Orientering om reglerne i lov om kommunal aktivering (Til samtlige kommuner m.fl.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/22@1995-02-28/da
Indhold
I tilknytning til vedtagelsen af lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering udsendte Socialministeriet vejledningen af 17. januar 1994 om de nye regler om aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere.
I fortsættelse heraf har Socialministeriet - bl.a. i forbindelse med etableringen i foråret 1994 af den såkaldte direkte Hot-Line telefonlinje - modtaget en del forespørgsler om uddybende fortolkning af reglerne i aktiveringsloven.
Socialministeriet har på baggrund heraf fundet det hensigtsmæssigt at udsende dette orienteringsbrev, der indeholder en gennemgang af en række spørgsmål/svar, der knytter sig til anvendelsen af aktiveringslovens regler.
De enkelte spørgsmål/svar vil - i det omfang emnet anses for fortsat at have aktualitet - blive indarbejdet i den revision af aktiveringsvejledningen, som Socialministeriet vil foretage i forbindelse med de lovændringer, der træder i kraft den 1. juli 1995 (lov nr. 1127 af 21. december 1994).
Med venlig hilsen
Anne Mette Lolk
------------------------------------------------------------------
Oversigt over spørgsmål/svar vedrørende lov om kommunal
aktivering
GENERELLE SPØRGSMÅL.
SPØRGSMÅL:
Er det nødvendigt at lave en ny kontanthjælpsberegning til unge som har været igennem et aktiveringstilbud med løntilskud eller oplæringsydelse?
SVAR:
Hvis unge efter et aktiveringstilbud ikke kan forsørge sig selv, må de unge påny ansøge om kontanthjælp. Der er tale om en ny kontanthjælpsansøgning, hvor kommunen skal vurdere, om de er berettiget til kontanthjælp og i givet fald lave en ny kontanthjælpsberegning.
SPØRGSMÅL:
Kan der udbetales kontanthjælp til personer i jobtræning, som tvinges til at holde ferie, fordi virksomheden lukker i for eksempel 3 uger om sommeren?
SVAR:
Hvis en kontanthjælpsmodtager er ansat i jobtræning på en virksomhed, som holder ferielukket i for eksempel 3 uger, kan der udbetales kontanthjælp i ferieperioden eller kommunen kan vælge at give et andet tilbud i ferieperioden.
Hvis der udbetales kontanthjælp i ferieperioden, skal pligt- perioden forlænges som følge af ferien.
Hvis det drejer sig om længerevarende ferielukning for eksempel i en skoleferie på 7 uger, skal der i ferieperioden gives et andet tilbud.
SPØRGSMÅL:
Kan projekter, som foregår i udlandet konteres som et aktiveringstilbud?
SVAR:
Det fremgår af loven, at man skal være berettiget til kontanthjælp, for at få et tilbud om aktivering efter aktiveringsloven. I følge bistandsloven skal man opholde sig her i landet, for at være berettiget til kontanthjælp, det vil sige at der i tilbud om aktivering efter aktiveringsloven ikke kan indgå ophold/aktiviteter i udlandet.
SPØRGSMÅL:
Hvilke ydelser har en ung ret til, når der skiftes fra kontanthjælp, der er forudbetalt, til en lønlignende ydelse der er bagudbetalt, herunder at der udbetales både kontanthjælp og løn i den samme måned?
SVAR:
I den måned aktiveringstilbuddet påbegyndes vil der skulle udbetales kontanthjælp i begyndelsen af måneden. Hvis den lønlignende ydelse udbetales i slutningen af samme måned, vil skattefradraget for den måned være brugt ved udbetalingen af kontanthjælp, således at der trækkes fuld skat af den lønlignende ydelse, som den unge skal leve for i den efterfølgende måned.
Kommunen har i denne situation mulighed for at supplere op efter § 46 i bistandsloven. Ydelsen efter § 46 kan gøres tilbagebetalingspligtig, idet en eventuel overskydende skat udbetales på et senere tidspunkt.
Når aktiveringstilbudet ophører, vil der blive udbetalt en lønlignende ydelse sidst på måneden, som den unge skal klare sig for i den efterfølgende måned.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes dokumenteres pligtperioden, når den unge flytter midt i en pligtperiode.
SVAR:
Når en kontanthjælpsmodtager flytter midt i en pligtperiode, overtager den nye opholdskommune forpligtelserne efter aktiveringsloven. Ved opgørelsen af pligtperioden i forbindelse med flytningen, er det nødvendigt at den nye opholdskommune kontakter den tidligere opholdskommune, m.h.p. oplysninger om den forudgående pligtperiode. Oplysningen noteres på sagen til brug for beregning af pligtperioden. Den nye opholdskommune kan ikke gøre krav på refusion fra den tidligere opholdskommune.
SPØRGSMÅL:
Hvilke driftsudgifter kan dækkes af § 26-puljen, og hvilke driftsudgifter kan der ydes refusion af efter § 24.
