Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/176@1995-11-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Indledning

Ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 er reglerne i lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse om vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl. ændret med virkning fra den 1. januar 1996.

De nye regler findes i § 16 og § 16 a i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995) og § 16 og § 16 b i lov om Københavns kommunes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995).

Stk. 1. § 34 i den kommunale styrelseslov og § 36 i lov om Københavns kommunes styrelse om borgmestervederlag m.v. er uændret. De nye regler er til dels en udmøntning af anbefalingerne i betænkning nr. 1271/1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår og repræsentationen i de kommunale råd. I overensstemmelse med anbefalingerne i betænkningen er reglerne formuleret med henblik på at sikre en mere rimelig og tidssvarende vederlæggelse af kommunalpolitikernes arbejde. I den forbindelse følger det af forarbejderne til loven, at forbedringen af kommunalpolitikernes arbejdsvilkår, herunder den vedtagne vederlagsstigning, skal ses som en naturlig opfølgning på borgmestrenes vederlagsstigning pr. 1. januar 1994. Bortset fra de egentlige nyskabelser i vederlæggelsesreglerne er der ved affattelsen af lovbestemmelserne med tilhørende bemærkninger i et vist omfang sket en lovfæstelse af den hidtidige praksis på området. Lovteknisk er systematikken i de nye regler således, at vederlæggelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer er beskrevet i § 16 i loven, mens § 16 a omhandler vederlæggelsen af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. I lov om Københavns kommunes styrelse er systematikken den samme - dog således, at vederlæggelsesreglerne findes i § 16 og § 16 b. Med hjemmel i disse lovbestemmelser (samt bestemmelser i den sociale styrelseslov, skattestyrelsesloven og folkeoplysningsloven) har Indenrigsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. og bekendtgørelse nr. 888 af 22. november 1995 om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv. Denne vejledning indeholder dels en nærmere beskrivelse af de nye vederlagsregler, dels en redegørelse for praksis på området. En udtømmende redegørelse for praksis er ikke tilsigtet. Reglerne om vederlæggelsen af medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation m.fl. er forskellige fra dem, der gælder for kommunalpolitikere i landets øvrige kommuner. Med de nye regler er der imidlertid tilsigtet en tilnærmelse af reglerne således, at vederlæggelsen af kommunalpolitikere i Københavns Kommune fremover i højere grad sker på baggrund af tilsvarende regler, som i landets øvrige kommuner. Reglerne for vederlæggelse af kommunalpolitikere i Københavns Kommune vil derfor kun undtagelsesvis blive omtalt særskilt.

2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer

A. De væsentligste nyskabelser

Samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer vil fremover modtage et fast vederlag på 50.000 eller 60.000 kr. om året, der afløser den hidtidige opdeling i et fast vederlag og et tillægsvederlag.

Diætordningen er afskaffet for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Fremover vil det kun være personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, der kan modtage diæter for varetagelsen af kommunale hverv, der udføres efter valg af eller anmodning fra kommunal-bestyrelsen. Kommunalbestyrelsesmedlemmer kan dog være tillagt ret til diæter i henhold til anden lovgivning, vedtægter m.v. Der henvises nærmere til pkt. 2, B.

Til kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år ydes et særligt tillægsvederlag på 10.000 kr. årligt.

Ved kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i møder og kurser m.v. har udbetaling af befordrings- og fraværsgodtgørelse m.v. hidtil været afhængig af kommunalbestyrelsens beslutning. Efter de nye regler vil kommunalbestyrelsesmedlemmer ved varetagelsen af de pågældende hverv og aktiviteter have krav på godtgørelse af følgende udgifter:

- befordrings- og fraværsudgifter

- dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicappedes varetagelse af hvervet, og

- dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge, nære pårørende.

Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager kommunale hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, vil i de fleste tilfælde have krav på de samme former for godtgørelse som kommunalbestyrelsesmedlemmer. Herudover vil ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer efter omstændighederne have krav på godtgørelse af udgifter til børnepasning.

For udvalgsformænd er indført en efterlønsordning.

Varetagelsen af hvervet som formand for folkeoplysningsudvalget kan fremover vederlægges med indtil 10 pct. af borgmestervederlaget.

B. Den grundlæggende vederlæggelse

Efter § 16, stk. 1, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.

