Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/216@1995-12-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indledning

Reglerne om forudgående beskæftigelse/uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode, og om længde og forbrug af dagpengperioden (tidligere kaldet delperiode 1) og aktivperioden (tidligere kaldet delperiode 2) findes i §§ 52 a-d, 53, 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

Indholdsfortegnelse

1. Beskæftigelseskravet (52-ugers-reglen). 2. Lønarbejde. 3. Løntimer. 4. Omregning. 5. Støttet arbejde. 6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse. 7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet. 8. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid. 9. Selvstændig erhvervsvirksomhed. 10. Længden af dagpengeperioden og aktivperioden. 11. Indplacering i dagpengeperioden og aktivperioden. 12. Erhvervelse af ny dagpengeperiode. 13. Forlængelse af referenceperioderne. 14. Forbrug af ydelsesperioderne. 15. Over 50-årige. 16. Under 25-årige. 17. Ikrafttrædelse. 18. Overgangsbestemmelser vedrørende

60-årige.

1. Beskæftigelseskravet (52-ugers-reglen)

1.1. Det fremgår af lovens § 53, stk. 1, at ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. For medlemmer, der kan medregne en erhvervsmæssig uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet, opnås ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54.

For at blive indplaceret i en dagpengeperiode, jf. lovens § 53, stk. 2, er det for fuldtidsforsikrede en betingelse, at medlemmet har haft beskæftigelse, der sammenlagt svarer til mindst 52 ugers beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de seneste 3 år eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode. For deltidsforsikrede lønmodtagere stilles der krav om 34 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Indtil den 31. december 1996 er indplaceringen dog betinget af 26/17 ugers beskæftigelse.

Ved en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 52) 1924 timer og for deltidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 34) 1258 timer.

Indplacering i dagpengeperioden sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af ydelsesperioden, jf. nedenfor pkt. 14.

For et medlem, der er indplaceret i dagpengeperioden, indtræder ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode efter reglerne i bekendtgørelsens § 9, jf. nedenfor under pkt. 12.

For et medlem, der er overgået til aktivperioden, indtræder ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, når medlemmet opfylder beskæftigelseskravet med 52 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

Hvis retten til dagpenge er ophørt efter udløb af ydelses-/referenceperioderne, skal medlemmet for igen at få ret til dagpenge opfylde beskæftigelseskravet med 26/17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

Eksempler Opgørelsestids- punktet Ind- 1.5.96 = 20 placering måneders 1.2.94 1.7.94 1.12.94 1.7.95 1.9.95 ledighed Ledig Beskæf- Ledig Beskæf- Ledig tigelse tigelse --------------------------------------------------------------------- 5 mdr. 5 mdr. 7 mdr. 2 mdr. 8 mdr.

Medlemmet bliver første gang ledigmeldt 1. februar 1994. Medlemmet skal have opgjort beskæftigelseskravet efter sammenlagt 20 måneders ledighed.

Ved at gå tilbage i dagpengeperioden kan det konstateres, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for 3 år.

Indplacering i en ny dagpengeperiode sker med virkning fra 1. september 1995, som er 1. ledighedsdag efter sidste dag i beskæftigelsesperioden.

Ny dagpengeperiode ------------------------------------------ Oprindelig dagpengeperiode --------------------------------------------------------------------- Ledig Beskæf- Ledig Barsel/ Ledig Beskæf- Ledig tigelse sygdom tigelse --------------------------------------------------------------------- 2 mdr. 12 mdr. 9 mdr. 8 mdr. 8 mdr. 1 md. 1 md. Opgørelses- tidspunktet

Medlemmet anmoder om og får udbetalt dagpenge og bliver indplaceret i en dagpengeperiode efter 1. januar 1996.

I forbindelse med indberetning af overgang til aktivperioden skal kassen undersøge, om der i dagpengeperioden foreligger en periode med 52 ugers arbejde inden for 3 år.

Ved at gå tilbage i dagpengeperioden kan kassen konstatere, at der foreligger 1 måneds beskæftigelse, og at der forud herfor foreligger en periode med ledighed, barsel og sygdom på sammenlagt 25 måneder. Forud for ledighedsperioden foreligger der 12 måneders beskæftigelse.

Ny dagpengeperiode regnes fra og med den 1. ledige dag efter beskæftigelsesperioden på 12 måneder, idet medlemmet ikke på et senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet.

Den efterfølgende beskæftigelse (1 måned), der ikke er indgået i beskæftigelseskravet, vil kunne indgå i en senere opgørelse.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle timer, også timer ud over 37 timer pr. uge, hvor medlemmet har været i beskæftigelse som lønmodtager. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor medlemmet får vederlag for beskæftigelsen.

1.2. Det fremgår af § 53, stk. 3, at kun beskæftigelse, der er udført i medlemsperioder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette indebærer, at beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende for eksempel på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, ikke kan medregnes. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, for eksempel forud for en slettelse, kan derimod medregnes.

Beskæftigelse, der en gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan ikke indgå i en senere opgørelse, jf. dog nedenfor pkt. 11.4.

Til § 2, stk. 1

2. Lønarbejde

2.1. Arbejdsløshedsforsikringsloven angiver ingen retningslinier for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

2.1.1. Direktoratet har i reglerne om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende defineret, hvornår beskæftigelse betragtes som selvstændig virksomhed. Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde. Vedrørende reglerne om selvstændig virksomhed i forhold til lovens § 53 henvises til bekendtgørelsens § 5 og nedenfor under pkt. 9.

