Vejledning om rådighed og selvforskyldt ledighed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1995/24@1995-03-07/da
Indhold
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 146 af 7. marts 1995 fastsat regler om rådighed og selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
--------------------------------------------------------------------- Under handlingsplan -------------------------------------------- Tidspunkt/pligter Før Mellem Under tilbud handlings- tilbud ------------------------------ plan Tilbud med Andre tilbud orlovsydelse/ kursusgodt- gørelse --------------------------------------------------------------------- Medlemmet kan formidles arbejde, jf. § 6 Ja Ja Nej Ja --------------------------------------------------------------------- Medlemmet skal søge arbejde og deltage i kurser, jf. § 7 Ja Ja Nej Nej Undtagelse: Ja, hvis medlemmet deltager i et tilbud på 5 timer eller derunder og samtidig modtager dagpenge. ---------------------------------------------------------------------
1) En ledig maler ønsker at arbejde som gartnermedhjælper og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil - udover malerarbejde - kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde.
2) En ledig maler ønsker at uddanne sig til gartner og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil - udover malerarbejde - kunne formidles arbejde som gartnermedhjælper som passende arbejde indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt. Herefter vil medlemmet kunne formidles arbejde som gartner og maler som passende arbejde, medmindre medlemmet har fravalgt malerfaget som fagligt område.
3) En ledig maler ønsker at uddanne sig til elektrofører og aftaler med Arbejdsformidlingen en handlingsplan med dette mål. Medlemmet vil da kun kunne formidles malerarbejde som passende arbejde indtil handlingsplanens målsætning er opfyldt, idet der ikke findes et ufaglært område for elektroførere.
1) Hvis Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om, at medlemmet ikke vil medvirke til gennemførelsen af tilbud eller aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og den manglende medvirken ikke alene giver anledning til karantæne.
2) Hvis medlemmet forbeholder sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads eller et bestemt arbejdsområde.
3) Hvis medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer, og medlemmet beder om dagpenge.
4) Hvis medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom.
5) Hvis medlemmet søger om eller modtager social pension.
6) Hvis medlemmets oplysninger under et vejledningsmøde efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.
1. Rådighed i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.
Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Tilsvarende gælder for fuldtidsforsikrede medlemmer, der ved overgangen til delefterløn har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. Et medlem, der ansøger om efterløn eller delefterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde. Ved en rådighedsvurdering af et medlem i forbindelse med overgang til efterløn eller delefterløn skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.
Et medlem, der ansøger om at overgå direkte til efterløn efter en periode på delefterløn, behøver ikke at opfylde betingelserne for ret til dagpenge, herunder rådighedsforpligtelsen, på overgangstidspunktet. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om delefterløn.
Et medlem, der er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt Arbejdsformidlingen og været arbejdssøgende.
Et medlem kan overgå til efterløn eller delefterløn, uanset medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 28, forudsat at medlemmet ikke har fået et krav om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21. Med hensyn til sæsonarbejde henvises til § 16.
Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn eller delefterløn som fuldtidsforsikret, skal have stået til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgangen til delpension. Tilsvarende gælder for medlemmer, der går fra delpension til delefterløn, og som har ret til at få opgjort den hidtidige arbejdstid til mere end 30 timer pr. uge. På tidspunktet for overgangen til efterløn eller delefterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.
2. Rådighed i forbindelse med udtræden af efterløns- eller delefterlønsordningen
Et medlem, der udtræder af efterløn- eller delefterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler.
For et medlem, som har modtaget efterløn , vil det normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.
Det forhold, at et medlem i en periode har modtaget delefterløn , giver ikke i sig selv grundlag for at rejse tvivl om, hvorvidt medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
3. Rådighed i forbindelse med overgang til delpension
Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.
Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.
Et medlem, der i forvejen modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.
Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af at medlemmet bliver ledigt og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed i det begrænsede timetal.
Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.
4. Rådighed efter modtagelse af uddannelsesgodtgørelse
Hvis arbejdsløshedskassen efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med uddannelsesgodtgørelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har stillet et krav om arbejde efter manglende rådighed, kan uddannelsesgodtgørelse ikke udbetales i en periode, der svarer til kravet om arbejde.
Hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge, skal arbejdsløshedskassen altid vurdere medlemmets rådighed i lyset af medlemmets aktiviteter i perioden med uddannelsesgodtgørelse. Det vil normalt være en betingelse, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.
Hvis medlemmet har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed i perioden, hvor der er modtaget uddannelsesgodtgørelse, anses medlemmet som hovedregel for at have bevist sin rådighed.
5. Rådighed efter modtagelse af etableringsydelse
Hvis der efter tildelingen, men før begyndelsen af en periode med etableringsydelse efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, opstår tvivl om et medlems rådighed, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet efter ydelsesperiodens udløb enten har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger (ved efterfølgende overgang til deltidsforsikring dog mindst 150 timer inden for 10 uger) eller uafbrudt i 26 uger har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Driften af selvstændig virksomhed i etableringsydelsesperioden kan ikke medregnes til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 21, stk. 5.
6. Rådighed i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen
Et medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen, skal opfylde de almindelige rådighedsregler for at få dagpenge. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed ved ledigmeldelsen. Det er derfor ikke en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde (for deltidsforsikrede mindst 150 timer) inden for 10 uger.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. marts 1995 Birger Stein Christensen / Tor Even Munter