Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1992/49@1992-04-21/da
Indhold
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 263 af 21. april 1992 fastsat regler om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Indledning
Bekendtgørelsens §§ 1-4 finder anvendelse på EF-statsborgere samt på statsløse eller flygtninge, der er bosat på en medlemsstats område, jf. herved artikel 2 i EF-forordning nr. 1408/71, og som har haft lønarbejde. Bestemmelserne finder således ikke anvendelse på personer, der har været beskæftiget med selvstændig virksomhed.
Bekendtgørelsens § 5 vedrører bevarelse af medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde eller ophold i udlandet.
Bekendtgørelsens § 6 omhandler forsikringsforhold for personer, der har haft ophold på Færøerne eller i Grønland.
Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der påbegynder lønarbejde i et andet EF-land, skal ifølge EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som hovedregel omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EF-land (beskæftigelseslandet). Da medlemmet ifølge den samme forordning ikke må være medlem af 2 EF-landes arbejdsløshedsforsikringssystemer samtidig, skal medlemmet udmeldes af sin danske arbejdsløshedskasse.
Det samme gælder et medlem af en arbejdsløshedskasse, der påbegynder arbejde i et andet nordisk land, jf. Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed, Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed og direktoratets bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987 om medlems- og dagpengeret for personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande m.v. med tilhørende vejledning. Der er heri blandt andet fastsat lempeligere regler for personer, der efter at have haft arbejde i et andet nordisk land, ønsker at genindtræde i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, det vil sige genoptages som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.
Det er disse principper, der er overført til denne bekendtgørelse, således at de lempeligere regler også gælder uden for Norden.
Hvis en person på grund af arbejdets art eller omfang ikke kan blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet, kan personen bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse. Som eksempel herpå kan nævnes personer beskæftiget med selvstændig virksomhed og beskæftigelse som au-pair.
For så vidt angår muligheden for at medregne dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, og dokumenterede arbejdsperioder fra andre EF-lande, fremgår det af artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71, at bestemmelsen alene vedrører arbejdstagere. Selvstændige erhvervsdrivende kan derfor ikke medtage forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, og arbejdsperioder fra et andet EF-land til Danmark. Perioder med selvstændig virksomhed vil dog kunne medregnes ved hjemvenden til Danmark, hvis disse perioder efter danske regler anses for perioder med lønmodtagerarbejde.
Med hensyn til grænsegængere er det alene bekendtgørelsens § 3, der finder anvendelse. I øvrigt henvises der til de særlige regler for grænsegængere i EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.
Der henvises herudover til de gældende regler om arbejdsløshedskassernes vejledningspligt, hvorefter arbejdsløshedskassen skal tilbyde medlemmet en vejledende samtale om rettigheder og pligter i forbindelse med medlemmets rejse til udlandet, når arbejdsløshedskassen er blevet opmærksom på, at medlemmet ønsker at rejse til udlandet.
Til § 1
En person, der har haft arbejde i et andet EF-land og har været arbejdsløshedsforsikret der, skal ved tilbagevenden til Danmark opfylde kravet om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41, stk. 1, nr. 3, og 67, stk. 2, for at kunne optages i en dansk arbejdsløshedskasse. Dette gælder uanset, om pågældende tidligere har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark. Der er dog i § 2 fastsat en undtagelse fra kravet om arbejde, hvis personen genoptages inden 5 år regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende senest har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark.
Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 kan ret til dagpenge først opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Der skal her være tale om uafbrudt medlemskab. Denne regel er dog fraveget i bekendtgørelsens § 3, således at forsikringsperioder i det andet EF-land medregnes til opfyldelse af § 53 i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvis afbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 8 uger inden for 12 måneder.
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1 betyder, at kravet om uafbrudt medlemskab er fraveget ved overgangen fra eet arbejdsløshedsforsikringssystem til et andet, således at der højst må være 8 uger, hvor personen ikke er omfattet af et arbejdsløshedsforsikringssystem.
Hvis 8-ugers-fristen ved hjemkomsten overskrides, skal personen nyoptages, hvilket bl.a. betyder, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 skal opfyldes på ny.
Dokumenterede arbejdsperioder fra det andet EF-land, der ligger i forsikringsperioder, vil uanset overskridelse af 8-ugers-fristen kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.
Såvel forsikringsperioder, herunder perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, som arbejdsperioder skal dokumenteres ved en attest E 301, jf. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 67 og EF-forordning nr. 574/72, art. 80.
Hvis attest E 301 ikke er udstedt, men det utvetydigt fremgår af arbejdsgiverdokumentation, fx. af lønsedler, at personen har været beskæftiget samt omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EF-land, og det endvidere fremgår, at der ikke har været afbrydelser på mere end det i §§ 1-2 og § 3 anførte, kan der udbetales dagpenge i højst 2 måneder fra 1. ledighedsdag. Det forudsættes, at arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for dagpengeudbetaling iøvrigt er opfyldt. Udbetalingen forudsætter endvidere, at det andet land af medlemmet eller arbejdsløshedskassen - eventuelt gennem Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen - er blevet anmodet om at udstede attest E 301.
Er den foreliggende arbejdsgiverdokumentation ikke utvetydig, må udbetaling af dagpenge afvente modtagelsen af attest E 301. Hvis der går mere end 2 måneder, fra kassen eller medlemmet har anmodet det andet land om attest E 301, kan der udbetales dagpenge på baggrund af den foreliggende arbejdsgiverdokumentation og personens egne tro- og love- afgivne oplysninger.