2.1.2.1. Der kan endvidere opstå tvivl om, hvorvidt en udført aktivitet skal betragtes som lønarbejde eller ledighed i forhold til lovens § 53. Disse tvivlstilfælde må afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Det er en betingelse, at beskæftigelsen indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 6. Kasserne skal ikke automatisk undersøge, om dette krav er opfyldt. Det vil dog kunne indgå i en eventuel tilsynssag eller klagesag ved afgørelsen af, om en given beskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis de skattemæssige forhold vedrørende beskæftigelsen efterfølgende bringes i orden, vil beskæftigelsen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.1.2.2. Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Af yderligere kendetegn, der kan være vejledende - uden hver for sig at være afgørende - er de vigtigste angivet nedenfor.

2.1.2.3. Følgende momenter taler for, at der foreligger lønarbejde:

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at:

a) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

b) medlemmet er omfattet af ferieloven,

c) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

d) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven,

e) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

2.2.1. Uddannelse

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har gennemført en uddannelse af den i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 52 uger af det uddannelsesforløb, der berettiger til optagelsen.

For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 52 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden.

Vedrørende lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 2, stk. 4, og pkt. 6. nedenfor.

2.2.2. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet

Tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand på fuld tid eller har været medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet sidestilles i medfør af lovens § 56, 2. pkt., med lønarbejde i relation til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Udføres kommunalt hverv som udvalgsformand på mindre end fuld tid, beregnes beskæftigelsens omfang ved, at der foretages omregning af det faste vederlag som udvalgsformand til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats.

2.3. Særlige afgrænsningsproblemer over for selvstændig virksomhed

2.3.1. Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte regler om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

2.3.2. Freelance, musikere og artister

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal henføres til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed.

2.4. Særlige ansættelsesforhold

2.4.1. I det følgende opregnes en række arbejdsområder/ansættelsesforhold, som på forskellige punkter adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde, og som derfor behandles særskilt.

Ud over at henholde sig til de neden for nævnte særlige krav skal de almindelige kendetegn ved lønarbejde i alle tilfælde tages i betragtning.

2.4.2. Hjemmearbejde

Ved hjemmearbejde forstås beskæftigelse, der udføres i medlemmets hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. I praksis stilles der krav om, at arbejdsområdet er reguleret af en kollektiv overenskomst. Sådanne overenskomster er blandt andet indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejere.

Hvis beskæftigelsen ikke er reguleret af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for beskæftigelse af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

2.4.3. Hjemmehjælpere i eget hjem

Hvis medlemmet ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i medlemmets hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at medlemmet er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde.

Er der derimod tale om plejeforhold etableret i henhold til § 48, § 48 a eller § 57 a i lov om social bistand, er beskæftigelsen ikke lønarbejde, jf. bekendtgørelsens § 10.

2.4.4. Døgnplejere

Beskæftigelse som døgnplejer vil alene kunne medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, hvis:

1) Der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og døgnplejemoderen og/eller døgnplejefaderen, indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget er indkomstskattepligtigt, og

3) medlemmet er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

2.4.5. Weekendarbejde

Hvis der mellem de faglige organisationer er indgået overenskomst om en ugentlig arbejdstid på 24 timer i weekenden til en løn, der svarer til en normal ugeløn inden for faget, og det i overenskomsten er fastsat, at der ikke må være anden lønnet beskæftigelse, kan weekendarbejde godkendes som lønarbejde og medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med et timetal, der svarer til fuld, sædvanlig arbejdstid.

2.4.6. Ph.d.-studerende

Perioder, hvor et medlem modtager stipendium til forskeruddannelsen (ph.d.-stipendium), anses for uddannelse.

Ph.d.-studerende, der deltager i forskeruddannelsen som fastlagt i sammenfatning af 17. juni 1992 af drøftelserne mellem Akademikernes Centralorganisation, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, skal tilbydes betalt beskæftigelse i 840 timer fordelt over 3 år.

For så vidt angår de 840 timer skal der ske en egentlig ansættelse af den ph.d.-studerende, og timerne er ikke en del af selve forskeruddannelsen.

Beskæftigelse i de 840 timer, som er omfattet af ansættelsen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Medlemmer, der har gennemført forskeruddannelsen, kan dimittere på grundlag af uddannelsen, som så kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 56, stk. 1, 1. pkt.

2.4.7. Forskning

For forskning ved højere læreanstalter gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

2.4.8. Arbejde i en delefterlønsperiode

Arbejde, der udføres i en periode, hvor et medlem modtager delefterløn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2.

2.4.9. Arbejde i dagpengeperioder med fradragsfri indtægt

Arbejde, der udføres i en periode med fradragsfri indtægt (jf. § 53, stk. 3, i den før 1. april 1995 gældende lov, og § 55, stk. 6, i den før 1. januar 1996 gældende lov), kan ikke medregnes ved opgørelse af arbejdskravet, hvis beskæftigelsen indgår i den fradragsfri indtægt.

2.5. Beskæftigelse i udlandet

2.5.1. Vedrørende beskæftigelse i et andet EØS-land henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 8 og til pkt. 11.1. og 11.5. nedenfor.

2.5.2. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelsen kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Der henvises til direktoratets regler vedrørende medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, og pkt. 7.1. nedenfor.

