Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/205@1995-12-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1145 af 20. december 1995

fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag. Til brug herfor har direktoratet

udarbejdet denne vejledning.

En dagpengegodtgørelse udgør 6,6/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Beløbet reguleres en gang om året og udgør pr. 1. januar 1996 kr. 466.

Til § 1, stk. 1

Arbejdsgiveren kan af en arbejdsløshedskasse få bekræftet, om en lønmodtager er medlem af arbejdsløshedskassen.

Et medlem vil have ret til dagpengegodtgørelse, selvom medlemmet ikke er dagpengeberettiget, fx fordi medlemmet ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse for at være dagpengeberettiget, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, eller fordi medlemmet ikke opfylder arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Ophør i ulønnet beskæftigelse medfører ikke krav på dagpengegodtgørelse.

Et medlem, der ophører i et jobtræningsforløb, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Lærlinge og elever, der er under uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller under en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen. Der skal derfor betales dagpengegodtgørelse, hvis lærlingen eller eleven afskediges m.v. under uddannelsen, og lærlingen eller eleven er medlem af en arbejdsløshedskasse på tidspunktet for fratrædelsen.

Ved afslutningen af uddannelsen skal der kun betales dagpengegodtgørelse, hvis lærlingen eller eleven på tidspunktet for fratrædelsen er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Et medlem, som er på delefterløn, efterløn, pension, eller modtager rådighedsløn efter tjenestemandsloven, og som herudover har lønarbejde, er i forbindelse med ophør af lønarbejdet omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Et medlem, der modtager etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, og som herudover har lønarbejde, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen i relation til lønarbejdet, da perioder med etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse i denne sammenhæng betragtes som ledighed.

Et medlem, der har afsluttet sin værnepligt, skal ikke have dagpengegodtgørelse.

Et medlem, der har været udstationeret/udsendt af en arbejdsgiver til at udføre lønarbejde i udlandet, er ved et arbejdsophør i udlandet omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.

Lønmodtagerforhold

Hvis der er tvivl, om der foreligger et lønmodtagerforhold, må det afgøres konkret. Vejledende kan et eller flere af følgende kriterier lægges til grund ved vurdering af, om et medlem er lønmodtager:

1) medlemmet har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende,

2) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP m.v. for medlemmet,

3) medlemmet er omfattet af ferieloven,

4) medlemmet er omfattet af funktionærloven, og/eller

5) medlemmet vil ved arbejdsgiverens konkurs være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond.

Arbejdsgiverforhold

Den øverste myndighed i stat og kommune har ansvaret for, at dagpengegodtgørelserne bliver betalt.

En (amts) kommune betragtes som en arbejdsgiver, uanset at medlemmet har været ansat i forskellige (amts) kommunale institutioner. En (amts) kommune betragtes ikke som arbejdsgiver i relation til selvejende institutioner, selvom institutionerne modtager kommunale tilskud til hel eller delvis finansiering af driften.

Som følge af ovenstående vil et medlem, der har været ansat i et amt eller en kommune, kunne rette henvendelse til pågældende amt eller kommune, og der klage over den manglende udbetaling.

Hvis et vikariat er formidlet af et vikarbureau, uden at der mellem vikarbureauet og vikaren er indgået en form for ansættelseskontrakt, og vikarbureauet ikke udbetaler vikaren løn, kan vikarbureauet ikke anses for at være arbejdsgiver i forhold til vikaren. Arbejdsgiveren vil her være den virksomhed, som vikaren er beskæftiget hos.

Afskedigelse af lønmodtageren

Hvis et medlem møder frem til et arbejde, og arbejdet ikke bliver påbegyndt, uden at det kan tilregnes medlemmet, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet betragtes som afskediget.

Ved opgørelsen af ledigheden på 1. ledighedsdag fratrækkes de løntimer, som arbejdsgiveren eventuelt ifølge den gældende overenskomst har haft pligt til at betale medlemmet pga. det forgæves fremmøde, hvis der skal betales løn for mere end to timer.

Et medlem, der arbejder på fast nedsat ugentlig arbejdstid, således at arbejdstiden fx er placeret mandag, tirsdag og onsdag, skal ikke have dagpengegodtgørelse hver uge, da medlemmet ikke er afskediget eller hjemsendt, men fortsat er i ansættelsesforholdet.

