Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/19@1995-02-27/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 135 af 27. februar 1995

fastsat regler om dagpengeperioder med fradragsfri indtjening. Til

brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

Hensigten med ordningen er at give fuldtidsforsikrede ledige, der er indplaceret i delperiode 1, en mulighed for fradragsfrit at tjene op til 40.000 kr., samtidig med at de modtager dagpenge. Det skal understreges, at det er dagpenge, der udbetales i 52-ugers perioden. Det betyder, at de almindelige dagpengeregler finder anvendelse, medmindre andet er fastslået.

At de almindelige dagpengeregler er gældende betyder, at medlemmet som udgangspunkt er omfattet af de rettigheder og de pligter, som er gældende for almindelige dagpengemodtagere. Det betyder f.eks., at reglerne om mindsteudbetaling, reglerne om overførsel af overskydende timer og reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge (§ 60 i arbejdsløshedsforsikringsloven) gælder i 52- ugers-perioden.

Det skal herudover bemærkes, at uger, hvori der ikke foretages fradrag for beskæftigelse, fordi indtægten indgår i opgørelsen af det fradragsfrie beløb, ikke indgår ved opgørelsen af antallet af uger med supplerende dagpenge.

At de almindelige regler gælder, betyder også, at medlemmet f.eks. kan deltage i uddannelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a.

Medlemmer, som vælger at deltage i ordningen, har i 52-ugers-perioden ikke krav på at få tilbudt beskæftigelse eller anden aktivitet efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 1

Et medlem kan kun overgå til en periode med ret til fradragsfri indtjening, hvis den pågældende modtager dagpenge. Det betyder bl.a., at et medlem, som er udelukket fra dagpenge på grund af en almindelig karantæne, en effektiv karantæne eller på grund af manglende rådighed ikke kan overgå på ordningen.

Det samme gør sig gældende, hvis medlemmet som selvbygger eller medbygger deltager i opførelse eller ombygning af eget hus mv., i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- eller reparationsarbejde og derfor ikke kan anses for dagpengeberettiget, jf. § 4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Ved vurderingen af, om et medlem opfylder ledighedskravet i § 1, skal arbejdsløshedskassen tage udgangspunkt i antallet af timer med dagpenge og feriedagpenge. Hvis medlemmet inden for en periode på 65 uger har modtaget dagpenge og feriedagpenge for et antal timer, der sammenlagt svarer til 52 uger, er ledighedskravet opfyldt.

Uger, hvor medlemmet har modtaget orlovsydelse efter lov om orlov, kan ikke anvendes i denne forbindelse. Dette gælder også orlov til sabbat, uanset at denne orlovsform medregnes i ledighedsperioderne, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og stk. 2.

Ydelsesperioden på 52 uger er en sammenhængende periode. Perioden afbrydes derfor f.eks. ikke i uger, hvor 70%-ydelsen ikke udbetales.

Ved deltagelse i ordningen udbetales 70% af medlemmets hidtidige dagpengesats. Det betyder bl.a., at en dimittend skal have udbetalt 70% af dimittendsatsen.

Til § 2

Under ordningen er medlemmet ikke omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 63. Dette indebærer, at et medlem - uanset hvad årsagen måtte være - kan ophøre med beskæftigelse i 52-ugers-perioden, uden at det medfører karantæne.

Til § 3

Medlemmet skal i 52-ugers-perioden ikke være tilmeldt arbejdsformidlingen og har ikke pligt til at overtage eller søge arbejde.

Til § 3, stk. 2

Fritagelsen for arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 og for pligten til at være aktivt arbejdssøgende indebærer, at et medlem, der er omfattet af ordningen, kan få udbetalt dagpenge i forbindelse med arbejde på nedsat tid, selv om der ikke foreligger en frigørelsesattest.

Til § 3, stk. 3

Medlemmet er bortset fra de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede undtagelser omfattet af § 62 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Det betyder, at der f.eks. ikke er ret til dagpenge, når medlemmet er syg, aftjener værnepligt, er frihedsberøvet eller forsørges på institution.

At medlemmet er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 betyder endvidere, at arbejdsløshedskassen i 52-ugers-perioden på normal vis skal vurdere et medlems rådighed, hvis konkrete forhold giver anledning hertil.

Til § 4, stk. 1

Eftersom medlemmet skal være omfattet af ordningen i 52 uger, forudsætter overgang til ordningen, at medlemmet på overgangstidspunktet har mindst 52 ugers dagpengeret tilbage i delperiode 1.

