Vejledning om udstykningskontrollen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1992/9@1992-01-22/da
Indhold
1. Generelle regler.
Denne vejledning knytter sig til reglerne i bekendtgørelse nr. 805 af 9. december 1991 om udstykningskontrollen, der igen knytter sig til følgende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven):
»Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning.«
Bestemmelsen pålægger - ligesom den hidtidige udstykningslovs § 2 - matrikelmyndigheden at føre kontrol med, at der ikke i forbindelse med sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og nu også sammenlægning opstår forhold i strid med anden lovgivning. Når sammenlægning er medtaget, skyldes det dels landbrugslovens bestemmelser om sammenlægning af landbrugsejendomme, dels at sammenlægning kan medføre forhold i strid med bestemmelser, der er fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, f.eks. bestemmelser i en lokalplan om maksimal grundstørrelse.
Hvis den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af anden lovgivning, må der søges om dispensation fra bestemmelserne.
Bestemmelsen i udstykningslovens § 20, stk. 1, er generel og omfatter enhver retsforskrift i anden lovgivning (både love, bekendtgørelser, vedtægter og bindende planer som f.eks. lokalplaner), når forskriften vedrører udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vejforhold, arealanvendelse m.v.
Hovedreglen er efter udstykningslovens § 24, at matrikelmyndigheden fører denne »udstykningskontrol«. Matrikelmyndigheden er imidlertid kun i stand til at føre kontrollen, når den matrikulære sag indeholder de nødvendige oplysninger. Dette er baggrunden for, at lovens § 20, stk. 1, ligesom den hidtidige udstykningslovs § 2 begrænser matrikelmyndighedens kontrolpligt ved ordene »efter det oplyste«, og at der i bekendtgørelsen er fastsat regler om, hvilke tilladelser og oplysninger der skal foreligge for matrikelmyndigheden, før de nævnte matrikulære forandringer (udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning) registreres i matriklen. Bekendtgørelsen og denne vejledning er derfor udarbejdet i samarbejde med de ministerier, hvorunder de pågældende love hører.
Fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at udstykningslovens § 20 er overholdt, er ifølge lovens § 13, stk. 1, omfattet af begrebet »matrikulært arbejde«. Det er derfor i bekendtgørelsen pålagt landinspektøren at sørge herfor.
Bestemmelsen i udstykningslovens § 20, stk. 1, er imidlertid ikke begrænset til at omfatte overholdelse af de love, der er nævnt i bekendtgørelsen. Hvis landinspektøren er bekendt med, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse kræver tilladelse efter en retsforskrift i en lov, der ikke er medtaget i bekendtgørelsen, har landinspektøren pligt til at sørge for, at der for Kort- og Matrikelstyrelsen foreligger oplysning om forholdet og den fornødne tilladelse.
Alle sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning skal ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, forelægges vedkommende kommunalbestyrelse , alene med de undtagelser, der er angivet i bekendtgørelsens § 3. Forelæggelse for andre myndigheder skal ske i den udstrækning, det fremgår af bekendtgørelsens §§ 2 og 3. Vejledningen indeholder i afsnit 4 en nærmere omtale af de enkelte lovområder.
I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet (stadskonduktøren i Københavns Kommune og stadslandinspektøren i Frederiksberg Kommune) en del af den kommunale administration. Reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gælder derfor ikke i de to kommuner. Stadskonduktøren og stadslandinspektøren forelægger imidlertid på tilsvarende måde sagerne for de øvrige relevante administrationsgrene i kommunen. Det påhviler derimod matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner at indhente de nødvendige tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen.
I Sønderjylland foranstalter matrikelmyndigheden de høringer, der er foreskrevet i bekendtgørelsens §§ 1 og 2, og afgiver de oplysninger over for kommunalbestyrelsen, der er foreskrevet i bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Matrikelmyndigheden kan ikke nægte at foretage registrering i matriklen, blot fordi en myndighed udtaler sig imod den pågældende matrikulære forandring. Forandringen eller den påtænkte arealanvendelse må være i strid med en gældende retsforskrift, uden at vedkommende myndighed har meddelt dispensation fra forskriften.
Når der i lovgivningen er fastsat frist til at påklage en myndigheds tilladelse, vil den matrikulære forandring ikke blive registreret i matriklen, før fristen er udløbet. Hvis matrikelmyndigheden underrettes om, at tilladelsen er påklaget, vil den matrikulære forandring kun blive registreret i matriklen, hvis klagemyndigheden opretholder tilladelsen.