Et medlem kan betragtes som fortsat ansat, uanset at medlemmet er helt eller delvis ledigt på enkelte dage ind imellem arbejdsdagene, hvis der er en aftale mellem medlemmet og arbejdsgiveren om beskæftigelse i et bestemt antal timer pr. uge.

Hvis medlemmets arbejdstid ifølge en vagtplan, en turnusordning, en ansættelsesaftale eller en kontrakt på forhånd er fastlagt, dvs. at omfanget af arbejdsforpligtelsen og/eller arbejdstidens placering er fastlagt, anses medlemmet for at arbejde på fast nedsat tid.

Et medlem, der arbejder på fast nedsat ugentlig arbejdstid, og som i en periode har haft merarbejde, skal ikke have dagpengegodtgørelse efter ophøret af merarbejdsperioden, hvis ansættelsesvilkårene ikke er blevet ændret.

Et medlem, som ifølge aftale er ansat til variabel beskæftigelse, hvor arbejdets omfang ikke kendes på forhånd, anses ikke for at arbejde på nedsat tid, hvis hverken omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering er fastlagt på forhånd. Dette indebærer, at medlemmet skal have dagpengegodtgørelse, når medlemmet er ledigt ind imellem arbejdsopgaverne.

Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget hos samme arbejdsgiver således:

mandag: 7,4 timer tirsdag: 3,0 timer (1. ledighedsdag) onsdag: 5,0 timer (1. ledighedsdag) torsdag: 7,4 timer fredag: 6,0 timer (1. ledighedsdag) mandag: 7,4 timer

skal arbejdsgiveren betale en hel dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag tirsdag og en halv dagpengegodtgørelse onsdag og fredag, der definitionsmæssigt ligeledes betragtes som 1. ledighedsdag, jf. § 2, 2. pkt.

Hvis et medlem er ansat i en turnus på 52 timer hver anden uge, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, selvom medlemmet er ledigt hver anden uge, da medlemmet uanset ledigheden ikke er afskediget, men fortsat er ansat hos arbejdsgiveren.

Et medlem, der er ansat som vikar/afløser fra dag til dag, betragtes som afskediget hver dag ved beskæftigelsens ophør, og arbejdsgiveren skal derfor betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse på 1. og/eller 2. ledighedsdag.

Hvis medlemmet fx i løbet af en uge er beskæftiget således:

mandag: 8 timer tirsdag: 7 timer (1. ledighedsdag) onsdag: 0 timer (2. ledighedsdag) torsdag: 4 timer (1. ledighedsdag) fredag: 6 timer (1. ledighedsdag) mandag: 8 timer

skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag tirsdag, torsdag og fredag. Arbejdsgiveren skal betale en halv dagpengegodtgørelse for hver af disse dage. Onsdag, hvor medlemmet er ledigt i over 4 timer, skal arbejdsgiveren betale en hel dagpengegodtgørelse for 2. ledighedsdag. Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen på de enkelte dage er uden betydning.

Hvis medlemmet i eksemplet ovenfor ikke er ansat som afløser, men er fastansat med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet i så fald ikke betragtes som afskediget hver dag efter beskæftigelsens ophør.

Et medlem, hvis arbejdstid nedsættes på arbejdsgiverens foranledning, skal have dagpengegodtgørelse, da ændringen i ansættelsesvilkårene betragtes som en afskedigelse efterfulgt af en ny ansættelse.

Til § 1, stk. 2

Beskæftigelseskravet

For at vurdere, om et medlem opfylder beskæftigelseskravet hos en arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren medregne alle de timer, hvor medlemmmet faktisk har udført arbejde, også overarbejdstimer, såvel ordinære som ekstraordinære, i en 4-ugers-periode forud for arbejdsophøret eller hjemsendelsen. Har medlemmet i 4-ugers-perioden sammenlagt været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, opfylder medlemmet beskæftigelseskravet.

Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde.

Hvis et medlems arbejdstid lønmæssigt svarer til fuld sædvanlig arbejdstid, uanset at medlemmets faktiske arbejdstimer udgør et lavere timetal end fagets fulde sædvanlige arbejdstid, sidestilles beskæftigelsen i relation til beskæftigelseskravet med fuld sædvanlig arbejdstid. Dette forekommer fx ved beskæftigelse i holddrift og ved fast skifteholdsarbejde om natten eller i weekends.

