Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1994/237@1994-12-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1165 af 21. december 1994 fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

I forbindelse med indførelsen af reglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 blev det særligt fremhævet, at ordningen skulle være så enkel som muligt at administrere. Bl.a. derfor skal der ikke tages stilling til et medlems dagpengeret m.v. i forbindelse med arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse. Omstændighederne i forbindelse med et medlems arbejdsophør indgår dog i arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed er berettiget til dagpenge efter 1. og/eller 2. ledighedsdag.

Til § 1

Arbejdsgiveren kan af en arbejdsløshedskasse få bekræftet, om en lønmodtager er medlem af arbejdsløshedskassen.

Et medlem vil have ret til dagpengegodtgørelse, selvom medlemmet ikke er dagpengeberettiget, fx fordi medlemmet ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse for at være dagpengeberettiget, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, eller fordi medlemmet ikke opfylder arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Ophør i ulønnet beskæftigelse medfører ikke krav på dagpengegodtgørelse.

Et medlem, der ophører i et jobtræningsforløb, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Lærlinge og elever, der er under uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller under en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen. Der skal derfor betales dagpengegodtgørelse, hvis lærlingen eller eleven afskediges m.v. under uddannelsen, og lærlingen eller eleven er medlem af en arbejdsløshedskasse på tidspunktet for fratrædelsen.

Ved afslutningen af uddannelsen skal der kun betales dagpengegodtgørelse, hvis lærlingen eller eleven på tidspunktet for fratrædelsen er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Et medlem, der er på delefterløn eller efterløn, og som ophører i en beskæftigelse, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Et medlem, der modtager etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, og som herudover har lønarbejde, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen i relation til lønarbejdet, da perioder med etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse i denne sammenhæng betragtes som ledighed.

Et medlem, der har afsluttet sin værnepligt, skal ikke have dagpengegodtgørelse.

Et medlem, der har været udstationeret/udsendt af en arbejdsgiver til at udføre lønarbejde i udlandet, er ved et arbejdsophør i udlandet omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Arbejdsgiverforhold i særlige situationer

En (amts) kommune betragtes i denne forbindelse som en arbejdsgiver, uanset at medlemmet har været ansat i forskellige (amts) kommunale institutioner. En (amts) kommune betragtes ikke som arbejdsgiver i relation til selvejende institutioner, selvom institutionerne modtager kommunale tilskud til hel eller delvis finansiering af driften.

Hvis et vikariat er formidlet af et vikarbureau, uden at der mellem vikarbureauet og vikaren er indgået en form for ansættelseskontrakt, og vikarbureauet ikke udbetaler vikaren løn, kan vikarbureauet ikke anses for at være arbejdsgiver i forhold til vikaren. Arbejdsgiveren vil her være den virksomhed, som vikaren er beskæftiget hos.

Lønmodtagerforhold

Hvis der er tvivl, om der foreligger et lønmodtagerforhold, må det afgøres konkret. Vejledende kan et eller flere af følgende kriterier lægges til grund ved vurdering af, om et medlem er lønmodtager:

1) medlemmet har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende,

2) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP m.v. for medlemmet,

3) medlemmet er omfattet af ferieloven,

4) medlemmet er omfattet af funktionærloven, og/eller

5) medlemmet vil ved arbejdsgiverens konkurs være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond.

Beskæftigelseskravet

For at vurdere, om et medlem opfylder beskæftigelseskravet hos en arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren medregne alle de timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, også overarbejdstimer, såvel ordinære som ekstraordinære, i en 4-ugers-periode forud for arbejdsophøret eller hjemsendelsen. Har medlemmet i 4-ugers-perioden sammenlagt været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, opfylder medlemmet beskæftigelseskravet.

