Gelex

Vejledning om uddannelse af hospitalsfysikere (Til sygehusforvaltningerne m.fl.)

OphævetVersion 1995-07-20fra 1995-08-03 til 2010-11-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/122@1995-07-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Indledning

Efter drøftelse med de involverede parter fastsætter Sundhedsstyrelsen følgende vejledning om uddannelse af hospitalsfysikere.

Vejledningen skal sikre, at personer, der arbejder som hospitalsfysikere, har tilstrækkelig uddannelse til at udføre deres opgaver med gennemførelse af diagnostiske og terapeutiske procedurer m.v.

Afgrænsning

Medicinsk fysik er en naturvidenskabelig disciplin, som omfatter anvendelse af fysiske principper og metoder i medicinen.

Fagets udøvere er med baggrund i en teknisk naturvidenskabelig uddannelse beskæftiget inden for sundhedsvæsenet med optimering og gennemførelse af diagnostiske og terapeutiske procedurer samt med forskning og udvikling inden for området.

2. Uddannelsens formål

Målsætning

Formålet med uddannelsen er at bibringe den uddannelsessøgende et indgående kendskab til teorierne bag de respektive diagnostiske og terapeutiske procedurer samt til funktionen af det tekniske udstyr, som anvendes ved disse procedurer. Den uddannelsessøgende skal have erhvervet en grundlæggende viden om ioniserende strålings biologiske effekt og have tilstrækkeligt kendskab til anatomi, fysiologi og medicinsk terminologi til at kunne kommunikere med andre personalegrupper inden for de relevante lægelige specialer.

Uddannelsen skal sikre den uddannelsessøgende tilstrækkelig teoretisk viden om og praktiske færdigheder i medicinsk anvendelse af ioniserende stråling således, at vedkommende kan arbejde selvstændigt som hospitalsfysiker i relation til en stråleterapeutisk, nuklearmedicinsk eller røntgendiagnostisk hospitalsafdeling.

Efter endt uddannelse skal den pågældende inden for mindst en af ovennævnte discipliner beherske metoder til kvalitetskontrol af udstyr, som rutinemæssigt anvendes til undersøgelse eller behandling, og skal ligeledes kunne sikre en optimal udnyttelse af den ioniserende stråling samt sikre overholdelsen af strålehygiejniske forskrifter således, at unødvendig bestråling af patienter og personale undgås.

Kompetenceniveauer for hospitalsfysikere

En færdiguddannet hospitalsfysiker skal kunne udføre opgaver og påtage sig ansvar, som komplementerer de lægefaglige opgaver og ansvar i et eller flere af de lægelige specialområder radioterapi, nuklearmedicin eller røntgendiagnostik. Dette indebærer, at den pågældende skal kunne:

1. Beherske fysiske måle- og beregningsmetoder, som er nødvendige for at fastsætte doser, der gives til patienter.

2. Fastlægge procedurer for kvalitetskontrol af apparatur før ibrugtagning af nyt udstyr og under daglig drift heraf. Dette forudsætter indgående kendskab til udstyrets opbygning og funktion, til fysiske målemetoder samt til gældende myndighedskrav.

3. Sikre etablering af og overvåge opretholdelse af en høj strålehygiejnisk standard for lokaler, installationer samt ved kliniske procedurer, hvor der anvendes ioniserende stråling.

4. Medvirke ved indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og af ny teknologi og samtidig tilsikre optimal strålehygiejne.

5. Forestå uddannelse af andre personalegrupper inden for sundhedsvæsenet i medicinsk fysik, herunder specielt vedrørende ioniserende strålings egenskaber og strålebeskyttelse.

6. Dokumentere erfaring med videnskabeligt arbejde inden for specialet.

3. Adgangsbetingelser

Forudsætningen for at kunne påbegynde uddannelsen er en omfattende viden inden for fysik og matematik på et niveau svarende til, hvad der opnås ved gennemførelse af studierne i relevante grene af cand.scient. og cand.polyt. uddannelserne.

Herudover kan anden forudgående uddannelse, hvor der er opnået supplerende viden, svarende til de ovennævnte uddannelser, være adgangsgivende.