Hvis et medlem fx er beskæftiget 12 timer lørdag og 12 timer søndag, og denne arbejdstid anses som fuld overenskomstmæssig arbejdstid ifølge den gældende overenskomst på området, vil medlemmet opfylde beskæftigelseskravet, når medlemmet har haft 2 weekendvagter med i alt 48 arbejdstimer.

Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, skal indtægten omregnes til timer ved hjælp af den gældende omregningssats, der offentliggøres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Ukontrollabel beskæftigelse forekommer, når et medlems faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, jf. bekendtgørelse og vejledning om supplerende dagpenge.

Omregningssatsen reguleres en gang om året, den første mandag i januar måned. Pr. 1. januar 1996 er omregningssatsen kr. 118,18.

Hvis et medlem har haft arbejde som underviser, fastsættes beskæftigelsens omfang under hensyn til den forberedelsestid, som medlemmet har fået løn for, dvs. ikke alene ud fra medlemmets undervisningstimer.

Til § 1, stk. 3

Hvis ansættelsen midlertidigt har været afbrudt i 4-ugers-perioden, fx pga. sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage eller konflikt og lignende, forlænges 4-ugers-perioden bagud med det tilsvarende antal dage. 4-ugersperioden forlænges også, hvis medlemmet har modtaget løn under fraværet, fx i en fritstillingsperiode, eller hvis medlemmet har modtaget barselsdagpenge under fraværet.

Til § 1, stk. 4

Ved opgørelsen af, om en arbejdsgiver har betalt dagpengegodtgørelse 16 gange i et kalenderår, indgår såvel de gange, hvor arbejdsgiveren har betalt hele som halve dagpengegodtgørelser. Dvs., hvis en arbejdsgiver har betalt en hel og en halv dagpengegodtgørelse, har arbejdsgiveren betalt 2 af de højst 16 dagpengegodtgørelser i et kalenderår.

Til § 2

Hvis et fuldtidsansat medlem i den sidste kalenderuge i ansættelsen har haft fuld, overenskomstmæssig arbejdstid, vil 1. ledighedsdag ikke være fratrædelsesdagen, selvom medlemmet den sidste dag i ansættelsen har haft et lavere timetal end 7,4 timer, fx pga. arbejdstidens placering på ugedagene. 1. ledighedsdag vil i stedet være medlemmets første ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen.

Dette gælder ikke for deltidsansatte medlemmer eller vikarer/afløsere, som er ansat fra dag til dag.

Til § 3

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved et medlems afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved hjemsendelse er omtalt i vejledningen til § 4.

Et medlems ledighed efter fratrædelsen skal ses i forhold til fagets fulde overenskomstmæssige arbejdstid, som af tekniske/administrative grunde er fastsat til 7,4 timer pr. dag.

Dette gælder, uanset om medlemmet har arbejdet på nedsat tid og/eller er deltidsforsikret.

Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen

Når medlemmet har været i fuld beskæftigelse før fratrædelsen, dvs., at medlemmet den sidste dag i ansættelsen har været i beskæftigelse i 7,4 timer, er der ikke ledighed på fratrædelsesdagen. Dagpengegodtgørelsernes størrelse afhænger derfor af antallet af ledighedstimer, som medlemmet har på den første og anden ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen.

Fratrædelse efter fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen, og medlemmet får delvis beskæftigelse på 1. ledighedsdag og/eller den efterfølgende dag

Når medlemmet har været i beskæftigelse i 7,4 timer den sidste dag i ansættelsen og kommer i delvis beskæftigelse på den 1. og/eller den 2. ordinære arbejdsdag efter fratrædelsen, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse pr. dag afhængig af, hvor mange ledighedstimer, medlemmet har på dagene.

Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen er uden betydning.

Ved opgørelsen af, om arbejdsgiveren skal betale hele eller halve dagpengegodtgørelser, trækkes det antal arbejdstimer, som medlemmet har haft i den nye ansættelse på 1. ledighedsdag og/eller den efterfølgende dag, fra 7,4 timer. Herefter afhænger arbejdsgiverens pligt til at betale hele eller halve dagpengegodtgørelser af denne difference.

