Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v.

OphævetVersion 1993-01-13fra 1993-01-28 til 1995-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1993/7@1993-01-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Direktoratets bekendtgørelse nr. 836 af 12. december 1990 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. er ændret ved bekendtgørelse nr. 1214 af 28. december 1992.

Som følge heraf ændres direktoratets vejledning af 25. januar 1991 således:

Teksten under afsnit 2. Medlemsbidrag til staten (bekendtgørelsens § 11) erstattes af følgende:

»2.1. Indbetaling af medlemsbidraget (stk. 1, 4 og 5).

Medlemsbidraget til staten skal indbetales månedsvis bagud på direktoratets konto i Danmarks Nationalbank senest den 10. i den efterfølgende måned. For eksempel skal bidraget for januar måned indbetales den 10. februar.

Hvis medlemsbidraget ikke indbetales rettidigt, tilskrives beløbet en rente på 11/2 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, indtil beløbet indbetales.

2.2. Opgørelse af medlemsbidraget (stk. 2.)

Medlemsbidraget til staten skal beregnes på grundlag af det registrerede antal betalende medlemmer pr. den 1. i måneden. For eksempel skal bidraget for januar måned, der indbetales den 10. februar, beregnes på grundlag af det registrerede antal betalende medlemmer den 1. januar.

2.3. Regulering af medlemsbidraget (stk. 3, 6 og 7).

Medlemstallet og dermed medlemsbidraget til staten skal med tilbagevirkende kraft reguleres for indmeldelser, overflytninger og sletninger, der har virkning for den 1. i hver måned, og som berører tidligere afregnede medlemsbidrag til staten.

Reguleringer af medlemsbidraget skal udlignes i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet via mellemregningen med direktoratet. Reguleringer i årets løb, kan ske ved de månedsvise indbetalinger, eller eventuelt kvartalsvis.

Enhver regulering skal specificeres på antal, bidragssatser og de måneder, reguleringen vedrører.

Tilbagebetaling af medlemsbidrag efter at årsregnskabet er aflagt, skal ske ved fremsendelse af særskilt anmodning bilagt dokumentation.«

Teksten under afsnit 3. Tilbagebetalingskrav (bekendtgørelsens § 13) erstattes af følgende:

»3.1. Registrering og afregning af tilbagebetalingskrav

Alle tilbagebetalingskrav skal registreres i kassens finansbogholderi, men detaljeringsgraden er forskellig efter, om kassen har krav på refusion eller ej.

Hvis kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, skal beløbet indbetales til Danmarks Nationalbank senest den 20. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilbagebetaling, eller tilbagebetalingsbeløbet er gjort op. Specifikation med de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, fremsendes samtidig med afregningen til direktoratet. Såfremt en tidligere afregnet fejludbetaling ændres til fordel for kassen, kan der foretages modregning. Ved modregning, skal det af specifikationen fremgå, hvornår beløbet oprindeligt er afregnet, samt årsagen til modregningen.

Hvis kassen har krav på refusion, skal kravet registreres med de oplysninger, der er nævnt i stk. 4.

Tilbagebetalingskrav, der ikke er overdraget til inddrivelse af Hypotekbanken, skal anføres i en specifikation til årsregnskabet. De i stk. 4 nævnte oplysninger skal være indeholdt i specifikationen. Det gælder også krav, der er opstået og/eller indfriet i regnskabsåret.

Hvis det af bogholderimæssige grunde ikke er muligt at isolere krav, der ikke er overført til Hypotekbanken, på den årlige specifikation til direktoratet, skal det tydeligt fremgå af specifikationen, hvilke krav kassen selv administrerer, og hvilke krav der er overført til Hypotekbanken.

Indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav, der ikke er overdraget til Hypotekbanken, skal indbetales til Danmarks Nationalbank senest den 20. i måneden efter, at afdraget er indgået.

Afdrag på tilbagebetalingskrav, som kassen modtager efter, at sagen er overdraget til Hypotekbanken, skal straks afregnes til Hypotekbanken. Tilsvarende gælder beløb, som kassen har modregnet efter oversendelsen.

Beløb, der indgår på tilbagebetalingskrav, der er overdraget til Hypotekbanken, afregnes direkte fra Hypotekbanken til direktoratet. Kassen vil særskilt modtage oplysninger fra Hypotekbanken om bevægelser vedrørende den enkelte debitor.

3.2. Procesrenter

Hvis kassen efter en retssag får krav på procesrenter af tilbagebetalingskravet, skal renterne tilskrives løbende eller senest i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet pr. 31. december.

Procesrenter skal tilskrives uanset, om der er afdraget på gælden i årets løb eller ej.

Tilskrivningen sker ved, at debitorsaldoen og tilsvarssaldoen opskrives med de påløbne procesrenter.

Eventuelle procesrenter skal således fremgå af specifikationen af det enkelte tilbagebetalingskrav og være indeholdt i restgælden (saldoen) ved årets udgang.

Indkomne procesrenter på krav, der ikke er overdraget til Hypotekbanken, skal indbetales til Danmarks Nationalbank senest den 20. i måneden efter, at beløbet er indgået.

Standardblanket til brug for afregning af beløb efter § 13 udsendes af direktoratet.«

I afsnit 4. Administration udført af andre (bekendtgørelsens § 15) , punkt 4.6. Sikkerhedsstillelse for medlemskontingent til kassen (stk. 8) første afsnit, erstattes »seneste kvartal« med »den seneste måned«.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 13. januar 1993 Vibeke Dalbro / Tove Bartels

Versioner

  1. 1993-01-13 · til 1995-03-08