2.5.3. For forskning ved højere læreanstalter i udlandet gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

3. Løntimer

Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan for eksempel medregnes fritstillingsperioder, barsel og sygdom og barns 1. sygedag, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Løntimer vil ikke kunne medregnes, hvis den aktivitet, hvortil løntimerne er knyttet, ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvor et medlem som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet modtager nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

Perioder, hvor en arbejdsgiver yder løn under en orlov, der er givet i henhold til lov om orlov eller lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes til beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5. Dette gælder for eksempel orlov givet i henhold til Undervisningsministeriets ordning »Uddannelse og jobrotation for privatansatte« (UVUS-ordningen).

Til § 2, stk. 2

4. Omregning

Inden for områder, hvor beskæftigelsens omfang ikke - eller kun vanskeligt - kan kontrolleres ved arbejdsgiverens egne registreringer, foretages fradrag i dagpengene på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen, jf. de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte regler om udbetaling af supplerende dagpenge. I sådanne tilfælde medregnes det timeantal, der fremkommer ved omregningen.

Til § 2, stk. 3

5. Støttet arbejde

Deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (isbryderprojektet), jf. konto 26.32.03 på finanslovene for 1994 og 1995, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2.

Følgende former for beskæftigelse anses dog ikke for støttet arbejde og kan derfor medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2:

1) Beskæftigelse, hvortil der ydes refusion af lønudgifter i henhold til § 27 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2) Beskæftigelse, der udføres som led i hjemmeserviceordningen, jf. lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice.

Til § 2, stk. 4

6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse

Lønnet praktik i en uddannelse sidestilles med lønarbejde. Det er en betingelse, at der ydes løn i overensstemmelse med gældende overenskomster for denne eller tilsvarende beskæftigelse.

Det er videre en betingelse, at uddannelsen ikke indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at der ikke er givet uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov til uddannelsen, og at der ikke ydes offentligt tilskud til lønnen.

Til § 3

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet

I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal udbetales en overenskomstmæssig eller tilsvarende løn, ikke er opfyldt.

Til § 3, stk. 1, nr. 1

7.1. U-landsfrivillige

7.1.1. Kassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

7.1.2. Hvis der ikke er ydet bistand til programmet ifølge lovgivningen om internatio-nalt udviklingssamarbejde, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde, jf. pkt. 2.5. vedrørende beskæftigelse i udlandet.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

7.2. Militærtjeneste

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, og tidsrum, hvori pågældende har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

Til § 3, stk. 1, nr. 3

7.3. Ferie

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter ferielovens § 6 a.

Der gælder dog følgende begrænsninger for ferie i et beskæftigelsesforhold:

1) Feriedage skal ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller feriedagpenge for feriedagene, og

2) der kan maksimalt medregnes 5 uger pr. ferieår.

Er ferien afholdt under ledighed, skal der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Dokumentation for den afholdte ferie sker efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Medlemmet skal således på tro og love afgive oplysninger om den afholdte ferie.

Kassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de af feriedagene, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Til § 3, stk. 1, nr. 4 og 5

7.4. Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen/den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

Til § 3, stk. 1, nr. 6

7.5. Det er præciseret, at en tjenestemand, der afskediges, vil kunne medregne perioden med rådighedsløn til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

På det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, der kan godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Til § 3, stk. 2

7.6. Det er præciseret, at søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene under ledighed.

Til § 4

8. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis der udbetales fuld normal løn. Den nedsatte arbejdstid skal enten være begrundet i arbejdets særlige karakter eller være en generel arbejdstidsnedsættelse for hele arbejdspladsen.

Til § 5

9. Selvstændig virksomhed

Optjening af arbejdskravet for selvstændige erhvervsdrivende forudsætter, at der har været drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ved ophør/udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis medlemmet i andre relationer, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Væsentlighedskravet er i princippet det samme, hvad enten medlemmet har været eneindehaver af en virksomhed, en af flere indehavere eller eventuelt medarbejdende ægtefælle.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal det afgøres, inden for hvilket tidsrum medlemmet senest kan anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt 52 uger. »Sæsonmæssig virksomhed« medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kun med den periode, hvor der har været tale om personlig beskæftigelse i væsentligt omfang.

Såfremt en virksomhed med drift i væsentligt omfang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes altid til beskæftigelseskravet med den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan også medregnes enkeltstående opgaver af selvstændig karakter, hvis opgaven har haft en sådan varighed - normalt mindst 1 måned - at det sammenholdt med arbejdets art og indtjeningen herved kan dokumenteres, at der har været tale om beskæftigelse i væsentligt omfang.

Ovenstående finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et medlem fejlagtigt har stået i en lønmodtagerkasse, selv om pågældende har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet ved medregning af perioder med udøvelse af selvstændig virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland henvises til direktoratets regler om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Det skal dog præciseres, at der i det omfang selvstændige erhvervsdrivende kan medregne beskæftigelsesperioder fra udlandet, Færøerne eller Grønland, gælder de samme krav til dokumentation for, at virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang, som hvis virksomheden har været udøvet her i landet.