Det betyder, at et medlem ikke kan overgå til ordningen, hvis der er mindre end 52 uger tilbage af dagpengeretten i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1. Det betyder imidlertid også, at medlemmer, der af anden grund, f.eks. fordi de er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, ikke har ret til mindst 52 uger med dagpenge, ikke kan overgå til ordningen.

Til § 4, stk. 3

Medlemmet kan ikke udtræde af ordningen i ydelsesperioden. Et medlem, som under ordningen starter i fuldtidsbeskæftigelse, vender derfor tilbage til ordningen, hvis beskæftigelsen ophører inden for 52-ugers-perioden.

Kun medlemmer, som ønsker at overgå til efterløn, kan udtræde af ordningen.

Til § 4, stk. 4

For at undgå, at medlemmer, der indtræder i ordningen, i feriesammenhæng bliver stillet ringere end andre medlemmer, er der åbnet mulighed for, at der kan udbetales feriedagpenge til medlemmer, der er omfattet af ordningen.

Til § 5

Et medlem, som generhverver retten til en ny dagpengeperiode, kan tilmelde sig ordningen, selv om at den pågældende tidligere har været omfattet af ordningen.

Medlemmet skal dog på ny opfylde ledighedskravet om 52 ugers ledighed inden for 65 uger. Ledighedskravet skal være opfyldt efter starten på den nye delperiode 1.

Til § 6

Ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening medtages alle arbejdsindtægter/lønindtægter, der medfører fradrag efter de almindelige regler.

Ved opgørelsen af de 40.000 kr. efter § 6, stk. 1, medregnes også indtægter fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv, for hvilke der udbetales skattepligtige beløb.

At lønindtægter lægges til grund betyder, at lønudbetalinger i en periode, hvor et medlem er fritstillet (f.eks. under et opsigelsesvarsel), medregnes i den fradragsfri indtægt på kr. 40.000 kr. Det er i denne forbindelse uden betydning, om lønnen udbetales løbende eller som et engangsbeløb.

Beløb, der udbetales som erstatning for løn i et opsigelsesvarsel, medregnes også i det fradragsfri beløb. Det samme gælder rådighedsløn mv.

Derimod indgår godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ikke i opgørelsen af de 40.000 kr. Udbetalt feriegodtgørelse indgår heller ikke i opgørelsen. Dette gælder, uanset feriegodtgørelsen stammer fra beskæftigelse under ordningen.

Konsekvensen af, at den beskæftigelse (eventuelt omregnede timer), hvorfra indtægten indgår ved opgørelsen af det fradragsfri beløb, ikke medfører fradrag i dagpengene, er, at beskæftigelsen heller ikke skal indgå ved vurderingen af, om mindsteudbetalingsreglen skal finde anvendelse, eller om der skal ske overførsel af overskydende timer.

Eksempel:

Et medlem har i en uge arbejdet 28 timer. Indtægten herfra indgår i opgørelsen af de 40.000 kr. Samtidig har medlemmet modtaget dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Belægningen i ugen udgør i alt 41,2 timer (heraf 6,6 timer pr. G-dag).

I dette tilfælde finder hverken mindsteudbetalingsreglen eller reglerne om overskydende timer anvendelse, idet der ses bort fra beskæftigelsen på 28 timer.

Reglerne sætter ikke grænser for, hvor lav en indtjening der må være tale om i et arbejdsforhold. Dette betyder f.eks., at et medlem, der vælger at arbejde for en meget lav timeløn, uden fradrag kan være beskæftiget i meget stort omfang.

Til § 6, stk. 2

Der kan opstå situationer, hvor medlemmet ved indlevering af dagpengekortet ikke kender indtægten. I sådanne tilfælde skal arbejdsløshedskassen til brug for sin vurdering af, om de 40.000 kr. er indtjent, lade et beløb indgå i opgørelsen, der svarer til omregningssatsen multipliceret med det beskæftigede antal timer.

I disse tilfælde skal der ske en regulering, når medlemmet er blevet bekendt med indtægten.

Til § 6, stk. 3

Ved udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan det være vanskeligt (umuligt) at opgøre, hvilken indtjening der knytter sig til arbejdsindsatsen i en uge. I § 6, stk. 3, er det derfor præciseret, at man ved opgørelsen af de 40.000 kr. lader et beløb indgå, der svarer til det anvendte timetal multipliceret med omregningssatsen.