SVAR:
Det er vanskeligt at opstille en detaljeret liste over hvilke driftsudgifter, der kan dækkes af § 26-puljen. Dette skal bl.a. ses på baggrund af de mange muligheder for aktiviteter, der kan iværksættes efter §§ 5-7 i aktiveringsloven og i sammenhæng hermed at kunne forudse hvilke udgifter, dette vil medføre. Som hovedregel vil udgifter til f.x. projektledere, materialer og andre driftsudgifter, der direkte vedrører aktiviteten, kunne afholdes over § 26-puljen. I den udstrækning der er tale om arbejdsfunktioner, der falder udenfor aktiviteten, f.eks. i form af tilsyn, rådgivning og vejledning, vil udgifter hertil ikke kunne afholdes af puljebeløbet. Det har altid været - og er fortsat - et gennemgående princip i den sociale lovgivning, at kommunerne selv bærer deres administrationsudgifter, herunder udgifter til rådgivning og vejledning uanset graden af specialisering.
Det skal endvidere bemærkes, at puljen alene kan anvendes til aktivering af personer over 25 år samt den aktivering, som ligger ud over den kommunale aktiveringspligt for unge under 25 år. Dvs. at det er nødvendigt i de enkelte aktiviteter, at opgøre udgifter der vedrører aktiviteter der ligger udover den kommunale aktiveringspligt og udgifter der vedrører aktiveringspligten.
Med hensyn til en uddybning af svaret henvises til det vedhæftede bilag.
SPØRGSMÅL:
Kan godtgørelsen efter § 20 bruges som et incitament til
deltagelse i et projekt?
SVAR:
Godtgørelsen kan gives som bidrag til at dække konkrete merudgifter ved deltagelsen i et projekt, men ikke som kompen sation for lave ydelser. Kommunalbestyrelsen skal træffe en konkret begrundet beslutning om, hvad ydelsen skal godtgøre. Der kræves ikke dokumentation for anvendelsen, f.eks. dokumentation for slid på arbejdstøj. Godtgørelsen kan også gives i form af ordninger, hvor der udbetales en fast mindre godtgørelse til de aktiverede.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes finansieres ungdomsydelsestilbud, som kommunen giver inden udløbet af visitationsperioden?
SVAR:
Det har ikke betydning for finansieringen, at der er tale om tilbud, der gives før udløbet af visitationsperioden på de 13 uger. Finansieringen følger således de almindeligt gældende regler for ungdomsydelsestilbud.
JOBTRÆNING.
SPØRGSMÅL:
Kan der klages over størrelsen af den oplæringsydelse, der ydes for de første 20 timer om ugen i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb?
SVAR:
I særligt tilrettelagt jobtræningsforløb udbetales der oplærings ydelse med de satser pr. time, der er fastsat i loven. Klagereglerne giver ikke mulighed for at klage over den lovbestemte sats for de første 20 timers beskæftigelse pr. uge. Derimod kan en kommunes afgørelse med hensyn til selve valget mellem de forskellige satser for oplæringsydelsen indbringes for de sociale ankemyndigheder.
SPØRGSMÅL:
Hvilken betydning har et aktiveringsforløb, der er startet før 1. januar 1994, i forhold til kommunens forpligtelse til at give aktiveringstilbud efter aktiveringslovens regler?
SVAR:
Når et aktiveringsforløb for en person over 25 år er påbegyndt inden og afsluttet efter aktiveringslovens ikrafttræden den 1. januar 1994, har kommunen opfyldt sin aktiveringsforpligtelse efter aktiveringsloven. Retten til et nyt aktiveringstilbud indtræder først, når den pågældende har været selvforsørgende i normalt mindst 1 måned, og der derefter er blevet udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder.
SPØRGSMÅL:
Kan man lave aftaler med en arbejdsgiver om jobtræning, som strækker sig over 12 måneder, hvor der ydes løntilskud ved de første 3 måneders ansættelse, hvorefter pågældende de næste 6 måneder ansættes på normale vilkår, for de sidste 3 måneder at være ansat med løntilskud?
SVAR:
Nej. Aktiveringsloven retter sig mod personer som modtager kontanthjælp eller ville være berettiget til kontanthjælp, hvis de ikke var omfattet af et tilbud efter aktiveringsloven.
Betingelsen om at være berettiget til kontanthjælp giver problemer i forhold til de sidste 3 måneder, idet det forudsættes at vedkommende får udbetalt en løn sidst på måneden, som skal dække den følgende måneds forsørgelsesudgifter. Først når lønnen er brugt op, vil vedkommende igen være berettiget til kontanthjælp og dermed løntilskud ved ansættelsen.
SPØRGSMÅL:
Kan unge ansættes i jobtræningsforløb på fuldtid, således at der kun ydes løntilskud i de første 20 timer, mens arbejdsgiveren betaler fuld løn i de resterende 17 timer?
SVAR:
Aktiveringsloven omfatter alene personer, der modtager kontanthjælp eller ville være berettiget hertil, hvis de ikke var omfattet af tilbud efter aktiveringsloven.
