Vejledning om regulering af beløbsgrænser og beløb i lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene for 1996
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/162@1995-10-13/da
Indhold
1. Den årlige regulering
Det er i lov om leje (lejeloven) og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) fastsat, at en række af lejelovgivningens beløbsgrænser og beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den årlige regulering indebærer, at de pågældende beløbsgrænser og beløb reguleres i takt med indkomstudviklingen i samfundet, hvor tilpasningsprocenten er udtryk for afvigelsen mellem den procentvise årsudvikling i lønningerne og 2,0 pct.
De i lejelovgivningen fastsatte beløbsgrænser er alle - dog med en enkelt undtagelse - fastsat i 1994-niveau, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995 (lov om leje) med senere ændringer samt Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 710 af 29. august 1995 (lov om midlertidig regulering af boligforholdene) med senere ændringer. Alene beløbsgrænsen vedrørende den stigning, der skal være i antennebidraget, for at den enkelte lejer kan fremsætte anmodning om fravalg, er fastsat i 1995-niveau, jf. § 46 d, stk. 2, i lov nr. 306 af 17. maj 1995.
Beløbsgrænserne for 1995 fremgik af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 165 af 6. september 1994 om regulering af beløbsgrænser og beløb i lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene for 1995. Beløbsgrænserne blev reguleret med 0,7 pct. fra 1994-niveau til 1995-niveau.
For finansåret 1996 er tilpasningsprocenten fastsat til 0,7 pct., jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansår 1996.
Det indebærer en regulering af beløbsgrænser fra 1995-niveau til 1996-niveau med 2,7 pct. Efter opregulering af beløbet fra 1995 (det uafrundede beløb) afrundes de pågældende beløb til nærmeste hele kronebeløb. Nedennævnte beløbsgrænser er således beregnet med udgangspunkt i det foregående års beløb inden afrunding.
2. Lejelovens beløbsgrænser og beløb for 1996
De i lejeloven angivne beløbsgrænser og beløb fastsættes pr. 1. januar 1996 til følgende beløb:
1) Konto for indvendig vedligeholdelse (lejelovens § 22, stk. 1) 30 kr. 2) Gebyr for kommuners udlægning ved varmeforsyning (lejelovens § 46 b, stk. 2) 103 kr. 3) Beløbsgrænse for administrationsudgifter for fællesantenneanlæg (lejelovens § 46 c, stk. 2, nr. 6) 64 kr. 4) Stigning i antennebidrag for at den enkelte lejer kan foretage fravalg (lejelovens § 46 d, stk. 2) 185 kr. 5) Godtgørelse ved råderet (lejelovens § 62 a, stk. 5) Egenbetaling for godtgørelse 10.342 kr. Maksimum for godtgørelse 31.026 kr. Minimum for godtgørelse 2.068 kr. 6) § 63 a - konto for forbedring (lejelovens § 63 a, stk. 1) 16 kr. 7) Beløbsgrænse for beboerrepræsentanters godkendelse af forbedringsarbejder (lejelovens § 66 a, 1. pkt.) 66 kr. 8) Gebyr for påkrav (lejelovens § 93, stk. 2) 103 kr.
3. Boligreguleringslovens beløbsgrænser og beløb for 1996
De i boligreguleringsloven angivne beløbsgrænser og beløb fastsættes pr. 1. januar 1996 til følgende:
1) Tillæg til afkast (boligreguleringslovens § 9, stk. 7):
Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 blev ordningen med henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer ophævet.
Udlejer kunne for 1995 til det beregnede afkast lægge et beløb, svarende til 1/3 af det beløb, der lovligt henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994, jf. dagældende boligreguleringslovs § 8.
Dette beløb reguleredes for 1995 med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 1995 på - 1,3 pct., det vil sige 0,7 pct.
Det herved fremkomne beløb afrundedes til nærmeste hele kronebeløb.
Beløbet for 1995 (uafrundet) reguleres herefter til 1996-niveau med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 1996 på 0,7 pct., det vil sige 2,7 pct.
2) Konto for udvendig vedligeholdelse (boligreguleringslovens § 18, stk. 1):
I ejendomme taget i brug efter 1964 afsættes 37,00 kr. (1994-niveau) pr. m2 bruttoetageareal årligt.