For så vidt angår selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode har arbejdstiden før og efter 1. januar 1991 i relation til delpensionsreglerne udgjort halvdelen af henholdsvis 39 timer og 37 timer. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode efter 1. januar 1991 medregnes således med 18 1/2 time ugentlig.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delefterlønsperiode kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Udøvelse af selvstændig virksomhed med iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud, etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse efter § 42 a i lov om social bistand eller lignende tæller som ledighed ved beregning af beskæftigelseskravet. Såfremt medlemmet sideløbende med den virksomhed, hvortil der ydes igangsætningsydelse, udøver anden selvstændig virksomhed, vil sidstnævnte virksomhed ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 6 og § 18

10. Længden af dagpengeperioden og aktivperioden

10.1. Medlemmer, der indplaceres den 1. januar 1996 eller senere, har i dagpengeperioden ret til dagpenge mm. i sammenlagt 24 måneder (ydelsesperioden) inden for en periode på 36 måneder (referenceperioden). Dette gælder uanset, om medlemmet indplaceres for første gang, eller om medlemmet indplaceres efter at have optjent et nyt beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er indplaceret senest den 31. december 1995, gælder følgende overgangsordning:

1) Til og med den 30. juni 1996 er dagpengeperioden på sammenlagt 48 måneder (ydelsesperioden) inden for 60 måneder (referenceperioden).

2) Fra og med den 1. juli 1996 og til og med den 31. december 1997 er dagpengeperioden på sammenlagt 36 måneder (ydelsesperioden) inden for en periode på 48 måneder (referenceperioden).

3) Fra og med den 1. januar 1998 gælder den almindelige regel, hvorefter dagpengeperioden er på sammenlagt 24 måneder (ydelsesperioden) inden for en periode på 36 måneder (referenceperioden).

Overgangsordningen betyder for eksempel at et medlem, der er indplaceret den 1. juli 1994, ved uafbrudt ledighed vil have opbrugt sin dagpengeperiode den 1. juli 1997.

Medlemmer, hvis dagpengeperiode udløber i perioden 1. juli 1996 til 31. december 1998 som følge af fremrykningen af aktivperioden, bevarer dog retten til dagpenge, indtil et tilbud påbegyndes eller afslås. Aktivperioden anses i disse tilfælde for at starte, når tilbuddet påbegyndes eller afslås.

Medlemmer, der får opgjort beskæftigelseskravet den 1. januar 1996 eller senere, og som følge heraf bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode, der starter før den 1. januar 1996, er omfattet af overgangsordningen.

10.2. For alle medlemmer gælder, at de i aktivperioden har ret og pligt til tilbud (og eventuelt dagpenge) i sammenlagt 36 måneder (ydelsesperioden) inden for en periode på 48 måneder (referenceperioden).

10.3. Der gælder dog særlige regler for unge under 25 år, jf. bekendtgørelsens §§ 13-15 og nedenfor pkt. 16, for medlemmer mellem 50 og 60 år, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, og nedenfor pkt. 15.1., og for de over 60-årige, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, og § 21 og nedenfor pkt. 15.2-4. og pkt. 18.

Til § 7 og § 8

11. Indplacering i dagpengeperioden og aktivperioden

11.1. Et medlem, der ikke er indplaceret i forvejen, skal indplaceres fra den dag, hvor en af følgende betingelser er opfyldt:

1) medlemmet har anmodet om dagpenge, og medlemmet efterfølgende får udbetalt ydelse for dagen,

2) medlemmet påbegynder orlov til sabbat i henhold til lov om orlov,

3) medlemmet overgår til efterløn (dette gælder også i tilfælde, hvor overgang til efterløn ikke forudsætter, at arbejdskravet er opfyldt - for eksempel ved overgang fra delefterløn til efterløn),

4) medlemmet kan modtage dagpenge i henhold til attest E 303,

5) medlemmet medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne i henhold til bekendtgørelsens § 8,

6) medlemmet påbegynder orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til lov om orlov, eller

7) medlemmet som ledig og dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Medlemmer, der er omfattet af nr. 7, skal dog ikke indplaceres forud for det tidspunkt, hvor de er dagpengeberettigede efter lovens §§ 53 og 54.

11.2. Medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, såfremt medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen.

11.3. Afslutningen af dagpengeperioden regnes fra det tidspunkt, hvor 36-måneders perioden tillagt eventuel forlængelse på grund af for eksempel sygdom, jf. lovens § 55, stk. 7, er udløbet, eller fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udtømt dagpengeretten i dagpengeperioden. Aktivperioden begynder umiddelbart herefter.

Hvis overgangen til aktivperioden skyldes opbrug af ydelsesperioden, starter aktivperioden mandagen efter, at sidste ydelsesuge i dagpengeperioden er forbrugt. Hvis overgangen til aktivperioden skyldes udløb af referenceperioden, starter aktivperioden dagen efter udløbet af referenceperioden i dagpengeperioden.

11.4. For et medlem, som melder sig ud af kassen, eller som slettes på grund af svig eller kontingentrestance, er dagpengeret efter genoptagelse i en kasse betinget af, at medlemmet opfylder det almindelige beskæftigelseskrav, jf. lovens § 53, stk. 2, når karensperioden i henhold til lovens § 53, stk. 1, eller § 54 er udstået. Kun beskæftigelse i en medlemsperiode kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 3, 1. pkt., og ovenfor pkt. 1.2.

11.5. Bestemmelsen i § 8 finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande.

Bestemmelsen anvendes på personer, der ikke er indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode. Bestemmelsen skal således ikke anvendes på personer, der tidligere er indplaceret og fortsat befinder sig i en dagpenge- eller aktivperiode.

Ledighedsancienniteten opgøres som forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Beregningen sker med udgangspunkt i den lokale overenskomstmæssige arbejdstid, og ved omregning fra timer til uger ved beregning af ledighedsancienniteten sker der nedrunding.

