Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1994/74@1994-04-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdag

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-Parlamentsvalget

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 9.

juni 1994

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

4.2. Generelt om valglister

4.3. Maskinel udarbejdelse af valglisterne

4.4. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler vedrørende indberetning til CPR

4.5. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt

4.6. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt

4.7. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 22. maj 1994

4.8. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 22. maj 1994

4.9. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på valglisten i et andet EU-land

4.10. Udsendelse af valgkort

4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede

vælgere

5.1. Valgbestyrelser

5.2. Valgstyrere

5.3. Tilforordnede vælgere

5.4. Diæter

6. Stemmesedler og opslag

7. Afstemning på valgdagen

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

Side

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Kommunalbestyrelsens og valgbestyrelsens forberedelse af stemmeoptællingen

9.2. Aktiviteter på afstemningsstedet efter afslutning af afstemningen

9.3. Afstemningsbogen

9.4. Stemmeoptælling i opstillingskredsen mandag den 13. juni 1994. Indberetning til Indenrigsministeriet

9.5. Bedømmelse af stemmesedler

9.6. Valgbogen

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale. Afholdelse af

udgifterne ved valget

11. Formularer m.v. til brug ved valget

Bilag (* 4)

Bilag 1. Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg

Bilag 2. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende Europa-Parlamentsvalg udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven eller folketingsvalgloven

Bilag 3. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg (* 1)

Bilag 4. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og udformning (* 2)

Bilag 5. Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg (* 3)

1. Indledning

1.1. Valgdag og stemmeoptællingsdag

Torsdag den 9. juni 1994 skal der afholdes valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 13. september 1993 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

Der afholdes ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne og i Grønland.

Stemmeoptællingen skal finde sted mandag den 13. juni 1994 , jf. Indenrigsministeriets brev af 6. oktober 1993 til alle kommunalbestyrelser, jf. cirkulæreskrivelse nr. 73 af 21. april 1994 om stemmeoptælling ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

1.2. Lov- og regelgrundlaget for Europa-

Parlamentsvalget

Valget afholdes efter lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, som ændret ved lov nr. 1086 af 22. december 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994 af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

Ved ændringsloven er herboende statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (EU-borgere) blevet tillagt valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentet på samme betingelser som danske statsborgere. De nærmere regler om optagelse af EU-borgere på valglisten er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994, jf. Indenrigsministeriets vejledning nr. 49 af 4. marts 1994 til alle kommunalbestyrelser.

Ved ændringsloven er herudover gennemført forskellige ændringer af teknisk/redaktionel karakter, hovedsageligt med det formål at præcisere indholdet af hidtil gældende regler, jf. oversigten i bilag 1 over de gennemførte lovændringer. Det er alene reglerne om tillæggelse af valgret til herboende EU-borgere, der har betydning for kommunalbestyrelsens opgavevaretagelse i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg. Valgbestyrelsens opgaver er ikke berørt af ændringsloven.

Som bilag 2 er optaget en oversigt over de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven og folketingsvalgloven, og som finder anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved Europa-Parlamentsvalg

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

- Træffer afgørelse om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten samt udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

- Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

- Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende opgørelse af stemmeseddelregnskab m.v. på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

- Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne på valgdagen samt medvirke ved stemmeoptællingen, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

- Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem samt udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

- Forbereder afstemningen på valgdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

- Opbevarer stemmematerialet fra afslutningen af afstemningen på valgdagen og indtil stemmeoptællingen mandag den 13. juni 1994, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved Europa-Parlamentsvalg varetager valgbestyrelsen følgende opgaver:

- Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

- Foretager stemmeoptælling mandag den 13. juni 1994 samt udarbejder valgbog, hvoraf kopi indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

- Opbevarer valgmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har afgjort eventuelle klager over valget, jf. afsnit 10.

3. Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven, jf. folketingsvalgloven, eller i henhold til disse love. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.

13. september 1993

Datoen for underskrivelse af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 739 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

6 måneder før valgdagen - torsdag den 9. december 1993

Danskere med fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU kan fra dette tidspunkt anmode om optagelse på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

3 måneder før valgdagen - onsdag den 9. marts 1994

1) Sidste frist for indgivelse af anmodning om optagelse på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune.

2) Brevstemmeafgivning kan begynde på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

3) Tidligste frist for EU-borgeres indgivelse af ansøgning om optagelse på valglisten. Til EU-borgere, der på denne dag havde fast bopæl i Danmark, dvs. var tilmeldt folkeregistret, og som senest på valgdagen vil være fyldt 18 år, har Indenrigsministeriet udsendt underretning om deres muligheder for at deltage i valget i Danmark tillige med et eksemplar af ansøgningsskema til brug ved ansøgning om optagelse på valglisten.

Torsdag den 10. marts 1994

Til EU-borgere, der fra og med torsdag den 10. marts 1994, dog senest torsdag den 28. april 1994, flytter til Danmark eller i nævnte periode anmelder flytningen til folkeregistret, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, udleverer eller tilsender folkeregistret et eksemplar af underretningsbrev og ansøgningsskema. Personer, der i den nævnte periode opnår statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, skal ligeledes have udleveret eller tilsendt et eksemplar af underretningsbrev og ansøgningsskema.

8 uger før valgdagen - torsdag den 14. april 1994

- kl. 12. Sidste frist for anmeldelse af nye partier til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

6 uger før valgdagen - torsdag den 28. april 1994

1) Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af EU-borgere, der senest torsdag den 21. april 1994 er flyttet til Danmark, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til folkeregistret.

2) Partier, der er opstillingsberettiget i kraft af repræsentation i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet skal denne dag opfylde betingelserne herfor.

3) Tidligste frist for indlevering af kandidatlister.

5 uger før valgdagen - torsdag den 5. maj 1994

Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af EU-borgere, der senere end torsdag den 21. april 1994, dog senest torsdag den 28. april 1994, er flyttet til Danmark, eller som i dette tidsrum har anmeldt flytningen til folkeregistret, eller som i dette tidsrum har opnået statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU.

4 uger før valgdagen - torsdag den 12. maj 1994

1) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af kandidatlister.

2) - kl. 12. Sidste frist for tilbagetrækning af kandidatlister.

3) - kl. 12. Sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund.

4) Kandidater til valget skal opfylde valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen senest denne dag.

