Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/207@1995-12-20/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 7, stk.
3. Underskrift 1

Indledning

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, stk. 3, kan direktoratet fastsætte nærmere regler om en arbejdsgivers pligt til at give oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet.

Endvidere kan direktoratet ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 90 a, stk. 3, fastsætte nærmere regler om en arbejdsgivers pligt til på lønsedlerne at give oplysning om dagpengegodtgørelse.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der fastsat regler om arbejdsgiveres oplysningspligt i direktoratets bekendtgørelse nr. 1148 af 20. december 1995.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler nærmere.

Til § 1

Arbejdsgiverens oplysningspligt

Stk. 1. § 1 indeholder en generel forpligtelse for arbejdsgiveren til at give oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet. I bestemmelsen nævnes nogle typiske tilfælde, hvor en arbejdsgiver kan blive pålagt at give oplysninger til brug for arbejdsløshedsforsikringen. Opremsningen er ikke udtømmende, idet en arbejdsgiver kan blive anmodet om at give yderligere oplysninger til fx en arbejdsløshedskasse. Som eksempler kan nævnes: Om en ansat på nedsat tid er omfattet af et opsigelsesvarsel eller ej. Nærmere vilkår for udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse. Om arbejdsforholdet har været etableret med tilskud fra det offentlige. Antallet af arbejdstimer. Årsagen til eventuelt fravær. Oplysningspligten gælder både for nuværende og tidligere ansatte. Ifølge Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 104 af 2. juni 1994 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. er arbejdsløshedskasserne forpligtet til at sikre sig, at der foreligger den fornødne dokumentation, før der sker udbetaling af ydelser til medlemmerne. Ud over dette generelle krav, er det fx fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, at arbejdsløshedskasserne er forpligtet til at sikre sig dokumentation for arbejdsfortjenesten i beregningsperioden, og for at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for modtagelse af dagpenge eller efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 75 b, stk. 1, nr. 3. Udgangspunktet for anvendelse af arbejdsgiveroplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet er, at medlemmerne afleverer disse oplysninger i form af lønsedler til arbejdsløshedskassen, når de skal have udbetalt dagpenge m.v. Kun i det omfang, hvor lønsedlerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, eller medlemmet ikke længere er i besiddelse af lønsedlerne, vil arbejdsløshedskassen rette henvendelse til arbejdsgiverne for at få oplysningerne. Til § 2 Til brug for kassens beregning af ydelser er det vigtigt, at arbejdsgiveren hurtigt fremsender oplysningerne. Det er derfor i § 2, stk. 2, fastsat, at arbejdsgiveren skal give oplysningerne senest 3 hverdage efter, at der er fremsat begæring herom. Om rykkerprocedure og politianmeldelse se nedenfor til § 8. Til § 3 Bestemmelsen giver adgang til, at direktoratet kan rekvirere arbejdsgiveroplysninger til brug for tilsynsvirksomheden. Der kan her fx være tale om, at direktoratet som led i en »krydsrevision« ønsker at sammenholde medlemmets oplysninger om ledighed m.v. med arbejdsgiverens oplysninger om arbejde for at kontrollere, om der er tale om uoverensstemmelser. Til § 4

Stk. 1. § 4 vedrører de oplysninger, som arbejdsgiveren har pligt til at give til brug for administrationen af forsikringssystemet, jf. § 1, stk. 1, og til brug for direktoratets tilsynsvirksomhed, jf. § 3, stk. 1. Arbejdsgiveren skal give disse oplysninger inden for en fastsat frist, der dog ikke kan være kortere end 10 hverdage. Om rykkerprocedure og politianmeldelse se nedenfor til § 8. Til § 5