Til § 9

12. Erhvervelse af ny dagpengeperiode

12.1. Afgørelsen af, om et medlem har ret til en ny dagpengeperiode, skal træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 2 - 4, skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Medlemmets hidtidige beskæftigelse skal i dagpengeperioden i henhold til bestemmelsen opgøres i følgende tilfælde:

1) Når kassen har en indberetningspligt til Arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2) 4 måneder før ydelsesperiodens udløb eller 3 måneder før referenceperiodens udløb, jf. § 6, stk. 1 og § 18. Da 4 måneder ikke er deleligt med et helt antal uger, skal indberetning ske, når medlemmet har 17 ugers ledighed tilbage af ydelsesperioden.

3) Når medlemmet overgår til orlov til sabbat efter lov om orlov. Dette gælder, selv om medlemmet er indplaceret i forvejen.

4) Når medlemmet har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og medlemmet gør brug af sine dimittendrettigheder.

5) Når et medlem i medfør af andre bestemmelser skal have opgjort sin hidtidige beskæftigelse. Dette kan ske, når et medlem har haft selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, eller når et medlem, der modtager pension efter lov om social pension, skal have opgjort sin beskæftigelse, jf. lovens § 64, stk 2.

6) Når et medlem, der tidligere er indplaceret i en dagpengeperiode, overgår til efterløn, idet der ved beregning af medlemmets satsskiftedato skal ske en opgørelse af den hidtidige beskæftigelse.

Der skal derimod ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2.

I de tilfælde, hvor medlemmets ydelsesperiode udløber som følge af 30-måneders-begrænsningen for de over 60-årige, skal der ske opgørelse 3 måneder før udløbet af ydelsesperioden, dvs. opgørelsen skal ske efter 27 måneder med ydelser, svarende til 117 ydelsesuger. Det bemærkes, at det følger af § 4 i direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt, at kassen i god tid, inden et medlem fylder 60 år, skal vejlede medlemmet om dagpengeretten efter det fyldte 60. år. For at kunne give denne vejledning kan det være nødvendigt for kassen at opgøre, om medlemmet har optjent beskæftigelseskravet, således at medlemmets ydelsesperiode udløber på et andet tidspunkt, end kassen tidligere har beregnet.

Medlemmet erhverver ret til en ny dagpengeperiode, hvis der siden sidste opgørelsestidspunkt foreligger 52/34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for en 3-års-periode.

Der skal »tælles bagud« fra opgørelsestidspunktet, indtil der første gang foreligger 52/34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for en 3-års-periode.

Det er ikke en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for de seneste 3 år. Det skal alene være opfyldt inden for en 3-års-periode, der ligger efter seneste opgørelsestidspunkt.

Ret til en ny dagpengeperiode løber fra og med 1. ledige dag efter den beskæftigelse/selvstændige erhvervsvirksomhed, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Eventuel senere beskæftigelse, der ikke er medregnet til beskæftigelseskravet, kan indgå i en ny beregning af beskæftigelseskravet, jf. eksempel 2 i pkt. 1.1.

12.2. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter 1. januar 1997 skal medlemmet på opgørelsestidspunktet stilles, som om der i 1996 havde været en løbende opgørelse af beskæftigelseskravet. Dette betyder, at for et medlem, der har genoptjent beskæftigelseskravet forud for den 1. januar 1997 efter de dagældende regler, regnes den ny dagpengeperiode fra det tidspunkt, hvor medlemmet havde genoptjent beskæftigelseskravet.

Eksempel Opgørelses- tidspunktet 1.2.96 1.9.96 1.12.96 1.2.97 1.5.97 --------------------------------------------------------------------- Ledig Beskæftigelse Ledig Beskæftigelse Ledig

Medlemmet har efter § 9 et opgørelsestidspunkt pr. 1. maj 1997.

Da medlemmet ved ledighedens indtræden den 1. september 1996 har optjent beskæftigelseskravet efter de dagældende regler, vil en ny dagpengeperiode løbe fra den 1. september 1996. Beskæftigelsen fra den 1. december 1996 til den 1. februar 1997 vil kunne indgå i en senere opgørelse, hvor medlemmet skal have haft 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år for at opfylde beskæftigelseskravet.

12.3. For et medlem, der er indplaceret i en aktivperiode, skal beskæftigelsen opgøres løbende i forbindelse med udbetaling af dagpenge mv.

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode første gang, der forud for en dagpengeudbetaling foreligger mindst 52/34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år. Indplaceringen foretages i dette tilfælde på grundlag af de seneste 52 ugers beskæftigelse.

For et medlem, der modtager ydelse i henhold til lovens før 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3, eller lovens før 1. januar 1996 gældende § 55, stk. 6, foretages opgørelsen dog først, når medlemmet udtræder af ordningen. Dette gælder også, hvis medlemmet i perioden modtager feriedagpenge.

12.4. Beskæftigelse, der en gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2, kan ikke indgå i en senere opgørelse.

12.5. Opgørelsen af, om et medlem har ret til en ny dagpengeperiode, skal kun ske i forbindelse med, at medlemmet får udbetalt dagpenge eller medlemmet i øvrigt forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 11 og nedenfor pkt. 14. Dette gælder for eksempel også, hvis et medlem ved udløbet af referenceperioden i dagpengeperioden er i beskæftigelse - i så fald skal opgørelsen af arbejdskravet ske, første gang medlemmet efterfølgende får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af en ydelsesperiode.

12.6. Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode, overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af arbejdskravet alene opfylde arbejdskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny dagpengeperiode.

