Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse

OphævetVersion 1995-07-20fra 1995-08-03 til 2011-06-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/121@1995-07-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Reglerne om udbetaling af dagpenge under midlertidigt ophør med

udøvelse af selvstændig virksomhed er fastsat i direktoratets

bekendtgørelse nr. 626 af 20. juli 1995. Reglerne er indført for at

give selvstændige erhvervsdrivende mulighed for økonomisk

kompensation for det tab, de lider, når mulighederne for

erhvervsudøvelse - og dermed indtjening - i en kortere periode er

afbrudt.

Ydelsen kan kun udbetales til selvstændige, der driver virksomheden som deres hovedbeskæftigelse, og som ved ledighed i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. F.eks. skal medlemmet være aktivt arbejdssøgende, til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldt arbejdsformidlingen.

De nærmere betingelser for udbetalingen mv. er fastsat i § 2.

Dagpenge kan ikke udbetales i situationer, hvor det midlertidige ophør er begrundet i sæsonmæssige forhold.

Til § 1. (Personkreds)

Det er en betingelse, at virksomheden udøves mere end midlertidigt og som hovedbeskæftigelse for medlemmet.

Drives virksomheden sammen med ægtefællen eller sammen med andre, f.eks. i selskabsform, skal der foretages en vurdering af, om hvert enkelt medlem opfylder betingelserne for at kunne anses for omfattet af bekendtgørelsen.

Til § 2. (Betingelser for udbetaling)

Det er en betingelse, at samtlige de i § 2 nævnte betingelser er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke opfyldt, kan der ikke udbetales dagpenge.

Til § 2, stk. 1.

a) medlemmet skal være midlertidigt afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed

Medlemmet skal være afskåret fra at opretholde driften af virksomheden og må ikke have mulighed for umiddelbart at kunne omlægge driften.

Under det midlertidige ophør må medlemmet dog gerne udføre funktioner såsom: almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning og administrativt arbejde i forbindelse med indbetaling af virksomhedens tilgodehavender og udbetaling af løn, afdrag og andre forfaldne fordringer.

Retten til dagpenge samtidig med arbejde i virksomheden under det midlertidige ophør er betinget af, at medlemmet fuldt ud er til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. den gældende rådighedsbekendtgørelse med vejledning. Arbejdet må derfor ikke have større omfang og skal kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Arbejde, som medlemmet udfører i virksomheden under det midlertidige ophør, skal påføres dagpengekortene og medfører fradrag i dagpengene.

b) ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet

Det midlertidige ophør skal være begrundet i begivenheder, der ligger uden for den almindelige erhvervsrisiko for den pågældende virksomhed. Midlertidigt ophør som følge af sæsonmæssig drift vil ikke medføre ret til dagpenge.

Den pågældende begivenhed må ikke være sædvanlig eller påregnelig for driften af den pågældende virksomhed.

Der skal være tale om noget usædvanligt og ikke hyppigt forekommende både for erhvervet som sådant og for den konkrete virksomhed. F.eks. vil dårligt vejr ikke være usædvanligt for virksomheder i Danmark, selv om en del erhvervsdrivende derved midlertidigt kan blive afskåret fra at drive virksomheden. Derimod vil en isvinter med vedvarende kuldegrader kunne være en ekstraordinær begivenhed, der kan medføre ret til dagpenge, f.eks. for fiskere på grund af tilfrysning af havne og farvande.

Begivenheden må ikke kunne tilregnes medlemmet. Begivenheden må således ikke skyldes medlemmers egne - eventuelt ansattes - forhold eller manglende overholdelse af gældende regler, ligesom medlemmet ikke må have kunnet afværge begivenheden ved almindelig agtpågivenhed.

Driftsstop som følge af forsømmelighed eller lovovertrædelser fra medlemmets side vil være en begivenhed, der kan tilregnes medlemmet, og vil derfor ikke berettige til dagpenge.

Derimod vil der kunne udbetales dagpenge ved påbud/forbud fra myndighedernes side, når disse påbud/forbud er af ekstraordinær og ikke sædvanlig karakter, som medfører, at der ikke kan udøves virksomhed i en periode.

Det er af afgørende betydning, at der fremlægges dokumentation for, at virksomheden er tvunget til at lukke. Karakteren af dokumentationen afhænger af den konkrete situation, herunder årsagen til ophøret.

Som eksempel kan nævnes, at der ved fiskerihindringer på grund af is og forurening kan fremlægges erklæringer fra havnefogder og miljømyndigheder. Ved brand, vand og frostskader kan der fremlægges erklæring om skadens omfang og karakter fra forsikringsselskaber.