Hvis lønnen for de resterende 17 timer overstiger den unges beregnede kontanthjælp, er den unge ikke længere berettiget til kontanthjælp og dermed heller ikke berettiget til løntilskud efter aktiveringsloven.
Bestemmelsen om, at man skal være berettiget til kontanthjælp under aktiveringen, er begrundet i at hindre misbrug. Samtidig skal den hindre, at kommunerne skal være forpligtet til fortsat at give tilbud til personer som under et tilbud får så høje indtægter, for eksempel via bibeskæftigelse, at de ikke mere er berettiget til kontanthjælp, det vil sige kan forsørge sig selv.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes skal merbeskæftigelseskravet anvendes i forhold til jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i forbindelse med ansættelse i en orlovsstilling. Kan en orlovsstilling udfyldes af en person i særligt tilrettelagt jobtræning?
SVAR:
Efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats er kravet om merbeskæftigelse forskelligt i de to former for aktiveringstilbud. Ved jobtræning skal der ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Ansættelse af en kontanthjælpsmodtager i jobtræning med løntilskud som afløser for en fast ansat på orlov, betragtes som en nettoudvidelse.
Ved særligt tilrettelagt jobtræning er merbeskæftigelseskravet udtrykt på den måde, at forløbet kun må omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført, det vil sige kun støttet arbejde. Da der skal lægges vægt på at arbejdet ikke umiddelbart forud for etablering af det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb har været udført som ordinært arbejde, bliver resultatet, at en kontanthjælpsmodtager i særligt tilrettelagt jobtræning ikke kan afløse en fastansat på orlov.
SPØRGSMÅL:
I forbindelse med jobtræning i en privat virksomhed får kommunen en opgørelse fra virksomheden som dækker en periode på 3 måneder. Kan kommunen kontere 13 x 20 timer (= 260 timer) på konto 5.05 og resten af timerne på konto 5.98?
Der kan være uger med sygdom, hvor de unge ikke arbejder 20 timer på en uge, men dette fremgår ikke af arbejdsgiverens opgørelse.
SVAR:
Ved konteringen kan ikke tages udgangspunkt i en gennemsnitsberegning. Det er nødvendigt at arbejdsgiveren udarbejder en opgørelse pr. uge.
I loven står at pligtperioden er 20 timer pr. uge og ikke som tidligere i ungdomsydelsesordningen gennemsnitligt 20 timer om ugen.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes skal pligtperioden opgøres, hvis en ung for eksempel starter på et jobtræningsforløb midt i en uge.
SVAR:
Pligtperioden kan opgøres i hele uger. Hvis den unge starter for eksempel midt i en uge eller blot den sidste dag, kan ugen tælles med som en hel uge i pligtperioden.
SÆRLIGT TILRETTELAGT JOBTRÆNINGSFORLØB.
SPØRGSMÅL:
Kan der udbetales oplæringsydelse til unge i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb under sygdom, det vil sige »løn« under sygdom?
SVAR:
Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb gælder de almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Har deltageren ikke ret til dagpenge efter denne lov, vil der i tilfælde af sygdom eller barsel kunne ydes kontanthjælp efter de almindelige regler i bistandsloven. Kommunen kan dog evt. vælge at udbetale oplæringsydelse ved kortere sygdomsperioder f.eks. af under 1 uges varighed.
SPØRGSMÅL:
Skal der udbetales søgne/helligdagsbetaling i forbindelse med oplæringsydelsen, det vil sige »løn« på helligdage, for eksempel skærtorsdag og langfredag?
SVAR:
Søgne/helligdagsbetaling er et overenskomstanliggende, og det fremgår af den overenskomst, som er dækkende på området, om det er et arbejdstidsbestemt tillæg. Hvis det er et arbejdstidsbestemt tillæg, skal der udbetales oplæringsydelse også for disse dage, jf. bekendtgørelsen af 23. februar 1994 om oplæringsydelse i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb (ophæves med virkning fra 1. juli 1995).
Hvis det ikke er et arbejdstidsbestemt tillæg, skal der via § 17-tillægget sikres, at der mindst udbetales en samlet ydelse som svarer til, hvad vedkommende er berettiget til i kontanthjælp.
SPØRGSMÅL:
Hvordan skal der konteres, hvis en ung i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb på f.x. 37 timer om ugen udebliver uden lovlig grund?
SVAR:
Hvis en ung under 25 år i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb i pligtperioden udebliver i for eksempel 7 timer ud af 37 timer/uge skal nedsættelsen af timer først ske på konto 5.98 og derefter på 5.05.
SPØRGSMÅL:
Er det nødvendigt at beregne § 17-tillægget måned for måned eller kan man beregne og udbetale § 17-tillæg, som et fast gennemsnitligt tillæg pr. måned?