Efter udstykningslovens § 24, 2. pkt., skal matrikelmyndigheden ikke føre kontrol med overholdelse af anden lovgivning, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, jf. også bekendtgørelsens § 3. Baggrunden herfor er, at en ekspropriation eller en jordfordeling kun er lovligt foretaget, når der er sikkerhed for, at ekspropriationsformålets eller jordfordelingens virkeliggørelse ikke strider mod anden lovgivning. Det er derfor den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed, der skal påse, at bestemmelserne i udstykningslovens § 20, stk. 1, - og i øvrigt også bestemmelserne i lovens §§ 18 og 19 - er overholdt.
Efter udstykningslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., kan matrikulering af en umatrikuleret ejendom ske uden hensyn til, om matrikuleringen i sig selv eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Ved en umatrikuleret ejendom forstås ifølge udstykningslovens § 4, stk. 2, et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed. Undtagelsesreglen i lovens § 20, stk. 1, 2. pkt., forudsætter derfor, at ejendommen matrikuleres med de allerede bestående ejendomsgrænser. I så fald kan registreringen i matriklen ikke nægtes, selv om f.eks. grundstørrelsen bliver mindre end krævet i en lokalplan. Dette er baggrunden for, at bekendtgørelsens kontrolregler ikke omfatter en sådan matrikulering, jf. bekendtgørelsens § 3.
2. Landinspektøropgaver.
Uden for København, Frederiksberg og Sønderjylland skal landinspektøren som nævnt sørge for, at de nødvendige tilladelser fra andre myndigheder end matrikelmyndigheden foreligger. Ved vurderingen af, om tilladelse i henhold til anden lovgivning er nødvendig, skal landinspektøren være opmærksom på, om det er den matrikulære forandring, en påtænkt ændret arealanvendelse eller begge dele, der nødvendiggør tilladelse, jf. omtalen i afsnit 4 af de enkelte lovområder. Det er i alles interesse at undgå en matrikulær forandring i de tilfælde, hvor den påtænkte anvendelse af det omhandlede areal ikke kan realiseres. Hvis der i det konkrete tilfælde er tvivl om, hvorvidt en tilladelse er nødvendig, må sagen forelægges vedkommende myndighed.
Når en sag om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning forelægges for anden myndighed, skal landinspektøren på en tydelig og systematisk måde redegøre for de ønskede areal- og ejendomsforandringer og vedlægge kortmateriale, hvorpå forandringerne er vist. Det er af afgørende betydning, at der ikke på noget tidspunkt under sagens behandling er usikkerhed med hensyn til størrelse og beliggenhed af nye ejendomme, der fremkommer ved udstykning eller matrikulering, af ejendomme, der sammenlægges, eller af arealer, der overføres til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, at landinspektøren ved forelæggelsen desuden skal give oplysning om den tilsigtede arealanvendelse såvel for restejendommen som for de arealer, der agtes udstykket eller tillagt en anden ejendom ved arealoverførsel. Det kan således være hensigtsmæssigt ved forelæggelsen at vedlægge en skematisk redegørelse, jf. reglerne herom i § 42, stk. 5, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
Herudover skal landinspektøren give de særlige oplysninger, der er omtalt i § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen samt andre oplysninger, som måtte være nødvendige for den pågældende myndigheds stillingtagen.
Hvis en myndighed stiller betingelser i forbindelse med en tilladelse, og betingelserne ikke samtidig tinglyses på den pågældende myndigheds foranstaltning, skal landinspektøren påse og oplyse, om betingelserne er opfyldt, når sagen indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Hvis det ikke af myndigheden er forudsat, at betingelserne skal opfyldes eller sikres opfyldt ved tinglysning, inden den matrikulære forandring registreres i matriklen, skal landinspektøren sørge for, at der for Kort- og Matrikelstyrelsen foreligger erklæring fra de berørte parter om, at de forpligter sig til at opfylde betingelserne. Kort- og Matrikelstyrelsen sender en kopi af erklæringen til myndigheden sammen med meddelelsen om registreringen i matriklen.
Hvis landinspektøren i en sag henviser til en tilladelse, der tidligere er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen, skal der vedlægges kopi af tilladelsen.
Hvis landinspektøren er bekendt med, at der er indgivet klage over en myndigheds afgørelse i en sag om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, må sagen ikke indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, før klagen er endeligt afgjort. Er sagen allerede indsendt, når landinspektøren bliver bekendt med klagen, skal landinspektøren oplyse Kort- og Matrikelstyrelsen om klagen.
3. Myndighedernes opgaver.
3.1. Generelle retningslinier.
Myndigheder, der får sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning forelagt, skal være opmærksom på, at der ikke alene skal tages stilling til selve den matrikulære forandring, men også til, om den oplyste arealanvendelse kræver tilladelse efter lovbestemmelser, som den pågældende myndighed administrerer, og om tilladelsen i så fald kan gives.