5) Tidligste frist for at indgive anmodning til folkeregistret om brevstemmeafgivning i hjemmet.

6) Sidste frist for valg af medlemmer til valgbestyrelsen.

Valgstyrere og tilforordnede vælgere skal vælges i passende tid forud for valgdagen.

Kommunalbestyrelsen indrykker - på et passende tidspunkt i forhold til påbegyndelsen af brevstemmeafgivning i Danmark - annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

3 uger før valgdagen - torsdag den 19. maj 1994

Brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på danske havanlæg på dansk område, kan begynde. På folkeregistrene skal der kunne afgives brevstemme fra denne dag.

20 dage før valgdagen - fredag den 20. maj 1994

1) Sidste frist for at indgive ansøgning om optagelse på valglisten af personer, der hidtil har haft dansk indfødsret, men som senere end den 28. april 1994, dog senest den 20. maj 1994, har ændret status til at være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU.

2) Sidste frist for EU-borgere til at indgive anmodning om at blive slettet af valglisten.

3) Sidste frist for kommunalbestyrelsens afgørelser om optagelse af EU-borgere på valglisten.

4) Faktisk skæringsdato for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste. Skæringsdato for folkeregistrets indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

18 dage før valgdagen - søndag den 22. maj 1994

Skæringsdato for optagelse af tilflyttere på valglisten. Personer, der har valgret uanset midlertidigt ophold i udlandet, kan kun optages på valglisten, såfremt beslutning herom er truffet senest denne dag.

15 dage før valgdagen - onsdag den 25. maj 1994

Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder og -steder til vedkommende edb-central.

12 dage før valgdagen - lørdag den 28. maj 1994

- kl. 18. Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om brevstemmeafgivning i hjemmet.

10 dage før valgdagen - mandag den 30. maj 1994

Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort.

8 dage før valgdagen - onsdag den 1. juni 1994

Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

7 dage før valgdagen - torsdag den 2. juni 1994

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller vedkommende edb-central.

5 dage før valgdagen - lørdag den 4. juni 1994

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før valgdagen - tirsdag den 7. juni 1994

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark, herunder på havanlæg på dansk område.

Dagen før valgdagen - onsdag den 8. juni 1994

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Valgdagen - torsdag den 9. juni 1994

Afstemning kl. 9-20. Når afstemningen er afsluttet, opgør valgstyrerne stemmeseddelregnskabet m.v. Kommunalbestyrelsen sørger for, at stemmematerialet bringes til opbevaring.

Mandag den 13. juni 1994

- kl. 08. Stemmeoptællingen påbegyndes. Foregår på eet sted for hele opstillingskredsen under eet. Stemmeoptælling, herunder fintælling, afsluttes. Resultater indberettes telefonisk eller pr. telefax til Indenrigsministeriet. Fotokopi af valgbog afsendes til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter valgdagen - torsdag den 16. juni 1994

Sidste frist for indsendelse af klager over valget til Folketinget. Når Folketinget har godkendt valget, tilintetgøres stemmesedler, valglister og valgkort samt brevstemmemateriale.

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

Europa-Parlamentsvalgloven indeholder i § 3 sålydende bestemmelse om valgret til Europa-Parlamentet:

Stk. 1. » § 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen 1) har valgret til Folketinget eller 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, eller 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark.