Hvis et medlems arbejdstid lønmæssigt svarer til fuld sædvanlig arbejdstid, uanset at medlemmets faktiske arbejdstimer udgør et lavere timetal end fagets fulde sædvanlige arbejdstid, sidestilles beskæftigelsen i relation til beskæftigelseskravet med fuld sædvanlig arbejdstid. Dette forekommer fx ved beskæftigelse i holddrift og ved fast skifteholdsarbejde om natten eller i weekends.

Hvis et medlem fx er beskæftiget 12 timer lørdag og 12 timer søndag, og denne arbejdstid anses som fuld overenskomstmæssig arbejdstid ifølge den gældende overenskomst på området, vil medlemmet opfylde beskæftigelseskravet, når medlemmet har haft 2 weekendvagter med ialt 48 arbejdstimer.

Hvis ansættelsen midlertidigt har været afbrudt i 4-ugers-perioden, fx pga. sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt o.l., forlænges 4-ugers-perioden bagud med det tilsvarende antal dage. 4-ugers-perioden forlænges herudover, hvis medlemmet har modtaget løn under fraværet, fx i en fritstillingsperiode, eller hvis medlemmet har modtaget barselsdagpenge under fraværet.

Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, skal indtægten omregnes til timer ved hjælp af den gældende omregningssats, der offentliggøres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Omregningssatsen reguleres en gang om året, den første mandag i januar måned. Pr. 2. januar 1995 er omregningssatsen kr. 113,74.

Hvis et medlem har haft arbejde som underviser, fastsættes beskæftigelsens omfang under hensyn til den forberedelsestid, som medlemmet har fået løn for, dvs. ikke alene ud fra medlemmets undervisningstimer.

Afskedigelse af lønmodtageren

Hvis et medlem møder frem til et arbejde, og arbejdet ikke bliver påbegyndt, uden at det kan tilregnes medlemmet, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet betragtes som afskediget.

Ved opgørelsen af ledigheden på 1. ledighedsdag fratrækkes de løntimer, som arbejdsgiveren eventuelt ifølge den gældende overenskomst har haft pligt til at betale medlemmet pga. det forgæves fremmøde, hvis der skal betales løn for mere end to timer.

Et medlem, der arbejder på fast nedsat ugentlig arbejdstid, således at arbejdstiden fx er placeret mandag, tirsdag og onsdag, skal ikke have dagpengegodtgørelse hver uge, da medlemmet ikke er afskediget eller hjemsendt, men fortsat er i ansættelsesforholdet.

Et medlem kan betragtes som fortsat ansat, uanset at medlemmet er helt eller delvis ledigt på enkelte dage ind imellem arbejdsdagene, hvis der er en aftale mellem medlemmet og arbejdsgiveren om beskæftigelse i et bestemt antal timer pr. uge.

Hvis medlemmets arbejdstid ifølge en vagtplan, en turnusordning, en ansættelsesaftale eller en kontrakt på forhånd er fastlagt, dvs. at omfanget af arbejdsforpligtelsen og/eller arbejdstidens placering er fastlagt, anses medlemmet for at arbejde på fast nedsat tid.

Et medlem, der arbejder på fast nedsat ugentlig arbejdstid, og som i en periode har haft merarbejde, skal ikke have dagpengegodtgørelse efter ophøret af merarbejdsperioden, hvis ansættelsesvilkårene ikke er blevet ændret.

Et medlem, som ifølge aftale er ansat til variabel beskæftigelse, hvor arbejdets omfang ikke kendes på forhånd, anses ikke for at arbejde på nedsat tid, hvis hverken omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering er fastlagt på forhånd. Dette indebærer, at medlemmet skal have dagpengegodtgørelse, når medlemmet er ledigt ind imellem arbejdsopgaverne.

Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget hos samme arbejdsgiver således:

mandag: 7,4 timer

tirsdag: 3 timer (1. ledighedsdag)

onsdag: 5 timer (1. ledighedsdag)

torsdag: 7,4 timer

fredag: 6 timer (1. ledighedsdag)

mandag: 7,4 timer

skal arbejdsgiveren betale en hel dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag tirsdag og en halv dagpengegodtgørelse onsdag og fredag, der definitionsmæssigt ligeledes betragtes som 1. ledighedsdage, jf. § 2, 2. pkt.