Såfremt det bliver nødvendigt at lukke virksomheden som følge af vejarbejde med opgravninger og vejafspærringer, kan erklæring om lukningen indhentes fra kommune, amt eller den, der forestår vejarbejdet. Der vil dog ikke kunne udbetales dagpenge, hvis den selvstændige i øvrigt modtager erstatning som følge af lukningen.

Hvis virksomheden lukkes af en offentlig myndighed som følge af f.eks. sundhedsfare, kan der fremlægges en erklæring om lukningen fra myndigheden som dokumentation. Der kan dog ikke udbetales dagpenge, såfremt den selvstændige selv er skyld i lukningen, f.eks. hvis årsagen er dårlig renholdelse eller ikke forskriftsmæssig indretning, ombygning mv. Som eksempel på, hvornår der kan udbetales dagpenge kan nævnes, at en restaurationsvirksomhed må lukke midlertidigt, fordi myndighederne bliver opmærksomme på faren ved defekte byggematerialer, som f.eks. asbestlofter, og at der netop i denne virksomhed konstateres asbest i lokalerne.

Der må ikke være tale om en påregnelig eller tilbagevendende begivenhed. F.eks. kan stop for muslingefiskeri i Limfjorden på grund af forurening blive en så hyppig og tilbagevendende begivenhed, at det ikke længere kan siges at være en ekstraordinær situation.

Endvidere kan pludseligt indførte handelsrestriktioner som følge af f.eks. politiske forhold begrunde, at der kan udbetales dagpenge til selvstændige, som rammes af virksomhedslukninger på grund af, at levering af råmaterialer forhindres.

Endelig skal nævnes, at midlertidigt driftsstop som følge af maskinskade eller motorhavari ikke giver mulighed for udbetaling af dagpenge, da driftsstop som følge af maskinelle problemer ofte forekommer, og da sådanne driftsstop ofte er forårsaget af slitage - som er påregnelig - eller af manglende vedligeholdelse.

c) medlemmets væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør

Virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag skal være bortfaldet. Det er en betingelse, at den funktion, som er virksomhedens eneste/væsentligste indtægtskilde, er afbrudt.

Indtægter fra kundeleverancer og ordrer, der er ekspederede før begivenhedens indtræden, vil ikke være til hinder for, at der udbetales dagpenge.

Hvis virksomhedens produktion er standset, men et eventuelt lager ikke er solgt, kan indtægtsgrundlaget som hovedregel ikke anses for bortfaldet.

Det er hovedreglen, at der kan udbetales dagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende under midlertidig ledighed, hvis virksomhedens aktiviteter/indtægtsmuligheder er totalt stoppet.

Driver medlemmet flere virksomheder, og har medlemmet mulighed for at fortsætte en virksomhed, der er af underordnet betydning, vil medlemmet have mulighed for at få udbetalt dagpenge under forudsætning af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. de gældende regler om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Der vil ligeledes kunne udbetales dagpenge til et medlem, selv om dennes ægtefælle eller medinteressent fortsætter en underordnet virksomhed, der er af økonomisk mindre betydning.

Derimod vil der ikke kunne udbetales dagpenge til et medlem, hvis der i virksomheden fortsat er mulighed for at skabe indtægter trods driftsstoppet. Der vil således ikke kunne udbetales dagpenge, selv om medlemmet kan dokumentere, at det ikke har været muligt for pågældende at arbejde i virksomheden.

Til § 2, stk. 2.

Medlemmet skal være dagpengeberettiget

Udbetaling af dagpenge under midlertidigt ophør forudsætter, at medlemmet ville have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på de pågældende dage. Medlemmet skal således opfylde bl.a. kravene til medlemsanciennitet og arbejdskravet jf. lovens § 53.

Det er en betingelse, at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet under det midlertidige ophør. Medlemmet skal ved udløbet af den i § 3 fastsatte ventetid være tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig og aktivt arbejdssøgende til fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager.

Medlemmet kan dog - med bevarelse af dagpengeretten - udføre enkelte, mindre arbejdsfunktioner i virksomheden under det midlertidige ophør, jf. § 2, såfremt arbejdet ikke har større omfang og ikke forhindrer medlemmet i at være fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejde, som medlemmet udfører i virksomheden under midlertidigt ophør, skal påføres dagpengekortene og medfører fradrag i dagpengene for de timer, der anvendes på virksomheden.

Perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge under midlertidigt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed, kan under en eventuel senere ledighed ikke medregnes som arbejde i relation til arbejdskravet i lovens § 53.

