Gelex

Vejledning til bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 1994 om dagpengeperioder med fradragsfri arbejdsindtægter

OphævetVersion 1994-01-13fra 1994-01-20 til 1994-08-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1994/6@1994-01-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Indledning

Hensigten med ordningen er at give fuldtidsforsikrede ledige en mulighed for fradragsfrit at tjene op til 27.500 kr., samtidig med at de modtager dagpenge. Det skal understreges, at det er dagpenge, der udbetales i 52-ugers-perioden. Det betyder, at de almindelige dagpengeregler finder anvendelse, medmindre andet er fastslået.

At de almindelige dagpengeregler er gældende betyder, at medlemmet som udgangspunkt er omfattet af de rettigheder og de pligter, som er gældende for almindelige dagpengemodtagere. Det betyder f.eks., at reglerne om mindsteudbetaling, reglerne om overførsel af overskydende timer og reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge (§ 60 i arbejdsløshedsforsikringsloven) gælder i 52- ugers-perioden. Det skal for så vidt angår reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge bemærkes, at de, i perioden frem til udgangen af 1995, ikke gælder for medlemmer, der er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2 (delperiode 2).

Det skal herudover bemærkes, at uger, hvori der ikke foretages fradrag for beskæftigelse, fordi indtægten indgår i opgørelsen af det fradragsfrie beløb, ikke indgår ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.

At de almindelige regler gælder, betyder også, at medlemmet f.eks. kan deltage i uddannelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.

At der er tale om en dagpengeperiode betyder endvidere, at ledigheden i 52-ugers-perioden kan tælles med f.eks. ved opgørelse af, om medlemmet kan gå på overgangsydelse.

Medlemmer, som vælger at deltage i ordningen, har i 52-ugers-perioden ikke krav på at få tilbudt beskæftigelse eller anden aktivitet efter §§ 33 eller 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 1

Et medlem kan kun overgå til en periode med ret til fradragsfri indtjening, hvis den pågældende modtager dagpenge. Det betyder bl.a., at et medlem, som er udelukket fra dagpenge på grund af en almindelig karantæne, en effektiv karantæne eller på grund af manglende rådighed ikke kan overgå på ordningen.

Ved vurderingen af, om et medlem opfylder ledighedskravet i § 1, skal arbejdsløshedskassen tage udgangspunkt i antallet af timer med dagpenge og feriedagpenge. Hvis medlemmet inden for en periode på 65 uger har modtaget dagpenge og feriedagpenge for et antal timer, der sammenlagt svarer til 52 uger, er ledighedskravet opfyldt.

Uger, hvor medlemmet har modtaget orlovsydelse efter lov om orlov, kan ikke anvendes i denne forbindelse. Dette gælder også orlov til sabbat, uanset at denne orlovsform medregnes i ledighedsperioderne, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og stk. 2.

Ydelsesperioden på 52 uger er een sammenhængende periode. Perioden afbrydes derfor f.eks. ikke i uger, hvor 80%-ydelsen ikke udbetales.

Ved deltagelse i ordningen under delperiode 1 udbetales 80% af medlemmets hidtidige dagpengesats. Det betyder bl.a., at en dimittend skal have udbetalt 80% af dimittendsatsen.

Til § 2

Et medlem, som ønsker at deltage i ordningen i delperiode 2, skal ikke opfylde noget ledighedskrav. Det vil sige, at medlemmet, i forbindelse med overgangen til delperiode 2, umiddelbart kan anmode om at blive omfattet af ordningen.

Det betyder endvidere, at et medlem, som afslutter delperiode 1 med at være omfattet af ordningen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 6, umiddelbart kan fortsætte i ordningen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3.

I delperiode 2 modtager medlemmet 80% af højeste dagpengesats.

Til § 3

Under ordningen er medlemmet ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 63. Dette indebærer, at et medlem - uanset hvad årsagen måtte være - kan ophøre med beskæftigelse i 52-ugers-perioden, uden at det medfører karantæne.

Til § 4

Medlemmet skal i 52-ugers-perioden ikke være tilmeldt arbejdsformidlingen og har ikke pligt til at overtage eller søge arbejde.