I § 1 i bekendtgørelsen om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv er det bestemt, at det faste vederlag i primærkommuner udgør 50.000 kr. årligt. Det samme gælder i Bornholms Amtskommune.

I Frederiksberg Kommune og i kommuner med magistratsordning samt i de øvrige amtskommuner udgør det faste vederlag 60.000 kr.

I Københavns Kommune fastsættes vederlaget i styrelsesvedtægten, jf. § 16, stk. 1, i lov om Københavns kommunes styrelse.

I § 16, stk. 1, litra a-f i loven er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem omfatter. Opdelingen er foretaget af hensyn til den nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for afholdte udgifter, og de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge et medlem ret til disse ydelser.

Litra a vedrører deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg, stående udvalg, særlige udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, samt de underudvalg, der kan nedsættes af økonomiudvalget og de stående udvalg.

Af forarbejderne til § 16, stk. 1, litra a, i loven fremgår det, at mødekravet - som hidtil - indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og medlemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning - eller i hvert fald have mulighed herfor. Også deltagelse med observatørstatus er omfattet af bestemmelsen.

Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen.

Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der af kommunalbestyrelsen er valgt til at varetage et hverv, kan modtage såvel det faste vederlag efter den kommunale styrelseslov som en særlig vederlæggelse i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag - f.eks. i særlovgivningen eller i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner eller lignende - er fastsat bestemmelser herom.

Betydningen af udtrykket »valgt af kommunalbestyrelsen« indebærer som hidtil, at vedkommende reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ved udpegningen er bundet af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulighed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af kommunalbestyrelsen.

Som eksempel herpå kan nævnes kommunalbestyrelsens udpegning af de medlemmer til lokale radio- og fjernsynsnævn, som skal være forenings- eller organisationsrepræsentanter, jf. § 56 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994 som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995).

Litra c vedrører deltagelse i kurser m.v., som er af betydning for varetagelsen af de hverv, der ligger til grund for mødedeltagelsen efter litra a og b. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om kurset har betydning for hvervet. Det bemærkes, at der herved er tale om en anden afgrænsning af kursusbegrebet end den, der fulgte af den hidtil gældende § 16 a, stk. 3, hvorefter der kun var krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt udgifterne til kurset afholdtes af kommunen.

Ved »kurser m.v.« forstås som hidtil arran-gementer, hvori der som en ikke uvæsentligdel indgår egentlig undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangementer som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder, f.eks. møder i kommuneforeningerne. Der er i praksis lagt vægt på, at de arrangementer, der kan henføres under »kurser m.v.«, er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete sager i kommunen.

Litra d omhandler seminarer efter § 9 a i loven. Under hensyn til, at det i mange kommuner er blevet almindeligt, at kommunalbestyrelsen afholder uformelle seminarer om bestemte kommunalpolitiske emner, f.eks. budgetseminarer, er disse aktiviteter nu udtrykkelig nævnt i loven.

Litra e vedrører varetagelsen af andre kommunale hverv end møder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen. Der er efter forarbejderne til bestemmelsen tale om hverv, der udføres efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dens udvalg, uden at mødebetingelsen er opfyldt. F.eks. hvor en kommunalbestyrelse eller et udvalg anmoder et medlem om at forelægge en sag for en statslig myndighed, deltage i forhandlinger med andre kommuner, foretage besigtigelser i en bestemt sag eller deltage i borgermøder, besøge venskabsbyer m.v.

Litra f omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i litra a-e. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse, besigtigelser, tilsynsforretninger, deltagelse i repræsentativt arbejde m.v., der ikke finder sted efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dens udvalg, jf. litra e.

C. Børnetillæg

Efter § 16, stk. 4, i loven modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i § 6 i bekendtgørelse om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv fastsat til 10.000 kr. årligt. I bekendtgørelsen er endvidere fastsat de nærmere regler for ydelsen af vederlaget.

Der ydes kun et vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmet, uanset om der bor flere børn i hjemmet.

To kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, har begge ret til vederlaget, idet de begge - hver for sig - vil opfylde lovens betingelser.

D. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Der vil som hidtil være mulighed for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i stedet for en del af det faste vederlag.

I § 16, stk. 5, i loven er det således fastsat, at et kommunalbestyrelsesmedlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod at give afkald på en del af det faste vederlag, jf. pkt. 2, B.