Stk. 2 . Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.« Ad § 3, stk. 1, nr. 1. (Folketingsvælgere) Valgret til Folketinget tilkommer ifølge folketingsvalglovens § 1, jf. § 2, enhver, der - har dansk indfødsret, - er fyldt 18 år og - har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Ved umyndiggjorte forstås såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer, der tillige er personlig umyndiggjort. Derimod fortabes valgretten ikke for personer, der sættes under lavværgemål. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1. Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder ægtefæller, der samlever med disse personer. Ad § 3, stk. 1, nr. 2. (Danskere, bosat i et andet EU-land) Vedrørende valgretsalder (18 år) og umyndiggjorte henvises til bemærkningerne ovenfor om folketingsvælgere. Ad § 3, stk. 1, nr. 3. (Herboende EU-borgere) Vedrørende valgretsalder (18 år) og umyndiggjorte henvises til bemærkningerne ovenfor om folketingsvælgere. 4.2. Generelt om valglister Ingen kan udøve valgret, dvs. have ret til at afgive stemme, uden at være optaget på valglisten, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning vedrørende afstemningsområder m.v. se afsnit 4.10. nedenfor. Vælgere, der har valgret til Folketinget, og som er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Alle andre vælgere optages kun på valglisten, såfremt de har fremsat anmodning herom. De nærmere regler herom er fastsat i nedennævnte bekendtgørelser/cirkulærer udsendt af Indenrigsministeriet, hvortil der henvises. 1) Folketingsvælgere, der (midlertidigt) opholder sig i udlandet : Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling m.v. af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Disse regler administreres dels af kommunalbestyrelserne, dels af Valgretsnævnet. 2) Danskere bosat i et andet EU-land : Bekendtgørelse nr. 569 af 13. november 1978 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget af personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fællesskaber, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 799 af 30. september 1993. Disse regler administreres dels af danske repræsentationer i de øvrige EU-lande, dels af Københavns Kommune. De pågældende vælgere optages på en særlig supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune. 3) EU-borgere med fast bopæl i Danmark : Bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. Vejledning nr. 49 af 4. marts 1994 om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalg m.v. Disse regler administreres af kommunalbestyrelserne. For alle de tre grupper af vælgere, der optages på valglisten efter anmodning, gælder, at afgørelser om optagelse på valglisten skal indberettes til CPR-registret, jf. de nævnte bekendtgørelser m.v. Vælgere, der optages på valglisten efter anmodning, vil derfor ligesom de vælgere, der automatisk optages på valglisten, være opført på de maskinelt udskrevne valglister, jf. nedenfor. Den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune vil dog delvis blive ført som en manuel liste. Via CPR-registret kontrollerer Københavns Kommune, hvorvidt en vælger, der er optaget på supplementslisten, tillige - i medfør af folketingsvalglovens § 2, jf. § 16 - er optaget på valglisten i den kommune, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret. Hvis det viser sig at være tilfældet, bliver vælgeren slettet af supplementslisten til valglisten i Københavns Kommune og forbliver stående på valglisten i den kommune, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret. 4.3. Maskinel udarbejdelse af valglisterne Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før valgdagen, dvs. søndag den 22. maj 1994. Da der ikke foretages indberetning af CPR-ændringer lørdage og søndage, vil den faktiske skæringsdag for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste blive fredag den 20. maj 1994. Dette indebærer, at der i videre omfang end ellers skal foretages manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste, dvs. foretages manuel optagelse på henholdsvis manuel slettelse af valglisten, jf. nedenfor i afsnit 4.5. og 4.6. Med henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om 1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med fredag den 20. maj 1994, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med den 20. maj 1994, 2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af EU-statsborgerskab, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 20. maj 1994, 3) meddelelser om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 20. maj 1994, 4) meddelelser om dødsfald, som folkeregistret har modtaget senest fredag den 20. maj 1994, 5) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest fredag den 20. maj 1994 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten, 6) optagelse på valglisten af vælgere, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, samt 7) slettelse af valglisten af EU-borgere efter anmodning herom. Indberetningerne skal foretages senest fredag den 20. maj 1994, dvs. for meddelelser modtaget denne dag henholdsvis afgørelser truffet denne dag, eller anmodninger om slettelse modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen henholdsvis for afgørelsen eller modtagelse af anmodningen. Det forudsættes dog, at meddelelsers rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde. Endvidere forudsættes, at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Herved tænkes på indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.5. og 4.6. Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før valgdagen, dvs. senest onsdag den 1. juni 1994. Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v. 4.4. Manuel berigtigelse af valglisten som følge af mangler vedrørende indberetning til CPR Konstateres det, at en indberetning til CPR, der burde være foretaget senest fredag den 20. maj 1994, jf. ovenfor i afsnit 4.3., ikke er foretaget, skal de pågældende vælgere manuelt optages på eller slettes af valglisten. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen. 4.5. Manuel optagelse på valglisten i øvrigt Manuel optagelse af visse vælgere, der er flyttet til kommunen før mandag den 23. maj 1994, og som før denne dato har anmeldt flytningen til folkeregistret Som følge af, at den faktiske skæringsdag for optagelse af tilflyttende vælgere på den maskinelt udskrevne valgliste er 20.-dagen før valgdagen, dvs. fredag den 20. maj 1994, skal vælgere, herunder EU-borgere, der efter ansøgning er optaget på valglisten (registreret i CPR med JA i folkeregisternotater 1), som 1) før lørdag den 21. maj 1994 har anmeldt flytning til kommunen pr. den 21. maj 1994 eller pr. den 22. maj 1994, eller 2) lørdag den 21. maj 1994 eller søndag den 22. maj 1994 indgiver anmeldelse om flytning til kommunen pr. en dato, der ligger før den 23. maj 1994, optages manuelt på valglisten. De anmeldelser, der er nævnt under 2), kan være indgivet ved nedlæggelse af anmeldelserne i kommunens brevkasse eller - om lørdagen - være fremkommet pr. post eller ved personlig henvendelse i kommunens folkeregister. Kommunen bør afhente post på posthuset lørdag den 21. maj 1994. Vælgere, hvis anmeldelse om flytning til kommunen først fremkommer mandag den 23. maj 1994 eller senere, skal ikke optages på valglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.7. og 4.8. I forbindelse med den manuelle optagelse på valglisten må det ved henvendelse til fraflytningskommunen sikres, at den tilflyttende vælger slettes af valglisten der. Ved flytninger inden for kommunen senere end den 20. maj 1994 forbliver vælgeren optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande senest søndag den 22. maj 1994, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de har dansk indfødsret og opfylder aldersbetingelsen for valgret. Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2 Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste, skal optages manuelt på valglisten, såfremt 1) kommunalbestyrelsen senest søndag den 22. maj 1994 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller 2) kommunalbestyrelsen modtager meddelelse om (telefonisk eller skriftligt), at Valgretsnævnet senest søndag den 22. maj 1994 har truffet afgørelse om, at den eller de pågældende skal optages på valglisten. Ansøgninger om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, herunder ansøgninger om fornyet optagelse, som kommunalbestyrelsen modtager senest fredag den 20. maj 1994 med morgenposten, bør behandles straks efter modtagelsen, eventuelt straks videresendes til Valgretsnævnet. Videresendelsen kan om fornødent ske pr. telefax (33 92 36 25). Såfremt der er tale om en ansøgning om fornyet optagelse på valglisten indgivet inden 2-årsfristens udløb, kan behandlingen af en ansøgning dog sættes i bero til efter valget, jf. nedenfor under 1) og 2). Vælgere, der senest søndag den 22. maj 1994 har indgivet anmodning om optagelse på folketingsvalglisten, og hvorom enten kommunalbestyrelsen eller Valgretsnævnet senest denne dag har truffet beslutning om optagelse, skal optages manuelt på valglisten, uanset om fraflytningsdatoen til udlandet ligger senere end søndag den 22. maj 1994. Vælgere, der senere end søndag den 22. maj 1994 indgiver anmodning om optagelse på folketingsvalglisten, kan ikke optages, uanset om anmodningen indgives i forbindelse med anmeldelse af flytning til udlandet. Såfremt en vælger, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på folketingsvalglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-års fristens udløb, gælder følgende: 1) Hvis 2-års fristen udløber på valgdagen den 9. juni 1994 eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter valget. Der skal ikke ske nogen manuel berigtigelse af valglisten. 2) Hvis 2-års fristen udløber før valgdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest fredag den 20. maj 1994, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-års fristen forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-års fristens udløb, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 3. Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder om fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen). Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis umyndiggørelse ophæves senere end fredag den 20.maj 1994 Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end fredag den 20. maj 1994, og som ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste i kraft af reglerne om herboende EU-borgeres valgret, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten. Personer med dansk indfødsret, der har været umyndiggjort, men hvis umyndiggørelse ophæves senere end fredag den 20. maj 1994, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Disse berigtigelser (optagelser) af valglisten skal foretages til og med valgdagen. 4.6. Manuel slettelse af valglisten i øvrigt Ved modtagelse af henvendelse fra tilflytningskommunen om manuel optagelse af tilflyttende vælgere på valglisten, jf. ovenfor i afsnit 4.4. og 4.5., skal fraflytningskommunen manuelt slette de pågældende vælgere af valglisten. Ved meddelelser om flytning til udlandet eller Færøerne eller Grønland, dødsfald, umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret eller om fortabelse af EU-statsborgerskab, som modtages i kommunens folkeregister senere end fredag den 20. maj 1994, skal den pågældende vælger, herunder en EU-borger, der er optaget på valglisten efter ansøgning, manuelt slettes af valglisten, jf. dog nedenfor. Vælgere, herunder EU-borgere, der efter ansøgning er optaget på valglisten, som fraflytter til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, skal dog først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at den eller de pågældende er optaget i folkeregistret på Færøerne henholdsvis i et af de øvrige nordiske lande. Disse berigtigelser (slettelser) af valglisten skal foretages for de anmeldelser/meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister til og med dagen inden valgdagen, dvs. onsdag den 8. juni 1994. 4.7. Særligt om flytning mellem kommuner senere end den 22. maj 1994 Vælgere, herunder EU-borgere, der efter ansøgning er optaget på valglisten, hvis flyttedato ligger senere end søndag den 22. maj 1994, eller som anmelder flytning senere end denne dato fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl i den hidtidige bopælskommune. Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på valgdagen på det pågældende afstemningssted i den hidtidige bopælskommune eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune. 4.8. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end den 22. maj 1994 Vælgere, der tilflytter eller anmelder tilflytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end søndag den 22. maj 1994, kan ikke optages på valglisten. Vælgere, der er optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 2, jf. § 16, og som tilflytter fra udlandet senere end den 22. maj 1994, skal forblive optaget på valglisten i medfør af folketingsvalglovens § 16. 4.9. Særligt om manuel sletning af valglisten af danskere optaget på valglisten i et andet EU-land Såfremt en person med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i EU, manuelt skal slettes af valglisten, vil kommunalbestyrelsen (folkeregistret) modtage underretning herom fra Indenrigsministeriet, jf. § 2, stk. 4, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994. 4.10. Udsendelse af valgkort Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere m.fl.) skal dog ikke udsendes valgkort. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Ændringer i afstemningsområder og -steder skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 25. maj 1994. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt. Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 1. juni 1994. Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før valgdagen , dvs. senest torsdag den 2. juni 1994, aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest lørdag den 4. juni 1994. Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse direkte fra edb-centralen. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end den 20. maj 1994 er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet eller Færøerne eller Grønland, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret eller EU-statsborgerskab). Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.4. og 4.5., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før valgdagen . 4.11. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister Senest 10 dage før valgdagen, dvs. senest mandag den 30. maj 1994, bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens § 21. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. folketingsvalglovens § 22, stk. 1. Rettelser af valglisten kan foretages til og med valgdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på valgdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, i Københavns Kommune tillige blandt magistratens medlemmer. Borgmesteren er født medlem (formand) for valgbestyrelsen. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, vælges senest 4 uger før valgdagen. Der er intet til hinder for, at (medlemmer til) valgbestyrelsen kan være valgt på et tidligere tidspunkt, f.eks. på det konstituerende møde.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til Europa-Parlamentsvalglovens § 17 og til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende valgbogen henvises til afsnit 9.6.