Hvis et medlem fx afskediges kl. 16.00 efter 7,4 arbejdstimer, og medlemmet den efterfølgende arbejdsdag kommer i beskæftigelse i tidsrummet kl. 16.00 til kl. 20.30, skal arbejdsgiveren betale en halv dagpengegodtgørelse, da medlemmet ikke opnår fuld beskæftigelse i det kalenderdøgn, som er medlemmets 1. ledighedsdag, og da medlemmet er ledigt i under 4 timer på denne dag. Det forudsættes, at medlemmet er i fuld beskæftigelse den efterfølgende dag.

Der skal kun betales dagpengegodtgørelse en gang pr. dag.

Hvis medlemmet bliver afskediget samme dag i den nye ansættelse hos arbejdsgiver B, uden at medlemmet har 7,4 arbejdstimer, har medlemmet 1. ledighedsdag både i forhold til arbejdsgiver A og arbejdsgiver B. Hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver B er opfyldt, skal arbejdsgiver B betale dagpengegodtgørelse, hvis beskæftigelseskravet hos arbejdsgiver A ikke er opfyldt. Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt hos både arbejdsgiver A og B, skal arbejdsgiver B - som medlemmets seneste arbejdsgiver - betale dagpengegodtgørelse. Medlemmet skal ikke have dagpengegodtgørelse to gange for samme dag.

Fratrædelse efter delvis beskæftigelse på fratrædelsesdagen

Når medlemmet har været i beskæftigelse under 7,4 timer den sidste dag i ansættelsen, afhænger dagpengegodtgørelsens størrelse for 1. ledighedsdag af ledigheden på fratrædelsesdagen (1. ledighedsdag). Dagpengegodtgørelsens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag. Den tidsmæssige placering af beskæftigelsen på dagene er uden betydning.

Hvis et medlem fx har haft arbejde i 6 timer på fratrædelsesdagen, udgør ledigheden på fratrædelsesdagen 1,4 timer, hvorfor arbejdsgiveren kun skal betale en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag. Hvis medlemmet fx får arbejde i 2 timer den efterfølgende dag, udgør ledigheden på denne dag 5,4 timer, hvorfor arbejdsgiveren skal betale en hel dagpengegodtgørelse for denne dag.

Et medlem, som fx har arbejdet på fast nedsat tid med 4 arbejdstimer pr. dag, skal ved en afskedigelse kun have en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag, da medlemmet har 1. ledighedsdag den dag, hvor medlemmet fratræder, og hvor medlemmet kun er ledigt i 3,4 timer. Dagpengegodtgørelsens størrelse for den efterfølgende dag afhænger af medlemmets ledighed på denne dag.

1. og 2. ledighedsdag i relation til søgnehelligdage, herunder Grundlovsdag og 1. maj

En søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag betragtes ikke som 1. eller 2. ledighedsdag, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet den pågældende dag.

Et medlem, som fratræder fx som tjener en lørdag, og som har været ansat med en ugentlig arbejdstid fordelt over alle ugedage, men i den sidste uge ikke har haft fuld tid, skal have dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag efter det antal ledighedstimer, som medlemmet har om søndagen (det forudsættes, at medlemmet om lørdagen var i beskæftigelse i minimum 7,4 timer).

Hvis medlemmet fratræder dagen før en søgnehelligdag, en lørdag eller en søndag, som ville have været medlemmets fridag, bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse ikke, da 1. og 2. ledighedsdag er de første to ordinære arbejdsdage efter søgnehelligdagen, lørdagen eller søndagen.

Hvis medlemmet har været ansat som vikar/afløser i en stilling som i det ovenfor beskrevne eksempel, vil medlemmets 1. ledighedsdag først være mandag, da det ikke er muligt at fastslå, om en vikar/afløser normalt arbejder på en søgnehelligdag, lørdag eller søndag.

Grundlovsdag betragtes i denne relation som en halv søgnehelligdag. Hvis 1. eller 2. ledighedsdag er Grundlovsdag, skal arbejdsgiveren derfor kun betale en halv dagpengegodtgørelse for denne dag, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet hele Grundlovsdag.

1. maj betragtes som en ordinær arbejdsdag, medmindre et medlem, der bliver ledigt den 1. maj, ifølge den overenskomst, som medlemmet var omfattet af, havde ret til at holde fri med løn denne dag. 1. eller 2. ledighedsdag kan derfor godt være 1. maj.

