Gelex

Vejledning om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse

OphævetVersion 1995-09-13fra 1995-09-21 til 1996-08-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/140@1995-09-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har i bekendtgørelse nr. 748 af 13. september 1995 fastsat regler om medlemmers pligt til at betale medlemsbidrag, kassens pligt til at foretage modregning i dagpenge mv. og medlemmers mulighed for fritagelse for betaling af medlemsbidrag.

Indledning

§§ 1 og 2 omhandler pligten til at betale medlemsbidrag, herunder kassens modregningspligt. Endvidere opregnes de persongrupper, der har mulighed for/ret til fritagelse for betaling af medlemsbidrag.

§§ 3 og 4 beskriver den fremgangsmåde, som kassen skal følge, når medlemmet ikke betaler sit medlemsbidrag rettidigt, og konsekvenserne heraf samt muligheden for, at medlemmet kan få genoprettet sit medlemskab.

Stk. 1. § 5 omhandler den sanktion, som medlemmet skal pålægges ved genoprettelsen af medlemskabet.

Stk. 1. § 6 omhandler tilbagebetaling af medlemsbidrag for perioder, hvor medlemmet ikke har været berettiget til medlemskab af kassen. Til § 1, stk. 1 Et medlem skal først betale kontingent fra det tidspunkt, hvorfra optagelsen har virkning. I overflytningssituationen mellem 2 kasser skal kontingentreguleringen ske med virkning fra den dag, der af kasserne er fastsat for overflytningen. Kassen skal oplyse medlemmet om, hvornår og på hvilken måde medlemsbidraget skal betales. Det skal endvidere fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Medlemmet har altid ret til at betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. I tilfælde hvor medlemmet overlader betalingen til trediemand som fx en bank, gælder de almindelige regler om betaling via trediemand. Det indebærer, at medlemmet selv har ansvaret for, at betalingen sker rettidigt. Betaling via automatisk betalingsservice - eksempelvis PBS eller PTG - anses for sket, når beløbet er debiteret medlemmets konto. I tilfælde hvor medlemmet, inden medlemsbidraget forfalder, har indgået aftale om, at kontingentet løbende skal betales via PBS/PTG, vil en for sen indbetaling, der udelukkende skyldes fejl fra bankens/GiroBanks side, være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på medlemmets konto, og hvis medlemmet over for pengeinstituttet har reageret på kassens rykkerskrivelse. Ved betaling af kontingent via egen girokonto anses betaling for sket, når beløbet er debiteret medlemmets girokonto. I tilfælde hvor der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra GiroBanks side, vil der være tale om rettidig indbetaling, hvis medlemmet har indsendt girokortet rettidigt til GiroBank, og der var dækning på medlemmets girokonto på den dag, hvor betaling skulle have fundet sted. Ved betaling af kontingent med check anses betaling for sket, når checken er kommet frem til kassen. Betaling på et posthus eller i en bank anses for sket på det tidspunkt, hvor posthuset/banken datostempler girokortet som kvittering for, at betaling er sket. Tilsvarende gælder ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 3, stk. 4, og § 4, stk. 2. Til § 1, stk. 2 Kassen har pligt til at foretage modregning for forfaldent medlemsbidrag i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser, der udbetales af kassen. Der er dog kun pligt til at modregne, hvis det fulde medlemsbidrag til kassen kan modregnes. Herudover kan der ske modregning for en del af et medlemsbidrag og for medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis dette er aftalt med medlemmet. Kassen skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give medlemmet en modregningserklæring. Dette kan fx ske på den opgørelse, som udleveres til medlemmet i forbindelse med dagpengeudbetalingen. Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Kassen skal i forbindelse med iværksættelse af modregningsprocedure gøre opmærksom på, at medlemmet selv skal indbetale medlemsbidraget, når udbetalingen af ydelser fra kassen ophører. Kassen skal samtidig gøre medlemmet opmærksom på konsekvensen af manglende indbetaling, når kassen ikke længere kan modregne. I de tilfælde, hvor der ikke længere kan foretages modregning, fx fordi medlemmet kommer i beskæftigelse, kan kassen, uanset at medlemmet ikke tidligere har modtaget en opkrævning, iværksætte rykkerproceduren, jf. bekendtgørelsens § 3. Til § 1, stk. 3 Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1 og stk. 2, kan kassen desuden bestemme, at medlemsbidrag for medlemmer, der modtager delefterløn, efterløn eller overgangsydelse, betales ved modregning i ydelsen. Til § 1, stk. 4 Opkræves medlemsbidrag til kassen sammen med bidrag til den faglige organisation, skal