Hvis medlemmet vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste reduceres det faste vederlag med 20.000 kr. årligt, jf. § 2 i bekendtgørelse om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv.

Maksimum for erstatningsbeløbet er forhøjet fra det tredobbelte til det femdobbelte af diætsatsen, jf. § 16 a, stk. 3, i loven, for møder af ikke over 4 timers varighed - det vil sige for tiden 5 x 320 kr. = 1600 kr.

Hvis medlemmet vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, har vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a-d, nævnte hverv.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, som har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i forbindelse med varetagelsen af hverv i kommissioner, udvalg m.v., hvor der i henhold til særlovgivningen ydes særskilt vederlæggelse, jf. herved lovens § 16, stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et medlems varetagelse af de i § 16, stk. 1, litra e, nævnte hverv. Der gives således adgang til at yde erstatning i forbindelse med udførelsen af hverv på kommunalbestyrelsens eller et udvalgs vegne, selv om der ikke er tale om deltagelse i et møde m.v. Som eksempel kan nævnes, at et kommunalbestyrelsesmedlem af kommunalbestyrelsen bliver anmodet om at forelægge en sag for en minister eller et folketingsudvalg.

Kommunalbestyrelsen kan træffe den pågældende beslutning fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også træffes mere generelt, forudsat det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om tabet kan anses for dokumenteret.

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan også kræves erstattet.

For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet manifestere sig som et formuetab i selskabet. Dette har principielt ingen betydning for retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende, forudsat de foreliggende omstændigheder sandsynliggør, at det påståede tab er lidt.

Af bemærkningerne til bestemmelsen følger det, at erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningen ydes for det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i mødet m.v. Det er således ikke bare selve mødetiden m.v., men også den samlede rejsetid, der skal medregnes. Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. vil dog fortsat ikke kunne indgå i beregningen.

3. Det konstituerende møde

Der ydes som hidtil diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer for deltagelse i det konstituerende møde, herunder til den, der på mødet vælges til borgmester for den kommende valgperiode, samt til den eventuelt deltagende borgmester for den indeværende valgperiode. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu) ikke har valgt eller agter at vælge en sådan erstatning, jf. pkt. 2, D.

4. Udvalgsvederlag

A. Vederlæggelsen af udvalgsmedlemmer

Reglerne om vederlag til udvalgsmedlemmer, der findes i kapitel 1 i bekendtgørelse om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv er omredigeret, men i øvrigt kun ændret på enkelte punkter i forhold til de hidtil gældende regler.

Efter § 16, stk. 2, i loven er det fortsat muligt - udover det faste vederlag efter § 16, stk. 1, - at oppebære vederlag for medlemskab af økonomiudvalg og stående/faste udvalg.

Det er med affattelsen af § 16, stk. 2, præciseret, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal ydes udvalgsvederlag.

De nærmere regler om udvalgsvederlag findes i §§ 3 - 5 i bekendtgørelsen, hvor den nærmere beregning og fordeling af udvalgspuljen fastlægges. Der er stort set ikke foretaget ændringer i forhold til de hidtil gældende regler.

Puljen udgør det maksimale beløb som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af samtlige de af ordningen omfattede udvalg. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. § 28, stk. 2, i loven kan dog om fornødent afholdes uden for puljen. Beregningsgrundlaget for puljen er ændret således, at det nu - i lighed med udvalgsformandspuljen i bekendtgørelsens § 12, stk. 2 - udgør en procentdel af det aktuelle borgmestervederlag i den enkelte kommune.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1, følger det, at udvalgsvederlag - ud over for medlemskab af økonomiudvalg og stående/faste udvalg - tillige kan ydes for medlemskab af børn og unge-udvalg, samt i kommuner med udvalgsløst styre, for medlemskab af det udvalg, der varetager opgaver efter § 2 i den sociale styrelseslov.

Medlemmer af skatteankenævn kan vederlægges, jf. bekendtgørelsens § 11 efter reglerne i § 16 og § 16 a i loven.

B. Vederlæggelse af udvalgsformænd og næstformænd

De nærmere regler om vederlæggelsen af formænd og næstformænd for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes stående/faste udvalg m.v. findes i kapitel 2 i bekendtgørelse om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv.

Reglerne er ændret på en række punkter i forhold til de hidtil gældende regler.