SVAR:
§ 17-tillægget kan ikke beregnes og udbetales som et fast gennemsnitligt tillæg. Det er nødvendigt at beregne § 17- tillægget hver måned, blandt andet som følge af at antallet af arbejdsdage varierer pr. måned.
SPØRGSMÅL:
Skal § 17-tillægget udbetales i starten af måneden eller i slutningen, når man kender indtægten i måneden.
SVAR:
Der er ikke i loven fastsat, hvornår i måneden § 17- tillægget skal udbetales. Tillægget skal, ligesom anden (supplerende) kontanthjælp udbetales, når behovet er der. Behovet må formodes at være størst først på måneden, når de fleste regninger skal betales.
SPØRGSMÅL:
Hvornår skal det aldersbetingede skift i oplæringsydelsen gælde fra?
SVAR:
Det aldersbetingede skift i oplæringsydelsen skal ske fra fødselsdatoen. Når en ung 24 årig i en pligtperiode fylder 25 år, skal vedkommende overgå til projektydelse eller aktiveringsydelse. Kommunen har fortsat pligt til at fortsætte aktiveringstilbuddet indtil pligtperioden udløber. Hvis den unge fortsætter på projektydelse i pligtperioden, skal denne finansieres over § 26-puljen og konteres på konto 5.98.
PRODUKTIONSSKOLER.
SPØRGSMÅL:
Ifølge overgangsreglerne, kan man for unge som er startet på en produktionsskole før 1. januar 1994 bortse fra halvdelen af deltagergodtgørelsen ved beregning af supplerende kontanthjælp. Gælder denne regel også selvom satserne for deltagergodtgørelsen er ændret pr. 1. juli 1994.
SVAR:
En ændring af satser i Undervisningsminiseriets lovgivning om produktionsskoler, får ikke konsekvenser for overgangsreglen i aktiveringsloven. Der kan stadig bortses fra halvdelen af deltagergodtgørelsen.
SPØRGSMÅL:
Kan unge på produktionsskoler, som fylder 18 år automatisk overføres til finansiering efter aktiveringsloven, eller skal de meldes ud og påny indmeldes?
SVAR:
Der skal for unge, som fylder 18 år under ophold på en produktionsskole, foretages en konkret vurdering af, om den unge er berettiget til eller ville være berettiget til kontanthjælp, hvis vedkommende ikke deltog i et aktiveringstilbud, førend den unges produktionsskoleophold kan finansieres via aktiveringsloven. Det er ikke nødvendigt at den unge udmeldes og efter en mindre pause indmeldes igen.
SPØRGSMÅL:
Hvilke udgifter kan indgå i puljeregnskabet i forbindelse med ophold på en produktionsskole uden for pligtperioden, når der udbetales aktiveringstilskud efter § 25.
SVAR:
Det er alene udgiften for den enkelte til produktionsskoleopholdet pr. måned minus aktiveringstilskuddet efter § 25 der kan indgå i puljeregnskabet, og ikke eventuelle garanterede ikke- benyttede pladser på produktionsskolen.
FRIVILLIGE ULØNNEDE AKTIVITETER.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes opgøres pligtperioden, når en ung i den passive periode på 3 måneder, på eget initiativ starter på en folkehøjskole og får kommunalbestyrelsens godkendelse efter aktiveringslovens § 8 til at fortsætte med dette i pligtperioden.
SVAR:
Hvis den unge i »3-måneders pausen« selv starter på et uddannelsesforløb efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 7. august 1990, og kommunen godkender dette som aktiveringstilbud efter § 8 i aktiveringsloven, indtræder pligtperioden med mulighed for finansiering efter § 24 i aktiveringsloven, når vedkommende har modtaget kontanthjælp i 3 sammenhængende måneder. Det er en forudsætning at uddannelsesaktiviteten er på mindst 20 timer om ugen. Er uddannelsesaktiviteten mindre end 20 timer, skal kommunen supplere aktiviteten med et aktiveringstilbud, således at den samlede aktivering bliver på mindst 20 timer.
Eksempel: Den unge modtager kontanthjælp fra 1. januar og starter 1. februar på uddannelsesforløbet i henhold til lovens § 8. Pligtperioden med finansiering efter § 24 indtræder 1. april (dvs. efter 3 sammenhængende måneder med kontanthjælp).
IGANGSÆTNINGSYDELSE.
SPØRGSMÅL:
Skal igangsætningsydelsen beregnes med udgangspunkt i bruttokontanthjælpen eller den udbetalte kontanthjælp, det vil sige kontanthjælpen efter skat?
SVAR:
Ved beregning af igangsætningsydelsen tages udgangspunkt i den seneste beregnede bruttokontanthjælp.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes beregnes igangsætningsydelsen, når begge ægtefæller er berettiget til kontanthjælp, det vil sige begge har været ude for en social begivenhed, og den ene anmoder om igangsætningsydelse?
SVAR:
Ved beregningen tages udgangspunkt i ægtefælleberegningen. Igangsætningsydelsen beregnes som halvdelen af ægtefælle- beregningen divideret med 2, det vil sige 1/4 af ægtefælleberegningen.