Når en myndighed har tilladt den matrikulære forandring, vil tilladelsen også være i det mindste en principtilladelse til den i sagen angivne anvendelse af de berørte arealer.
Som eksempel kan nævnes, at det i en udstykningssag er oplyst, at den nye ejendom skal bebygges med et sommerhus. Tilladelsen til udstykningen indeholder da samtidig en principiel tilladelse til, at der kan opføres et sommerhus på arealet, men omfatter ikke spørgsmål om f.eks. sommerhusets beliggenhed på grunden eller husets udformning.
Som et andet eksempel kan nævnes, at det er oplyst, at den nye ejendom agtes bebygget med en industrivirksomhed af en nærmere angivet type. Tilladelse til udstykningen vil da medføre, at ansøgeren har sikkerhed for, at det angivne formål kan realiseres, men myndigheden vil ikke være afskåret fra senere at stille krav med hensyn til virksomhedens indretning og drift, herunder om iværksættelse af miljøbeskyttende foranstaltninger.
Hvis der stilles betingelser i forbindelse med en tilladelse, skal det fremgå, på hvilken måde det ønskes godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit 2.
3.2. Kommunalbestyrelsens særlige opgaver.
Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner skal kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, afgive erklæring på en særlig blanket (det grønne skema), som landinspektøren fremsender sammen med sagen. Skemaet vedrører love, der helt eller delvis administreres af kommunalbestyrelsen.
Landinspektøren er dog ikke forpligtet til at anvende skemaet, når der er tale om arealoverførsler over en vis strækning, f.eks. ved vandløbsregulering og udskillelse af offentlig vej. Kravet om at anvende skemaet kan i øvrigt forventes fraveget, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, sidste pkt., når anvendelsen af skemaet af særlige grunde ikke er nødvendig eller hensigtsmæssig, f.eks. ved overførsel af et enkelt areal til offentlig vej.
Hvis en anden myndighed end kommunalbestyrelsen (normalt amtsrådet) har kompetence til at træffe afgørelse i den konkrete sag, angives dette i skemaet.
Hvis kommunalbestyrelsen i medfør af lov om frikommuner har fået tillagt beføjelser vedrørende de nævnte lovbestemmelser, bør dette også oplyses på skemaet. Kort- og Matrikelstyrelsen påser bl.a. på grundlag af skemaet, at de nødvendige tilladelser fra kommunalbestyrelsen og andre myndigheder foreligger, inden der foretages registrering i matriklen.
Kommunalbestyrelsens erklæring i det grønne skema behøver ikke at afvente nødvendige tilladelser fra andre myndigheder til gennemførelsen af den matrikulære sag.
4. De enkelte lovområder.
4.1. Lov om planlægning (planloven).
Den nye planlov trådte i kraft den 1. januar 1992. Planloven er en sammenfatning og en forenkling af følgende fem love:
1) by- og landzoneloven,
2) lov om lands- og regionplanlægning,
3) kommuneplanloven,
4) lov om ekspropriation til byudvikling, og
5) kapitel 2 i lov om sommerhuse og campering m.v.
Ved lovens ikrafttræden ophævedes desuden lov om tilbudspligt og lov om parcelsalg.
Planlovens administation er delt mellem amtsråd og kommunalbestyrelser.
4.1.1. Kommune- og lokalplaner.
De hidtidige regler om kommune- og lokalplaners form og indhold er opretholdt. Det samme gælder den lovbestemte pligt til at udarbejde disse planer, men der er sket en forenkling og modernisering af reglernes udformning. Endvidere er reglerne om, hvilke bestemmelser en lokalplan kan indeholde, suppleret med bestemmelser om bonusvirkning, det vil sige, at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at lokalplanen erstatter de tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, jf. lovens § 15, stk. 4 og 7. Bestemmelsen i § 15, stk. 4, giver hjemmel til, at lokalplanen kan få bonusvirkning for så vidt angår landzonetilladelser. I § 15, stk. 7, er der hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om bonusvirkning for så vidt angår tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning, når der tilvejebringes hjemmel hertil i den pågældende lovgivning.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, jf. lovens § 19.
Det er navnlig bestemmelser i en lokalplan, der kan medføre, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Også lokalplanpligten efter lovens § 13 og § 19, stk. 2, kan få betydning.
