Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/201@1995-12-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Underskrift 2

Folketinget har ved 3. behandling den 8. og 15. december 1995 vedtaget en række love på Socialministeriets område.

De vedtagne lovforslag vedlægges enkeltvis sammen med en orientering om indholdet af ændringerne, sådan at de nemt kan videregives til de relevante afdelinger.

Der er tale om følgende lovændringer:

1) Ændring af lov om social bistand (forhøjelse af aldersgrænsen for halv revalideringsydelse og minimumsgrænse for transportudgifter samt forsøgsbestemmelse om revalideringsinstitutioner m.v.)

2) Ændring af lov om kommunal aktivering (ændring af ydelser og tilbud m.v.)

3) Ændring af lov om social bistand (indførelse af beskæftigelseskrav og forlængelse af periode for unge kontanthjælpsmodtagere)

4) Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (regres for sygedagpengeydelser udbetalt af kommunen)

5) Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (forlængelse af dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension)

6) Ændring af lov om social bistand og lov om social pension (indførelse af ældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.)

7) Ændring af lov om social pension (udbetalingstidspunkt)

8) Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

9) Ændring af lov om social bistand (hjælp til medicin m.v. til døende)

10) Ændring af lov om social bistand (ophævelse af revisionsbestemmelse i bistandslovens § 69 b om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning)

11) Ændring af lov om social bistand (forlængelse af tilskud til forældre med privat børnepasning).

Der er desuden foretaget ændringer i lov om social bistand, lov om social pension, lov om delpension samt lov om kommunal aktivering som følge af ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af bidrag). Disse ændringer vil blive omtalt under de enkelte love.

Med venlig hilsen

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen

------------------------------------------------------------------

LOVÆNDRING NR. 1

------------------------------------------------------------------

Skrivelse om ændring af lov om social bistand.

Underskrift 1

Folketinget har ved 3. behandlingen, den 15. december 1995 vedtaget: L 21: Forslag til lov om ændring af lov om social bistand ( Forhøjelse af aldersgrænsen for halv revalideringsydelse og minimumsgrænse for transportudgifter samt forsøgsbestemmelse om revalideringsinstitutioner m.v. )