Eksempel:
Ægtefælleberegning 10.000,- kr. Igangsætningsydelse (10.000/4) 2.500,- kr. Herefter laves en ny kontanthjælpsberegning til den ægtefælle, som ikke modtager igangsætningsydelse. Eksempel: Ægtefælleberegning 10.000,- kr. - indtægter dvs.: Igangsætningsydelse - 2.500,- kr. Evt. indtægter fra virksomheden - 1.000,- kr. Til udbetaling 6.500,- kr.
Er der i en måned ikke indtægter fra virksomheden, vil summen af igangsætningsydelsen og kontanthjælpen således svare til ægtefællernes hidtidige samlede kontanthjælp.
SPØRGSMÅL:
Hvorledes beregnes igangsætningsydelsen til ægtefællen, hvis kun den ene ægtefælle er berettiget til kontanthjælp og den anden er hjemmegående?
SVAR:
I tilfælde hvor kun den ene ægtefælle har været udsat for en social begivenhed, beregnes igangsætningsydelsen som halvdelen af den seneste udbetalte kontanthjælp. Den anden ægtefælle er ikke berettiget til kontanthjælp, det vil sige der udbetales herefter ikke (supplerende) kontanthjælp til familien.
SPØRGSMÅL:
Kan en aktiveringsperiode på for eksempel aktiveringsydelse eller ungdomsydelse beregnet som kontanthjælp indgå som en del af de sammenhængende 9 måneders kontanthjælp, som er betingelsen for at opnå ret til igangsætningsydelse?
SVAR:
Nej. Ifølge bestemmelsen om igangsætningsydelse, skal man have modtaget kontanthjælp i 9 sammenhængende måneder for at opnå ret til igangsætningsydelse. Igangsætningsydelsen kan dog, hvis kommunen skønner det, gives allerede, når man har modtaget kontanthjælp i mere end 3 og mindre end 9 sammenhængende måneder.
Kontanthjælp er ikke lig med aktiverings- eller ungdomsydelse, selvom de beregnes som kontanthjælp.
SPØRGSMÅL:
Er unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år helt udelukket fra at få igangsætningsydelse?
SVAR:
Unge under 25 år, som er berettiget til kontanthjælp, vil efter de gældende regler aldrig kunne opnå en ret til at modtage igangsætningsydelse. De vil heller ikke kunne få den efter »kan-bestemmelsen« § 21, stk. 2, da de skal have modtaget kontanthjælp i mere end 3 måneder førend den kan gives efter kommunens skøn.
SPØRGSMÅL:
Er der mulighed for at lade igangsætningsydelse »hvile« ved længerevarende sygdom, eller barsel?
SVAR:
Bestemmelsen om igangsætningsydelsen åbner ikke mulighed for at lade ydelsen »hvile« i en periode.
Hvis det drejer sig om længerevarende sygdom eller barsel, vil der eventuelt være mulighed for at lukke virksomheden, således at der kan ydes kontanthjælp i sygdoms- eller barselsperioden. Efter at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder, vil vedkommende igen have mulighed for at modtage igangsætningsydelse ved start af samme eller anden virksomhed.
SPØRGSMÅL:
Skal udbetaling af f.x. overskydende skat, som udbetales, mens der modtages igangsætningsydelse, fradrages i igangsætningsydelsen?
SVAR:
Nej. Igangsætningsydelsen er en fast ydelse, som udbetales i op til 2« år.
Der skal ikke foretages ændringer af ydelsen som konsekvens af at der sker ændringer i vedkommendes forhold, det vil sige ved flytning, ændret forsørgerstatus eller andre indtægter, udover lønindtægter. Det er en forudsætning for at modtage igangsætningsydelse, at pågældende ikke har lønindtægter.
SPØRGSMÅL:
I bestemmelsen står, at ydelsen kan gives i op til 2« år. Betyder det at kommunen kan tildele den i mindre perioder?
SVAR:
Nej. Formuleringen skal forstås således, at ydelsen ikke nødvendigvis skal udbetales i 2« år, hvis vedkommende inden da lukker virksomheden.
SPØRGSMÅL:
Skal der foretages regulering af igangsætningsydelsen, når der sker ændringer i beregningen af eller satser for kontanthjælp, f.x. i forbindelse med at satsen for ikke- forsørgere ændres fra 50 til 60 pct. af dagpengemax.
SVAR:
Igangsætningsydelsen er en fast ydelse, som ikke løbende skal omberegnes i forbindelse med ændringer i kontanthjælpsbestemmelserne efter § 37 i bistandsloven.
FORSØGSPULJE.
SPØRGSMÅL:
Kan man, når der gives stipendier til kulturarbejdere efter forsøgspuljen i § 30, bortse fra indtægter fra den kunstneriske virksomhed?
SVAR:
Man kan bortse fra indtægter, som stammer fra kunstnerisk virksomhed i stipendieperioden.
