Vejledning om ændringerne i de kommunale styrelseslove (lov nr. 380 af 14. juni 1995, der ændrer lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 og lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/110@1995-07-07/da
Indhold
(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og tilsynsråd)
1. Indledning
Ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 er der gennemført en række ændringer i lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse.
Loven træder i kraft den 1. september 1995. Dog træder de ændrede vederlagsregler, jf. nedenfor under pkt. 2, først i kraft den 1. januar 1996.
Indenrigsministeriet vil udsende nye lovbekendtgørelser af de to styrelseslove.
Endvidere vil Indenrigsministeriet i efteråret 1995 udsende nye bekendtgørelser om vederlag, diæter m.v. samt en vejledning om de ændrede vederlagsregler.
De væsentligste lovændringer er:
- Ændrede vederlagsregler
- Ret til fravær fra arbejdet og beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i forbindelse med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem
- Informationsforpligtelse over for borgerne vedrørende kommunale serviceydelser, udliciterede kommunale driftsopgaver samt kommunal ligstillingspolitik
- Udvidelse af kommunalbestyrelsens adgang til at udpege medlemmer af bestyrelser for selskaber, foreninger, fonde m.v.
Nedenfor under pkt. 2 - 5 redegøres nærmere for de nævnte ændringer i den kommunale styrelseslov (og de tilsvarende ændringer i den københavnske styrelseslov). Under pkt. 6 omtales de øvrige lovændringer.
2.Ændrede vederlagsregler
Efter de regler, der gælder indtil den 31. december 1995, kan en kommunalbestyrelse vælge mellem at lade kommunalbestyrelsens medlemmer vederlægge efter diætordningen i § 16 eller vederlagsordningen i § 16 a i styrelsesloven, jf. § 15 a.
Med virkning fra 1. janur 1996 er § 15 a ophævet, og § 16 og § 16 a har fået en ny affattelse. Det indebærer, at diætordningen afskaffes for kommunalbestyrelsesmedlemmer, og at alle medlemmer skal vederlægges efter vederlagsordningen. Reglerne for vederlagsordningen er samtidig flyttet til lovens § 16, der indeholder en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlemmernes vederlægges.
Den hidtige opdeling i et fast vederlag og et tillægsvederlag afskaffes, således at den grundlæggende vederlæggelse fremtidig vil bestå af et fast vederlag.
Det faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer i primærkommuner (ekskl. Frederiksberg Kommune og kommuner med magistratsordning) samt Bornholms Amtskommune vil blive fastsat til 50.000 kr.
I amtskommuner (ekskl. Bornholms Amtskommune), Frederiksberg Kommune samt kommuner med magistratsordning vil det faste vederlag udgøre 60.000 kr.
Der er ikke sket ændringer i reglerne om udvalgsvederlag.
Muligheden for det enkelte medlem for at vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i stedet for en del af den grundlæggende vederlæggelse er også opretholdt. Såfremt medlemmet vælger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag efter de nye regler med 20.000 kr.
Endvidere er maksimum for erstatningsbeløbet forhøjet fra det tredobbelte til det femdobbelte af diætsatsen, dvs. med den nuværende diætsats en stigning fra 960 kr. til 1600 kr.
Som en nydannelse ydes der til medlemmer, der har hjemmeboende børn under 10 år (evt. ægtefælles eller samlevers børn), et særligt tillægsvederlag. Tillæget er en standardiseret godtgørelse af udgifter til børnepasning og kræver ikke, at medlemmet kan dokumentere konkrete udgifter. Der ydes kun et vederlag til et medlem, uanset antallet af børn i hjemmet. Tillægsvederlaget vil blive fastsat til 10.000 kr.
Efter de gældende regler er udbetaling af befordrings- og fraværsgodtgørelse m.v. til medlemmerne afhængigt af kommunalbestyrelsens beslutning. Efter nye regler vil medlemmerne i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. få krav på godtgørelse af følgende udgiftstyper:
- befordrings- og fraværsudgifter,
- dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicappedes varetagelse af hvervet, og
- dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge, nære pårørende.
For udvalgsformænd indføres en efterlønsordning, der bygger på den, der gælder for borgmestre. Efterlønnen (eftervederlaget) vil blive fastsat således, at den svarer til formandens funktionstid i år gange det månedlige udvalgsformandsvederlag - med et maksimum på 3 måneders vederlag. Det vil dog være en betingelse for at opnå efterløn, at udvalgsformanden har haft en bestemt funktionstid - antageligt et års funktionstid.