Til § 10

13. Forlængelse af referenceperioderne

Den referenceperiode på 36 måneder, som dagpengeperioden skal afvikles indenfor, og den referenceperiode på 48 måneder, som aktivperioden skal afvikles indenfor, skal forlænges, hvis der i perioden forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn:

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social bistand,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social bistand,

4) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede i henhold til lov om orlov,

5) perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov, eller

6) perioder med barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.

Herudover forlænges referenceperioden med orlovsperioden for medlemmer, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. stk. 3.

Udbetales der løn under fraværet, vil aktiviteten skulle betragtes som beskæftigelse, jf. bekendtgørelsens § 2.

Ved uarbejdsdygtighed forstås forhold, der kan ligestilles med sygdom, og som bevirker, at medlemmet er ude af stand til at påtage sig beskæftigelse af normalt omfang.

Bestemmelsen vedrørende støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens §§ 48 og 48 a. Eventuel støtte til hjælpemidler mv. er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med for eksempel 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen:

antal uger x 20 : 37

og de herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Afgørelsen af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold til § 9 skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved afgørelsen skal der også medregnes timer, hvor medlemmet har været syg en del af en dag eller har modtaget ydelser som nævnt under nr. 2 eller 3, for en del af en dag.

Til § 11 og § 20

14. Forbrug af ydelsesperioderne

De 24 måneder, hvor medlemmet kan modtage dagpenge i dagpengeperioden, og de 36 måneder, hvor medlemmet kan modtage tilbud og/eller dagpenge i aktivperioden (ydelsesperioderne), opbruges ugevis. 24 måneder svarer til 104 uger, og 36 måneder svarer til 156 uger. Er der i en uge udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge og feriedagpenge, eller ydelser i henhold til lovens § 55, stk. 2, eller i henhold til den indtil 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3, eller den indtil 1. januar 1996 gældende § 55, stk. 6, fratrækkes ugen i de 104/156 uger.

Uger, hvor der er modtaget feriedagpenge fratrækkes dog kun, såfremt

1) ferie med feriedagpenge er afholdt efter, at medlemmet er blevet indplaceret, eller

2) ferie med feriedagpenge er afholdt før medlemmet er indplaceret, når medlemmet efterfølgende ikke har optjent beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 1 og § 22.

Et medlem, som er i et beskæftigelsesforhold, og som ikke er indplaceret, kan således få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Hvis medlemmet efterfølgende bliver ledigmeldt og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes ydelsesperioden, såfremt perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. I sådanne tilfælde forkortes dagpengeperioden svarende til perioden med feriedagpenge, men medlemmets dagpengeperiode regnes i øvrigt fra den 1. dag, som medlemmet får udbetalt dagpenge for.

Perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov, perioder med efterløn, perioder med aktivitetsydelse efter lovens § 97 g, perioder med dagpenge i henhold til attest E 303, eller hvis medlemmet har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik forbruger af ydelsesperioden. Deltagelse i uddannelse efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik forbruger dog kun af ydelsesperioden, i det omfang kassen har udbetalt ydelse under uddannelsen.

Perioder, hvor et ledigt medlem har orlov til uddannelse i henhold til lov om orlov, forbruger ligeledes af ydelsesperioden. I relation til orlov til uddannelse anses et medlem for ledigt, når medlemmet har fået bevilget orloven efter reglerne for ledige.

Desuden forbruger perioder, hvor et ledigt og dagpengeberettiget medlem modtager godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ydelsesperioden. I relation til godtgørelse eller elevstøtte i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser anses et medlem for ledigt, når medlemmet

- ikke har haft beskæftigelse efter den periode, for hvilken medlemmet forud for uddannelsens påbegyndelse senest har fået udbetalt dagpenge mm. efter arbejdsløshedsforsikringsloven eller deltaget i et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

- har modtaget dagpenge/tilbud sideløbende med beskæftigelse i ugen forud for og/eller i den uge, hvor uddannelsen påbegyndes, eller

- modtager dagpenge/tilbud for den uge, hvor uddannelsen slutter, og/eller den efterfølgende uge.

Hvis perioden er påbegyndt forud for den 1. januar 1996, forbruger perioden dog kun af ydelsesperioden fra og med 1. januar 1996. Perioder med godtgørelse eller elevstøtte i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser forbruger ikke af ydelsesperioden forud for det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til dagpenge, jf. lovens §§ 53 og 54.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på ledige medlemmer, som enten er startet på orloven/arbejdsmarkedsuddannelsen forud for den 4. oktober 1995, eller som forud for den 4. oktober 1995 har indgivet ansøgning om orloven/arbejdsmarkedsuddannelsen og påbegynder denne senest den 31. januar 1996.

Endvidere er ugen forbrugt, hvis medlemmet i hele ugen eller i en del af ugen har udstået en effektiv karantæne.

Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (for eksempel afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge dog kun en af de 104/156 ydelsesuger.

Med bekendtgørelsens § 11, nr. 13, er der åbnet mulighed for, at andre ydelser, der træder i stedet for dagpenge, forbruger af ydelsesperioden. Bestemmelsen vil kun kunne omfatte ydelser, som et dagpengeberettiget medlem får i stedet for dagpenge. Ydelser efter for eksempel lov om social bistand er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Delefterløn betragtes ikke som en ydelse, der træder i stedet for dagpenge, og en periode med delefterløn forbruger derfor ikke af ydelsesperioden.