Kommunalbestyrelsen påser, om den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse kræver, at der er tilvejebragt lokalplan, jf. lovens § 13. Kommunalbestyrelsen påser endvidere, om der er overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan eller en gældende byplanvedtægt, og om der vil opstå forhold i strid med et offentliggjort lokalplanforslag eller et forbud efter lovens § 12, stk. 2 eller 3, eller § 14. Hvis sagen kræver, at der bliver tilvejebragt lokalplan, skal sagen afvente den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Den matrikulære forandring kan ikke registreres i matriklen, før lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.
Udstykning af et større areal med henblik på senere videreudstykning kræver ifølge Planstyrelsen ikke tilvejebringelse af lokalplan. Lokalplan skal derimod tilvejebringes, før videreudstykning af arealet kan registreres i matriklen.
4.1.2. Landzoner.
Planlovens bestemmelser om zoneinddeling og landzoneadministration svarer i hovedsagen til bestemmelserne i by- og landzoneloven.
Kun matrikulære forandringer, der vedrører arealer i landzone, har betydning i forhold til disse bestemmelser.
Hovedreglen er, at amtsrådet er landzonemyndighed. I Københavns og Frederiksberg kommuner, i landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan, og i landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort lokalplan, er kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed. Herudover kan landzonekompetencen være tillagt kommunalbestyrelsen i kraft af en forsøgsordning efter lovens § 4 eller i medfør af frikommuneloven.
Bestemmelser om landzoneadministrationen findes i planlovens §§ 35-38. Sager om udstykning skal altid forelægges for landzonemyndigheden, medmindre der er tale om:
1) udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med bestående landbrugsejendom,
2) udstykning af en skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2, eller,
3) udstykning der udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven.
Sager om arealoverførsel, matrikulering og sammenlægning skal forelægges for landzonemyndigheden, når den matrikulære forandring sker med henblik på opførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse eller af ubebyggede arealer. Det gælder dog ikke, når der er tale om byggeri eller ændret anvendelse, der efter lovens §§ 36-38 kan ske uden tillaldelse fra landzonemyndigheden. Det bemærkes, at landzonemyndigheden nu skal godkende beliggenheden og udformningen af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, hvis bygningerne opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.
Med hensyn til reglerne i øvrigt samt til spørgsmålet om, hvornår der er tale om en ændret anvendelse, der forudsætter tilladelse fra landzonemyndigheden, henvises der til Planstyrelsens vejledning om planloven.
4.2. Lov om offentlige veje.
Lovens administration er delt mellem Vejdirektoratet, amtsråd og kommunalbestyrelser.
Vejdirektoratet er vejbestyrelse for hovedlandeveje, mens amtsråd og kommunalbestyrelser er vejbestyrelse for henholdsvis landeveje og kommuneveje. Efter bestemmelserne i lovens § 17 er en del af de beføjelser, der er tillagt Vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandeveje, delegeret til amtsråd eller kommunalbestyrelser.
Det er navnlig bestemmelserne om adgangsforhold til offentlig vej og om sikring af vejanlæg (byggelinier), der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.
4.2.1. Forelæggelse for kommunalbestyrelsen.
Landinspektøren skal til brug for kommunalbestyrelsens besvarelse i det grønne skema oplyse, om der er fastsat adgangsbestemmelser for de berørte ejendomme, jf. lovens §§ 72-75 og den tidligere vejbestyrelseslovs § 36. Hvis en ejendom eller en særskilt beliggende del af en ejendom skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej over anden ejendom, skal det på samme måde oplyses, om der er fastsat adgangsbestemmelser for den ejendom, hvorfra vejen munder ud i den offentlige vej.
Landinspektøren skal endvidere oplyse i skemaet, om der er fastsat byggeliniebestemmelser for de berørte ejendomme, og om der er sket bekendtgørelse eller tinglysning herom, jf. lovens §§ 34, 35 og 37. Tilsvarende oplysninger skal gives om byggeliniebestemmelser pålagt i medfør af § 40 eller § 41 i den tidligere vejbestyrelseslov. Oplysningspligten omfatter også byggelinier, der er fastsat efter lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader.
4.2.2. Forelæggelse for amtsrådet og Vejdirektoratet.
Det følger af vejlovgivningen, at sager om udstykning, matrikulering og arealoverførsel skal forelægges for amtsrådet eller Vejdirektoratet som vejbestyrelse i nedennævnte tilfælde, medmindre amtsrådet eller Vejdirektoratet har delegeret sin tilladelses- og dispensationskompetence til kommunalbestyrelsen:
1) Når ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, skal benytte en ny eller en bestående overkørsel eller overgang til landevej eller hovedlandevej. Det samme gælder, hvis en ny eller en bestående overkørsel eller overgang til kommunevej ligger i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra landevej eller hovedlandevej.