Stk. 1. § 5 angiver formen af den dokumentation, som arbejdsgiveren har pligt til at give ifølge §§ 1-3. Der er fastsat særlige regler i §§ 6-7 om arbejdsgiverdokumentationens form ved arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Ifølge § 5 skal man som udgangspunkt anvende lønsedler som arbejdsgiverdokumentation. Kun i tilfælde, hvor lønsedlerne ikke foreligger, eller hvor lønsedlerne ikke indeholder de nødvendige oplysninger, skal der indhentes nærmere oplysninger fra arbejdsgiveren. Disse oplysninger kan indhentes på særlige blanketter, der er udarbejdet eller godkendt af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Til § 6 Arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag For at forbedre medlemmets retssikkerhed i forbindelse med udbetalingen af dagpengegodtgørelse skal arbejdsgiveren på hver lønseddel give oplysninger om betaling af denne. Det skal understreges, at der alene er tale om et krav til, hvilke oplysninger lønsedlen skal indeholde. Der er ikke stillet (ændrede) formkrav til lønsedlen, og der er således fx ikke krav om EDB-behandlede lønsedler eller lignende. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse i forbindelse med, at medlemmet bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, eller der kun er betalt halve dagpengegodtgørelser, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om grunden hertil. Arbejdsgiverens oplysninger om grunden til, at der ikke er betalt dagpengegodtgørelse skal gives senest samtidig med den sidste lønudbetaling til medlemmet. Oplysningerne kan gives på en erklæring fra arbejdsgiveren, der skal indeholde de nødvendige oplysninger. En »prototype« på en sådan erklæring er indsat som bilag i bekendtgørelsen om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Til § 7 Ifølge § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1145 af 20. december 1995 om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag bortfalder denne pligt, når arbejdsgiveren har betalt dagpengegodtgørelse 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Arbejdsløshedskassen vil ikke kunne registrere, om medlemmet har haft ret til dagpengegodtgørelse 16 gange i kalenderåret, hvis medlemmet ikke i den omhandlede periode har anmodet om dagpenge. Lønsedler vil i forbindelse hermed kunne anvendes som dokumentation for hvor mange gange, der er betalt dagpengegodtgørelse. Arbejdsløshedskassen vil herefter kunne udbetale arbejdsløshedsdagpenge for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt. I tilfælde, som er omfattet af § 7, stk. 2, skal arbejdsgiveren give oplysninger om hvor mange gange, der er betalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret, på en særskilt erklæring. Da arbejdsgiveren ifølge § 6, stk. 1, har pligt til at give denne oplysning på lønsedlen, vil § 7, stk. 2, alene finde anvendelse i de ganske særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren enten har været undtaget fra kravet i § 6, stk. 1, eller hvis arbejdsgiveren uretmæssigt har undladt at give lønsedlerne et indhold, som er i overensstemmelse med kravene i § 6, stk. 1.

§ 7, stk.