Deltagelse i Industriministeriets Isbryderprojekt (jf. ovenfor under pkt. 5) forbruger ligeledes ikke af ydelsesperioden.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 10 og ovenfor under pkt. 13. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioden på de 104/156 uger, og der skal ske forlængelse med fraværets længde af referenceperioden på de 36/48 måneder. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.

Til § 12

15. Over 50-årige

15.1. Det fremgår af lovens § 55, stk. 4, at et medlem, der ved udløbet af aktivperioden er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til dagpenge til det fyldte 60. år.

15.2. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan få dagpenge i indtil 30 måneder, jf. lovens § 55, stk. 5. I de 30 måneder (130 uger) medregnes perioder med dagpenge mm. og tilbud forud for det fyldte 60. år.

I de 30 måneder medregnes perioder med dagpenge mm. og tilbud, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet senest er blevet indplaceret i eller har optjent ret til en ny dagpengeperiode.

Hvis et medlem således forud for det fyldte 60. år har modtaget ydelser eller tilbud, jf. lovens § 55, stk. 6, i mere end 30 måneder, bortfalder dagpengeretten ved det fyldte 60. år, medmindre medlemmet har opfyldt beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 5, på ny.

Eksempel Indplacering i en dagpenge- Opgørelses- periode tidspunktet 1.11.95 1.4.96 1.5.96 1.11.97 1.4.98 1.11.98 Ledig Beskæf- Ledig Beskæf- Ledig tigelse tigelse --------------------------------------------------------------------- 5 mdr. 1 md. 18 mdr. 5 mdr. 7 mdr.

Medlemmet har den 1.11.98 modtaget dagpenge i 30 måneder efter indplaceringen i en dagpengeperiode. Medlemmet opfylder betingelserne for at blive indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1.4.98. Medlemmet vil derfor den 1.11.98 have ret til dagpenge i endnu 23 måneder.

Det skal bemærkes, at 30-måneders-begrænsningen ikke kun gælder i dagpengeperioden, men gælder for hele dagpengeforløbet i både dagpenge- og aktivperioden. Bestemmelsen omfatter såvel medlemmer, der indplaceres for 1. gang, som medlemmer, hvor kassen ved et opgørelsestidspunkt konstaterer, at medlemmet på ny har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.

Bestemmelsen gælder dog ikke for medlemmer, som er indplaceret den 23. november 1994 eller tidligere, og for medlemmer, som indplaceres efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (overgangsbekendtgørelsen), jf. nedenfor pkt. 18.

15.3. De 30 måneder er at betragte som en ydelsesperiode. For medlemmer, der er fyldt 60 år, gælder de almindelige referenceperioder, jf. bekendtgørelsens § 6 og § 10.

15.4. Et medlem, der efter det fyldte 60. år opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, erhverver ret til nye 30 måneders ydelser i dagpengeperioden. Om tidspunktet for opgørelse af beskæftigelseskravet henvises til bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, og ovenfor pkt. 12.1.

Til §§ 13, 14 og 15

16. Under 25-årige

16.1. Et medlem under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager dagpenge efter de almindelige regler for medlemmer over 25 år (bekendtgørelsens §§ 6-11, 18 og 20). Dette gælder, uanset om medlemmet har gjort brug af sine dimittendrettigheder. Tilsvarende gælder for unge, der har gennemført et tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

16.2. Et medlem under 25 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der er omfattet af lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke har gennemført et tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, er omfattet af de almindelige regler for medlemmer over 25 år, indtil medlemmet har haft 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Ledighedskravet på 6 måneder inden for de seneste 9 måneder skal opgøres løbende. De 6 måneder opgøres i timer. For fuldtidsforsikrede svarer ledighedskravet på 6 måneder til 962 timer. For deltidsforsikrede beregnes ledighedskravet på 6 måneder på baggrund af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for medlemmets senest beregnede dagpengesats. Foreligger der ikke en periode, der har kunnet danne grundlag for en dagpengeberegning, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer. Ledighedskravet findes herefter ved hjælp af følgende formel:

Medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for medlemmets senest beregnede dagpengesats x 6 måneder x 4,33 uger.

Eksempel:

Et deltidsforsikret medlem, som i den periode, der ligger til grund for medlemmets senest beregnede dagpengesats, gennemsnitligt har arbejdet i 20 timer ugentligt, skal have været ledig i 20 timer x 6 måneder x 4,33 uger = 520 ledighedstimer inden for de seneste 9 måneder for at være omfattet af den forstærkede ungdomsindsats.

Opgørelsen af de 6 måneders ledighed sker i henhold til §§ 125 og 126 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Kun ledighed fra og med den 9. oktober 1995 medregnes i de 6 måneders ledighed.

Medlemmer, der har fået et konkret tilbud efter de hidtil gældende regler kan fortsætte tilbuddet, hvis det er afgivet før den 1. januar 1996, uanset om medlemmet er påbegyndt i tilbuddet efter den 1. januar 1996. De 6 måneders ledighed inden for 9 måneder regnes herefter fra tilbuddets afslutning.

De 6 måneders ledighed skal ligge inden for en sammenhængende periode på 9 måneder. Dog kan ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1, 2 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. medregnes ved opgørelse af ledighedskravet, jf. § 125, stk. 4, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. 9 måneder svarer til 39 uger.

16.3. Når medlemmet har haft 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, bliver medlemmet omfattet af de særlige regler for unge under 25 år vedrørende ret og pligt til tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Medlemmer, der har haft 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, kan vælge jobtræning i 18 måneder i stedet for uddannelse.