5.2. Valgstyrere

I passende tid forud for valget vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende opgørelse af stemmeseddelregnskab m.v.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne vælges blandt vælgerne i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Reglerne om valg af valgstyrere m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til afsnit 7.2. - 7.5. samt til afsnit 9.2. Vedrørende afstemningsbogen henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det bemærkes, at det i valglovgivningen er forudsat, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen.

5.3. Tilforordnede vælgere

I passende tid forud for valget vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har bopæl i kommunen.

Reglerne om valg af tilforordnede vælgere findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, der henviser til folketingsvalglovens kapitel 5.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested samt repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen på de enkelte afstemningssteder, gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen samt medvirke ved stemmeoptællingen mandag den 13. juni 1994, jf. nedenfor i afsnit 9.4.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtagere i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 55, stk. 2, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

Ved denne lovændring er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen på valgdagen m.v.

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter for deres virksomhed i forbindelse med valget.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i den kommunale styrelseslov og ej heller til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at medlemmerne skal vederlægges efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 320 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, 640 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993, § 21, nr. 4, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

Reglerne om diæter m.v. findes i Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, der henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5.

Reglerne i folketingsvalglovens kapitel 5 (§ 31, stk. 3) giver ikke hjemmel til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I de tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem i henhold til § 16 a, stk. 3, i den kommunale styrelseslov har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i møder i forbindelse med kommunale hverv, vil kommunalbestyrelsesmedlemmet dog have ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i møder som led i hverv som medlem af valgbestyrelsen eller som valgstyrer.

6. Stemmesedler og opslag

Kandidatlister og anmeldelser om valgforbund indleveres til Indenrigsministeriet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, og § 21. Kandidatlister kan tidligst indleveres den 28. april 1994 og skal senest indleveres den 12. maj 1994 kl. 12. Denne frist er også sidste frist for indlevering af anmeldelser om valgforbund. Indenrigsministeriet bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund. De tilsvarende oplysninger sendes til valgbestyrelserne tillige med oplysninger om navnene på de opstillede kandidater, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 24. Fortegnelser over de opstillede kandidater m.v. sendes ligeledes til kommunalbestyrelserne m.fl. til brug ved brevstemmeafgivningen.

Stemmesedler og opslag tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning. Som ved tidligere Europa-Parlamentsvalg, senest valget i 1989, vil Indenrigsministeriet sende et barytaftryk af stemmesedlen til alle valgbestyrelser. Aftrykket kan direkte danne grundlag for trykningen af stemmesedlerne til Europa-Parlamentsvalget, efter at valgbestyrelsen har påført aftrykket en betegnelse for den pågældende opstillingskreds. Barytaftryk med kandidaternes navne m.v. til brug ved trykning af opslag til stemmelokalerne vil ligeledes blive tilsendt valgbestyrelserne. Barytaftryk vil blive tilsendt valgbestyrelserne snarest muligt efter, at fristen for at indlevere kandidatlister og anmelde valgforbund er udløbet torsdag den 12. maj 1994 kl. 12.

Reglerne om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 3 til vejledningen. Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning kan valgbestyrelsen dog rent praktisk henholde sig til det fra Indenrigsministeriet tilsendte barytaftryk.

Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal stemmesedlerne være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. De skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekassen, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 1989 havde stemmesedlen en længde på ca. 65 cm. Det må forventes, at stemmesedlerne til valget den 9. juni 1994 skal være noget længere, da der til dette valg er 10 opstillingsberettigede partier, mens der ved valget i 1989 var 9 opstillingsberettigede partier.

7. Afstemning på valgdagen

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder afstemningen på valgdagen sted efter reglerne i kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne.

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. folketingsvalglovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i folketingsvalglovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3.

I stemmelokalerne skal der være opslag, der indeholder oplysning om samtlige godkendte kandidatlister, de tildelte bogstavbetegnelser samt kandidaternes navne i den rækkefølge, de er anført på stemmesedlerne. Opslaget skal endvidere indeholde oplysning om indgåede valgforbund.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der i stemmerummene er ophængt opslag med vejledning om fremgangsmåden ved selve stemmeafgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den gældende lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere tage stilling til, hvorvidt det skal være tilladt at ryge i stemmelokalerne . Indenrigsministeriet skal herved henlede opmærksomheden på, at Sundhedsministeriet i skrivelse af 7. april 1988 har henstillet, at alle kommuner og amtskommuner træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af intentionerne i cirkulære nr. 56 af 23. marts 1988 om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge cirkulærets § 3 er tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, hvortil der er adgang for offentligheden.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen kan i overensstemmelse med Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §§ 47 og 48, beskrives således:

»Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse (partinavn) eller et kandidatnavn.

En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.«

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 67.

Vælgere, der er optaget på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune, jf. ovenfor i afsnit 4.2., kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 13. november 1978 om stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget for personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fællesskaber.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. folketingsvalglovens § 49.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks. i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det må nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge folketingsvalglovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Valgagitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare adgangsveje hertil

Valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folketingsvalglovens § 50.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges valgplakater eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme på en bestemt kandidatliste (parti) eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra stemmelokalerne.

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på valgdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stemmelokalerne.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Andre afstemninger samtidig med valget

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med valget skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra valget, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved valget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

Ved Europa-Parlamentsvalg kan der med enkelte undtagelser brevstemmes efter de samme regler som ved folketingsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. Undtagelserne omtales de relevante steder i de følgende afsnit. Det skal dog allerede her nævnes, at vælgere, der er optaget på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune kun kan afgive brevstemme på en dansk repræsentation i et af de øvrige EU-lande.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i folketingsvalglovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med torsdag den 19. maj 1994 til og med tirsdag den 7. juni 1994 .

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg består af

1) en grå stemmeseddel, der er påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg« samt forsynet med tre rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn,

2) en blå konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en grøn (lysegrøn) yderkuvert.

Til de vælgere, der er optaget på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune, er tilvejebragt et særligt brevstemmemateriale, jf. nedenfor i afsnit 8.7.

Brevstemmematerialet, der er tilvejebragt ved Indenrigsministeriets foranstaltning, rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71.

Eventuelle restoplag af brevstemmemateriale fra Europa-Parlamentsvalget i 1989 kan benyttes. Materiale beregnet til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale valg kan ikke benyttes.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag - den 4. juni 1994 - før fristens udløb. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På grundlag af reglerne i folketingsvalglovens § 61, kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således:

»Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

På stemmesedlen anfører vælgeren partinavnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af bogstavbetegnelsen eller partinavnet.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.«

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at een stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet, kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, f.eks. på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de partier, der har opstillet kandidatlister samt navnene på de opstillede kandidater m.v.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste (parti) eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til folketingsvalglovens § 62.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 301 og 303 af 17. maj 1989, hvortil der henvises.

Opmærksomheden henledes på, at det i sidstnævnte bekendtgørelse er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Sidste frist for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet er lørdag den 28. maj 1994 kl. 18 . Anmodningen skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der udleveres af folkeregistret. Af hensyn til udlevering af ansøgningsskemaet til personer, der måtte henvende sig herom, skal folkeregistret holdes åbent mindst nogle timer umiddelbart inden kl. 18 lørdag den 4. juni 1994.

Hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at kandidater til valget samt ansatte på vedkommende plejehjem m.v., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem m.v., henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

På afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgives brevstemme til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

På Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger ligesom ved andre valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. folketingsvalglovens § 57.

Vælgere, der er optaget på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune, dvs. danskere bosat i et af de øvrige EU-lande, og som ikke er optaget på folketingsvalglisten, kan dog kun afgive brevstemme på en dansk repræsentation i et af de øvrige EU-lande.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere .

På Færøerne

Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

Formanden for Borgerrådet i Søndre Strømfjord eller dennes stedfortræder

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarssuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christianssund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers hovedkvarter på Cypern.

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan.

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina.

Ældste danske repræsentant ved De Forenede Nationers vagtkorps i Irak.

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait.

Chefen for den danske logistiske enhed ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait.

Ældste danske repræsentant ved EF-missionen i det tidligere Jugoslavien.

Ældste danske officer for dansk personel, herunder militære observatører, ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrkes hovedkvarter i det tidligere Jugoslavien.

Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrkes hovedkvarter i Sektor Nord i det tidligere Jugoslavien.

Chefen for den danske Bataljon ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Kroatien.

Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers hovedkvarter for beskyttelsesstyrken i Bosnien-Hercegovina samt dansk personel ved hovedkvarteret fra NORDBAT II.

Chefen for hovedkvarterskompagniet ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Bosnien-Hercegovina.

Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers styrke til overvågning af sikrede områder i Bosnien-Hercegovina.

Ældste danske officer for dansk personel ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Makedonien.

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers observatørgruppe i Georgien.

Ældste danske officer ved De Forenede Nationers observatørstyrke i Tajikistan.

Ældste danske officer ved NATO Airborne Early Warning Force, Geilenkirchen.

Ældste danske officer ved Headquarters Allied Land Forces Central Europe, Heidelberg, Tyskland.

Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppart Air Force Base, Texas.

Senior National Representative Denmark, EURO/NATO Helicopter Training, US Army Aviation Center, Fort Rucker, Alabama, USA.

De permanente stemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til på vegne af vedkommende stemmemodtager at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved det pågældende valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, bliver inden valget indberettet til Indenrigsministeriet.

På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. folketingsvalglovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder, fungerer som stemmemodtager.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med onsdag den 9. marts 1994 . Den særlige regel om søfolks og medsejlende ægtefællers adgang til ved folketingsvalg at afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg, finder ikke anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne etc. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet så betids, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, dvs. i tidsrummet fra og med torsdag den 19. maj 1994 til og med tirsdag den 7. juni 1994 .