Til § 4, stk. 1

Arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse til et medlem, der bliver hjemsendt

Et medlem anses for hjemsendt, når arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er indstillet fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v., og arbejdsgiverens pligt til at betale løn som følge deraf er bortfaldet.

I hjemsendelsessituationen foretages vurderingen af, om arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse ikke på samme måde som vurderingen ved afskedigelse og ved ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Ved hjemsendelse tages der udgangspunkt i det antal timer, som medlemmet i sammenhæng er hjemsendt.

Arbejdsgiveren skal dog kun betale en dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse, og maksimalt to hele dagpengegodtgørelser pr. hjemsendelse. Hvis et medlem hjemsendes mere end en gang på en dag, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for hver hjemsendelse og som minimum med en halv dagpengegodtgørelse pr. hjemsendelse.

Medlemmets ledighed under hjemsendelsen skal ses i forhold til de arbejdstimer, som medlemmet skulle have haft.

Eksempel 1:

Mandag: 8 timer Tirsdag: 8 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 8 timer Fredag: 2 timer (hjemsendt i 3 timer)

Hvis et medlem normalt skulle have arbejdet 5 timer en fredag, hvor medlemmet hjemsendes efter 2 timers beskæftigelse, skal arbejdsgiveren kun betale en halv dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag, hvis medlemmet genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse mandag morgen, da medlemmet kun er hjemsendt 3 timer om fredagen.

I de to følgende eksempler forudsættes det, at arbejdstiden er fordelt med 7,4 timer på alle ugens 5 hverdage:

Eksempel 2:

Mandag: 6,0 timer (arbejder fra kl. 8.00 til kl. 14.00 - hjemsendt i 1,4 timer) Tirsdag: 4,0 timer (genoptager arbejdet kl. 12.00 - hjemsendt i 3,4 timer) Onsdag: 7,4 timer Torsdag: 7,4 timer Fredag: 7,4 timer

Et medlem, der hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag, og som genoptager arbejdet tirsdag kl. 12.00 og arbejder i 4 timer, skal have en hel dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren, da medlemmet er ledigt i 1,4 timer mandag og 3,4 timer tirsdag og således sammenlagt er ledigt i over 4 timer.

Eksempel 3:

Mandag 6,0 timer (arbejder fra kl. 8.00 til kl. 14.00 - hjemsendt i 1,4 timer) Tirsdag 2,0 timer (arbejder fra kl. 8.00 til kl. 10.00 - hjemsendt i 5,4 timer) Onsdag 7,4 timer Torsdag 7,4 timer Fredag 7,4 timer

Et medlem, der hjemsendes efter 6 timers beskæftigelse en mandag, og som genoptager beskæftigelsen til normal arbejdstids begyndelse tirsdag morgen, hvorefter medlemmet på ny hjemsendes efter 2 timers arbejde og genoptager arbejdet onsdag morgen, skal have en halv dagpengegodtgørelse for hjemsendelsen mandag, hvor medlemmet er ledigt i 1,4 timer og en hel dagpengegodtgørelse for hjemsendelsen tirsdag, hvor medlemmet er ledigt i 5,4 timer. Hermed har arbejdsgiveren betalt dagpengegodtgørelse to gange.

Eksempel 4:

Mandag 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag 8 timer Onsdag 7 timer Torsdag 7 timer Fredag 7 timer

Da medlemmet hjemsendes om mandagen umiddelbart ved arbejdsdagens begyndelse, hvor medlemmet skulle have arbejdet 8 timer, og arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstids begyndelse, skal arbejdsgiveren kun betale en dagpengegodtgørelse, idet der ikke skal betales mere end en dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer samme arbejdsdag, og medlemmet fortsat er hjemsendt den følgende dag, beregnes godtgørelsen i forhold til det samlede antal timer, medlemmet skulle have været i beskæftigelse.

Eksempel 5:

Mandag 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer fra kl. 8.00 til kl. 10.00) Onsdag 7 timer Torsdag 7 timer Fredag 7 timer

De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over 7,4 timer, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen og genoptager arbejdet kl. 10.00. Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer. Arbejdsgiveren skal derfor betale en hel og en halv dagpengegodtgørelse, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end 7,4 timer men ikke over 11,4 timer.