I § 16 a er udtømmende reguleret vederlæggelsen af personer, der varetager kommunale hverv efter valg af kommunalbestyrelsen. De hidtidige regler om diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste opretholdes. Dog forhøjes maksimum for erstatningsbeløbet fra det tredobbelte til det femdobbelte af diætsatsen.
De pågældende personer får endvidere krav på godtgørelse i samme omfang som kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. ovenfor. Herudover skal der ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til børnepasning.
Der er samtidig foretaget ændringer i den københavnske styrelseslovs regler om vederlæggelse af borgerrepræsentationens medlemmer, således at reglerne herom i det væsentligste svarer til de regler, der gælder i landets øvrige kommuner.
3. Ret til fravær fra arbejdet og beskyttelse mod afskedigelse i forbindelse med varetagelsen af hvevet som kommunalbestyrelsesmedlem.
Der har ikke hidtil i dansk ret været fastsat generelle regler, der sikrer kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til fravær fra arbejdet til varetagelse af det kommunale hverv og beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet som følge af varetagelsen af hvervet.
Med virkning fra den 1. september 1995 er der i styrelseslovens §§ 16 b, 16 c og 16 d fastsat nærmere regler herom.
Efter § 16 b, stk. 1, har medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er (offentlige eller privat ansatte) lønmodtagere, ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af det kommunale hverv.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at frihed fra arbejdet ydes mod lønafkortning. Det fremgår endvidere, at det er en forudsætning for at udnytte retten til fravær, at den pågældende med sin arbejdsgiver forinden har forsøgt at indgå en aftale om omlægning af arbejdstiden eller lignende.
Retten til fravær omfatter deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-d, dvs. møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg og underudvalg, møder i forbindelse med varetagelsen af hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen samt deltagelse i seminarer og kurser m.v., der er af betydning for det kommunale hverv.
Mødekravet indebærer - som anført i forarbejderne - at samtlige medlemmer af et udvalg m.v. skal være indkaldt til mødet, og at medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed herfor. Besigtigelser og tilsynsforretninger er således ikke møder i lovens forstand. Det samme gælder deltagelse i indvielser, receptioner eller lignende repræsentative opgaver. Dog gælder retten til fravær også i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ved lov er pålagt at afholde møder, hvori der ikke træffes egentlige beslutninger (f.eks. orienteringsmøder efter planloven).
Det fremgår desuden af forarbejderne, at retten til fravær ikke omfatter deltagelse i partigruppemøder eller partimøder, uanset deltagelsen i disse møder ofte er nært forbundet med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.
Efter § 16 b, stk. 2, har borgmestre og magistratsmedlemmer ikke ret til fravær fra arbejdet.
Efter § 16 b, stk. 3, viger retten til fravær fra arbejdet, når afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler imod. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i den forbindelse må lægges vægt på fraværets omfang og på arbejdsgiverens mulighed for at erstatte den fraværende arbejdskraft. Meget specialiserede arbejdsfunktioner vil ofte være vanskelige at erstatte, og er det ikke muligt at finde en afløser eller tilrettelægge arbejdets udførelse på en anden måde, vil det i sådanne særlige tilfælde derfor kunne være udelukket for lønmodtageren at kræve frihed.
I forarbejderne er det endvidere nævnt, at den hidtidige praksis vedrørende offentligt ansattes ret til fravær fra arbejdet til varetagelse af offentlige ombud giver eksempler på situationer, der kan begrunde, at kravet på fravær fraviges. Således vil visse grupper af ansatte - f.eks. inden for sundhedsvæsenet og brandvæsenet - på grund af arbejdets karakter i særlige tilfælde være afskåret fra at forlade arbejdspladsen og vil derfor ikke kunne påberåbe sig retten til fravær. I sådanne særlige tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse vejer tungere end hensynet til varetagelsen af det kommunale hverv, vil lovens undtagelsesbestemmelse kunne gøres gældende af arbejdsgiver.
Efter § 16 c kan en arbejdsgiver ikke lovligt afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste eller er valgt til kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at beskyttelsen mod afskedigelse omfatter den samlede opgavevaretagelse, der normalt følger af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Således vil bestemmelsen også beskytte mod afskedigelse, selvom afskedigelsen alene er begrundet i, at den pågældende lønmodtager er valgt som medlem af eller som formand for et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg, eller har deltaget i møder i anden sammenhæng, i seminarer eller kurser m.v. Dog omfatter beskyttelsen ikke afskedigelse, der er begrundet i, at vedkommende lønmodtager er valgt som formand for kommunalbestyrelsen eller som magistratsmedlem.