Stk. 1. 2, skal således ikke forstås som en generel undtagelse for kravene til indholdet af lønsedlerne i § 6, stk. 1. Til § 8 Øvrige bestemmelser Arbejdsløshedsforsikringslovens § 101 fastslår, at en arbejdsgiver, som ikke opfylder sin pligt til at afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet i henhold til lovens § 91, straffes med bøde. Endvidere fastslår lovens § 102 bl.a., at en arbejdsgiver, som ikke opfylder sin pligt til at afgive oplysninger om dagpengegodtgørelser på hver lønseddel i henhold til lovens § 90 a, straffes med bøde. Indgivelse af politianmeldelse i henhold til lovens § 101 Overtræder en arbejdsgiver bekendtgørelsens §§ 1-3 og 7, stk. 2, kan arbejdsgiveren ifølge lovens § 101 politianmeldes. Direktoratet går dog ud fra, at det som udgangspunkt vil være muligt gennem forhandling med en arbejdsgiver at tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Direktoratet skal i den forbindelse indskærpe over for arbejdsløshedskassen, at den i størst muligt omfang begrænser arbejdsgiverens oplysningspligt til at omfatte de nødvendige oplysninger, og at den på de relevante blanketter til rekvirering af arbejdsgiveroplysninger præcist angiver for hvilke(n) periode(r), der ønskes oplysninger. Retningslinier for tilfælde, hvor henvendelse til en arbejdsgiver om oplysninger om løn, beskæftigelse m.v. sker forgæves. 1. Hvis de i bekendtgørelsens § 2 omhandlede lønoplysninger m.v. (arbejdsgivererklæring eller lønsedler) ikke kommer frem senest 3 hverdage efter, at hovedledelsen/afdelingen har fremsat begæring herom, skal hovedledelsen/afdelingen på ny ved anbefalet brev rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få oplysningerne. Arbejdsgiveren underrettes samtidig om i det anbefalede brev, at sagen vil blive overgivet til politiet, hvis oplysningerne ikke kommer frem senest 3 hverdage efter, at den nye begæring er fremsat. 2. Hvis de i bekendtgørelsens § 1 omhandlede oplysninger ikke kommer frem inden den fastsatte frist, jf. § 4, skal hovedledelsen/afdelingen på ny ved anbefalet brev rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få de ønskede oplysninger. Arbejdsgiveren underrettes samtidig om i det anbefalede brev, at sagen vil blive overgivet til politiet, hvis oplysningerne ikke kommer frem senest 5 hverdage efter, at den nye begæring er fremsat. 3. Er oplysningerne i punkterne 1 og 2 fortsat ikke kommet frem efter fristernes udløb, skal arbejdsløshedskassens hovedledelse indgive politianmeldelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 101. Samtidig kan hovedledelsen anmode om, at arbejdsgiveren, hvis det er nødvendigt, under tvang af fortløbende bøder i henhold til retsplejelovens § 997, stk. 3, tilpligtes at fremsende oplysningerne. 4. Politianmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at arbejdsløshedskassen mindst to gange over for arbejdsgiveren har fremsat begæring om afgivelse af oplysningerne. 5. Arbejdsløshedskassen underretter skriftligt arbejdsgiveren om den foretagne politianmeldelse. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at begæringen om oplysninger anses for fremsat over for arbejdsgiveren, når begæringen er kommet frem til arbejdsgiveren, og at dage, hvor virksomhedens lønadministration eller lignende er lukket, fx på grund af ferie, forlænger de oven for nævnte frister. Fastsættelse af bødestraf og anvendelse af tvangsbøder I tilfælde, hvor det er nødvendigt at foretage politianmeldelse af en arbejdsgiver i henhold til lovens § 101, bør der fastsættes en bødestraf på 3 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer, afrundet til nærmeste hele hundrede kroner. Der bør som hovedregel stilles krav om pålæg af bøde, uanset om arbejdsgiveren - efter at politiet er inddraget i sagen - efterfølgende berigtiger forholdet. Direktoratet anmoder derfor arbejdsløshedskassen om ved politianmeldelse at stille forslag om bødepåstand i overensstemmelse med foranstående. Det fremgår af retsplejelovens § 997, stk. 3, at man, når nogen ved dom tilholdes at opfylde en forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel kan fastsætte en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen. Det er direktoratets opfattelse, at denne bestemmelse i retsplejeloven, hvorved der ved dom er mulighed for under tvang af fortløbende bøder at pålægge en arbejdsgiver at opfylde hans oplysningspligt i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 91, bør tages i anvendelse i de formentlig meget få tilfælde, hvor en arbejdsgiver, efter at politiet har fremsat anmodning herom, fortsat nægter at fremkomme med de ønskede oplysninger. Direktoratet finder, at der bør fastsættes fortløbende ugentlige bøder, der svarer til 1 gang den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer, afrundet til nærmeste hele hundrede kroner. Der bør i disse tilfælde efter direktoratets opfattelse således dels nedlægges bødepåstand i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 101, stk. 1, samt dels nedlægges påstand om fortløbende bøder i henhold til retsplejelovens § 997, stk. 3. Det bemærkes, at direktoratet er af den opfattelse, at omhandlede bestemmelse også bør finde anvendelse i de tilfælde, hvor en statsanerkendt arbejdsløshedskasse politianmelder en arbejdsgiver i henhold til arbejsløshedsforsikringslovens § 101, stk. 1, jf. § 91. Direktoratet anmoder derfor arbejdsløshedskassen om i forbindelse med en politianmeldelse af en arbejdsgiver at henlede politiets opmærksomhed på denne bestemmelse i retsplejeloven med bemærkning om, at bestemmelsen om nødvendigt tages i anvendelse. Overtræder en arbejdsgiver bekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, kan arbejdsgiveren ifølge lovens § 102 politianmeldes. I tilfælde, hvor der er indgivet politianmeldelse i henhold til lovens § 102, bør der nedlægges påstand om en individuelt fastsat bøde for den enkelte arbejdsgiver. Der bør som hovedregel nedlægges påstand om bødestraf, uanset om arbejdsgiveren - efter at politiet er inddraget i sagen - efterfølgende berigtiger forholdet. Endvidere finder direktoratet, at der i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver, efter at politiet har fremsat anmodning herom, fortsat nægter at indrette sine lønsedler i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Tvangsbøderne bør fastsættes individuelt for den enkelte arbejdsgiver. Til § 9 Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. Ikrafttrædelsen af § 6, stk. 1, er dog udskudt 3 måneder i forhold hertil, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen. Det skyldes, at arbejdsgiverne skal have tid til at indrette lønsystemerne i overensstemmelse med disse krav.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 1995 Eje Juul Jakobsen / Merete Hesselbjerg

Versioner

1. 1995-12-20, til 2005-06-13