Til § 4, stk. 2

Fritagelsen for arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 og for pligten til at være aktivt arbejdssøgende indebærer, at et medlem, der er omfattet af ordningen, kan få udbetalt dagpenge i forbindelse med arbejde på nedsat tid, selv om der ikke foreligger en frigørelsesattest.

Til § 4, stk. 3

Medlemmet er bortset fra de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede undtagelser omfattet af § 62 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Det betyder, at der f.eks. ikke er ret til dagpenge, når medlemmet er syg, aftjener værnepligt, er frihedsberøvet eller forsørges på institution.

At medlemmet er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 betyder endvidere, at arbejdsløshedskassen i 52-ugers-perioden på normal vis skal vurdere et medlems rådighed, hvis konkrete forhold giver anledning hertil.

Til § 5, stk. 1

Eftersom medlemmet skal være omfattet af ordningen i 52 uger, forudsætter overgang til ordningen, at medlemmet på overgangstidspunktet har mindst 52 ugers dagpengeret tilbage.

Det betyder, at et medlem ikke kan overgå til ordningen, hvis der er mindre end 52 uger tilbage af dagpengeretten i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, eller § 55, stk. 2. Det betyder imidlertid også, at medlemmer, der af anden grund, f.eks. fordi de er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, ikke har ret til mindst 52 uger med dagpenge, ikke kan overgå til ordningen.

Til § 5, stk. 3

Medlemmet kan ikke udtræde af ordningen i ydelsesperioden. Et medlem, som under ordningen starter i fuldtidsbeskæftigelse, vender derfor tilbage til ordningen, hvis beskæftigelsen ophører inden for 52-ugers-perioden.

Kun medlemmer, som ønsker at overgå til efterløn, kan udtræde af ordningen.

Til § 5, stk. 4

For at undgå, at medlemmer, der indtræder i ordningen, i feriesammenhæng bliver stillet ringere end andre medlemmer, er der åbnet mulighed for, at der kan udbetales feriedagpenge til medlemmer, der er omfattet af ordningen.

Til § 6

Et medlem, som generhverver retten til en ny dagpengeperiode, kan tilmelde sig ordningen, selv om at den pågældende tidligere har været omfattet af ordningen.

Medlemmet skal dog på ny opfylde ledighedskravet om 52 ugers ledighed inden for 65 uger. Ledighedskravet skal være opfyldt efter starten på den nye delperiode 1.

Til § 7

Ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening medtages alle arbejdsindtægter/lønindtægter, der medfører fradrag efter de almindelige regler.

Ved opgørelsen af de 27.500 kr. efter § 7, stk. 1, medregnes også indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, for hvilke der udbetales skattepligtige beløb.

At lønindtægter lægges til grund betyder, at lønudbetalinger i en periode, hvor et medlem er fritstillet (f.eks. under et opsigelsesvarsel), medregnes i den fradragsfri indtægt på kr. 27.500 kr. Det er i denne forbindelse uden betydning, om lønnen udbetales løbende eller som et engangsbeløb.

Beløb, der udbetales som erstatning for løn i et opsigelsesvarsel, medregnes også i det fradragsfri beløb. Det samme gælder rådighedsløn mv.

Derimod indgår godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ikke i opgørelsen af de 27.500 kr. Udbetalt feriegodtgørelse indgår heller ikke i opgørelsen. Dette gælder, uanset feriegodtgørelsen stammer fra beskæftigelse under ordningen.

Konsekvensen af, at den beskæftigelse (eventuelt omregnede timer), hvorfra indtægten indgår ved opgørelsen af det fradragsfri beløb, ikke medfører fradrag i dagpengene, er, at beskæftigelsen heller ikke skal indgå ved vurderingen af, om mindsteudbetalingsreglen skal finde anvendelse, eller om der skal ske overførsel af overskydende timer.

Eksempel:

Et medlem har i en uge arbejdet 28 timer. Indtægten herfra indgår i opgørelsen af de 27.500 kr. Samtidig har medlemmet modtaget dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Belægningen i ugen udgør i alt 41,2 timer (heraf 6,6 timer pr. G-dag).

I dette tilfælde finder hverken mindsteudbetalingsreglen eller reglerne om overskydende timer anvendelse, idet der ses bort fra beskæftigelsen på 28 timer.