Hvis et medlem er ansat i en turnus på 52 timer hver anden uge, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, selvom medlemmet er ledigt hver anden uge, da medlemmet uanset ledigheden ikke er afskediget, men fortsat er ansat hos arbejdsgiveren.

Et medlem, der er ansat som vikar fra dag til dag, betragtes som afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør, og arbejdsgiveren skal derfor betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse på 1. og/eller 2. ledighedsdag.

Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget således:

mandag: 8 timer

tirsdag: 7 timer (1. ledighedsdag)

onsdag: 0 timer (2. ledighedsdag)

torsdag: 4 timer (1. ledighedsdag)

fredag: 6 timer (1. ledighedsdag)

mandag: 8 timer

skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag tirsdag, torsdag og fredag. Arbejdsgiveren skal betale en halv dagpengegodtgørelse for hver af disse dage. Onsdag, hvor medlemmet er ledigt i over 4 timer, skal arbejdsgiveren betale en hel dagpengegodtgørelse for 2. ledighedsdag. Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen på de enkelte dage er uden betydning.

Hvis medlemmet i eksemplet ovenfor ikke er ansat som vikar, men er fastansat med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet i så fald ikke betragtes som afskediget hver dag efter beskæftigelsens ophør.

Et medlem, hvis arbejdstid nedsættes på arbejdsgiverens foranledning, skal have dagpengegodtgørelse, da ændringen i ansættelsesvilkårene betragtes som en afskedigelse efterfulgt af en ny ansættelse.

Til § 1, nr. 1

En arbejdsgiver skal ved hjemsendelse kun betale en dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse, jf. eksempel 1.

Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer samme arbejdsdag, og medlemmet fortsat er hjemsendt den følgende dag, beregnes godtgørelsen i forhold til det samlede antal timer, medlemmet skulle have været i beskæftigelse, jf. eksempel 2.

Eksempel 1:

Et medlem er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således:

Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer p.g.a. vejrlig)

Tirsdag: 8 timer

Onsdag: 7 timer

Torsdag: 7 timer

Fredag: 7 timer

Da medlemmet hjemsendes om mandagen umiddelbart ved arbejdsdagens begyndelse, hvor medlemmet skulle have arbejdet 8 timer, og arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstids begyndelse, skal arbejdsgiveren kun betale en dagpengegodtgørelse, idet der ikke skal betales mere end en dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Eksempel 2:

Et medlem er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således:

Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer p.g.a. vejrlig)

Tirsdag: 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer fra kl. 8.00 til kl. 10.00)

Onsdag: 7 timer

Torsdag: 7 timer

Fredag: 7 timer

Dagpengegodtgørelsens størrelse afhænger af, hvor mange timer medlemmet hjemsendes i sammenhæng (antallet af medlemmets ledighedstimer) pr. hjemsendelse. De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over 7,4 timer, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen og genoptager arbejdet kl. 10.00. Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer.

Arbejdsgiveren skal derfor betale en hel og en halv dagpengegodtgørelse, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end 7,4 timer men ikke over 11,4 timer.

Til § 1, stk. 2

En dagpengegodtgørelse udgør 6,6/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Beløbet reguleres en gang om året og udgør pr. 2. januar 1995 kr. 456.

Til § 3

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved et medlems afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved hjemsendelse er omtalt i vejledningen til § 4.

Et medlems ledighed efter fratrædelsen skal ses i forhold til fagets fulde overenskomstmæssige arbejdstid, som af tekniske/administrative grunde er fastsat til 7,4 timer pr. dag.

Dette gælder, uanset om medlemmet har arbejdet på nedsat tid og/eller er deltidsforsikret.

Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen

Når medlemmet har været i fuld beskæftigelse før fratrædelsen, dvs., at medlemmet den sidste dag i ansættelsen har været i beskæftigelse i 7,4 timer, er der ikke ledighed på fratrædelsesdagen. Dagpengegodtgørelsernes størrelse afhænger derfor af antallet af ledighedstimer, som medlemmet har på den første og anden ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen.

Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen, og medlemmet får delvis beskæftigelse på 1. ledighedsdag og/eller den efterfølgende dag

Når medlemmet har været i beskæftigelse i 7,4 timer den sidste dag i ansættelsen og kommer i delvis beskæftigelse på den 1. og/eller den 2. ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse pr. dag afhængig af, hvor mange ledighedstimer, medlemmet har på dagene.

Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen er uden betydning.

Ved opgørelsen af, om arbejdsgiveren skal betale hele eller halve dagpengegodtgørelser, trækkes det antal arbejdstimer, som medlemmet har haft i den nye ansættelse på 1. ledighedsdag og/eller den efterfølgende dag, fra 7,4 timer. Herefter afhænger arbejdsgiverens pligt til at betale hele eller halve dagpengegodtgørelser af denne difference.

Hvis et medlem fx afskediges kl. 16.00 efter 7,4 arbejdstimer, og medlemmet den efterfølgende arbejdsdag kommer i beskæftigelse i tidsrummet kl. 16.00 til kl. 20.30, skal arbejdsgiveren betale en halv dagpengegodtgørelse, da medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse i det kalenderdøgn, som er medlemmets 1. ledighedsdag, og da medlemmet er ledigt i under 4 timer på denne dag. Det forudsættes, at medlemmet er i fuld beskæftigelse den efterfølgende dag.

Der skal kun betales dagpengegodtgørelse en gang pr. dag.

Hvis medlemmet bliver afskediget samme dag i den nye ansættelse hos arbejdsgiver B, uden at medlemmet har 7,4 arbejdstimer, har medlemmet 1. ledighedsdag både i forhold til arbejdsgiver A og arbejdsgiver B. Hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver B er opfyldt, skal arbejdsgiver B betale dagpengegodtgørelse, hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver A ikke er opfyldt. Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt hos både arbejdsgiver A og B, skal arbejdsgiver B - som medlemmets seneste arbejdsgiver - betale dagpengegodtgørelse. Medlemmet skal ikke have dagpengegodtgørelse to gange for samme dag.

Fratrædelse efter delvis beskæftigelse på fratrædelsesdagen

Når medlemmet har været i beskæftigelse under 7,4 timer den sidste dag i ansættelsen, afhænger dagpengegodtgørelsens størrelse for 1. ledighedsdag af ledigheden på fratrædelsesdagen (1. ledighedsdag). Dagpengegodtgørelsens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag. Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen på dagene er uden betydning.

Hvis et medlem fx har haft arbejde i 6 timer på fratrædelsesdagen, udgør ledigheden på fratrædelsesdagen 1,4 timer, hvorfor arbejdsgiveren kun skal betale en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag. Hvis medlemmet fx får arbejde i 2 timer den efterfølgende dag, udgør ledigheden på denne dag 5,4 timer, hvorfor arbejdsgiveren skal betale en hel dagpengegodtgørelse for denne dag.

Et medlem, som fx har arbejdet på fast nedsat tid med 4 arbejdstimer pr. dag, skal ved en afskedigelse kun have en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag, da medlemmet har 1. ledighedsdag den dag, hvor medlemmet fratræder, og hvor medlemmet kun er ledigt i 3,4 timer. Dagpengegodtgørelsens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag.

Hvis et fuldtidsansat medlem i den sidste kalenderuge i ansættelsen har haft fuld, overenskomstmæssig arbejdstid, vil 1. ledighedsdag dog ikke være fratrædelsesdagen, selvom medlemmet den sidste dag i ansættelsen har haft et lavere timetal end 7,4 timer, fx pga. arbejdstidens placering på ugedagene, men 1. ledighedsdag vil i stedet være medlemmets første ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen.