4. Uddannelsens struktur

Uddannelsen er en postgraduat uddannelse i medicinsk fysik, som gennemføres under ansættelse i en eller flere af Sundhedsstyrelsen godkendt(e) specialafdeling(er), jf. bilag 1. Den samlede uddannelse er af mindst 3 års varighed.

I denne periode gennemføres et uddannelsesprogram, som på forhånd er godkendt af et uddannelsesråd, nedsat af Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, jf. punkt 6.

Uddannelsesprogrammet sammensættes af en af uddannelsesrådet godkendt uddannelsesansvarlig og den uddannelsessøgende i fællesskab og tilsendes uddannelsesrådet til vurdering senest 3 måneder efter ansættelsen. Tidligere relevante studier kan indgå i programmet som meriterende.

Under uddannelsesforløbet fremsendes statusrapporter til uddannelsesrådet mindst en gang årligt, og efter programmets afslutning skal rådet vurdere, om målsætningen er opfyldt. Til grund for denne vurdering lægges de fremsendte rapporter, dokumentation for deltagelse i interne og eksterne kurser samt et videnskabeligt arbejde fuldført af kandidaten på et sådant niveau, at det vil kunne publiceres i et anerkendt tidsskrift. Efter vurderingen afgiver rådet sin indstilling til Sundhedsstyrelsen.

5. Uddannelsens indhold

Teoretisk uddannelse

Kravene til den teoretiske viden opfyldes ved deltagelse i inden- og udenlandsk kursusvirksomhed, eksempelvis Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks specialkurser eller European Federation of Medical Physics' sommerskoler.

Disse kurser suppleres med interne kurser afholdt afdelingsvis samt ved selvstudier af publikationer og håndbøger, relevante for området.

Ved uddannelsens afslutning skal der udover de specielle kvalifikationskrav, der er beskrevet nedenfor, kunne fremlægges dokumentation for, at den uddannelsessøgende har erhvervet indgående kendskab til:

1. Strålefysik.

2. Dosimetri.

3. Grundlæggende strålebiologi.

4. Principper for strålebeskyttelse af patienter, stråleudsatte arbejdstagere og befolkningen som helhed.

5. Opbygning og funktion af det apparatur, som anvendes i klinikken.

6. Metoder til modtagekontrol og løbende kvalitetskontrol af apparaturet.

7. Fysiske og lovmæssige forholdsregler ved utilsigtet bestråling af mennesker.

8. Lovmæssig status og pligter for den ansvarlige hospitalsfysiker i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser.

Samarbejde, internt og eksternt

Den færdiguddannede hospitalsfysiker skal kunne rådgive det lægelige personale om de tekniske muligheder og begrænsninger, apparaturet har i relation til gennemførelsen af undersøgelse og behandling samt rådgive ved anskaffelse af nyt apparatur. Ligeledes skal vedkommende kunne vejlede og supervisere radiografer, laboranter og sygeplejersker m.fl. i deres brug af kompliceret udstyr.

Administration og lovgivning

Den færdiguddannede hospitalsfysiker skal have erhvervet sig kendskab til principperne i administration af og arbejdstilrettelæggelse i en hospitalsafdeling. Pågældende skal være bekendt med sin tavshedspligt som hospitalsansat og kunne kommunikere med patienterne under iagttagelse af alment gældende etiske regler.

Pågældende skal have grundlæggende kendskab til lovgivning vedrørende medicinsk brug af ioniserende stråling og indgående kendskab til den del af lovgivningen, som omfatter netop den pågældendes arbejdsområde. Pågældende skal endvidere have kendskab til generelle myndighedskrav.

Videnskabsteori og forskningsmetodologi

Den færdiguddannede hospitalsfysiker skal have kendskab til fremgangsmåder ved og forudsætninger for tilrettelæggelse og udførelse af videnskabelige projekter og udviklingsopgaver indenfor arbejdsområdet.

Undervisning

Den færdiguddannede hospitalsfysiker skal beherske undervisning i medicinsk fysik og teknik på alle niveauer inden for sit arbejdsområde.