Reglerne sætter ikke grænser for, hvor lav en indtjening der må være tale om i et arbejdsforhold. Dette betyder f.eks., at et medlem, der vælger at arbejde for en meget lav timeløn, uden fradrag kan være beskæftiget i meget stort omfang.

Til § 7, stk. 2

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af dagpengekortet ikke kender indtægten. I sådanne tilfælde skal arbejdsløshedskassen til brug for sin vurdering af, om de 27.500 kr. er indtjent, lade et beløb indgå i opgørelsen, der svarer til omregningssatsen multipliceret med det beskæftigede antal timer.

I disse tilfælde skal der ske en regulering, når medlemmet er blevet bekendt med indtægten.

Til § 7, stk. 3

Ved udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan det være vanskeligt (umuligt) at opgøre, hvilken indtjening der knytter sig til arbejdsindsatsen i en uge. I § 7, stk. 3, er det derfor præciseret, at man ved opgørelsen af de 27.500 kr. lader et beløb indgå, der svarer til det anvendte timetal multipliceret med omregningssatsen.

Til § 8

Det er ikke hensigten med ordningen, at den skal kunne anvendes af medlemmer, som går i fuldtidsbeskæftigelse eller i beskæftigelse i et omfang, der er tæt på fuld tid.

Stk. 1. § 8 betyder, at indtægter i uger, hvori medlemmet er beskæftiget mere end 29,6 timer, ikke er omfattet af reglerne om fradragsfri indtjening. Dette indebærer, at indtægter ikke indgår i opgørelsen af de 27.500 kr. Det betyder endvidere, at de beskæftigede timer i modsætning til beskæftigelsen, hvorfra indtægten indgår i opgørelsen af de 27.500 kr., på normal vis indgår i forhold til reglerne om mindsteudbetaling og timeoverførsel. Konsekvensen heraf er blandt andet, at der, hvis der i en uge arbejdes mere end 29,6 timer, ikke kan udbetales dagpenge. Det skal bemærkes, at det alene er det »arbejde« (eventuelt omregnet indtægt), der knytter sig til de i § 7, stk. 1 og 3, omhandlede fradragsfri indtægter, der har betydning ved vurderingen af, om § 8 skal finde anvendelse. Hvis et medlem i en uge har haft 28 timers arbejde plus en omregnet pensionsindkomst svarende til 2 timer, vil lønnen fra de 28 timers arbejde indgå i opgørelsen af den fradragsfri indtjening. Dette er en konsekvens af, at det er pensionsindtægten - der ikke er en fradragsfri indtjening - der er skyld i, at timetallet overstiger 29,6 timer. Tanken bag § 8 er som nævnt ovenfor, at uger, hvor der arbejdes over 29,6 timer, holdes uden for ordningen. Det betyder f.eks., at hvis et medlem i en uge har haft 42 timers beskæftigelse, vil indtægten for alle 42 timer blive holdt ude af opgørelsen af de 27.500 kr. Til § 9 I den del af 52-ugers-perioden, hvor medlemmet endnu ikke har optjent beløbet på 27.500 kr., foretages fradrag for andre indtægter efter de almindelige fradragsregler. Tilsvarende sker der belægning ved f.eks. manglende rådighed og udbetaling af dagpengegodtgørelse efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge. Fra det tidspunkt, (den uge) hvor medlemmet har optjent beløbet på 27.500 kr., anvendes et andet fradragsprincip.