det tydeligt fremgå, hvilken andel af det samlede kontingent, der er medlemsbidrag til kassen. Medlemmet kan således ved alene at betale denne andel undgå, at kassen iværksætter rykkerprocedure i medfør af lovens § 78. Til § 2, stk. 1, nr. 1 Medlemmer, der deltager i faglige dagkurser, har mulighed for at blive fritaget for betaling af kontingent, hvis kurset ikke er et led i en egentlig uddannelse. Fritagelse for betaling af kontingent kan derfor ikke ske, hvis kurset er en del af en kompetencegivende uddannelse, eller hvis kurset berettiger til støtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Til § 2, stk. 1, nr. 3 Fritagelse for betaling af medlemsbidrag for medlemmer, der er frihedsberøvede i mere end 1 måned/30 dage forudsætter, at kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Til § 3, stk. 1 og 2 Kassen skal hver måned sende rykkere til de medlemmer, som er i restance med medlemsbidrag for den forudgående måned. Kassen kan dog ikke rykke medlemmer, der har betalt inden månedens udgang. Betalingsfristen løber således til og med udgangen af måneden, uanset det af kassen fastsatte forfaldstidspunkt. Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerskrivelsen også for et senere påløbet medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers-fristen for, at medlemmet undgår slettelse. Opkræves medlemmet i forbindelse med rykkerskrivelsen også for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af rykkerskrivelsen. Indbetalinger fra medlemmet skal altid afskrives på den ældste restance. Til § 3, stk. 3 Kassen kan ved udsendelsen af rykkeren opkræve et restancegebyr, som betragtes som en del af det skyldige medlemsbidrag. Medlemmet vil i så fald være i restance, indtil restancegebyret er betalt. Dette gælder, uanset om kassens rykkerskrivelse måtte have krydset medlemmets betaling, hvis betalingen ikke er sket inden forfaldsmånedens udgang. Eksempel: 5.10.95 6.11.95 8.11.95 10.11.95 ---------------------------------------------------------- Medlems- Medlemmet Kassen Kassen modtager bidrag indbetaler sender medlemmets for medlemsbidrag rykker- betaling for oktober for oktober skrivelse oktober måned. måned måned på og pålægger Medlemmet er forfalder posthus rykkergebyr stadig i restance med rykkergebyret Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, kassen har ved at skulle iværksætte rykkerproceduren. Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Restancegebyret kan dog bortfalde, hvis medlemmet er uden skyld i iværksættelsen af rykkerproceduren. Eksempel: Medlemmet har betalt medlemsbidrag på posthus inden udgangen af den forudgående måned, men betalingen bliver først modtaget i kassen, efter at kassen har sendt rykkerskrivelse til medlemmet med et pålagt restancegebyr. I denne situation bortfalder restancegebyret. I de tilfælde hvor kassen opkræver et restancegebyr, skal det af rykkeren tydeligt fremgå, at dette gebyr er en del af det skyldige medlemsbidrag. Kassen skal således også oplyse, at medlemmet fortsat er i restance, hvis medlemmet alene betaler det forfaldne medlemsbidrag, men ikke restancegebyret, eller hvis medlemsbidraget er blevet betalt efter den forudgående måneds udgang, men inden modtagelsen af rykkeren. Hvis rykkeren vedrører såvel bidrag til den faglige organisation som til kassen, skal det fremgå af rykkeren, hvilket beløb der skyldes til kassen. Medlemmet kan således undgå slettelse ved at betale dette beløb. Til § 3, stk. 4 Betalingsfristen på 3 uger regnes fra dagen efter kassens afsendelse af rykkeren. Hvis medlemmet godtgør, at rykkeren er kommet senere frem, skal 3-ugers-fristen regnes fra dette senere tidspunkt, medmindre forsinkelsen skyldes medlemmets egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet mv. Hvis 3-ugers-fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, vil betaling, foretaget på den førstkommende hverdag, være rettidig. Til § 3, stk. 5 Dokumentation for, at medlemmet er blevet rykket skriftligt, kan enten bestå af brevkopi af den afsendte rykkerskrivelse eller af edb-udskrift eller lignende, der viser, hvilke medlemmer der på et givet tidspunkt har fået tilsendt en rykkerskrivelse. Endelig kan dokumentationen for afsendelse af de nævnte breve ske ved, at postvæsenet kvitterer for, at brevene er indleveret til afsendelse hos postvæsenet. Der henvises til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. Til § 4, stk. 1-3 Kassen skal i sin afgørelse om slettelsen samtidig orientere medlemmet om, at der er mulighed for at få genoprettet medlemskabet, hvis de på tidspunktet for slettemeddelelsen forfaldne medlemsbidrag betales inden for en frist på 4 uger. Genoprettelse gøres således betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som