Efter § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen er der nu - ud over hjemmel til vederlæggelse af formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, formanden for skatteankenævnet og formanden for et eventuelt beskæftigelsesudvalg - tillige hjemmel til at vederlægge formanden for folkeoplysningsudvalget.

Endvidere er der i § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen skabt hjemmel til at yde vederlag til formændene for faste udvalg i Århus og Aalborg Kommuner.

Endelig indeholder § 12, stk. 1, hjemmel til i Københavns Kommune at yde fast vederlag til næstformænd for skatteankenævnet og næstformanden for børn og unge-udvalget.

Med § 12, stk. 4, i bekendtgørelsen er der gennemført en forenkling af reglerne for maksimumvederlæggelsen af udvalgsformænd i overensstemmelse med anbefalingen i betænkning nr. 1271/1994, side 68, idet maksimum for vederlaget til den enkelte udvalgsformand for et stående udvalg, nu er fastsat til 40 pct. af borgmestervederlaget i kommunen, uanset antallet af udvalg.

I bekendtgørelsens § 12, stk. 7, er vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget fastsat til at udgøre indtil 10 pct. af borgmestervederlaget. Dog er der skabt mulighed for, at formanden for børn og unge-udvalget i kommuner med over 40.000 indbyggere kan modtage et vederlag på indtil 20 pct. af borgmestervederlaget.

I § 12, stk. 9, bestemmes det, at vederlaget til formanden for et fast udvalg i Århus og Aalborg Kommuner højst kan udgøre 10 pct. af borgmestervederlaget.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 10, kan vederlaget til næstformænd for skatteankenævnet i Københavns Kommune højst udgøre 6 pct. af borgmestervederlaget.

En vederlagt udvalgsformand, der har valgt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til § 16, stk. 5, i loven, kan ikke modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af udvalgsformand, jf. § 16, stk. 6. Formanden vil endvidere ikke kunne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde.

Der er fortsat ikke hjemmel til at vederlægge formanden for et eventuelt underudvalg.

I § 14 i bekendtgørelsen er det bestemt, at samtlige de i §§ 12 og 13 nævnte formandsvederlag skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt.

Hidtil har kun vederlag til formænd for de stående udvalg og formanden for skatteankenævnet skullet fastsættes i styrelsesvedtægten.

Med § 16, stk. 7, i loven er der skabt hjemmel til, at Indenrigsministeriet fastsætter nærmere regler om efterløn til udvalgsformænd. § 17 i bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler herom.

Efterlønsordningen bygger på den ordning, der gælder for borgmestre. Efterlønnen er fastsat således, at den svarer til formandens funktionstid i (påbegyndte) år gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag - med et maksimum på 3 måneders vederlag. Det er dog en betingelse for at opnå efterløn, at formanden har haft mindst et års uafbrudt vederlæggelse som formand for det pågældende udvalg.

Som eksempel kan nævnes, at en udvalgsformand, der har fungeret som formand for et udvalg i 2 1/2 år, og som på fratrædelsestidspunktet vederlægges med 5.000 kr. om måneden, har krav på 15.000 kr. i efterløn.

Efterløn kan også ydes til udvalgsformænd, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, i den udstrækning disse kan vælges til formand - f.eks. for havneudvalg eller beskæftigelsesudvalg.

5. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Reglerne om vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer findes i § 16 a i loven. Uanset den ændrede udformning er der i det væsentlige tale om de samme regler, som i den hidtil gældende § 16, stk. 3.

Efter § 16 a, stk. 1, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i den type kommunale hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen efter de nye regler har fået mulighed for at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelsen af hverv, der udføres efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg.

Udtrykket »efter anmodning af kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg« i § 16, stk. 1, litra e, i loven skal forstås bogstaveligt. Der vil således ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis f.eks. et medlem af en skolebestyrelse anmodes af skolebestyrelsen om at udføre et hverv - uanset den generelle henvisning i folkeskoleloven til reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Det er i den forbindelse i praksis antaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun ydes diæter og erstatning for deltagelse inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt antal møder eller en beløbsgrænse. Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen må adgangen til at fastsætte en grænse for udbetalingerne afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbestemmelse.

Kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutning om ydelse af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan ikke delegeres til et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller til forvaltningen.

Diætbeløbet udgør som hidtil 320 kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog 640 kr. Der kan nærmere henvises til § 9 i bekendtgørelse om vederlag, diæter og efterløn m.v. vedrørende kommunale hverv.