Til § 4, stk. 2

Arbejdsgiveren skal ikke betale dagpengegodtgørelse, hvis et hjemsendt fuldtidsforsikret medlem opnår fuld overenskomstmæssig beskæftigelse i kalenderugen hos arbejdsgiveren, eller hvis et hjemsendt deltidsforsikret medlem i kalenderugen opnår beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.

I ugeopgørelsen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren medregnes kun timer i den kalenderuge, hvor hjemsendelsen finder sted.

Til § 5

Arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse til et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling

Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordelingsordning, og betaling skal ske for de første to dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen.

Hvis en arbejdsfordeling, som er anmeldt til Arbejdsformidlingen, forlænges inden for 13-ugers-perioden, uden at arbejdsfordelingen afbrydes, og uden at arbejdsfordelingen sammenlagt varer ud over de 13 uger, skal arbejdsgiveren ikke på ny betale en dagpengegodtgørelse til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen.

Hvis arbejdsfordelingen derimod forlænges ud over 13 uger, og arbejdsfordelingen for den overskydende del skal godkendes af Arbejdsmarkedsrådet, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse på ny til de medlemmer, som er omfattet af arbejdsfordelingen.

Til § 6, nr. 1

Bortfald af arbejdsgiverens betalingspligt

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis arbejdsgiveren skriftligt eller på anden måde kan dokumentere, at medlemmet af arbejdsgiveren har fået tilbudt beskæftigelse til påbegyndelse i tilslutning til arbejdsophøret. Den fortsatte beskæftigelse skal være af mindst samme omfang som den hidtidige beskæftigelse og skal i øvrigt være på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis medlemmet afslår tilbudet, er arbejdsgiveren frigjort fra pligten til at betale dagpengegodtgørelse. Medlemmet kan i stedet få dagpenge fra arbejdsløshedskassen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Har medlemmet inden ansættelsens ophør om mandagen fået tilbudt fortsat beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver om tirsdagen og igen om onsdagen, men medlemmet ophører i ansættelsen om onsdagen uden tilbud om fortsat beskæftigelse, skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet herefter er ledigt.

Til § 6, nr. 2

Hvis en arbejdsgiver på grund af konkurs eller betalingsstandsning ikke er i stand til at betale et medlem dagpengegodtgørelse, bortfalder pligten hertil.

Til § 6, nr. 3

Arbejdsgiveren skal ikke betale dagpengegodtgørelse, hvis et medlem selv siger sit arbejde op, eller hvis medlemmet afskediges, og afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet ifølge de gældende regler i arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om selvforskyldt ledighed.

Til § 6, nr. 4

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder over for alle faglige grupper i virksomheden, der direkte er blevet berørt af en strejke i en del af virksomheden, og som sendes hjem. Det samme gælder over for de faglige grupper, der kun indirekte berøres af en strejke, men som dog alligevel må hjemsendes.

Til § 6, nr. 5

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis medlemmet modtager sygedagpenge, afholder ferie eller opnår fuld beskæftigelse i tilslutning til arbejdsophøret. Ved »i tilslutning til« forstås, at medlemmet på de dage, der ville have været medlemmets 1. og 2. ledighedsdag, modtager sygedagpenge, afholder ferie eller opnår fuld beskæftigelse.

Til § 6, nr. 6

Arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis medlemmet opnår fuld beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag.

Til § 6, nr. 7

Formålet er at sikre, at betaling af dagpengegodtgørelse til dem, der har været ansat i orlovsstillingerne, ikke virker som en bremse for en rotationsaftale. Ved en orlovsstilling forstås en stilling, der er blevet ledig, fordi den hidtidige indehaver af stillingen har taget orlov til uddannelse, sabbat eller børnepasning efter Arbejdsministeriets lov om orlov.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse indtræder således ikke, hvis et medlem midlertidigt har overtaget stillingen efter en person, der har taget orlov, jf. ovenstående.

Det er dog en forudsætning, at ansættelsen har varet mindst 3 måneder.

Det er den oprindelige aftale om orlovens varighed, der er afgørende for, om betalingsforpligtelsen bortfalder.

En aftale om orlov, der er af mindre end 3 måneders varighed, men hvor ansættelsen, fx på grund af orlovspersonens ferie i forbindelse med orloven, har varet mindst 3 måneder, medfører således ikke bortfald af betalingsforpligtelsen.