Stk. 1. § 9 fastslår, at der, når retten til fradragsfrit at tjene 27.500 kr. er udnyttet, skal ske modregning - krone for krone - i tilfælde af, at medlemmet enten har indtægter fra lønarbejde eller andre skattepligtige indtægter, der medfører fradrag efter de almindelige regler. For så vidt angår den uge, hvori medlemmet optjener de 27.500 kr., skal det bemærkes, at eventuelle andre indtægter, som ikke indgår i den fradragsfri indtægt, skal fradrages ved modregning - krone for krone. Dette betyder blandt andet, at et eventuelt pensionsbeløb skal modregnes i medlemmets dagpengeudbetalinger. Også udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse skal medføre modregning i dagpengene. Modregningen sker ved, at de på virksomheden anvendte timer multipliceres med omregningssatsen. Det beløb, der herved fremkommer, modregnes i medlemmets dagpenge. Det skal understreges, at uanset at der, efter at de 27.500 kr. er indtjent skal ske modregning i dagpengene, så er det den almindelige mindsteudbetalingsregel, der er gældende. Til § 10 Som en konsekvens af, at der skal ske modregning i dagpengene, indeholder § 10 retningslinier for, hvorledes timer/dage, hvor medlemmet skal have belagt dagpengekortet, efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, skal indgå i forbindelse med modregningen. Bestemmelsen fastslår, at der for hver belagt time indgår et beløb svarende til 1/37 af medlemmets dagpenge for en uge. I henhold til § 9 i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge skal et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, i visse tilfælde have belagt sit dagpengekort op til 7,4 timer pr. dag. Hvis en sådan situation forekommer, efter at medlemmet har optjent de 27.500 kr., skal arbejdsløshedskassen omregne indtægten i ugen til timer. Hvis det beregnede timetal er på 7,4 timer eller derover, kan arbejdsløshedskassen nøjes med at modregne indtægten i dagpengebeløbet. Hvis omregning af indtægten giver et timetal på mindre end 7,4 timer, f.eks. 5 timer, skal der ske en supplerende belægning med 2,4 timer. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen ved modregning i dagpengene skal modregne arbejdsindtægten og modregne det beløb, der fremkommer ved at multiplicere 2,4 timer med en værdi, der svarer til 1/37 af medlemmets dagpenge for en uge. Bortset fra det ovenfor beskrevne eksempel skal den i § 10 beskrevne fremgangsmåde anvendes, uanset om der knytter sig et beløb til belægningsårsagen. Det vil sige, at selv om medlemmet f.eks. modtager betaling for 1. og 2. ledighedsdag eller afholder ferie med feriegodtgørelse, skal arbejdsgivergodtgørelsen og feriegodtgørelsen ikke modregnes i dagpengene. Det skal bemærkes, at mindsteudbetalingsreglen selvfølgelig også gælder i disse tilfælde. Til § 11 De almindelige regler om overførsel af overskydende timer gælder også i 52-ugers-perioden. Anvendelsen af et modregningsprincip betyder imidlertid, at der må ske en tilpasning af timeoverførselsreglerne. Denne tilpasning er indeholdt i § 11. I de tilfælde, hvor reglerne om overførsel af overskydende timer skal anvendes, skal arbejdsløshedskassen, på grundlag af medlemmets oplysninger om antal arbejdstimer og indtægt, beregne en gennemsnitlig timeløn. Den beregnede gennemsnitlige timeløn multipliceres med antallet af overskydende timer, og det beløb der herved fremkommer, overføres med henblik på modregning i de(n) følgende uge(r). Hvis et medlem, der forlader ordningen efter 52 uger, ikke har fået overført og derved modregnet et beløb, der skyldes timeoverførsel, skal restbeløbet konverteres til timer. Dette skal ske ved at dividere restbeløbet med omregningssatsen. Til § 12 I tilfælde af, at medlemmets indtægt ikke kendes på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, fremgår det af § 12, at arbejdsløshedskassen skal foretage en foreløbig modregning ved hjælp af omregningssatsen. At der er tale om en foreløbig modregning indebærer, at der skal ske en regulering af dagpengeudbetalingen, når medlemmet er blevet bekendt med indtægtens størrelse. Til § 13 Det arbejde, som medlemmet udfører uden fradrag i dagpengene, kan ikke bruges til at generhverve retten til at begynde en ny delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til § 15 Det påhviler arbejdsløshedskasserne at vejlede medlemmerne om mulighederne for og konsekvenserne af at indtræde i ordningen. Vejledningen bør finde sted i rimelig tid, dog senest når arbejdsløshedskassen er blevet bekendt med, at medlemmet opfylder kravet om 52 ugers ledighed inden for 65 uger. Til § 16 Medlemmet skal afgive de nødvendige oplysninger på dagpengekortet. I modsætning til, hvad der normalt er hovedreglen, skal medlemmerne uge for uge afgive oplysninger om både beskæftigelsens omfang og indtjeningens størrelse.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 13. januar 1994 Eje Juul Jakobsen / Thorbjørn Høgholm Pedersen

Versioner

  1. 1994-01-13 · til 1994-08-15