Maksimumerstatningen for tabt arbejdsfortjeneste er som anført under pkt. 2, D, forhøjet til 1600 kr.

6. Godtgørelse af udgifter

A. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

Efter de hidtil gældende regler kunne kommunalbestyrelsen beslutte at yde befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet i forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers varetagelse af kommunale hverv.

Kommunalbestyrelsen kunne endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter afholdt i forbindelse med varetagelsen af et kommunalt hverv, f.eks. udgifter til telefon og telefax, udgifter til pasning af børn eller syge pårørende samt en række andre nødvendige udgifter forbundet med varetagelsen af hvervet.

I henhold til § 16, stk. 10, litra a-c, i loven er tre godtgørelsestyper nu blevet obligatoriske i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e. Der henvises nærmere til pkt. 2, B.

Litra a indebærer, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes obligatorisk befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet i forbindelse med deltagelse i møder m.v. Fraværsgodtgørelsen vil typisk omfatte merudgifter til forplejning og logi.

Bestemmelsen giver fortsat kun adgang til dækning af positive udgifter. Dette er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der som hidtil fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger.

Det bemærkes, at godtgørelse af kørselsudgifter og udgifter til fravær fra hjemstedet i forbindelse med mødevirksomhed m.v. efter de nye regler er obligatorisk, også selvom der er tale om møder m.v. inden for kommunegrænsen.

Litra b omfatter godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter, der er forbundet med fysisk handicappede kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i møder m.v.

Efter bemærkningerne til loven har bestemmelsen til formål at sikre, at de pågældende i videst muligt omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som eksempler på udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbistand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller bistand til oplæsning.

For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til tolkebistand.

I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicappedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. Der kan være tale om, at behovene varierer under hensyn til de lokale forhold. Efter bemærkningerne til bestemmelsen må kommunalbestyrelsen derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med hensyn til arten og omfanget af ydelserne.

Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpemidler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.

Litra c medfører, at et kommunalbestyrelsesmedlem har krav på godtgørelse af dokumenterede udgifter til pasning af syge, nære pårørende, som det må anses for nødvendigt for medlemmet at afholde i forbindelse med den pågældendes deltagelse i møder m.v.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen er det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v. er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved »nære pårørende« forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle, eller en person med hvem medlemmet i øvrigt lever i fast parforhold.

Efter § 16, stk. 11, i loven kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til et medlem, der udfører de i § 16, stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter (der henvises nærmere til pkt. 2, B) skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at godtgøre udgifter til telefon, telefax, avishold eller beslutte at stille lokaler eller pc til rådighed.

B. Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer

Efter § 16 a, stk. 7, i loven har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. (der henvises nærmere til pkt. 2, B) krav på godtgørelse af de udgiftstyper, der er anført i § 16, stk. 10, og som er omtalt ovenfor under pkt. 6, A.

Herudover har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v. krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

I henhold til § 16 a, stk. 8, i loven kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-f, nævnte aktiviteter (der henvises nærmere til pkt. 2, B), de i § 16 a, stk. 7, nævnte udgifter.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 16 a, stk. 8, yderligere beslutte at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Der henvises nærmere til pkt. 6, A.

Det bemærkes, at det med affattelsen af § 16 a, stk. 7 og 8, er præciseret, at der ikke kan udbetales godtgørelser til personer, der ikke er valgt af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunale hverv - bortset fra personer, der deltager i seminarer, jf. § 9 a i loven eller varetager kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, jf. § 16, stk. 1, litra e.

C. Godtgørelse af borgmestres og magistratsmedlemmers udgifter

Borgmestre og magistratsmedlemmer har som udgangpunkt tilsvarende krav på og adgang til godtgørelse af udgifter som anført under pkt. 6, A.

Efter § 16, stk. 12, i loven kan borgmestre og magistratsmedlemmer dog ikke modtage den i § 16, stk. 10, litra c, nævnte godtgørelse af udgifter til pasning af syge, nære pårørende.

7. Tidligere vejledninger

Indenrigsministeriets vejledning af 12. marts 1990 om mulighederne for at begrænse diætudbetalingen til råd, nævn, udvalg m.v., bortfalder.

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 28. november 1995 Birte Weiss / Torben Sørensen

Versioner

1. 1995-11-28, til 1997-12-01