I ejendomme taget i brug før 1964 afsættes 44,00 kr. (1994-niveau) pr. m2 bruttoetageareal årligt.
Ovennævnte beløb forøgedes pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til en 1/3 af det beløb, der lovligt henlagdes, eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994, jf. dagældende boligreguleringslovs § 8.
For ejendomme, der ikke er omfattet af boligreguleringslovens § 18 b, forøgedes den årlige afsætning dog med 2/3 af det beløb, der henlagdes, eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994, jf. dagældende boligreguleringslovs § 8.
Det samlede beløb, dvs. afsætningsbeløb til vedligeholdelse opgjort i 1994-niveau med tillæg af enten 1/3 eller 2/3 af ovennævnte henlæggelsesbeløb reguleredes herefter i 1995 med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten på - 1,3 pct. - for finansåret 1995, det vil sige 0,7 pct.
Det samlede beløb afrundedes herefter til nærmeste hele kronebeløb.
Beløbet for 1995 (uafrundet) reguleres herefter til 1996-niveau med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 1996 på 0,7 pct., det vil sige med 2,7 pct.
3) 18 b konto for udvendig vedligeholdelse (boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1):
I ejendomme taget i brug før 1970, som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder, afsættes ud over beløb efter boligreguleringslovens § 18, et beløb på 27,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt.
Beløbet forøgedes pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994, jf. dagældende boligreguleringslovs § 8.
Beløbet forøges endvidere den 1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
Det samlede beløb, dvs. det faste afsætningsbeløb til vedligeholdelse opgjort i 1994-niveau med tillæg af 1/3 af ovennævnte henlæggelsesbeløb samt yderligere 4,00 kr. pr. m2 reguleredes herefter i 1995 med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten på - 1,3 pct. for finansåret 1995, det vil sige 0,7 pct.
Det samlede beløb afrundedes herefter til nærmeste hele kronebeløb.
Ved opreguleringen af det samlede beløb for finansåret 1996 skal der som ovenfor nævnt tillægges 4,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på den nye bestemmelse i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 3. pkt., jf. lov nr. 360 af 14. juni 1995, hvorefter beløbet efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt., i de nævnte år dog kun forhøjes med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal for den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler.
For så vidt angår de 4,00 kr. pr. m2, som udlejeren havde forhøjet vedligeholdelseshensættelserne for 1995 med, indeholdt lov nr. 360 af 14. juni 1995 bestemmelse om, at lejere, som betalte den fulde forhøjelse på 4,00 kr. pr. m2, selv om lejerens vedligeholdelsespligt omfatter andre af de i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven nævnte installationer og bygningsdele end låse og nøgler, ikke ved betaling af leje, som forfalder efter den 16.6. 1995 (lovens ikrafttrædelsestidspunkt), skal betale den fulde lejeforhøjelse. For disse lejere kan forhøjelsen kun beregnes med 1,50 kr. pr. m2 i 1995 og 1,00 kr. pr. m2 i henholdsvis 1996 og 1997.
Før der foretages regulering for finansåret 1996, skal det sikres, at beløbet for 1995 er reguleret i overensstemmelse med ovennævnte.
Herefter tillægges 4,00 kr. henholdsvis 1,00 kr. pr. m2 for 1996 til det i 1995 gældende beløb (inden afrunding).
Det herved fremkomne beløb reguleres for 1996 med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for finansåret 1996 på 0,7 pct., det vil sige med 2,7 pct.
Det samlede beløb afrundes herefter til nærmeste hele kronebeløb.
4) Beløbsgrænse for forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder (boligreguleringslovens § 23, stk. 1) 66 kr. 5) Beløbsgrænse for lejeforhøjelse, der udløser erstatningsboligforpligtelse (boligreguleringslovens § 26, stk. 1) 131 kr. 6) Ankenævnsgebyr (boligreguleringslovens § 44, stk. 4) 110 kr.
Underskrift 1
Bygge- og Boligstyrelsen, den 13. oktober 1995 Rud Werborg / Margrete Pump