Til § 7

Ved deltagelse i byggeri som selvbygger eller medbygger kan det som ved selvstændig bibeskæftigelse være vanskeligt (umuligt) at opgøre hvilken indtjening, der knytter sig til arbejdsindsatsen i en uge. Som ved selvstændig bibeskæftigelse anvendes det faktiske antal timer, medlemmet har benyttet ved byggeriet. Timetallet multipliceres med den gældende omregningssats. Det beregnede beløb indgår ved opgørelsen af den fradragsfri indtægt.

Til § 8

Det er ikke hensigten med ordningen, at den skal kunne anvendes af medlemmer, som går i fuldtidsbeskæftigelse eller i beskæftigelse i et omfang, der er tæt på fuld tid.

Stk. 1. § 8 betyder, at indtægter i uger, hvori medlemmet er beskæftiget mere end 29,6 timer, ikke er omfattet af reglerne om fradragsfri indtjening. Dette indebærer, at indtægter ikke indgår i opgørelsen af de 40.000 kr. Det betyder endvidere, at de beskæftigede timer i modsætning til beskæftigelsen, hvorfra indtægten indgår i opgørelsen af de 40.000 kr., på normal vis indgår i forhold til reglerne om mindsteudbetaling og timeoverførsel. Konsekvensen heraf er blandt andet, at der, hvis der i en uge arbejdes mere end 29,6 timer, ikke kan udbetales dagpenge. Det skal bemærkes, at det alene er det »arbejde« (eventuelt omregnet indtægt), der knytter sig til de i § 6, stk. 1 og 3, og § 7 omhandlede fradragsfri indtægter, der har betydning ved vurderingen af, om § 8 skal finde anvendelse. Hvis et medlem i en uge har haft 28 timers arbejde plus en omregnet pensionsindkomst svarende til 2 timer, vil lønnen fra de 28 timers arbejde indgå i opgørelsen af den fradragsfri indtjening. Dette er en konsekvens af, at det er pensionsindtægten - der ikke er en fradragsfri indtjening - der er skyld i, at timetallet overstiger 29,6 timer. Tanken bag § 8 er som nævnt ovenfor, at uger, hvor der arbejdes over 29,6 timer, holdes uden for ordningen. Det betyder f.eks., at hvis et medlem i en uge har haft 42 timers beskæftigelse, vil indtægten for alle 42 timer blive holdt ude af opgørelsen af de 40.000 kr. Til § 9 I den del af 52-ugers-perioden, hvor medlemmet endnu ikke har optjent beløbet på 40.000 kr., foretages fradrag for andre indtægter efter de almindelige fradragsregler. Tilsvarende sker der belægning ved f.eks. manglende rådighed og udbetaling af dagpengegodtgørelse efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge. Fra det tidspunkt, (den uge) hvor medlemmet har optjent beløbet på 40.000 kr., anvendes et andet fradragsprincip.