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest.

Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor.

Til brug for de vælgere, der er optaget på den særlige supplementsliste til valglisten i Københavns Kommune, er fremstillet et særligt brevstemmemateriale. Mens stemmeseddel og blå konvolut er ens for begge slags stemmemateriale, er følgebrevet udformet forskelligt, idet vælgere med fast bopæl i et af de øvrige EU-lande skal afgive en erklæring om, at de ikke har afgivet stemme til Europa-Parlamentsvalget i noget andet EF-land (EU-land). Yderkuverten er for at forebygge fejltagelser fremstillet i forskellige farver. Yderkuverten, der indeholder det almindelige stemmemateriale, er grøn (lysegrøn), mens yderkuverten, der indeholder det særlige stemmemateriale, er grå. Den er i øvrigt påtrykt adressen for Københavns registerforvaltning samt påtrykt følgende oplysning: »Kun for vælgere bosat i EF-området uden for Danmark og som ikke er optaget på folketingsvalglisten«.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til folketingsvalglovens § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Tyskland eller i Schweiz følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i folketingsvalglovens §§ 64-66.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 4 til vejledningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på valgdagen, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning.

Med hensyn til brevstemmematerialet, jf. 4), bemærkes følgende:

Den omstændighed, at der er benyttet »gammelt« brevstemmemateriale, dvs. brevstemmemateriale fremstillet til brug ved Europa-Parlamentsvalg før 1989, er ikke i sig selv til hinder for, at brevstemmen kan tages i betragtning.

Med hensyn til den foreskrevne fremgangsmåde, jf. 5), bemærkes følgende:

Hvis en vælger, der har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande og er optaget på supplementslisten til valglisten i Københavns Kommune, har benyttet det almindelige følgebrev , dvs. et følgebrev, der ikke er påtrykt en erklæring om, at den pågældende vælger ikke har afgivet stemme til Europa-Parlamentsvalget i noget andet EF-land, kan brevstemmen ikke komme i betragtning.

At en vælger, der ikke er optaget på supplementslisten til valglisten i Københavns Kommune, har benyttet det særlige brevstemmemateriale, indebærer derimod ikke i sig selv, at brevstemmen ikke kan komme i betragtning.

En brevstemme kan efter omstændighederne tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden valgdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden valgdagen af andre grunde har mistet sin valgret (umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret eller EU-statsborgerskab, udrejse).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Kommunalbestyrelsens og valgbestyrelsens forberedelse af stemmeoptællingen

Indenrigsministeren har i medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1, fastsat, at stemmeoptællingen skal finde sted mandag den 13. juni 1994, jf. nærmere nedenfor i afsnit 9.4. Kommunalbestyrelsen skal i god tid inden valget træffe beslutning om transport og opbevaring af stemmematerialet fra afstemningens afslutning torsdag den 9. juni 1994 kl. 20 og indtil stemmeoptællingens påbegyndelse mandag den 13. juni 1994. Stemmematerialet skal opbevares under behørigt opsyn. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed træffe beslutning om, hvorvidt de afgivne stemmesedler skal opbevares i de benyttede stemmekasser, eller om stemmesedlerne skal udtages af disse og sammenpakkes, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved stemmeoptællingen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 3.

Det forudsættes, at beslutninger om transport og opbevaring af stemmemateriale træffes i nært samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og valgbestyrelsen.

Det kan besluttes, at stemmematerialet skal opbevares på eet sted fælles for hele opstillingskredsen.

Stemmeoptællingen foreslås af valgbestyrelsen. Stemmeoptællingen foregår på eet sted for opstillingskredsen under eet. Valgbestyrelsen bestemmer, hvor stemmeoptællingen skal finde sted, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 3.

Den stedlige politimyndighed vil efter nærmere aftale med valgbestyrelsen bistå med tilrettelæggelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger samt endvidere bistå med sikring af transporter og med bevogtning af stemmemateriale m.v. Valgbestyrelsen bør snarest rette henvendelse til den stedlige politimyndighed herom.

9.2. Aktiviteter på afstemningsstedet efter afslutning af afstemningen

Når afstemningen torsdag den 9. juni 1994 er afsluttet, skal valgstyrerne sørge for, at de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageblevet ved ombytning, optælles og sammenbindes i særskilte pakker, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 1.

Valgstyrerne skal endvidere sørge for, at der foretages de opgørelser af antallet af vælgere, der har afgivet stemme m.v., der fremgår af teksten i den fortrykte afstemningsbog, jf. nedenfor i afsnit 9.3.

Medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at stemmesedlerne skal opbevares i de benyttede stemmekasser, skal valgstyrerne sørge for, at stemmesedlerne udtages af stemmekasserne og straks sammenpakkes og forsegles. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 27, stk. 2.

Afstemningsbogen udfyldes og underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmesedlerne (stemmekasserne) og det øvrige valgmateriale.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at valgstyrerne bliver vejledt om deres opgaver på valgdagen, herunder om de opgaver, der påhviler dem, når afstemningen er afsluttet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 45, stk. 4.

9.3. Afstemningsbogen

Vedrørende indholdet og udformningen af afstemningsbogen henvises til de fortrykte eksemplarer, som Indenrigsministeriet inden valget vil tilsende kommunalbestyrelsen. Der vil ikke blive foretaget indholdsmæssige ændringer af afstemningsbogen i forhold til den afstemningsbog, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989.

9.4. Stemmeoptælling i opstillingskredsen mandag den 13. juni 1994. Indberetning til Indenrigsministeriet

Stemmeoptællingen er offentlig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 1.

Stemmeoptællingen påbegyndes kl. 08 mandag den 13. juni 1994 og afsluttes samme dag, jf. Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 21. april 1994.

I denne cirkulæreskrivelse er endvidere fastsat følgende regler om gennemførelsen af stemmeoptællingen:

»Første stemmeoptælling

Den første stemmeoptælling, jf. nedenfor, skal foregå med bistand fra tilforordnede vælgere. Antallet af tilforordnede vælgere fra de enkelte kommuner i opstillingskredsen fastsættes i forhold til det senest offentliggjorte folketal. Valgbestyrelsen kan ved enstemmighed træffe afgørelse om en anden fordeling, f.eks. en fordeling i forhold til antal tilforordnede, der medvirker ved afstemningen på valgdagen i de enkelte kommuner.