Dette gælder således ikke for deltidsansatte medlemmer eller vikarer, som er ansat fra dag til dag.

1. og 2. ledighedsdag i relation til søgnehelligdage, herunder Grundlovsdag, og 1. maj

En søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag betragtes ikke som 1. eller 2. ledighedsdag, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet den pågældende dag.

Et medlem, som fratræder fx som tjener en lørdag, og som har været ansat med en ugentlig arbejdstid fordelt over alle ugedage, men i den sidste uge ikke har haft fuld tid, skal have dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag efter det antal ledighedstimer, som medlemmet har om søndagen (det forudsættes, at medlemmet om lørdagen var i beskæftigelse i minimum 7,4 timer).

Hvis medlemmet fratræder dagen før en søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag, som ville have været medlemmets fridag, bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ikke, da 1. og 2. ledighedsdag er de første to ordinære arbejdsdage efter søgnehelligdagen, lørdagen eller søndagen.

Hvis medlemmet har været ansat som vikar i en stilling som i det ovenfor beskrevne eksempel, vil medlemmets 1. ledighedsdag først være mandag, da det ikke er muligt at fastslå, om en vikar normalt arbejder på en søgnehelligdag, lørdag eller søndag.

Grundlovsdag betragtes i denne relation som en halv søgnehelligdag. Hvis 1. eller 2. ledighedsdag er Grundlovsdag, skal arbejdsgiveren derfor kun betale en halv dagpengegodtgørelse for denne dag, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet hele Grundlovsdag.

1. maj betragtes som en ordinær arbejdsdag, medmindre et medlem, der bliver ledigt den 1. maj, ifølge den overenskomst, som medlemmet var omfattet af, havde ret til at holde fri med løn denne dag. 1. eller 2. ledighedsdag kan derfor godt være 1. maj.

Til § 4

Arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse til et medlem, der bliver hjemsendt

Bestemmelsen fastsætter særlige regler for betaling af dagpengegodtgørelse i hjemsendelsessituationen.

Et medlem anses for hjemsendt, når arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er indstillet fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v., og arbejdsgiverens pligt til at betale løn som følge deraf er bortfaldet.

Hvor meget, der skal betales, afhænger af, hvor mange timer medlemmet hjemsendes i sammenhæng (antallet af medlemmets ledighedstimer) pr. hjemsendelse. Arbejdsgiveren skal dog maksimalt betale to hele dagpengegodtgørelser pr. hjemsendelse. Medlemmets ledighed under hjemsendelsen skal ses i forhold til de arbejdstimer, som medlemmet skulle have haft.

Hvis et medlem normalt skulle have arbejdet 5 timer en fredag, hvor medlemmet hjemsendes efter 2 timers beskæftigelse, skal arbejdsgiveren kun betale en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag, hvis medlemmet genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse mandag morgen, da medlemmet kun er hjemsendt 3 timer om fredagen.

I de to følgende eksempler forudsættes det, at arbejdstiden er fordelt med 7,4 timer på alle ugens 5 hverdage:

Et medlem, der hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag, og som genoptager arbejdet tirsdag middag og arbejder i 4 timer, skal have en hel dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren, da medlemmet er ledigt i 1,4 timer mandag og 3,4 timer tirsdag og således sammenlagt er ledigt i over 4 timer.

Et medlem, der hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag, og som genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse tirsdag morgen, hvorefter medlemmet på ny hjemsendes efter 2 timers arbejde og genoptager arbejdet onsdag morgen, skal have en halv dagpengegodtgørelse for hjemsendelsen mandag, hvor medlemmet er ledigt i 1,4 timer og en hel dagpengegodtgørelse for hjemsendelsen tirsdag, hvor medlemmet er ledigt i 5,4 timer. Hermed har arbejdsgiveren betalt dagpengegodtgørelse to gange.