Underskrift 2

Folketinget har ved 3. behandlingen, den 14. december 1995 vedtaget: L 12: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love ( Forhøjelse m.v. af ATP - bidrag af dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af bidrag ) Lovforslaget indeholder i § 8 ændringer til lov om social bistand. Lovforslag L 21 er medtaget som bilag til denne skrivelse. Teksten svarer til den vedtagne lov. Endvidere er som bilag vedlagt: Bekendtgørelse af 15. december 1995 om ændring af bekendtgørelse om den faste bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistandslovens § 43. Lovforslaget L 12 er, som vedtaget ved 2. behandlingen, medtaget som bilag til denne skrivelse. Teksten svarer til den vedtagne lov. I. Vedrørende L 21. Den vedtagne lov, der træder i kraft den 1. januar 1996, indeholder følgende elementer: - forhøjelse af aldersgrænsen for modtagelse af halv revalideringsydelse efter § 43 fra 23 til 25 år. Med loven koordineres aldersgrænsen for modtagelse af den fulde revalideringsydelse med bl.a. kontanthjælpsreglernes voksensatser. - en overgangsordning i forbindelse med forhøjelsen af aldersgrænsen for modtagelse af halv revalideringsydelse fra 23 til 25 år. Der er i ændringslovens § 3 fastsat en overgangsordning, således at unge under 25 år, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1996 modtager fuld revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 1. pkt., bevarer denne ydelse under gennemførelsen af den forud fastlagte erhvervsplan. - en minimumsgrænse for transportudgifter på 200 kr. pr. måned i forbindelse med revalidering efter § 43, dog forudsat at udgiften ikke er handicapbetinget. Minimumsgrænsen for transportudgifter betyder, at revalidender selv skal afholde transportudgifter på indtil 200 kr. pr. måned. Transportudgifter, der er en følge af et handicap, dækkes dog forsat fuldt ud. - en generel forsøgsbestemmelse på revalideringsinstitutionsområdet m.v. ved § 138 f. Efter forsøgsbestemmelsen kan socialministeren efter ansøgning fra et amtsråd eller en kommunalbestyrelse give tilladelse til etablering af forsøgsordninger, der fraviger reglerne i §§ 91 - 95, for at fremme beskæftigelsesmulighederne for personer med nedsat erhvervsevne. Forsøgsbestemmelsen er bl.a. indført for at imødekomme anbefalinger i Arbejds- og Socialministeriets Udvalg om skånejob og som et led i at fremme virksomhedernes sociale medansvar. Efter bestemmelsen kan socialministeren fx godkende forsøg med beskyttede enkeltpladser. En afgørende forudsætning i forbindelse med godkendelse af forsøg vil være, at berørte amter og kommuner inddrages, således at der inden for forsøgets geografiske udstrækning opnås en fælles interesse i forsøget. Det forudsættes, at forsøg så vidt muligt kommer til at hvile på et aftalemæssigt grundlag. Endvidere forudsættes udgiftsmæssig neutralitet for staten, med mindre der i det enkelte tilfælde tilvejebringes særskilte midler til finansiering af forsøgsaktiviteten. Henvendelse om vejledning og afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende ændringerne i § 43 rettes til Den Sociale Ankestyrelse fra lovens ikrafttræden, medens henvendelser om forsøgsbestemmelsen i § 138 f rettes til Socialministeriet. II. Vedrørende L 12. Med vedtagelsen af lovforslag L 12 er der bl.a. gennemført ændringer i lov om social bistand. Den vedtagne lov, der træder i kraft den 1. januar 1997, indeholder følgende elementer for så vidt angår personer, der modtager revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2. - der skal indbetales ATP - bidrag for personer, der modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2. Indbetaling af ATP - bidrag skal begynde fra den 1. januar 1997. Indførelsen sker gradvist, således at der i 1997 indbetales halvdelen af det fulde ATP - bidrag, og først fra den 1. januar 1998 indbetales der fuldt bidrag. Personer, der modtager revalideringsydelse indbetaler selv 1/3 af bidraget, medens kommunen indbetaler 2/3. Det kommunale bidrag refunderes af staten. Anne Mette Lolk ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 2 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændring af lov om kommunal aktivering Folketinget har ved 3. behandling den 15. december 1995 vedtaget: L 22: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal aktivering (Ændring af ydelser og tilbud m.v.). Folketinget har ved 3. behandling den 14. december 1995 vedtaget: L 12: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Forhøjelse m.v. af ATP- bidrag af dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af bidrag). Lovforslaget indeholder i § 9 ændringer til lov om kommunal aktivering. Forslagene - som de er vedtaget ved 2. behandling og uændret ved den efterfølgende 3. behandling - er medtaget som bilag til denne skrivelse. Socialministeriet vil på baggrund af lovændringerne udarbejde en ny vejledning om aktiveringsloven. Den forventes at være klar til udsendelse i februar måned 1996. I. Vedrørende L 22 Loven indgår som et led i regeringens samlede lovinitiativer om en sammenhængende ungdomsindsats, der har til formål at styrke de unges muligheder for og tilskyndelse til at tage en kompetencegivende uddannelse. Som følge af denne forstærkede og målrettede uddannelsesindsats skal der også i kommunernes aktiveringsindsats over for kontanthjælpsmodtagerne lægges større vægt på det uddannelsesmæssige element. Med henblik herpå gennemføres der en styrkelse af vejledningsindsatsen, en forlængelse af aktiveringsperioden og en udvidelse af adgangen til at modtage uddannelse som aktiveringstilbud. 1. Lovens hovedelementer Den vedtagne lov, der træder i kraft den 1. april 1996, indeholder følgende elementer: - en styrkelse af vejledningsindsatsen i forhold til uddannelsesmuligheder, - en ændring af reglerne om de individuelle handlingsplaner, - en begrænsning i adgangen til at give kontanthjælpsmodtagere under 25 år tilbud om jobtræning med løntilskud, - en ret til tilbud på 18 måneder for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har en uddannelse, - en adgang for kontanthjælpsmodtagere over 25 år til at deltage i voksen- og efteruddannelse, - en oplysningspligt i forbindelse med deltagelse i tilbud om uddannelsesaktiviteter, - en ændring af størrelsen af beskæftigelsestillægget i individuel jobtræning, - en ændring af ydelsen i særligt tilrettelagte aktiverende forløb, - en omlægning af igangsætningsydelsen, og - en overgangsordning. I forbindelse med ændringen af beskæftigelsestillæggets størrelse henledes opmærksomheden specielt på bestemmelsen i den vedtagne lovs § 3. Efter denne bestemmelse skal kommunerne senest den 15. februar 1996 give en orientering om indholdet af de nye ydelsesregler til de kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i tilbud om individuel jobtræning, som først afsluttes efter lovens ikrafttræden. 2. Kort omtale af de enkelte ændringer 2.1. Styrkelse af vejledningsindsatsen Med ændringen af lovens § 3, stk. 1 sker der en styrkelse af den rådgivning og vejledning, som kommunerne skal tilbyde kontanthjælpsmodtagere forud for afgivelse af tilbud om aktivering. Ændringen indebærer, at kommunerne over for kontanthjælpsmodtagerne skal lægge vægt på at give vejledning om de uddannelsesmuligheder, der er til rådighed som alternativ til et tilbud efter aktiveringsloven. Ændringen vedrører alle kontanthjælpsmodtagere, men har især betydning for de unge under 25 år. 2.2. Ændring af reglerne om individuelle handlingsplaner Bestemmelserne i den gældende lovs § 3 og § 12 om den individuelle handlingsplan bliver med lovændringen samlet i lovens § 3. Det præciseres, at kommunerne ikke har pligt til, men kan udarbejde en individuel handlingsplan for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, dvs. ud fra en vurdering af det individuelle behov hos den enkelte unge. Beslutter kommunen at udarbejde en handlingsplan, skal der i planen lægges vægt på at angive hvilke uddannelsesaktiviteter, der kan være med til at opfylde den unges beskæftigelsesmål. Med lovændringen får kommunerne endvidere en pligt til hver 6. måned at tage en individuel handlingsplan op til revision med henblik på eventuelle justeringer. Dette gælder for enhver handlingsplan, dvs. uanset om kontanthjælpsmodtageren er under eller over 25 år. Ved revision af handlingsplanen skal kommunen foretage en fornyet vurdering af de muligheder, som kontanthjælpsmodtageren på basis af den forløbne del af aktiveringsperioden har for at komme ind på det almindelige arbejdsmarked eller i uddannelse. Det er på baggrund af kontanthjælpsmodtagerens rådighedsforpligtelse under aktiveringstilbudet af betydning, at der på denne måde med faste mellemrum foretages en bedømmelse af mulighederne for ordinær beskæftigelse og uddannelse. 2.3. Begrænsning i adgangen til jobtræning med løntilskud til kontant- hjælpsmodtagere under 25 år Med ændringen af lovens § 4 gennemføres der en begrænsning i kommunernes adgang til at give kontanthjælpsmodtagere under 25 år tilbud om jobtræning med løntilskud på en privat eller offentlig arbejdsplads. Ændringen indebærer, at der ikke kan gives tilbud om jobtræning til en ung under 25 år, der er overgået fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet som en konsekvens af, at den unge har afslået at deltage i et uddannelsestilbud på 18 måneder efter bestemmelsen i § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Begrænsningen i adgangen til jobtræning gælder alene i forhold til det første aktiveringstilbud til den unge. Har den unge ret til et gentaget tilbud efter lovens § 11, er der således ikke tale om nogen begrænsning. 