling til, hvordan en sådan situation skal tackles lokalt.

Kommunalbestyrelsen skal generelt ved tilrettelæggelsen af bestyrelsernes arbejde være opmærksom på rammerne for arbejdet, herunder at kommunalbestyrelsen fortsat har det overordnede ansvar for, at daginstitutionerne er et socialpædagogisk tilbud for alle børn i kommunen.

På den anden side må kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at intentionerne med reglerne om forældrebestyrelser er, at kommunalbestyrelsen ikke skal detailstyre på enkeltsager, men i højere grad mål- og rammestyre. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at fastsætte en klagevejledning, må den således samtidig være opmærksom på sin rolle og sikre, at kommunalbestyrelsen ikke kommer til at sidde som overdommer på en række områder, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret den fulde kompetence til forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bør alene forholde sig til egentlige fortolkningsmæssige uoverensstemmelser.

Som beskrevet i kapitel 7 er lederen garant for, at der ikke træffes ulovlige beslutninger af forældrebestyrelsen og at forældrebestyrelsen handler inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer. I disse situationer er lederen forpligtet til at gribe ind. Kapitel 7 beskriver lederens og forældrebestyrelsens handlemuligheder i en sådan situation.

I kapitel 6 beskrives kommunalbestyrelsens muligheder for at gribe ind overfor forældrebestyrelsens beslutninger, når bestyrelsen handler i henhold til delegation fra kommunalbestyrelsen.

BILAG 1.

Lov nr. 350 af 14. maj 1992 om ændring af lov om social bistand

(Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal

dagpleje for børn).

BILAG 2.

FORSLAG TIL STYRELSESVEDTÆGT

Nedenfor er opstillet et forslag til en styrelsesvedtægt. Som nævnt i afsnittet om styrelsesvedtægtens form, indhold m.v. er der ingen specielle krav til udformningen af styrelsesvedtægten. Den her skitserede styrelsesvedtægt vil således ikke udtømmende svare til de individuelle behov, der er kommuner og institutioner imellem, hvorfor styrelsesvedtægten alene har til formål at tjene som inspiration for kommunerne, når der for de enkelte institutioner skal udformes en styrelsesvedtægt. STYRELSESVEDTÆGT FOR X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE § 1. Formål: Y-kommunes mål med børnenes ophold i kommunale dagtilbud i kommunen er ....., jf. kommunalbestyrelsesbeslutning af (dato), (evt. vedlagt som bilag). X-institutions formål er i overensstemmelse hermed at tilbyde

dagpasning for børn i alderen ááááá til ááááá år.

§ 2: Forældrebestyrelsen Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de mål og rammer som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen består af 3/5/7 repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen samt 2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har/har ikke stemmeret.