Ved den første stemmeoptælling optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidatliste. Optællingen sker efter reglerne i folketingsvalglovens § 68, stk. 2. Stemmerne optælles for hvert afstemningsområde for sig. I forbindelse med optællingen træffes afgørelse om stemmesedlernes gyldighed, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Resultaterne af stemmeoptællingen for hvert afstemningsområde indføres i den pågældende afstemningsbog og meddeles de tilstedeværende.

Når stemmeoptællingen for alle afstemningsområder er afsluttet, sammentælles resultaterne. Straks herefter skal valgbestyrelsen telefonisk eller pr. telefax indberette til Indenrigsministeriet, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for hver kandidatliste.

Indenrigsministeriet vil forud for valget give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal benyttes ved indberetningen.

Fintælling

Umiddelbart efter den første stemmeoptælling foretages en fornyet optælling (fintælling).

Ved fintællingen, der ligeledes foretages for hvert afstemningsområde for sig, foretages en fornyet optælling af, hvor mange stemmer i hvert afstemningsområde der er afgivet for hver kandidatliste. I fornødent omfang foretages ligeledes en fornyet bedømmelse af de afgivne stemmesedler. Samtidig opgøres, hvor mange stemmer der er afgivet for hver enkelt kandidat på kandidatlisten (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for kandidatlisten (listestemmer). Opgørelsen af de personlige stemmer og listestemmerne kan dog også foretages ved en tredje optælling for opstillingskredsen under eet. Opgørelsen sker efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 30.

Når fintællingen for alle afstemningsområder er afsluttet, sammentælles resultaterne. Straks herefter skal valgbestyrelsen telefonisk eller pr. telefax indberette til Indenrigsministeriet, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for de enkelte kandidater på hver kandidatliste, antallet af listestemmer samt det samlede stemmetal for hver kandidatliste.

Indenrigsministeriet vil forud for valget give valgbestyrelsen meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal benyttes ved indberetningen.

Resultaterne af fintællingen indføres i valgbogen. Når valgbogen er færdiggjort, underskrives den af hele valgbestyrelsen. Stemmematerialet sammenpakkes som angivet i folketingsvalglovens § 74, stk. 1 og 2.«

Med hensyn til bedømmelse af stemmesedler henvises nærmere til afsnit 9.5. nedenfor.

Med hensyn til valgbogen og indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet henvises til afsnit 9.6. henholdsvis afsnit 9.7.

9.5. Bedømmelse af stemmesedler

Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1 og 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg, der træder i stedet for bekendtgørelse nr. 354 af 23. maj 1989. Reglerne om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg svarer nu fuldstændig til de tilsvarende regler ved folketingsvalg og kommunale valg. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 5 til vejledningen.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet

I Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, er det forudsat, at vælgeren kun sætter eet kryds på stemmesedlen, enten ved et partinavn eller et kandidatnavn. Af Europa-Parlamentsvalglovens § 30, stk. 1, fremgår imidlertid, at en stemmeseddel er gyldig, selv om der på stemmesedlen er anbragt 2 eller flere kryds (jf. dog herved bekendtgørelsens § 13), når blot disse kryds er placeret inden for samme partifelt. Stemmesedler, der er afmærket med et stort kryds, der dækker et helt partifelt, kan også være gyldige.

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 11 fremgår, at såkaldte dobbeltkryds, V-formede mærker o.lign. sidestilles med almindelige kryds.

Bedømmelse af brevstemmesedler

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 2, foretages stemmeafgivningen ved, at vælgeren på brevstemmesedlen anfører navn og/eller bogstavbetegnelsen for et parti og/eller et kandidatnavn. Det er tilstrækkeligt, at en af delene er anført.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 21 - 24 vedrører bedømmelsen af brevstemmesedler, der hverken er påført partinavn, officiel bogstavbetegnelse eller navnet på en kandidat. Disse brevstemmesedler er som hovedregel ugyldige. Undtagelsen vedrører de brevstemmesedler, der er påført en af de uofficielle bogstavbetegnelser på flere bogstaver, der er omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 2. Det bemærkes, at KF ikke anses for en sikker uofficiel bogstavbetegnelse, idet KF både kan henvise til Det Konservative Folkeparti og til Kristeligt Folkeparti.

Brevstemmesedler, der er påført modstridende angivelser vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn eller kandidatnavn (personnavn), er ugyldige, jf. bekendtgørelsens § 25. Som eksempel kan nævnes, at en brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er påført bogstavet C og partinavnet Venstre. Stemmesedlen er ugyldig, selv om den herudover er påført navnet på en kandidat, der er opstillet for partiet Venstre.

En brevstemmeseddel, der ud over bogstavet C og/eller partinavnet Det Konservative Folkeparti er påført navnet på en person, der ikke er opstillet til valget, vil derimod kun være ugyldig efter bekendtgørelsens § 25, såfremt det er almindeligt kendt, at den pågældende person ikke tilhører Det Konservative Folkeparti, men f.eks. er en kendt politiker for et andet parti.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26 vedrører bedømmelse af en brevstemmeseddel, der foruden bogstavbetegnelse og/eller partinavn og/eller kandidatnavn (personnavn) er påført en uofficiel bogstavbetegnelse.

Som eksempler på anvendelse af reglerne i bekendtgørelsens § 26 kan anføres følgende:

En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Det Konservative Folkeparti, er gyldig . En brevstemmeseddel, der er påført den uofficielle bogstavbetegnelse KF samt navnet på en kandidat, der er opstillet for Venstre, er ugyldig .

Ved dette valg er der ingen uofficielle bogstavbetegnelser, der er omfattet af § 26, nr. 4 og 5.

Ved dette valg er følgende uofficielle bogstavbetegnelser omfattet af § 26, nr. 6: E, G, H, P og Ø.

Brevstemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

Ifølge bekendtgørelsens § 29 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, er grå, forsynet med 3 rubrikker til anførelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, partinavn og kandidatnavn og påtrykt ordene »Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg«, jf. afsnit 8.1. ovenfor. De brevstemmesedler, der blev anvendt før 1989, var ikke forsynet med rubrikker.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til folketingsvalg, kommunale valg eller folkeafstemninger, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 29.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler, og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde, anføres i de dertil beregnede skemaer i valgbogen. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.6. Valgbogen

Vedrørende valgbogens indhold og udformning henvises til den fortrykte valgbog, som Indenrigsministeriet udsender til valgbestyrelsen inden valget. Der er ikke sket ændringer af valgbogens indhold og udformning i forhold til den valgbog, der blev benyttet ved Europa-Parlamentsvalget i 1989. Dog er opstillingen på siderne til registrering af ugyldige stemmesedler efter ugyldighedsgrunde ændret, således at den nu svarer til den tilsvarende opstilling i valgbøgerne ved folketingsvalg, kommunale valg og folkeafstemninger.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet, skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Sammen med kopien af valgbogen skal indsendes en annulleret stemmeseddel.

Nogle dage inden valget vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af valgmateriale

Afholdelse af udgifterne ved valget

Valgmateriale opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens § 104, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 44.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale opbevares efter reglerne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter valgdagen, henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når Folketinget har godkendt valget, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne til Europa-Parlamentsvalg afholdes af kommunerne.

Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved Europa-Parlamentsvalg indeholdes i Europa-Parlamentsvalglovens § 45, der herom henviser til folketingsvalglovens § 105.

11. Formularer m.v. til brug ved valget

Formularer til brug ved valget kan købes hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 21. april 1994 Birte Weiss / Anne Birte Pade

Bilag 1

Oversigt over ændringer af reglerne om Europa-Parlamentsvalg

Ved lov nr.1086 af 22. december 1993 er der gennemført en række ændringer af lov nr. 746 af 7. december 1988 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), dels i form af ændringer af hidtidige paragraffer, dels i form af indsættelse af nye paragraffer.

Europa-Parlamentsvalgloven, som ændret ved lov nr. 1986 af 22. december 1993, er bekendtgjort som bekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994 af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

Hovedparten af ændringerne er en konsekvens af Maastricht-traktatens artikel 8 B, stk. 2, jf. Rådets direktiv nr. 93/109/EF, EF-Tidende 1993 L 329, s. 34, om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor de er statsborgere.

Herudover er der gennemført forskellige ændringer af loven, der er af teknisk/redaktionel karakter, hovedsageligt med det formål at præcisere indholdet af hidtil gældende regler.

De ændringer, der er en konsekvens af Maastricht-traktatens artikel 8 B, stk. 2, vedrører følgende spørgsmål (vedkommende paragraf er anført i parentes):

- valgretsbetingelser ved Europa-Parlamentsvalg i Danmark (§ 3, stk. 1, nr. 3),

- forbud mod opstilling som kandidat både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater (§ 5, stk. 2),

- valgbarhedsbetingelser ved Europa-Parlamentsvalg i Danmark (§ 6, stk. 3 og 4) (§ 6 indeholder herudover en almindelig præcisering af valgbarhedsbetingelserne),

- slettelse af valglisten i Danmark af danske statsborgere, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater (§ 14, stk. 3 og 4)

- proceduren for optagelse på valglisten af herboende EU-borgere (§ 14 a),

- supplering af oplysningerne om kandidaterne på kandidatlisten med oplysning om kandidaternes statsborgerskab (§ 19, stk. 3, 1. pkt.),

- særlige procedurekrav for kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater (§ 19 a),

- betydningen af manglende valgbarhedsattest samt om underretningspligten i relation til kandidaten og kandidatens hjemland (§ 23, stk. 3 og 5),

- den dokumentation/de oplysninger, der skal tilstilles Folketinget til brug ved prøvelsen af Europa-Parlamentsvalget (§ 36, stk. 2 og 3),

- præcisering af Folketingets prøvelsesadgang i forbindelse med godkendelsen af valget (§ 37, stk. 3),

- præcisering af Folketingets prøvelsesadgang i funktionsperioden (§ 41),

- strafansvar for opstilling som kandidat til valget både i Danmark og en af de øvrige medlemsstater (§ 47), og

- udstedelse af attester m.v. om valgret henholdsvis valgbarhed i Danmark for danske statsborgere, der ønsker at udøve valgret henholdsvis opstille som kandidater i en af de øvrige medlemsstater (§ 47 a).

De ændringer, der hovedsagelig er af teknisk/redaktionel karakter, vedrører følgende spørgsmål (vedkommende paragraf er anført i parentes):

- lovens titel,

- præcisering af valgbarhedsbetingelserne (§ 6, stk. 1),

- ændring af »Forsamlingen« til: »Europa-Parlamentet« (§ 8),

- præcisering af betingelserne for, hvilke partier der er opstillingsberettigede til Europa-Parlamentsvalg (§ 10, stk. 1),

- tidsfrister for indlevering af kandidatlister (§ 19, stk. 1),

- tilbagekaldelse af indleverede kandidatlister (§ 20, stk. 3),

- den myndighed inden for partiet, der bl.a. er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med tilbagekaldelse af kandidatlister (§ 22, 1. pkt.),

- indenrigsministerens gennemgang af rettidigt indleverede kandidatlister (§ 23, stk. 1 og 2),

- hvilke kandidater der skal slettes af kandidatlisten (§ 23 a), og

- ændret betegnelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (§ 48, stk. 1, nr. 5 og 6).

Bilag 2

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer m.v. vedrørende Europa-Parlamentsvalg udstedt i henhold til Europa-Parlamentsvalgloven eller folketingsvalgloven

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 569 af 13. november 1978 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget af personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fællesskaber, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 30. september 1993

- Bekendtgørelse nr. 594 af 13. november 1978 om stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget for personer, der har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fællesskaber

- Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Bekendtgørelse nr. 299 af 10. maj 1989 om stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation

- Bekendtgørelse nr. 739 af 13. september 1993 om fastsættelse af dagen for afholdelse af valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

- Bekendtgørelse nr. 79 af 31. januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

- Bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

- Bekendtgørelse nr. 182 af 11. marts 1994 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg

Cirkulærer

- Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling m.v. af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

- Cirkulæreskrivelse nr. 73 af 21. april 1994 om stemmeoptælling ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994.

Vejledninger

- Vejledning nr. 188 af 8. oktober 1990 om brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

- Vejledning nr. 49 af 4. marts 1994 om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalg m.v.

Versioner

1. 1994-04-21 · til 2023-04-29