2.4. Tilbud på 18 måneder til unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse Varigheden af aktiveringstilbud udvides fra 6 til 18 måneder for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en uddannelse der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Denne gruppe af de unge har således ret til et tilbud om aktivering, der har samme varighed som det tilbud om uddannelse, som dagpengemodtagere under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse har ret og pligt til efter den nye ordning i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For de kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse, opretholdes lovens nuværende krav om, at et aktiveringstilbud skal være på 6 måneder. Kommunerne har i forhold til de unge under 25 år mulighed for at anvende alle de former for aktiveringstilbud, der er nævnt i loven, dvs. enten jobtræning (cfr. dog her begrænsningen nævnt under pkt. 2.3.), individuel jobtræning, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb eller deltagelse i frivillige ulønnede aktiviteter. Det overordnede sigte med lovændringen er imidlertid, at der i aktiveringsindsatsen - og specielt i forhold til de unge uden en uddannelse -skal lægges større vægt på uddannelsesaspektet, herunder en øget tilskyndelse til de unge om at deltage i ordinær uddannelse. Det er i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter fastlagt, hvilke uddannelsesforløb der kan iværksættes som led i aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere. Disse uddannelsesaktiviteter vil blive udvidet bl.a. med en række nye uddannelsesforløb af 18 måneders varighed, der etableres på Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets område. Udvidelsen med de nye uddannelsesforløb betyder, at bekendtgørelsen om de særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter skal ændres med virkning fra 1. april 1996. Bekendtgørelsen vil blive udsendt hurtigst muligt til kommunerne. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE) har i samarbejde med Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet udarbejdet et uddannelseskatalog med en beskrivelse af både de ordinære uddannelser og de uddannelser, som henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan deltage i som led i aktivering. Uddannelseskataloget vil af RUE blive udsendt til kommunerne i slutningen af december måned. Kataloget kan anvendes af kommunerne i forbindelse med vejledning om uddannelsesmuligheder for de unge uden en kompetencegivende uddannelse, og specielt med henblik på at få de unge igang med en ordinær uddannelse. Der er etableret regionale udviklingssekretariater på 12 Erhvervsskoler (Tekniske skoler og Handelsskoler), som har til opgave at initiere og koordinere udviklingen af de nye uddannelsestilbud - dvs. 3-18 måneders uddannelsesforløb og EGU- forløb på Erhvervsskolerne - samt indsamle beskrivelser af de nye tilbud. Desuden indsamler sekretariaterne information om uddannelsestilbud fra social- og sundhedsuddannelserne, VUC- centrene, produktionsskoler, daghøjskoler m.fl. Sekretariaterne formidler information om de nye uddannelsestilbud til de regionale arbejdsformidlinger og til de kommuner, der ligger i regionen. 2.5. Adgang for kontanthjælpsmodtagere over 25 år til at deltage i voksen- og efteruddannelse Med ændringen af lovens § 8 får kontanthjælpsmodtagere over 25 år mulighed for - med udbetaling af aktiveringsydelse - at deltage i voksen- og efteruddannelsesforløb, der er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. De nærmere regler om positivlisten, dvs. afgrænsningen af de uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse, vil af Arbejdsministeriet blive fastsat i en bekendtgørelse, der vil blive udsendt hurtigst muligt til kommunerne. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse kan finde sted, når kontanthjælpsmodtageren i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget kontanthjælp eller ydelser efter aktiveringsloven. En kontanthjælpsmodtagers deltagelse i voksen- og efteruddannelse er endvidere betinget af: - at det ønskede uddannelsesforløb indgår i den individuelle handlingsplan, der skal udarbejdes for pågældende senest efter 6 måneder, - at der ikke fra kommunens side skønnes at være rimelig udsigt til, at kontanthjælpsmodtageren i løbet af uddannelsesperioden vil få tilbudt stabil og ustøttet beskæftigelse, og - at deltagerprisen for uddannelsen ikke er urimelig i forhold til værdien for kontanthjælpsmodtagerens senere beskæftigelsesmuligheder. I den sidstnævnte betingelse ligger, at kommunerne har mulighed for at afslå et ønske om voksen- og efteruddannelse, hvis der måtte blive etableret uddannelsesforløb med en så høj deltagerpris, at denne set i forhold til værdien for den ledige ikke er rimelig at pålægge en offentlig myndighed i relation til aktivering af en kontanthjælpsmodtager. Kommunens afgørelse om en kontanthjælpsmodtagers adgang til at deltage i voksen- og efteruddannelse kan indbringes for de sociale klagemyndigheder. 2.6. Oplysningspligt i forbindelse med deltagelse i tilbud om uddannelsesaktiviteter Lovændringen indeholder i § 6, stk. 3 en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om en pligt for uddannelsesinstitutioner til at indberette oplysninger, der kan sikre kommunerne en kontrol med kontanthjælpsmodtageres deltagelse i uddannelsesaktiviteter, herunder i voksen- og efteruddannelse. De nærmere regler herom vil blive fastsat i den nye bekendtgørelse efter lovens § 6 om de særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. pkt. 2.4. 2.7. Ændring af beskæftigelsestillægget i individuel jobtræning Beskæftigelsestillægget til unge under 25 år ændres med det formål at harmonisere niveauet for ydelsen i individuel jobtræning til kontanthjælpsmodtagere med den ydelse, der udbetales til unge dagpengemodtagere i uddannelsestilbud. Med virkning fra 1. april 1996 nedsættes beskæftigelsestillægget for de unge under 25 år til 8,19 kr. pr. time. I perioden frem til 1. april 1996 udgør tillægget til de unge 15,36 kr. pr. time (satsen inkl. satsreguleringen pr. 1. januar 1996). Der sker med lovændringen ingen ændring i størrelsen af tillægget til kontanthjælpsmodtagere over 25 år, der således modtager tillægget med 15,36 kr. pr. time (satsen inkl. satsreguleringen pr. 1. januar 1996). 2.8. Ændring af ydelsen i særligt tilrettelagte aktiverende forløb Lovændringen medfører en opdeling af den nuværende aktiveringsydelse, der udbetales i de særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter lovens § 7. Fremtidig sammensættes ydelsen på den måde, at der skal udbetales aktiveringsydelse i den del af forløbet, der består af kursus/uddannelse, hvorimod der skal udbetales enten løn eller aktiveringsydelse + beskæftigelsestillæg i de perioder, hvor forløbet indeholder beskæftigelse, der selvstændigt kunne være etableret som jobtræning eller individuel jobtræning, dvs. med iagttagelse af de regler om merbeskæftigelse og konkurrenceforvridning, der gælder for disse former for aktiveringstilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 2.9. Omlægning af igangsætningsydelsen Ordningen med igangsætningsydelsen til kontanthjælpsmodtagere omlægges på samme måde som etableringsydelsen for dagpengemodtagerne fra en overvejende retsbestemt ydelse til en skønsbaseret ydelse. Igangsætningsydelse skal kunne tildeles kontanthjælpsmodtagere, som efter en periode med 6 måneders kontanthjælp eller ydelser efter aktiveringsloven ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed. Kommunerne kan ved beslutningen om at tildele ydelsen lægge vægt på, om der ud fra en vurdering af markedsmuligheder og kontanthjælpsmodtagerens personlige kvalifikationer er rimelig udsigt til, at den påtænkte etablering vil føre til en levedygtig virksomhed. Det er samtidig med lovændringen præciseret, at igangsætningsydelsen udgør 50 pct. af den kontanthjælp, som ansøgeren ellers ville være berettiget til. Størrelsen af ydelsen skal således fastsættes på grundlag af den kontanthjælp, som pågældende alternativt ville have ret til på det tidspunkt, hvor udbetalingen af ydelsen starter. 2.10. Overgangsordning Der er i ændringslovens § 2 fastsat en overgangsordning, der omfatter følgende af ændringerne: - udvidelsen af aktiveringsperioden fra 6 til 18 måneder for unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse, jf. pkt. 2.4. - ændringen af ydelsen i særligt tilrettelagte aktiverende forløb, jf. pkt. 2.8. - begrænsningen i adgangen til at give tilbud om jobtræning til unge under 25 år, der er overgået fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet efter afvisning af et uddannelsestilbud, jf. pkt. 2.3. Overgangsordningen går ud på, at de aktiveringstilbud, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden den 1. april 1996, skal afsluttes efter de hidtil gældende regler. De nævnte ændringer finder således først anvendelse på de tilbud, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden. II. Vedrørende L 12 Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 12 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love er der bl.a. gennemført ændringer i loven om kommunal aktivering, jf. her den samtidig udsendte skrivelse specielt om ændringerne i ATP-loven. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Ændringerne medfører, at kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et aktiveringstilbud efter aktiveringsloven med udbetaling af aktiveringsydelse eller oplæringsydelse, bliver omfattet af ordningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension med indbetaling af bidrag hertil (ligesom de er omfattet efter bistandslovens kontanthjælpsregler). Udover selve aktiveringsydelsen/oplæringsydelsen indgår også beskæftigelsestillægget i individuel jobtræning i beregningsgrundlaget for ATP-bidraget. Derimod skal der ikke beregnes bidrag af godtgørelse, der udbetales efter aktiveringslovens § 20. Indbetaling af ATP-bidrag skal først ske, når kontanthjælpsmodtageren i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget aktiveringsydelse eller oplæringsydelse. Det er endvidere en betingelse for bidragspligten, at kontanthjælpsmodtagerens månedlige aktiveringsydelse/oplæringsydelse mindst udgør et beløb, der svarer til den fulde kontanthjælp, som henholdsvis en forsørger og en ikke-forsørger vil være berettiget til efter bistandslovens § 37, stk. 2. En kontanthjælpsmodtager i aktivering betaler selv 1/3 af ATP- bidraget, mens kommunen betaler 2/3 af bidraget. Kontanthjælpsmodtagerens andel af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregningen af bidraget. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter aktiveringsloven. III. Vejledning om de nye regler Henvendelser om vejledning og afklaring af tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelsen af de nye regler i L 22 skal rettes til Socialministeriet i perioden frem til lovens ikrafttræden den 1. april 1996. Efter den 1. april 1996 skal henvendelser rettes til Den Sociale Ankestyrelse. Er der tale om vejledning med hensyn til bestemmelser, hvor en afgørelse ikke kan indbringes for de sociale klageinstanser, skal henvendelser imidlertid fortsat rettes til Socialministeriet. Anne Mette Lolk ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 3 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændring af bistandslovens regler om kontanthjælp til unge under 25 år og ændring af lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension og forskellige andre love Folketinget har den 15. december 1995 vedtaget et lovforslag om ændring af lov om social bistand (indførelse af beskæftigelseskrav og forlængelse af periode for unge kontanthjælpsmodtagere). Forslaget, som det ser ud efter 3. behandlingen, vedlægges i kopi. Efter gældende regler i bistandslovens § 37, stk. 3, modtager unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke i hjemmet forsørger egne børn, normalt ungesatsen, som pr. 1. januar 1996 udgør 2.138 kr. for hjemmeboende og 4.370 kr. for udeboende. Unge under 25 år, som i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, som overstiger 60 pct. af dagpengemaksimum, modtager dog kontanthjælp efter satserne for personer over 25 år. Ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte og andre godtgørelser, der ydes i forbindelse med uddannelse, medregnes ikke i indtægten. Det vedtagne lovforslag indebærer, at den periode, i hvilken den unge skal have haft en indtægt, som overstiger 60 pct. af dagpengemaksimum, forlænges fra 12 til 18 måneder, og at indtægterne nu skal være arbejdsindtægter. Det vedtagne lovforslag træder i kraft den 1. april 1996. Unge under 25 år, som ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp med satserne for personer over 25 år, berøres ikke af ændringen. Folketinget har endvidere den 14. december 1995 vedtaget et lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Dette forslag, som det ser ud efter 3. behandlingen, vedlægges også i kopi, idet der henvises til forslagets § 8, hvorefter der skal indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere. Indbetaling af ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere skal begynde fra den 1. januar 1997. Indførelsen sker gradvis, således at der i 1997 indbetales halvdelen af det fulde ATP-bidrag, og først fra den 1. januar 1998 indbetales der fuldt ATP-bidrag. Kontanthjælpsmodtagen indbetaler selv 1/3 af bidraget, medens kommunen indbetaler 2/3. Det kommunale bidrag refunderes af staten. For at undgå ATP-administration for personer, der modtager kontanthjælp i en kortere periode, skal der først indbetales ATP- bidrag, efter at en person i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget kontanthjælp og/eller aktiveringsydelse/oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering. Der skal kun indbetales ATP-bidrag i måneder, hvor der efter bistandslovens § 37 udbetales det fulde beløb på 80 pct. af dagpengemaximum til forsørgere eller på 60 pct. af dagpengemaximum til ikke-forsørgere. Er der fradrag i kontanthjælpen, eller får modtageren udbetalt hjælp efter de særlige ungesatser, skal der ikke indbetales ATP-bidrag. Med venlig hilsen Birthe Frederiksen ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 4-5 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension, samt regres for sygedagpengeydelser udbetalt af kommunen). 1. Forlængelse af dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension. Folketinget har ved 3. behandling den 15. december 1995 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forlængelse af dagpengeperioden for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension). Forslaget, som det ser ud efter 3. behandlingen, vedlægges i kopi. Ændringen betyder, at sygedagpengeudbetalingen vil kunne fortsætte efter varighedsbegrænsningens indtræden, indtil det tidspunkt, hvor 1. instansen (kommunen/revaliderings- og pensionsnævnet) har besluttet, at der skal udbetales førtidspension eller forskud herpå efter lov om social pension. Hvis 1. instansen giver afslag på førtidspension, standses dagpengeudbetalingen - også selv om afgørelsen ankes - medmindre betingelserne for at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter de andre forlængelsesmuligheder er opfyldt. Det bemærkes, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengene, hvis disse kan standses efter andre bestemmelser i dagpengeloven, f.ex. §§ 5 eller 8. Ændringen træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på personer, der modtager dagpenge denne dato eller senere, og som enten ved lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om førtidspension, eller efter lovens ikrafttræden ansøger herom. 2. Regres for sygedagpengeydelser udbetalt af kommunen. Folketinget har ved 3. behandling den 15. december 1995 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om erstatningsansvar (Regres for sygedagpengeydelser udbetalt af kommunen). Forslaget, som det ser ud efter 3. behandlingen, vedlægges i kopi. Efter lovændringen kan kommunen gøre regres gældende i de tilfælde, hvor en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10 og 21, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Erstatningsansvarsloven er ligeledes ændret, således at den tidligere bestemmelse, hvorefter der ikke kan gøres regres gældende for sygedagpengeydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er ophævet. Ved ændringsforslaget får kommunen således en mulighed for at indtræde i skadelidtes krav mod skadevolderen efter erstatningsansvarsloven. Kommunens krav mod skadevolderen er således størrelsesmæssigt begrænset til det krav, som skadelidte har mod skadevolderen for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om ansvarsgrundlag, eller andre almindelige betingelser for erstatningsansvar - årsagsforbindelse, adækvans m.v. Det forudsættes at disse betingelser er opfyldt. Efter dansk rets almindelige hovedregel om ansvarsgrundlaget (culpareglen) ifalder en skadevolder ansvar for en skade, forvoldt ved en uforsvarlig adfærd, der kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. I visse tilfælde er ansvaret imidlertid skærpet. På forskellige enkeltområder er der f.eks. i lovgivningen fastsat regler om objektivt ansvar for skader. Dette er bl.a. tilfældet med skader indenfor færdselslovens og hundelovens områder. Socialministeriet vil følge kommunernes anvendelse af regresadgangen og vil tage kontakt med kommunerne med henblik på at finde en hensigtsmæssig fremgangsmåde i disse sager. Ændringen træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato. Med venlig hilsen Birthe Frederiksen ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 6 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension (Indførelse af ældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.) L 37. Folketinget har den 15. december 1995 vedtaget L 37. Forslaget som vedtaget ved 3. behandling vedlægges til orientering. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog pkt. V om ikrafttrædelses- og overgangsregler. I. Hovedindholdet af lovændringerne i lov om social bistand - Der skal oprettes ældreråd i alle kommuner. Ældrerådene skal medvirke til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen og rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at høre ældrerådene om alle initiativer, der vedrører de ældre. Ældrerådene skal etableres senest den 1. januar 1997 og skal senest den 1. januar 1999 etableres ved direkte valg blandt alle, der er fyldt 60 år og har fast bopæl i kommunen. - Der skal oprettes klageråd på hjemmehjælpsområdet i alle kommuner. Klagerådet skal drøfte og videreformidle klager over hjemmehjælp til kommunalbestyrelsen. Klagerådet kan ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen udtale sin eventuelle kritik og komme med henstillinger m.v. - Kommunalbestyrelsen skal meddele alle afgørelser om hjemmehjælp skriftligt. Herudover skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med visitering til hjemmehjælp anvende et skema, der indeholder de oplysninger, som har dannet grundlag for afgørelsen. De oplysninger, der danner grundlag for afgørelsen, udarbejdes i samarbejde med ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren. - Kommunernes forpligtelser med hensyn til hjælpetilbud for ældre m.fl. er samlet. Der er således sket en sammenskrivning og revidering af de hidtil gældende regler i §§ 50, 60, 74, 76 og 77 om hjemmehjælp, omsorgsarbejde og daghjem og dagcentre. Der er med sammenskrivningen ikke tilsigtet grundlæggende ændringer i reglerne om hjemmehjælp eller omsorgsarbejde. - Bredden i hjemmehjælpsbegrebet er tydeliggjort samtidig med, at det er præciseret, at udgangspunktet for indsatsen bør være forebyggelse og vedligeholdelse af færdigheder. Det er præciseret, at hjemmehjælp ydes til nødvendige praktiske opgaver, som hjemmehjælpsmodtageren ikke selv kan klare, og at hjælpen løbende skal afpasses behovet. - Det formelle uddannelseskrav for hjemmehjælpere er ophævet. Det understreges på denne måde, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at sociale opgaver varetages af personale, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Det er forudsat, at de krav, kommunerne stiller til personalet på dette område, opretholdes. - Den formelle forskel i indholdet af midlertidig og varig hjemmehjælp er ophævet. - Reglerne om, at dele af omsorgsarbejdet skal organiseres i institutioner (daghjem og dagcentre), er ophævet. I denne sammenhæng er kravet om, at ikke-kommunale daghjem, dagcentre og plejehjem skal være selvejende institutioner, ophævet. - Det er præciseret, at kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med tilbud efter § 50 så vidt muligt skal tilrettelægges sammen med brugerne af disse aktiviteter, f.eks sammen med et brugerråd knyttet til et aktivitetscenter, ældrerådet osv. - For tilbud efter § 50 - dog ikke for hjemmehjælp - er principperne for betalingen præciseret. De faktiske udgifter til tilbuddene udgør fortsat overgrænsen for, hvor meget kommunalbestyrelsen kan kræve i betaling. Ved de faktiske udgifter forstås materialer, råvarer til kost og lign., samt udgifter til personale. Kommunalbestyrelsen kan som hidtil fastsætte betalingen lavere end omkostningerne giver mulighed for. For hjælp, der ydes efter en konkret, individuel vurdering, kan der ikke opkræves betaling for personaleudgifter. Dog kan der som hidtil opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. - Betalingen for tilbud efter § 50 kan fastsættes endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter. Betalingen skal dog fastsættes således, at kommunens samlede indtægter ved betaling over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til sådanne tilbud. - De særlige regler om betaling og om nedsættelse af betaling i særlige tilfælde m.v. ved midlertidige døgnophold videreføres uændret. - Herudover er der foretaget konsekvensændringer i lov om social bistand og lov om social pension som følge af ændringer i ældreboligloven, boligstøtteloven, lejeloven og boligbyggeriloven. II. Kapitel 12 - Hjælp og tilbud til personer med behov for pleje og omsorg m.v. Ældreråd - Klageråd. Reglerne om hjælpetilbud for ældre m.fl. er samlet. Der er således sket en sammenskrivning og revidering af de hidtil gældende regler om hjemmehjælp, omsorgsarbejde og daghjem og dagcentre m.v. Der er med sammenskrivningen ikke tilsigtet grundlæggende ændringer i reglerne om hjemmehjælp og omsorgsarbejde m.v. Nedenfor er hovedindholdet af de enkelte bestemmelser beskrevet. Med hensyn til formuleringen af de enkelte bestemmelser henvises der til den vedlagte kopi af de vedtagne ændringer og regler. Der henvises i øvrigt til pkt. V om ikrafttrædelses- og overgangsregler. 1. Hjælp og tilbud til personer med behov for pleje og omsorg m.v. Ad § 50. Kommunernes forpligtelser med hensyn til hjælpetilbud for ældre m.fl. er samlet i denne bestemmelse. Bestemmelsen er således en sammenskrivning og revion af de hidtil gældende regler i §§ 50, 60, 74, 76 og 77 om hjemmehjælp, omsorgsarbejde og daghjem og dagcentre. Der er med sammenskrivningen ikke sket grundlæggende ændringer i reglerne om hjemmehjælp eller omsorgsarbejde. Bestemmelsen omfatter alt fra dag- og døgntilbud til personer i almindelige boliger og i plejeboliger efter ældreboligloven til mindre tilskud til pensionistforeninger. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, hvilke tilbud der skal tilbydes de ældre i kommunen og om det nærmere indhold af disse tilbud. § 50, stk. 1, er opdelt i to led. § 50, stk. 1, nr. 1, omfatter de ydelser, som tildeles efter en konkret individuel vurdering af modtagerens behov, fx hjemmehjælp, madudbringning o.lign. § 50, stk. 1, nr. 2, omfatter generelle tilbud, som tilbydes bredt til alle pensionister. Sondringen mellem tilbud ydet efter visitation og andre ydelser har bl.a. betydning i forbindelse med reglerne om betaling. Der henvises til beskrivelsen under § 52, stk. 1. Reglerne er udformet fleksibelt, således at det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvordan tilbuddene konkret skal tilrettelægges og udformes. Det er ikke længere et krav, at visse dele af omsorgsarbejdet skal foregå i institution og reglerne om, at ikke-kommunale institutioner skal være selvejende institutioner, er ophævet. Opgaverne kan som hidtil udføres i samarbejde med andre kommuner eller amtskommuner. Kommunalbestyrelsen har således vide muligheder for at tilrettelægge og udføre omsorgsarbejdet på den måde, som det efter lokale forhold skønnes mest hensigtsmæssigt. Ad § 50, stk. 2. Det er forudsat, at målet for kommunalbestyrelsens indsats for de svage grupper skal være, at tilbuddene så vidt muligt sammen med kommunens andre tilbud skaber rammer, der sikrer trivsel, og at tilbuddene udformes, således at brugerne får størst mulig indflydelse og medansvar. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med tilbuddene skal så vidt muligt tilrettelægges sammen med brugerne af aktiviteterne. Det vil afhænge af de lokale forhold, hvem tilsynet skal ske i samarbejde med. Som eksempler kan nævnes samarbejde med ældreråd, beboerråd i plejehjem, brugerråd knyttet til et aktivitetscenter. Den hidtil gældende bestemmelse i § 76, stk. 2, om at amtskommunen kan yde vejledning og foretage undersøgelser i forbindelse med drift af daghjem og dagcentre er ophævet, men amtskommunen kan dog fortsat yde sådan vejledning eller foretage undersøgelser, hvis der er enighed om dette. Ad § 51, stk. 1. Bredden i hjemmehjælpsopgaverne er præciseret med henblik på at tydeliggøre vigtigheden af, at udgangspunktet for indsatsen skal være forebyggelse og vedligeholdelse af færdigheder, og at hjemmehjælpen bør ses i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud til de ældre m.v. Bestemmelsen indeholder en samlet beskrivelse af, hvad hjemmehjælp kan omfatte, uanset om hjælpen ydes til afhjælpning af midlertidige eller varige behov. Det er præciseret, at hjemmehjælp i form af praktisk bistand kun kan tildeles til opgaver i hjemmet, som det er nødvendigt at løse, og som modtageren ikke selv kan klare. Det er desuden præciseret, at hjælpen løbende skal afpasses behovet. Indsatsen på bl.a. hjemmehjælpsområdet er at forebygge og vedligeholde færdigheder, og målet for indsatsen bør så vidt muligt være at gøre hjemmehjælpsmodtageren i stand til at klare sig på egen hånd. Hjemmehjælpsmodtageren skal derfor i videst muligt omfang selv deltage aktivt i udførelsen af opgaverne. Den gældende særlige regel om, at det senest 3 uger efter, at der er tildelt midlertidig hjemmehjælp, skal vurderes, om hjælpen skal fortsætte eller evt. erstattes af andre tilbud, er ikke videreført. Der er således ikke fastsat faste tidsgrænser med hensyn til, hvornår den tildelte hjemmehjælp skal revurderes, idet det forudsættes, at der i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp samtidig træffes bestemmelse om, hvornår hjælpen skal vurderes igen set i relation til (for)målet med hjælpen. De hidtidige kriterier for at yde midlertidig og varig hjemmehjælp er ikke videreført. Reglerne om, at modtageren betaler for hjemmehjælp, der ydes midlertidigt, og at der ikke betales for hjemmehjælp, der ydes af længere varighed, er derimod uændrede. Der henvises til §§ 53, 54 og 55. 2. Skriftlige afgørelser om hjemmehjælp og visitationsskema Ad § 51, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal meddele ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren afgørelsen om hjemmehjælp i skriftlig form. Hensigten med at indføre skriftlige afgørelser er at give ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren information om det grundlag, kommunalbestyrelsen har truffet sin afgørelse om hjemmehjælp på. Efter forvaltningslovens regler er der ikke noget til hinder for, at afgørelser i nogle situationer meddeles ansøgeren mundtligt. Ansøgeren kan dog altid forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Efter forvaltningsloven skal en afgørelse indeholde en begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver ansøgeren medhold. Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om ansøgerens forventninger til hjemmehjælp fuldt ud er opfyldt, og der kan derfor opstå tvivl om kommunens pligt til at begrunde afgørelsen. De nye regler sikrer, at alle ansøgere om hjemmehjælp - uanset udfaldet af sagen - modtager information om baggrunden for afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal til brug for afgørelsen om hjemmehjælp udarbejde et skema, der som minimum indeholder oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen ydes. Kommunalbestyrelsen bør nøje overveje hvilke yderligere oplysninger, der bør gives skriftligt, når der træffes afgørelse om hjemmehjælp. Det anbefales således, at skemaet udover de obligatoriske oplysninger indeholder relevante oplysninger om ansøgerens forhold, eksempelvis oplysninger om familieforhold, helbredsforhold, boligens indretning, brug af hjælpemidler, hvilke opgaver ansøgeren selv kan udføre, målsætninger og planer i forbindelse med de opgaver, der ydes hjælp til mv. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren og udleveres sammen med afgørelsen til den pågældende. Kommunalbestyrelsen skal bestræbe sig på, at skemaet ikke blot underskrives af kommunens repræsentant, men også af ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren. Det er således forudsat, at der forsøges skabt enighed om oplysningerne i skemaet, herunder enighed om eventuelle målsætninger. Manglende underskrift må ikke medføre, at den fornødne hjælp ikke tilbydes hurtigst muligt. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at ansøgeren har en bisidder med ved udfyldelsen af skemaet, og alle ansøgere bør gøres opmærksom på denne mulighed. I forbindelse med indførelse af kravet om skriftlighed m.v. er det forudsat, at den enkelte kommunalbestyrelse tager initiativer, der sikrer, at kommunens borgere oplyses om det nærmere indhold og afgrænsning m.v. af kommunens hjemmehjælpsordning. Kommunalbestyrelsens overvejelser om, hvilke yderligere oplysninger der skal gives skriftligt i forbindelse med afgørelser om hjemmehjælp, må træffes ud fra lokale forhold og ses i relation til den generelle information, der gives til kommunens borgere om kommunalbestyrelsens prioriteringer på bl.a. dette område. I forbindelse med at de tilbud, der stilles til rådighed for de ældre, skal ses i sammenhæng, er bistandslovens formelle krav om, at hjemmehjælpere skal være uddannede, ophævet. Ophævelse af dette formelle krav giver den enkelte kommune bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt og hensigtsmæssigt, således at ressoucerne udnyttes bedst muligt. Det er imidlertid forudsat, at kommunerne opretholder de krav om uddannelse for personale på hele det sociale område, som kommunerne stiller i øjeblikket. Kommunernes Landsforening har således i forbindelse med det lovforberedende arbejde tilkendegivet, at landsforeningen har noteret sig, at det med lovændringen ikke er hensigten at ophæve uddannelseskravet for hjemmehjælpere, men alene at bringe bistandslovens regler på hjemmehjælpsområdet i harmoni med bistandslovens øvrige områder, idet der ikke på andre områder stilles krav om, at bestemte personalekategorier skal løse opgaverne. Det fremhæves i denne sammenhæng, at det generelt er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at sociale opgaver varetages af kvalificeret personale, og at flere personalegrupper, afhængigt af lokale behov og ønsker, kan og bør bidrage til de mest hensigtsmæssige løsninger m.h.t. omsorg og pleje i eget hjem. 2. Betaling for omsorgstilbud, midlertidigt døgnophold og hjemmehjælp Ad § 52, stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud efter § 50. Kommunalbestyrelsen kan maksimalt opkræve en betaling, der svarer til de faktiske udgifter, d.v.s. udgifter til materialer m.v. og til personale. Er der tale om hjælp, der ydes efter visitation og på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse jf. § 53, kan kommunalbestyrelsen ikke opkræve betaling for personaleudgifterne. Dog kan der opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. Betalingen for en ydelse kan således variere, afhængigt af om ydelsen tildeles efter visitation på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse eller om den tilbydes alle pensionister i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte betalingen lavere såvel for visiterede som for ikke visiterede tilbud. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbuddene. Betalingen skal dog fastsættes således, at kommunens samlede indtægter ved betaling for tilbud efter § 50 over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter ved sådanne tilbud. Ad § 52, stk. 2. Den hidtidige regel i lovens § 86 a om betaling for midlertidigt døgnophold videreføres uændret i denne bestemmelse. Reglerne gælder uanset boligform. Hvis kommunen derfor f.eks vælger at benytte en ældrebolig til aflastningsophold, må kommunen afholde udgifterne til huslejen mv. Betalingen for øvrige ydelser skal fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig. Ad § 53. Det er i denne bestemmelse præciseret, at der ikke kan opkræves betaling for udgifter til personale for hjælp, der ydes på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse jf. § 50, stk. 1, nr. 1, og for hjælp omfattet af § 48 til lejlighedsvis afløsning af personer, der i hjemmet passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse, jf. § 51, stk. 1, 3. pkt. Dog kan der fortsat opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen ad § 52, stk. 1. Ad §§ 54 og 55. De gældende regler om betaling for midlertidig hjemmehjælp er sammenskrevet i disse bestemmelser og videreføres dermed uændret. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for midlertidig hjemmehjælp er således indarbejdet i disse bestemmelser, og bekendtgørelsen ophæves samtidig med, at loven træder i kraft den 1. januar 1996. Ved lovens vedtagelse er det forudsat, at »vejtid« fortsat ikke indgår i opgørelsen af det timetal, der kan kræves betaling for. Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6 er således i realiteten fortsat gældende. Ad § 56. Bestemmelsen er ændret redaktionelt. Det er i denne forbindelse præciseret i bestemmelsens stk. 2, at det tilskud, kommunen yder til dækning af udgifter til hjælp, som hjemmehjælpsmodtageren selv antager, ikke kan overstige hjemmehjælpsmodtagerens udgifter. III. Kapitel 12 - Ældreråd - klageråd på hjemmehjælpsområdet 1. Ældreråd - Ad § 56 a. Formål - ældrerådets funktion Kommunalbestyrelsen skal sørge for at etablere et ældreråd, der skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem borgerne og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af kommunalbestyrelsens ældrepolitik. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Formålet med at oprette ældreråd er at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen, og at give de ældre borgere mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af de tilbud, kommunen stiller til rådighed for denne gruppe Ældrerådet forudsættes i øvrigt at drøfte spørgsmål, ideer m.v., som ældrerådet selv mener har betydning for personer på 60 år og derover. Ældrerådet forudsættes således at videregive ideer og forslag om ældre til kommunalbestyrelsen. Ældrerådet har en rådgivende funktion i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. For at sikre indhold i ældrerådenes rådgivningsfunktion har kommunalbestyrelsen pligt til at høre ældrerådene før, der træffes beslutninger om alle initiativer - d.v.s. ikke kun initiativer på det sociale område - der vedrører de ældre i kommunen. Det er således forudsat, at ældrerådet høres om de årlige budgetter, om udbygningsplaner og om forslag til at iværksætte aktiviteter m.v. for ældre. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådene i god tid, inden der træffes endelige beslutninger. Samarbejdet kan i øvrigt tilpasses lokale forhold, således at det udvides ud over de rammer, der er lagt op til i loven. Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at etablere flere ældreråd i kommunen. Hvis der oprettes flere ældreråd i kommunen, kan der eventuelt oprettes et centralt samarbejdsorgan, der består af medlemmer fra de enkelte ældreråd. Det understreges i denne forbindelse, at et sådant samarbejdsorgan ikke er høringsberettiget efter loven, og at høringer m.v. derfor skal sendes til de enkelte ældreråd. Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om indhentelse af og videregivelse af oplysninger og tavshedspligt m.v. 2. Valg - valgret og valgbarhed Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for valgets afholdelse. Kommunalbestyrelsen og ældrerådet fastlægger i samarbejde de nærmere procedurer i forbindelse med valget. Der er eksempelvis mulighed for at afholde valg med kortere intervaller, hvis det lokalt findes hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen og ældrerådet beslutter i samarbejde, hvordan valghandlingen rent praktisk skal tilrettelægges i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis besluttes lokalt, om valghandlingen skal foregå ved et møde, hvortil de ældre indkaldes fx. via lokalpressen, eller om der fx. skal udsendes stemmesedler/valgkort til de ældre i kommunen, der er stemmeberettigede. Det kan også besluttes lokalt, om opstilling til valg til ældreråd eksempelvis skal ske via stillere. Selve valghandlingen kan eventuelt tilrettelægges i forbindelse med valget til kommunalbestyrelsen og følge den opdeling i distrikter, som man anvender i denne sammenhæng. Men valghandlingen kan som nævnt også ske på andre tidspunkter og med andre opdelinger i distrikter, hvis dette findes mere hensigtsmæssigt. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, og der vælges desuden en stedfortræder for hvert medlem. Det er ikke hensigten, at stedfortræderne skal indtræde for medlemmer, der blot er forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Stedfortræderne forudsættes således kun at indtræde for medlemmer, der udtræder af ældrerådet, fx. i forbindelse med flytning. Ældrerådet udpeger endvidere medlemmer til klagerådet, jf. nedenfor under pkt 4. Alle personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, kan vælges til ældrerådet og deltage i valget hertil. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer med fast bopæl i kommunen, der modtager social pension, og som ikke er fyldt 60 år, også kan vælges til og deltage i valget til kommunens ældreråd. Der henvises til pkt. V om ikrafttrædelses- og overgangsregler. 