Efter § 16 d, stk. 1, skal en arbejdsgiver, som afskediger en lønmodtager, der er medlem af en kommunalbestyrelse eller opstillet på en kandidatliste, bevise, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold.
Efter § 16 d, stk. 2, skal en arbejdsgiver, der har afskediget en lønmodtager i strid med reglerne i § 16 c betale lønmodtageren en godtgørelse, der efter § 16 d, stk. 3, højst kan fastsættes til et beløb, der svarer til lønmodtagerens løn i 78 uger, beregnet på afskedigelsestidspunktet.
4. Informationsforpligtelse over for borgerne vedrørende kommunale serviceydelser, udliciterede kommunale driftsopgaver samt kommunal
ligstillingspolitik
Information om kommunale serviceydelser (§ 62, stk. 1)
Formålet med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 62, stk. 1, om serviceinformation er at sikre, at borgerne i en tilgængelig form får en samlet oversigt over de væsentligste kommunale serviceydelser, herunder såvel konkrete oplysninger om indholdet og omfanget af de enkelte ydelser som oplysninger om de målsætninger, som kommunalbestyrelsen har sat for den kommunale service.
Bestemmelsen om serviceinformation kan således ses som et supplement til bestemmelsen i styrelseslovens § 39, stk. 2, om orientering af borgerne om kommunens årsbudget og budgetoverslag.
Kommunalbestyrelsens redegørelse for de kommunale serviceydelser skal afgives mindst hvert andet år, således at de udmeldte serviceoplysninger og målsætninger til stadighed er aktuelle og kan danne grundlag for en løbende debat i kommunen.
Serviceinformationen skal derfor udformes på en måde, der er egnet til at øge borgernes muligheder for selv at vurdere indholdet og omfanget samt målsætningerne for de væsentligste kommunale serviceydelser.
Endvidere er det forudsat, at redegørelsen udformes på en måde, der gør det muligt at følge op på oplysningerne og målsætningerne i den næste udmelding om servicemålsætninger. Det skal således være muligt at foretage en vurdering af, hvilke resultater der er opnået i forhold til de målsætninger, som kommunalbestyrelsen har sat sig for udviklingen af de kommunale serviceydelser.
Bestemmelsen indeholder ikke herudover særlige regler om indholdet og den nærmere udformning af informationen. Indhold og udformning vil derfor kunne variere fra kommune til kommune.
Der er ikke fastsat regler om, hvordan informationen om de kommunale serviceydelser konkret skal formidles. Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen, at det vil være naturligt, at orienteringen gives på samme måde som orienteringen om årsbudgettet, således at redegørelsen enten udsendes til borgerne eller indrykkes i den lokale presse.
Kommunalbestyrelsens redegørelse vil kunne gives som et led i den eksisterende orientering om årsbudgettet og budgetoverslagene, men orienteringen vil også kunne ske i form af en selvstændig redegørelse over for borgerne f.eks. som led i planlægningsarbejdet i kommunen.
Information om udliciterede kommunale driftsopgaver (§ 62, stk. 2)
Baggrunden for den nye bestemmelse i styrelseslovens § 62, stk. 2, om information om udlicitering af kommunale opgaver er et ønske om at opnå et bedre oplysnings- og erfaringsgrundlag med hensyn til kommunal udlicitering, hvilket er af betydning for de ansatte, for borgerne og for andre kommuner m.fl.
Kommunalbestyrelsens redegørelse om udlicitering skal - ligesom det gælder med hensyn til serviceinformationen, jf. § 62, stk. 1 - gives borgerne mindst hvert andet år.
Efter bestemmelsen er der pligt til at redegøre for de driftsopgaver, der efter udbud udføres af andre end kommunen selv. Der skal således alene redegøres for de konkrete tilfælde, hvor kommunale driftsopgaver har været udbudt eller udliciteret med det resultat, at opgaveudførelsen herefter er blevet overdraget til andre kommuner, andre offentlige myndigheder eller private. Endvidere skal det oplyses, om kommunen selv har budt på opgaveudførelsen.