I alle tilfælde er det en betingelse for, at der kan udbetales dagpenge, inden attest E 301 foreligger, at personen underskriver en erklæring om eventuel efterregulering, hvis det senere viser sig, at der er udbetalt et ukorrekt dagpengebeløb.
Der kan desuden i alle tilfælde kun ske udbetaling af dagpenge for de første 2 måneder.
Hvis attesten ikke er udstedt, når der er udbetalt dagpenge for de første 2 måneder, skal arbejdsløshedskassen rette henvendelse til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen med henblik på tilladelse til fortsat udbetaling på grundlag af den foreliggende arbejdsgiverdokumentation og eventuelt personens egne tro- og love- afgivne oplysninger.
Attest E 301 skal dog fortsat indhentes så vidt muligt.
Hvis det viser sig, at attest E 301 slet ikke kan udstedes af det andet lands myndigheder, fx. fordi arbejdsgiveren er gået konkurs, tager direktoratet stilling til, om der efter omstændighederne vil kunne udbetales dagpenge på baggrund af arbejdsgiverdokumentation samt personens egne tro- og love- afgivne oplysninger.
Til § 2
Hvis en person har haft arbejde i et andet EF-land og har været arbejdsløshedsforsikret der, og det er mere end 5 år siden, at personen har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark, skal pågældende ved tilbagevenden til Danmark opfylde kravet om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2. Dette gælder også, hvis 8-ugers-fristen i § 2, stk. 1, nr. 2, overskrides. Medlemmet vil da skulle optages efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 1.
Efter direktoratets praksis suspenderes 8-ugers-fristen i tilfælde af barselorlov, således at fristen ikke løber i den periode, hvor personen er på barselorlov.
En person, der bliver genoptaget efter § 2, kan efter optagelsen få udbetalt dagpenge fra den danske arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser herfor er opfyldt. Gældende beregningsregler skal iagttages.
Dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, og arbejdsperioder fra opholdet i det andet EF-land kan medregnes til opfyldelse af disse betingelser.
En person anses også for at være omfattet af det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikring i tilfælde, hvor der udbetales arbejdsløshedsydelser, herunder når pågældende af det andet EF-land får udbetalt ydelser under arbejdssøgning på en attest E 303 i henhold til EF-forordning nr. 1408/71, artikel 69.
Et dansk arbejdsløshedskassemedlem, der har bevaret sine danske dagpenge under arbejdssøgning i et andet EF-land (attest E 303), og som ikke vender tilbage til Danmark inden udløbet af attestperioden, skal opfylde det almindelige krav om arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2, jf. iøvrigt artikel 69, stk. 2. Medlemmet genindtræder således ikke umiddelbart i dagpengeretten. Forudsætningen for at anvende bekendtgørelsens § 2 er, at personen har været forsikret i et andet EF-land end Danmark, hvilket ikke er tilfældet i denne situation.
Til § 3
Bestemmelsen skal løse nogle af de problemer, der kan opstå som følge af, at de øvrige EF-landes arbejdsløshedsforsikringssystemer adskiller sig fra det danske system.
Det danske arbejdsløshedsforsikringssystem kræver således 1 års uafbrudt medlemskab, før der kan udbetales dagpenge, hvorimod man i de fleste øvrige EF-lande kan lægge forsikringsperioder sammen til opfyldelse af eventuelle anciennitetskrav.
Bestemmelsen betyder, at en person kan medregne forsikringsperioder, herunder perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, selv om der har været kortvarige afbrydelser i forsikringsperioden, fx i tilfælde af ledighed ved jobskifte, sygdom og ferie, hvor der ikke indbetales bidrag til det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikringssystem.
Til § 4
Ifølge de gældende optagelsesregler kan optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse. Hvis optagelsen sker ved løfte om arbejde, kan optagelsen tidligst få virkning fra arbejdets første dag.
Ved tilbagevenden til Danmark skal personen som hovedregel genindtræde i den danske arbejdsløshedskasse, som pågældende tidligere har været medlem af.
Personen skal som hovedregel optages med den forsikringsstatus, som pågældende senest har haft i fraflytningslandet, forudsat at personen kunne have opnået denne status, hvis arbejdet var tilbagelagt i Danmark. Et fuldtidsforsikret medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der efterfølgende har haft deltidsbeskæftigelse i et andet nordisk land/EF-land, vil dog ved hjemkomsten til Danmark være berettiget til at blive optaget som fuldtidsforsikret medlem af arbejdsløshedskassen, jf. herved de gældende regler om optagelse.
Til § 5
Bestemmelsen i § 5, stk. 1, betyder blandt andet, at lærere m.fl. ansat ved det danske skolevæsen i Sydslesvig, i overensstemmelse med hidtidig praksis kan bevare medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejde i Tyskland. Disse medlemmer vil herefter umiddelbart kunne genindtræde i dagpengeretten ved tilbagevenden til Danmark, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt jf. § 5, stk. 2.
Tilsvarende gælder, hvis det arbejde, som medlemmet udfører i det andet land, betragtes som selvstændig virksomhed, og medlemmet derfor ikke kan blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet.
En person, der ikke er omfattet af reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, fx. fordi personen ikke er statsborger i et EF-land, kan bevare sit medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, uanset om pågældende bliver omfattet af det andet EF-lands arbejdsløshedsforsikringssystem. De perioder, hvor personen har arbejdet samt været omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring, kan ikke medregnes efter artikel 67 i EF-forordning nr. 1408/71 til at opfylde af § 55/72 og § 53 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Personen kan dog altid medregne arbejdsperioder fra det andet EF-land efter de almindelige regler.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. april 1992 Tove Loft / Jeanne Borgqvist