Et medlem, der har haft 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, forbliver omfattet af de særlige regler om ret og pligt til tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indtil medlemmet enten har modtaget tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i sammenlagt 18 måneder eller har haft beskæftigelse, hvortil der ikke er ydet offentlig støtte, i mindst 6 måneder (for fuldtidsforsikrede) eller 4 måneder (for deltidsforsikrede) inden for de seneste 9 måneder. 4 måneder svarer til 642 timers beskæftigelse. Til opfyldelse af dette særlige beskæftigelseskrav kan ikke medregnes beskæftigelse, der ligger forud for det tidspunkt, hvor medlemmet opnåede 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder. Opgørelsen af det særlige beskæftigelseskrav skal ske løbende og har alene betydning for, om medlemmet er omfattet af retten og pligten til tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Medlemmets indplacering i dagpenge- og aktivperioden afgøres således alene efter bekendtgørelsens § 9.

De særlige regler for unge finder anvendelse, uanset om medlemmet måtte overgå til aktivperioden. Ret og pligt til tilbud efter kapital 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik går således forud for rettigheder og pligter i aktivperioden. Medlemmet er endvidere omfattet af ret og pligt til tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, selv om medlemmet fylder 25 år, inden tilbuddet påbegyndes eller afsluttes.

16.4. Når et medlem har haft 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, bortfalder medlemmets ret til dagpenge efter de almindelige regler for medlemmer over 25 år, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1. Dette gælder også, selv om medlemmet inden for den periode, hvor ledighedskravet er optjent, er påbegyndt en ny dagpengeperiode. Medlemmet får igen ret til dagpenge efter de almindelige regler, når medlemmet opfylder en af ovennævnte betingelser for ikke længere at være omfattet af ret og pligt efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

16.5. Et medlem, som har mistet dagpengeretten efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, og som er omfattet af ret og pligt til tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil dog kunne modtage dagpenge, indtil et tilbud påbegyndes eller afslås, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2. Det er herved en forudsætning, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Bestemmelsen betyder, at et medlem kan få dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet har opnået 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, og til det tidspunkt, hvor medlemmet påbegynder eller afslår et tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Endvidere kan et medlem, som er påbegyndt et tilbud, og som ikke har gennemført tilbuddet, få dagpenge, indtil medlemmet påbegynder eller afslår et efterfølgende tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen betyder endvidere, at et medlem, som ikke påbegynder eller ikke gennemfører et tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, fordi medlemmet overtager formidlet eller selvfundet ustøttet arbejde, kan få dagpenge i tilfælde af ophør i arbejdet, indtil et efterfølgende tilbud påbegyndes eller afslås.

Dagpenge kan dog først udbetales efter, at en eventuel sanktion eller et eventuelt arbejdskrav efter bekendtgørelsen om rådighed og selvforskyldt ledighed er udstået/opfyldt.

16.6. Hvis det tilbud, der gennemføres efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, er omfattet af lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, vil det give ret til en ny dagpengeperiode, jf. lovens § 56, 1. pkt., og bekendtgørelsens § 9, stk. 2, nr. 4.

Et medlem, der har gennemført et tilbud uden at have ret til en ny dagpengeperiode, vil, når retten til ydelser i dagpengeperioden er opbrugt, overgå til aktivperioden.

Et medlem, der har gennemført et tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, vil ikke på ny blive omfattet af ret og pligt til tilbud, selv om medlemmet efterfølgende igen opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

Et medlem, som har opnået dagpengeret på baggrund af 6/4 måneders beskæftigelse inden for 9 måneder, vil igen blive omfattet af ret og pligt til et tilbud efter kap. 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis medlemmet efterfølgende på ny opnår 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder.

16.7. Medlemmer under 25 år er - uanset bekendtgørelsens §§ 13-15 - omfattet af de almindelige regler vedrørende for eksempel optjening af ny dagpengeperiode, tidspunktet for opgørelse af beskæftigelseskravet (bekendtgørelsens § 9), forbrug af ydelsesperioderne (bekendtgørelsens § 11) og overgang fra dagpengeperiode til aktivperiode.

Til § 17

17. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen finder anvendelse for medlemmer, der skal indplaceres fra og med 1. januar 1996, uanset beskæftigelsen ligger forud for 1. januar 1996.

Beskæftigelse, som efter de før 1. januar 1996 gældende regler må anses for bierhverv, og som er udført forud for 1. januar 1996, kan dog ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

Til § 18

Der henvises til pkt. 10 ovenfor.

Til § 21

18. Overgangsbestemmelser vedrørende 60-årige

18.1. For så vidt angår medlemmer, der er over 60 år, er disse omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, hvis de er indplaceret senere end den 23. november 1994, jf. pkt. 15.2.

18.2. For medlemmer, der er indplaceret med virkning fra den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af overgangsbekendtgørelsen, gælder § 55, stk. 5, i den indtil 1. april 1995 gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at sådanne medlemmer efter det fyldte 60. år højst kan få dagpenge i dagpengeperioden i 30 måneder. De kan endvidere efter det fyldte 60. år ikke overgå til aktivperioden.

18.3. Medlemmer, som senest er indplaceret efter overgangsbekendtgørelsen, er ikke omfattet af 30-måneders-begrænsningen. De kan efter det fyldte 60. år ikke overgå til aktivperioden.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. december 1995 Birger Stein Christensen / Mette Frandsen

Versioner

1. 1995-12-21 · til 1998-07-13