Informationen til borgerne om udbud og udlicitering skal bl.a. indeholde en konkret vurdering af opgaveløsningen i disse tilfælde. Herved opnås der åbenhed og viden om, hvordan sådanne kommunale opgave løses, hvilket er af betydning for den lokale debat om anvendelsen af udbud og udlicitering.
For så vidt angår udformning og formidling af informationen om udliciterede kommunale driftsopgaver henvises til det ovenfor anførte om serviceinformation.
Information om kommunal ligestillingspolitik (§ 62, stk. 3)
Formålet med den nye bestemmelse i § 62, stk. 3, om information om kommunal ligestillingspolitik er at sikre, at der på et rimeligt niveau oplyses om ligestillingssituationen i den enkelte kommune.
Kommunalbestyrelsens redegørelse om den kommunale ligestillingspolitik skal - ligesom det gælder med hensyn til serviceinformationen og informationen om udliciterede driftsopgaver, jf. § 62, stk. 1 og 2 - gives borgerne mindst hvert andet år.
Redegørelsen skal indledes med en oplysning om, hvorvidt kommunen har formuleret en ligsestillingspolitik. Er dette tilfældet, skal de politiske målsætninger, der indgår heri, oplyses i redegørelsen. I de tilfælde, hvor ligestillingspolitikken f.eks. er formuleret ved udarbejdelse af en handlingsplan for ligestillingsarbejdet i kommunen, vil kravet om oplysning om målsætningerne være opfyldt ved en redegørelse for indholdet af de målsætninger, der følger af handlingsplanen. Der kan i den forbindelse nærmere henvises til Ligestillingrådets vejledning i udarbejdelse af en handlingsplan for ligestilling, 1994.
Redegørelsen skal endvidere indholde oplysninger om, hvor mange mænd og kvinder der i alt er ansat i den kommunale forvaltning, samt om kønsfordelingen blandt ledere, mellemledere og andre ansatte inden for de enkelte faggrupper.
Efter § 62, stk. 2, litra c, skal redegørelsen desuden indeholde oplysninger om andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af kommunens indsats på ligestillingsområdet. I forarbejderne til bestemmelsen er der som eksempel herpå nævnt oplysninger om, at kommunen på et område har iværksat særlige ligestillingsinitiativer, f.eks. med henblik på at opbløde skellene på de arbejdsområder, der typisk enten er domineret af mænd eller kvinder.
5. Udvidelse af kommunalbestyrelsens adgang til at udpege medlemmer af bestyrelser for selskaber, foreninger, fonde m.v.
Den nye bestemmelse i styrelseslovens § 68 a giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i videre omfang end efter hidtil gældende ret vil kunne udpege medlemmer af bestyrelser for selskaber, foreninger, fonde m.v.
Efter § 68 a kan en kommunalbestyrelse udpege medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. helt eller delvis varetager ikke-kommunale opgaver.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at de hidtil gældende regler om kommunalbestyrelsers adgang til at udpege medlemmer til bestyrelser for selskaber, foreninger, fonde m.v. ikke berøres af § 68 a. Kommunalbestyrelser kan således fortsat efter disse regler deltage i ledelsen af et selskab, en forening, en fond m.v., der udelukkende varetager kommunale opgaver.
Det er efter § 68 a, stk. 1 og 2, en betingelse for udpegning af et bestyrelsesmedlem, at kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v. En sådan interesse vil typisk foreligge, når selskabet, foreningen, fonden m.v. varetager kommunale opgaver, men en kommune kan også have en interesse i den virksomhed, der udøves, uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. udelukkende varetager ikke-kommunale opgaver.
Det fremgår af § 68 a, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen ikke må udpege et flertal af medlemmerne af en sådan bestyrelse. Bestemmelserne er derimod ikke til hinder for, at flertallet i en bestyrelse udgøres af medlemmer, der er udpeget af forskellige kommunalbestyrelser.
Kommunalbestyrelsen har efter § 68 a, stk. 3, som hovedregel ikke instruktionsbeføjelse over for et bestyrelsesmedlem, der er udpeget efter § 68 a.