Forelæggelse kan dog undlades, når et areal overføres fra een ejendom til en anden (ved arealoverførsel), og der ikke skal ske nogen udvidet eller ændret benyttelse af bestående overkørsel eller overgang, jf. dog nr. 2.
Hvis der er tale om en ny ejendom eller en særskilt beliggende del af en ejendom, der skal have adgang ad en bestående privat fællesvej, der ifølge matrikelkortet munder ud i en offentlig vej, og hvis vejbestyrelsen for landevejen/hovedlandevejen tidligere har godkendt, at vejen benyttes til udstykning i det pågældende omfang og/eller til det pågældende formål, skal godkendelsen vedlægges i kopi.
2) Når der er fastsat adgangsbestemmelser for en landevej eller en hovedlandevej, og når en ny ejendom eller et areal, der overføres fra en ejendom, grænser til vejen og har direkte adgang til vejen.
3) Når der er fastsat byggeliniebestemmelser for en landevej eller en hovedlandevej, og når den arealanvendelse, der tilsigtes ved den matrikulære forandring, er i strid med byggeliniebestemmelsen, jf. nærmere bestemmelserne i §§ 34 og 35 i lov om offentlige veje.
Det følger af udstykningslovens § 20, stk. 1, at sager vedrørende udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning i øvrigt altid skal forelægges for vejbestyrelsen, hvis den tilsigtede arealanvendelse nødvendiggør en tilladelse efter vejlovgivningen.
4.3. Lov om private fællesveje.
Loven administreres af kommunalbestyrelsen, der er vejmyndighed for private fællesveje og -stier.
I loven om private fællesveje er det navnlig bestemmelserne i § 14 og §§ 23-29 om vejudlæg og udstykning m.v., bestemmelserne i § 48 om overkørsler og overgange samt bestemmelserne i kap. 9 om nedlægning af private fællesveje, der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.
Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder indeholder i kap. 3 regler om, at ansøgning om optagelse, slettelse, indsnævring eller omlægning af privat fællesvej på matrikelkortet også skal forelægges for kommunalbestyrelsen, når de ønskede forandringer ikke sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning. Disse regler har sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, og reglerne er koordineret med bestemmelserne i privatvejsloven.
4.4. Byggeloven.
Loven administreres af kommunalbestyrelsen.
I byggelovgivningen er det bestemmelserne i §§ 6A og 6B om mindste grundstørrelse, grundens facadelængde og bebyggelsesprocent samt bestemmelser i bygningsreglementerne, der har betydning for gennemførelsen af matrikulære forandringer. Bestemmelser om placeringen af bygninger i forhold til skel betyder også, at nye skel skal afsættes i overensstemmelse med disse bestemmelsers indhold og formål.
I forbindelse med den nye udstykningslov er der gennemført ændringer i byggeloven. De nye bestemmelser i byggelovens § 10A og § 22, stk. 3, sikrer, at der kan gennemføres udstykning i tilfælde, hvor der efter 1. april 1991 meddeles tilladelse til opførelse af mere end eet enfamiliehus (fritliggende eller sammenbyggede) til helårsbeboelse på en ejendom. Under forudsætning af, at der er sikkerhed for, at der senere kan gennemføres en udstykning af de enkelte boligenheder, kan der dispenseres fra kravet i § 10 A, således at en bebyggelse kan opføres og anbringes anderledes end bestemt i § 10 A, jf. byggelovens § 22, stk. 3.
I tilknytning hertil skal nævnes udstykningslovens § 20, stk. 2, som hindrer, at sådanne dispensationer, som muliggør en udstykning, bortfalder som følge af lovbestemte forældelsesfrister.
Der henvises i øvrigt til Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 122 af 5. juli 1991 om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10 A og forholdet til kommmuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven m.v.)
4.5. Miljøbeskyttelsesloven.
Den nye miljøbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. januar 1992. Regler, der er udstedt efter den hidtidige miljøbeskyttelseslov, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt efter den nye lov.
Lovens administration er delt mellem kommunalbestyrelser og amtsråd.
Det er navnlig reglerne om beskyttelse af jord og grundvand, herunder især afstandskravene i bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988 og om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. samt afstandskravene til bl.a. offentlige veje og naboskel i miljøbeskyttelsesreglementet, der kan have betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.
Når der i forbindelse med den matrikulære forandring skal etableres et nyt spildevandsanlæg, f.eks. et nedsivningsanlæg eller en nedgravet olietank, gælder de nævnte afstandskrav.
Hvis den matrikulære forandring bevirker, at et anlæg, der betjener en ejendom, f.eks. et nedsivningsanlæg, kommer til at ligge på en anden ejendom, kan det gøres til en betingelse for forandringen, at der på den anden ejendom tinglyses en deklaration om forholdet. Der henvises til vejledningens afsnit 3.1. samt Miljøstyrelsens cirkulære nr. 73 af 21. april 1980 om afledning af spildevand til jorden.