Stk. 1. § 9 fastslår, at der, når retten til fradragsfrit at tjene 40.000 kr. er udnyttet, skal ske modregning - krone for krone - i tilfælde af, at medlemmet enten har indtægter fra lønarbejde eller andre skattepligtige indtægter, der medfører fradrag efter de almindelige regler. For så vidt angår den uge, hvori medlemmet optjener de 40.000 kr., skal det bemærkes, at eventuelle andre indtægter, som ikke indgår i den fradragsfri indtægt, skal fradrages ved modregning - krone for krone. Dette betyder blandt andet, at et eventuelt pensionsbeløb skal modregnes i medlemmets dagpengeudbetalinger. Også udøvelsen af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse skal medføre modregning i dagpengene. Modregningen sker ved, at de på virksomheden anvendte timer multipliceres med omregningssatsen. Det beløb, der herved fremkommer, modregnes i medlemmets dagpenge. Det skal understreges, at uanset at der, efter at de 40.000 kr. er indtjent skal ske modregning i dagpengene, så er det den almindelige mindsteudbetalingsregel, der er gældende. Til § 10 Når det fradragsfri beløb er optjent, vil der, såfremt medlemmet ikke kan anses for ophørt som selvbygger eller medbygger, ikke længere kunne udbetales dagpenge. Til § 11 Som en konsekvens af, at der skal ske modregning i dagpengene, indeholder § 11 retningslinier for, hvorledes timer/dage, hvor medlemmet skal have belagt dagpengekortet, efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge, skal indgå i forbindelse med modregningen. Bestemmelsen fastslår, at der for hver belagt time indgår et beløb svarende til 1/37 af medlemmets dagpenge for en uge. I henhold til § 9 i bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge skal et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, i visse tilfælde have belagt sit dagpengekort op til 7,4 timer pr. dag. Hvis en sådan situation forekommer, efter at medlemmet har optjent de 40.000 kr., skal arbejdsløshedskassen omregne indtægten i ugen til timer. Hvis det beregnede timetal er på 7,4 timer eller derover, kan arbejdsløshedskassen nøjes med at modregne indtægten i dagpengebeløbet. Hvis omregning af indtægten giver et timetal på mindre end 7,4 timer, f.eks. 5 timer, skal der ske en supplerende belægning med 2,4 timer. Dette betyder, at arbejdsløshedskassen ved modregning i dagpengene skal modregne arbejdsindtægten og modregne det beløb, der fremkommer ved at multiplicere 2,4 timer med en værdi, der svarer til 1/37 af medlemmets dagpenge for en uge. Bortset fra det ovenfor beskrevne eksempel skal den i § 11 beskrevne fremgangsmåde anvendes, uanset om der knytter sig et beløb til belægningsårsagen. Det vil sige, at selv om medlemmet f.eks. modtager betaling for 1. og 2. ledighedsdag eller afholder ferie med feriegodtgørelse, skal arbejdsgivergodtgørelsen og feriegodtgørelsen ikke modregnes i dagpengene. Det skal bemærkes, at mindsteudbetalingsreglen selvfølgelig også gælder i disse tilfælde. Til § 12 Reglerne om overførsel af overskydende timer gælder også i 52-ugers-perioden. Overførsel af overskydende timer vil som udgangspunkt fortsat skulle ske efter almindeligt gældende regler, således at overførsel sker ved en timebaseret belægning i de(n) følgende uge(r). Anvendelse af et modregningsprincip betyder imidlertid, at der må ske en tilpasning af timeoverførselsreglerne. Denne tilpasning er indeholdt i § 12. I tilfælde, hvor reglerne om overførsel af overskydende timer skal anvendes, skal arbejdsløshedskassen på grundlag af medlemmets oplysninger om antal arbejdstimer og indtægt beregne en gennemsnitlig timeløn. Den beregnede gennemsnitlige timeløn reduceret med arbejdsmarkedsbidraget multipliceres med antallet af overskydende timer, der skal fradrages i den uge, hvor der vil kunne udbetales dagpenge. I de tilfælde, hvor et medlems faktiske arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes medlemmets arbejdstid ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. I det omfang, der skal ske fradrag for overskydende timer, der er fremkommet ved omregning af en arbejdsindtægt, vil den gennemsnitlige timeløn derfor svare til den anvendte omregningssats. Eksempel 1: Et medlem, der har udnyttet den fradragsfri indtjening på kr. 40.000, får herefter fuldtidsarbejde. Ved den efterfølgende ledigmeldelse er antallet af overskydende timer opgjort til 50. Medlemmet vil derfor være udelukket fra dagpenge, idet 37 timer overføres til den første ledige uge. De resterende 13 timer overføres til den anden ledige uge, hvor medlemmet i øvrigt er fuldt ledigt. Ved dagpengeudbetalingen multipliceres de 13 timer med den gennemsnitlige timeløn og det herved fremkomne beløb modregnes i dagpengene. Eksempel 2: Medlemmet får som i eksempel 1 opgjort overskydende timer til 50. I den første ledighedsuge overføres 37 timer. I den anden ledighedsuge overføres de resterende 13 timer. Medlemmet har i denne uge yderligere 20 timers beskæftigelse. Medlemmet vil derfor ikke kunne få udbetalt dagpenge i ugen på grund af mindsteudbetalingsreglen. Det