Ud over bestyrelsens medlemmer skal der vælges ááááá suppleanter

for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører. § 3: Valg til bestyrelsen Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes inden udgangen af oktober kvartal. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. Første gang valg finder sted, er det forældrerådet, der indkalder til forældremødet. Hvis der ikke eksisterer et forældreråd, er det institutionslederen, der indkalder. I lige år vælges ááááá forældrerepræsentanter og i ulige år vælges ááááá forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. Suppleanter vælges hvert år for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, d.v.s. i forhold til antallet af stemmer. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes inden udgangen af oktober kvartal, dog skal personalerepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges én medarbejderepræsentant i lige år og én medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. De to suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, d.v.s. i forhold til antallet af stemmer. § 4: Valgbarhed og valgret Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives 1 stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive én stemme. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunalbestyrelsens godkendelse. Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, d.v.s. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. § 5: Udtrædelse af bestyrelsen Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til kommunalbestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra kommunalbestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen. § 6: Bestyrelsens konstituering Bestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 8 dage efter valget af forældrerepræsentanter til bestyrelsen. § 7: Forretningsorden Kommunalbestyrelsen har fastsat en standardforretningsorden, som bestyrelsen skal følge. Bestyrelsen kan dog fastsætte en anden forretningsorden efter indhentet godkendelse hos kommunalbestyrelsen. § 8: Bestyrelsens opgaver Bestyrelsen godkender - efter indstilling fra lederen - institutionens virksomhedsplan. Virksomhedsplanen skal indeholde følgende punkter: - Regnskab - Budget - Vedligeholdelsesplan - Overordnede pædagogiske mål - Pædagogiske principper - Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper - Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet. Virksomhedsplanen udarbejdes i december/januar måned og gælder for et år ad gangen. Herudover træffer forældrebestyrelsen (helt eller delvist) beslutning om følgende: - Indstilling til kommunalbestyrelsen vedr. ansættelse af fast personale inden for den godkendte personalenormeringsramme. Hvad angår selve ansættelsesproceduren afgør bestyrelsen selv, hvordan de enkelte ansættelsesudvalg sammensættes, idet det dog er en forudsætning, at lederen og en personalerepræsentant som minimum indgår i ansættelsesudvalget ved alle ansættelser, bortset fra lederansættelse. Ved lederansættelse indgår som minimum to medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene er institutionens stedfortræder. - Principper for personalesammensætningen i overensstemmelse med de gældende normeringsregler - Placering af åbningstiden inden for de af kommunalbestyrelsen godkendte rammer - Eventuel ferielukning. Beslutning herom skal ske mindst 3 måneder før ferielukningen og meddeles kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvilke børn der har behov for pasning under ferielukningen. Såfremt det herefter ikke er muligt at anvise disse børn andre pasningsmuligheder, kan kommunalbestyrelsen meddele bestyrelsen, at ferielukning ikke kan godkendes. Kommunalbestyrelsen meddeler dette til bestyrelsen senest en måned efter modtagelsen af bestyrelsens brev om ønsket ferielukning. - Anvendelse af ikke budgetterede indtægter, såfremt kommunalbestyrelsen, for så vidt angår hele institutionens budget eller dele heraf, har meddelt en nettobevilling. Dette gælder alene ekstraordinære indtægter, som ikke normalt henhører til institutionens budget.

Forældrebestyrelsen træffer beslutning om principper for anvendelse af det af kommunalbestyrelsen udmeldte årlige rammebeløb. Rammebeløbet omfatter lønudgifter, udgifter vedr. bygningsvedligeholdelse, rådighedsbeløb vedr. børnene samt udgifter til kontorhold. Der kan frit overføres budgetmidler inden for rammebeløbet, idet der dog ikke kan overføres mere end 10 pct årligt fra lønbudgettet til øvrige udgifter, jf. den ramme, der er fastsat i forbindelse med forhandlinger med personalets faglige organisationer.

Der henvises i øvrigt til "Mål og rammer for daginstitutioner i Y-kommune". § 9: Bestyrelsens virksomhed Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, d.v.s. der kan kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne i bestyrelsens møder. Et enkelt bestyrelsesmedlem eller flere bestyrelsesmedlemmer kan således ikke træffe beslutninger på bestyrelsens vegne uden for bestyrelsens møder. § 10. Mødevirksomhed Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne. § 11: Ændring af styrelsesvedtægten Denne styrelsesvedtægt er godkendt af Y-kommunes kommunalbestyrelse. Ændring kan kun foretages af kommunalbestyrelsen efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen er enige herom.

Bilag 3. ÅRSPLAN / VIRKSOMHEDSPLAN.

Det er nævnt, at de principper og retningslinier, forældrebestyrelsen fastlægger, kan udmøntes i en årsplan eller en virksomhedsplan.

En årsplan kan udarbejdes på mange måder og med forskelligt indhold. Der er ikke formkrav til en årsplan, med mindre man i kommunen ønsker at stille sådanne krav. Årsplanen kan være et arbejdsredskab, som kan være medvirkende til at synliggøre, * hvad foregår der i institutionen, * hvilke principper er man enige om at arbejde ud fra * Hvilken aftale har man med kommunen - (årsplanen kan være en tilbagemelding til kommunen om, at man holder sig inden for mål og rammer).

Fra vuggestuen Storkereden i Odense Kommune har vi fået lov til at give følgende ideer videre til, hvad en årsplan eller virksomhedsplan kan indeholde.