medlemmet er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag og evt. restancegebyr betales senest 4 uger efter, at medlemmet har fået meddelelse om slettelsen. Fristen regnes fra dagen efter kassens afsendelse af afgørelsen. Hvis medlemmet godtgør, at afgørelsen er kommet senere frem, uden at forsinkelsen skyldes medlemmets egne forhold, vil 4-ugers-fristen dog skulle regnes fra dette senere tidspunkt. Eksempel: Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for januar måneds medlemsbidrag den 8.2.96 med betalingsfrist den 1.3.96, og der rykkes for februar måneds medlemsbidrag den 8.3.96 med betalingsfrist den 1.4.96. Medlemmet betaler ikke. Slettemeddelelse vedrørende januar måneds medlemsbidrag sendes den 11.3.96. Forfaldsdage for medlemsbidraget for månederne januar, februar og marts er henholdsvis den 5.1.96, 5.2.96 og 5.3.96: januar februar marts 5.1.96 5.2.96 8.2.96 5.3.96 8.3.96 11.3.96 -------------------------------------------------------------------- Rykker Rykker Slette- afsendes afsendes meddelelse for januar for afsendes måneds februar vedr. medlems- måneds januar bidrag medlems- måneds bidrag medlems- bidrag Da forfaldsdag for medlemsbidraget for marts måned er den 5.3.96, er medlemsbidraget for denne måned forfaldent på tidspunktet for afsendelsen af slettemeddelelsen. Genoprettelsen er således betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag for januar, februar og marts måned samt evt. restancegebyr for januar og februar måned. Det skal fremgå af slettemeddelelsen, dels hvilket beløb medlemmet skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes, dels hvilke perioder beløbet vedrører. Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at medlemmet betaler medlemsbidrag og restancegebyr, der vedrører arbejdsløshedskassen. Til § 4, stk. 4 og 5 Genoprettelse af medlemskabet sker fra det tidspunkt, hvor medlemmet har betalt hele det skyldige medlemsbidrag. Virkningen af genoprettelse af medlemskabet er, at medlemsperioden ikke anses for afbrudt. Kassen kan umiddelbart iværksætte rykkerprocedure for evt. medlemsbidrag, som medlemmet er i mere end 1 måneds restance med på genoprettelsestidspunktet, hvis medlemmet på grund af slettelse ikke er blevet opkrævet for det pågældende medlemsbidrag. Dokumentationen for, at afgørelsen om slettelsen er sendt, kan enten være, at postvæsenet har kvitteret for, at afgørelsen er indleveret til afsendelse, eller at den er fremsendt som anbefalet post. Til § 5 Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor medlemmet er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra kassen. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden sanktion. Karantæneperioden løber fra datoen for kassens meddelelse til medlemmet om slettelsen, og karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden 2 år fra denne dato, jf. reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens cirkulære vedrørende retningslinier for idømmelse af sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3. Til § 6 Bestemmelsen vedrører tilbagebetaling af statsdelen af medlemsbidraget. Kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling af administrationsdelen af medlemsbidraget. Hvis betingelserne for at være medlem af en arbejdsløshedskasse ikke er opfyldt, vil det være i strid med reglerne at opkræve medlemsbidrag, idet medlemsbidragene ikke vil kunne modsvares af ret til ydelser fra kassen. Et medlem, der på grund af svig er blevet slettet med tilbagevirkende kraft, skal have tilbagebetalt statsdelen af medlemsbidraget for perioden fra slettelsens virkning til tidspunktet for afgørelsen om slettelse, idet pågældende ikke kan anses for at have været medlem af kassen i denne periode. Kassernes modregningspligt i henhold til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav berøres ikke heraf. Et medlem, hvis medlemskab af kassen annulleres på grund af manglende ret til optagelse, skal have tilbagebetalt statsdelen af medlemsbidraget. Tilsvarende gælder for personer, som uretmæssigt har været forsikret i en dansk arbejdsløshedskasse. Der henvises til reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, Grønland og det øvrige udland med tilhørende vejledning og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne med tilhørende vejledning. Har medlemmet ikke i øvrigt været berettiget til medlemskab af kassen, skal statsdelen af medlemsbidraget tilbagebetales. Til § 8 Medlemmer, der slettes den 2. oktober 1995 eller senere på baggrund af medlemsbidrag, der forfaldt til betaling før den 2. oktober 1995, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 13. september 1995 Tove Loft / Marie Louise Jensen

Versioner

  1. 1995-09-13 · til 1996-08-09