Stipendiet medfører, at vedkommende »frikøbes« fra kontanthjælpssystemet/reglerne, det vil sige at stipendiet ikke skal opfattes som kontanthjælp.
Intentionen med at give et stipendie i en periode er blandt andet at give kulturarbejderen mulighed for at afprøve om det kan lade sig gøre at leve af sin kunstneriske virksomhed.
---------------------------------------------------------------
BILAG
Spørgsmål/svar vedr. § 24 og § 26.
Baggrund.
I forbindelse med regnskabsafslutningen for året 1994 har såvel en række kommuner som revisorer, der betjener kommunerne, rejst en række spørgsmål vedr. finansiering af driftsudgifter efter hhv. § 24 og § 26 i lov om kommunal aktivering.
Socialministeriet beskriver i dette bilag en metode til hvorledes driftsudgifterne kan fordeles på de to finansieringsbestemmelser. Metoden er en minimums-metode. Dvs. såfremt kommunen allerede har benyttet en mere retvisende metode i fordelingen af udgifterne, bør der ikke foretages yderligere på baggrund af den nu beskrevne metode.
Bilaget beskriver endvidere hvilke forsørgelsesudgifter, der kan finansieres af § 26 puljen.
Endelig giver bilaget et beregningsskema.
Det bemærkes, at der ikke skal udformes et særligt regnskab for § 26 puljen udover hvad der beskrives i dette bilag. Der skal ikke indsendes et særskilt regnskab for midlernes anvendelse til Socialministeriet. Det vil være op til kommunens revision at påse, at de alm. regler for kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion på det sociale område er overholdt.
Bilaget har følgende indholdsfortegnelse:
1. Driftsudgifter.
2. Beregning af driftsudgifter til refusion efter § 24
3. Beregning af drifts- og forsørgelsesudgifter, der kan finansieres af § 26 puljebeløbet.
4. Beregningsskema.
Eventuelle spørgsmål i relation til dette bilag kan rettes til fuldmægtig Niels Steen Krogh på tlf 3392 4684.
1. Driftsudgifter.
1.1. Definition
Driftsudgifter opgøres netto - dvs. efter at eventuelle indtægter er fratrukket. Det er nettoudgifterne, der fordeles på finansiering efter hhv. § 24 og § 26.
Følgende udgifter tages med:
Driftsudgifterne omfatter eksempelvis løn til projektledere, husleje, materialer, udgifter til uddannelsespladser m.v.
Følgende udgifter kan ikke tages med:
Udgifter til jobkonsulenter, beskæftigelseskonsulenter, beskæftigelsesvejledere afholdes af kommunen. Det samme gælder udgifter til uddannelsespladser, der er reserveret - men ikke benyttes - til aktivering. Dette gælder ubenyttede pladser, der købes externt.
Følgende indtægter tages med:
Driftsindtægterne omfatter eksempelvis tilskud efter andre ministeriers lovgivning (bl.a. undervisningsministeriet), tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion (eksempelvis produktionsskoler), indtægter fra serviceordninger (5.98.92).
-----------------------------------------------------------------
eksempel.
Driftsudgifter = 500.000 (A)
Indtægter = 75.000 kr. excl. § 25 tilskud (B)
Udgifter (netto) = 425.000 kr. uden fratræk af § 25 tilskud. (C)
Stk. 1. § 25 tilskud = 25.000 kr. (D) ---------------------------------------------------------------- 1.2. Finansiering.
Stk. 1. § 24 refusion. Staten refunderer 50 pct.. af kommunens udgifter til drift i forbindelse med ungdomsydelsestilbud inden for en grænse på 20 pct. af de samlede udgifter til ungdomsydelse beregnet efter reglerne om kontanthjælp, ungdomsydelse i form af oplæringsydelse samt løntilskud.
Stk. 1. § 26 puljebeløbet.
Stk. 1. § 26 puljebeløbet.
2. Beregning af driftsudgifter til refusion (§ 24).
2.1. Udgifter der indgår i beregning af loft vedrørende refusion af driftsudgifter.
Følgende udgifter medtages ved beregning af loftet over driftsrefusion i ungdomsydelsesordningen:
1 Løntilskud de første 20 timer (5.05. grp. 01)
2 Oplæringsydelse de første 20 timer (5.05. grp. 01)
3 Ungdomsydelse beregnet som kontanthjælp i pligtperioden samt introduktions og vejledningsforløb. (5.05. grp. 01 og 04)
4 Tilsvarende udgifter på 5.04. (flygtninge).
Det bemærkes, at der på funktion 5.98 er oprettet 3 grupperinger på dranst 2 vedr. driftsrefusion. Grupperingerne med hhv. 100 pct. og 75 pct. refusion vedrører flygtninge (jfr. punkt 4 ovenfor).
----------------------------------------------------------------
Eksempel.