Hvis der i forbindelse med den matrikulære forandring skal opføres eller indrettes en virksomhed, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, kan landinspektøren oplyse dette i det grønne skema.
Hvis det under landinspektørens behandling af den matrikulære sag bliver oplyst, at et allerede eksisterende anlæg ikke overholder de afstande til vandforsyningsanlæg m.v., som ville blive forlangt for nye anlæg, vil kommunalbestyrelsen normalt skønne, om der er grund til at skride ind efter miljøbeskyttelseslovens regler (f.eks. fordi forholdet må anses for nærliggende sundhedsfarligt, eller fordi der skal foretages et så omfattende nybyggeri, at det vil være rimeligt samtidig at få anlægget indrettet efter reglerne for nye anlæg).
Bestemmelse om, at der ikke skal skrides ind over for et ældre forhold, kan i reglen træffes af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelse om, at der skal skrides ind, må i reglen træffes af den myndighed, der er beføjet til at tillade forholdet (kommunalbestyrelsen, amtsrådet, evt. Miljøstyrelsen). Kommunalbestyrelsen behøver ikke at lade sin erklæring efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, vente, til en anden myndighed har afgjort spørgsmålet, men skal blot i erklæringen anføre, at spørgsmålet undersøges. Kommunalbestyrelsen skal samtidig give tilsvarende underretning til ansøgeren og eventuelt til den, der har givet anledning til, at spørgsmålet er taget op.
4.6. Naturfredningsloven.
Loven administreres af fredningsnævn og amtsråd.
Landinspektøren skal ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, over for Kort- og Matrikelstyrelsen afgive erklæring om forholdet til naturfredningsloven på den hvide landinspektørerklæring.
I naturfredningsloven er det navnlig bestemmelserne i medfør af kap. III om fredning og bestemmelserne i kap. V-VII om anlæg m.v. i det åbne land, byggelinier m.v. og jordfaste fortidsminder, der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.
Nordjyllands og Sønderjyllands amter har i medfør af frikommuneloven overtaget fredningsnævnets kompetence efter lovens §§ 46, 47 og 47 a (bygge- og beskyttelseslinierne ved kyster, skove, søer og vandløb), og Nordjyllands amt har delegeret kompetencen videre til primærkommunerne for så vidt angår lovens §§ 47 og 47 a (bygge- og beskyttelseslinierne ved skove, søer og vandløb).
4.6.1. Jordfaste fortidsminder.
Når der ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel sker deling af det areal, hvorpå et jordfast fortidsminde ligger, skal der foreligge tilladelse fra både Skov- og Naturstyrelsen og fredningsnævnet, jf. lovens § 48, stk. 1. Bestemmelsen omfatter gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg, ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er foretaget tinglysning efter lovens § 52. Endvidere omfatter bestemmelsen andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger, stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter lovens § 52.
4.6.2. Beskyttelseslinier.
Før der kan ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel i et område, der ligger mellem søterritoriet og strandbeskyttelseslinien, jf. lovens § 46, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. lovens § 46, stk. 6. Dette gælder dog ikke tilfælde, der falder ind under undtagelserne i lovens § 46, stk. 4 og 7. Der skal heller ikke indhentes tilladelse fra fredningsnævnet, når et areal, der er et særskilt beliggende matr.nr. eller en særskilt beliggende del af et matr.nr., bliver en ny ejendom eller bliver overført til en anden ejendom, og der på arealet ikke skal foretages noget, der kræver tilladelse efter bestemmelserne i lovens § 46, stk. 1, nr. 1 og 2.
Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for byggelinien omkring offentlige skove samt private skove på 20 ha eller derover er hensigten at opføre bebyggelse inden for skovbyggelinien, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. lovens § 47, stk. 1. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelserne i lovens § 47, stk. 2.
Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for beskyttelseslinien omkring søer (med vandflade på mindst 3 ha) eller langs offentlige vandløb (med bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m) er hensigten inden for beskyttelseslinien at opføre bebyggelse eller foretage beplantning eller andre af de foranstaltninger, der er nævnt i § 47 a, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelserne i lovens § 47 a, stk. 2 eller stk. 3.
Opmærksomheden henledes på, at de ovennævnte bygge- og beskyttelseslinier er fastlagt i lovens §§ 46-47 a, men kan være ophævet eller »flyttet« ved Skov- og Naturstyrelsens beslutning, jf. henholdsvis § 46, stk. 7, § 47, stk. 4, og § 47 a, stk. 3.
Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for byggelinien omkring kirker , der ligger i det åbne land, er hensigten, at der skal opføres bygninger med en højde over 8,5 m (f.eks. siloer på landbrugsejendomme), skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. lovens § 47 b.
Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning af arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra de jordfaste fortidsminder, der er nævnt ovenfor, eller fra bautastene, helleristnings- og andre kultstene samt runestene, og det er hensigten inden for beskyttelseslinien at opføre bebyggelse, opstille master eller foretage beplantning eller andre af de foranstaltninger, der er nævnt i lovens § 53, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet.
4.6.3. Fredning.
Hvis ønsket om en matrikulær forandring eller den tilsigtede arealanvendelse strider mod bestemmelser i en fredningskendelse, -deklaration eller -afgørelse, skal der være meddelt dispensation, jf. lovens § 34. Dispensationer meddeles normalt af vedkommende fredningsnævn. Det samme gælder, hvis der er udstedt foreløbigt forbud efter lovens § 11, eller hvis der verserer en fredningssag for fredningsnævnet, jf. lovens § 16, stk. 2.
4.6.4. Visse anlæg i det åbne land.
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel med henblik på oprettelse af dambrug skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, jf. lovens § 43, stk. 1. Det samme gælder, hvis der ved den matrikulære forandring tilsigtes en ændring af tilstanden af vådområder, heder eller strandenge m.v., jf. lovens §§ 43-43b.
Når der uden for byer og bymæssige bebyggelser foretages udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning med henblik på opførelse af bygninger, der kun indeholder udstillings- eller demonstrationslokaler, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. lovens § 57.
4.7. Skovloven.
Loven administreres af statsskovdistrikterne.
Landinspektøren skal ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, over for Kort- og Matrikelstyrelsen afgive erklæring om forholdet til skovloven. Erklæringen afgives på samme skema som erklæringen vedrørende naturfredningsloven.
Det er navnlig bestemmelserne i lovens kap. 2 om fredskovspligtige arealer og deres anvendelse, der har betydning i forbindelse med matrikulære sager.
Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel skal landinspektøren undersøge, om der er fredskovspligt på de berørte arealer, jf. lovens § 3.
Der skal foreligge tilladelse fra statsskovdistriktet,
1) når et fredskovspligtigt areal skal overgå til anden anvendelse end skovdrift, jf. lovens §§ 10 og 11, eller
2) når en samlet fredskovsstrækning, jf. lovens § 12, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.
Når de berørte arealer er skovbevoksede, og der er tvivl om, hvorvidt arealet er undergivet fredskovspligt, skal landinspektøren forelægge sagen for statsskovdistriktet. Bortset fra offentligt ejede skove gælder det dog ikke,
a) når ejendommen ligger i et ejerlav, hvor den almindelige fredskovskonstatering efter skovloven er afsluttet, og der ifølge matriklen ikke er noteret fredskovspligt på ejendommen, eller
b) når der er foretaget notering i matriklen om, at skoven ikke er fredskov.
Når der er skovsignatur på matrikelkortet, men ikke skov på arealet, skal landinspektøren også forelægge sagen for statsskovdistriktet.
Landinspektøren skal endvidere forelægge sagen for statsskovdistriktet, når et areal i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal tilplantes og pålægges fredskovspligt. Sagen skal ved indsendelsen til Kort- og Matrikelstyrelsen være vedlagt kopi af den tinglyste fredskovsdeklaration.
I § 32, stk. 7, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder er der regler om beregning af fredskovspligtigt areal i forbindelse med matrikulære forandringer.