3. Vedtægter - forretningsorden - udgifter m.v. Kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde med de ældre det nærmere indhold af rådets arbejde ud fra lokale forhold, herunder vedtægter samt procedurer i forbindelse med valg til rådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Det forudsættes, at ældrerådet i videst muligt omfang selv tilrettelægger arbejdet, og at rådet i øvrigt selv aktivt rejser spørgsmål inden for de områder kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med. Det er i denne forbindelse vigtigt, at ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at holde tæt kontakt til kommunens ældre, således at ældrerådet i videst muligt omfang varetager alle ældres interesser og synspunkter. Dette kan bl.a. ske ved samarbejde med pensionistforeninger og ved, at der fx. indføres fast telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til ældrerådet og stiller lokaler til rådighed samt sekretariatsbistand, hvis rådet ønsker dette. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv. 4. Klageråd på hjemmehjælpsområdet - Ad § 56 b Formål - kompetence Med henblik på at følge og medvirke til, at hjemmehjælpsopgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger på dette område, etablerer kommunalbestyrelsen et klageråd, der drøfter og videreformidler klager, der forelægges rådet, over tildeling af hjemmehjælp, omfanget og udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne. Klagerådet afgør, hvilke af de indkomne sager og hvilke spørgsmål vedrørende hjemmehjælp i øvrigt, der skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet i særlige tilfælde etablere flere klageråd, herunder eventuelt også et samarbejdsorgan, der kan koordinere klagerådenes arbejde. Klagerådet kan tage alle spørgsmål på hjemmehjælpsområdet op til drøftelse - både spørgsmål af generel karakter og spørgsmål, der har udspring i konkrete sager. Klagerådene kan således også beskæftige sig med spørgsmål, der vedrører kommunens tilrettelæggelse af hjemmehjælpsordningen, fx. klager over at hjemmehjælperen kommer for sent, at der ikke meldes afbud, at rengøringen ikke udføres grundigt nok etc. Klagerådet har ikke kompetence til at behandle konkrete sager med henblik på omgøre disse, men rådet kan på baggrund af de forelagte sager eventuelt tilkendegive sin kritik overfor kommunalbestyrelsen og komme med forslag til ændringer m.v. på hjemmehjælpsområdet. Klagerådet afgør selv, hvilke klagesager, rådet vil videreformidle til kommunalbestyrelsen. Klagerådet kan således - udover at følge om kommunen lever op til de kvalitetskrav, den selv har fastlagt - ved de klagesager, der videreformidles til kommunalbestyrelsen, bidrage til udviklingen på hjemmehjælpsområdet ved den dialog, der forudsættes at opstå mellem kommunalbestyrelsen og klagerådet. 5. Udpegning af medlemmer m.v. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der udpeges medlemmer til klagerådet mindst hvert fjerde år. Regler for udpegningen fastsættes i samarbejde med ældrerådet. Klagerådet består af 3 medlemmer udpeget af ældrerådet og 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Herudover udpeges 1 medlem af invalideorganisationerne i kommunen. De medlemmer, der udpeges af ældrerådet og kommunalbestyrelsen, skal udpeges blandt medlemmer af henholdsvis ældrerådet og kommunalbestyrelsen. Der udpeges desuden suppleanter for medlemmerne på tilsvarende vis. Det medlem, der udpeges af invalideorganisationerne i kommunen, skal modtage social pension, være under 60 år og have fast bopæl i kommunen. Hvis de lokale invalideorganisationer ikke kan udpege en førtidspensionist med bopæl i kommunen, kan klagerådet etableres uden et sådant medlem. Klagerådet vælger selv sin formand, der vælges blandt de medlemmer, der er udpeget af ældrerådet. 6. Udgifter, diæter til medlemmer, afholdelse af møder m.v. Kommunalbestyrelsen stiller lokaler og sekretariatsbistand til rådighed for klagerådet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at medlemmerne af klagerådet får de nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjemmehjælpsområdet. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes de af klagerådets medlemmer, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer, diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelser efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. En sådan beslutning vil i givet fald omfatte samtlige de pågældende medlemmer. For de af klagerådets medlemmer, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, anvendes reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse anvendelse. Klagerådet og kommunalbestyrelsen fastsætter med udgangspunkt i lokale behov og traditioner eventuelle retningslinjer for på hvilken måde, klagere skal modtage tilbagemelding om de henstillinger og forslag, som rådet videreformidler til kommunalbestyrelsen. Klagerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere de nærmere retningslinier for, hvor ofte klagerådet afholder møder, og om klagerådet eventuelt årligt skal redegøre overfor kommunalbestyrelsen om sit arbejde. Klagerådet er en selvstændig forvaltningsmyndighed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v. 7. Klagemuligheder Ad § 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til tilbud i det enkelte tilfælde, jf. § 50, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. De hidtil gældende regler om, at afgørelser om omsorgsydelser, optagelse i daghjem eller dagcenter m.v. ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, er således bevaret. En klage over en afgørelse om hjemmehjælp efter § 51 eller over udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne kan ansøgeren/hjemmehjælps- modtageren dog forelægge eller kræve, at kommunalbestyrelsen - eller den forvaltningsmyndighed, kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil - forelægger for det lokale klageråd, jf. § 56 b. En ansøger/hjemmehjælpsmodtager kan indbringe en klage over en afgørelse m.v. om hjemmehjælp direkte for klagerådet. En klager kan også kræve, at kommunalbestyrelsen forelægger klagen for klagerådet. Det er forudsat, at klager, der indbringes for klagerådet, ledsages af eller suppleres med kommunalbestyrelsens bemærkninger. En ansøger eller modtager af hjemmehjælp kan derudover fortsat rette henvendelse til kommunalbestyrelsen uden om klagerådet, hvis pågældende er utilfreds med en afgørelse eller med udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne. IV. Ændringer som følge af ændringer i lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte m.v. og andre konsekvensændringer. Som følge af, at reglerne om, at ældre under visse betingelser har ret til at få anvist en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, overføres til Boligministeriets lovgivning, er der sket konsekvensændringer i lov om social bistand og lov om social pension. I bistandsloven er der foretaget konsekvensændringer i § 11, stk. 1, nr. 3, og § 83, stk. 2 og stk. 3 og i lov om social pension er der foretaget konsekvensændringer i § 58, stk. 1, nr. 2. Der henvises til den vedlagte kopi af lovændringerne. I bistandsloven er §§ 60, 74, 76-78 og 86a ophævet. Der henvises til orienteringen under II, jf. §§ 50 og 52, stk. 2. § 80 er ligeledes ophævet. Ophævelsen af denne bestemmelse medfører, at kravet om, at ikke-kommunale plejehjem skal være selvejende institutioner, bortfalder. Ad § 135, stk 5, nr. 1 og nr. 3. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at kommunernes udgifter til de nuværende daghjem og dagcenter fremover vil blive afholdt efter bistandslovens § 50. Ændringen gør det nødevendigt at overveje fordelingen af udgiften til daghjem og dagcentre mellem kommuner og amtskommuner, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 831 af 9. december 1986 om fordeling mellem kommuner og amtskommuner af udgifter til ydelser efter bistandsloven til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år. Socialministeriet vil snarest efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen udsende en revideret bekendtgørelse. V. Ikrafttrædelses- og overgangsregler. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 1994 om betaling for midlertidig hjemmehjælp ophæves fra samme tidspunkt. Reglerne i § 51, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at meddele afgørelser om hjemmehjælp skriftligt og til at anvende et skema i forbindelse med disse afgørelser træder i kraft senest den 1. juli 1996. Ældreråd og klageråd på hjemmehjælpsområdet efter §§ 56 a og 56 b skal være etableret senest den 1. januar 1997. I kommuner, hvori der allerede er etableret ældreråd, skal ældrerådene senest den 1. januar 1999 opfylde betingelserne efter § 56 a. Beløbene i § 54, stk. 5 og § 55, stk. 1, reguleres første gang den 1. januar 1996. Med venlig hilsen Leif Sondrup ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 7 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændring af lov om social pension og lov om delpension Folketinget har den 14. december 1995 vedtaget * L 12 - Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love Folketinget har den 15. december 1995 vedtaget * L 17 - Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Udbetalingstidspunkt) * L 37 - Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension (Pensionslovens § 58, stk. 1, nr. 2) Lovforslag L 12 og L 17, som vedtaget ved 3. behandling, vedlægges til orientering. I. Vedrørende det vedtagne lovforslag L 17 (Udbetalingstidspunktet). De vedtagne ændringer medfører, at pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt. Hvis der ikke er truffet afgørelse om pension efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, udbetales pensionen dog med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt var opfyldt på dette tidspunkt. Som en konsekvens af at pensionen tilkendes med virkning fra afgørelsestidspunktet, dog senest 3 måneder fra ansøgningstidspunktet, kan der tidligst udbetales forskud på pensionen fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra ansøgningstidspunktet. Der kan som hidtil alene udbetales forskud på højeste og mellemste førtidspension. Det er samtidig præciseret, at der ikke kan udbetales personligt tillæg for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt. Der kan dog fortsat, sammen med udbetaling af forskud på mellemste og højeste førtidspension, udbetales forskud på personligt tillæg. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 1996. Ansøgninger om pension, der er indgivet før den 1. januar 1996 og som afgøres den 1. januar 1996 eller senere behandles efter de regler i pensionslovens §§ 33 og 35, som er gældende indtil den 1. januar 1996. II. Vedrørende det vedtagne lovforslag L 37 (Bl.a. redaktionel ændring af pensionslovens § 58, stk. 1, nr. 2.) Som følge af, at reglerne om, at ældre under visse betingelser har ret til anvisning af en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, overføres til Boligministeriets lovgivning, er der sket konsekvensændringer i lov om social bistand og lov om social pension. I bistandsloven er der således foretaget konsekvensændringer i § 11, stk. 1, nr. 3, og § 83, stk. 2 og stk. 3 og i lov om social pension er der foretaget konsekvensændringer i § 58, stk. 1, nr. 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. III. Vedrørende det vedtagne lovforslag L 12 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Bl.a. udvidelse af personkredsen). Ved lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love er der bl.a. sket en udvidelse af ATPs bidragsydende medlemskreds. Baggrunden for lovændringen er, at store grupper af overførselsindkomstmodtagere efter de gældende regler hverken indbetaler til ATP eller til en arbejdsmarkedspensionsordning i de perioder, hvor de er uden beskæftigelse. Som følge heraf optjener de en lavere ATP-pension end personer, der er permanent beskæftiget. De vil derfor være økonomisk dårligere stillet ved overgang til folkepension. Der indføres derfor obligatorisk bidragspligt for kontanthjælpsmodtagere, revalidender samt modtagere af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelser. Endvidere indføres der mulighed for frivillig indbetaling af bidrag for modtagere af efterløn, delefterløn, overgangsydelse, førtidspension og delpension. Ændringen om udvidelsen af personkredsen træder i kraft 1. januar 1997. a. Ændring af lov om social pension (vedrørende førtidspension) Personer, der modtagere førtidspension efter § 14 i lov om social pension kan, efter eget ønske indbetale ATP-bidrag. Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 1996: 2682,90 kr.). Modtageren af førtidspension betaler halvdelen af bidraget (mod normalt 1/3 for lønmodtagere m.fl.), mens den anden halvdel betales af kommunen. Kommunens udgift refunderes af staten. Bidraget fra modtageren af førtidpension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidpension Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis den månedlige pension udgør mindre end 1.000 kr. Socialministeriet og Arbejdsministeriet (ATP) vil fastsætte nærmere regler om bidragsbetalingen. b. Ændring af lov om delpension Personer, der modtager pension efter lov om delpension, kan efter eget ønske indbetale ATP-bidrag. ATP-bidraget udgør en forholdsmæssig del af det normale ATP-bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 1996: 2682,90 kr.). Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af af bidraget for hver time, der udbetales delpension for. Modtageren af delpension betaler halvdelen af bidraget (mod normalt 1/3 for lønmodtagere m.fl.), mens den anden halvdel betales af kommunen. Kommunens udgift refunderes af staten. Bidraget fra modtageren af delpension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af delpension Socialministeriet og Arbejdsministeriet (ATP) vil fastsætte nærmere regler om bidragsbetalingen. Med venlig hilsen Leif Sondrup ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 8 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Folketinget har den 15. december 1995 vedtaget lovforslag L 107 om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Loven forpligter kommunerne til fra 1. juli 1996 at tilbyde mindst 2 forebyggende hjemmebesøg om året til alle, der er fyldt 80 år og senest den 1. juli 1998 til alle, der er fyldt 75. Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i eget hjem med det generelle formål gennem samtale at vurdere den pågældendes aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt symptom/problem eller en bestemt sygdom. Det er som udgangspunkt forudsat, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om tilrettelæggelsen og administrationen af ordningen, herunder hvordan tilbuddene udformes og gennemføres. Socialministeriet og Sundhedsministeriet vil følge kommunernes administration af ordningen og socialministeren vil kun i fornødent omfang anvende lovens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for de kommunale forpligtelser til at iværksætte generelle forebyggende foranstaltninger. Venlig hilsen Leif Sondrup ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 9 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændring af lov om social bistand (Hjælp til medicin m.v. til døende). Folketinget har den 15. december vedtaget L 108 - Lov om ændring af lov om social bistand (Hjælp til medicin m.v. til døende). Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Lovændringen medfører, at der kan ydes hjælp til medicin m.v. efter bistandslovens § 57 d til en bredere personkreds end hidtil. 1. Personkredsen Efter den gældende § 57 d kan der ydes hjælp til medicin m.v., når en nærtstående i forbindelse med et plejeforhold passer den døende alene eller med bistand fra ansatte i kommunen. Fra 1. januar 1996 kan der herudover ydes hjælp til medicin m.v. efter bistandslovens § 57 d, når - kommunalbestyrelsen alene varetager plejen af personer, der vælger at dø i eget hjem, eller yder tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager, eller - et hospice varetager plejen af døende personer. Disse persongrupper får ret til hjælp efter § 57 d på samme betingelser, som døende der passes i eget hjem af nærtstående. Sundhedsministeriet har oplyst, at et hospice er en institution, hvor der ydes pleje af og omsorg for alvorligt syge og døende. Der findes i dag to hospicecentre i Danmark, men der forventes oprettet flere. 2. Finansiering Reglerne om finansiering af hjælp efter bistandslovens § 57 d er ikke ændret. D.v.s. den døende persons opholdskommune skal som udgangspunkt afholde udgifterne til medicin m.v. efter § 57 d. Et hospice anses for omfattet af institutionsbegrebet i bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 2, jf. ovenfor. Dette betyder, at den aktuelle opholdskommune kan kræve sin del af udgifterne til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune, når pågældendes ophold i kommunen skyldes indlæggelse i et hospice. Leif Sondrup ------------------------------------------------------------------ LOVÆNDRING NR. 10-11 ------------------------------------------------------------------ Skrivelse om ændringer i lov om social bistand vedr. tilskud til børnepasning. Folketinget har netop vedtaget to forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social bistand, der vedrører børnepasning. De vedtagne ændringer betyder alene, at bestemmelsen i bistandslovens § 69 b om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning er gjort permanent (lovforslag nr. L 18), samt at bestemmelsen i bistandslovens § 63 a, om at der kan ydes tilskud til forældre med privat børnepasning forlænges frem til udgangen af 1997 (lovforslag nr. L 82). Til orientering vedlægges lovforslagene i den form, de blev vedtaget ved 3. behandlingen i Folketinget. Ad lovforslag nr. L 18, supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning (bistandslovens § 69 b). Fra 1. januar 1994 har kommunalbestyrelserne haft adgang til at yde et økonomisk tilskud til forældre på børnepasningsorlov som supplement til orlovsydelsen. Ved indførelsen blev det bestemt, at reglerne skulle revideres inden udgangen af 1995. Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 18, er bestemmelsen i § 69 b om det supplerende tilskud gjort permanent. Der er ikke med vedtagelsen sket ændringer i ordningens indhold. Ad lovforslag nr. L 82, tilskud til forældre med privat børnepasning (bistandslovens § 63 a). Efter bistandslovens § 63 a har kommunalbestyrelsen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1995 haft mulighed for at vælge at give forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet økonomisk tilskud på max. 20.000 kr. årligt til delvis dækning af udgifterne ved privat børnepasning. Tilskuddet kan ydes i en tidsbegrænset periode på højst 12 måneder og bortfalder, når barnet kan tilbydes en plads i et offentligt dagtilbud. Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 82 er denne ordning blevet forlænget for en 2-årig periode: 1. januar 1996 til 31. december 1997. Efter 31. december 1997 vil der ikke længere kunne udbetales tilskud. Der er ikke med vedtagelsen sket ændringer i ordningens indhold. Kommunerne har således i endnu en 2-årig periode mulighed for at benytte sig af ordningen efter bistandslovens § 63 a. Med venlig hilsen Anders Lynge Madsen

Versioner

1. 1995-12-15 · til 2022-07-08