Samlet forsørgelsesudgift ungdomsydelse: 400.000 kr. (E)
----------------------------------------------------------------
2.2. Driftsudgifter, der vedrører ungdomsydelsesordningen.
Driftsudgifterne andel af forsørgelsesudgifterne opgøres for
kommunens aktivering af kontanthjælpsmodtagere set under eet efter
følgende metode. Beregningen skal vise om de faktiske driftsudgifter
mindst svarer til 20 pct. af forsørgelsesudgifterne.
De samlede forsørgelsesudgifter omfatter følgende udgifter:
1 Løntilskud de første 20 timer (5.05 grp. 01)
2 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
3 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
4 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp 08/09)
5 Oplæringsydelse for de første 20 timer (5.05.01)
6 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer (5.05. grp.01
og 04, 5.98 grp. 04/05)
7 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
8 Projektydelse til personer fyldt 25 år (5.98 grp. 04/05)
9 Aktiveringsydelse til personer fyldt 25 år (5.05 grp. 05)
10 Ungdomsydelse beregnet som bruttokontanthjælp i pligtperioden samt i introduktions- og vejledningsforløb (5.05 grp. 01)
11 Bruttokontanthjælp til unge under 25 år, der aktiveres inden udløbet af 3-måneders venteperioden (5.05. grp 03)
12 Tilsvarende udgifter på 5.04 (flygtninge)
Brøken bliver herefter følgende:
(NOTE: Netto er uden fratræk af § 25 aktiveringstilskud.) .
De samlede driftsudgifter (netto)
---------------------------------
De samlede forsørgelsesudgifter .
Denne brøk bruges i relation til refusionsloftet på 20 pct. Hvis brøken er mindst 20 pct. anmeldes driftsrefusion op til refusionsloftet på 20 pct. Hvis brøken er lavere end 20 pct. anmeldes driftsrefusion efter § 24 svarende til denne lavere brøk.
-----------------------------------------------------------------
Eksempel.
Samlet forsørgelsesudgift: 1 mill. kr. (F)
Brøken bliver følgende:
Brøken i eksemplet er over 20 pct. Dette betyder at der kan anmeldes
driftsrefusion af § 24 på 20 pct. af forsørgelsesudgiften vedr.
ungdomsydelse, dvs. 20 pct. af 400.000 = 80.000 kr. (K)
-----------------------------------------------------------------
3. Driftsudgifter og forsørgelsesudgifter, der kan finansieres af § 26 puljebeløbet.
3.1. Beregning af hvilke driftsudgifter, der kan henføres til finansiering af § 26 puljebeløbet.
For at kunne opgøre de driftsudgifter (netto), der kan finansieres af § 26 puljebeløbet, vil vi igen benytte forsørgelsesudgifterne som fordelingsnøgle:
Driftsudgifter i tilknytning til følgende forsørgelsesudgifter kan finansieres af § 26 puljen:
(fsva. forsørgelsesudgifter der kan finansieres af § 26 henvises til afsnit 3.2.)
1 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
2 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
3 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp 08/09)
4 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer (5.05. grp.01 og 04, 5.98 grp. 04/05)
5 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
6 Projektydelse til personer fyldt 25 år (5.98 grp. 04/05)
7 Aktiveringsydelse til personer fyldt 25 år (5.05 grp. 05)
8 Bruttokontanthjælp til unge under 25 år, der aktiveres inden udløbet af 3-måneders venteperioden (5.05.grp 03)
9 Tilsvarende udgifter på 5.04 (flygtnige)
Brøken bliver herefter følgende: .
Forsørgelsesudgifter (summen af punkt 1-9)
------------------------------------------
De samlede forsørgelsesudgifter .
Denne brøk udtrykker den andel af de samlede driftsudgifter (netto), der kan finansieres af § 26 puljen.
-------------------------------------------------------------------
Eksempel.
Forsørgelsesudgift (summen af punkt 1-9): 650.000 kr. (G)
Brøken bliver følgende:
650.000 --------- = 65,0 pct. (L) 1.000.000
Dermed bliver det i eksemplet 65 pct. af de samlede driftsudgifter
(netto), dvs. 0,65 x 425.000 = 276.250 kr. (M) , der kan finansieres
af § 26 puljen.
------------------------------------------------------------------
3.2. Forsørgelsesydelser, der kan finansieres af § 26 puljen.
Alle forsørgelsesydelser til kontanthjælpsmodtagere registeret på funktion 5.98 kan finansieres af § 26 puljen. Det samme gælder aktiveringsgodtgørelsen (5.05.07).
Dette giver nedenstående punkter:
1 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
2 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
3 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp 08/09)
4 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer ( 5.98 grp. 04/05)
5 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
6 Projektydelse til personer fyldt 25 år (5.98grp. 04/05)
7 Aktiveringsgodtgørelse (5.05 grp. 07)
8 Tilsvarende udgifter på 5.04 (flygtninge)
Summen af disse forsørgelsesydelser (jfr. punkt 1-8) fratrukket det samlede § 25 tilskud kan finansieres af § 26 puljen.
-------------------------------------------------------------------
Eksempel.