Hvis et medlem hjemsendes mere end en gang på en dag, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for hver hjemsendelse og som minimum med en halv dagpengegodtgørelse pr. hjemsendelse.

Arbejdsgiveren skal ikke betale dagpengegodtgørelse, hvis et hjemsendt fuldtidsforsikret medlem opnår fuld overenskomstmæssig beskæftigelse i kalenderugen hos arbejdsgiveren, eller hvis et hjemsendt deltidsforsikret medlem i kalenderugen opnår beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.

I ugeopgørelsen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren medregnes kun timer i den kalenderuge, hvor hjemsendelsen finder sted.

Til § 5

Arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse til et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling

Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordelingsordning, og betaling skal ske for de første to dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen.

Hvis en arbejdsfordeling, som er anmeldttil Arbejdsformidlingen, forlænges inden for 13-ugers-perioden, uden at arbejdsfordelingen afbrydes, og uden at arbejdsfordelingen sammenlagt varer ud over de 13 uger, skal arbejdsgiveren ikke på ny betale en dagpengegodtgørelse til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen.

Hvis arbejdsfordelingen derimod forlænges ud over 13 uger, og arbejdsfordelingen for den overskydende del skal godkendes af Arbejdsmarkedsrådet, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse på ny til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen.

Til § 6

Bortfald af arbejdsgiverens betalingspligt

Arbejdsgiveren skal ikke betale dagpengegodtgørelse, hvis et medlem selv siger sit arbejde op, eller hvis medlemmet afskediges, og afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet ifølge de gældende regler i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om selvforskyldt ledighed.

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis arbejdsgiveren skriftligt eller på anden måde kan dokumentere, at medlemmet af arbejdsgiveren har fået tilbudt beskæftigelse til påbegyndelse i tilslutning til arbejdsophøret. Den fortsatte beskæftigelse skal være af mindst samme omfang som den hidtidige beskæftigelse og skal i øvrigt være på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis medlemmet afslår tilbudet, er arbejdsgiveren frigjort fra pligten til at betale dagpengegodtgørelse. Medlemmet kan i stedet få dagpenge fra arbejdsløshedskassen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Har medlemmet inden ansættelsens ophør om mandagen fået tilbudt fortsat beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver om tirsdagen og igen om onsdagen, men medlemmet ophører i ansættelsen om onsdagen uden tilbud om fortsat beskæftigelse, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet herefter er ledigt.

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder over for alle faglige grupper i virksomheden, der direkte er blevet berørt af en strejke i en del af virksomheden, og som sendes hjem. Det samme gælder over for de faglige grupper, der kun indirekte berøres af en strejke, men som dog alligevel må hjemsendes.

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis medlemmet modtager sygedagpenge, afholder ferie eller opnår fuld beskæftigelse i tilslutning til arbejdsophøret. Ved »i tilslutning til« forstås, at medlemmet på de dage, der ville have været medlemmets 1. og 2. ledighedsdag, modtager sygedagpenge, afholder ferie eller opnår fuld beskæftigelse.

For mange betalte dagpengegodtgørelser skal snarest betales tilbage til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiverens pligt bortfalder endvidere, hvis arbejdsgiveren godtgør, at et medlems afskedigelse skyldes force majeure. Force majeure anerkendes som bortfaldsgrund, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedsstandsning eller -lukning på grund af udefra kommende ekstraordinære arbejdshindringer, som arbejdsgiveren ikke havde eller burde have forudset, og som arbejdsgiveren ikke kunne have afværget ved foretagelse af modforanstaltninger. Force majeure forekommer kun sjældent, men anerkendes eksempelvis i tilfælde af naturkatastrofer, i tilfælde hvor en virksomhed nedbrænder eller bliver oversvømmet pga. en stormflod og i tilfælde af krig o.l.

Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet i tilslutning til fratrædelsen påbegynder kursus, selvom kurset eventuelt berettiger til kursusgodtgørelse.

Hvis medlemmet derimod som led i ansættelsen deltager i et kursus uden at modtage løn under deltagelsen, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet fortsat er ansat.

Ved en virksomheds kollektive ferielukning, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, medmindre medlemmet kan anses for afskediget.

Hvis en arbejdsgiver på grund af konkurs eller betalingsstandsning ikke er i stand til at betale et medlem dagpengegodtgørelse, bortfalder pligten hertil.

Hvis arbejdsophøret sker i henhold til aftale mellem medlemmet og arbejdsgiveren om, at medlemmet i umiddelbar tilknytning til arbejdsophøret overgår på pension, delefterløn eller efterløn, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse. Der skal dog betales dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet afskediges og først efterfølgende vælger at gå på pension, delefterløn eller efterløn.

Til § 6, stk. 1, nr. 7

Formålet er at sikre, at betaling af dagpengegodtgørelse til dem, der har været ansat i orlovsstillingerne, ikke virker som en bremse for en rotationsaftale. Ved en orlovsstilling forstås en stilling, der er blevet ledig, fordi den hidtidige indehaver af stillingen har taget orlov til uddannelse, sabbat eller børnepasning efter Arbejdsministeriets lov om orlov.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse indtræder således ikke, hvis et medlem midlertidigt har overtaget stillingen efter en person, der har taget orlov, jf. ovenstående.

Det er en forudsætning, at ansættelsen har varet mindst 3 måneder.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at arbejdsløshedskassen skal indhente yderligere dokumentation fra arbejdsgiveren herom.

Til § 6, stk. 2

Hvis en arbejdsgiver fx har betalt en hel og en halv dagpengegodtgørelse, har arbejdsgiveren betalt 2 af de højst 16 dagpengegodtgørelser i et kalenderår.

Til §§ 8 og 9

Oplysningspligt

Bestemmelserne regulerer forholdet mellem medlemmet og arbejdsgiveren, og udbetaling af dagpenge skal derfor fortsat baseres på medlemmets tro- og loveerklæringer.

Arbejdsgiveren kan ikke afkræve en tro- og loveerklæring fra medlemmet senere end ved fratrædelsen. Hvis lønudbetalingen sker senere end ved fratrædelsen, kan erklæringen dog afkræves senest samtidig med den sidste lønudbetaling til medlemmet.

For at forbedre medlemmets retssikkerhed i forbindelse med udbetalingen af dagpenge skal arbejdsgiveren ved medlemmets fratrædelse give oplysninger om betaling af dagpengegodtgørelse, herunder også hvorfor arbejdsgiveren ikke har betalt dagpengegodtgørelse. Arbejdsgiverens oplysninger skal gives i umiddelbar tilknytning til medlemmets fratrædelse. Hvis oplysningerne fremgår af medlemmets sidste lønseddel, må medlemmet dog afvente denne.

Oplysningerne fra arbejdsgiveren kan gives på lønsedlen eller på en af arbejdsgiveren underskrevet erklæring, der som minimum skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilaget til bekendtgørelsen.

Til § 10

Arbejdsløshedskassen vil ikke kunne registrere, at medlemmet har haft ret til dagpengegodtgørelse 16 gange i kalenderåret, hvis medlemmet ikke i den omhandlede periode har anmodet om dagpenge. Arbejdsgiveren skal derfor skriftligt give medlemmet de relevante oplysninger, når pligten til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet. Arbejdsløshedskassen vil herefter kunne udbetale arbejdsløshedsdagpenge for 1. og/eller 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser for at modtage dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Til § 11

Afgørelse af tvivlsspørgsmål

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse afgøres. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse ved fagretlig behandling, når en af parterne kræver det.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. december 1994 Tove Loft / Gunver Boisen

Versioner

1. 1994-12-21 · til 1996-02-16