Timer, som er påført dagpengekortene for udført arbejde i virksomheden under midlertidigt ophør, vil dog i en eventuel senere ledighedsperiode kunne medregnes i arbejdskravet jf. lovens § 53.

Medlemmet må ikke modtage anden ydelse til dækning af den tabte indtjening

Det er en betingelse, at medlemmet under det midlertidige ophør ikke modtager andre ydelser til dækning af den tabte indtjening under det midlertidige ophør, f.eks. drifttabserstatning fra egen forsikring eller fra trediemand.

Til § 2, stk. 3.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge samtidig med modtagelse af oplægningsstøtte

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i forbindelse med modtagelse af midlertidig oplægningsstøtte kan kun ske til erhvervsfiskere med danske fiskefartøjer, der er afhængige af torskefiskeri i Østersøen, og som modtager midlertidig oplægningsstøtte efter den generelle oplægningsordning for perioden frem til den 31. december 1995, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets aktstykke nr. 186 af 13. februar 1995. Der kan således ikke udbetales dagpenge i perioder med ret til oplægningsstøtte efter den særlige oplægningsordning, selv om fiskefartøjet ikke med virkning fra den 1. september 1995 har fået tilladelse til at fange mindst den mængde torsk, der er angivet i bekendtgørelse nr. 981 af 7. december 1994 om regulering af visse fiskerier i 1995, § 29, stk. 1 a, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets aktstykke nr. 186 af 13. februar 1995.

Til § 3. (Ventetid)

Der er fastsat en ventetid på en uge (7 kalenderdage). Medlemmet har således først ret til dagpenge ugedagen efter den første dag, hvor medlemmet har dokumenteret at være afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed.

Medlemmet skal først tilmelde sig arbejdsformidlingen som aktivt arbejdssøgende ved venteperiodens udløb.

Venteperioden gælder kun en gang ved hver ophørsbegivenhed.

Et kortvarigt - forgæves - forsøg på genoptagelse af virksomhedens drift medfører således ikke en ny venteperiode, og de timer eller dage, hvor driften forsøges genoptaget, medfører ikke, at venteperioden forlænges tilsvarende.

Til § 4. (Ydelsesperiodens varighed)

Medlemmet har ret til dagpenge i en periode, der højst kan vare 13 uger efter venteperiodens udløb. Ydelsesperioden er knyttet til den begivenhed, der begrunder ophøret.

Varer ophøret længere, vil den selvstændige ikke kunne få udbetalt dagpenge, medmindre ophøret opfylder betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Genoptages virksomheden inden periodens udløb, har medlemmet ikke længere ret til dagpenge og skal straks meddele kassen, at virksomheden er genoptaget.

Et kortvarigt - forgæves - forsøg på genoptagelse af driften med virksomheden medfører ikke, at der begynder en ny periode. Afbrydelsen medfører heller ikke, at perioden forlænges, og medlemmet har ikke ret til dagpenge for de dage, afbrydelsen varer.

Til § 5. (Fradrag i dagpengene)

Medlemmet er forpligtet til at påføre dagpengekortene enhver beskæftigelse - såvel i som uden for virksomheden. Beskæftigelsen vil medføre fradrag efter de gældende regler for ledige medlemmer, der opnår lønarbejde eller har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Er der tale om timer ved selvstændig virksomhed, er det altid de faktiske timer, der fradrages.

Til § 6. (Dagpengesatsen)

Har medlemmet på grundlag af en beregnet sats fået udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse inden for de seneste 2 år, anvendes den senest udbetalte sats med eventuelle efterfølgende reguleringer.

I alle andre tilfælde udbetales dagpenge med den gældende dimittendsats.

Til § 8. (Oplysningspligt)

Når betingelserne for at modtage dagpenge ikke længere er opfyldt, jf. § 2, skal medlemmet omgående underrette arbejdsløshedskassen, f.eks. når driften af virksomheden genoptages, eller når blot der er mulighed herfor. Dette gælder også, såfremt arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge ikke er opfyldt, f.eks. rådighedsreglerne.

Konsekvenserne af ikke at overholde oplysningspligten over for arbejdsløshedskassen kan - udover mulige strafferetlige virkninger - være krav om tilbagebetaling af modtagne dagpenge og tab af dagpengeret og eventuelt tillige medlemsret.

I øvrigt bør kassen altid underrettes om ethvert forhold, der kan have betydning for udbetalingen af dagpenge.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. juli 1995 K. Hellen Andersson / Peter Kjelgaard Andersen

Versioner

  1. 1995-07-20 · til 2011-06-27