Udgifter jfr. punkt 1-8 udgør kr. 300.000. (H)
Dette beløb fratrækkes det samlede § 25 tilskud:
300.000 - 25.000 = 275.000 kr. (O)
Disse 275.000 (O) kan finansieres af § 26 puljen.
-------------------------------------------------------------------
4. Beregningskema.
4.1. Driftsudgifter (netto) og § 25 tilskud.
-------------------------------------------------------------------
(A) Brutto-driftsudgifter =
(B) Driftsindtægter (excl. § 25 tilskud)
(C) Driftsudgifter (netto uden fratræk af § 25 tilskud) = (A) - (B)=
(D) § 25 tilskud
------------------------------------------------------------------
4.2. Forsørgelsesudgifter.
20 pct. loftet vedr. driftsudgifter med refusion efter § 24
------------------------------------------------------------------
1 Løntilskud de første 20 timer (5.05. grp. 01)
2 Oplæringsydelse de første 20 timer (5.05. grp. 01)
3 Ungdomsydelse beregnet som kontanthjælp i pligtperioden samt introduktions og vejledningsforløb (5.05. grp. 01 og 04)
4 Tilsvarende udgifter på 5.04. (flygtninge).
(E) Summen af 1-4 =
------------------------------------------------------------------
De samlede forsørgelsesudgifter omfatter følgende udgifter
------------------------------------------------------------------
1 Løntilskud de første 20 timer (5.05 grp. 01)
2 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
3 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
4 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp 08/09)
5 Oplæringsydelse for de første 20 timer (5.05.01)
6 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer (5.05. grp. 01 og 04, 5.98 grp. 04/05)
7 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
8 Projektydelse til personer fyldt år (5.98grp. 04/05)
9 Aktiveringsydelse til personer fyldt 25 år (5.05 grp.05)
10 Ungdomsydelse beregnet som bruttokontanthjælp i pligtperioden samt i introduktions- og vejledningsforløb (5.05 grp. 01)
11 Bruttokontanthjælp til unge under 25 år, der aktiveres inden udløbet af 3-måneders venteperioden (5.05. grp 03)
12 Tilsvarende udgifter på 5.04 (flygtninge).
(F) Summen af 1-12 =
-------------------------------------------------------------------
Forsørgelsesudgifter, hvor driftsudgifterne kan finansieres af § 26 puljen:
(fsva. forsørgelsesudgifter der kan finansieres af § 26 henvises til (H) )
-------------------------------------------------------------------
1 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
2 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
3 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp. 08/09)
4 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer (5.05. grp. 01 og 04, 5.98 grp. 04/05)
5 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
6 Projektydelse til personer fyldt 25 år (5.98grp. 04/05)
7 Aktiveringsydelse til personer fyldt 25 år (5.05 grp.05)
8 Bruttokontanthjælp til unge under 25 år, der aktiveres inden udløbet af 3-måneders venteperioden (5.05. grp 03)
9 Tilsvarende udgifter på 5.04 (flygtninge).
(G) Summen af 1-9 =
-------------------------------------------------------------------
Forsørgelsesudgifter, der finansieres af § 26 puljen.
-------------------------------------------------------------------
1 Løntilskud udover 20 timer (5.98. grp 08/09)
2 Løntilskud udenfor pligtperioden (5.98.grp 08/09)
3 Løntilskud til personer fyldt 25 år (5.98. grp 08/09)
4 Oplæringsydelse for timer udover de første 20 timer ( 5.98 grp. 04/05)
5 Oplæringsydelse udenfor pligtperioden (5.98. grp. 04/05)
6 Projektydelse til personer fyldt 25 år (5.98 grp. 04/05)
7 Aktiveringsgodtgørelse (5.05 grp. 07)
8 Aktiveringsgodtgørelse vedr flygtninge ( 5.04. grp. 12).
(H) Summen af 1-8 =
------------------------------------------------------------------
4.3. Beregninger.
Driftsrefusion i ungdomsydelsesordningen:
------------------------------------------------------------------
(I) Loft = 0,20 * (E) =
(J) Faktisk andel = (C)/(F) =
(K) Refusionsbeløb = (J) x (E) (dog maksimalt (I)) =
------------------------------------------------------------------
Driftsudgifter, der finansieres af § 26:
------------------------------------------------------------------
(L) Andel opgjort udfra forsørgelsesudgifter = (G)/(F) =
(M) Driftsudgifter der kan finansieres af § 26 = (L) * (C) =
------------------------------------------------------------------
Forsørgelsesudgifter, der finansieres af § 26:
------------------------------------------------------------------
(O) Forsørgelsesudgifter netto = (H) - (D)=
------------------------------------------------------------------
Puljeregnskab for § 26:
(P) Puljebeløb § 26 (endelig udmelding) =
(Q) Puljeforbrug § 26 = (M) + (O) (dog maksimalt (P)) =
(R) Restbeløb, der overføres til 1995 = (P) - (Q) =
------------------------------------------------------------------