Stk. 1. § 39 og 42 i bekendtgørelsen indeholder regler om henholdsvis angivelse af fredskovspligtigt areal på ændringskort og oplysning i skematisk redegørelse om arealforandring vedrørende arealerne. 4.8. Lensafløsningsloven (Majoratsloven). Loven administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Før der kan ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der vil medføre deling af en i matriklen noteret samlet skovstrækning, der har hørt under de tidligere majorater, jf. lovens § 5, skal der foreligge tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. 4.9. Sandflugtsloven. Loven administreres af klitmyndighederne, der er sandflugtskommissionerne, amtsråd og Skov- og Naturstyrelsen. Ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning i kommuner, der grænser til Skagerak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter, samt på øen Rømø, skal landinspektøren ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, afgive erklæring over for Kort- og Matrikelstyrelsen om forholdet til bestemmelserne i sandflugtsloven. Erklæringen gives på samme skema som erklæringen vedrørende naturfredningsloven. Når den matrikulære forandring sker med henblik på at opføre bygninger på arealer, der er fredede i henhold til lovens § 1, skal der foreligge en tilladelse fra klitmyndigheden, jf. lovens § 5. Når der i forbindelse med udstykning m.v. anlægges eller udlægges adgangsvej over fredede arealer, skal der ligeledes foreligge tilladelse fra klitmyndigheden, jf. lovens § 6, stk. 5. Eksisterende veje over fredede arealer må ikke tjene som adgangsvej for nye ejendomme, der fremkommer ved udstykning m.v., hvis vejene ikke er godkendt af klitmyndigheden. 4.10. Landbrugsloven. Loven administreres af jordbrugskommissioner, der er nedsat for hver amtskommune. Reglerne i lovens § 7 a om råstofindvinding og om skovplantning administreres dog af amtsrådene. Efter frikommuneloven er kommunalbestyrelsen i et vist omfang tillagt kompetence i Tinglev og Ebeltoft kommuner. Det er navnlig reglerne i lovens § 4, § 8, stk. 3 og 4, § 13 og § 14, der har betydning i forbindelse med gennemførelse af matrikulære forandringer. Udstykning, ophævelse af landbrugspligt, arealoverførsel og sammenlægning kan ske uden tilladelse efter lovens §§ 4 og 13, når landinspektøren kan afgive erklæring efter reglerne i bekendtgørelse nr. 551 af 15. august 1989 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme. Erklæringen skal afgives på et særligt skema, der skal sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen sammen med sagen. Hvis landinspektøren ikke kan afgive erklæring om ovennævnte forhold, kan den matrikulære forandring ikke ske, før der foreligger en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Udstykning m.v., hvorved bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles efter reglerne i lovens § 8, stk. 3 eller 4, eller hvorved der oprettes en ny landbrugsejendom efter lovens § 14, kan ikke ske på grundlag af en landinspektørerklæring. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for af afgive erklæringen, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen som en ansøgning. Ved udstykning m.v. af arealer, der er pålagt deklaration i medfør af landbrugsloven, f.eks. i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten, skal landinspektøren sørge for, at der vedlægges fornøden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Sager om supplering eller nedlægning af en landbrugsejendom, der er noteret som »»familieejendom«», jf. § 17 b i landbrugsloven, skal forelægges jordbrugskommissionen. Den indhentede tilladelse skal vedlægges sagen ved indsendelsen til Kort- og Matrikelstyrelsen. Sager om fraskillelse af beboelsesbygning på en præstegård samt om udstykning i øvrigt eller arealoverførsel, der vedrører en præstegård, skal forelægges Kirkeministeriet, jf. § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (Lovbekendtgørelse nr. 470 af 27. juni 1989) Kirkeministeriets tilladelse skal indsendes med sagen til Kort- og Matrikelstyrelsen. 4.11. Råstofloven. Loven administreres af amtsrådene. Sager om udstykning eller arealoverførsel mellem ejendomme med henblik på udnyttelse af forekomster i jorden skal ved sagens indsendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen vedlægges en kopi af tilladelse til indvindingen fra amtsrådet i medfør af råstoflovens § 7. 4.12. Affaldsdepotloven. Loven administreres af amtsrådene. Efter lovens § 18 må et areal, der er registreret som affaldsdepot (jf. lovens §§ 1, 4 og 12), ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål.
5. Skemaer.
Grønne skemaer og skemaer til erklæring vedrørende naturfredningsloven, skovloven og sandflugtsloven kan rekvireres i Kort- og Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV.
Skemaer til landinspektørerklæring om forholdet til landbrugsloven kan rekvireres i Jordbrugsdirektoratet, Sankt Annæ Plads 19, 1250 København K.
Vejledning nr. 94 af 19. juni 1991 om udstykningskontrollen bortfalder.
Underskrift 1
Kort- og Matrikelstyrelsen, den 22. januar 1992 Peter Jakobsen / Birgit Kristiansen
Bilag
Indholdsfortegnelse
Afsnit
4.1. Lov om planlægning, lov nr. 388 af 6. juni 1991
4.2. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991
4.3. Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 431 af 31. maj 1991
4.4. Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990
4.5. Lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 358 af 6. juni 1991
4.6. Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, som ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990
4.7. Lov om skove, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990
4.8. Lensafløsningsloven (Majoratsloven), lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, som ændret ved lov nr. 384 af 7. juni 1989 og ved lov nr. 222 af 10. april 1991
4.9. Lov om sandflugtens bekæmpelse, lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984
4.10. Lov om landbrugsejendomme, lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, som ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990
4.11. Lov om råstoffer, lov nr. 357 af 6. juni 1991
4.12. Lov om affaldsdepoter, lov nr. 420 af 13. juni 1990
Bilag: Indholdsfortegnelse