Årsplanen fungerer her som * Orientering og oplysning til forældre og andre interesserede * Arbejds- og styringsredskab for personale og brugerbestyrelse * Kontrakt til byrådet (som godkender virksomhedsplanen).

Planen skal give et indblik i: * Det pædagogiske arbejde * Forældresamarbejde * Personalesamarbejde * Økonomi/budget.

Planen indeholder vuggestuens overordnede holdning: "At både børn, forældre og ansatte skal have indflydelse på egen situation og dermed have mulighed for at udvikle sine egne livsbetingelser og lære at tage ansvar. Samtidig hermed udviser vi stor respekt for den enkelte person."

Planen beskriver en typisk dagligdag i vuggestuen og hvad man lægger vægt på, når barnet starter i institutionen. Årsplanen beskriver, * hvad man mener med meningsfyldte aktiviteter ("vande blomster, hjælpe med at bære vasketøj ud i vaskerummet, dække bord, selv øse mad op..." etc), * hvilke ture man tager på (ned til Odense Å og fodre ænder, på banegården og se på togene...) * hvordan man forsøger at skabe sammenhænge i barnets liv * at man synger meget, men at det ikke bliver til meget med at klippe og klistre * hvem man er inspireret af i det pædagogiske arbejde * hvad barnet får at spise * hvordan forældresamarbejdet er tilrettelagt * brugerbestyrelsens opgaver: Medvirke ved udarbejdelsen af virksomhedsplanen Udøve tilsyn med løbende budgetopfølgning medvirke ved ansættelse af personale Med-planlægger ved forældremøder og -aktiviteter medvirke til bedst og hurtigst muligt at gøre forældre trygge i institutionen. * udgangspunktet for personalesamarbejdet * hvad man vil i det kommende år ( fx. styrke det sociale miljø i institutionen, samarbejde mere på tværs af stuerne) * ledelsens hovedopgaver.

Årsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem brugerbestyrelse og leder / personale i institutionen.

Dette er blot et eksempel på, hvad en årsplan kan indeholde - den kan være med forskelligt indhold og bevæge sig på forskellige niveauer men den kan godt gøres til et jordnært redskab for hele institutionen i det daglige arbejde og et styringsredskab, som involverer forældrebestyrelsen i formuleringen af de pædagogiske principper.

Bilag 4.

BUDGET FOR X-INSTITUTION * U 3.909.000 * I 1.223.000 1. Løn-pulje...................................... * U 3.616.000 22 Institutionspersonale....................... * U 3.616.000 11 Normeret personale....................... * U 3.360.000 1 Pædagogisk personale................... U 3.048.000 3 Køkken-/rengøringspersonale............ U 312.000 13 Vikarer.................................. * U 256.000 1 Pædagogisk personale................... U 237.000 3 Køkken-/rengøringspersonale............ U 19.000 3 Andet - pulje................................... * U 266.000 28 Fast ejendom................................. * U 36.000 13 Vedligeholdelse........................... * U 20.000 1 Bygningsvedligeholdelse................. * U 20.000 30 Daglig drift......................... U 20.000 21 Skatter, afgifter og forsikringer......... U 16.000 31 Inventar, forplejning, beskæftigelses- materialer m.v............................... U 204.000 38 Rengøringsartikler m.v. ..................... * U 16.000 3 Rengøringsartikler og vinduespolering... U 16.000 58 Administration .............................. * U 10.000 3 Kontorhold ............................. U 10.000 8 Udenfor institutionens pulje ................... * U 27.000 * I 1.223.000 41 Diverse driftsudgifter ..................... * U 27.000 30 Opvarmning .............................. U 21.000 32 El, gas, vand ........................... U 6.000 92 Forældrebetaling, incl. tilskud ............ * I 1.223.000 11 Indbetaling fra forældre ................ I 919.000 13 Fripladser .............................. I 82.000 15 Kommunalt tilskud og søskenderabat ...... I 222.000

Versioner

1. 1992-09-01 · til 1996-01-04