Specielle kvalifikationskrav til hospitalsfysikere

Ved uddannelsens afslutning skal kandidaten kunne dokumentere, at pågældende under supervision af en hospitalsfysiker, der er uddannet eller har særlig erfaring indenfor det pågældende område, har erhvervet sig indgående kendskab til og rutine i løsning af opgaver inden for mindst et af følgende fagområder:

A. Onkologisk strålebehandling

B. Diagnostisk radiologi

C. Nuklearmedicin

A. Onkologisk strålebehandling

1. Klinisk dosimetri og metoder til dosisoptimering.

2. Planlægning og beregning af strålebehandling med åbne og lukkede strålekilder - fysiske og medicinske aspekter.

3. Fysiske principper og tekniske egenskaber ved bestrålingsanlæg, f.eks. røntgenterapianlæg, gammabestrålingsanlæg, elektronacceleratorer, neutronterapianlæg og lukkede radioaktive kilder.

4. Fysiske principper og tekniske egenskaber ved hjælpeapparatur til dosisplanlægning, f.eks. simulatorer og CT scannere.

5. Kontrol og vedligeholdelse af bestrålingsanlæg og de dertil hørende forordninger og sikkerhedsforanstaltninger.

6. Kontrol af radioaktive kilder, læktest, dokumentation og løbende lagerbeholdning.

7. Det biologiske grundlag for strålebehandling.

8. Procedurer for kvalitetskontrol.

9. Strålebeskyttelse af personale og patienter samt risikovurderinger.

10. Strålebeskyttelse i de nære omgivelser af bestrålingsanlæg.

11. Instruktioner i tilfælde af ulykker og utilsigtet stråleudsættelse.

12. Planlægning af nye eller ændring af bestående lokaler, udstyr, installationer og procedurer, som kan have betydning for strålebeskyttelsen.

13. Specielle lovmæssige krav og bekendtgørelser.

B. Diagnostisk radiologi

1. Optimering af røntgendiagnostiske og alternative diagnostiske metoder.

2. Kvalitetskontrol.

3. Måling og beregning af doser til patienter inklusive doser til fostre.

4. Fysiske principper og tekniske egenskaber ved røntgendiagnostiske og andre billeddiagnostiske anlæg, f.eks. ultralyd og magnetisk resonans.

5. Kontrol af røntgendiagnostiske anlæg inklusive specifikation af strålehygiejniske foranstaltninger og udførelse af rum- og apparaturovervågning.

6. Teknikker for billeddannelser og deres indflydelse på stråledosis til patienten.

7. Valg af kalibrerings-, monitorerings- ogtestapparatur.

8. Strålebeskyttelse af patienter og personale.

9. Instruktioner i tilfælde af uheld eller utilsigtet bestråling.

10. Specielle lovmæssige krav og bekendtgørelser.

C. Nuklearmedicin

1. Fysiske egenskaber ved radioaktive isotoper.

2. Dosisberegninger. Beregninger af patientdoser ved anvendelse af radioaktive stoffer under diagnostiske og terapeutiske procedurer.

3. Optimering af bestråling og alternative diagnostiske metoder.

4. Fremstilling af radioaktive isotoper i reaktor, accelerator eller isotopgenerator.

5. Mærkning af lægemidler med radioaktive isotoper i overensstemmelse med god strålehygiejnisk praksis.

6. Renhed af radioaktive farmaceutika: radionuklidisk og radiokemisk renhed.

7. Biokinetik af radioaktive stoffer: optagelse, fordeling, udskillelse, herunder opbygning af matematiske modeller for fysiologiske systemer.

8. Opbygning af applikationsprogrammel for kurvedata og billeddata med henblik på vurdering af organers funktion og optimering af grundlaget for de diagnostiske konklusioner.

9. Målemetoder og udstyr, herunder kvalitetskontrol af gammakamera og computer.

10. Kontrol af radioaktive kilder, dokumentation og løbende lagerbeholdning.

11. Praktiske strålehygiejniske foranstaltninger: transport og opbevaring af radioaktive stoffer, håndtering af radioaktivt affald og planlægning af dets deponering.