Et medlem af en bestyrelse for et selskab, forening, fond m.v., som både varetager kommunale og ikke-kommunale opgaver, jf. § 68 a, stk. 1, er således som udgangspunkt ikke undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges for så vidt angår bestyrelsesbeslutninger, der alene vedrører varetagelsen af kommunale opgaver. Kommunalbestyrelsens adgang til at udøve instruktionsbeføjelser over for bestyrelsesmedlemmet gælder således ikke beslutninger om blandede spørgsmål, altså spørgsmål der tillige angår varetagelsen af ikke-kommunale opgaver. Som eksempel herpå kan nævnes beslutninger om selskabets, foreningens eller fondens personale- og regnskabsforhold. Det kan endvidere følge af den lovgivning, der gælder for selskabet, foreningen, fonden m.v., at en kommunalbestyrelses adgang til at udøve instruktionsbeføjelse er yderligere begrænset. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen fraskriver sig en ellers bestående adgang til at udøve instruktionsbeføjelser i forhold til et bestyrelsesmedlem.
Det følger endvidere af § 68 a, stk. 3, at et medlem af en bestyrelse for et selskab, forening, fond m.v., der udelukkende varetager ikke-kommunale opgaver, ikke er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.
Et bestyrelsesmedlem, som er udpeget i medfør af § 68 a, repræsenterer ved udøvelsen af hvervet som udgangspunkt ikke kommunen, ligesom bestyrelsesmedlemmet ikke skal varetage kommunale interesser. Bestyrelsesmedlemmet har således de samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Dette indebærer bl.a., at det pågældende bestyrelsesmedlem er omfattet af den tavshedspligt, der måtte følge af selskabs-, forenings- eller fondsretlige regler, vedrørende oplysninger, som et bestyrelsesmedlem erfarer under udøvelsen af sit hverv. Udgangspunktet fraviges dog, når bestyrelsesmedlemmet i henhold til § 68 a, stk. 3, 1. pkt., er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.
En kommunalbestyrelse er efter bestemmelsen frit stillet med hensyn til, hvem den vil udpege til medlem af en bestyrelse. (Begrænsninger kan dog følge af vedtægter for selskabet m.v.). Der vil således også kunne udpeges andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen, ligesom der ikke er krav om bopæl i kommunen. Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke er pligtige efter lovens § 17, stk. 5, til at lade sig udpege efter § 68 a til en bestyrelse for et selskab m.v., da der ikke er tale om et kommunalt hverv. Der kan derfor heller ikke udbetales diæter m.v til bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget i medfør af § 68 a.
I de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem, som er udpeget i medfør af § 68 a, tillige er kommunalbestyrelsesmedlem, vil medlemmet som udgangspunkt være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sager, hvori selskabet, foreningen, fonden m.v. har en særlig interesse, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5.
Stk. 1. § 68 a vedrører alene det kommunalretlige spørgsmål om kommunalbestyrelsens adgang til at udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v. En beslutning om at give en kommunalbestyrelse ret til at udpege et eller flere medlemmer af sådanne bestyrelser vil skulle træffes af vedkommende selskab, forening, fond m.v. i overensstemmelse med de selskabs-, forenings- eller fondsretlige regler herom. Det er ligeledes disse regler, der regulerer retsstillingen, herunder funktionsperioden, for bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget i medfør af § 68 a. 6. Øvrige ændringer I § 8, stk. 3, og i § 20, stk. 3, er indsat en bestemmelse om, at henholdsvis kommunalbestyrelsen og udvalgene kan fastsætte regler om varigheden af møderne. Der vil således kunne fastsættes regler om, at møderne normalt ikke skal have en varighed ud over et nærmere angivet timeantal. Reglerne må dog ikke afskære medlemmerne fra en relevant politisk drøftelse og stillingtagen til sagerne. I § 8, stk. 5, er det udtrykkeligt angivet, at kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse dels om udsendelse af sagsmateriale til medlemmerne, dels om medlemmernes adgang til at få tilvejebragt oplysninger og modtage teknisk bistand fra administrationen. Baggrunden for indsættelsen af bestemmelsen herom er, at det er anset for hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen generelt drøfter medlemmernes behov for information og bistand fra administrationen. Bestemmelsen indebærer således ikke nogen ændring i kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om de nævnte spørgsmål. Hvis det besluttes at sende mødemateriale til medlemmerne, må det sikres, at alle medlemmer har lige adgang til oplysningerne, uanset hvordan disse formidles. Hvis der f.eks. anvendes edb-kommunikation, og der