skal bemærkes, at selv om indtægten ved beskæftigelsen på 20 timer i sig selv ville udelukke udbetaling af dagpenge, vil overskydende timer alligevel kunne opbruges i ugen, idet belægning og overførsel af overskydende timer som udgangspunkt foretages som et timebaseret fradrag. I de tilfælde, hvor antallet af overskydende timer hidrører fra flere opgørelsestidspunkter, og hvor den gennemsnitlige timeløn ikke er den samme, beregnes den gennemsnitlige timeløn ved at dividere den samlede indtægt vedrørende overskydende timer med det samlede antal overskydende timer. Eksempel: Medlemmet har ved 1. opgørelsestidspunkt 10 timer med en gennemsnitlig timeløn på kr. 105. Ved næste opgørelsestidspunkt har medlemmet 5 timer med en gennemsnitlig timeløn på kr. 90. Medlemmet har ikke i den mellemliggende periode fået foretaget fradrag på grund af overskydende timer. Det samlede antal overskydende timer kan herefter opgøres til 15 timer med en dertil knyttet indtægt på kr. 1.500. Den gennemsnitlige værdi af en time vil herefter udgøre 1500:15 = kr. 100. Til § 13 I tilfælde af, at medlemmets indtægt ikke kendes på det tidspunkt, hvor oplysningerne skal afgives til arbejdsløshedskassen, fremgår det af § 13, at arbejdsløshedskassen skal foretage en foreløbig modregning ved hjælp af omregningssatsen. At der er tale om en foreløbig modregning indebærer, at der skal ske en regulering af dagpengeudbetalingen, når medlemmet er blevet bekendt med indtægtens størrelse. Til § 14 Det arbejde, som medlemmet udfører uden fradrag i dagpengene, kan ikke bruges til at generhverve retten til at begynde en ny delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til § 16 Det påhviler arbejdsløshedskasserne at vejlede medlemmerne om mulighederne for og konsekvenserne af at indtræde i ordningen. Vejledningen bør finde sted i rimelig tid, dog senest når arbejdsløshedskassen er blevet bekendt med, at medlemmet opfylder kravet om 52 ugers ledighed inden for 65 uger. Til § 17 Medlemmet skal afgive de nødvendige oplysninger på dagpengekortet. I modsætning til, hvad der normalt er hovedreglen, skal medlemmerne uge for uge afgive oplysninger om både beskæftigelsens omfang og indtjeningens størrelse. Til § 18 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995 og finder umiddelbart anvendelse for personer, der er overgået på ordningen om dagpengeperioder med fradragsfri arbejdsindtægter den 1. april 1995 eller senere. Medlemmer, der senest den 22. november 1994 er overgået til ordningen med fradragsfri indtjening, og medlemmer, der den 22. november 1994 opfyldte betingelserne for at overgå til ordningen, og som senest den 22. november 1994 har indgivet anmodning om tilmelding til ordningen til arbejdsløshedskassen, fortsætter jf. § 18, stk. 2, med at få udbetalt dagpenge efter de forud for den 1. april 1995 gældende regler. Dette indebærer, at den fradragsfri indtjening udgør kr. 27.500 med eventuel regulering, samt at dagpenge udbetales med 80% af medlemmets hidtidige dagpengesats i hele 52 ugers perioden, også selv om en del af perioden ligger efter den 1. april 1995. Medlemmer, indplaceret i delperiode 1, der er overgået på ordningen med fradragsfri indtjening i perioden 23. november 1994 - 31. marts 1995, og som ikke jf. § 18, stk. 2, fortsætter med at få udbetalt dagpenge efter hidtil gældende regler, vil den 1. april 1995 få udbetalt dagpenge med 70% af den hidtidige sats med en udvidet ret til en fradragsfri indtjening på kr. 40.000. Efter den dagældende ordning kunne der fradragsfrit tjenes kr. 27.500 (pr. 1. januar 1995 kr. 27.600). Der vil derfor blive tale om, at den del af den fradragsfri indtægt, der er opbrugt forud for den 1. april 1995, skal indgå i det nye fradragsfri beløb på kr. 40.000. Eksempel: Et medlem er overgået på ordningen den 1. december 1994. I perioden frem til den 1. april 1995 har medlemmet haft fradragsfri arbejdsindtægter jf. § 1 på kr. 10.000. Medlemmet vil derfor den 1. april 1995 have ret til fortsat at have arbejdsindtægter på kr. 30.000 (kr. 40.000 -kr. 10.000) i den resterende del af 12 måneders perioden. Det skal understreges, at selv om den fradragsfri indtjening er opbrugt forud for den 1. april 1995 vil medlemmet den 1. april 1995 være berettiget til fradragsfrit, at kunne indtjene kr. 40.000 fratrukket den allerede opbrugte fradragsfri indtjening. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der efter den fradragsfri indtjening er opbrugt er sket modregning i dagpengene for arbejdsindtægter. Det bemærkes, at der ikke skal ske regulering af allerede modregnede dagpenge. Medlemmer, som er indplaceret i delperiode 2, og som ikke er omfattet af § 18, stk. 2, skal den 1. april 1995 udtræde af ordningen med fradragsfri indtjening, idet ordningen ikke længere omfatter medlemmer indplaceret i delperiode 2. Der skal ved udtræden ikke ske regulering af det fradragsfri beløb.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. februar 1995 Eje Juul Jakobsen / Jan Strøbæk

Versioner

1. 1995-02-27, til 1997-08-26