Er der derimod tale om en aftale om orlov af 3 måneders varighed eller derover, og ansættelsen forlænges, fx på grund af orlovspersonens ferie i forbindelse med orloven, vil betalingsforpligtelsen bortfalde.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at arbejdsløshedskassen skal indhente yderligere dokumentation fra arbejdsgiveren herom.

Til § 6, nr. 8

Når en tjenestemand overgår til rådighedsløn, jf. reglerne i tjenestemandsloven, bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse.

Arbejdsgiverens pligt bortfalder ud over de i nr. 1-8 nævnte tilfælde, hvis arbejdsgiveren godtgør, at et medlems afskedigelse skyldes force majeure. Force majeure anerkendes som bortfaldsgrund, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedsstandsning eller -lukning på grund af udefra kommende ekstraordinære arbejdshindringer, som arbejdsgiveren ikke havde eller burde have forudset, og som arbejdsgiveren ikke kunne have afværget ved foretagelse af modforanstaltninger.

I øvrigt skal det præciseres, at der skal være tale om en afskedigelsessituation, hvilket kan belyses ved nedenstående eksempler:

1) Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet i tilslutning til fratrædelsen påbegynder kursus, selvom kurset eventuelt berettiger til kursusgodtgørelse.

Hvis medlemmet derimod som led i ansættelsen deltager i et kursus uden at modtage løn under deltagelsen, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, da medlemmet fortsat er ansat.

2) Ved en virksomheds kollektive ferielukning, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse, medmindre medlemmet kan anses for afskediget.

3) Hvis arbejdsophøret sker på medlemmets initiativ, begrundet i medlemmets ønske om at overgå på pension, delefterløn eller efterløn, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse.

Der skal dog betales dagpengegodtgørelse, hvis medlemmet afskediges og først efterfølgende vælger at gå på pension, delefterløn eller efterløn.

For mange betalte dagpengegodtgørelser skal snarest betales tilbage til arbejdsgiveren.

Til § 8

Oplysningspligt

Bestemmelsen regulerer forholdet mellem medlemmet og arbejdsgiveren, og udbetaling af dagpenge skal derfor fortsat baseres på medlemmets tro- og loveerklæringer.

Arbejdsgiveren kan ikke afkræve en tro- og loveerklæring fra medlemmet senere end ved fratrædelsen. Hvis lønudbetalingen sker senere end ved fratrædelsen, kan erklæringen dog afkræves senest samtidig med den sidste lønudbetaling til medlemmet.

Til § 9

For at forbedre medlemmets retssikkerhed i forbindelse med udbetalingen af dagpengegodtgørelse skal arbejdsgiveren på hver lønseddel give oplysninger om betaling af denne.

Det skal understreges, at der alene er tale om et krav til, hvilke oplysninger lønsedlen skal indeholde. Der er ikke stillet (ændrede) formkrav til lønsedlen, og der er således fx ikke krav om EDB-behandlede lønsedler eller lignende.

Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse i forbindelse med, at medlemmet bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, eller der er betalt halve dagpengegodtgørelser, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om grunden hertil.

Arbejdsgiverens oplysninger om grunden til, at der ikke er betalt dagpengegodtgørelse skal gives senest samtidig med den sidste lønudbetaling til medlemmet. Oplysningerne kan gives på en erklæring fra arbejdsgiveren, der skal indeholde de nødvendige oplysninger. En »prototype« på en sådan erklæring er indsat som bilag til bekendtgørelsen.

Til § 10

Arbejdsløshedskassen vil ikke kunne registrere, om medlemmet har haft ret til dagpengegodtgørelse 16 gange i kalenderåret, hvis medlemmet ikke i den omhandlede periode har anmodet om dagpenge. Lønsedler vil i forbindelse hermed kunne anvendes som dokumentation for hvor mange gange, der er betalt dagpengegodtgørelse. Arbejdsløshedskassen vil herefter kunne udbetale arbejdsløshedsdagpenge for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Til § 11

Afgørelse af tvivlsspørgsmål

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse afgøres. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse ved fagretlig behandling, når en af parterne kræver det.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 1995 Eje Juul Jakobsen / Annette Christiansen

Versioner

1. 1995-12-20 · til 2026-06-23