blandt kommunalbestyrelsens medlemmer er medlemmer, der ikke er i stand til eller ikke ønsker at anvende edb, må det sikres, at disse på anden måde får adgang til oplysningerne. Når kommunalbestyrelsen giver medlemmerne mulighed for at få indhentet eller tilvejebragt yderligere oplysninger, må det ligeledes sikres, at alle medlemmer har lige adgang til oplysningerne. I § 9 er den eksisterende adgang til sagsindsigt blevet lovfæstet. Retten til sagsindsigt er knyttet til varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem/udvalgsmedlem, og det materiale, der begæres sagsindsigt i, må derfor vedrøre et anliggende, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen/udvalget som kompetent organ. Retten omfatter således ikke f.eks. skatteforvaltningens sager vedrørende skatteligning. Sager vedrørende sociale ydelser til enkeltpersoner kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, men medlemmerne af det stående udvalg, som varetager de pågældende sagsområder, har som led i dette hverv ret til sagsindsigt i sager inden for disse områder. Sagsindsigten omfatter også dokumenter, der er undtaget fra offentlighed efter lov om offentlighed i forvaltningen, herunder interne notater og referater. Sagsmateriale, der befinder sig på institutioner m.v., er også omfattet. Det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har imidlertid ikke ret til at forlange nyt materiale produceret. Anmodning om sagsindsigt må rettes til borgmesteren, der er den øverste daglige leder i kommunen og den umiddelbart ansvarlige for tilrettelæggelsen af administrationens arbejde. Det er en betingelse, at det nærmere angives, hvad der ønskes sagsindsigt i. Der er således ikke adgang for kommunalbestyrelsesmedlemmer til at foretage en almindelig gennemgang af et antal sager i en forvaltning. Borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder, navnlig ved ældre akter. Bestemmelsen er udtømmende. Herudover er der i stk. 4 indført ret til, at et medlem efter anmodning kan få kopi tilsendt af sagsmateriale, der i forvejen er ret til sagsindsigt i. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne begrænse retten, hvis det skønnes nødvendigt, f.eks. hvis kopiering vil være forbundet med store omkostninger. Efter § 9 a kan kommunalbestyrelsen beslutte at afholde seminarer vedrørende årsbudgettet eller andre overordnede kommunale anliggender. Afholdelse af seminarer vil typisk være begrundet i et ønske om mere uformelle drøftelser. Der er ikke i bestemmelsen eller i forarbejderne foretaget en nærmere emnemæssig afgrænsning af seminarer i forhold til andre mere formløse møder, og det vil i vidt omfang bero på kommunalbestyrelsens afgørelse, om der er tale om et seminar i henhold til § 9 a. Selve betegnelsen er ikke afgørende, og en »konference« vil også kunne være omfattet af bestemmelsen. Beslutning om afholdelse af seminar i henhold til § 9 a indebærer, at seminaret er forbundet med mødepligt, og at deltagelse berettiger til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 5. Seminarer er ikke offentlige, men kommunalbestyrelsen kan tillade, at andre deltager heri, f.eks. ansatte i kommunen, særligt sagkyndige eller andre kommunalpolitikere. § 10, stk. 1, er ændret, således at en sag ikke kan behandles for lukkede døre alene som følge af, at dette anses for ønskeligt eller hensigtsmæssigt. Dørlukning kan herefter kun ske, når dette findes nødvendigt, dvs. når der er tale om en sag, hvori der indgår eller forventes at indgå en omtale af fortrolige forhold. Indenrigsministeriet har allerede før lovændringen over for Folketingets Kommunaludvalg givet udtryk for, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, i normalforretningsordenen om personsager alene tager sigte på sager, hvori der indgår eller forventes at indgå fortrolige, personlige oplysninger. I § 20, stk. 1, er der indført en bestemmelse om, at økonomiudvalget og de stående udvalg skal udarbejde årlige mødeplaner. Det kan være hensigtsmæssigt, at den endelige mødeplan først udarbejdes efter drøftelse i kommunalbestyrelsen, således at der herved kan ske en koordination af udvalgenes og kommunalbestyrelsens arbejde. Ethvert udvalgsmedlem kan forlange mødeplanen forelagt for kommunalbestyrelsen, der - ligesom ved et udvalgsmedlems udnyttelse af standsningsretten efter § 23 - vil være forpligtet til at træffe afgørelse. I § 47, stk. 4 er det fastsat, at interne arbejdsdokumenter ikke ophører med at være interne, alene fordi de som led i en tilsynssag fremsendes til tilsynsmyndigheden. Reglen betyder således, at borgerne ikke vil kunne opnå en videregående adgang til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter udelukkende som følge af, at sagen indbringes for den kommunale tilsynsmyndighed. Birte Weiss / Emil le Maire