12. Strålebeskyttelse af patienter ved diagnostik og terapi.

13. Strålebeskyttelse af personale ved diagnostik og terapi.

14. Strålebeskyttelse af omgivelserne (naturen).

15. Design, konstruktion og indførelse af forholdsregler for arbejdet med åbne radioaktive isotoper.

16. Instruktioner i tilfælde af uheld eller utilsigtet bestråling.

17. Specielle lovmæssige krav og bekendtgørelser.

Praktisk erfaring

For at kunne godkendes som færdiguddannet hospitalsfysiker skal kandidaten være rutineret i løsning af alle almindeligt forekommende opgaver indenfor det eller de arbejdsområder, hvor godkendelsen søges opnået. Den praktiske erfaring skal omfatte arbejde relateret til klinikken og skal erhverves under supervision af en hospitalsfysiker, der er uddannet eller har særlig erfaring indenfor det pågældende område. Afdelingen, hvor uddannelsen foregår, skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen, jf. Bilag 1. Erfaringsområdet skal endvidere dække standardisering og kalibrering af strålefysisk udstyr til medicinsk brug og til kontrol af præcision og sikkerhed af de strålefysiske metoder, som anvendes klinisk i nært samarbejde med speciallæger og øvrigt sundhedspersonel.

6. Bedømmelse og uddannelsesbevis

Evaluering af uddannelsesforløbet og vurdering af, hvorvidt den uddannelsessøgende kan indstilles til Sundhedsstyrelsens godkendelse, foretages af uddannelsesrådet. Grundlaget for evalueringen er dels den uddannelsesansvarliges skriftlige erklæring om, at samtlige krav er opfyldt, dels de fremsendte årsrapporter og det af kandidaten fremsendte videnskabelige arbejde.

Sundhedsstyrelsen udsteder uddannelsesbevis på grundlag af indstilling fra uddannelsesrådet.

Uddannelsesrådet

Uddannelsesrådet nedsættes af Dansk Selskab for Medicinsk Fysik. Rådets sammensætning godkendes af Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesrådet vurderer uddannelsesprogrammer samt foretager evaluering af det samlede uddannelsesforløb og foretager indstilling til Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesrådet er rådgivende overfor Sundhedsstyrelsen i uddannelsesspørgsmål, herunder i forbindelse med eventuelle justeringer af uddannelsens indhold.

7. Andre regler

Personer, der kan dokumentere, at de i en sammenhængende periode af mindst 3 år inden for de seneste 5 år har haft ansættelse som hospitalsfysiker på baggrund af en relevant forudgående uddannelse, kan ved fremsendelse af dokumentation for deres kendskab til de under punkt 5 nævnte områder få udstedt et bevis, der dokumenterer deres erfaring som hospitalsfysiker. Ansøgning indsendes til uddannelsesrådet, der afgiver indstilling til Sundhedsstyrelsen. Ansøgning skal være indgivet til uddannelsesrådet inden den 1. januar 1997.

8. Ikrafttrædelsesbestemmelse

Vejledningen træder i kraft den 1. august 1995.

Underskrift 1

Sundhedsstyrelsen, den 20. juli 1995 Palle Juul-Jensen / Søren Thorning

Bilag 1

Godkendte uddannelsessteder for hospitalsfysikere:

Ved vejledningens ikrafttræden er følgende uddannelsessteder godkendt inden for de enkelte fagområder. Yderligere uddannelsessteder kan godkendes af Sundhedsstyrelsen efter en konkret vurdering.

Diagnostisk radiologi:

Rigshospitalet

Odense Universitets Hospital

Århus Universitets Hospital

Herlev Sygehus

Aalborg Sygehus

Vejle Sygehus

Hvidovre Hospital

Nuklearmedicin:

Rigshospitalet

Frederiksberg Hospital

Glostrup Sygehus

Herlev Sygehus

Odense Universitets Hospital

Århus Universitets Hospital

Hillerød Centralsygehus

Vejle Sygehus

Hvidovre Hospital

Onkologisk strålebehandling:

Rigshospitalet

Herlev Sygehus

Odense Universitets Hospital

Århus Universitets Hospital

Aalborg Sygehus

Vejle Sygehus

Versioner

  1. 1995-07-20 · til 2010-11-12